ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: 00.01A00/ÅKV/2003/02707 Ref.: Dorthe Hamann Midtby-affaldsløsninger 1. Resume Det er målet med denne indstilling at få affaldsbeholderne væk fra det offentlige rum. Hertil kommer de godt 60 affaldsøer, som er opstillet på Frederiksbjerg Vest, som også ønskes fjernet. Århus Kommunale Værker har gennemført og afsluttet et undersøgelsesarbejde af hvilke praktiske og tekniske muligheder, der er for at løse adgangsproblemerne for forskellige ejendomme. Undersøgelsesarbejdet er udmøntet i et idékatalog, som beskriver konkrete løsninger og giver brugeranvisninger på, hvordan grundejerne kommer i gang med opgaven. Samtlige løsninger forudsættes finansieret af de private grundejere i henhold til de muligheder, der er i lejeloven. Det foreslås, at Århus Kommunale Værker - som affaldsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven - bemyndiges til at godkende regnskab for anlæg og drift af foranstaltninger inden for en nærmere angivet ramme for nettohuslejestigninger pr. m 2 år. Det 1

2 forudsættes, at foranstaltningerne er nødvendiggjort af de krav i affaldsregulativet, som tager afsæt i arbejdsmiljølovgivningen, og som indebærer, at grundejerne skal sikre overholdelse af Arbejdstilsynets anvisninger. I tilknytning til denne indstilling udarbejdes der en særskilt indstilling om revision af regulativ for husholdningsaffald, som sikrer affaldsmyndigheden den fornødne hjemmel til at gennemføre de foreslåede midtbyløsninger. Regulativændringerne forventes vedtaget efter byrådets godkendelse af midtby-affaldsløsninger. Der udarbejdes desuden indstilling om godkendelse af principper for takstfastsættelse. Det foreslås, at implementeringen af affaldsløsninger i midtbyen tilrettelægges i henhold til en udarbejdet 6-årsplan. 2. Tidligere beslutninger Byrådet vedtog den 22. maj 2002 en indstilling om ajourføring af affaldsområdets investeringsoversigt samt opgørelse af diverse økonomiske forhold vedrørende affaldsområdet. Byrådet godkendte den 11. juni 2003 en bevilling på 1,2 mio. kr. til forundersøgelser af midtbyaffaldsløsninger, samt at restrådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. blev overført til et nyt rådighedsbeløb til implementering af midtbyløsninger. 3. Beskrivelse af indstillingen Affald fra boliger og mindre erhverv i midtbyen opsamles i beholdere og minicontainere, som ifølge kommunens regulativer skal være opstillet på ejendommens egen grund. Det er i dag tilladt at stille affaldsbeholderen frem til afhentning på fortov eller lignende på tømningsdagen inden for et nærmere fastsat tidsrum Tilbageblik I november 1993 udsendte Arbejdstilsynet AT-anvisning nr om manuel håndtering og transport af dagrenovation. Anvisningen fastlagde nye vilkår omkring skraldemændenes arbejdsvilkår, herunder at de ikke må foretage unødige løft, men skal benytte beholdere på hjul. Uden for midtbyen påbegyndte det daværende Århus Renholdningsselskab i 1994 udskiftning af 110 liters spande med beholdere på hjul. Samtidig ophørte skraldemændene med at gå på trapper 2

