KØN, SEKSUALITET & SUNDHED. Erfaringer med unges viden, holdninger og kompetencer i Vietnam

Transkript

1 KØN, SEKSUALITET & SUNDHED Erfaringer med unges viden, holdninger og kompetencer i Vietnam

2 Landefakta Vietnam Hovedstad: Hanoi (ca. 2,2 mio. Indbyggere) Areal: km² (Danmark er km²) Indbyggertal: 81,3 mio. i mio. er unge mellem 15 og 29 år 80% af befolkningen bor på landet Befolkningsvækst/år: 1,6% ( ) Befolkning: Viet (Kinh) 87% samt 53 andre etniske befolkningsgrupper Sprog: Vietnamesisk er officielt sprog Religion: Buddhisme og traditionelle religioner, samt i mindre grad katolicisme og protestantisme Seksuel og reproduktiv sundhed, inkl. hiv/aids: Hvert år foretages der omkring 2 millioner aborter i Vietnam, som dermed har den højeste abortrate i verden på 2,5 aborter per kvinde. (The Australian Journal of Anthropology, Vol.14, No 2, August 2003). En femtedel af vietnamesiske kvinder får børn, før de bliver 20 år (Women of the World: Laws and Policies Affecting Their Reproductive Lives. East and South East Asia. 2004) 14% af unge mellem 15 og 19 bruger moderne præventionsmidler. (The World s Youth, 2006 Data Sheet, Population Reference Bureau) Det er anslået, at der i 2005 var hiv-positive i Vietnam ( Hver dag inficeres 100 mennesker med hiv i Vietnam ( Hiv/aids i Vietnam er stadig mest koncentreret blandt folk, der praktiserer høj-risiko adfærd. Erfaringer fra Cambodia og Thailand viser, at epidemien vil brede sig til den generelle befolkning, hvis der ikke sættes ind med effektivt forebyggende arbejde. Næsten 80% af Vietnams hiv-positive er mellem 20 og 39 år. Der er seks gange flere mænd end kvinder, der er smittede, hovedsageligt gennem sprøjter med inficeret blod, men antallet af kvindelige stiknarkomaner og prostituerede, der tager stoffer, er voksende. (5-year review of HIV/AIDS prevention and control, Presentation by Vietnam Administration of AIDS Control (VAAC)). Overførselen fra mand til kvinde i ægteskabet er også en vigtig transmissionsvej i Vietnam (HIV Estimates and Projections Ministry of Health, General Department of Preventive Medicine and HIV/AIDS Control. Der er massive oplysningskampagner om hiv/aids, men kampagnerne kædes sjældent sammen med bredere diskussioner af reproduktiv sundhed og seksualitet. Ifølge den vietnamesiske regering var over 80% af befolkningen i 2005 i stand til at nævne måder at beskytte sig mod hiv på, men data fra FN s befolkningsfond peger på, at kun 60% af unge kvinder mellem 15 og 24 år ved, at de kan beskytte sig mod seksuelt overført hiv gennem kondombrug. Dette temahæfte er udgivet af Sex & Samfund. Teksten er udarbejdet af antropolog Birgitte Bruun og er baseret på evalueringen af første fase af et projekt, der gennemføres af den vietnamesiske organisation CGFED og Sex & Samfund med støtte fra Danida. Interviews er foretaget under besøg i to af projektområderne i provinserne Nam Dinh og Phu Yen i Vietnam i juni Med undtagelse af personer, der beklæder offentlige stillinger, er alle navne i dette materiale pseudonymer. Yderligere oplysninger om projektet kan findes på Sex & Samfunds hjemmeside, Fotos: Birgitte Bruun Layout: Line K September 2006 info@sexogsamfund.dk

