Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013"

Transkript

1 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden

2 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s. 6 Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet s. 7 Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde s.8 Deltagelse i netværk s. 9 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet s. 9 Fokus for kvalitetsarbejdet 2013 s. 10 Bilag 1. Lovgrundlag s. 12 Bilag 2. Kvalitetsenheden på SOPU s. 13 Bilag 3. Kvalitetsenheden og SOPU s interessenter s. 14 Bilag 4. Årshjul for kvalitetsarbejdet s. 15 Bilag 5. Erhvervsskolernes kvalitetsmål s. 16 2

3 Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At udvikle kvaliteten af kerneydelsen hos SOPU i form af undervisning og uddannelser. At understøtte kvaliteten generelt på SOPU på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen af gode resultater, processer og procedurer i overensstemmelse med SOPU s mål, vision og værdier om at udvikle og udbyde uddannelser af høj kvalitet. At arbejde ud fra et dynamisk og systematisk kvalitetskoncept til gavn for interne og eksterne interessenter. At SOPU s tætte samarbejdspartnere har mulighed for indsigt i og indflydelse på kvalitetsarbejdet og derigennem bidrage til en øget kvalitet i uddannelserne. At fremme en evalueringskultur på SOPU. At leve op til kravene i love og bekendtgørelser vedr. området. (se bilag 1) SOPU s kvalitetsbeskrivelse forholder sig desuden til Danske Erhvervsskolers beskrevne kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne 2015, som bl.a. indeholder mål for gennemførelse, eksamenskarakterer, elevtrivsel m.m. (se bilag 5) Kvalitet på SOPU Kvalitet som begreb kan være svær at definere. Evaluering, dokumentation og vurdering er elementer der er tæt knyttet til kvalitetsbegrebet. Kvalitet kan ligeledes udtrykkes som to dele, der griber ind i hinanden: den faktiske kvalitet og den oplevede kvalitet Den faktiske kvalitet ligger i selve objektet. F.eks. er en stålbjælke hård og stærk. Den oplevede kvalitet er mere subjektiv, hvor f.eks. stålbjælken opleves som grå og lidt kedelig. Til den oplevede kvalitet er også knyttet de subjektive forventninger, der er i spil. På SOPU mener vi, at kvaliteten ligger i livet, der leves, og der hvor mennesker mødes og udretter noget sammen. Det betyder også, at kvaliteten ligger i hver enkelt medarbejder, elev og kursist og dennes lyst og evne til at udvikle egen og fælles praksis. Alle der brænder for arbejdet og gør sig umage udgør i sig selv en kvalitet. Har man blik for fællesskabet samt fokus på proces og effekt er man yderligere med til at skabe kvalitet. Alt sammen med undervisningen i fokus, der er skolens kerneydelse. Samtidig er kvalitet også at anerkende de ting, der virker godt og at evaluere, systematisere samt ændre, hvor der er behov for det. 3

