Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab MØDEREFERAT 1. DECEMBER 2015 Forum Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab AFDELING FOR UDDANNELSE OG Møde afholdt: Mandag den 26. oktober møde nr. 123 STUDERENDE Sted: Referent: Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl Louise Berntsen BLEGDAMSVEJ 3 B 2200 KØBENHAVN N TLF DIR Til stede: Peter Holm, Christian Fink Hansen, Stine Jacobsen, Charlotte Bjørnvad, Maria Vang Johansen og Mette Olaf Nielsen Bonnie Edahl Hoelstad, Sofie Stistrup, Sebastian Bue Qvist Hoelgaard og Tina Sødring Louise.Berntsen@sund.ku.dk REF: LOB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Øvrige tilstedeværende: Louise Berntsen (sekretær) Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab) Martin Stampe Noer (Chef for Legalitet og Studienævnsbetjening i AUS) Lisbeth Høier Olsen (punkt 8 kursusansvarlig på Veterinær farmakologi og toksikologi) Jens Lykkesfeldt (Punkt 8 underviser på Veterinær farmakologi og toksikologi) Line Elnif Thomsen (Punkt 8 Undervisningsudvalgsformand på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi) Afbud: Johannes Fogh og Jeanne Wirenfeldt Johannesen

2 SIDE 2 AF 19 Dagsorden 1. Dagsorden for mødet ca. kl Bemærkninger til referat fra møde nr. 122 den 23. september 2015 (bilag) ca. kl Orientering fra møde med Hans Henrik Saxild og studieledere vedr. reduktion af ekstern censur. (bilag) ca. kl Drøftelse af Institut indstilling om reduktion af forelæsninger og friholdelse af uge 8 for kurser der udbydes i blok 3 og 4 i foråret 2016 for bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl Drøftelse af Institut indstilling om reduktion af forelæsninger og friholdelse af uge 8 for kurser der udbydes i blok 3 og 4 i foråret 2016 for kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin (bilag) ca. kl Høring om studiemiljø undersøgelsens spørgeskema (bilag) ca. kl Rammer for gennemgang af kursusbeskrivelser for Animal Science og Veterinærmedicin (bilag) ca. kl Drøftelse af hvordan IT certifikat skal indskrives i bachelorstudieordningen vi veterinærmedicin (bilag) ca. kl Fortroligt punkt ca. kl V /Carsten Sestoft A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 121 den 27. august 2015 (Bilag) B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag)

3 Bemærk at der primært vil blive prioriteret tid til drøftelse af de sager hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde, at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillingen er det markeret med gult, hvis der er sager af principiel karakter, der vil blive kommenteret til mødet. SIDE 3 AF Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl Studieleder Animal Science: Studieleder Veterinærmedicin: - Dekanatet har den 6. oktober 2015 godkendt ændring af kursusbeskrivelser for bachelorprojekt og kandidatspeciale. Studievejledningen: - Udkast til studieplansskabelon 11. Orientering fra Uddannelsesråd ca. kl Behandling af redegørelse vedr. de høje dumpeprocenter på kurset Veterinær farmakologi og toksikologi (Bilag) Gæster Lisbeth Høier Olsen, Jens Lykkesfeldt og Line Elnif Thomsen Fokus på eksamen 13. Meddelelse ca. kl A.Dispensation til at reeksamen i Retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering (SVEK13009) kan afvikles som mundtlig eksamen. B. Antal studerende pr. uddannelse pr. 1. oktober (Bilag) C. Turnusakkrediteringsrapport (bilag) 14. Evt. ca. kl Ad. 1. Dagsorden for mødet Ingen bemærkninger.