3 og stejle eller ujævne adgangsveje. Grundejerne modtog fra Århus Renholdningsselskab besked om baggrunden for de nye retningslinjer samt forslag til forskellige løsninger med henblik på opfyldelse af AT-anvisningen. I 1994 blev der som led i forsøg med System 2000 opstillet 66 affaldsøer på Frederiksbjerg Vest i et område med ca husstande. Affaldsøerne blev introduceret som en midlertidig løsning, der sikrede overholdelse af AT-anvisningen. I 1998 kom turen til den resterende del af midtbyen. Forud var der i efteråret 1997 sket en udskiftning af de gamle 110 liters spande med beholdere på hjul. Alle grundejere modtog informationsmateriale om at det er slut med at slæbe beholdere på stejle trapper samt anvisning på konkrete måder at forbedre forholdene på, herunder at bygge køreslisker, sætte lifte op, anlægge affaldssug eller sætte beholderen frem på tømningsdagen. Det blev dengang vurderet, at der hos % af beboelsesejendommene i midtbyen var problemer med adgangsvejene. Langt hovedparten af grundejerne valgte at anbringe beholderne på fortovet frem for at bekoste ombygninger eller forbedringer af adgangsvejen. Fra kommunens side er der ikke lagt pres på grundejerne for at få dem til at vælge en anden og mere permanent løsning. Det skyldes blandt andet, at der sideløbende blev arbejdet med et projekt vedrørende affaldssug i hele midtbyen. Et projekt med centralt sug i midtbyen (undtagen city-området) blev i 1999 vurderet til at koste 460 mio. kr. Skulle city-området inddrages, ville omkostningerne sandsynligvis overstige 1 mia. kr. Projektet anses ikke længere for gennemførbart Status Adgangsproblemerne er løst uden for midtbyen. Tilbage er problemerne i midtbyen, hvor forholdene er mere komplicerede. Århus Kommunale Værker har registreret opstillingssteder, hvor adgangsforholdene er problematiske, og hvor affaldsbeholderne står på fortovet, enten permanent eller på tømningsdagen. At adgangsvejen er problematisk betyder typisk, at der enten er trapper og/eller for ringe frihøjde, således at det ikke er muligt uhindret og på et jævnt og plant underlag at køre affaldsbeholderne mellem et godkendt opstillingssted på ejendommens grund og frem til 3

4 standsningsstedet for skraldebilen. Opgjort i procent viser registreringen, at der hos 43 % af opstillingsstederne er problemer med adgangsvejen. Forholdene i de enkelte kvarterer fremgår af nedenstående tabel. Område Opstillingssteder Boligenheder Beboere AT ikke overholdt Beholder på fortov* Antal Antal Antal Antal % Antal % Trøjborg Øgade-kvarter Frederiksbjerg uden affaldsøer Frederiksbjerg, affaldsøer Rest I alt * Der er registreret 583 steder, hvor beholderne henstå permanent på fortovet. Ved 60 af disse opstillingssteder er adgangsforholdene i orden, og her vil grundejerne modtage besked om at fjerne beholderen fra fortovet Der er ingen problemer med adgangsvejen til affaldsøerne på Frederiksbjerg Vest. Det er i de tilhørende ejendomme, der er problemer, hvis affaldsbeholderne skal tilbage i gårdene. Det typiske billede uden for Frederiksbjerg Vest er, at der ved de opstillingssteder, hvor adgangsforholdene ikke er i orden, henstår affaldsbeholdere og containere i det offentlige rum, enten permanent eller på tømningsdagen. Det anbefales, at affaldsbeholdere generelt kommer væk fra det offentlige rum og placeres på ejendommenes egen grund. Det gælder også de godt 60 affaldsøer på Frederiksbjerg Vest. Til bevaringsværdige byhuse eller byhuse, hvor adgangsforholdene er specielt vanskelige, foreslås der i ekstraordinære situationer givet mulighed for dispensation til at stille affaldsbeholdere frem på tømningsdagen inden for et aftalt tidsrum. Det er især i Ø- gadekvarteret, der findes byhuse med kun én boligenhed. Adskillige af disse ejendomme har tidligere fået dispensation til at anbringe affaldsbeholderen på fortovet på tømningsdagen. Eksisterende dispensationer forudsættes inddraget med henblik på nye konkrete vurderinger og meddelelse af nye vilkår Idékatalog Der er udarbejdet et idékatalog bestående af 12 faktaark, som beskriver konkrete løsninger og 4