4 Det første centrale element i SOPU s kvalitetsarbejde, evaluering, er essentielt for at vi kan dokumentere kvaliteten i SOPU s ydelser, både internt og eksternt. Evalueringer betyder i denne sammenhæng systematiske og tilbagevendende evalueringer. Dette skal overordnet sikre, at SOPU lever op til eksterne og interne krav, både i relation til den gældende lovgivning og f.eks. indberetninger til Ministeriet for Børn og Undervisning. Det andet væsentlige element, vurdering, er sammen med evalueringer afgørende for, at vi kan kvalitetsudvikle på SOPU og forbedre vores ydelser, særligt vores kerneydelse i form af undervisningen. Udvikling af kvaliteten på SOPU omfatter udover konkrete forbedringer, også kompetenceudvikling af medarbejdere og fremme af en fastforankret evalueringskultur. Kvalitet i undervisningen Kvalitet i SOPUs uddannelser betyder høj læring, udvikling og trivsel hos elever, kursister og medarbejdere samt fremme af en fastforankret evalueringskultur. Der er fokus på kærneydelsen, som er undervisning, og der er nedfældet en kompetenceudviklingsstrategi for skolens medarbejdere, der netop skal sikre en høj faglighed i SOPU s uddannelser. Undervisningen på SOPU er kendetegnet ved at teori og praksis kobles af fagligt kompetente lærere med kendskab til netop det praksisfællesskab eleverne uddannes og efteruddannes til at indgå aktivt i. Da veksling mellem teori og praksis er en styrke og en hjørnesten i de vekseluddannelser og kurser, skolen udbyder, lægger SOPU vægt på samarbejdet med praksis, rekvirenter og andre eksterne samarbejdspartnere. SOPU har en kultur baseret på forpligtende læringsfællesskaber. Fælles læring, videndeling og erfaringsudveksling styrker den enkeltes forståelse af sig selv og giver rum til udvikling og et godt læringsmiljø. For at sikre en løbende kvalitetsudvikling understøttes ovenstående bl.a. af regelmæssige elev og medarbejdertrivselsundersøgelser samt virksomhedstilfredshedsundersøgelser(vtu) I kursusafdelingen arbejder konsulenter tæt sammen med rekvirenterne, og alle kurser evalueres. Når vi på SOPU præciserer kvalitet, og hvad der er medvirkende til at styrke kvaliteten, er der nogle forhold, der er særlig væsentlige. Som de vigtigste kan nævnes: Tydelige formål og rammer Systematik og kontinuitet Opfyldelse af mål Trivsel, tryghed og udfordringer Åbenhed og fleksibilitet Differentiering Forventningsafstemning Klar kommunikation Faglighed og udvikling Meningsfuldhed Fysiske rammer Ansvar og ansvarlighed Relationer Nærhed og indflydelse Aktiv deltagelse og engagement Sammenhæng med SOPUs vision og strategi SOPUs vision er at være den erhvervsskole i Danmark, der giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor de får de bedste betingelser for at udfolde deres potentiale. Efter deres uddannelse skal de være en attraktiv arbejdskraft for velfærdsområdet. Denne vision arbejder vi sammen om hver dag også igennem kvalitetsarbejdet! For at sikre en fortsat sammenhæng mellem SOPUs vision og kvalitetsarbejdet vil vi løbende evaluere, dokumentere og herigennem vurdere, om vi er på rette vej. SOPUs vision i sin helhed kan ses på hjemmesiden 4

5 Kvalitet og strategi Kvalitetsarbejdet har også til hensigt at understøtte SOPUs strategi for Mennesker på vej, der er et udtryk for vores fælles udviklingsretning - den vej vi prioriterer at gå sammen. Der er særligt tre udfordringer i fokus for strategien: Image Det værdifulde, faglige håndværk i SOSU- og PAU-uddannelsen skal synliggøres og SOPUs omdømme skal generelt styrkes. Det er derfor afgørende, at vi har et strategisk fokus på image. Og en væsentlig vej til at forbedre image er ved at styrke vores relation til elever og kursister, så vi dermed får flere succeshistorier frem i lyset samt får flere elever og kursister, som er stolte af deres uddannelse og af det håndværk, de kan. Dette kan kvalitetsarbejde på SOPU bidrage til igennem udvikling af en fortsat stærk faglighed hos elever og kursister. Uddannelser Arbejdsområdet ændres i disse år på både struktur og opgaver. Tendensen er bl.a., at de faglige krav øges, og at behovet for specialisering bliver mere og mere udtalt. Her kan elevtrivselsundersøgelserne være med til at dokumentere hvorvidt SOPUs uddannelser følger med arbejdsmarkedets udvikling. Et eksempel på øgede krav er anvendelsen af velfærdsteknologi flere steder. For at sikre at SOPUs uddannelser følger med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet, kan kvalitetsarbejdet støtte op om dette igennem afdækning af de kompetencer som elever og kursister udvikler under deres uddannelse. Derfor er der igangsat et kvalitetstiltag med et sammenhængende uddannelsesforløb med fokus på velfærdsteknologi, der efterfølgende evalueres. Kultur Som en ung institution er der krav til SOPU om, at den nye fælles kultur bliver stærk og kan virke positivt ift. at nå fælles mål, agere ansvarsbevidst, med høj kvalitet og innovation. Med andre ord må SOPU videreudvikle en fælles kultur, så den både bliver stærk og dynamisk og med en åbenhed for omverdenen. Som et redskab til at videreudvikle SOPUs kultur, igangsætter Kvalitetsenheden i 2013 for første gang en medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) Hele strategien for Mennesker på vej kan læses her. 5

