Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden
|
|
- Kim Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden
2 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s. 6 Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet s. 7 Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde s.8 Deltagelse i netværk s. 9 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet s. 9 Fokus for kvalitetsarbejdet 2013 s. 10 Bilag 1. Lovgrundlag s. 12 Bilag 2. Kvalitetsenheden på SOPU s. 13 Bilag 3. Kvalitetsenheden og SOPU s interessenter s. 14 Bilag 4. Årshjul for kvalitetsarbejdet s. 15 Bilag 5. Erhvervsskolernes kvalitetsmål s. 16 2
3 Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At udvikle kvaliteten af kerneydelsen hos SOPU i form af undervisning og uddannelser. At understøtte kvaliteten generelt på SOPU på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen af gode resultater, processer og procedurer i overensstemmelse med SOPU s mål, vision og værdier om at udvikle og udbyde uddannelser af høj kvalitet. At arbejde ud fra et dynamisk og systematisk kvalitetskoncept til gavn for interne og eksterne interessenter. At SOPU s tætte samarbejdspartnere har mulighed for indsigt i og indflydelse på kvalitetsarbejdet og derigennem bidrage til en øget kvalitet i uddannelserne. At fremme en evalueringskultur på SOPU. At leve op til kravene i love og bekendtgørelser vedr. området. (se bilag 1) SOPU s kvalitetsbeskrivelse forholder sig desuden til Danske Erhvervsskolers beskrevne kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne 2015, som bl.a. indeholder mål for gennemførelse, eksamenskarakterer, elevtrivsel m.m. (se bilag 5) Kvalitet på SOPU Kvalitet som begreb kan være svær at definere. Evaluering, dokumentation og vurdering er elementer der er tæt knyttet til kvalitetsbegrebet. Kvalitet kan ligeledes udtrykkes som to dele, der griber ind i hinanden: den faktiske kvalitet og den oplevede kvalitet Den faktiske kvalitet ligger i selve objektet. F.eks. er en stålbjælke hård og stærk. Den oplevede kvalitet er mere subjektiv, hvor f.eks. stålbjælken opleves som grå og lidt kedelig. Til den oplevede kvalitet er også knyttet de subjektive forventninger, der er i spil. På SOPU mener vi, at kvaliteten ligger i livet, der leves, og der hvor mennesker mødes og udretter noget sammen. Det betyder også, at kvaliteten ligger i hver enkelt medarbejder, elev og kursist og dennes lyst og evne til at udvikle egen og fælles praksis. Alle der brænder for arbejdet og gør sig umage udgør i sig selv en kvalitet. Har man blik for fællesskabet samt fokus på proces og effekt er man yderligere med til at skabe kvalitet. Alt sammen med undervisningen i fokus, der er skolens kerneydelse. Samtidig er kvalitet også at anerkende de ting, der virker godt og at evaluere, systematisere samt ændre, hvor der er behov for det. 3
4 Det første centrale element i SOPU s kvalitetsarbejde, evaluering, er essentielt for at vi kan dokumentere kvaliteten i SOPU s ydelser, både internt og eksternt. Evalueringer betyder i denne sammenhæng systematiske og tilbagevendende evalueringer. Dette skal overordnet sikre, at SOPU lever op til eksterne og interne krav, både i relation til den gældende lovgivning og f.eks. indberetninger til Ministeriet for Børn og Undervisning. Det andet væsentlige element, vurdering, er sammen med evalueringer afgørende for, at vi kan kvalitetsudvikle på SOPU og forbedre vores ydelser, særligt vores kerneydelse i form af undervisningen. Udvikling af kvaliteten på SOPU omfatter udover konkrete forbedringer, også kompetenceudvikling af medarbejdere og fremme af en fastforankret evalueringskultur. Kvalitet i undervisningen Kvalitet i SOPUs uddannelser betyder høj læring, udvikling og trivsel hos elever, kursister og medarbejdere samt fremme af en fastforankret evalueringskultur. Der er fokus på kærneydelsen, som er undervisning, og der er nedfældet en kompetenceudviklingsstrategi for skolens medarbejdere, der netop skal sikre en høj faglighed i SOPU s uddannelser. Undervisningen på SOPU er kendetegnet ved at teori og praksis kobles af fagligt kompetente lærere med kendskab til netop det