5 deres anvendelsesmuligheder. Hver løsning er beskrevet i tekst og billeder. Alle løsninger findes i virkeligheden. Faktaarkene fremhæver de bedste eksempler, som grundejerne kan lade sig inspirere af. De 12 løsninger omfatter: fælles renovationssti i baggård, naboadgang, låge/hulrum i facade, vendt trappe, lodret lift, skrålift med bundplade, skrålift med ophæng, faste ramper, elevator ud i fortovet, køreskinner, fælles opstillingssted på lukket vænge og mobilsug. Der henvises til bilag 3 til indstillingen. Til hver løsning følger oplysninger om specielle krav, som grundejeren skal være opmærksom på, f.eks. krav til adgangsvej, myndighedsgodkendelser, strømforsyning, samt et afsnit om økonomi med overslag på etableringsomkostninger og drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Faktaarkene vil blive opdateret løbende og får karakter af dynamiske dokumenter. Faktaarkene placeres på kommunens hjemmeside og vil desuden kunne rekvireres som print fra hjemmesiden ved henvendelse til Århus Kommunale Værker eller til Århus Miljøcenter. Som supplement til faktaarkene er der udarbejdet en brugervejledning, se bilag 4 til denne indstilling, som vejleder grundejerne i, hvordan de kommer i gang, og hvilke myndigheder de skal kontakte afhængig af den konkrete løsning. Brugervejledningen vil ligesom faktaarkene være et dynamisk dokument, der løbende opdateres. Der er tale om internetbaseret information med mulighed for links til relevante dokumenter og ansøgningsskemaer. 3.4 Implementeringsplan Efter byrådets godkendelse af denne indstilling vil faktaarkene være tilgængelige for grundejerne. Århus Kommunale Værker vil tilbyde grundejerne, at der afholdes orienteringsmøder om løsningsmulighederne og finansieringen heraf. Det anbefales, at grundejerne benytter rådgivere til valg af løsning og til budgetlægning af investeringen. Det forventes, at bl.a. Århus Miljøcenter vil kunne tilbyde en sådan rådgivning mod betaling. Det forudsættes, at grundejerne tildeles acceptable tidsfrister for gennemførelsen af løsningerne afhængig af omfanget af de tekniske og bygningsmæssige ændringer. Århus Kommunale Værker vil forestå en systematisk opfølgning over for grundejerne og gennemføre nødvendige tilsyn og kontrol, herunder også tilsyn hos grundejere, som undtagelsesvis får dispensation til at stille beholdere på fortovet på tømningsdagen. Århus Kommunale Værker vil sideløbende med indsatsen over for de private grundejere arbejde 5

6 med, at også erhvervsvirksomheder respekterer kravet om, at affaldsbeholdere skal væk fra fortovene. 4. Eksempler og konsekvenser Det foreslås, at Århus Kommunale Værker - som affaldsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven - bemyndiges til at godkende regnskab for anlæg og drift af affaldsløsninger inden for en nærmere angivet ramme for nettohuslejestigninger pr. m 2 /år. Der er udarbejdet regneeksempler, som viser, hvad forskellige tekniske løsninger vil koste grundejerne henholdsvis i anskaffelsesomkostninger og løbende drift. Den samlede pris forudsættes pålagt huslejen. Regneeksemplerne, der fremgår af nedenstående oversigt, omfatter i alt fire forskellige karréer i Århus midtby og viser nogle afrundede gennemsnitstal. Formålet med regneeksemplerne er at få et overblik over økonomien ved etablering af de forskellige løsningsmuligheder, da det må formodes, at grundejernes valg af løsning bl.a. vil afhænge af de økonomiske betingelser. Beregningerne skal desuden anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af det maksimum, som kommunen skal lægge over huslejestigningen, som følge af de nye løsninger. Teknisk løsning Kapitalomkostning Drifts- og vedligeholdels esomkostning Kr./bolig/år Forhøjelse Samlet forhøjelse Kr./bolig/mdr. Fælles renovationssti, individuel standplads 480,00 180,00 660,00 55,00 Fælles renovationssti, fælles standplads 360,00 120,00 480,00 40,00 Mobilt sug underjordiske tanke i baggård , Mobilt sug indvendige tanke i kælderrum 840,00 60,00 900,00 75,00 Beholderløsning med skrålift 960,00 780, Omkostningerne er ekskl. moms, rente 5%, afskrivningsperiode 20 år, 4-6 boliger pr. ejendom 6