6 Model for kvalitetsarbejdet Som overordnet model er kvalitetsarbejdet på SOPU inspireret af PDSA-cirklen, også kaldet kvalitetscirklen 1. Denne model er relevant, da den afspejler en dynamisk og systematisk proces, hvor der målrettet arbejdes med handlinger og hvilke erfaringer man kan lære af handlingerne. Det ene års kvalitetsarbejde griber altså videre ind i det næste år. Act Lever resultaterne op til målene? Hvad har vi lært? Er der noget vi skal ændre? Konklusioner. Plan Hvad skal der gøres noget ved? Fremgangsmåde Målsætning., plan for data og dokumentation Study Opfølgning og evaluering. Nåede vi målene? Hvad har vi nået? Analyse og fortolkning af data. Do Handlinger/gennemførelse af det planlagte Hvem gør hvad, hvornår? Cirklens første trin, Plan er den strategiske fase i kvalitetsarbejdet og er centreret om SOPU s mål. Målene leder videre til Do, der er kvalitetsarbejdets operationelle fase. Her bliver kvalitetsarbejdet konkretiseret, fx i form af specifikke undersøgelser og handlingsplaner. Fra Do går cirklen videre til study, hvor kvalitetssikringen foregår. Denne fase har til formål at dokumentere og gøre rede for, hvordan kvalitetsarbejdet virker i praksis på SOPU. Cirklen sluttes af med Act. Fasens særlige fokus på kvalitetsudvikling viser hvordan SOPU udvikler og optimerer kvaliteten af skolens ydelser. Kvalitetscirklen fortsættes herefter med udgangspunkt i bl.a. de resultater og erfaringer som fremkom via den forgangne cirkels faser. Udover den nævnte kvalitetscirkel, anvendes også andre modeller i kvalitetsarbejdet, bl.a. SMITTE modellen, der er karakteriseret ved man konkretiserer sine mål og fokuserer på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. Det er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde. På hjemmeside findes desuden et inspirationskatalog til evalueringsmetoder. 1 Kvalitetscirklen også kaldet PDSA cirklen (Plan Do Study Act ) er grundlaget for Den Danske Kvalitetsmodel, som er et nationalt og tværgående kvalitetssystem for sundhedsvæsenet. 6

7 Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet SOPU s sekretariatschef er ansvarlig for, at kvalitetsarbejdet lever op til de enhver tid gældende love og regler på området. Til den daglige drift af kvalitetsarbejdet er der på SOPU en Kvalitetsenhed bestående af sekretariatschefen og to kvalitetsmedarbejdere. (se bilag 2) På SOPU skelner vi mellem det store fællesskab og det lille fællesskab. Det store fællesskab vedrører SOPU s samlede organisation, herunder forhold af relevans for ledelsen, mens det lille fællesskab omhandler initiativer i de enkelte teams, afdelinger eller grupper på SOPU. Grundtanken er, at kvalitets- og evalueringskulturen på SOPU skal spire og vokse, også uden for Kvalitetsenhedens regi. Kvalitetsenheden vil understøtte det gode kvalitetsarbejde og en positiv evalueringskultur i forhold til det store såvel som det lille fællesskab. Det store fællesskab i relation til kvalitetsarbejdet har udspring i Kvalitetsenheden, der står for at koordinere og arbejde på det overordnede niveau. Det er derfor hensigten, at teams, afdelinger og grupper på SOPU skal agere selvstændigt, ansvarligt og med handlefrihed for at sikre høj kvalitet og en god evalueringspraksis i forhold til deres emner, opgaver, processer og resultater. Det lille fællesskab har altså selv ejerskab overfor de kvalitetstiltag som foregår på deres arbejdsområde, hvor Kvalitetsenheden fungerer som sparingspartner igennem f.eks. inspiration, rådgivning om evalueringsmetoder og kendskab til gældende regler og love. I forhold til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, skal man henvende sig til Kvalitetsenheden, som står for den overordnede koordinering., og som yder vejledning i forhold til metode og andre elementer vedrørende spørgeskemaundersøgelser. Desuden administrerer Kvalitetsenheden det elektroniske spørgeskemaredskab SurveyXact. De mange aktører i kvalitetsarbejdet med vidt forskellige interesser i SOPU s virke fremgår af nedenstående skematiske oversigt. En grafisk oversigt over Kvalitetsenhedens snitflader med SOPU s interessenter kan tillige ses på hjemmesiden. (se bilag 3) 7