praksisfællesskab eleverne uddannes og efteruddannes til at indgå aktivt i. Da veksling mellem teori og praksis er en styrke og en hjørnesten i de vekseluddannelser og kurser, skolen udbyder, lægger SOPU vægt på samarbejdet med praksis, rekvirenter og andre eksterne samarbejdspartnere. SOPU har en kultur baseret på forpligtende læringsfællesskaber. Fælles læring, videndeling og erfaringsudveksling styrker den enkeltes forståelse af sig selv og giver rum til udvikling og et godt læringsmiljø. For at sikre en løbende kvalitetsudvikling understøttes ovenstående bl.a. af regelmæssige elev og medarbejdertrivselsundersøgelser samt virksomhedstilfredshedsundersøgelser(vtu) I kursusafdelingen arbejder konsulenter tæt sammen med rekvirenterne, og alle kurser evalueres. Når vi på SOPU præciserer kvalitet, og hvad der er medvirkende til at styrke kvaliteten, er der nogle forhold, der er særlig væsentlige. Som de vigtigste kan nævnes: Tydelige formål og rammer Systematik og kontinuitet Opfyldelse af mål Trivsel, tryghed og udfordringer Åbenhed og fleksibilitet Differentiering Forventningsafstemning Klar kommunikation Faglighed og udvikling Meningsfuldhed Fysiske rammer Ansvar og ansvarlighed Relationer Nærhed og indflydelse Aktiv deltagelse og engagement Sammenhæng med SOPUs vision og strategi SOPUs vision er at være den erhvervsskole i Danmark, der giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor de får de bedste betingelser for at udfolde deres potentiale. Efter deres uddannelse skal de være en attraktiv arbejdskraft for velfærdsområdet. Denne vision arbejder vi sammen om hver dag også igennem kvalitetsarbejdet! For at sikre en fortsat sammenhæng mellem SOPUs vision og kvalitetsarbejdet vil vi løbende evaluere, dokumentere og herigennem vurdere, om vi er på rette vej. SOPUs vision i sin helhed kan ses på hjemmesiden 4
5 Kvalitet og strategi Kvalitetsarbejdet har også til hensigt at understøtte SOPUs strategi for Mennesker på vej, der er et udtryk for vores fælles udviklingsretning - den vej vi prioriterer at gå sammen. Der er særligt tre udfordringer i fokus for strategien: Image Det værdifulde, faglige håndværk i SOSU- og PAU-uddannelsen skal synliggøres og SOPUs omdømme skal generelt styrkes. Det er derfor afgørende, at vi har et strategisk fokus på image. Og en væsentlig vej til at forbedre image er ved at styrke vores relation til elever og kursister, så vi dermed får flere succeshistorier frem i lyset samt får flere elever og kursister, som er stolte af deres uddannelse og af det håndværk, de kan. Dette kan kvalitetsarbejde på SOPU bidrage til igennem udvikling af en fortsat stærk faglighed hos elever og kursister. Uddannelser Arbejdsområdet ændres i disse år på både struktur og opgaver. Tendensen er bl.a., at de faglige krav øges, og at behovet for specialisering bliver mere og mere udtalt. Her kan elevtrivselsundersøgelserne være med til at dokumentere hvorvidt SOPUs uddannelser følger med arbejdsmarkedets udvikling. Et eksempel på øgede krav er anvendelsen af velfærdsteknologi flere steder. For at sikre at SOPUs uddannelser følger med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet, kan kvalitetsarbejdet støtte op om dette igennem afdækning af de kompetencer som elever og kursister udvikler under deres uddannelse. Derfor er der igangsat et kvalitetstiltag med et sammenhængende uddannelsesforløb med fokus på velfærdsteknologi, der efterfølgende evalueres. Kultur Som en ung institution er der krav til SOPU om, at den nye fælles kultur bliver stærk og kan virke positivt ift. at nå fælles mål, agere ansvarsbevidst, med høj kvalitet og innovation. Med andre ord må SOPU videreudvikle en fælles kultur, så den både bliver stærk og dynamisk og med en åbenhed for omverdenen. Som et redskab til at videreudvikle SOPUs kultur, igangsætter Kvalitetsenheden i 2013 for første gang en medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) Hele strategien for Mennesker på vej kan læses her. 5