7 Som det fremgår af oversigten, vil et maksimum på ca kr./bolig/år anses som realistisk for de dyreste løsninger og fra kr./bolig/år for de billigste tekniske løsninger. Det anses for sandsynligt, at der vil forekomme enkelte sager, hvor den anslåede maksimumsgrænse overskrides, og hvor der efter en konkret vurdering bør gives accept af en højere beløbsgrænse. Normalt fordeles renovationsudgiften mellem lejligheder efter etageareal, dvs. at større lejligheder betaler mest. Det samme princip foreslås anvendt i denne sag til beregning af den maksimale huslejestigning. Forudsætningen er, at der anvendes et maksimum, der er defineret som en stigning i kr./m 2 /år. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig huslejestørrelse på 80 m 2 kan det maksimale beløb omregnes til 25,00 kr./m 2 /år. Beløbet foreslås anvendt som et passende og realistisk niveau. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige husleje på fx. Trøjborg ca. 800 kr. pr. m 2 om året. I forhold hertil udgør den foreslåede huslejestigning på 25 kr./m 2 /år ca. 3 %. Der vil blive udarbejdet vejledningsskemaer til brug for beregning af den årlige nettohuslejestigning. Nettohuslejestigningen indeholder diverse fradrag i form af fx. reduceret indsamlingspris eller sparet lønudgift til viceværter o.a. Det foreslås, at Århus Kommunale Værker bemyndiges til at fravige den maksimale ramme i ekstraordinære tilfælde. Fælles gårdløsninger, renovationsstier, naboadgang, fælles affaldsø på lukket vænge samt mobilt sug med indvendige tanke i kælderrum betragtes som permanente løsninger og giver de gennemsnitligt billigste løsninger pr. bolig, mens ejendomsspecifikke løsninger i form af lifte er langt dyrere. En af forklaringerne er, at der i de første tilfælde med fælles løsninger som regel vil være mange boligenheder til at betale, mens der kun er få til at betale de individuelle løsninger. Til lift-løsningen er beregnet en høj omkostning til obligatoriske eftersyn fire gange om året. Det er ikke alle lift-løsninger, som kræver eftersyn. I regneeksemplet ovenfor er medtaget den dyreste lift-løsning for at angive den maksimale belastning. Ved fællesløsninger, hvor grundejerne vælger at gå fra 2-hjulede til 4-hjulede beholdere, kan besparelsen herved være med til at finansiere de fælles løsninger, ligesom mulighed for at opstille papir- og glascontainere på private fællesarealer kan reducere udgiften til bortskaffelse af dagrenovation. Det vil sige, at der i nogle tilfælde vil forekomme huslejestigninger på den ene 7

8 side og besparelser i renovationsgebyret på den anden side. Grundejere, som i dag har adgang til affaldsøer, foreslås fra 2006 at skulle betale en større andel af de faktiske omkostninger til affaldsøerne inkl. afskrivning og forrentning af investeringen, oprydninger omkring øerne m.v. Det nuværende renovationsgebyr pr. boligenhed pr. år udgør gennemsnitligt 670 kr., mens den reelle renovationsafgift inkl. oprydninger er gennemsnitlig kr. pr. boligenhed om året. De reelle omkostninger er så store, at de forventes at gøre alternative løsninger relevante og økonomisk attraktive for grundejerne. Uanset at de permanente løsninger (fælles gårdløsninger, renovationsstier, naboadgang samt mobilt sug med indvendige tanke i kælderrum) er de gennemsnitligt billigste løsninger pr. bolig/år, må det understreges, at disse kræver enighed blandt grundejerne. De langt dyrere ejendomsspecifikke løsninger i form af lifte kan således i praksis blive det nødvendige alternativ. 5. Høring Midtbyplanen har været i høring hos Magistratens 1., 2. og 3. Afdelinger samt hos Århus Miljøcenter i sidstnævntes egenskab af høringsberettiget forbrugerorganisation. Der er fremkommet følgende bemærkninger: Århus Miljøcenter har indhentet skriftlige svar fra de respektive grupper i selskabets bestyrelse og repræsentantskab. Det drejer sig om Parcelhussamvirket, Århus Lejerforening, Århus Grundejerforening og Højbjerg Andelsboligforening. De pågældende repræsentanter er alle enige om, at affaldsbeholderne skal væk fra fortovet. Et flertal mener, at der kun i meget begrænset omfang skal gives dispensation. Alle er ligeledes enige i, at affaldsøerne skal fjernes, men ikke nødvendigvis inden for en 4-årig periode, og renovationsgebyret må tidligst forhøjes efter, at der er anvist brugbare alternative løsninger og efter en aftrapningsperiode på 2-3 år. Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Bemærkningerne er imødekommet ved, at den oprindelige implementeringsplan er justeret fra 4 til 6 år, ligesom det vil blive anbefalet, at der indføres en graduering af renovationsgebyrstigningen, som foreslået af Århus MiljøCenters repræsentanter. 8