3 Unges reproduktive sundhed Sex & Samfunds projektsamarbejde i Vietnam Før jeg deltog i klubmøderne, troede jeg, at drenge og piger kunne få børn uden at have sex. Faktisk fik jeg engang fortalt, at børn kom ud gennem armhulerne. Jeg vidste stadig ikke, hvordan det foregik, indtil for nylig. Det er meget brugbart at lære om køn, reproduktiv sundhed, seksuel sundhed og kroppens udvikling. Det er meget mindre kompliceret, end jeg troede. Sådan siger Thủy, en pige på 17 år fra Nam Dinh, som har deltaget i et projekt om køn, seksualitet, sundhed og rettigheder støttet af Sex & Samfund. Det vigtigste ved projektet er, at det informerer unge om seksuelle relationer mellem mænd og kvinder og om seksuelt overførte sygdomme. Når unge ved mere, kan forældre føle sig mere sikre på, at deres børn har den nødvendige viden, når de kommer ud i verden. Det siger Hạnh, mor til en ung mand på 22 og to teenage-piger på 14 og 17 år. På spørgsmålet om unge ikke kan komme til at vide for meget og derfor få lyst til at eksperimentere, svarer Hạnh: Der er allerede så meget information på TV og andre steder fra, så børn og unge bør have ordentlig information på forhånd. Hạnhs familie har en tankegang og et sprog til rådighed om unge, seksualitet og sundhed, som man normalt ikke taler så åbent om i Vietnam. Thủy og Hạnh bor i en af de fire kommuner i Vietnam, hvor unge, deres forældre, lokale ledere, repræsentanter for massemedier og masseorganisationer 1, lærere og sundhedspersonale i lokalområderne siden efteråret 2003 har været involveret i at skabe en større åbenhed om unges seksuelle og reproduktive sundhed. Projektet implementeres af den vietnamesiske organisation CGFED (Centre for Gender, Family and Environment in Development) i samarbejde med Sex & Samfund og med støtte fra Danida. Projektet informerer om køn, pubertet, seksualitet, prævention, graviditet, abort og sexsygdomme. Formålet er, at de unge får en større viden og styrker deres kompetencer til at kunne træffe valg, der vedrører deres krop, sundhed, seksualitet og fremtid. Samtidig søger projektet at give deres forældre og det omkringliggende samfund en mere positiv indstilling til og en øget forståelse for unges behov for viden, rådgivning, forebyggelse og behandling samt anerkendelse af deres ret til samme. Internationale konventioner Projektets fokus ligger i direkte forlængelse af en række internationale mål for unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, og projektaktiviteterne fungerer som kanaler, der bringer de internationale diskussioner om unges seksualitet, sundhed og rettigheder helt ud i familierne i landsbyerne. 1) I Vietnam er mange kvinder, landmænd, arbejdere, unge, etc. organiseret i masseorganisationer eller unions, som er tæt knyttet til partiet og staten, og som har afdelinger på lokalt niveau.

4 Internationale mål for unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder Alle unge har ret til oplysning, sundhed og uddannelse. Det blev slået fast ved FN s Befolkningskonference i Handlingsplanen fra konferencen var det første internationale dokument, som forpligtede regeringer til at beskytte og promovere unges ret til viden og rådgivning om hiv/aids og andre sexsygdomme, seksualitet, prævention, graviditet og abort samt forebyggelse og behandling heraf. Fem år senere, i 1999, satte verdenssamfundet sig som mål, at 90% af alle unge i år 2005 skal have adgang til information, rådgivning og prævention, så de kan beskytte sig mod uønskede graviditeter og hiv/aids. De otte 2015 mål, som blev formuleret i år 2000, er baseret på behov snarere end på rettigheder. Unge er blandt andet inkluderet i målene for uddannelse og hiv-forebyggelse blandt årige. Selvom der er klare mål for verdenssamfundets indsats for og sammen med unge, er det mange steder stadig mere vanskeligt at arbejde med (især ugifte) unges seksuelle sundhed end deres reproduktive sundhed. Tilsvarende er det i mange lande ganske svært at håndhæve unges seksuelle og reproduktive rettigheder for eksempel deres ret til prævention og fordomsfri behandling. Det gælder for Vietnam og mange udviklingslande, men også for en række industrialiserede lande i den rige del af verden. Implementering af målene i Vietnam Officielt er reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder, mænd og unge anerkendt af den vietnamesiske regering, blandt andet med vedtagelsen af The National Reproductive Health Strategy og i befolkningsstrategien, der begge dækker perioden 2001 til I 2005 oplevede vietnameserne imidlertid et angreb mod disse rettigheder, da regeringen ville genindføre tidligere tiders to-børns politik. Selvom dette blev afværget, demonstrerer det, at vietnameserne stadig har lang vej igen, før deres reproduktive rettigheder er sikret. Kvaliteten og tilgængeligheden af reproduktive sundhedsydelser (f. eks. præventionsmidler) og information er langsomt men sikkert ved at blive forbedret. Det er stadig en meget udbredt opfattelse, at det er kvinder og ikke mænd der er ansvarlige for prævention, og at mænd har ret til at kræve, at deres kone fortsætter med at føde børn, indtil de får en søn. Mænds vold mod kvinder i og udenfor ægteskabet er relativt udbredt. I løbet af de seneste to år har regeringen og parlamentet dog haft særligt fokus på området. Sex & Samfunds partnerorganisation, CGFED, har netop lavet en undersøgelse af udbredelsen og årsagerne til vold mod kvinder.