6 Model for kvalitetsarbejdet Som overordnet model er kvalitetsarbejdet på SOPU inspireret af PDSA-cirklen, også kaldet kvalitetscirklen 1. Denne model er relevant, da den afspejler en dynamisk og systematisk proces, hvor der målrettet arbejdes med handlinger og hvilke erfaringer man kan lære af handlingerne. Det ene års kvalitetsarbejde griber altså videre ind i det næste år. Act Lever resultaterne op til målene? Hvad har vi lært? Er der noget vi skal ændre? Konklusioner. Plan Hvad skal der gøres noget ved? Fremgangsmåde Målsætning., plan for data og dokumentation Study Opfølgning og evaluering. Nåede vi målene? Hvad har vi nået? Analyse og fortolkning af data. Do Handlinger/gennemførelse af det planlagte Hvem gør hvad, hvornår? Cirklens første trin, Plan er den strategiske fase i kvalitetsarbejdet og er centreret om SOPU s mål. Målene leder videre til Do, der er kvalitetsarbejdets operationelle fase. Her bliver kvalitetsarbejdet konkretiseret, fx i form af specifikke undersøgelser og handlingsplaner. Fra Do går cirklen videre til study, hvor kvalitetssikringen foregår. Denne fase har til formål at dokumentere og gøre rede for, hvordan kvalitetsarbejdet virker i praksis på SOPU. Cirklen sluttes af med Act. Fasens særlige fokus på kvalitetsudvikling viser hvordan SOPU udvikler og optimerer kvaliteten af skolens ydelser. Kvalitetscirklen fortsættes herefter med udgangspunkt i bl.a. de resultater og erfaringer som fremkom via den forgangne cirkels faser. Udover den nævnte kvalitetscirkel, anvendes også andre modeller i kvalitetsarbejdet, bl.a. SMITTE modellen, der er karakteriseret ved man konkretiserer sine mål og fokuserer på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. Det er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde. På hjemmeside findes desuden et inspirationskatalog til evalueringsmetoder. 1 Kvalitetscirklen også kaldet PDSA cirklen (Plan Do Study Act ) er grundlaget for Den Danske Kvalitetsmodel, som er et nationalt og tværgående kvalitetssystem for sundhedsvæsenet. 6
7 Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet SOPU s sekretariatschef er ansvarlig for, at kvalitetsarbejdet lever op til de enhver tid gældende love og regler på området. Til den daglige drift af kvalitetsarbejdet er der på SOPU en Kvalitetsenhed bestående af sekretariatschefen og to kvalitetsmedarbejdere. (se bilag 2) På SOPU skelner vi mellem det store fællesskab og det lille fællesskab. Det store fællesskab vedrører SOPU s samlede organisation, herunder forhold af relevans for ledelsen, mens det lille fællesskab omhandler initiativer i de enkelte teams, afdelinger eller grupper på SOPU. Grundtanken er, at kvalitets- og evalueringskulturen på SOPU skal spire og vokse, også uden for Kvalitetsenhedens regi. Kvalitetsenheden vil understøtte det gode kvalitetsarbejde og en positiv evalueringskultur i forhold til det store såvel som det lille fællesskab. Det store fællesskab i relation til kvalitetsarbejdet har udspring i Kvalitetsenheden, der står for at koordinere og arbejde på det overordnede niveau. Det er derfor hensigten, at teams, afdelinger og grupper på SOPU skal agere selvstændigt, ansvarligt og med handlefrihed for at sikre høj kvalitet og en god evalueringspraksis i forhold til deres emner, opgaver, processer og resultater. Det lille fællesskab har altså selv ejerskab overfor de kvalitetstiltag som foregår på deres arbejdsområde, hvor Kvalitetsenheden fungerer som sparingspartner igennem f.eks. inspiration, rådgivning om evalueringsmetoder og kendskab til gældende regler og love. I forhold til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, skal man henvende sig til Kvalitetsenheden, som står for den overordnede koordinering., og som yder vejledning i forhold til metode og andre elementer vedrørende spørgeskemaundersøgelser. Desuden administrerer Kvalitetsenheden det elektroniske spørgeskemaredskab SurveyXact. De mange aktører i kvalitetsarbejdet med vidt forskellige interesser i SOPU s virke fremgår af nedenstående skematiske oversigt. En grafisk oversigt over Kvalitetsenhedens snitflader med SOPU s interessenter kan tillige ses på hjemmesiden. (se bilag 3) 7
