Juni Et projekt, institution. bedre? arbejdsplads. I Arbejdsliv. Udvikling af nye Implementering. Forbedringer af

Transkript

1 Arbejdslivs Nyhedsbrev Juni 2011 Går du med tanker om Et projekt, institution en særlig indsats eller en god idé til noget, der kan gøre din arbejdsplads, virksomhed eller bedre? Forebyggelsesfonden har netop åbnet for ansøgninger til anden og sidste udbudsrunde i 2011 med ansøgningsfrist den 19. august, hvor arbejdspladser kan få hjælp til at gennemføre indsatser, der forebyggerr nedslidning, så medarbejderne kan blive længere på arbejdsmarkedet. Er der nedslidende opgaver, som måske kan afhjælpes med teknologiske løsninger? Kan organiseringen blive bedre og trivslen større, eller skal der fokuseres på medarbejdernes kompetencer? Så kan vi hjælpe med at finde finansiering til et nyttigtt projekt, der hjælper på din arbejdsplads. Når man laver en god indsats for medarbejde rnes trivsel, ser vi ofte, at arbejdsglæden stiger, og sygefraværet falder. Det gør også arbejdspladsen mere effektiv og produktiv, og g ofte stiger kvaliteten i arbejdspladsens ydelser. I Arbejdsliv har vi stor erfaring med at hjælpe til en bedree arbejdsplads, og vi ved, at rigtig mange får gode ideér her i ferietiden men kom rigtig gerne frem med dem nu, så vi kan nå at hjælpe jer med en god ansøgning. Som konsulenter kan vi hjælpe med at skrive en ansøgning og bistå med processen mod en bedre arbejdsplads ude hos jer. Eksempler på tidligere projekter: Sænkelse af sygefraværet på 18 sygehuse og bosteder Læse /stave kurser på Toms Udvikling af nye arbejdsrutiner for en række slagteriarbejdere Implementering af talegenkendelse på to plejecentre Styrkelse af sundheden for 200 anlægs og byggearbejdere Forbedringer af Falckreddernes fysiske arbejdsforhold Kontakt os allerede nu, så vi kan finde frem til, hvilken indsats, der ville have størst gavn på jeres j arbejdsplads. 1

2 I et tidligeree projekt støttet af Forebyggelsesfonden, blev en række medarbejderes fysiske arbejdsmiljø styret ved hjælp af teknologiske hjælpemidler. Husassistent Marlene Davidsen fik for eksempel en strygerobot, der sparedee hende for fem timers hårdt strygearbejde om ugen. Henriette Hall Andersen

3 Motion på molen FILMKLIP: Se film fra projektet: Marmormolen in motion. Motion i arbejdstiden giver gladere byggearbejdere Det store byggeri på Marmormolen ved Nordhavn i København fører ikke blot en ny havn med sig, men forhåbentlig også en omgangg sundere og stærkere anlægsarbejdere, der bliver opfordret til at dyrke motion i arbejdstiden. Havkajak, spinning, motionsrum, madlavning og rygestopkurser er nogle af de aktiviteter, medarbejderne på Marmormolen i København kan se frem til i projektet Marmormolen in Motion. To af entreprenørerne bag anlægningsprojektet Per Aarsleff A/S ogg Tscherningg har sat fokus på motion og sund kost for de mange timelønnede medarbejdere, der kommer k til at arbejde på molen de kommendee to år. Vi gør det jo, fordi vi håber på at få nogle sundere og gladere medarbejdere, der gerne vil blive i vores virksomhed i længere tid. Vi er glade for voress medarbejdere og vil gerne gøre noget for at holde på dem, siger entrepriseleder Christoffer Jørgensen, der er ansvarlig for projektet Marmormolen in Motion. Nogle af målene i projektet er, at mindst 40 procent af deltagerne skal opleve ett fysisk sundhedsløft som for eksempel lavere vægt, blodtryk eller kolesteroltal, eller et bedre kondital. Desuden skal mindst 50 procent opleve et psykisk sundhedsløft, som kan give udslag i mere overskud,, bedre humør eller en ændret holdning til sundhed og livsstil. Alle medarbejdere får tilbud om et individueltt sundhedstjek, så de kan blive klogere på, hvad de bør fokusere på, for selvom mange af medarbejderne på byggepladsen arbejder fysisk hver eneste dag, kan de sagtens være i dårlig form. Undersøgelser viser, at mange anlægs og byggearbejdere er rigtig stærke s og kan løfte tunge ting, men deres kondition er ofte mindre god, sigerr projektleder Mette Henriks fra Center for Arbejdsliv på Teknologiskk Institut. Det er jo et rigtigt spændende projekt, fordi der arbejdes med en gruppe af medarbejdere,, som normalt ikke er i fokus, når der tales om sundhedsfremme. Større arbejdsglæde Der er netop blevet lavet et motionsrum i et par af de mange containere på molen, og det er så vidt vides første gang nogen har gjort det, siger entrepriseleder Christoffer Jørgensen. 3