5 Hvordan har projektet gjort en forskel? Det er tydeligt, at der nu er et nyt og positivt sprog til rådighed om seksualitet og sundhed blandt de unge og deres forældre, som har deltaget i trænings- og klubaktiviteter. Også for ikke-deltagende unge og forældre har projektet en afsmittende effekt, idet en dialog om køn, seksualitet og sundhed er startet i lokalsamfundene blandt venner, familie og kolleger. Projektets aktiviteter har skabt et rum for fælles refleksioner om seksuel og især reproduktiv sundhed, både blandt de unge og mellem unge og deres forældre. Efter at forældrene har fået mere viden, har mange af dem erkendt, at unge har brug for viden om krop og seksualitet. For eksempel låner nogle forældre nu bøger med hjem til deres børn fra de biblioteker, der er blevet startet som en del af projektet. Således siger Minh, som er far til en pige på 17, og har været involveret i at organisere klubmøder: I min fritid læste jeg en af bøgerne om puberteten og de ændringer, der sker både med kroppen og mentalt. Jeg markerede de afsnit, som jeg synes var vigtige for min 17-årige datter at kende til for eksempel afsnittene om menstruation og om de mentale ændringer, der sker hos både drenge og piger og jeg gav hende bogen at læse. Jeg markerede ikke afsnittet om de mandlige kønsorganer, for det synes jeg er for tidligt for hende at kende til. Det bliver først relevant omkring den tid, hun skal giftes. Det er også en udfordring at rykke normerne for information, der rækker længere end til pubertet og korrekt opførsel overfor det modsatte køn, som for eksempel unges seksuelle sundhed, deres adgang til prævention og den almindelige indstilling til kondomer. Det vil der blive arbejdet på i fremtiden, ligesom der er brug for yderligere at konkretisere de mere abstrakte begreber som køn og rettigheder. Her vil det være vigtigt at inddrage unge mere i planlægningen af kommende aktiviteter. Det er vigtigt at forsætte samarbejdet med medierne om at finde frem til den rette balance mellem moralsk ladede advarselskampagner og brugbar information til de unge for at alle unge kan føle sig velinformerede og trygge gennem deres ungdom og være fri for angsten for uønskede graviditeter, sexsygdomme og stigmatisering. Som Minh vil mange forældre gerne finde den rette balance mellem oplysning og (moralsk) vejledning til deres børn. Forsøget på at ramme balancen er ind i mellem hæmmende for dialogen på klubmøderne. Derfor har nogle klubber valgt at holde separate møder for unge og deres forældre herved bliver tonen mere fri blandt de unge. Det er dog stadig vigtigt at inddrage forældre, lokale ledere, massemedierepræsentanter, lærere og sundhedspersonale i projektet, for uden deres accept af træning og klubaktiviteter kunne projektets formål let misforstås. Nogle af de unge er gået et skridt videre og har foreslået, at der også ind i mellem holdes separate møder for piger og drenge. Mange piger har lettere ved at tale med deres mor om kroppens udvikling, end drengene har, og det viser sig, at drengene har sværere end pigerne ved at opsøge information og rådgivning. Det er en særlig udfordring for projektet.

6 Projektets hovedresultater Unge kvinder og mænd, deres forældre samt lokale ledere, repræsentanter for massemedier og masseorganisationer, lærere og sundhedspersonale i lokalområderne har opnået en større viden om køn og unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. På basis af den nye viden har de unge og deres forældre udviklet et sprog og et rum, hvor unges reproduktive sundhed kan diskuteres. Dette har ændret deres holdninger til en mere åben og positiv opfattelse og accept af, at unge ønsker og selv søger information om pubertet, reproduktiv sundhed, forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids, uønsket graviditet og abort. De involverede lokale ledere, repræsentanter for masseorganisationer, lærere og sundhedspersonale anvender den forbedrede viden i deres daglige arbejde, mens massemedierne intenst har dækket områder som køn og primært reproduktiv sundhed. CGFED har styrket sine redskaber og kompetencer til at udføre fortaler- og netværksaktivi- teter, involvere unge og deres forældre, samarbejde med medierne samt sikre implementering, opfølgning og evaluering af projektet. Dette er sket gennem projektets kapacitetsopbygningskomponenter samt den fortløbende dialog med Sex & Samfund. Især på distriktsniveau har CGFED været stærke indenfor fortalervirksomhed omkring køn og unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, mens organisationen på nationalt plan har udvidet sit netværk i forhold til andre ngo er, der arbejder med disse emner. CGFED og de lokale projektpartnere har endvidere designet, testet og implementeret modeller for effektivt at kommunikere med unge, forældre og nøglepersoner om køn og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Dette er sket gennem træning, klubaktiviteter, lokale biblioteker, kommunikation via massemedier, fortalervirksomhed og udgivelse og distribution af foldere og brochurer for unge samt en lille håndbog til forældre med titlen Sådan foregår det, mit barn. Projektet i tal 302 unge, 777 forældre, 222 lokale nøglepersoner såsom massemedierepræsentanter, lokale ledere, sundhedspersonale, lærere og repræsentanter fra masseorganisationernes lokalafdelinger har deltaget i træningsseminarer om køn, seksualitet, sundhed og rettigheder. 8 familieklubber er etableret og har afholdt separate klubmøder for forældre og unge heri har deltaget 237 forældre og 393 unge. Unge og forældre har sammen og separat haft mulighed for at diskutere, lave rollespil samt få inputs blandt andet i form af film, etc. omkring køn og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. 4 lokalbiblioteker er blevet etableret, hvor unge og deres forældre har lånt bøger og blade om unge, pubertet og deres seksuelle sundhed. Mere information om projektets aktiviteter kan findes på:

7 Lessons learnt Det har vist sig nødvendigt først at etablere en dialog overvejende om køn og reproduktiv sundhed og herefter fokusere mere på rettighedsaspekterne, dvs. reproduktive rettigheder samt seksuel sundhed og rettigheder. Dette skyldes primært, at unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er et svært tilgængeligt diskussionsemne i Vietnam og ofte forbindes med stigmatiserende holdninger, hvilket gør det til en meget tidskrævende proces at arbejde med holdningsændringer på dette område. Det kræver forskellige og kønsspecifikke strategier at nå unge kvinder og mænd samt at nå både de unges mødre og fædre. De hidtil anvendte metoder har appelleret mere til kvinder end mænd. Det er nødvendigt at inddrage forskellige grupper af aktører i lokalsamfundet for at kunne modsvare behovet for information og holdningsændringer blandt unge, deres forældre og det omgivende samfund. Det er desuden nødvendigt at involvere specifikt unge kvinder og mænd i planlægningen, implementeringen og monitoreringen af aktiviteterne for at sikre, at de finder aktiviteterne relevante og vedkommende. Det er nyttigt at involvere grupper på tværs af sektorer for at sikre et samarbejde mellem disse, og samarbejdet er nødvendigt for effektivt at kunne finde løsninger på målgruppernes behov. Kapacitetsopbygning skal ses som en proces snarere end som enkeltstående aktiviteter. Medierne kan spille en vigtig rolle i fortalervirksomhed. Bredde og variation i alliancer og netværk er nødvendige for effektivt at udføre fortalervirksomhed i en kontekst, hvor uafhængige civilsamfundsorganisationer er ikke-eksisterende. 7

8 ... at vise den flygtende hjort vej?? Unge, seksualitet og moral i Vietnam Organisationen CGFED i Vietnam arbejder med køn og sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel. Det giver vietnamesiske unge, deres forældre og deres lokalsamfund mulighed for at tage stilling til, hvordan man bedst ruster unge til at blive voksne og seksuelt aktive på en sikker, sund og tryg måde. På landet i dagens Vietnam er moralske værdier om dyd og anstændighed ofte dominerende. Lan på 19 år rødmer, smiler og ser ned, da vi spørger til hendes kæreste:? Hvordan viser du din kæreste, at du elsker ham?! Jeg har bare følelsen indeni. Jeg viser ham det ikke.? Men hvordan kan han så vide, at du elsker ham?! Før han tager ud og fisker, køber jeg ting til ham for at vise ham min kærlighed og omsorg. Når han er hjemme, spiser vi tit sammen. Hvis han kommer sent hjem, gemmer jeg noget mad til ham. På den måde ved han, at jeg holder af ham og elsker ham. Lan fortæller, at hendes kæreste fisker for hendes far, og at han bor sammen med hende og hendes familie. Hun er tydeligvis rigtig glad for ham, og hun sørger for, at han mærker det på den måde, som er mest socialt acceptabel for unge ugifte piger i Vietnam. Hun ved, at han også holder af hende, for han inviterer hende ud om aftenen, han forstår, at hun gerne vil gå mere i skole, og han bruger tid på at tale med hende. Lan viser os, hvordan anstændige unge vietnamesere bør opføre sig, når de er kærester. Tillid og hengivenhed kan vises på mange måder, men fysiske udtryk for kærligheden skal vente til efter brylluppet. Før de bliver gift er vietnamesiske unges muligheder for at gøre sig erfaringer med seksuel intimitet og lyst nærmest ikke-eksisterende. Det er den herskende norm på landet, hvor 80% af befolkningen bor. Det er