4 Ad. 2. Bemærkninger til referat fra møde nr. 122 den 23. september 2015 Der var følgende tilføjelse på side 8 (tilføjelse af til ). Ad. 3. A. Besparelse på censurudgifter og kvalitetssikring af eksaminer - bemærkninger til dekanatet De studerende opponerede kraftigt imod konvertering af ekstern censur til ingen censur, da de mente, at den enkelte kursusansvarlige dermed bliver enerådende, hvad angår eksamensniveau og bedømmelse. SIDE 4 AF 19 Ad. 3. Orientering fra møde med Hans Henrik Saxild og studieledere vedr. reduktion af ekstern censur Mødet med studielederne og Hans Henrik Saxild var blevet til på baggrund af initiativ fra Peter Holm, han sammen med studielederne fra medicin, odont og farma havde bedt om at der blev indkaldt til møde. På mødet blev der fremlagt forskellige problemstillinger fra de fremmødte studieledere og studienævnsformænd. For uddannelser med mange mundtlige eksaminer kan det være svært at foretage de nødvendige besparelser på ekstern censur. Medicin bruger halvdelen af budgettet og de har ca. 40 % af de studerende. Hans Henrik Saxild står fast på at uddannelserne skal have reduceret ekstern censur til mellem 35 og 40 %. Hvis der er uddannelser, hvor der vurderes at være problemer med at foretage reduktion skal studielederen tale med Hans Henrik Saxild. De forslag til ens censornormer mv. der er blevet foreslået er blevet taget til efterretning, men det vurderes ikke at de ville kunne blive implementeret fra 1. september Dekanatet har udsat fristen fra 1. november til 1. december til at komme med forslag af overordnet karakter vedr. kvalitetssikring. Stine Jacobsen mente ikke, at det af referatet fra mødet den 23. september (punkt 3.A.Reduktion af censurudgifter) fremgik tydeligt, at der ved at omlægge fra ekstern til intern censur bliver lagt urimelig arbejdsbelastning over på VIP medarbejdere. Peter Holm ønskede, at studienævnet skulle behandle punktet igen, så nævnet på november mødet kan drøfte henvendelsen til dekanatet, samt se på studienævnets forslag til fordeling af censur på de enkelte uddannelser.

5 De kursusansvarlige har frist til at komme med bemærkninger vedr. censur mv. den 13. november, så bemærkningerne kan tages med på mødet den 20. november. Peter Holm understregede, at der allerede var sparet en del penge idet specialer og bachelorprojekter skrives i grupper, hvilket bør kunne bruges til noget konstruktivt i processen vedr. fordeling af censur. SIDE 5 AF 19 Hvis studienævnet indstiller at ændre alle kurser, der har praktiske elementer (kursusattester), så der kommer ECTS vægtning på kursusattesten, så vil det reelt ikke spare penge, men alene være en teknisk øvelse. Besparelserne skal nemlig ske inden for uddannelsens samlede ECTS vægtning og ikke kun på eksamens ECTS. Studienævnet skal på næste møde drøfte belastning for underviserene, ved interne censur særligt vedr. de mundtlige eksaminer, der ikke kan ændres til ingen censur. Det skal også drøftes, hvordan processen vedr. censur på de tværfakultærer kurser gribes an. Er der SUND kurser, der indgår i f.eks. SCIENS uddannelser der bedømmes med ekstern censur. Kurser hvor kursusansvaret er i et SCIENCE studienævn. Ad. 4. Drøftelse af Institut indstilling om reduktion af forelæsninger og friholdelse af uge 8 for kurser der udbydes i blok 3 og 4 i foråret 2016 for bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin Studienævnet takkede for et godt arbejde fra institutterne. Studienævnet har noteret følgende ændringer fra institutterne: Institutterne har indberettet følgende ændringer vedr. reduktion af forelæsninger og friholdelse af undervisning i blokuge uge 8: IVS Kursusnummer Navn Reduktion Blokuge 8 SVEB13016 John E. Olsen Infektionsmikrobiologi fra Friholdes fra indeværende studieår SVEB13006 Lone Brønsted Mikrobiel fødevaresikkehed fra Friholdes SVEB13018 Lisbeth E. Olsen Veterinær farmakologi og toksikologi fra 99 87,5 Friholdes

