Kvalitetsarbejdet på SOPU
|
|
- Per Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen af gode resultater, processer og procedurer i overensstemmelse med skolens mål, vision og værdier. At opbygge et dynamisk kvalitetssystem til gavn for skolens interne og eksterne interessenter At SOPUs tætte samarbejdspartnere har mulighed for indsigt i og indflydelse på kvalitetsarbejdet. At fremme en evalueringskultur på skolen At leve op til kravene i love og bekendtgørelser vedr. området. (se bilag 1) Desuden skal SOPU forholde sig til at Danske erhvervsskoler har beskrevet kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne 2015, som bl.a. indeholder mål for gennemførelse, eksamenskarakterer, elevtrivsel m.m. (se bilag 7) Vores definition på kvalitet Uddybes og beskrives efter afholdelse af planlagt fokusdag i september Sammenhæng med skolens vision og værdier SOPUs vision kan ses på hjemmesiden: For at sikre sammenhæng mellem skolens vision og kvalitetsarbejdet generelt vil vi løbende evaluere og dokumentere, om vi er på rette vej. SOPUs værdier kan ses på hjemmesiden I kvalitetsarbejdet vil vi årligt evaluere udvalgte områder vedrørende organisationen med fokus på, om SOPUs værdier afspejles i organisationen og om samarbejdspartnerne oplever værdierne i praksis. Model for Kvalitetsudvikling Som overordnet model for kvalitets og udviklingsarbejdet tages udgangspunkt i PDCA cirklen, også kaldet kvalitetscirklen. (se bilag 2) Denne model er valgt, da den afspejler en dynamisk proces, hvor der målrettet arbejdes med handlinger og hvilke erfaringer med disse handlinger, man kan lære af. Kvalitetsenheden Side 1
2 Deltagelse i netværk vedrørende kvalitet Skolen er tilmeldt ESB netværket (Evaluering, Samarbejde, Benchmarking), som har ca. 74 forskellige uddannelsesinstitutioner fra hele landet som medlemmer. Formålet med at deltage i netværket er at få øgede muligheder for erfaringsudveksling, benchmarking, inspiration, sparring og ikke mindst den løbende opdatering inden for kvalitetsområdet, som ESB tilbyder medlemmerne. Derudover arbejder SOPUs kvalitetsenhed på et tættere samarbejde med SOSU Sjælland, hvor vi kan inspirere hinanden og sparre om de mere logistiske og daglige udfordringer i kvalitetsarbejdet. Organisering af og inddragelse i kvalitetsarbejdet SOPUs sekretariatschef er ansvarlig for, at kvalitetsarbejdet lever op til de enhver tid gældende love og regler på området. Kvalitetsenhed: Til den daglige drift af kvalitetsarbejdet er der på SOPU en kvalitetsenhed bestående af skolens sekretariatschef og to kvalitetsmedarbejdere. (se bilag 3) Kvalitetsenhedens rolle er at være en slags vagthund for SOPUs kvalitetsarbejde på det overordnede niveau herunder at skabe overblik, mening, sammenhæng, udvikling og kontinuitet. Kvalitetsenheden står for udarbejdelsen af, implementering og evaluering ift. Handlingsplan for øget gennemførelse Kvalitetsenheden står endvidere for diverse evalueringer i forhold til det store fællesskab på SOPU samt for at igangsætte, systematisere, koordinere og understøtte processerne vedrørende opfølgning og implementering. Det store og det lille fællesskab: Vi skelner mellem det store fællesskab og det lille fællesskab på SOPU. Det store fællesskab vedrører SOPUs samlede organisation herunder forhold af relevans for ledelsen mens det lille fællesskab omhandler initiativer i de enkelte teams, afdelinger eller grupper på SOPU. Grundtanken er, at kvalitetsarbejdet og evalueringskulturen på SOPU skal spire og vokse også uden for kvalitetsenhedens regi. Kvalitetsenheden vil understøtte et godt kvalitetsarbejde og en god evalueringskultur i forhold til det store såvel det lille fællesskab. Men teams, afdelinger og grupper på SOPU skal agere selvstændigt, ansvarligt og med handlefrihed for at sikre høj kvalitet og en god evalueringspraksis i forhold til deres emner, opgaver, processer og resultater. Gruppe af kritiske venner: For at øge forankringen af kvalitetsarbejdet på hele skolen, oprettes en følgegruppe til kvalitetsenheden kaldet Kritiske venner. Formålet med denne gruppe er at kvalificere kvalitetsenhedens initiativer samt at inspirere og støtte op om kvalitetsarbejdet på SOPU. Gruppen af kritiske venner sammensættes på tværs af organisationen, og der tænkes afholdt 5 årlige møder med Kvalitetsenheden. Her skal bl.a. drøftes indsatser i Handlingsplan for øget gennemførelse, selvevaluering, evalueringskultur m.m. Medarbejdere: Alle medarbejdere på skolen medvirker i det daglige til at sikre en god kvalitet og er dermed omdrejningspunktet for kvalitetsudvikling. Medarbejderne inddrages, som led i den løbende informationsindsamling, i forskellige evalueringer, enten via spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews eller enkeltmandsinterviews. Ligeledes inddrages medarbejderne, efter relevans og behov, i udarbejdelse og implementering af andre kvalitetstiltag. Elever og kursister: Skolens elever og kursister inddrages i arbejdet vedrørende elevtrivsel og undervisningsmiljøvurdering og i nødvendigt omfang i den årlige selvevaluering. Kvalitetsenheden Side 2
3 Afdelinger, SU og ledelse: Skolens SU og skolens ledelsesgruppe holdes løbende orienteret om kvalitetsarbejdet, og kvalitetsenheden har et tæt samarbejde med den pædagogiske udviklingsafdeling, uddannelsescheferne, og kursusafdelingen. Det lokale uddannelsesudvalg og SOPUs bestyrelse: LUU orienteres og inddrages i skolens selvevaluering, skolens bestyrelse holdes løbende orienteret om kvalitetsarbejdet. Samarbejdspartnere og interessenter: Skolens samarbejdspartnere, herunder kommuner og region inddrages, hvor kvalitetsarbejdet har sammenhænge med uddannelsernes praktikdele. Endvidere har skolen planer om at foretage virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) Nøgletal: Diverse nøgletal, undersøgelsesresultater og/eller opfølgningsplaner er tilgængelige på skolens hjemmeside. Organisatorisk oversigt over kvalitetsenhedens snitflader med SOPUs interessenter kan ses på hjemmesiden (se bilag 4) Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Systematik for den løbende informationsindsamling er beskrevet i kvalitetsenhedens 4 års plan. (se bilag 5) Hvert år udarbejdes et årshjul, der udover de faste årlige tiltag indeholder årets særlige indsatsområder, herunder arbejdet med Handlingsplan for øget gennemførelse. (se bilag 6) Selvevaluering Rammerne for den årlige selvevaluering kan være forskellige fra år til år, afhængig af hvilket fokus selvevalueringen har. Den kan f.eks. baseres på repræsentation fra alle medarbejdergrupper, dele af disse, specielt udvalgte fokusgrupper samt inddragelse af elever og repræsentanter fra praktikken. Hvert forår lægges en plan for selvevalueringen, som gennemføres sidst på året. Udvælgelsen af fokusområder og plan for gennemførelse foreslås af kvalitetsenheden i samarbejde med Kritiske venner, drøftes i SU og godkendes af ledelsesgruppen. Fokus i 2011 I Handlingsplan for øget gennemførelse fremgår SOPUs særlige indsatsområder: 1. Nøglemedarbejderes rolle i forhold til fastholdelse af elever 2. Samarbejde mellem skole og praktik 3. Nedbringelse af elevfravær via fraværssamtaler Vedr. den årlige selvevaluering bliver det overordnede fokus i 2011 samarbejdet mellem skole og praktik. Da SOPU består af 2 nyligt fusionerede skoler, arbejdes der på mange planer med etablering af kvalitetssystematik og forskellige organisatoriske forhold, herunder en fælles evalueringskultur. Se endvidere årshjul for 2011 (se bilag 6) Kvalitetsenheden Side 3
4 Bilag 1 Lovgrundlag Kvalitetsarbejdet på SOPU hviler på grundlaget af følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr af 15/12/2010 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. nr. 880 af 19/9/2005 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. nr. 671 af 21/6/2010 Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø nr. 166 af 14/3/2001 Kvalitetsenheden Side 4
5 Bilag 2 PDCA cirklen (Kvalitetscirklen) SOPU har valgt at benytte denne model i kvalitetsarbejdet, da den afspejler en dynamisk proces, hvor der arbejdes målrettet med indsatserne og fordi den lægger vægt på at evaluere og lære af sine handlinger og erfaringer. Act Lever resultaterne op til målene? Hvad har vi lært? Er der noget vi skal ændre? Plan Hvad skal der gøres noget ved? Fremgangsmåde Målsætning. Check Opfølgning og evaluering. Nåede vi målene? Hvad har vi nået? Do Handlinger. Hvem gør hvad, hvornår? Kvalitetsenheden Side 5
6 Bilag 3 Kvalitetsenheden på SOPU Kvalitetsenheden på SOPU er organiseret i sekretariatet med Katrine Thomsen som leder og overordnet ansvarlig. Elisabeth Brill og Birgitte Knudsen er kvalitetsmedarbejdere. Kvalitetsenheden er i tæt samarbejde med alle afdelinger i huset, men især udviklingsafdelingen og uddannelsesafdelingerne. Katrine Thomsen Elisabeth Brill Birgitte Knudsen Kvalitetsenheden Side 6
7 Bilag 4 Kvalitetsenheden og SOPUs interessenter Kvalitetsenheden Side 7
8 Bilag 5 4 årsplan for kvalitetsarbejdet på SOPU På SOPU mener vi, at kvalitetsarbejdet skal ses både på kort og på længere sigt. For at systematisere vores indsatser og have blik for sammenhængen fra et til et andet år, har vi udarbejdet en fire-årsplan. Planen bliver løbende justeret og revurderet om nødvendigt. Planen indeholder forhold, som er væsentlige for SOPU bl.a. fordi, de referer til lovkrav jævnfør bl.a. at der i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser i kapitel 2 vedr. kvalitetsarbejdet er lagt vægt på selvevaluering, handlingsplan for øget gennemførelse og løbende informationsindsamling. Planen kan ses i skematisk oversigt efter nedenstående forklaringer: Selvevaluering Selvevaluering betyder, at årligt skal udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen mhp. at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Fremover vil næste års selvevaluering blive planlagt ultimo året før, med udgangspunkt i skolens informationer, evalueringer og resultater. Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse(herefter HFØG) skal årligt være undervisningsministeriet i hænde den 1. marts. Der arbejdes med implementering af planen hele året, og i løbet af efteråret påbegyndes evalueringen samt planlægning af næste års handlingsplan. Løbende informationsindsamling En del af skolens informationsindsamling er nøgletal vedr. karaktergennemsnit og beståelsesprocent, samt gennemførelsesstatistik for både elever og kursister. Da der optages og afsluttes elever og kursister flere gange hen over året, vil disse informationer løbende være tilgængelige på skolens hjemmeside. Mindst 2 gange om året vil kvalitetsenheden vurdere disse nøgletal og efter behov handle på dem. Anden løbende informationsindsamling fremgår af nedenstående. Centrale interessenter og fokusområder Vi har udvalgt områder, som vi mener, er særlig betydningsulde. 4-års-pPlanen er derfor beskrevet med fokus på elever/kursister, medarbejdere, aftagere, organisationen og selve udviklingen af kvaliteten, herunder udvikling af kvalitetskulturen. Elever/kursister: Ifølge lov om undervisningsmiljø skal der mindst hvert 3. år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering med efterfølgende handlingsplan. Via ESB netværket har både det tidligere Humanica og SOSU København deltaget i tilbuddet om landsdækkende elevtrivselsundersøgelser (ETU) i efteråret 2010, og der arbejdes med implementering af den efterfølgende handlingsplan hele 2011 og Da Humanica ifølge loven skulle gennemføre undervisningsmiljøvurdering (UMV) 2010/2011 benyttedes tilbuddet om kombineret ETU og UMV. Dette gjorde sig ikke gældende i København. Nogle skoler vælger at gennemføre ETU årligt, men da det tager tid at udføre en Kvalitetsenheden Side 8
9 kvalificeret opfølgning, vil vi på SOPU fremover gennemføre kombineret ETU og UMV hvert andet år startende efteråret Medarbejdere: Det er ligeledes lovbefalet, at der mindst hvert 3. år gennemføres arbejdspladsvurdering(apv). I ESB netværket er der mulighed for at deltage i en landsdækkende medarbejder-tilfredshedsundersøgelse (MTU) hvert forår og der er mulighed for at kombinere MTU og APV. For at leve op til loven bliver der på SOPU i efteråret 2011 gennemført en mindre omfattende APV, og i april 2012 gennemføres MTU, for at komme med i mulighederne for benchmarking. Først i 2014 gennemføres kombineret MTU og APV. Aftagere: SOPU er optaget af det gode samarbejde med skolens aftagere, herunder kommunerne. I 2011 er der fokus på samarbejdet både i HFØG og i den planlagte selvevaluering. Herefter er det planen at gennemføre virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU), som ligeledes tilbydes via ESB netværket. Organisationen: Det er formålet, at SOPUs vision og værdier skal være kendt og anvendt af såvel medarbejdere som interessenter. Derfor vil kvalitetsenheden årligt evaluere på dette formål, startende december Kvalitetsudvikling og evalueringskultur: Kvalitetsarbejdet på SOPU skal være dynamisk, og hele tiden følge med udviklingen. Derfor evalueres kvalitetsarbejdet årligt i december måned startende i I efteråret igangsættes udviklingen af skolens evalueringskultur med en afdækning i de forskellige teams, og i 2012 udarbejdes en plan for styrkelse af SOPUs evalueringskultur. Skema: SOPUs 4-års-plan for kvalitetsarbejde og kvalitetsudvikling Fokus HFØG Udarbejde HFØG januar Udarbejde HFØG januar Udarbejde HFØG januar Udarb. HFØG jan. HFØG 2011 i oktober HFØG oktober HFØG oktober Evaluering HFØG oktober Selv- Evaluering Afklares forår 2011, udføres ultimo 2011 Nøgletal Alle nøgletal lægges løbende på hjemmesiden og vurderes medio og Afklares ultimo 2011, udføres ultimo 2012 Vurdering af nøgletal mindst 2 gange årligt Afklares ultimo 2012, udføres ultimo 2013 Afklares ultimo 2013, udføres ultimo 2014 Kvalitetsenheden Side 9
10 ultimo 2011 Evt. handlinger som følge af vurderingen iværksættes. ovenstående vurdering medio 2012 Elever Opfølgning på ETU. Interview med elever oktober ETU+ UMV (okt./nov.) Opfølgning på ETU. Interview med elever oktober ETU+UMV (efterår) Kursister Beskrives i samarbejde med kursusafdeling en Medarb. APV september Handlingsplan og opfølgning på APV 2011 Aftagere Se i beskrivelsen om selvevaluering 2011 Se i beskrivelsen om HFØG 2011 Opfølgning på APV primo 2012 MTU april Handlingsplan og opfølgning MTU indsatsområde vedr. praktik fra handlings-plan 2011 samt selvevaluering Opfølgning på MTU handlings - plan MTU+APV VTU? VTU? Organisa- Tionen Evalueringskultur Kvalitetsudvikling værdier og vision i org. december Samarbejde med udviklingsafd. august Afdækning i teams ene i efteråret kvalitetsarbejdet december værdier og vision i org. december Plan for styrkelse af skolens evalueringskultur + implementering kvalitetsarbejdet december værdier og vision i org. december Evaluering af værdier og vision i org. december Kvalitetsenheden Side 10
11 Bilag 6 Årshjul for kvalitetssikring 2011 Evauering af værdier og vision Besøg af Kvalitetspatruljen? 2. møde med "Kritiske venner" Evaluering og fokus på næste år Begynde evaluering af HFØG Evaluering af og forslag til styrkelse af kvalitetsarbejdet Fokus for selvevaluering2012 Januar Info om ETU i hele organisationen. Plan for opfølgning på ETU Handlingsplan for øget gennemførelse, inkl.plan for implementering Maj Plan for selvevaluering Beskrivelse af kvalitetspolitik og det systematiske kvalitetsarbejde. Vedtages inden sommerferien Interview af elever (ETU) August Selvevaluering Oktober 1. møde med "Kritiske venner" Fokus på kvalitetsbegrebet Afdækning af evalueringer på SOPU via besøg i teams/afdelinger APV Samarbejde mellem kvalitetsenheden og arbejdsmiljøorganisationen Evalueringskultur. Dialog med udviklingsafdelingen Fokus på ETU/elever (der arbejdes med opfølgningsplanen hele året) Fokus på Handlingsplan for øget gennemførelse = HFØG (Der arbejdes med handlingsplanens implementering og udførelse hele året) Fokus på organisationen, og aftagerne/ selvevaluering Fokus på medarbejdere (der arbejdes med implementering af APV handlingsplan resten af året) Fokus på kvalitetsudvikling Kvalitetsenheden Side 11
12 Bilag7 Erhvervsskolernes kvalitetsmål udmeldt af DE, maj 2011 Kvalitetsmålene tager afsæt i globaliseringsaftalen fra december 2009 og på den baggrund har DE-Lederne prioriteret 5 indsatsområder for fremtidens EUD: 1. Uddannelsesparate unge 2. Grundforløb der favner alle uddannelsesparate 3. Tæt tilknytning til erhvervslivet 4. Fagligt udfordrende hovedforløb 5. Mulighed for videreuddannelse Disse indsatsområder kræver samarbejde med erhvervsskolernes interessenter så som kommuner, UU- centre, faglige udvalg, UVM, REU (Rådet for de erhvervsrettede grundlæggende uddannelser) m.fl. I nedenstående skema er kun medtaget mål, der er direkte knyttet til erhvervsskolernes kvalitetsarbejde, og ikke de målsætninger, man forventer, de andre interessenter opfylder. Kvalitetsmålene er opstillet på sektorniveau, og forpligter således ikke den enkelte skole, men er en ønsket retning for hele sektoren frem til Kolonnen til højre viser hvordan SOPU forholder sig til målene i Område DE Kvalitetsmål 2015 SOPU 2011 Optagelsestal/præforløb Kommunerne skal sikre, at de unge er 10.klasse fra aug.(nyt) uddannelsesparate, og erhvervsskolesystemet Brobygning skal bistå kommunerne med at udvikle Åbent hus relevante tilbud i den forbindelse, herunder Info møder på folkeskoler præforløb til erhvervsuddannelserne. Ønskes Uddannelsesmesse øget optag skal der sættes fokus på brobygning, introkurser, åbent hus arrangementer og samarbejde med UU centre. (Der opfordres til, at man fra politisk hold differentierer optaget, så målene tager udgangspunkt i det fremtidige behov for arbejdskraft.) Tæt samarbejde med UU centre Fuldførelsesprocent Eksamenskarakterer Elevtrivsel Praktikpladser Overgang til videreuddannelse Frafald (uden omvalg) på grundforløbet bør ikke overstige 10 % og på hovedforløb bør frafaldet ikke overstige 5 % I erhvervsuddannelserne skal der være lige så stor en andel af eleverne, der får topkarakterer som i andre ungdomsuddannelser Elevtrivselen på erhvervsuddannelserne skal være mindst lige så god som på de øvrige ungdomsuddannelser (opgørelse af det faktiske niveau for elevtrivsel afventes, inden der sættes konkrete mål) Skolernes mål kan kun opfyldes, hvis der stilles praktikpladser til rådighed. For at imødekomme behovet for færdiguddannede, bør der være praktikpladser svarende til 1/3 af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse. Dertil kommer den øvrige tilgang til systemet (voksne), som samlet set skal sikre, at 40 % af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse Ud af de unge som gennemfører en erhvervsuddannelse skal mindst 15 % påbegynde en videregående uddannelse inden for 10 år efter afsluttet erhvervsuddannelse Målsætning for 2011/2012 er: Grundforløb 13 % / 12 % Hovedforløb 10 % / 9 % Vi vil arbejde på at styrke de talentfulde elever bredt set, så både topkarakterer og andre værdifulde talenter kommer i spil. Vi arbejder aktivt med handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen fra 2010 og afvikler ny undersøgelse i Der er særlige forhold for SOSU - skoler angående praktikpladser. Social-og sundhedsuddannelsen trin 2 og Pædagogisk assistentuddannelse giver adgang til videregående uddannelse. Undervisningen har fokus på, at kvalificere til dette. Aftagertilfredshed Kvalitetsmålene fastlægges senest i 2015 Der planlægges Virksomhedstilfredshedsundersøgelse i 2012 Kvalitetsenheden Side 12
Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 21-03-2012
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2012 Kvalitetsenheden 21-03-2012 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 1 Kvalitet på SOPU s. 1 Sammenhæng med skolens vision s. 2 Model for kvalitetsudvikling s.
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden 04-06-2013
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2013 Kvalitetsenheden 04-06-2013 Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2016* Staben, Kvalitet * foreløbig udgave for 2016. Ny udgave ultimo maj efter vedtagelse af strategi for 2016-2020. Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereKvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereKvalitetsmål for erhvervsuddannelserne
1 Kvalitetsmål for erhvervsuddannelserne I efteråret 2009 blev der indgået politisk aftale om globaliseringsmidlerne og tildeling af ekstra kvalitetsudviklingsmidler (133 mio. kr. årligt i 2010-2012) til
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mere1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer
2018.01.30 Bestyrelsens strategiske fokusområder frem til 2020. Overordnet har bestyrelsen besluttet i særlig grad at gøre Social- og Sundhedsskolen Fyn til attraktiv skole for ambitiøse elever og kursister.
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereSkolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag
Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs mereEvaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.
Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereKvalitetskoncept. Skive College
Kvalitetskoncept Skive College Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 1. Principper for kvalitetsarbejdet... 3 1.1. Formål og mål... 3 1.2. Kvalitetscirklen... 4 1.3. Ressourceopfølgning... 4 1.4. Deltagelse
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereResultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen
,,. HØBENHAVN & fllordsjællanll Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen Bestyrelsen vil få afrapportering af kvantitative måltal og kvalitative tiltag i en skriftlig orientering i
Læs mereReferat LUU-møde. Mødedeltagere Ikke tilgængeligt Afbud. Ikke tilgængeligt Tidspunkt Onsdag d. 3.maj 2017 kl Sted SOPU, Skelbækgade 1, Kbh V.
Referat LUU-møde Mødedeltagere Ikke tilgængeligt Afbud Ikke tilgængeligt Tidspunkt Onsdag d. 3.maj 2017 kl. 12-16 Sted SOPU, Skelbækgade 1, Kbh V. Emne/Dagsordenspunkt Beslutning/opfølgning Tidshorisont/
Læs mereKORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER Kort og OG godt -GYMNASIER om kvalitetsmål DANSKE i de ERHVERVSSKOLER gymnasiale uddannelser OG -GYMNASIER for erhvervsskolernes bestyrelser 1
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereKvartalsrapport 2. kvartal 2016
Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereCyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering
Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereKvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017
Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017 Trine Rhein-Knudsen Læringskonsulent STUK trine.rhein-knudsen@stukuvm.dk Dagsorden Lovkomplekset og reformens intentioner Hvad
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen
Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet
Læs mereKvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole
Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole Anne Birthe Mortensen Kvalitetskoordinator, Tradium 22. September 2010 Hvad er kvalitet? Kvalitet
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereVirksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.
Virksomhedsplan 2014 2 Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014. Virksomhedsplanens formål er at være et internt styringsredskab,
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereKvartalsrapport 3. kvartal 2016
Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.09.16...
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereSkriftlig evalueringspraksis
Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mere