4 Vi vil gerne give de timelønnede samme vilkår som funktionærerne. De fleste, der arbejderr fast et sted, har motionsrum og mange andre personalegoder, men på en byggeplads er der ikke tradition for at give medarbejdernee sådanne muligheder, siger han. Foruden motionsrummet er der blandt andet arrangeret fælles gåture, madlavningskurser og rygestopkurser, men ellers er det op til medarbejderne selv at komme med forslag til aktiviteter. Jeg synes, det er rigtigg fedt. Jeg kunne godt tænke mig at sejle havkajak, og dett er vi ved att få arrangeret. Det motiverer mig da helt sikkert mere til at gå på arbejde, når jeg har mulighed for at dyrke motion, som jeg normalt ikke har tid til,, og så oven i købet i arbejdstiden, siger Andreas Drescher, der er anlægsstruktør hos Tscherning. Projektet er netop skudt i gang og løber frem til 2013 Mål i projektet: 40% oplever et fysisk sundhedsløft, blandt andet på vægt, blodtryk, kondi k og kolesteroltal 50% oplever et psykiskk sundhedsløft så som mere overskud, bedre humør og ændret holdning til sundhed og livsstil 30% oplever forøget motivation for en sundere livsstil Deltagernee bliver målt i starten og slutningen af projektet. Fakta: I alt 200 timelønnede medarbejdere bliver berørt af projektet. De fleste timelønnede medarbejdere arbejderr på Marmormolen i kortere tidsintervaller ud over byggeriets varighed. Mange af medarbejderne på byggepladsen err udstationerede og kommer fra hele landet. De bor i en camp på Amager. Proceskonsulenter fra Center for Arbejdsliv påå Teknologisk Institut hjælper med at sikre fremdriften i projektet og støtterr op med viden og erfaring inden for arbejdsliv. Mette Henrieks mehs@teknologisk.dk 4

5 Arbejdsglæde skal sænke sygefraværet Højest fem procent sygefravær i Det err et af målene for 13 arbejdspladser på sundhedsområdet i det nye projekt 5i12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden. Op mod 1600 medarbejdere og ledere i Region Hovedstaden skal i dee kommende to år arbejde med at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser, så de fårr det bedre og i sidste ende er mindre syge. Vi håber på at få to ting ud af projektet. For det første det fald i sygefraværet, som vi har sat os som mål, og for det andet, at faldet i sygefraværett er skabt på baggrund af a bedre arbejdspladserr med fokus på trivsel og nærvær. Derudover håber vi på at få nogle erfaringer med at arbejde med trivsel på forskellige typer arbejdspladser, siger projektansøger og personalepolitisk chef i Region Hovedstaden, Sven Skovmand. Præcis, hvad der skal til for at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet og derved sænke sygefraværet, er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det kommer nemlig helt an på de aktuelle forhold på arbejdspladserne, siger projektleder Casper Burlin fra Center for Arbejdsliv. 13 arbejdspladser indenn for sundhedsområdet skal i det nye projekt 5i12 forsøge at sænke medarbejdernem es sygefravær til højst fem procent i Arkivfoto. Vi starter med at tage ud og få medarbejder ne i tale. De skal fortælle os om deres gode og mindre gode arbejdssituationer, og så kan vi danne oss et indtryk af, hvilke områder, der skal fokus på på den enkelte arbejdsplads. Så forsøger vi at skabe et grundigt helhedsblik på medarbejdernes oplevelse af at være på arbejde. Dernæst kan vi så i fællesskab arbejde med nogle aktiviteter eller interventioner, der kan have en positiv effekt på den enkelte arbejdsplads, siger projektleder fra Center for Arbejdsliv Casper Burlin. I et lignende projekt fik medarbejderne på en hospitalsafdeling for eksempel mulighed for selv at bestemme, hvilke dage de ønskede at afholdee deres dag aften og nattevagter på baggrund af et ønske om mere indflydelse på arbejdstiderne,, fortæller Casper Burlin. I løbet af projektperioden vil der blive afholdtt en række såkaldte Laboratorier, hvor repræsentanter fra samtlige arbejdspladser mødes og bliver præsenteret for den nyeste viden indenn for et givent område, som for eksempel vold og trusler, omsætning af målinger til handlingg samt styrkebaseret tilgang til arbejdslivet. 5