6 IPH Kursusnummer Navn Reduktion Blokuge 8 SVEB10408 Jens Peter Nielsen Besætnings og folkesundhed fra Friholdes SVEB13001 Peter Sandøe SVEB13003 Hans Houe SVEB13007 Björn Forkman SVEB13010 Maj Halling Thomsen SVEB13011 Jens Frederik Agger Veterinær etik og videnskabsteori Basal statistik og epidemiologi Anvendt Etologi Basal klinisk teori hos store husdyr Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab fra fra fra fra fra Friholdes ikke da der afholdes et seminar. Friholdes ikke da der er spørgetimere. Friholdes ikke da der kun undervises i to uger i blok 4 Friholdes ikke, da der er øvelser. Ugen er dog friholdt for forelæsninger. Friholdes ikke da undervisningen alene er placeret i uge 8 SIDE 6 AF 19 IKHV Kursusnummer Navn Reduktion Blokuge 8 SVEB11001 Veterinær genetik Camilla Vibeke Sichlau Bruun SVEB10386 Dan Klærke SVEB10387 Vibeke Sødring Veterinær anatomi og fysiologi 1 Veterinær anatomi og fysiologi-2 Kurset har i forvejen et meget lavt omkostningsniveau og relativt få forelæsninger det vurderes derfor at dette kursus bør friholdes fra den generelle besparelse Kurset er ved at blive sammen lagt med AF2 og der vil i denne sammenlægning blive indtænkt den ønskede 12,5% besparelse ingen ændringer i 2015/16 da dette vil kræve unødvendigt merarbejde Se bemærkning ovenfor.

7 Charlotte Bjørnvad sagde, at gennemgang af kurserne har givet et bedre overblik over økonomien på kurserne. SIDE 7 AF 19 Nogle kurser har også ændret i antal øvelserne, hvilket studienævnet har godkendt, da det har været institutternes holdning at det har været den bedste løsning. Kurserne er blevet rettet til og publiceret i 2015/2016. Det er også sikret at rettelserne er blevet tastet i 2016/2017, hvis de kursusansvarlige ikke allerede havde gjort det. Ad. 5. Drøftelse af Institut indstilling om reduktion af forelæsninger og friholdelse af uge 8 for kurser der udbydes i blok 3 og 4 i foråret 2016 for kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin Institutterne har indberettet følgende ændringer vedr. reduktion af forelæsninger og friholdelse af undervisning i blokuge uge 8: IVS Kursusnummer SVEK13006 Marianne Larsen SVEK13112 Anders Dalsgaard SVEK13010 Dorte Bratbo Navn Reduktion Blokuge 8 Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol One Health Biomedicine fra 30 26,25 fra fra 187*-163 Det reelle antal forelæsninger. Kursusbeskrivelsen er nu opdateret. Nej da undervisning afvikles i uge 1-4 Det afklares med underviser om uge 7 friholdes da eksamen er i uge 8. Friholdes uge 7, da der er eksamen i uge 8

8 IPH Kursusnummer Navn Reduktion Blokuge 8 SVEK13004 Julie Fjeldborg Medicin, Kirurgi og reproduktion store husdyr fra Friholdes først i 2016/2017. SVEK13009 Jens Frederik Agger SVEK13114 Liza Nilesen Veterinær retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering Besætningsrådgivning og Veterinær folkesundhed fra fra 8-7 Friholdes ikke da der kun undervises i uge 25 og 36. Friholdes ikke da kurset undervises de første 4 uger af blok 3 SIDE 8 AF 19 IKHV Kursusnummer Navn Reduktion Blokuge 8 SVEK13003 Veterinary imaging Praktiske øvelser fra Friholdes ikke. Fintan McEvoy SVEK Lisbeth Rem Jessen SVEK13023U Charlotte Bjørnvad SVEK13001U Akutmedicin, obstetrik, intensiv terapi og klinisk anæstesiologi Almen klinisk praksis familiedyr Veterinary paraclinics Kurset deles med IPH som lige nu står for næsten 2/3 af kursusbudgettet. Der er igangværende forhandlinger med kursusansvarlige på IPH omkring mulig reduktion Kurset afventer driftsanalyse på hospitalet før yderligere tiltag overvejes Blokuge 8 har ingen forelæsninger men indgår som vigtig uge i rotationerne. Kurset deles med IVS og der er forhandlinger omkring mulig tilpasning. Annemarie Thuri Christensen SVEK13013U Familiedyrssyg- Antallet af pladser opjusteres til 60 i