8 Aktører i SOPU s kvalitetsarbejde Aktører Ansvarsområde Aktiviteter Kvalitetsenheden Skal være den drivende kraft for SOPU s kvalitetsarbejde på det overordnede niveau, herunder at skabe overblik, mening, sammenhæng, udvikling og kontinuitet. Står for udarbejdelse og evaluering af f.eks. Handlingsplan for øget gennemførelse, elevtrivselsundersøgelser og andre undersøgelser. Igangsætter, systematiserer og understøtter evalueringskulturen og diverse udviklingsprocesser. Kritiske venner Medarbejdere Elever og kursister Bestyrelse, ledelse og samarbejdsudvalg Tværgående fokus Lokale uddannelsesudvalg Samarbejdspartnere og andre interessenter (f.eks. kommuner og region) Som følgegruppe sammensat på tværs af organisationen knyttet til Kvalitetsenheden, skal gruppen kvalificere, inspirere og støtte enhedens initiativer samt øge forankringen af kvalitetsarbejdet på hele SOPU. Skal medvirke til at sikre en god kvalitet i det daglige og dermed være omdrejningspunkt for udvikling af kvalitet. Medvirker ved elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering og i nødvendigt omfang i den årlige selvevaluering. Har det strategiske blik på kvalitetsarbejdet og dets overordnede rammer. For at sikre en dynamisk kvalitetsudvikling arbejder Kvalitetsenheden via regelmæssige møder tæt sammen med den pædagogiske udviklingsafdeling, uddannelsescheferne, og kursusafdelingen. Medindflydelse på skolens selvevaluering. Medvirker med input til kvalitetsarbejdet, hvor dette har sammenhænge med uddannelsernes praktikdele. På 4 årlige møder diskuteres og behandles emner, som følgegruppen har brug for at få på SOPU s dagsordenen. Desuden drøftes indsatser i Handlingsplan for øget gennemførelse, årshjul, selvevaluering, evalueringskultur m.m. Inddrages, som led i den løbende informationsindsamling, i evalueringer og undersøgelser af mere overordnet karakter samt i andre relevante aktiviteter. Medarbejdere skal selv igangsætte kvalitetstiltag inden for eget arbejdsområde. Det tilstræbes at elevrepræsentanter inddrages i arbejdet med opfølgningsplaner i forhold til elevtrivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurdering. Eleverne er en aktiv part i den løbende evaluering af den daglige undervisning. Ledelsesgruppen udstikker de overordnede rammer og initiativer for Det store fællesskab i samarbejde med SU, som løbende holdes orienteret om kvalitetsarbejdet. Direktion og Kvalitetsleder orienterer og inddrager bestyrelsen løbende. Der er især fokus på planlægning, implementering og evaluering af diverse udviklingsprojekter og kvalitetstiltag. Skal orienteres om og inddrages i den årlige selvevaluering i nødvendigt omfang. Der afvikles virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) m.v. 8
9 Deltagelse i netværk SOPU er medlem af ESB-netværket (Evaluering, Samarbejde, Benchmarking), som består af ca. 74 forskellige uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Formålet med at deltage i netværket er at få øgede muligheder for erfaringsudveksling, benchmarking, inspiration, sparring og ikke mindst den løbende opdatering inden for kvalitetsområdet, som ESB tilbyder medlemmerne. Læs nærmere på ESB-netværkets hjemmeside. Derudover har SOPU s Kvalitetsenhed et tættere samarbejde med SOSU Sjælland, med det formål at inspirere og sparre med hinanden om både logistiske og daglige udfordringer i kvalitetsarbejdet. For yderligere at fremme det eksterne blik på kvalitetsarbejdet, inviterer SOPU hvert år en person udefra til at komme med inspiration og kritiske input. I 2013 planlægges et arrangement med fokus på feedback. Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Hvert år udarbejdes et årshjul ( se bilag 4), der udover de faste årlige tiltag indeholder årets særlige indsatsområder, herunder arbejdet med Handlingsplan for øget gennemførelse. Kvalitetsenheden forholder sig løbende til årshjulet og gennemfører en opsummerende evaluering årligt. Handlingsplan for øget gennemførelse (herefter HFØG) Planen skal årligt være Ministeriet for Børn og Undervisning i hænde senest den 1. marts og kan herefter ses på skolens hjemmeside. Der arbejdes med implementering af planen hele året, og elevernes frafald vurderes løbende. I løbet af efteråret påbegyndes evalueringen samt planlægning af næste års handlingsplan. Løbende informationsindsamling En del af skolens informationsindsamling er nøgletal og gennemførelsesstatistik for både elever og kursister. Da elever og kursister optages og dimitterer flere gange hen over året, er det planen, at disse informationer kvartalsvis indsamles, og analyseres. Fuldførelsesprocenter, overgang til uddannelse og beskæftigelsesprocent for nyuddannede opdateres årligt på skolens hjemmeside. Der bliver løbende fulgt op på undersøgelsesresultater og/eller opfølgningsplaner, som ligeledes opdateres på hjemmesiden. Selvevaluering Rammerne for den årlige selvevaluering kan være forskellige fra år til år, afhængig af hvilket fokus selvevalueringen har. Den kan f.eks. baseres på repræsentation fra alle medarbejdergrupper, dele af disse, specielt udvalgte fokusgrupper samt inddragelse af elever og repræsentanter fra praktikken. Hvert forår lægges en plan for selvevalueringen, som gennemføres sidst på året. Udvælgelsen af fokusområder og plan for gennemførelse foreslås af Kvalitetsenheden i samarbejde med Kritiske venner, drøftes i Samarbejdsudvalget og godkendes af ledelsesgruppen. Centrale interessenter og fokusområder Elever/kursister: Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der mindst hvert 3. år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med efterfølgende handlingsplan. Planen er, at SOPU via ESB netværket gennemfører kombineret Elevtrivselsundersøgelse ( ETU )og UMV hvert andet år startende efteråret
10 I kursusafdelingen indsamles løbende dokumentation af kursisternes tilfredshed via Vis kvalitet. Resultaterne kan ses på skolens hjemmeside. Medarbejdere: Det er ligeledes lovbefalet, at der mindst hvert 3. år gennemføres arbejdspladsvurdering (APV). På nuværende tidspunkt er planen, at SOPU via ESB netværket deltager i en landsdækkende medarbejder-tilfredshedsundersøgelse (MTU)hvert andet år. Her er der mulighed for at kombinere MTU og APV. Aftagere: SOPU er optaget af det gode samarbejde med skolens aftagere, herunder kommunerne og regionen. I ESB netværket er der mulighed for at deltage i en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU), og det er planen at SOPU, efter en justering af konceptet, gennemfører VTU i foråret Kursusafdelingens aftagere evaluerer jævnligt, og resultatet kan ses på hjemmesiden. Organisationen: Det er formålet, at SOPU s vision og målsætning skal være kendt og anvendt af såvel medarbejdere som interessenter. Planen er, at evaluering af dette formål skal tænkes ind i diverse tiltag som fx elevinterviews og interviews i praktikken og møder med Kritiske venner, men også i HR-afdelingens evaluering af teamudviklingssamtaler Fokus for kvalitetsarbejdet i 2013 Handlingsplan for øget gennemførelse I Handlingsplan for øget gennemførelse for 2013 arbejder SOPU med de obligatoriske indsatsområder: 1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag 2. Styrket differentiering i undervisningen 3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Nøgletal Vedr. nøgletal for bl.a. elevers gennemførelse på EUD uddannelserne er planen, at få informations- og analysearbejdet systematiseret i løbet af Der er nedsat en følgegruppe med fokus på Handlingsplan for øget gennemførelse og forebyggelse af frafald. Opfølgning på elevtrivselsundersøgelsen I efteråret 2012 gennemførte SOPU en elevtrivselsundersøgelse (ETU), hvor 1325 af skolens elever besvarede et elektronisk spørgeskema. Undersøgelsen var tilrettelagt i samarbejde med ESB netværket, hvor SOPU benchmarker med andre SOSU skoler. I 2013 vil en stor del af kvalitetsarbejdet koncentrere sig om opfølgningen på ETU, hvor der er planlagt indsatser indenfor følgende områder: Pædagogik og undervisning. Information og klarhed Miljø og materialer Selvevaluering Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser betyder selvevaluering, at man årligt skal sørge for at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen mhp. at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Fokus for den årlige selvevaluering bliver bestemt ultimo året før, med udgangspunkt i skolens informationer, evalueringer og resultater. Vedr. den årlige selvevaluering i 2013 er det overordnede tema undervisningsdifferentiering med fokus på sammensætning af elevgrupper/gruppedannelse ved større og mindre gruppearbejder i undervisningen. 10
11 Evalueringskultur I forhold til understøttelse af evalueringskulturen vil der i 2013 være mere fokus på opfølgning fremfor nye initiativer. Dog igangsættes et forsøg med systematisk evaluering af undervisningen på sosu-uddannelsens Trin 2, og som tidligere nævnt planlægges et arrangement omkring Feedback 11
12 Bilag 1 Lovgrundlag Kvalitetsarbejdet på SOPU hviler på grundlaget af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 15/12/2010 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 02/03/2011 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 880 af 19/9/2005 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 671 af 21/6/2010 Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø nr. 166 af 14/3/2001 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 381 af 26/3/2001 Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse m.v.. nr. 84 af 30/01/
13 Bilag 2 Kvalitetsenheden på SOPU Kvalitetsenheden på SOPU er organiseret i sekretariatet med Katrine Thomsen som leder og overordnet ansvarlig. Elisabeth Brill og Peter Madsen er kvalitetsmedarbejdere. Kvalitetsenheden er i tæt samarbejde med alle afdelinger i huset, men især udviklingsafdelingen og uddannelsesafdelingerne. I kursusafdelingen tager Malene Dalgaard sig af kvalitetsarbejdet. Katrine Thomsen Elisabeth Brill Peter Madsen Mail: kathom@sopu.dk Mail: elbril@sopu.dk Mail: petmad@sopu.dk Malene Dalgaard, ekstern kommunikations- og kvalitetskonsulent i kursusafdelingen Mail: madalg@sopu.dk 13
14 Bilag 3 Kvalitetsenheden og SOPU s interessenter 14
15 Bilag 4 Årshjul for kvalitetsarbejdet 2013 Evaluering af kvalitetsarbejdet 2013 Emner til selvevaluering 2014 Start evaluering af HFØG, herunder interviews af undervisere. (øget sammenhæng) Selvevaluering Oktober Årshjul for kvalitetsarbejdet 2013 Januar Evaluering af kvalitetsarbejdet 2012 Opfølgning på evalueringskultur (løbende) ETU opfølgningsplan, skole/teams. Løbende hele foråret. Marts Undervisningsevaluering på Trin 2 Udvikling af kvalitetsarbejdet med fokus på feedback (eksternt blik) Handlingsplan for øget gennemførelse. Løbende opfølgning hele året. Evaluering af Pædagogisk år MTU med opfølgning August Plan for undervisningsevaluering Status på HFØG, ETU og MTU Juni Plan for selvevaluering 15
16 Bilag 5 Erhvervsskolernes kvalitetsmål udmeldt af Danske Erhvervsskoler, maj 2011 Kvalitetsmålene 2 tager afsæt i globaliseringsaftalen fra december 2009 og på den baggrund har DE-Lederne prioriteret 5 indsatsområder for fremtidens EUD: 1. Uddannelsesparate unge 2. Grundforløb der favner alle uddannelsesparate 3. Tæt tilknytning til erhvervslivet 4. Fagligt udfordrende hovedforløb 5. Mulighed for videreuddannelse Disse indsatsområder kræver samarbejde med erhvervsskolernes interessenter så som kommuner, region UU- centre, faglige udvalg, UVM, REU (Rådet for de erhvervsrettede grundlæggende uddannelser) m.fl. I nedenstående skema er kun medtaget mål, der er direkte knyttet til erhvervsskolernes kvalitetsarbejde, og ikke de målsætninger, man forventer, de andre interessenter opfylder. Kvalitetsmålene er opstillet på sektorniveau, og forpligter således ikke den enkelte skole, men er en ønsket retning for hele sektoren frem til Læs mere her 16
17 Kolonnen til højre viser hvordan SOPU forholder sig til målene i Område DE Kvalitetsmål 2015 SOPU 2013 Optagelsestal/præforløb Fuldførelsesprocent Eksamenskarakterer Elevtrivsel Praktikpladser Overgang til videreuddannelse Kommunerne skal sikre, at de unge er uddannelsesparate, og erhvervsskolesystemet skal bistå kommunerne med at udvikle relevante tilbud i den forbindelse, herunder præforløb til erhvervsuddannelserne. Ønskes øget optag skal der sættes fokus på brobygning, introkurser, åbent hus arrangementer og samarbejde med UU centre. (Der opfordres til, at man fra politisk hold differentierer optaget, så målene tager udgangspunkt i det fremtidige behov for arbejdskraft.) Frafald (uden omvalg) på grundforløbet bør ikke overstige 10 % og på hovedforløb bør frafaldet ikke overstige 5 % I erhvervsuddannelserne skal der være lige så stor en andel af eleverne, der får topkarakterer som i andre ungdomsuddannelser Elevtrivselen på erhvervsuddannelserne skal være mindst lige så god som på de øvrige ungdomsuddannelser (opgørelse af det faktiske niveau for elevtrivsel afventes, inden der sættes konkrete mål) Skolernes mål kan kun opfyldes, hvis der stilles praktikpladser til rådighed. For at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør der være praktikpladser svarende til 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. Dertil kommer den øvrige tilgang til systemet (voksne), som samlet set skal sikre, at 40 % af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse Ud af de unge som gennemfører en erhvervsuddannelse skal mindst 15 % påbegynde en videregående uddannelse inden for 10 år efter afsluttet erhvervsuddannelse 10.klasse fra aug.2011 i København og fra august 2013 i Nordsjælland Brobygning Åbent hus Info møder på folkeskoler Uddannelsesmesse Tæt samarbejde med UU centre Målsætning for 2013/2014 er: Grundforløb 18 % / 17 % Hovedforløb 15 % / 14 % Vi vil arbejde med at styrke de talentfulde elever bredt set. Deres mange værdifulde kompetencer skal i spil for at skabe det bedste grundlag for topkarakterer. Elevtrivselsundersøgelsen fra 2012 viste, at SOSU skolerne generelt har de bedste resultater sammenlignet med andre erhvervsskoler. Vi arbejder løbende og aktivt med opfølgning på elevtrivselsundersøgelsen. Der er særlige forhold for SOSU - skoler angående praktikpladser. Der vil i 2013 og 2014 være særligt fokus på en stærkere kobling mellem skole og praktik. Social-og sundhedsuddannelsen trin 2 og Pædagogisk assistentuddannelse giver adgang til videregående uddannelse. Undervisningen har fokus på, at kvalificere til dette. Aftagertilfredshed Kvalitetsmålene fastlægges senest i 2015 Der planlægges Virksomhedstilfredshedsundersøgelse i
Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2016* Staben, Kvalitet * foreløbig udgave for 2016. Ny udgave ultimo maj efter vedtagelse af strategi for 2016-2020. Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereResultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen
,,. HØBENHAVN & fllordsjællanll Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen Bestyrelsen vil få afrapportering af kvantitative måltal og kvalitative tiltag i en skriftlig orientering i
Læs mereKvalitetsmål for erhvervsuddannelserne
1 Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne I efteråret 2009 blev der indgået politisk aftale om globaliseringsmidlerne og tildeling af ekstra kvalitetsudviklingsmidler (133 mio. kr. årligt i 2010-2012) til
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mere1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer
2018.01.30 Bestyrelsens strategiske fokusområder frem til 2020. Overordnet har bestyrelsen besluttet i særlig grad at gøre Social- og Sundhedsskolen Fyn til attraktiv skole for ambitiøse elever og kursister.
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereEvaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.
Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør
Læs mereCyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering
Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereMARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010
MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereD A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00
D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereVirksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.
Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereNyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereVirksomhedsplan 2011
Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereStrategi Mennesker på vej Image, uddannelser, kultur - relationer
Strategi 2012-2016 Mennesker på vej Image, uddannelser, kultur - relationer 1 Indhold Mennesker på vej side 3 Strategi på SOPU Udviklingen i et overordnet perspektiv side 4 Imageproblematik Nye krav til
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereSkolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag
Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mere