9 Der er også enighed om, at antallet af dispensationer skal begrænses, således at det er undtagelsesvis og efter konkrete vurderinger, der gives dispensation. Århus Lejerforening mener ikke, at en huslejeforhøjelse på op til 150 kr./mdr er spiselig. Århus Lejerforening mener, at stigningen er uacceptabel, med mindre lejerne får reel indflydelse på valg af løsning. Lejerforeningen sætter spørgsmålstegn ved, om lejelovens 50 kan benyttes til huslejeforhøjelser for den type projekter, der her er tale om. Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Som oplyst ovenfor i indstillingen foreslås den maksimale huslejestigning at udgøre 3 % af den gennemsnitlige husleje i midtbyen. Der er indhentet et juridisk respondsum, som fastslår, at merudgifter, som er fastsat eller godkendt af det offentlige til afskrivning og løbende drift af affaldsløsninger, og som pålægges ejendommens ejer, kan overvæltes på de berørte ejendommes lejere både i private og almennyttige udlejningsejendomme. Århus Kommuanle Værker henholder sig til det indhentede respondsum, bilag 5, der fastslår, at der i lejeloven er hjemmel til huslejeforhøjelser, som er godkendt af det offentlige til afskrivning og løbende drift af affaldsløsninger. Århus Miljøcenters repræsentanter foretrækker generelt fælles gårdløsninger frem for individuelle løsninger og gerne gennem gårdsaneringer. Repræsentanterne mener ligeledes, at sugeløsninger bør fremmes, hvor det er muligt og gerne med en eller anden form for solidarisk gebyrfordeling. Repræsentanterne er desuden enige om, at det er en god ide at inddrage Århus Miljøcenter i den rådgivende funktion over for grundejerne. Der er også et flertal for, at finansieringen af affaldsløsningerne vil kunne være en opgave for Århus Miljøcenter, under forudsætning af at betalingen efterfølgende kan opkræves sammen med renovationsgebyret. Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Århus Kommunale Værker er enig i, at fælles affaldsløsninger bør foretrækkes, og er indstillet på at fremme den slags løsninger gennem vejledning. Kommunens takstpolitik på området indeholder ligeledes økonomiske incitamenter til den slags løsninger, hvis grundejerne kan blive enige om at gå sammen. Århus Grundejerforening har et ønske om, at fakturering af renovationsgebyret i fremtiden stiles direkte til den enkelte bolig efter samme princip som for de øvrige forbrugsafgifter. 9