9 Jørgen Koch domme stedet for 45 fra foråret Yderligere justeringer afventer driftsanalyse på hospitalet SIDE 9 AF 19 Charlotte Bjørnvad sagde, at gennemgang af kurserne har givet et bedre overblik over økonomien på kurserne. Nogle kurser har også ændret i antal øvelserne, hvilket studienævnet har godkendt, da det har været institutternes holdning at det har været den bedste løsning. Kurserne er blevet rettet til og publiceret i 2015/2016. Det er også sikret at rettelserne er blevet tastet i 2016/2017, hvis de kursusansvarlige ikke allerede havde gjort det. Ad. 6. Høring om studiemiljø undersøgelsens spørgeskema Uddannelsesservice har udsendt høring om studiemiljø undersøgelsens spørgeskema: Undervisningsmiljøundersøgelsen indgår som en del af den samlede indsats for at forbedre studiemiljøet på KU. Resultaterne af kortlægningen skal bidrage til at iværksætte målrettede indsatser eksempelvis i regi af Studiemiljøstrategien. Før sommer godkendte Direktionen, at afviklingen af trivsels- og tilfredshedsmålingen for både ansatte og studerende (UMV en) flyttes fra efterår 2015 til foråret 2016, da man derved håbede på en højere svarprocent. Spørgeskemaet til UMV 2016 sendes hermed i høring mhp. at kvalificere spørgerammens indhold og at sikre en bredere opbakning. Fakulteterne har ansvaret for at tilrettelægge deres egen interne høringsproces. For at sikre bred inddragelse af uddannelserne og studerende er det vigtigt, at spørgeskemaet sendes i høring i studienævnene. Hvad skal fakulteterne tage stilling til? Spørgeskemaet til afdækning af trivsel er vedlagt. Spørgsmål der er relateret til de administrative services er markeret med *. De fleste spørgsmål besvares på en skala fra Helt enig til Helt uenig med en Ved ikke/ikke relevant svarkategori. Fakulteterne bedes tage stilling til om spørgsmålene opfanger de væsentligste faktorer, der har indflydelse på de studerendes trivsel.

10 Derudover bedes fakultetet tage stilling til de konkrete forslag til ændringer, som er beskrevet nedenfor. SIDE 10 AF 19 Inden studienævnet afgav svar orienterede Freja Dalsgaard om at resultaterne fra undersøgelsen blev tilsendt fakulteterne. Derefter udarbejdes nye handlingsplaner eller eksisterende tilrettes, for at sikre at der arbejdes systematisk med de problemstillinger der fremgår af undersøgelsen. Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab havde følgende bemærkninger: Studienævnt var lidt i tvivl om hvornår undersøgelsen skal afvikles, da der i høringsskrivelsen står 22. februar til 18. februar Under De fysiske rammer bør spørgsmål 30. indgå i spørgeskema til alle studerende ikke kun til studerende der har markeret, at de har fysisk handikap. Måske er der tale om en fejl i numrene, da der står Spørgsmål 30 stilles kun til studerende, som har svaret JA i spørgsmål 5 vedr. handicap.. senere står der De øvrige studerende dirigeres videre til spørgsmål 30. Studienævnet finder det relevant at spørgemålene vedr. stress er blevet udbygget. Studienævnet mener at man kunne afholde Studiemiljøundersøgelsen hver 3 år, da den er et krav og droppe trivselsundersøgelsen, der afvikles de år hvor der ikke er Studiemiljøundersøgelse. Ad. 7. Rammer for gennemgang af kursusbeskrivelser for Animal Science og Veterinærmedicin Animal Science: 13. november Louise modtager indkommer bemærkninger til høring og til kursusbeskrivelserne. 17. november mødes Christian/Louise om status for høringssvar og kursusbeskrivelser 25. november udsender Louise til studienævnets medlemmer første udkast til bemærkninger til kursusbeskrivelser