8 Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde Aktører Ansvarsområde Aktiviteter Kvalitetsenheden Skal være den drivende kraft for SOPU s kvalitetsarbejde på det overordnede niveau, herunder at skabe overblik, mening, sammenhæng, udvikling og kontinuitet. Står for udarbejdelse og evaluering af f.eks. Handlingsplan for øget gennemførelse, elevtrivselsundersøgelser og andre undersøgelser. Igangsætter, systematiserer og understøtter evalueringskulturen og diverse udviklingsprocesser. Kritiske venner Medarbejdere Elever og kursister Bestyrelse, ledelse og samarbejdsudvalg Tværgående fokus Lokale uddannelsesudvalg Samarbejdspartnere og andre interessenter (f.eks. kommuner og region) Som følgegruppe sammensat på tværs af organisationen knyttet til Kvalitetsenheden, skal gruppen kvalificere, inspirere og støtte enhedens initiativer samt øge forankringen af kvalitetsarbejdet på hele SOPU. Skal medvirke til at sikre en god kvalitet i det daglige og dermed være omdrejningspunkt for udvikling af kvalitet. Medvirker ved elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering og i nødvendigt omfang i den årlige selvevaluering. Har det strategiske blik på kvalitetsarbejdet og dets overordnede rammer. For at sikre en dynamisk kvalitetsudvikling arbejder Kvalitetsenheden via regelmæssige møder tæt sammen med den pædagogiske udviklingsafdeling, uddannelsescheferne, og kursusafdelingen. Medindflydelse på skolens selvevaluering. Medvirker med input til kvalitetsarbejdet, hvor dette har sammenhænge med uddannelsernes praktikdele. På 4 årlige møder diskuteres og behandles emner, som følgegruppen har brug for at få på SOPU s dagsordenen. Desuden drøftes indsatser i Handlingsplan for øget gennemførelse, årshjul, selvevaluering, evalueringskultur m.m. Inddrages, som led i den løbende informationsindsamling, i evalueringer og undersøgelser af mere overordnet karakter samt i andre relevante aktiviteter. Medarbejdere skal selv igangsætte kvalitetstiltag inden for eget arbejdsområde. Det tilstræbes at elevrepræsentanter inddrages i arbejdet med opfølgningsplaner i forhold til elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering. Eleverne er en aktiv part i den løbende evaluering af den daglige undervisning. Ledelsesgruppen udstikker de overordnede rammer og initiativer for Det store fællesskab i samarbejde med SU, som løbende holdes orienteret om kvalitetsarbejdet. Direktion og Kvalitetsleder orienterer og inddrager bestyrelsen løbende. Der er især fokus på planlægning, implementering og evaluering af diverse udviklingsprojekter og kvalitetstiltag. Skal orienteres om og inddrages i den årlige selvevaluering i nødvendigt omfang. Der afvikles virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) m.v. 8

