Elevattituder på erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Elevattituder på erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling, august 2014 Forskningsprogrammet Livslang læring, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Louise Veje Hvitved Hovedvejleder: Lektor Ida Juul Bivejleder: Lektor Peter Koudahl

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning: Erhvervsuddannelsernes udfordringer med at fastholde eleverne Forskningsprojektet: Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem Hvad er problemet med fastholdelsesinitiativer? Fokus i projektet Hypoteser og forskningsspørgsmål Teorier i afhandlingen Afhandlingens indhold State of the Art Erhvervsuddannelsernes historie Ungdomskulturer og identiteter Forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked Læreprocesser i erhvervsuddannelserne Faglighed i erhvervsuddannelserne Kvantitativ frafaldsforskning Kvalitativ frafaldsforskning Positionering af egen afhandling En ny forståelse af faglighed Hvad er det særlige ved erhvervsuddannelserne? Erhvervsuddannelsernes opbygning Elevoptag på erhvervsuddannelserne Elevgrundlag for erhvervsuddannelserne

4 4.4 Erhvervsuddannelsernes formål % målsætningen Erhvervsuddannelsernes karakteristika Afhandlingens teoriramme Introduktion til teorikapitlet Hvordan forholder teorierne sig til hinanden? Jean Laves og Etienne Wengers situerede læringsteori Hvordan afgrænses et praksisfælleskab? Læring og praksisfællesskaber Konkret eller abstrakt viden? Pierre Bourdieus praktikteori Kapitalbegreberne Habitus Symbolsk vold Identifikation af forskelle Erving Goffmans sociologiske teori Den optrædende og dennes publikum Basil Bernsteins uddannelsessociologiske teori Magt og kontrol i undervisningen Synlig og usynlig pædagogik Attitudebegrebet Attitude-begrebet frem for habitus-begrebet Hvordan bruges begreberne i analysen? Metode Valg af metode: fordele og ulemper ved kvalitative og kvantitative metoder Afgrænsning i forhold til kvantitative metoder Videnskabsteori

5 6.2.1 Undersøgelsens niveau Valg af tekniske skoler Kontakt til skolerne Begrundelse for at følge tre tekniske uddannelser Observationer Begrundelse for valg af observationstid og -sted Videoobservationer understøttet med feltnoter Observatørrolle Videooptagelsernes påvirkning af de observerede Videointerviews af lærerne Valg af informanter Fordele og ulemper ved videointerviews Lærerinterviewenes varighed og location Elevinterviews Valg af elevinformanter Oversigt over de interviewede elever Elevernes villighed til at tage fotos Udarbejdelse af den semistrukturerede interviewguide Interviewenes gennemførsel Interviewenes varighed og location Begrundelser for at lave forskellige interviews med lærere og elever Transskribering Kodning af interviews Analyse af empiri Validering Etik Analyse af attitudens betydning i forhold til frisørfaglighed

6 7.1 De formelle krav til frisøreleverne En rigtig frisørtype? En lærers formidling af en passende attitude med udgangspunkt i rollespil Mestrenes krav til eleverne Mestrenes holdning til skolen Rammesætningerne for undervisningen på frisøruddannelsens grundforløb Lærernes vurdering af elevers faglige niveau Den fagligt stærke elev med en passende attitude Seksuel orientering og frisøregnethed Frisørfagets normer Sammenfatning: Normerne for frisørfaget på frisøruddannelsen og den passende elevattitude Analyse af attitudens betydning i forhold til mekanikerfaglighed De formelle krav til mekanikereleverne Rammesætningerne for undervisningen på mekanikeruddannelsens grundforløb Elevdeltagelse i mekanikerundervisningen Lærernes vurdering af elevers faglige niveau Elevers dispositioners betydning for inklusion og eksklusion Den fagligt stærke elev med den passende attitude Elevgruppen på mekanikeruddannelsens lange grundforløb Erhvervsskoleelevernes og gymnasieelevernes indbyrdes positionering Mestrenes krav til eleverne Værkstedshumor Mekanikerfagets normer Få kvindelige mekanikerelever Sportskonkurrencers betydning for inklusion og eksklusion i undervisningen En mekanikerlærers vurdering af den gode mekanikerelev

7 8.14 Sammenfatning: Normerne for mekanikerfaget på mekanikeruddannelsen og den passende elevattitude Analyse af attitudens betydning i forhold til malerfaglighed De formelle krav til maleruddannelsen Rammesætningerne for undervisningen på bygningsmaleruddannelsens grundforløb Elevdeltagelse i undervisningen Lærernes vurdering af elevers faglige niveau Karakterer Elevgruppen i bygningsmaleruddannelsen Den energiske elev, der har svært ved det teoretiske Elevers sociale dispositioners betydning for inklusion og eksklusion Mestrenes krav til eleverne En lærers vurdering af den gode malerelev Sammenfatning: Normerne for malerfaget på bygningsmaleruddannelsen og den passende elevattitude Konklusion Den teoretiske inspiration til at beskæftige mig med elevattituder Hvordan formidles de passende attituder og hvad karakteriserer disse? Hvor kommer attitudekravene fra? Validitet af undersøgelsens resultater Hvilken forskning peger afhandlingen frem mod? Resume Summary Litteratur Oversigt over tabeller Bilag 1 : Interviewguide til lærerinterviews før observationer Bilag 2 : Interviewguide til eleverne Bilag 3 : Retningslinjer for transskribering