10 Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Der er ingen aktuelle planer om at opkræve renovationsgebyret direkte hos lejerne. Magistratens 2. Afdeling anbefaler i sit høringssvar, at der i størst muligt omfang etableres løsninger, der respekterer de æstetiske forhold omkring bevaringsværdige ejendomme og bykvarterer, og bemærker, at liftløsningerne mangler en designmæssig bearbejdning. Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Der er i samarbejde med Holschers Industriel Design udarbejdet et nyt design til liftløsninger, og der arbejdes videre med udvikling af en ny prototype. Projektet finansieres af Århus Miljøcenter. Magistratens 2. Afdeling oplyser, at Bygningsinspektoratet ikke kan påtage sig en generel rådgiverrolle over for grundejere om valg af tekniske løsninger. Magistratens 2. Afdeling ønsker det derfor tydeliggjort, at det er Århus Kommunale Værker, der rådgiver grundejerne. Bygningsinspektoratet vurderer, at den udarbejdede Brugervejledning er et meget stort værk, som bestemt ikke er let læselig og med mange gentagelser under de forskellige løsningsmuligheder. Kommentar fra Århus Kommunale Værker: Det vil blive præciseret i Brugervejledning og øvrigt informationsmateriale, at Århus Kommunale Værker varetager generel rådgivning og vejledning, mens teknisk og økonomisk rådgivning omkring valg af løsninger vil kunne fås hos bl.a. Århus Miljøcenter mod betaling. Brugervejledningen er et internet-baseret dokument, skal ikke læses i sin helhed, men er bygget op, så man kan klikke sig ind på netop de sider, der er interessante for hver enkelt grundejer. Fra Magistratens 1. Afdeling, Arbejdsmarkedsafdelingen, Magistratens 3. Afdeling samt Magistratens 5. Afdeling, Skatteforvaltningens boligstøttekontor, er der indhentet udtalelser om de økonomiske konsekvenser for Århus Kommune, hvis alle potentielle husstande i midtbyen påføres maksimale huslejestigninger som følge af nye affaldsløsninger. 10

11 Den samlede maksimale merudgift for kommunen kan opgøres til 1,67 mio. kr. pr. år. Heri er modregnet udgifter, som afholdes af staten. Beregningerne fremgår af høringssvarene, bilag Økonomiske konsekvenser Byrådet bevilgede den 11. juni ,2 mio. kr. til forundersøgelser af midtby-affaldsløsninger og godkendte, at et rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. blev overført til et nyt rådighedsbeløb til implementering af midtbyløsninger. Forundersøgelsesarbejdet er gennemført inden for bevillingen, som også dækker udgifter til udarbejdelse af skitser til indkapsling af de foreslåede liftløsninger. Til implementeringen, som forventes at strække sig over seks år, vil der være behov for ekstern bistand til vejlednings- og registreringsopgaver. Udgifterne hertil er skønnet til 0,5 mio. kr. pr. år eller i alt 3,0 mio. kr. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2003 er der af rådighedsbeløbet på 6,0 mio. kr. (som var afsat i 2003) overført 2,0 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. pr. år i perioden Der er derfor behov for at afsætte yderligere rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. om året i , således at de samlede rådighedsbeløb svarer til anlægsbevillingen. 7. Konsekvenser i forhold til mål Indstillingen har en positiv konsekvens i forhold til målet i Århus Kommunes affaldsplan om at fremme fleksible affaldsløsninger. 11

12 6. Beslutningspunkter Det indstilles til Århus Byråd, at 1. forslag til implementeringsplan for affaldsløsninger i midtbyen godkendes, 1. Århus Kommunale Værker bemyndiges til at godkende revisorpåtegnede regnskaber for affaldsløsninger inden for en fastsat ramme på maksimum 25 kr./m 2 /år for nettohuslejestigninger, 1. Århus Kommunale Værker bemyndiges til i ekstraordinære situationer at godkende regnskaber, der medfører en større huslejestigning end 25 kr./m 2 /år, 1. der gives anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. til ekstern bistand til vejlednings- og registreringsopgaver. Peter Thyssen / N. J. Ravn Sørensen Bilagsfortegnelse (kun i originalsagen): 1. Bevillingsskema 1 - vedr. ændring af budget og rammer 1. Bevillingsskema 2 - vedr. anlæg 12

13 1. Idékatalog med 12 faktaark 1. Brugervejledning 1. Juridisk responsum samt notat af , FM. 1. Høringssvar 13