9 Deltagelse i netværk SOPU er medlem af ESB-netværket (Evaluering, Samarbejde, Benchmarking), som består af ca. 74 forskellige uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Formålet med at deltage i netværket er at få øgede muligheder for erfaringsudveksling, benchmarking, inspiration, sparring og ikke mindst den løbende opdatering inden for kvalitetsområdet, som ESB tilbyder medlemmerne. Læs nærmere på ESB-netværkets hjemmeside. Derudover har SOPU s Kvalitetsenhed et tættere samarbejde med SOSU Sjælland, med det formål at inspirere og sparre med hinanden om både logistiske og daglige udfordringer i kvalitetsarbejdet. For yderligere at fremme det eksterne blik på kvalitetsarbejdet, inviterer SOPU hvert år en person udefra til at komme med inspiration og kritiske input. I 2013 planlægges et arrangement med fokus på feedback. Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Hvert år udarbejdes et årshjul ( se bilag 4), der udover de faste årlige tiltag indeholder årets særlige indsatsområder, herunder arbejdet med Handlingsplan for øget gennemførelse. Kvalitetsenheden forholder sig løbende til årshjulet og gennemfører en opsummerende evaluering årligt. Handlingsplan for øget gennemførelse (herefter HFØG) Planen skal årligt være Ministeriet for Børn og Undervisning i hænde senest den 1. marts og kan herefter ses på skolens hjemmeside. Der arbejdes med implementering af planen hele året, og elevernes frafald vurderes løbende. I løbet af efteråret påbegyndes evalueringen samt planlægning af næste års handlingsplan. Løbende informationsindsamling En del af skolens informationsindsamling er nøgletal og gennemførelsesstatistik for både elever og kursister. Da elever og kursister optages og dimitterer flere gange hen over året, er det planen, at disse informationer kvartalsvis indsamles, og analyseres. Fuldførelsesprocenter, overgang til uddannelse og beskæftigelsesprocent for nyuddannede opdateres årligt på skolens hjemmeside. Der bliver løbende fulgt op på undersøgelsesresultater og/eller opfølgningsplaner, som ligeledes opdateres på hjemmesiden. Selvevaluering Rammerne for den årlige selvevaluering kan være forskellige fra år til år, afhængig af hvilket fokus selvevalueringen har. Den kan f.eks. baseres på repræsentation fra alle medarbejdergrupper, dele af disse, specielt udvalgte fokusgrupper samt inddragelse af elever og repræsentanter fra praktikken. Hvert forår lægges en plan for selvevalueringen, som gennemføres sidst på året. Udvælgelsen af fokusområder og plan for gennemførelse foreslås af Kvalitetsenheden i samarbejde med Kritiske venner, drøftes i Samarbejdsudvalget og godkendes af ledelsesgruppen. Centrale interessenter og fokusområder Elever/kursister: Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der mindst hvert 3. år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med efterfølgende handlingsplan. Planen er, at SOPU via ESB netværket gennemfører kombineret Elevtrivselsundersøgelse ( ETU )og UMV hvert andet år startende efteråret

10 I kursusafdelingen indsamles løbende dokumentation af kursisternes tilfredshed via Vis kvalitet. Resultaterne kan ses på skolens hjemmeside. Medarbejdere: Det er ligeledes lovbefalet, at der mindst hvert 3. år gennemføres arbejdspladsvurdering (APV). På nuværende tidspunkt er planen, at SOPU via ESB netværket deltager i en landsdækkende medarbejder-tilfredshedsundersøgelse (MTU)hvert andet år. Her er der mulighed for at kombinere MTU og APV. Aftagere: SOPU er optaget af det gode samarbejde med skolens aftagere, herunder kommunerne og regionen. I ESB netværket er der mulighed for at deltage i en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), og det er planen at SOPU, efter en justering af konceptet, gennemfører VTU i foråret Kursusafdelingens aftagere evaluerer jævnligt, og resultatet kan ses på hjemmesiden. Organisationen: Det er formålet, at SOPU s vision og målsætning skal være kendt og anvendt af såvel medarbejdere som interessenter. Planen er, at evaluering af dette formål skal tænkes ind i diverse tiltag som fx elevinterviews og interviews i praktikken og møder med Kritiske venner, men også i HR-afdelingens evaluering af teamudviklingssamtaler Fokus for kvalitetsarbejdet i 2013 Handlingsplan for øget gennemførelse I Handlingsplan for øget gennemførelse for 2013 arbejder SOPU med de obligatoriske indsatsområder: 1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 2. Styrket differentiering i undervisningen 3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Nøgletal Vedr. nøgletal for bl.a. elevers gennemførelse på EUD uddannelserne er planen, at få informations- og analysearbejdet systematiseret i løbet af Der er nedsat en følgegruppe med fokus på Handlingsplan for øget gennemførelse og forebyggelse af frafald. Opfølgning på elevtrivselsundersøgelsen I efteråret 2012 gennemførte SOPU en elevtrivselsundersøgelse (ETU), hvor 1325 af skolens elever besvarede et elektronisk spørgeskema. Undersøgelsen var tilrettelagt i samarbejde med ESB netværket, hvor SOPU benchmarker med andre SOSU skoler. I 2013 vil en stor del af kvalitetsarbejdet koncentrere sig om opfølgningen på ETU, hvor der er planlagt indsatser indenfor følgende områder: Pædagogik og undervisning. Information og klarhed Miljø og materialer Selvevaluering Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser betyder selvevaluering, at man årligt skal sørge for at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen mhp. at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Fokus for den årlige selvevaluering bliver bestemt ultimo året før, med udgangspunkt i skolens informationer, evalueringer og resultater. Vedr. den årlige selvevaluering i 2013 er det overordnede tema undervisningsdifferentiering med fokus på sammensætning af elevgrupper/gruppedannelse ved større og mindre gruppearbejder i undervisningen. 10