8 Bilag 4 : Forkortelser i afhandlingen Bilag 5 : Yderligere uddannelse efter fuldført hovedforløb

9 1. Forord Det har været en spændende arbejdsproces at udarbejde denne afhandling. Der har været mange gode og udfordrende oplevelser. Jeg er blevet inspireret i de miljøer, som jeg har været i, dels i forskningskonsortiet: Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem og dels på de tekniske skoler. Til mine kolleger på Institut for Uddannelse og Pædagogik vil jeg gerne rette en tak til Niels Egelund, som oprindeligt ansatte mig, til Frans Ørsted Andersen som tog godt imod mig og involverede mig i lærerige arbejdsopgaver og ikke mindst har givet mig sparring i forhold til denne afhandling. Tak til Peter Koudahl, der i sin vejledning af mig anbefalede, at jeg tidligt i forløbet skulle komme ud på de tekniske skoler og tale med elever og lærere. Dette råd fulgte jeg, og det havde jeg stor fornøjelse af. En ualmindelig stor tak til Ida Juul der blev tilknyttet ph.d.-projektet senere i forløbet og som blev min hovedvejleder efter et fokusskifte i projektet. Det engagement og den energi, som Ida har lagt i vejledningen af mig, er enormt. Det har betydet meget for mig, og jeg er dig meget taknemmelig. Vejledning kan efter min opfattelse ikke leveres bedre end det, som du præsterer. Kommende ph.d.-studerende kan glæde sig til at få dig som vejleder. Mit ph.d.-projekt har været tilknyttet forskningsprojektet Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem. Her har en gruppe forskere og ph.d.-studerende løbende delt deres viden. Det har været spændende for mig at deltage i møder med konsortiet. Særligt har vi ph.d.-studerende haft glæde af hinanden. Der skal lyde en stor tak til jer. Det har været rart at kunne følge hinandens arbejdsprocesser og udbytterigt for mig at få jeres kommentarer til mit projekt. Derfor vil jeg sige mange tak til Charlotte Jonasson, Lene Ingemann Brandt, Lena Lippke og Lisbeth Grønborg. Ligeledes har jeg haft meget glæde af at omgås kollegerne på Institut for Uddannelse og Pædagogik, hvor I som kolleger også har givet mig sparring i forhold til ph.d.-projektet. Mange tak til Lotte Hedegaard-Sørensen, Lone Lindegard Nordin og Pia Cort. Ligeledes skal Monica Carlsson have tak for altid at være hurtig til at besvare spørgsmål angående formelle forhold, der vedrører et ph.d.-projekt. Desuden vil jeg takke mine studentermedhjælpere: Janne Flintholm og Signe Holm Nielsen, der har transskriberet de interviews, der er knyttet til afhandlingen. En stor tak skal også lyde til de tekniske skoler, der har åbnet deres døre for mig og til de lærere og elever der beredvilligt har svaret på mine spørgsmål og levet med, at jeg har filmet 7

10 jeres undervisning. Tak for det unikke indblik, som I har givet mig i jeres uddannelse. Det er jeg rigtig glad for. Som led i ph.d.-uddannelsen havde jeg et ophold på fire uger ved School of Education, University of Iceland. Her havde jeg ro til at skrive. Uden for arbejdstiden brugte jeg tid sammen med nogle ansatte ved universitetet. De udviste en fantastisk imødekommenhed og gæstfrihed. Det var en rigtig god oplevelse. Endelig skal der lyde en stor tak til min familie: min søster Helene Holst-Hvitved, der løbende har leveret grafisk bistand til for eksempel forsiden af afhandlingen. Mine forældre Dorte og Per Hvitved som har passet min et årige søn Mads, hvilket i perioder har muliggjort lange arbejdsdage. Desuden skal min far have stor tak for hans korrekturlæsning af afhandlingen og mine øvrige arbejder tilknyttet ph.d.-projektet. Der skal lyde en ligeså stor tak til min kæreste Brian Byskov som i de år, hvor jeg har arbejdet med ph.d.-projektet, med stort engagement har deltaget i debatten omkring de tekniske skoler. Ligeledes har Brian været særdeles behjælpelig med hensyn til granskning af statistiske data omkring erhvervsuddannelserne og IT-bistand. Jeg vil også takke Mads for at være eminent til at få mine tanker væk fra afhandling og ikke mindst min ufødte datter Sara, der ved meldingen af hendes ankomst fik sørget for, at jeg fik sat en endelig deadline for afhandlingsarbejdet. Louise Veje Hvitved, København 16. juli

11 2. Indledning: Erhvervsuddannelsernes udfordringer med at fastholde eleverne Denne ph.d.-afhandling er en del af forskningsprojektet Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem 1, der forløb i perioden Ph.d.-afhandlingen er et selvstændigt bidrag til erhvervsuddannelsesforskningen. Formålet med ph.d.-projektet er at belyse, hvordan elevers attituder har betydning for, om de bliver genkendt som rigtige erhvervsskoleelever. Denne viden er væsentlig, idet dette har betydning for den respons, som eleverne får fra såvel lærere som andre elever og dermed for deres udbytte af uddannelsesforløbet og deres trivsel på uddannelsen, deres chancer for at få en praktikplads og dermed i sidste instans for deres fastholdelse på eller frafald fra uddannelsen. Det viser sig, at en ikke uvæsentlig del af fagligheden på erhvervsuddannelserne er at fremvise en passende attitude. Mere specifikt undersøger jeg i afhandlingen, hvordan betingelserne er for, at eleverne kan tilegne sig passende attituder. Det vil sige, hvordan lærerne formidler disse samt hvilke normer, de vurderer eleverne ud fra. Det er denne afhandlings hypotese, at elever der formår at fremvise en passende attitude, og som identificerer sig med uddannelsen, herunder uddannelsens normer og fagets indhold fastholdes og at elever der fremviser mindre passende attituder kan risikere at frafalde uddannelsen. Det er imidlertid et perspektiv, som ikke hidtil har indtaget nogen central plads i forskning om frafald og fastholdelse indenfor erhvervsuddannelsesområdet. 2.1 Forskningsprojektet: Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem Forskningsprojektet, som omfatter seks forskere og fem ph.d.-studerende, blev iværksat med det formål at bidrage med viden om, hvordan den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, kan indfries. Forskningsprojektets 1 Forskningsprojektet blev finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, og det blev ledet af Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet. Forskningsprojektet bliver yderligere udfoldet i kapitlet State of the art under afsnittene Kvantitativ frafaldsforskning og Kvalitativ frafaldsforskning. 9