6 Psykisk Arbejdsmiljø En af de arbejdspladser, der er med i projektet, er specialinstitutionen Sølager, som har unge kriminelle anbragt i varetægt. Hos os tror jeg, vi skal arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Vi arbejder et psykisk belastende sted med unge kriminelle, hvor det af og til fyger gennem rummet med trusler, og medarbejderne nogle gange må ty til magtanvendelse over for de unge, og det tror jeg kan være hårdtt for de medarbejdere, der arbejder her, siger viceforstander Anette Christiansen. Viceforstanderen udgør sammen med otte medarbejderee og en anden leder denn projektgruppe, der i særlig grad skal arbejde med projekt 5i12. Vi valgte, at der skulle være en repræsentant fra alle vores afdelinger, så tankerne og erfaringerne fra projektet kan sprede sig til hele arbejdspladsen. Og så håber vi på at få engageret nogle medarbejdere i projektet for hvis ikke, der spreder sig et ejerskab for arbejdet medd det psykiske arbejdsmiljø, så kommer det ikke til at rykke, siger Anette Christiansen. Medarbejderinvolvering er også helt afgørende for de arbejdslivskonsulenter, der kommer til t at arbejde med projektet. Det er medarbejderne selv, der har den bedste fornemmelse af, hvad der gør dem glade og mindre glade på arbejdet, og man kan ikke lave varigee forandringer på en arbejdsplads, hvis ikke medarbejderne er med, siger Casper Burlin fraa Center for Arbejdsliv. Fakta: Målene med Projekt 5i12 er at sænke sygefraværet til højst fem procent i 2012, at sænke antallet af episoder med vold og trusler, samt at give deltagerne værktøjer til forbedring af trivsel og arbejdsmiljø. 13 arbejdspladser fra Region Hovedstaden er med i Projekt 5i12. Konsulenter fra Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut, hjælper med m fremdrift i projektet og bistår arbejdspladserne med viden og erfaring inden for blandt andet trivsel, organisering og kompetenceafklaring. Casper Burlin cbu@teknologisk.dk 6

7 Teknologi på skoleskemaet for lærere og sygeplejersker Lærere og sygeplejersker skal rustes til bedree at håndtere samspillet med nye teknologier i deres arbejdsliv. Teknologi og innovation skal derfor opprioriteres i uddannelsen for at sikre de nødvendigee kompetencer, som fremtidens lærere og sygeplejersker får brug for i deres arbejdsliv. Der bliver konstant udviklet nye og nyttige teknologiske muligheder, men hvis ikke teknologibrugerne har forståelse for teknologierne, kan potentialet gå tabt. Et nyt projekt ønsker derfor at ruste de kommendee lærere og sygeplejersker til bedree at kunne spille sammen med nye teknologier i deres arbejdsliv, og at de opnår en forståelse af de teknologiskee muligheder allerede i deres uddannelsesforløb. Det drejerr sig ikke bare om en praktisk forståelse af, hvordan man for f eksempel tænder et smartboard, men at de opnår en bredere teknologiforståelse. Der er behov for at lære de studerende at reflektere over teknologien og lade dem blive kritiske brugere. De må eksempelvis gerne stille krav til teknologien, hvis der er noget, der ikke fungerer 100 procent optimalt. På denn måde kan de blive medudviklere af fremtidens teknologier, sigerr Lene Wendelboe Johannsen, seniorkonsulentt i Center for Arbejdsliv. I løbet af projektet vil der blandt andet blive indsamlet viden om, hvordan de to faggrupper forholder sig til teknologien i dag gennem besøg og feltstudier på skoler og hospitaler. Derudover vil der blive afholdt en række såkaldte Living Labs, hvor der arbejdes med simulering af arbejdssituationer med ny teknologi. Med afsæt heri skal derr udvikles ideer til nye måder at undervise på, som kan styrke de studerendes teknologikompetencer i sygepleje og læreruddannelserne. Formålet med projektet er på den baggrund at forbedre implemente eringen af teknologi og især teknologiforståelsen blandt fremtidens læreree og sygeplejersker. Ikkee bare for att de skal kunne anvende teknologi i arbejdet, men også for att være medinnovatører og igangsættere i de teknologiske udviklingsprocesser. Teknologi og forståelsen samt evnenn og viljen til at benytte og medudvikle teknologi i arbejdslivet skal tænkes ind allerede under uddannelsen. Alt for megen dyrt købt teknologi kommer aldrig rigtig i brug, fordi der ikke har været fokus på implementeringenn og medarbejdernes uddannelsee og kompetencer til at benytte teknologierne og bidrage til t udviklingenn af teknologi i deres arbejdsliv. Vi arbejder med dette i flere sammenhænge og ser meget frem til at få sett på perspektivet med at udvikle en helhedsorienteret teknologiforståelse alleredee under uddannelsen for lærere og sygeplejersker, siger Seniorkonsulent Lene Wendelboee Johannsen. 7