9 også normen, at man end ikke taler om de mere intime måder at vise sin kærlighed på, eller hvordan man beskytter sig mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Mange unge siger, at de ikke kan tale med deres bedste venner om det af frygt for at blive stemplet som moralsk afvigende. Mange forældre råder deres teenage-døtre til kun at gå ud med deres venner i grupper, så de undgår at komme til at være alene med en dreng. Forældrenes vejledning er sjældent mere konkret og følges endnu sjældnere af information om kroppens udvikling, seksualitet og prævention. Mellem moral og rettigheder Unges adgang til viden om seksualitet og prævention, rådgivning og behandling er meget begrænset i Vietnam. Det er muligt, at tavsheden og de stærke normer omkring unges intime liv betyder, at mange unge er tilbageholdende med at gøre deres egne erfaringer, og at de dermed er beskyttet af normerne. Men antallet af aborter blandt ugifte piger 2 og også den stigende andel af seksuelt overført hiv 3 tyder på, at der er brug for nye måder at håndtere unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder på. Selvom antallet af aborter og hiv-infektioner blandt unge stadig er relativt lavt sammenlignet med Vietnams nabolande, bevæger de fleste unge vietnamesere sig fra at være barn til voksen uden at have adgang til information, rådgivning og behandling, hvis det skulle blive nødvendigt. Det handler ikke om eksport af vestlige værdier, men om unges sundhed og mulighed for at have en glad og tryg ungdom, hvor de ikke vildledes af myter og halve sandheder om pubertet og seksualitet, og hvor de ikke skal bekymre sig unødigt om uønskede graviditeter og sexsygdomme. De internationale konventioner om unges reproduktive og seksuelle rettigheder kan fungere som redskaber til at sikre en oplyst og tryg ungdom (se side 4). I Vietnam er mange piger helt uforberedte på deres første menstruation, og drengene er lige så uforberedte på våde drømme. Hvis de spørger deres forældre oftest deres mor får de ikke altid svar, for forældrene kender heller ikke selv nødvendigvis svarene. I stedet bliver mange unges spørgsmål mødt af mere eller mindre vage moralske anvisninger om, hvordan de skal opføre sig fra nu af, hvis de unge ikke ligefrem bliver skældt ud for at beskæftige sig med sådan et emne. Mange forældre ønsker, at deres børn skal bruge al deres tid på studierne, så de kan få et godt job. Dernæst kan de begynde at tænke på at stifte familie. Faren ved så stærke normer er, at de få, der falder udenfor, skal bære en meget stor byrde af skam. Hiv/aidskampagnerne arbejder meget intenst på at modarbejde stigmatisering af hiv-positive, og indsatsen tegner til at blive intensiveret fremover. Men den mere almindeligt forekommende stigmatisering, der rammer unge piger, som bliver gravide før ægteskabet, bliver der stillet langt færre spørgsmålstegn ved. Hvilken vej? Projektsamarbejdet mellem CGFED, lokale partner organisationer og Sex & Samfund åbner muligheden for diskussioner om normerne for unge, seksualitet og moral. Kiên, som er offentligt ansat med ansvar for massekommunikation i en af projektlandsbyerne og far til to teenagere, en datter og en søn, fortæller mens han griner højt: Først var jeg genert, men så blev jeg udpeget til at undervise de andre forældre i klubben om, hvordan kønsorganerne ser ud og fungerer, og nu er jeg ikke genert længere. Men jeg har kun talt med nogle få venner udenfor klubben om aktiviteterne nogle venner, som kan forstå, hvad vi laver. Ellers kunne folk tro, at jeg var ude på at vise den flygtende hjort vej. 2) Tallene er inkonsistente, men undersøgelser nævner tal som en tredjedel af alle menstruationsreguleringer og 10-20% af alle aborter i byområderne. Refereret i Survey Assessment of Vietnamese Youth (SAVY). Ministry of Health, General Statistics Office, World Health Organization and UNI- CEF, 2005, p ) HIV Estimates and Projections Ministry of Health, General Department of Preventive Medicine and HIV/AIDS Control. org.vn/facts/facts.htm

10 At vise den flygtende hjort vej altså at hjælpe nogen med at gøre noget forkert er et ordsprog som tit bliver brugt, når folk taler om unge og seksualitet i Vietnam. Ordsproget afspejler diskussionerne af, hvorvidt man kommer til at opmuntre de unge til forkert opførsel, hvis de får mere at vide om seksualitet og prævention, eller om mere viden vil ruste dem bedre til at blive voksne i et samfund, som er i rivende forandring. Siden indførelsen af doi moi (økonomiske reformer) i 1986, hvor Vietnam blandt andet åbnede for handelen med udenlandske markeder, er den økonomiske udvikling gået meget hurtigt i Vietnam. Med den øgede samhandel opstår også mødet mellem ideer og normer for, hvad der er et godt samfund - og dermed også for, hvordan man bedst støtter og vejleder den næste generation med hensyn til kærester, kærlighed, seksualitet og sundhed. Vi skal overbevise forældre og lokale autoriteter om, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvorvidt vi kommer til at vise den flygtende hjort vej eller ej, siger Pham Nguyen Bang, UNFPA i Vietnam, men om at vi skal beskytte den flygtende hjort mod at løbe direkte ind i en fælde altså risikoen for hiv. Selvom sociale og kulturelle ændringer foregår i et helt andet og langsommere tempo end den økonomiske udvikling i Vietnam, er der sket meget også med dagsordenen for unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. For fem år siden var det kun FN s Befolkningsfond, UNFPA, som talte om unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i Vietnam. Med risikoen for en hiv/aids-epidemi som argument er der nu mange initiativer på centralt niveau. Offentliggørelsen af Vietnams første landsdækkende undersøgelse af unge, SAVY (Survey Assessment of Vietnamese Youth) har været med til at sætte emnet på den dagsorden i Vietnam. De fleste initiativer på området tager udgangspunkt i byernes unge, mens meget få initiativer henvender sig til landbefolkningen, som udgør 80% af befolkningen. Der er meget lidt viden om unges forhold på landet og meget få organisationer, udover CGFED og deres lokale samarbejdspartnere, som arbejder med unge på landet. Debatten fortsætter i Vietnam. Ngoc, som er projektleder i CGFED siger: Oplysning om unges rettigheder og ansvar skal følges ad. Der er stærke moralske værdier om unge, seksualitet og ægteskab og om forældrenes rolle som guider, som vi bliver nødt til at respektere. Samtidig skal vi ruste unge til at møde den verden, som globaliseringen åbner for dem. 10