11 30. november gennemgang af kurser og klargøring af materiale til studienævnet (Louise/Christian) På en forbindelse fra Australien i tidsrummet 9-14 dktid SIDE 11 AF december. Louise udsender materiale til studienævnets medlemmer. Kursusbeskrivelser ansvar Louise. Høringssvar sammenskrivning ansvar Christian. 9. december studienævnsmøde Veterinærmedicin: 13. november Louise modtager indkommer bemærkninger til høring og til kursusbeskrivelserne. 17. november mødes Peter/ Bonnie/Louise om de kursusbeskrivelser der ændres som følge af studieordningsændringerne 20. november udsender Louise til studienævnets medlemmer første udkast til bemærkninger til kursusbeskrivelser 3. december kl mødes Peter/ Bonnie/Louise til gennemgang af kurser og klargøring af materiale til studienævnet 4. december Louise udsender materiale til studienævnets medlemmer. Kursusbeskrivelser ansvar Louise. Høringssvar sammenskrivning ansvar Peter. 9. december studienævnsmøde Studienævnet godkendt udkast til proces. Med det forbehold at Animal Science først kunne udarbejde en plan efter mødet, grundet studielederens meget pressede kalender. Ovenstående datoer og møder er godkendt af studieleder Christian Fink. Ad. 8. Drøftelse af hvordan IT certifikat skal indskrives i bachelorstudieordningen i veterinærmedicin Studienævnet besluttede at følgende tekst indsættes i studieordningen og i de enkelte kursusbeskrivelser der bidrager til IT kompetencen skal det fremgår, hvordan kurset bidrager til IT kompetencerne: 12 Særlige regler, som kun relaterer sig til den enkelte uddannelse I løbet af bacheloruddannelsens obligatoriske kurser opnår den studerende itkompetencer inden for følgende fire kompetencekategorier: 1) Hands on it teknikker og funktioner, 2) It i faglig kontekst, 3) It-begrebskendskab og 4) Kritisk og kreativt brug af it. Det fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse

12 hvorledes et givent kursus bidrager til disse fire kompetencekatagorier, der tilsammen sikrer, at bacheloruddannelsen i veterinærmedicin kan it-certificeres. SIDE 12 AF 19 For følgende kurser (listet) indsættes følgende tekst i kursusbeskrivelsen under Målbeskrivelser under kompetencer: Kurset bidrager til Itkompetencer indenfor de fire kompetence kategorier 1) Hands on it teknikker og funktioner, 2) It i faglig kontekst, 3) It-begrebskendskab og 4) Kritisk og kreativt brug af it. Indsættes fra studieåret 2016/2017: Veterinær kemi og biokemi SVEB13013 Veterinær fysiologi og anatomi 1 SVEB xxxx Veterinær fysiologi og anatomi 2 SVEB xxxx Cytologi og almen histologi SVEB13000 Immunologi, almen patologi og patofysiologi SVEB13002 Infektionsmikrobiologi SVEB13016 Besætnings- og folkesundhed SVEB10408 Mikrobiel fødevaresikkehed SVEB13006 Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab SVEB13011 Ad. 9. Fortroligt punkt (Carsten Sestoft) Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr. 121 den 27. august 2015 Ingen bemærkninger. Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT Bilag) Se det fortrolige referat. Ad. 10. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. Studieleder Animal Science: Der er møde i det Fagkyndige råd, hvor hovedemnet er ændringer i studieordningen. Der er uro i fagmiljøerne f.eks. ernæring, da man er bekymret for at yderligere besparelser vil ramme fagområdet og dermed svække uddannelsen og dens fundament. Uddannelsesrådet har besluttet at man internt på SUND skal finde ud af hvilken strategi man har for uddannelsen/fagområderne indenfor husdyrvidenskab. Derefter kan SCIENCE kontaktes for at udarbejde en samlet strategi for husdyrvidenskabsområdet.