12 hovedproblemstilling var at identificere og analysere de komponenter, der påvirkede frafaldet på skoledelen i de erhvervsfaglige uddannelser. For at undersøge problemstillingen blev der anvendt både kvantitative metoder og kvalitative metoder. Indledningsvist blev erhvervsskolerne i Danmark rangordnet i forhold til deres frafaldsprocenter på baggrund af en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsesresultatet, der var korrigeret for elevsammensætningen viste, at der var forskel på, hvor gode skolerne var til at fastholde eleverne (Larsen & Jensen, 2010) 2. I en efterfølgende kvantitativ undersøgelse blev det identificeret, hvad der kendetegnede de frafaldstruede unge. Undersøgelsen viste ikke overraskende, at elever med socialt belastede baggrunde havde en øget risiko for frafald (Humlum & Jensen, 2010). Den kvantitative undersøgelse, som kunne påvise bestemte sammenhænge mellem social bagrund og frafaldsrisiko, var imidlertid ikke i stand til at give en dybere forståelse af de processer, der fremmer henholdsvis frafald og fastholdelse. Til gengæld kunne de danne grundlag for at udvælge hvilke skoler og elevgrupper, der skulle arbejdes med i de senere kvalitativt funderede undersøgelser af de processer, der fører til henholdsvis fastholdelse og frafald af elever på erhvervsuddannelserne. I alt blev der gennemført 114 strukturerede interviews på de fire erhvervsskoler, som var gode til fastholdelse og på fire erhvervsskoler, der havde landets højeste frafald. På alle skolerne blev der gennemført interviews med frafaldstruede elever (Jørgensen, Koudahl, Nielsen & Tanggaard, 2012). De kvalitativt orienterede forskere argumenterede for, at frafaldsprocesserne må forstås processuelt. Projektets overordnede hypotese var, at frafald skal forstås som en proces, hvor nogle af eleverne udviser et dalende engagement over tid i forhold til de øvrige elever, faget og uddannelsen (Jørgensen et al, 2012). Frafald bliver også set som et udtryk for uddannelsesinstitutionens manglende støtte i forhold til at hjælpe nogle af eleverne med de udfordringer, som de har med at kombinere uddannelse med deres øvrige liv (Nielsen et al, 2013). Ved at anlægge dette perspektiv rettes fokus ikke alene mod elevernes mangler, men også mod en række uhensigtsmæssige institutionelle forhold. Frafald forklarer forskningsprojektet blandt andet med henvisning til en række faktorer, som ligger udenfor erhvervsuddannelsessystemet selv som for eksempel, at nogle unge har sociale problemer, når de påbegynder en uddannelse (Nielsen et al, 2013). Forskningsprojektets resultater 2 Denne afhandlings referencer er anført i henhold til APAs 6. udgave, som denne er eksemplificeret i følgende manual lokaliseret , på 10

13 pegede imidlertid også på, at interne forhold på erhvervsuddannelserne som for eksempel lærernes engagement i og feedback til eleverne kan bidrage positivt til fastholdelse (Nielsen et al, 2013). Ministeriet for børn og undervisning pålægger erhvervsskolerne årligt at udarbejde Handlingsplaner for øget gennemførsel. Heri beskriver skolerne, hvad de vil gøre for at fastholde eleverne. Det er op til skolerne selv at afgøre hvilke indsatser, som de vil foretage sig, men ministeriet følger op på, om skolerne indfrier målene i deres handlingsplaner (Undervisningsministeriet, s. a.). På erhvervsskolerne fylder arbejdet med at fastholde de socialt belastede elever meget. Det har resulteret i, at der er ansat en række mentorer, psykologer og coaches. Frafaldsproblemet tenderer altså mod at blive defineret som et problem, som er knyttet til en bestemt type af unge, som derfor kræver særlig hjælp. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom der hersker generel enighed om, at praktikpladsmanglen er den væsentligste årsag til det store frafald i erhvervsuddannelserne (Jørgensen, 2011b). 2.2 Hvad er problemet med fastholdelsesinitiativer? I lighed med forskningsprojektet Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem peger Hjort-Madsen (2012) på det problematiske i, at erhvervsskolerne i stigende grad gør brug af socialpædagogiske foranstaltninger i forsøget på at fastholde de unge. Risikoen er, at fastholdelsestiltagene svækker uddannelsernes faglige profil og faglige signalværdi og dermed uddannelsernes mulighed for at fremstå som et attraktivt tilbud for de elever, som har de faglige forudsætninger og den faglige motivation for at gennemføre den pågældende uddannelse (Hjort-Madsen, 2012). Det er ikke entydigt, hvilke specifikke tiltag der bidrager til fastholdelse, men det kan konstateres, at de erhvervsskoler, der er gode til fastholdelse, kombinerer en række tiltag (Jensen, Husted, Kamstrup, Haselmann & Daugaard, 2009) som for eksempel, at det på grundforløbet prioriteres, at eleverne har en klasse, som de hører til, at elev-elev-relationerne understøttes ved, at de skal samarbejde i faglige fællesskaber, at eleverne lærer gennem praksis, og at de får lærerfeedback på deres arbejde. 11

14 Set fra erhvervsskolernes perspektiv er fastholdelsesproblematikken blevet særlig aktuel efter, at taxameterstyringen 3 blev indført med reformen i Siden har erhvervsskolernes økonomi været påvirket af deres evne til at fastholde eleverne. 2.3 Fokus i projektet Emnet for min ph.d. er ikke frafald som sådan. Jeg har i stedet valgt at studere, hvad det er for processer, der gør, at nogle elever i højere grad end andre formår at tilegne sig de normer, fagligt som socialt, der betyder, at vedkommende bliver genkendelig som en rigtig erhvervsuddannelseselev. I den forstand handler min afhandling kun indirekte om frafald, eftersom man må antage, at elever, der genkendes som rigtige erhvervsuddannelseselever, befinder sig bedre på uddannelsen og dermed har større chancer for at fuldføre deres uddannelse (herunder at få en virksomhedspraktikplads) end elever, som ikke magter dette. En rigtig erhvervsuddannelseselev er i denne afhandling en elev, der formår at fremvise det, der inden for den pågældende uddannelsesretning, er en passende attitude. I modsætning til de kvantitative frafaldsanalyser (Jensen et al, 2009; Humlum & Jensen, 2010; Larsen & Jensen, 2010) handler min undersøgelse ikke om, hvad eleverne bringer med sig ind på uddannelsen af sociale problemer. Mit fokus er i stedet på, hvordan eleverne forholder sig til og tilegner sig de normer, forventninger og krav, som de mødes af på den erhvervsuddannelse, som de er i gang med; hvilke attituder eleverne fremviser, og hvordan lærere og elever forhandler, om disse er passende eller ikke samt hvordan, denne forhandling foregår. Jeg undersøger ikke elevernes attituder udenfor undervisningen herunder i frikvartererne, da det ikke nødvendigvis er de samme attituder, som anerkendes i undervisningen og i pauserne. Hvad det vil sige at være en god elev og en god klassekammerat, kan være i direkte modstrid med hinanden jævnfør Paul Willis (1981) klassiske studie af engelske arbejderklassedrenges anti-skolekultur. Her viser Willis, at anerkendelse blandt skolekammerater og i et vist omfang også blandt lærere kan opnås på trods af, at de pågældende elever udviser en udpræget antiskole -attitude. 3 Taxameterstyringen er den primære måde, som staten giver økonomisk støtte til erhvervsskolerne på. Den økonomiske støtte vokser proportionalt med antallet af årselever eller studenterårsværk (Undervisningsministeriet, 2008d) 12