11 Forskellige scenarier i byen og på landet Tal fra den første nationale kvantitative undersøgelse om unges liv og sundhed i Vietnam (SAVY) fra 2005 viser: At mænd og kvinder gennemsnitligt er henholdsvis 21 og 19,5 år gamle, når de bliver gift, og at alderen for indgåelse af ægteskab er stigende. At der er stor forskel på by og land i byerne er 38% af kvinder mellem 22 og 25 år gift, mens 68% af samme aldersgruppe på landet er gift. At omkring en tredjedel af unge mænd mellem år fra byområder har haft sex før ægteskabet, mens det på landet er lidt over en fjerdedel. At kun lidt over 3% af unge kvinder i byen og på landet rapporterer, at de har haft sex før ægteskabet. Det er meget ofte med den mand, som de senere bliver gift med. At hvis man spørger de kvinder, der allerede er gift, om de havde sex før ægteskabet, stiger tallet til 15%. Selvom underrapportering altså er meget sandsynlig fra de ugifte kvinders side, viser undersøgelsen stadig en meget tydelig kønsforskel, som både afspejler normer for unge kvinders seksualitet, men som også tyder på, at nogle unge mænd opsøger sex med prostituerede eller ældre kvinder. At der ingen data findes om ugifte unges brug af prævention, men omkring 90% af de (meget få) unge mænd, som rapporterede, at de havde besøgt prostituerede, hævdede at have brugt kondom. 11

12 Klap lige ad mig! Til klubmøde i Song Cau Hoa spørger de forsamlede unge i klubben, om de kan huske, hvad der blev arbejdet med ved det sidste møde, hvor både forældre og unge deltog. Đức rejser sig. Klap lige ad mig, begynder han, og de andre griner og klapper. Đức fortsætter: Budskabet fra sidste møde var, at forældre ikke bør være så optaget af deres arbejde, at de kommer til at glemme deres børn. Vi så filmen om en pige, som følte sig alene. Hun gik på internettet, og i et chatroom aftalte hun at mødes med en dreng. De mødtes så, og drengen viste hende en sexklub, og så forførte han pigen med søde ord. Pigen blev gravid og blev nødt til at få en abort. Budskabet var, at internettet ikke er dårligt i sig selv, men det er måden, vi bruger det på, der kan være god eller dårlig. Hoa roser Đức, og alle klapper, da han smilende sætter sig ned igen. Klubber er en solid tradition og organisationsform i Vietnam, hvor lokale afdelinger af masseorganisationer som for eksempel Folkets Komité (People s Committee), kvindernes organisation (Women s Union), landmændenes organisation (Farmers Union) og de unges organisation (Youth Union) sørger for at gennemføre nationale kampagner på lokalt niveau. Også CGFED samarbejder med de lokale afdelinger af masseorganisationerne og massemedierne om oprettelsen af ungdomsklubber og forældreklubber, hvor man diskuterer unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Vi vender tilbage til klubmødet i Song Cau, hvor omkring 30 unge mellem 13 og 17 næsten udelukkende piger er samlet i Folkets Komites mødelokale. Der er grin og larm, indtil Hoa kalder til ro og inviterer et par af pigerne til at gå op foran og synge. De andre klapper og nynner med. Hoa minder 12

13 om, at piger kan blive gravide af kun at have sex een gang. Og hvis det sker, skal man sørge for at gå hen og få en abort på en rigtig klinik og ikke et sted, hvor der kan ske skade på ens krop. Andre emner, som diskuteres i klubberne er forebyggelse af sexsygdomme og uønsket graviditet, håndhævelse af retten til at bestemme over egen krop, forebyggelse af seksuelle overgreb, kønsstereotyper og normer for unge mænds og kvinders adfærd, stigmatisering af hiv-smittede kvinder og mænd, som blandt andet hænger sammen med synet på aids som et socialt onde 4. Erfaringerne fra diskussionerne i klubben er gennemgående, at de unge er velinformerede om, hvordan hiv smitter, og at de efterhånden begynder at skelne mellem hiv og moralske domme, som ofte følger med diagnosen. Nye ideer og holdninger er begyndt at cirkulere, og næste skridt bliver at støtte og udvide det handlerum, hvor ideerne skal realiseres. Det drejer sig blandt andet om adgang til mere faktuel information og prævention samt fordomsfri rådgivning og behandling. Men det drejer sig også i høj grad om at give piger og drenge lejlighed til at diskutere deres oplevelser af at være unge og nysgerrige på sig selv og hinanden. Det kan ske gennem klubarbejdet, men også evt. gennem skolerne og ung-til-ung aktiviteter. Der hersker generelt en stærk optimisme med hensyn til fremtiden i Vietnam, og unge i dag har helt andre økonomiske muligheder foran sig, end deres forældre og bedsteforældre havde. Hvis de unge også får gode vilkår for at håndtere de mere personlige sider af livet, bliver der sikkert grund til at klappe meget mere ad hinanden. 4) Social evils er i Vietnam en almindelig samlebetegnelse for stofmisbrug, sexarbejde og kriminalitet. Hiv associeres meget ofte med social evils i folks bevidsthed, og flere kampagner arbejder på at skille hiv fra de negative associationer forbundet med social evils. Internet cafeer har på meget kort tid bredt sig over hele Vietnam og er blevet meget populære samlingssteder for unge - især for drengene. Der er for tiden en intens debat i medierne i Vietnam om, hvorvidt den lette adgang til pornografi på Internettet fører til moralsk forfald. 13

14 Kapacitetsopbygning? At arbejde med civilsamfundet i Vietnam Hvad sker der med civilsamfundet i Vietnam i disse år, og hvordan kan Sex & Samfunds projekt bidrage til at øge befolkningens indflydelse? En væsentlig del af partnerskabet mellem Sex & Samfund og CGFED er teknisk støtte, der skal øge CG- FEDs kapacitet til at agere som fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Organisationen bliver allerede konsulteret af Nationalforsamlingen om køn og vold i hjemmet, når der skal udarbejdes nye lovforslag. CGFED har derfor en relativt stærk position at tale fra. Kapacitetsopbygningen foregår på to planer. For det første støtter Sex & Samfund CGFEDs implementering af projektet om unges seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder på lokalt niveau. Udover at øge den lokale bevidsthed om unge, seksualitet og sundhed, giver projektimplementeringen også CGFED konkret viden og erfaring med unge, der understøtter og forankrer organisationens fortalerarbejde og giver de unge mænd og kvinder en stemme. For det andet støtter Sex & Samfund CGFEDs organisatoriske udvikling indenfor fortalerarbejde og netværksarbejde på lokalt og nationalt niveau. Tidspunktet for projektets fokus på fortalerarbejde og netværksarbejde er helt rigtigt, for regeringen arbejder for tiden på en national handlingsplan for unges sundhed, som gerne skulle give gode rammer for både at møde unges behov og unges rettigheder. Handlingsplanen vil være et vigtigt supplement til de eksisterende nationale strategier for reproduktiv sundhed, befolkning, hiv/aids og unge generelt. Strategierne tager som regel udgangspunkt i behov snarere end rettigheder og de mere vanskelige rettigheder, som for eksempel unges seksuelle rettigheder, er slet ikke nævnt. inviteret til høringer af regeringen, når den udvikler nye strategier, handlingsplaner og politikker. Blandt andet på grund af risikoen for en hiv/aids-epidemi er den nationale og internationale opmærksomhed på unge, seksualitet og sundhed i Vietnam vokset så stærkt de seneste tre til fem år, at der sandsynligvis vil åbne sig flere muligheder fremover for at påvirke udformningen af strategier og politikker på dette område. Fra et vestligt perspektiv vil en samlet stemme fra ngo erne og det, vi kalder civilsamfundet, virke stærkere end enkelte, separate stemmer. Derfor er det vigtigt, at CGFED både udveksler erfaringer med andre og arbejder på at gøre sig gældende sammen med ligesindede organisationer. På nuværende tidspunkt findes der ikke uafhængige ngo-netværk, som sammen kan lægge strategier og tale for en sag på nationalt niveau. Trine Glue Doan, den ene af de to direktører for de internationale ngo ers ressourcecenter i Hanoi, fortæller at man ikke kan tale om en egentlig ngo-sektor, ligesom det også kan være vanskeligt at definere, hvad en ngo er i Vietnam. Indsatserne på for eksempel miljøområdet eller lokalt demokrati tegnes oftest af enkelte, fremtrædende organisationer. Men Trine Glue Doan vurderer, at der lige præcis indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er opstået en kritisk masse af organisationer, som har potentialet til at agere samlet. Hvilke vilkår dette potentiale får, vil dog afhænge af, hvordan loven om foreninger, som højst sandsynligt træder i kraft fra efteråret 2006, kommer til at se ud. I det centralistiske, kommunistiske Vietnam er der ikke en tradition for åben og offentlig debat ved udarbejdelsen af nationale strategier. Derfor hører det til undtagelserne, at organisationer som CGFED bliver 14