13 Studieleder Veterinærmedicin: Kursusbeskrivelser for bachelorprojekt og kandidatspeciale: Dekanatet har den 6. oktober 2015 godkendt ændring af kursusbeskrivelser for bachelorprojekt og kandidatspeciale. SIDE 13 AF 19 Sundhedsvidenskabelig uddannelse: Dekanatet har tilsluttet sig, at Veterinærmedicin skal være en sundhedsvidenskabelig uddannelse. Martin Stampe Noer og Peter Holm sørger for at der bliver sendt en ansøgning. Aftale med DTU: Peter Holm har sammen med Bitta Nielsen deltaget i møde med DTU for at finde en ordning vedr. speciale samarbejde. Der blev talt om to typer af modeller: a. Den studerende har altid en SUND hovedvejleder og vejlederen på DTU er bivejleder, dvs. der aftales en fordelings % mellem DTU og SUND. b. Den studerende søger om dispensation til at skrive speciale på DTU og vil blive indskrevet på en gæsteramme. Bonnie Hoelstad understregede, at det skal være helt klart for de studerende hvad der er procedurerne for studerende der vil skrive speciale med en vejleder på DTU. Studienævnet ønskede, at de kommende regler skal være så nemme som mulige for de studerende. Christian Fink Hansen sagde, at det er vigtigt at de studerende bliver rigtigt registreret, så der ikke er problemer med nøglekort ol., hvis de ikke er korrekt registreret i universitetssystemerne. Studievejledningen: Freja Dalsgaard orienterede om at vejledningen har udarbejdet til udkast til studieplansskabelon. Det er vigtigt at de studerende selv skal udarbejde planen og dermed selv tage ansvar og sætte sig ind i udbud af kurser mv. Når de er til studievejledning skal der ikke bruges til konkret udarbejdelse men til samtale om studieforløb. Studienævnet ønsker at der skal stå Titel og ECTS vægtning af kurser i planen. Derudover skal det fremgå hvilken dato planen er udarbejdet.

14 Ad. 11. Orientering fra Uddannelsesråd Uddannelsesrådet drøftede på sit møde den 29. november strategi for det rådet. Strategien blev gennemgået og kommenteret i relation til opdatering og fokusområder. Det er klart at gennemskrivningen af strategien afventer en række input fra studieleder mv. Strategien for husdyrområdet blev også drøftet. Christian Fink Hansen fandt det særdeles udfordrerne at udarbejde en strategi inden for området, når institutlederne ikke er enige af prioritering af centrale fagområder. Indenfor f.eks. ernæring er man bekymret for at yderligere besparelser vil ramme fagområdet og dermed svække uddannelsen og dens fundament. Der skal skabes en fælles enighed på SUND inden SCIENCE inddrages i strategi arbejdet. Måske er Uddannelsesrådet ikke det rigtige forum til at foretage strategi drøftelsen? Mette Olaf Nielsen, mente at Uddannelsesrådet er det mindst effektive af (Uddannelsesråd, Fagkyndig udvalg og studienævn). Studienævnet har et mandat til at træffe beslutninger mens uddannelsesrådet er rådgivende. Studienævnet mener, at det vil give et bedre resultat, hvis studielederne mødtes med institutlederne mødtes for at udarbejde strategier indenfor fagområderne. I økonomisk stramme tider er det meget tydeligt at hvert institut kæmper for egen overlevelse. Det gør det svært at finde fælles løsninger. SIDE 14 AF 19 Ad. 12. Behandling af redegørelse vedr. de høje dumpeprocenter på kurset Veterinær farmakologi og toksikologi Studienævnet havde inviteret Lisbeth Høier Olsen (kursusansvarlig), Jens Lykkesfeldt (underviser) og Line Elnif Thomsen (undervisningsudvalgsformand). Inden mødet havde kursusansvarlig fremsendt en redegørelse for status kurset. Peter Holm indledte med at forklare, hvorfor studienævnet har sat fokus på kurset. Kurset har trods enorm arbejdsindsats med det nye kursus fortsat en meget høj dumpeprocent. Ved den ordinære eksamen dumper ca. 50% og ved reeksamen er den lidt højere. Studielederen havde bedt om en kortfattet rapport og det er leveret af kursusansvarlig. Studielederen vil med kursusansvarlig tage til Holland for at se på Farmakologi undervisningen der. Derudover har studielederen sendt eksamensopgaver til undervisere på Norges og Sveriges veterinærskoler for at

15 få en vurdering af niveau og krav. Det skal bemærkes at studieordningerne ikke er ens i de tre lande. SIDE 15 AF 19 Lisbeth Høier Olsen uddybede redegørelsens tekst. Underviserne har gjort en ekstra indsats med hensyn til tilrettelæggelse af undervisningen, derfor var det meget skuffende at konstatere efter endt eksamen, at der fortsat er høje dumpe procenter. Kursusansvarlig og undervisere mener at årsagen til den manglende beståelse er strukturel, dvs. kurset er placeret for tidligt på uddannelsen og undervisningen er for komprimeret. Kursusansvarlig og undervisere har udarbejdet en handlingsplan så de studerende kan få en endnu bedre start på kurset: - Eksamensopgaver fra tidligere eksamener er tilgængelige fra starten af kurset, så de studerende kan se hvad der kræves til eksamen. - De obligatoriske opgaver der skal afleveres i løbet af kurset er tilgængelige på Absalon fra starten af kurset. Underviserne har også set på om der er nogen eksaminer eller del af eksamen der volder de studeresærlige problemer. Multible choice eksamen der vurderes med sandt/falsk er den del af eksamen der volder størst problemer. Den eksterne censor, som har godkendt opgaver til eksamen finder emnerne relevante. ne er populære og underviserne vil helst ikke reducere i antallet. Kursusansvarlige fra aftagerkurser har givet input til de emner der skal undervises i. Jens Lykkesfeldt supplerede: Der har aldrig været gjort så meget ud af undervisningen som i foråret 2015 (blok 3 og4). Lisbeth Høier Olsen har overtaget kursusansvaret i en vanskelig tid med krav om ændringer. Jens Lykkesfeldt har lavet statistik over dumpe procenter siden 1996, hvor der var % der dumpede. Pensum har ikke ændret sig, men det har placeringen af kurset, da det i 2005 blev flyttet i blokstrukturen og med 2009 studieordningen blev faget flyttet fra år 3 til år 2 på bacheloruddannelsen. De basale rammer er ikke tilstede for en god indlæring.

16 Studienævnet havde følgende bemærkninger: Tidsforbrug og pensum/stoftrængsel/placering: De studerende i angiver at de bruger langt flere timer end kurset er berammet til. Dvs. hvis kurset spredes ud over flere blokke end de nuværende to vil de kunne bruge endnu flere timer. Har de studerende havde nok forberedelses tid i forhold til de fagelementer de skal gennemgå? SIDE 16 AF 19 Kender de kursusansvarlig det antal sider de studerende forventedes at læse for at opfylde læringsmålene? Et præcist kendskab kan give et billede af hvor meget pres man ligger på de studerende kontra den forberedelses tid de har. Der er udarbejdet en liste med vejledende litterat, hvor det fremgår hvilke emner de kan finde svar på indenfor hvilke bøger og inden for xx sider. Studienævnet mente at det var svært for de studerende at gennemskue dette system. I gamle dage havde der været et kompendie, der havde givet en god forståelse for faget. Lisbeth Høier Olsen har sendt en liste over stoffer, de studerende skal kunne og den vil studienævnet se nærmere på. Man kan se på hvilket niveau de studerende skal kunne hvilke stoffer på. Listen over stoffer er godkendt af klinikkerne, men den kan revideres. I et fag hvor der dumper så mange studerende er der ikke en god balance. Der er for meget de studerende skal lære udenad. Det er et faktum at de studerende dumper og de studerende syntes at pensum er for stort. Der er et kognitiv overload. Der kan ikke ske større ændringer i den nuværende studieordning indenfor de næste to år. Ændring af placeringen ud over to blokke vil være en større ændring. Der skal også være plads til de kurser der er placeret sideløbende med farmakologikurset. Underviser respons: Der er ikke noget at hente på at se på stofmængden. Der er en god balance mellem ECTS belastning og pensum. Det største problem er at uddannelsen er for sammenpresset. De studerende skal have tid til fordybelse (længere end 2 blokke) og have mere viden om sygdomme (faget skal placeres senere på uddannelsen). Der skal tid til at udarbejde et kompendie og holde det ved lige, så der ikke opstår fejl.

17 Hvis der var emner der ikke var relevante på Stof listen, kunne de fjernes fra stof listen. Undervisningsudvalget har fokus på pensum/fagtrængsel. Der skal ses på den stofmængde der er på kurset og der skal skæres til så der er en fornuftig belastning indenfor den krævede faglighed. SIDE 17 AF 19 Undervisning og eksamen/hjælpemidler: De studerende på den årgang der havde haft det nye kursus havde følgende bemærkninger: - Det opleves problematisk, at der er meget udenadslære - Der bør være en masterbesvarelse til peer-review - Få forelæsninger er sluttet en time før tiden, hvilket var ikke hensigtsmæssigt - Der bør være Farma dage alá Citus dage, hvor der er diskussionstimer - Der bør væren en liste over de stoffer man skal kunne Studienævnet mener ikke at en multible choice eksamen hvor der kan afgives sandt/ falsk som svar er ikke en god eksamensform. De studerende får: - Minus for forkert svar - Plus for rigtig - Nul for ingen svar Multible choice skulle ændres til reel multible choice, så svarmulighederne ikke var sandt/falsk. Eller skal de ændres til korte essay svar. Studienævnet var også bekymret for om eksamen var for svær, da de studerene ikke havde hjælpemidler til eksamen. Det blev foreslået, at de studerende der var dumpet alene skulle eksamineres i de dele de ikke var bestået. Dette blev afslået med det samme, da det vil kræve en enorm arbejdsbyrde at identificere de elementer den studerende skulle eksamineres i samt kompleksitet med hensyn til hvilke opgaver der skulle besvare til eksamen. Derudover ville de studerende ikke kunne bevare deres anonymitet til eksamen. Hvis der oprettes en eksamen i basal farmakologi ville det være som at gå tilbage til det todelte kursus. Undervisningen skal forberede og træne de studerende i det de skal bestå til eksamen. Når de studerende ikke kan forså peer-review er det fuld forståe-

18 ligt, da det ikke afspejles i eksamen. Denne undervisningsform kan bruges til at studerende kan forstå komplekse problemstillinger. SIDE 18 AF 19 Underviserrespons: Der er tænkt meget over om der skal være hjælpemidler eller ej. De opgaver der stilles til eksamen, hvor der må være hjælpemidler er langt sværere end til eksaminer uden hjælpemidler. Det har været erfaringen fra tidligere eksaminer. De studerende skal have en basal paratviden af en overordnet karakter. Der udleveres formler til den del af eksamen der vedr. Basal farmakologi. For fagområdet Basal farmakologi ikke er meget at læse. Det der er centralt er udregning med formeler, så det er en måde at tænke på. Den gang kurset blev undervist over længer tid var der halvdelen af de øvelser der er nu. Det vil være en udvidede belastninger for de studerende, hvis der oprettes en eksamen Basal farmakologi i blok 3. Det er ikke i denne del af eksamen der er problemer. Det ville være meget ressourcekrævende at ændre eksamensformen til gode multible choice opgaver. Undervisningsudvalg: En eksamen ekstra vil ikke bidrage til de studerendes læring, men det vil måske bidrage til at de bestod. Peter Holm konkluderede at underviserne havde ydet en stor indsats med undervisningen og at de skulle fortsætte med dette. Der skal dog ske en reduktion af pensum. Studienævnet vil arbejde videre med forslag til tiltage ved det kommende studienævnsmøde. Ad. 13. Meddelelser Ad. A. Dispensation til at reeksamen i Retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering (SVEK13009) kan afvikles som mundtlig eksamen. Formandskabet for Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab har besluttet at imødekomme anssøgningen om at reeksamen i Retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering (SVEK13009) kan afvikles som mundtlig eksamen for de to studerende der er tilmeldt.

19 Der gives også dispensation til at tidspunktet kan ændres i forhold til eksamensplanen. Det nye tidspunkt skal aftales mellem de studerende og underviser. Ansøgningen var begrundet i at der kun var to tilmeldt samt det forhold at kursusansvarlig havde tilmeldt sig en konference og ville ikke være i Danmark når reeksamen blev afviklet. SIDE 19 AF 19 Ad. B. Antal studerende pr. uddannelse pr. 1. oktober Ad. C. Turnusakkrediteringsrapport. Der var ikke vedlagt et bilag, men det vil blive udsendt til mødet i november. Ad. 14. Evt. Der er aftagerpanel møde den 2. november Valg: De studerende får valgt tre nye ind og de vil meget gerne deltage i enkelte studienævnsmøder inden de er valgt. På den måde får de en nemmere overlevering. Mødet sluttede kl Louise Berntsen