15 Erhvervsuddannelserne handler i højere grad end de gymnasiale uddannelser om at blive til noget bestemt, nemlig en bestemt slags faglært som for eksempel frisør, mekaniker eller bygningsmaler. Denne proces er af Lave og Wenger (1991/2011) beskrevet som en læreproces, hvor den pågældende elev som nybegynder langsomt tilegner sig de tankemåder, faglige normer og procedurer, som hører med til at være henholdsvis frisør, mekaniker eller bygningsmaler. Lave og Wenger beskriver det som en bevægelse fra en legitim perifer position, hvor man som nybegynder nok accepteres, men endnu ikke genkendes som fuldgyldigt medlem af det pågældende fællesskab. Og fuldgyldigt medlem bliver man først, når man ikke blot har lært de til faget hørende færdigheder, men også har lært at opføre sig som frisør, mekaniker eller bygningsmaler. Der er ikke tidligere forsket i elevattituder og deres betydning i erhvervsuddannelsessammenhænge, men der er forsket i et beslægtet område inden for grundskolen. Jette Kofoed (2005) beskæftiger sig med elevpli i grundskolen. Hun (2005) undersøger, hvordan eleverne bliver til som elever. Ifølge Kofoed: drejer [pli] sig om at vide, hvad der er for meget og hvad der er for lidt. Pli er bundet til konkrete situationer, hvor den kan genkendes og anerkendes som sådan. Men pli kan ikke beskrives i et antal fordringer og hænges op på en seddel bagerst i klassen. Derfor er pli ikke det samme som Emma Gad og er ikke anvisninger på korrekt og beleven optræden. Det er i stedet daglige afgørelser af passendehed. (Kofoed, 2005, s. 68) Der er et vist overlap mellem Kofoeds definition af begrebet pli og min brug af begrebet attitude. Pli omfatter handlinger, mens attitude både omfatter handlinger og hvordan en person fremstår. Ligesom elever kan have fornemmelser for pli, kan elever have fornemmelser for attituder. En elev kan for eksempel være meget bevidst om, hvordan vedkommende går klædt, og hvilke signaler han/hun sender. Ligesom pli er situationsafhængigt, er attitude det også. Det er forskelligt, hvad der er en passende attitude for en mekaniker og en frisør. Forskellige situationer foreskriver desuden forskellige attituder, uanset at de alle er knyttet til eksempelvis frisørfaget. Attitudebegrebet er inspireret af Bernsteins tekstbegreb (Bernstein, 2001c). Attitudebegrebet vil blive udfoldet yderligere i teorikapitlet (se afsnit 5.6.3). Når jeg vælger at bruge begrebet attitude fremfor pli, er det fordi attitude, modsat pli, dækker over både det socialt acceptable og det ikke socialt acceptable. 13

16 2.4 Hypoteser og forskningsspørgsmål Hypotesen er, at attitude spiller en vigtig rolle for den hjælp, som eleverne kan forvente at få fra lærere og klassekammerater, og dermed kan elevernes attitude have betydning for elevens chancer for at gennemføre en uddannelse. Formuleret med Laves og Wengers (1991/2011) begreber er lærerens anerkendelse af eleverne en forudsætning for deres legitime perifere deltagelse i undervisningen og dermed for deres muligheder for senere at opnå status som fuldgyldige medlemmer af et fagfællesskab. Jeg undersøger frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelsen. På de respektive uddannelser møder eleverne forskellige fag og dermed forskellige normer og krav. Nogle krav udtrykker lærerne eksplicit overfor eleverne, mens andre krav er implicitte. Det betyder, at processen fra legitim perifer deltager til fuldgyldigt medlem af praksisfællesskabet ikke forløber lige uproblematisk for alle elever, idet eleverne ikke har samme forudsætninger og motivation i forhold til at tolke og tilegne sig disse normer og krav. Laves og Wengers begrebsapparat bruges i flere analyser af de danske erhvervsuddannelser (Nielsen & Kvale, 1999; Nielsen & Kvale, 2003; Tanggaard, 2006; Wilbrandt, 2002). Fælles for disse analyser er, at de i deres beskrivelse lægger vægten på den situerede læring. Det vil sige den fremadskridende tilegnelse af de inden for fagfælleskabet herskende faglige og sociale normer. Disse læreprocesser beskrives overvejende som harmoniske processer. Mit ærinde er også at fokusere på det problematiske og det konfliktfylde. Det vil sige der, hvor tilegnelsesprocessen af den ene eller anden årsag ikke forløber som en harmonisk fremadskridende proces. Dette leder mig frem til projektets bærende forskningsspørgsmål: Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne, og hvordan formidles og forhandles disse attituder? Lærerne besidder en definitionsmagt i forhold til at afgøre, hvad der falder indenfor henholdsvis passende og mindre passende frisør-, mekaniker- og bygningsmalerelevattituder. Det er dem som i kraft af deres uddannelse og lærerprofession bedømmer eleverne løbende i undervisningen gennem implicit og eksplicit respons på deres præstationer og attituder. Men også eleven bidrager aktivt til dette anerkendelsesspil. Dels videreformidler eleverne lærernes 14

17 normer og holdninger, og dels formidler og forhandler de fælles normer, som omhandler, hvad der er acceptable elevattituder set fra et klassekammeratperspektiv. På baggrund heraf stiller jeg følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan henholdsvis ligner og adskiller frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne sig fra hinanden hvad angår: efter hvilke kriterier kategoriserer lærerne eleverne? hvordan kategoriserer eleverne hinanden? hvilken rolle har elevattituden for at kunne bevæge sig fra at være en legitim perifer deltager i undervisningen til at blive et fuldgyldigt medlem? 2.5 Teorier i afhandlingen På baggrund af analyser af både kvalitative interviews og kvalitative observationer, der er produceret på tre forskellige erhvervsuddannelser, henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelsen, besvarer jeg afhandlingens forskningsspørgsmål. Analysen er inspireret af flere teorier, der supplerer hinanden i forhold til at belyse forskellige aspekter af forskningsspørgsmålene. Laves og Wengers situerede læringsteori kan således bidrage til at belyse, hvad der definerer de faglige fællesskaber på de respektive uddannelser, og hvordan eleverne deltager i disse. Laves og Wengers teori er vag, når det kommer til at forklare, hvorfor nogle deltagere kan rykke sig fra legitime perifere deltagere til fuldgyldige medlemmer, mens det ikke lykkes for andre. I denne forbindelse er det relevant at inddrage Bourdieus kapitalbegreb, da dette kan bidrage til at forklare, hvorfor nogle mennesker har bedre forudsætninger for at opnå succes end andre. Bourdieu beskæftiger sig imidlertid ikke specifikt med, hvordan passende elevattituder tilegnes i løbet af et uddannelsesforløb. Elevattituder henviser i denne sammenhæng til, at uddannelser ikke blot vedrører tilegnelsen af bestemte faglige kvalifikationer. Uddannelserne rummer også et socialiserende aspekt som består i at eleverne tilegner sig passende elevattituder. Attitudebegrebet er som nævnt inspireret af Bernsteins tekstbegreb. Hans tekstbegreb omfatter elevhandlinger, som lærerne evaluerer (Bernstein, 2001c). De elever, der opnår en positiv evaluering, er de, som er i stand til at fremvise en legitim tekst. Eksempler på elevtekster kan bestå i en bestemt måde at sidde på eller produktionen af en bestemt løsning af en opgave på en bestemt måde eller udformningen af et produkt efter bestemte anvisninger med videre. Jeg har i min afhandling 15

18 primært fokus på den del af tekstbegrebet, der omfatter elevernes attituder. Den tekst, som eleverne skal fremvise, er forskellig alt efter hvilken undervisningsform, læreren praktiserer. Da forskellige kontekster stiller forskellige krav til elevernes attituder, inddrages Goffmans (1990) skelnen mellem offentlige steder (frontstage) og private steder (backstage). Bernsteins begreber om klassifikation og rammesætning bidrager til at belyse i hvilken grad, lærerne er eksplicitte i forhold til hvilke krav, de stiller til eleverne. Bernsteins teori er udviklet til at forklare undervisningssituationer i grundskolen, men den er også brugbar i erhvervsuddannelsessammenhænge. 2.6 Afhandlingens indhold Afhandlingen er bygget op således, at der efter indledningen følger en forskningsoversigt, her kaldet State of the Art. I dette kapitel gennemgår jeg dele af den ældre og nyere forskning indenfor erhvervsuddannelserne med henblik på at positionere min egen forskning i forhold til denne. Kapitel fire diskuterer, det særlige ved erhvervsuddannelserne set i forhold til de gymnasiale uddannelser. I kapitel fem præsenterer jeg afhandlingens teoriramme. Hernæst følger et metodekapitel, hvor jeg beskriver de metoder, jeg gør brug af samt begrundelserne for valget. I kapitlet redegør jeg desuden for, hvordan afhandlingens empiri er blevet til, og hvordan jeg har analyseret denne. De metodiske og analysestrategiske refleksioner kobles til afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Kapitel syv til ni indeholder afhandlingens analyse. I kapitel syv analyseres forhandlinger af passende attituder inden for frisøruddannelsen. Herefter følger kapitel otte, der handler om det tilsvarende i forhold til mekanikeruddannelsen, mens kapitel ni omhandler elevattituder i maleruddannelsen. I kapitel ti præsenteres afhandlingens konklusion, der besvarer afhandlingens forskningsspørgsmål. Afhandlingen afsluttes med et resumé på dansk og engelsk. 16

19 3. State of the Art I dette kapitel skitserer jeg forskellige forskningsperspektiver inden for erhvervsuddannelsesområdet. Perspektiverne omfatter: - Erhvervsuddannelsernes historie - Ungdomskulturer og identiteter - Forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked - Læreprocesser i erhvervsuddannelserne - Faglighed i erhvervsuddannelserne - Kvantitativ frafaldsforskning - Kvalitativ frafaldsforskning Afslutningsvis vil jeg redegøre for, hvordan min afhandling placerer sig i forhold til den eksisterende forskning. 3.1 Erhvervsuddannelsernes historie Det er begrænset, hvad der er af forskning i erhvervsuddannelsernes historie. Klassikeren er fra 1893, hvor Cammillus Nyrop (1893) skriver om håndværkerundervisningens historie. Herudover omfatter litteraturen blandt andet jubilæumsskrifter (Einfeldt & Rasmussen, 1941; Hansen, 1966). Disse værker omhandler primært udviklingen af de tekniske skoler og undervisningen her. Desuden har Gudmunddur Sigurjonsson (2002) beskæftiget sig med de forskellige reformer, som erhvervsuddannelserne har gennemgået siden, den første lærlingelov blev vedtaget i Ud over ovennævnte historiske værker indgår der historiske afsnit i flere publikationer som for eksempel John Houman Sørensen, Preben Rasmussen, Ole Zinck Nielsen og Morten Lassen ( ) og Ida Juul (2005) (Juul, 2004a). Endelig har Juul i to artikler beskæftiget sig eksplicit med den historiske udvikling af erhvervsuddannelserne. Den ene omhandler udviklingen fra lavsvæsen til partsstyre (Juul, 2009a), mens den anden anskuer spørgsmålet om, hvem erhvervsuddannelserne tiltrækker og diskussionen om ungdomsuddannelsernes manglende ligeværdighed i et historisk perspektiv (Juul, 2012a). 3.2 Ungdomskulturer og identiteter I slutningen af 1980 erne var ungdomsforskningen meget optaget af de nye ungdomskulturer, hvilket også afspejlede sig i forskningen inden for erhvervsuddannelserne, hvor forskerne beskæftigede sig med de unges uddannelsesvalg og baggrunden for disse. Lilly Zeuner 17

20 (1988) beskæftiger sig med relationen mellem ungdomskulturer og de forskellige ungdomsuddannelser. Hun påviser, at unge fra lavere sociale lag har en tendens til at vælge en erhvervsuddannelse, mens unge, der kommer fra hjem fra højere sociale lag, typisk vælger en gymnasial uddannelse. Zeuner betoner, at der er markant forskel på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne afspejler de kvalifikationskrav, som det faglærte arbejdsmarked efterspørger. De gymnasiale uddannelser er ikke i samme grad som erhvervsuddannelserne påvirket af markedet. Hun viser imidlertid også, at almene fag som sprog og matematik har fået en mere central placering i erhvervsuddannelserne som følge af mere komplekse produktionsprocesser. Erhvervsuddannelseseleverne skal ikke tilegne sig de almene færdigheder på samme høje niveau som eleverne i de gymnasiale uddannelser. Zeuners analyser er inspireret af såvel Pierre Bourdieu (1977) som af Cultural Studies, ikke mindst Paul Willis studier (1981). Forskningsmiljøet Center for Ungdomsforskning (CeFu) har specialiseret sig i unge og ungdomskulturer. I deres tidlige undersøgelser var de stærkt inspireret af Thomas Ziehes forskning i tysk ungdom (Illeris, Katznelson, Simonsen & Ulriksen, 2002). Ifølge Ziehe er det senmoderne samfund kendetegnet ved en kulturel frisættelse, hvor den enkelte ikke længere er bundet til familiens normer og traditioner. Det er et vilkår, at de unge i dag skal træffe valg. Orienteringspunktet for disse valg er, at den enkelte skal handle i overensstemmelse med egne ønsker og drømme. De unge vælger uddannelse og orienterer sig mod et fremtidigt arbejde ud fra, om det fremtidige arbejde bidrager til prestige og den unges identitetsopbygning. De unge oplever, at alle valg er åbne, og at de har pligt til at udnytte disse valg bedst muligt. CeFu-forskerne påviser imidlertid, at valgmulighederne ikke er ens for alle, idet de i overensstemmelse med en række kvantitativt orienterede undersøgelser konkluderer (se afsnit 3.6), at der er en sammenhæng mellem hvor langt, den unge kommer uddannelsesmæssigt og forældrenes sociale status. Det vil sige, at der for de unge ikke er frit valg af karrierevej, selvom det muligvis opleves således af de unge selv (Illeris et al, 2002). Zeuners (1988) og CeFus (Illeris et al, 2002) undersøgelser fokuserer begge på de unges valg mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. CeFu kritiserer erhvervsuddannelserne for at repræsentere normer og værdier, som ikke er i overensstemmelse med nutidens ungdomskultur. Da gymnasierne i højere grad end erhvervsuddannelserne har formået at tilpasse sig ændringer i ungdomskulturen, konkluderer CeFu-forskerne, at erhvervsuddannelserne fremstår som et mindre attraktivt valg for de unge, og at de derfor ofte vælges af unge, som er blevet fravalgt til gymnasiet. CeFu-forskerne 18

21 opererer med én altdominerende ungdomskultur, men spørgsmålet er, om dette er en produktiv tilgang og om ikke styrkerne ved det danske ungdomsuddannelsessystem netop består i, at det repræsenterer mange forskellige uddannelses- og arbejdsmarkedskulturer og dermed samlet set er i stand til at imødekomme flere forskellige ungdomskulturer? Mens Zeuner (1988) og CeFu (Illeris et al, 2002) forholder sig overordnet til uddannelsessystemet, undersøger Rasmus Præstmann Hansen (2009) i sin ph.d.-afhandling, hvordan elevers identitetstilblivelser udfolder sig på et grundforløb på mekanikeruddannelsen. Eleverne på uddannelsen kommer primært fra fag- og ufaglærte hjem. Undersøgelsen viser, at mekanikeruddannelsen er karakteriseret ved at have en særlig form for maskulin kultur, der blandt andet værdsætter det at være snavset, manuelt arbejde og fysisk styrke. For at blive genkendt som en passende mekanikerelev skal eleven orientere sig mod disse normer. Analyserne af det kvalitative empiriske materiale er poststrukturalistisk inspireret. I sin ph.d.-afhandling undersøger Peder Hjort-Madsen (2012), hvordan elevers deltagelsesmuligheder er i forskellige skolekulturer. Han har valgt at undersøge tre grundforløb. Hjort-Madsen viser, hvorledes eleverne i mødet med skolekulturer, der er sammensatte og til tider modsætningsfyldte, forsøger at orientere sig for at skabe mening med deres uddannelsesdeltagelse. Han påpeger, at de forskellige skolekulturer rummer både muligheder og begrænsninger for elevernes uddannelsesdeltagelse. Endvidere gør han opmærksom på, at erhvervsskolernes fastholdelsesinitiativer, der ikke er forankret i fagene, men som alene sigter imod sociale aspekter, risikerer at fortrænge elevernes faglige kvalificering. Dermed kan de virke begrænsende i forhold til elevernes mulighed for at orientere sig mod fremtidige fagidentiteter. For nogle elever betyder det sociale miljø meget, mens andre elever altovervejende engagerer sig i faglige aktiviteter. Analyserne er inspireret af Cultural Studies og Bourdieu. 3.3 Forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked Da erhvervsuddannelserne retter sig mod en bestemt del af arbejdsmarkedet, og da hovedparten af uddannelsen består af virksomhedsoplæring, er det oplagt for erhvervsuddannelsesforskere at beskæftige sig med relationen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Denne tradition spiller imidlertid en perifer rolle i dag. Dette kan være et tegn 19

22 på, at erhvervsuddannelserne i højere grad er blevet en del af uddannelsespolitikken (95 % målsætningen) end af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken, og at spørgsmålet om at imødekomme erhvervslivets krav som følge heraf er gledet i baggrunden. Forskningsprojektet: PUKKS (en forkortelse for Praktiktilknyttede Ungdomsuddannelsers Kapacitets- og Kvalifikations- og Socialisations funktioner) fra 1979 undersøgte, hvordan uddannelse og oplæring kunne forenes med udbytning af lærlingene som billig arbejdskraft indenfor håndværks- og industrifagene. Forskerne kom frem til, at lærlingene overvejende blev brugt som billig arbejdskraft, og at virksomhedernes fokus ikke altid var på at udvikle lærlingenes kvalifikationer. Forskerne mente, at kunne konstatere det var udtryk for modsatrettede interesser mellem virksomheden og lærlingene. Forskerne konkluderede endvidere, at den øgede skoledel i Efg-uddannelserne som følge af reformen i 1976 ikke repræsenterede en væsentlig forbedring af uddannelserne, men snarere havde karakter af en nødløsning foranlediget af en politisk erkendelse af, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad kunne eller ville kvalificere de unge. Forskernes tilgang var marxistisk inspireret, hvilket blandt andet fremgår af den store vægt, de tillægger begrebet udbytning (Sørensen et al, ). Stine Christensen, Christian Helms Jørgensen og Hanne Hansen har undersøgt (2009), hvilke muligheder og begrænsninger fagligheden i de tekniske erhvervsuddannelser udgør for de faglærtes karriereveje. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer suppleret med kvalitative interviews. Dataene blev indhentet seks år efter, at informanterne havde afsluttet deres uddannelse. Undersøgelsen når frem til, at der findes en særlig faglig metode, som de faglærte bruger på tværs af uddannelsesretning og job. Denne færdighed betegner forskerne som en kernefaglighed. Kernefagligheden omfatter et analytisk overblik og en evne til at løse faglige problemstillinger. Desuden konkluderes det i undersøgelsen, at de faglærte har nogle særlige standarder, som de skal leve op til. Kernefagligheden fungerer tværfagligt, hvilket betyder, at den giver gode muligheder for jobmobilitet. Resultaterne af denne undersøgelse understøttes af en nyere undersøgelse af Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen (2011b), der viser, at unge med erhvervsuddannelser har gode chancer for at få job inden for andre brancher, end den som deres oprindelige uddannelse retter sig imod. Jensen og Larsen (2011b) viser, at et år efter at en elev har afsluttet en erhvervsuddannelse, har hovedparten (70 %) af de udlærte beskæftigelse inden for den branche, som uddannelserne retter sig mod. Selvom de udlærte ikke arbejder inden for det erhverv, som de er uddannet inden for, kan de 20

23 fortsat drage nytte af deres uddannelse. Undersøgelsen er blandt andet baseret på data fra spørgeskemaer og omhandler unge fra årgang Lene Larsen (2012) diskuterer, hvad der sker med erhvervsuddannelserne, når de udover faglig kvalificering som central funktion også skal varetage socialpolitiske opgaver. Larsen pointerer, at det sociale arbejde i erhvervsuddannelserne er uløseligt forbundet med 95 % målsætningen. Problemet bliver, at ikke alle unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har de kompetencer, der skal til for at færdiggøre uddannelsen. Dermed spiller den politiske målsætning om inklusion af alle elever dårligt sammen med den selektion, der foregår fra arbejdsmarkedets side, når virksomheder fravælger at indgå uddannelsesaftaler med udvalgte grupper af elever. 3.4 Læreprocesser i erhvervsuddannelserne Læreprocesser i erhvervsuddannelserne har ligeledes været et centralt forskningsområde indenfor den nyere erhvervsuddannelsesforskning. I slutningen af 1990 erne genopstod interessen omkring mesterlære inspireret af Jean Lave og Etienne Wenger. Det gjaldt blandt andet forskningsprojektet: Læring i moderne dansk vekseluddannelse. Denne forskergruppe var forankret ved Aalborg Universitet i perioden Med udgangspunkt i den situerede læringsteori (Nielsen, 2004) har forskningsprojektet fokus på elevers deltagelse i praksisfællesskaber samt på spændingsfeltet mellem et praksisfællesskabs kompetencer og deltagernes erfaringer (Lave & Wenger, 1991/2011). I forskningsprojektet eksemplificeres tilgangen til læring ved figuren mesterlære. Men mesterlære refererer her ikke til den personlige relation mellem lærling/elev og mester, men derimod til relationen lærling/elev og praksisfællesskabet. Hensigten er at betone, at læring finder sted i en kontekst, der ikke nødvendigvis er knyttet til undervisning (Nielsen & Kvale, 1999). I forskningsprojektet afdækkes de former for læring, der finder sted på arbejdspladsen, og undersøgelsen omfattede udelukkende elever med praktikplads (Nielsen, 2004;Nielsen & Kvale, 2003). Herudover analyseres hvordan lærlinge lærer på henholdsvis skole og virksomhed. Det belyses, hvordan elevernes deltagelse i de forskellige kontekster bidrager til udviklingen af deres fagidentitet (Wilbrandt, 2002). Lene Tanggaard (2006) inddrager udover Lave og Wenger (1991/2011) også Ole Dreiers (2002) begreb om deltagerbaner og identificerer på baggrund heraf tre måder, hvorpå erhvervsuddannelseseleverne kan orientere sig i forhold til deres uddannelser. De tre orienteringer er en faglært orientering, en 21

24 selvstændighedsorientering og en videreuddannelsesorientering. Den måde, som eleverne orienterer sig på, har betydning for, hvordan de forholder sig til læring i skole og i praktik. Udover ovennævnte forskningsmiljø har også Vibe Aarkrog (2003) beskæftiget sig med læreprocesser i erhvervsuddannelserne. Hun tager udgangspunkt i begrebet transfer og anvender dette begreb til at undersøge, hvordan elever inden for detailhandelsuddannelsen overfører viden fra skole til praktik og omvendt. Hun påviser nødvendigheden af, at underviserne på skolerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til at lære eleverne at overføre viden tilegnet i en sammenhæng til en anden. Senere har Arnt Vestergaard Louw (2013) beskæftiget sig med elevernes faglige læring på tømreruddannelsens grundforløb. Han undersøger elevernes oplevelse af undervisningspraksissen og når frem til, at de efterspørger lærernes styring af undervisningen fremfor Ansvar For Egen Læring (AFEL). Desuden argumenterer han for, at lærerne er dem, som kan gøre den væsentligste forskel i forhold til at få eleverne engageret i uddannelsen. Andre forskere som for eksempel Peter Koudahl (2004), beskæftiger sig med det læringssyn, som prægede Reform Han anlægger et kritisk blik på reformens intention om at imødekomme den enkelte elevs behov og forudsætninger og argumenterer for, at dette individualiserede læringssyn forhindrer nogle elever i at gennemføre den erhvervsuddannelse, de er begyndt på, idet de ikke identificerer sig med den individualiserede ungdomskultur, som reformen i følge Koudahl søger at imødekomme. Koudahl gør brug af Bourdieus feltbegreb i analysen af tilblivelsen af reformens læringssyn, og han analyserer erhvervsuddannelseselevernes habitus. Ida Juul (2005) undersøger, hvordan den erhvervspædagogiske tænkning har ændret sig i perioden fra 1850 til Herudover analyserer hun, i hvilket omfang Reform 2000 korresponderer med smede- og industriteknikerelevers orientering og motivation på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og gruppeinterviews. Konklusionen er, at der eksisterer et misforhold mellem de uddannelsespolitiske målsætninger, pædagogikken som praktiseres på erhvervsuddannelserne og elevernes forventninger og motivation i forhold til undervisningen. 3.5 Faglighed i erhvervsuddannelserne Som tidligere nævnt (se afsnit 3.3) er der flere erhvervsuddannelsesforskere, der har beskæftiget sig med begrebet faglighed. Christian Helms Jørgensen (2009) har lavet en 22

25 sociologisk analyse af, hvad erhvervsfagsbegrebet omfatter. Han argumenterer for, at begrebet faglighed i de danske erhvervsuddannelser må forstås i lyset af den historiske udvikling og den særlige samfundstype, som erhvervsuddannelsen er en del af. Erhvervsfaglighed udgør et didaktisk princip, der omfatter dels den viden, som kan tilegnes i skolen og dels den læring, der erhverves i praksis. Det er arbejdsgiverne, der sætter standarden for den faglige kvalitet, og formidlingen af de faglige standarder kan også foregå uformelt i praksis blandt kolleger. At der er faglighed i en arbejdsopgave indebærer, at udøveren skal foretage et fagligt skøn. Jørgensen (2009) belyser, hvordan fag og faglighed er en integreret del i samfundets organisering, og han kommer frem til, at erhvervsfagene dækker over tre dimensioner: - Arbejdsfag - det kræver ekspertise at udføre arbejdet - Organisationsfag fagfæller er sammen organiseret i fagforeninger - Undervisningsfag der indgår i den faglige uddannelse, som knytter sig til et specifikt fagområde Erhvervsfaget rummer disse tre aspekter, der hver især knytter sig til et specifikt system henholdsvis: beskæftigelsessystemet, arbejdsmarkedet samt uddannelsessystemet. Inden for hvert system repræsenterer faget noget forskelligt (Jørgensen, 2009). Afledt heraf skelner Jørgensen (2009) mellem forskellige faglige identiteter, som er tilknyttet; at have en uddannelse, være i arbejde og være medlem af en fagforening, men det er forskelligt, hvor meget vægt den enkelte tillægger de forskellige dele. For nogen betyder det for eksempel ikke så meget, at de er medlem af en fagforening. Marianne Søgaard Sørensen (2009) går antropologisk til værks i sin undersøgelse af faglighed. Hun har ud fra policy dokumenter og kvalitative data fra møbel- og bygningssnedkeruddannelsen undersøgt aspekter af faglighed, for blandt andet at belyse forskellen i, hvordan faglighed italesættes af praktikere og hvordan det beskrives i policy dokumenter. Sørensen konkluderer, at faglighed er et flertydigt begreb, der både dækker over professionalisme og et håndværks kvalitet. Hun påpeger, at kompetencebegrebet inden for de sidste ti år er blevet knyttet tættere til faglighedsbegrebet, hvilket har betydet, at dette på en og samme tid er blevet udvidet og indsnævret. Dette, mener hun, rummer såvel muligheder og begrænsninger for lærere og elever. Nogle gange lægges vægten på kompetence og andre gange på faglighed alt efter, hvad der er i elevernes og lærerenes interesse i en given situation. På baggrund af hendes granskning af en undervisningspraksis og af policy dokumenter munder hendes undersøgelse ud i at karakterisere fem idealtyper, der hver 23

26 repræsenterer en isoleret forståelse af faglighed: håndværkspraksis, kollegial praksis, teamwork ideologi, udvikling af personligt potentiale og vurdering af personlige præstationer. De to førstnævnte idealtyper refererer til praksis og de resterende til ideologi, der også kan betegnes om en ministeriel tilgang til uddannelse. Jørgensens (2009) og Sørensens (2009) forståelser af faglighed udelukker ikke hinanden; men de befinder sig på forskellige niveauer. Hvor Jørgensens begrebsdefinition af erhvervsfag er knyttet til samfundets organisering, er Sørensens definition af faglighed knyttet til den politiske uddannelsestænkning og undervisningsniveauet. Morten Smistrup (2003) er i sin undersøgelse ligeledes optaget af sammenhængen mellem fag, faglighed, identitet og dygtig udøvelse af faget. Undersøgelsen omhandler bankelever med kunderelationer. Undersøgelsen er baseret på kvantitative data, narrative interviews, og den er teoretisk inspireret af situeret læringsteori (Lave & Wenger, 1991/2011; Wenger, 2002) og af praktikteori (Bourdieu, 1997a). Smistrup (2003) argumenterer for, at et erhvervsfag kan forstås ud fra tre konstituerende aspekter: ad 1) En historisk kulturelt funderet institution ad 2) En specifik nyttig social praksis ad 3) En autonom social egenverden (Smistrup, 2004) Det første aspekt omfatter, at de danske erhvervsfag gennem historien er blevet reguleret først via lavene og siden af arbejdsmarkedets parter i samarbejde med Undervisningsministeriet. Et fag kan forstås som en uddannelse, som afspejles i Lov om erhvervsuddannelser (Smistrup, 2003). Det andet aspekt betoner, at et fag er knyttet til en specifik social praksis, der er karakteriseret ved, at nogle mennesker gør noget bestemt på en særlig måde (Smistrup, 2004). Det tredje aspekt omfatter en autonom social egenverden. Det vil sige en særskilt bankverden til forskel fra den øvrige verden. Bankmedarbejderen kan blive en del af det faglige fællesskab, hvis han/hun deler de særlige normer, værdier og holdninger, der hersker i den autonome sociale egenverden (Smistrup, 2003). Hvordan en sådan fagopfattelse kan forstås, eksemplificerer Smistrup (2003, 2004) med bankmedarbejderen. Gennem historien er der skabt nogle særlige forventninger til banken som institution, som bankmedarbejderen forventes at handle i henhold til. Desuden skal 24

27 bankmedarbejderen opføre sig på særlige måder overfor både kolleger og kunder. Med reference til (Goffman, 1992) præciseres det, at bankmedarbejderen skal skelne mellem, hvordan vedkommende opfører sig frontstage, når der er kunder til stede og backstage, når de er fraværende. Endelig skal bankmedarbejderen gøre brug af sine egne erfaringer i arbejdet. Smistrup betragter faget som et kollektiv, som påvirker den enkelte medarbejders/erhvervsuddannelseselevs identitet. Omvendt kan den enkelte person også præge faget. Dette betragter han som selvets subjektivt organiserede perspektiv. Sidstnævnte perspektiv repræsenterer mere et ideal fremfor en realitet, idet erhvervsuddannelserne rummer en betragtelig mængde konservatisme, da eleverne lærer ved at deltage i praksisfællesskaber. Når eleverne deltager i praksisfællesskaber, reproducerer de overvejende de faglige normer med hvad dertil hører. Det kan for eksempel være en særlig måde at fremstå på: troværdig med styr på økonomien, formelt klædt i for eksempel skjorte og slips og en adfærd uden voldsomme følelsesudbrud. Når reproduktionen i så udpræget grad finder sted, skal det ses i sammenhæng med, at mestrene antager elever med habituelle forudsætninger, som ligner dem selv. Smistrup (2004) konkluderer at for at elevernes identitet ikke blot bliver kopier af eksisterende identiteter i bankfællesskabet, er det væsentligt, at vekseluddannelserne skaber nye veje for identitetsdannelse. Den skolebaserede læring understøtter det, der foregår i banken, og Smistrup (2004) peger på, at dette er uhensigtsmæssigt. Skolen skulle hellere tilbyde noget, der adskiller sig fra bankelevernes dagligdagsarbejde, så eleverne kunne gøre sig nye erfaringer. 3.6 Kvantitativ frafaldsforskning En anden forskningstradition, som har fokus på erhvervsuddannelserne, er den kvantitative forskning, som primært sektorforskningsinstitutionerne Socialforskningsinstituttet 4 (SFI) og Anvendt Kommunal forskning 5 (AKF) står for. Denne forskning har typisk omhandlet, hvem der vælger en erhvervsuddannelse opgjort på køn, forældres uddannelsesbaggrund og indtægt. Erik Jørgen Hansen (1995) beskæftigede sig med sammenhængen mellem elevernes sociale baggrund og deres valg af uddannelse. I en undersøgelse med titlen En generation blev 4 SFI hedder i dag: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 5 AKF hedder i dag KORA. KORA står for: Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 25