15 Ngo er og civilsamfundet i Vietnam Med de økonomiske reformer, som blev indført i 1986, fulgte også en ny men begrænset tolerance for aktiviteter, som ikke var direkte forbundet med statsapparatet i Vietnam. Førstegenerationsngo erne, som for eksempel CGFED, er ofte vokset ud af urbane forskningsinstitutioner. En ny generation, som arbejder mere med implementering af projekter rundt om i landet, er siden kommet til. I dag spænder feltet fra organisationer, som opererer som private konsulentfirmaer, til spirende lokale organisationer med forskellige formål - gerne støttet af internationale ngo er. Ingen af organisationerne er medlemsbaserede, og deres officielle registrering er en omfattende proces. Det forventes ikke, at ngo er og andre civilsamfundsorganisationer bidrager til politikudvikling, men enkelte organisationer kan blive inviteret til at præsentere fakta og perspektiver ved høringer. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder: Sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel kaldet seksuel og reproduktiv sundhed handler om retten til at: Ny dansk strategi Sex & Samfund udviklede projektet i Vietnam sammen med CGFED i , og de to organisationer har allerede i nogle år samlet praktiske erfaringer med ideerne i Danidas strategi for støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som blev offentliggjort i Formålet med strategien er at bidrage til at sikre retten til seksuel og reproduktiv sundhed for alle. Et af strategiens fire tematiske indsatsområder er unges adgang til information og sundhedsydelser. Den fastslår blandt andet, at dansk bistand skal medvirke til at styrke unges ret til seksuel og reproduktiv sundhed via forbedret lovgivning, øget viden om lovgivningen og forbedret monitorering af lovgivningens håndhævelse. Dansk bistand skal også bidrage til at overholde politiske forpligtelser til at forbedre unges seksuelle og reproduktive sundhed og imødekomme deres rettigheder ved at forbedre unges adgang til viden, rådgivning, forebyggelse og behandling. Sex & Samfund deltog i processen omkring udarbejdelsen af strategien og følger op på strategien i fortalerarbejdet. The Promotion of Sexual and Reproductive Health and Rights Strategy for Denmark s Support findes på: vælge med hvem man vil have børn, hvor mange man vil have, og hvornår man vil have dem vælge, om man vil bruge præventionsmidler og hvilke få information og rådgivning om abort få viden om sammenhængen mellem sundhed og seksualitet både som ung og som voksen have adgang til sunde og sikre fødsler få adgang til behandling af sexsygdomme og andre ydelser, der er relateret til sundhed og seksualitet gennem hele livet seksuel trivsel 15

16 Dette temahæfte er udgivet af Sex & Samfund og indeholder artikler om foreningens erfaringer med unges sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, abort, forebyggelse af hiv/aids, sexsygdomme og uønskede graviditeter i Vietnam. Erfaringerne bygger på et samarbejde med den vietnamesiske organisation, CGFED, som giver Vietnamesiske unge, deres forældre og deres lokalsamfund mulighed for at tage stilling til, hvordan man bedst ruster unge til at blive voksne og seksuelt aktive på en sikker, sund og tryg måde. For kilder til dette temahæfte og nyttige links, se Sex & Samfund arbejder for seksuel trivsel, ønskebørn og ingen sexsygdomme både i Danmark og internationalt. Foreningen arbejder med rådgivning og seksualundervisning, udgiver materialer, støtter udviklingsprojekter og udfører politisk fortalerarbejde. Centralt i Sex & Samfunds arbejde står især kvinders og unges sundhed og rettigheder. Foreningen er medlem af International Planned Parenthood Federation verdens største familieplanlægningsorganisation. Vigtigere end nogensinde Sex & Samfund Rosenørns Allé 14, København V Telefon: info@sexogsamfund.dk Centre for Gender, Family and Environment in Development arbejder for ligestilling mellem mænd og kvinder og for mænds og kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed i Vietnam. Organisationen udfører forskning på området og samarbejder med de nationale masseorganisationer og internationale donorer for at påvirke lovgivningen og politikkerne, der vedrører mænds og kvinders ligestilling og deres rettigheder til sundhed i forbindelse med graviditet, fødsel, pubertet og seksualitet. Research Centre for Gender, Family and Environment in Development (CGFED) 19-A26 Nghia Tan, Cau Giay, Hanoi, Vietnam. Telefon: +84 (4) Fax: (84-4) cgfed@hn.vnn.vn