11 Evalueringskultur I forhold til understøttelse af evalueringskulturen vil der i 2013 være mere fokus på opfølgning fremfor nye initiativer. Dog igangsættes et forsøg med systematisk evaluering af undervisningen på sosu-uddannelsens Trin 2, og som tidligere nævnt planlægges et arrangement omkring Feedback 11

12 Bilag 1 Lovgrundlag Kvalitetsarbejdet på SOPU hviler på grundlaget af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 15/12/2010 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 02/03/2011 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 880 af 19/9/2005 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 671 af 21/6/2010 Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø nr. 166 af 14/3/2001 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 381 af 26/3/2001 Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse m.v.. nr. 84 af 30/01/

13 Bilag 2 Kvalitetsenheden på SOPU Kvalitetsenheden på SOPU er organiseret i sekretariatet med Katrine Thomsen som leder og overordnet ansvarlig. Elisabeth Brill og Peter Madsen er kvalitetsmedarbejdere. Kvalitetsenheden er i tæt samarbejde med alle afdelinger i huset, men især udviklingsafdelingen og uddannelsesafdelingerne. I kursusafdelingen tager Malene Dalgaard sig af kvalitetsarbejdet. Katrine Thomsen Elisabeth Brill Peter Madsen Mail: Mail: Mail: Malene Dalgaard, ekstern kommunikations- og kvalitetskonsulent i kursusafdelingen Mail: 13

14 Bilag 3 Kvalitetsenheden og SOPU s interessenter 14

15 Bilag 4 Årshjul for kvalitetsarbejdet 2013 Evaluering af kvalitetsarbejdet 2013 Emner til selvevaluering 2014 Start evaluering af HFØG, herunder interviews af undervisere. (øget sammenhæng) Selvevaluering Oktober Årshjul for kvalitetsarbejdet 2013 Januar Evaluering af kvalitetsarbejdet 2012 Opfølgning på evalueringskultur (løbende) ETU opfølgningsplan, skole/teams. Løbende hele foråret. Marts Undervisningsevaluering på Trin 2 Udvikling af kvalitetsarbejdet med fokus på feedback (eksternt blik) Handlingsplan for øget gennemførelse. Løbende opfølgning hele året. Evaluering af Pædagogisk år MTU med opfølgning August Plan for undervisningsevaluering Status på HFØG, ETU og MTU Juni Plan for selvevaluering 15

16 Bilag 5 Erhvervsskolernes kvalitetsmål udmeldt af Danske Erhvervsskoler, maj 2011 Kvalitetsmålene 2 tager afsæt i globaliseringsaftalen fra december 2009 og på den baggrund har DE-Lederne prioriteret 5 indsatsområder for fremtidens EUD: 1. Uddannelsesparate unge 2. Grundforløb der favner alle uddannelsesparate 3. Tæt tilknytning til erhvervslivet 4. Fagligt udfordrende hovedforløb 5. Mulighed for videreuddannelse Disse indsatsområder kræver samarbejde med erhvervsskolernes interessenter så som kommuner, region UU- centre, faglige udvalg, UVM, REU (Rådet for de erhvervsrettede grundlæggende uddannelser) m.fl. I nedenstående skema er kun medtaget mål, der er direkte knyttet til erhvervsskolernes kvalitetsarbejde, og ikke de målsætninger, man forventer, de andre interessenter opfylder. Kvalitetsmålene er opstillet på sektorniveau, og forpligter således ikke den enkelte skole, men er en ønsket retning for hele sektoren frem til Læs mere her 16