8 Som resultat af arbejdet bliver derr udviklet ett undervisningskoncept, som fremtidens læreree og sygeplejersker får glæde af. TECHNUCATION projektet går godt i tråd medd Center for Arbejdslivs erfaringer fra projektarbejdet med at implementere teknologi i blandt andet sundhedssektoren. TECHNUCATION Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education Forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet løber over 4 år. Professor Cathrine Hasse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, leder projektet. Projektet foregår som et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske e Universitetsskole på Aarhus Universitet, Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCCC og Professionshøjskolen Metropol. Der deltager desuden også en række internationale uddannelsesforskere. Projektet vil kombineree etnografiske feltstudier med eksperimentellee Living Labs for at afdække behov og simulere arbejdssituationer med ny teknologi. På baggrund heraf skal der udvikles idéer til undervisnings og læringskoncepter, der kan styrke teknologikomt mpetencerne blandt fremtidens lærere og sygeplejersker. Herved skal s TECHNUCATION udvikle og forbedre uddannelserne, så de nyuddannede lærere ogg sygeplejersker bliver bedre b rustede til at håndteree samspillet med nye teknologier i deres arbejdsliv. Se mere om projektet ved vores samarbejdspartnere: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Metropol Lene Wendelboe Johannsen lwl@teknologisk.dk 8

9 Energizer: Lucky Luke Energizers er korte og enkle øvelser og lege, som i princippet kan bruges når som helst. Dennee måneds energizer er en god øvelse til at skærpe koncentrationen. Øvelsen kan med fordel bruges som start på et kursus eller en konference. Formål: Skærpe koncentrationen. Tid: Ca. 5 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: Beskrivelse: Gå sammen i par. Stil jer over for hinanden med cirka en halv meter mellem hver med m let spredte ben som to outlaws, der mødes på hovedgaden i Dogde City til shootout. Forklar, at når du siger 1, klapper parret højre hånd sammen over hovederne. Når du siger 2, klapper de venstree hånd sammen, og nårr du siger 3, klapper de begge hænder sammen. Prøv nu at tæl i et jævntt tempo, mens alle klapper samtidig. Begynd at bytte rundt på rækkefølgen: I starten griner folk og er forvirrede, men hurtigt kan de finde ud af det. Nu skal parrene selv sige numrene. Hvem som helst af parret kan sige et nummer, f.eks. 2, og så skal de hurtigt klappe venstree hånd sammen. Begge har ret til att sige et nummer når som helst. Princippet er, at den, der siger noget først, er den, der skal følges. Fif: Hav eventuelt flere tal med end tre, f.eks. kan man på 4 lave et almindeligt a klap. Det betyder, at du kan slutte øvelsen med at få folk til at klappe ved at sige Fortæl eventuelt saftige historier om cowboys og outlaws. Christina Rosendahl crl@teknologisk.dk 9