17 Kolonnen til højre viser hvordan SOPU forholder sig til målene i Område DE Kvalitetsmål 2015 SOPU 2013 Optagelsestal/præforløb Fuldførelsesprocent Eksamenskarakterer Elevtrivsel Praktikpladser Overgang til videreuddannelse Kommunerne skal sikre, at de unge er uddannelsesparate, og erhvervsskolesystemet skal bistå kommunerne med at udvikle relevante tilbud i den forbindelse, herunder præforløb til erhvervsuddannelserne. Ønskes øget optag skal der sættes fokus på brobygning, introkurser, åbent hus arrangementer og samarbejde med UU centre. (Der opfordres til, at man fra politisk hold differentierer optaget, så målene tager udgangspunkt i det fremtidige behov for arbejdskraft.) Frafald (uden omvalg) på grundforløbet bør ikke overstige 10 % og på hovedforløb bør frafaldet ikke overstige 5 % I erhvervsuddannelserne skal der være lige så stor en andel af eleverne, der får topkarakterer som i andre ungdomsuddannelser Elevtrivselen på erhvervsuddannelserne skal være mindst lige så god som på de øvrige ungdomsuddannelser (opgørelse af det faktiske niveau for elevtrivsel afventes, inden der sættes konkrete mål) Skolernes mål kan kun opfyldes, hvis der stilles praktikpladser til rådighed. For at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør der være praktikpladser svarende til 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. Dertil kommer den øvrige tilgang til systemet (voksne), som samlet set skal sikre, at 40 % af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse Ud af de unge som gennemfører en erhvervsuddannelse skal mindst 15 % påbegynde en videregående uddannelse inden for 10 år efter afsluttet erhvervsuddannelse 10.klasse fra aug.2011 i København og fra august 2013 i Nordsjælland Brobygning Åbent hus Info møder på folkeskoler Uddannelsesmesse Tæt samarbejde med UU centre Målsætning for 2013/2014 er: Grundforløb 18 % / 17 % Hovedforløb 15 % / 14 % Vi vil arbejde med at styrke de talentfulde elever bredt set. Deres mange værdifulde kompetencer skal i spil for at skabe det bedste grundlag for topkarakterer. Elevtrivselsundersøgelsen fra 2012 viste, at SOSU skolerne generelt har de bedste resultater sammenlignet med andre erhvervsskoler. Vi arbejder løbende og aktivt med opfølgning på elevtrivselsundersøgelsen. Der er særlige forhold for SOSU - skoler angående praktikpladser. Der vil i 2013 og 2014 være særligt fokus på en stærkere kobling mellem skole og praktik. Social-og sundhedsuddannelsen trin 2 og Pædagogisk assistentuddannelse giver adgang til videregående uddannelse. Undervisningen har fokus på, at kvalificere til dette. Aftagertilfredshed Kvalitetsmålene fastlægges senest i 2015 Der planlægges Virksomhedstilfredshedsundersøgelse i

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet på SOPU Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-

Læs mere

Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne

Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne 1 Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne I efteråret 2009 blev der indgået politisk aftale om globaliseringsmidlerne og tildeling af ekstra kvalitetsudviklingsmidler (133 mio. kr. årligt i 2010-2012) til

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013

KEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX

KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX KVALITETSSYSTEM FOR UNDERVISNINGSOMRÅDERNE EUD//HTX 2015 Indholdsfortegnelse 1 Formål med kvalitetssystemet... 3 1.1 Fakta om TEC... 3 1.2. Hvad omfatter kvalitetssystemet på TEC? strategisk forankring...

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden: Dagsorden: 1. Præsentation 2. SE spiller en vigtig rolle i vores q-arbejde 3. Valg af model - EFSE 4. SE-processen på AtS 1. runde 5. SE-processen på AtS 2. runde 6. Kommende udfordringer med SE og arbejdet

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere