MIG A S International

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIG A S International"

Transkript

1 8 GJALLERHORN 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser MIG A S International professionelle projektmagere Katrin Hjort, professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Et CV, der kan foldes ud og ind alt efter lejligheden, er i dag et must for enhver, der gerne vil være akademiker. CV et repræsenterer centrale forandringstendenser i arbejde og arbejdsvilkår for de højtuddannede. Livet som professionel projektmager bliver en mulighed og en nødvendighed for stadig flere, uanset om de er løst eller fastansatte, og cv et skal føre fra det ene projekt til det næste. Projektmagerlivet bliver her analyseret med fokus på en ny gruppe af projektansvarlige eller projektdrivere, nemlig den gruppe af bløde mellemledere eller affektive agenter der i disse år etableres i forbindelse med reformeringen af den danske gymnasieskole. Artiklen peger på nogle af de mulige konsekvenser for kvaliteten af

2 ARTIKEL 9 og i de professionelles arbejde hyperprofessionalisering og subprofessionalisering, ekspertise og rutine, og diskuterer hvorvidt de stridigheder, der rejser sig i forbindelse med de professionelle forandrede status, skal forstås som identitetspolitiske kampe om anerkendelse eller som kampe om løn- og arbejdsvilkår. Jeg har en master i Behavioral Economics and Public Policy fra Harvard og har lang erfaring med frivilligt kulturelt arbejde med udsatte unge i Brøndbyvester. Jeg har gode kommunikative og sociale kompetencer. Jeg er gift med Kristine og far til Emma Emilie på 10 år, Victor Magnus på 8 år og lille Judas - undskyld - Lucas på 2 år. Et fænomen går gennem verden: Harmonika-cv et. Et omfattende dokument, der registrerer stort og småt i et menneskeliv, og som kan foldes ud og ind i de rette registre alt efter hensigten. Det kan prioriteres og selekteres, så det målrettes specifikke modtagere af f.eks. ansøgninger om optagelse på uddannelser, ansættelse i midlertidige eller permanente jobs, bevillinger til forskning, forsøgs- og udviklingsprojekter, forhandlinger om avancement og løn osv. Alle akademikere eller kommende akademikere med respekt for sig selv har et sådant harmonika-cv. På et tidspunkt, hvor knapt 70 % af en dansk ungdomsårgang tager en gymnasial uddannelse, er det jo ret mange. Og hvis de ikke kan selv, kan de lære det. Ikke kun uddannelsesinstitutionernes studievejledere og lærere, men også jobcentrenes medarbejdere kan og skal hjælpe med cv-arbejdet. Dertil kommer en omfattende række private kurser, der tilbyder cv-rådgivning personligt og via net, og som forhåbentligt kunne have givet den fiktive afsender af ovenstående anledning til at tænke over, hvorfor han roder sine uskyldige børn ind i en forskningsansøgning, og hvad det kan sige om hans kommunikative kompetencer og sociale sensibilitet? For hvad vedkommer børnenes navne egentligt et anonymt bedømmelsesudvalg? Det er let at ironisere over harmonikacv erne. Men de er dyb alvor, der fortæller noget centralt om arbejde og arbejdsvilkår for professionelle i dag og i morgen. Muligheder og trusler eller udfordringer, som det hedder i tidens tale. John Krejsler har med teoretisk inspiration fra de franske filosoffer Gilles Deleuze og Felix Guattari beskrevet de højtuddannede projektansatte som kompetencenomader, og sociologer som Anthony Giddens og Zygmunt Bauman har talt om kosmopolitter og global elite. Med dette teoretiske afsæt vil jeg i denne artikel sætte lys på en gruppe af projektmagere, der ikke er så velbeskrevet, nemlig de projektledere, der er ansat internt i de store velfærdsinstitutioner i Danmark. Det konkrete empiriske materiale er hentet fra den danske gymnasieskole. Et område, hvor de tendenser, der er blevet kaldt moderniseringen af den offentlige sektor, først sent har manifesteret sig, men som nu er under radikal forandring. Peter Henrik Raae og jeg har vinteren 2013/2014 haft lejlighed til at følge implementeringen af den nyeste overenskomst OK13 via to forskningsprojekter: Projekt Velfærdsledelse og projekt Studieretningsgymnasiet (Hjort & Raae 2014).1 Vi undersøger, hvilke former for agens, de nye styringsreformer, herunder OK13, sætter på dagsordenen, og her tegner der sig et klart billede af en ny affektiv agens en gruppe af projektledere eller bløde mellemledere, hvis ansvar bl.a. er at regulere de relationelle processer i organisationen, men hvis indflydelse ikke nødvendigvis er særligt formaliseret. Med dette udgangspunkt er det min hensigt løbende at diskutere, hvad nye typer af arbejde og ansættelsesforhold kan betyde for kvaliteten i og af projektmagernes arbejde. Hvilke konsekvenser på godt og ondt kan den igangværende udvikling få for projektmagernes (arbejds-)liv og for de mennesker, de arbejder (sammen) med? Afslutningsvis vil jeg stille spørgsmålet om, hvordan man kan forstå de nye stridigheder, der kan knytte sig til de professionelles nye status. Har vi at gøre med kampe om anerkendelse eller med arbejdskampe? Men først det mere teoretiske afsæt. Professionelle eller kompetencenomader? John Krejsler publicerede i 2006 artiklen Professionel eller kompetencenomade?, hvor han forudsagde etableringen af en ny gruppe professionelle, kompetencenomaderne, hvis arbejde og arbejdsvilkår på afgørende vis vil blive anderledes end de klassiske professioners: præsternes, lægernes og advokaternes (Deleuze & Guattari 2005 [1987], Krejsler, 2006). Som Krejsler så det, vil professionernes stabile ansættelser typisk i veletablerede professionelle bureaukratier og deres historisk erhvervede faglige autoritet, relative autonomi og kollegiale selvjustits fremover vige for mere dynamiske eller fleksible former for arbejde. Det afgørende bliver ikke via en eksamen at have fået adgang til en profession med uddannelses- og erhvervsmonopol, men

3 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 10 den individuelle evne til at præsentere sine potentialer på rette vis på et i princippet uforudsigeligt arbejdsmarked. Det var på det tidspunkt en yderst interessant pointe, fordi de såkaldt semiprofessionelle i velfærdsstatens institutioner; lærere, pædagoger, sygeplejersker etc. gennem deres faglige organisationer udfoldede intense kollektive bestræbelser på professionalisering. Ønsket var at blive anerkendt som rigtige professioner bl.a. ved hjælp af efter- og videreuddannelse, øget vidensbasering, kompetenceudvikling og etisk selvrefleksion og på det grundlag at opnå bedre arbejds- og lønforhold (Mintzberg, 1982, Abott, 1988, Hjort K., 2008, Ribers, 2013). I dag otte år er senere er den tendens, Krejsler beskrev, blevet et empirisk konstaterbart og diskuterbart (masse-) fænomen. Eksempelvis er omkring 40 % af de danske magistre i dag løstansatte på alternative vilkår som projektansatte, free-lancere eller entreprenører i egne små virksomheder (Scheuer 2011). Men også i de stadigt større velfærdsinstitutioner som gymnasier og professionshøjskoler kan vi som nævnt identificere en voksende gruppe af projektmagere, projektledere eller organisationsprofessionelle, hvis arbejde og arbejdsvilkår ikke er fast definerede som de klassiske professioners. Deres opgaver er at drive organisationens aktuelle og potentielle projekter, dvs. deres arbejde er med begreber hentet fra pædagogisk teori oftest løst defineret og svagt rammesat, og deres arbejdsorganisering foregår ad hoc. (Mintzberg 1982, Bernstein, 2001, Larsen & Hein, 2007, Hjort og Raae 2014). De to grupper af projektmagere, de projektansatte og projektlederne, adskiller sig fra hinanden ved at være i henholdsvis løse, kortvarige ansættelser og mere faste stillinger. Men de ligner også hinanden på væsentlige punkter. For det første har de harmonika-cv et tilfælles. Det vil sige, de er konstant involveret i skiftende identitetskonstruktioner i skiftende relationer og kontekster. Som professionelle projektmagere skal de løbende kunne præsentere den relevante selvrepræsentation. Overbevise skiftende målgrupper om, at netop de har det rette engagement, kompetencer og vilje til at realisere kommende projektopgaver. Her efterspørges altså ikke et fast sammentømret individ med en udelelig identitet, men et fleksibelt menneske eller måske rettere en fleksibel sammenstykning af divider, delpersonligheder, der kan kombineres på forskellig vis alt efter situationen, men som samlet skal tegne billedet af den målrettede karrierevej (Sennett, 2001 [1999], Deleuze & Guattari 2005 [1987]). For det andet bliver de affektive dimensioner af deres arbejde meget centrale. Projektmagere skal ikke kun aktivere kognitive potentialer, men i lige så høj grad affektive evner til at producere og regulere relationer mellem mennesker (Clough, 2007, Hardt, 2003, Hjort 2012). De skal kunne engagere og motivere, håndtere dilemmaer og paradokser, konflikter og interessemodsætninger, dvs. de skal kunne navigere i krydspres eller ligefrem krydsild mellem konkurrerende forventninger og hensyn, interesser og rationaler. Et komplekst, kompliceret og kontingent arbejde, der kræver situationsfornemmelse og evner til at skabe og vedligeholde et personligt netværk, men også skarp prioritering, stram tidsstyring og evner til at skabe og opretholde en personlig integritet og legitimitet (Aili, 2007, Aili & Hjort, 2010). For det tredje er projektmagernes livsbaner og hverdagsliv stærk præget af konkurrence og deraf følgende selektion. Differentieringen mellem A-, B- og C-hold er en tendens, der forstærkes i en tid med økonomisk stagnation og stigende arbejdsløshed. A-holdet, kosmopolitterne eller den globale elite, som Anthony Giddens og Zygmunt Bauman beskriver med henholdsvis identifikation og distance, er den gruppe, der har haft talent og timing til at veksle deres (akademiske)uddannelse og øvrige kulturelle kapital til gangbar mønt i transnationalt arbejdende organisationer. Dermed har de også fået adgang til ny social kapital i kosmopolitiske netværk, der har kunnet bruges til at komme videre i karrieren fra den ene projektansættelse til det næste og endnu bedre job (Giddens, 2000 [1999], Bauman, 2002 [2001]). Den globale elite, som Giddens og Bauman ser den, lever således eksterritoralt i bogstaveligste forstand hævet over jorden i de internationale lufthavne og i det cyperspace, der på en gang gør det muligt at adskille og samle tid og rum. Omkostningerne set fra jordhøjde er de nye fænomener globale pendlerbørn og skype-børnebørn. Forestillingen om at være eller blive global elite kan være en væsentligt drivkraft for projektmagerne, men giver næppe en dækkende beskrivelse af majoriteten. Der er også dem, der bliver hjemme eller som Bauman ville sige det bliver efterladt derhjemme, nationalt, lokalt og organisatorisk. Her kan vi finde B-, og C-holdet. Nogle projektmagere får eller tager muligheden for at skabe et karriereforløb, hvor de permanent får nye udfordring og læringsmuligheder, formaliserede

4 ARTIKEL 11 eller ikke-formaliserede. De får dermed og chancen for at bliver hyperprofessionelle, der kan yde det excellente og lidt til. Mens andre subprofessionaliseres bliver hængende i eller degraderes til rutinefunktioner, de kan være overkvalificerede til, men som de i bedste fald kan få til at se overbevisende ud på cv et. Hvis de ikke out-sources til en eksistens som selvstændige entreprenører, helt eller delvist arbejdsløse, mere eller mindre afhængige af sociale ydelser eller en samboers indtægt. Risikoen for løn-dumpning er således overhængende. Den enkelte kan acceptere ulønnet praktik eller lave lønninger for at få foden inden for i en branche, så de kan komme videre til det næste, mere prestigefyldte men heller ikke nødvendigvis (vel-) lønnede job. Men uanset hvor succesfulde de er eller ikke er, må projektmagerne leve med risikoen for, at noget går galt. Det er ingen sikkerhed for i morgen. Det kan blive et præstationsincitament, men også en stressfaktor, der ikke kun får konsekvenser for projektmagernes eget hverdagsog familieliv, men også for kvaliteten af deres kerneydelse den professionelle kontakt med klienter eller kunder (Arbejdsmiljø 2012). De nye typer arbejde på nye arbejdsvilkår betyder, at de professionelle får ny status, men også at de bliver involveret i nye typer stridigheder, der som jeg vil vende tilbage til kan forstås både som identitetspolitiske kampe om anerkendelse og status og som økonomisk politiske kampe om løn- og arbejdsforhold. (Fraser & Honneth 2003, Magisterbladet 2014). Jeg vil eksemplificere dette med de aktuelle forandringer i karrieremønstre og karrieremuligheder i gymnasieskolen. Karrieremønstre i gymnasiet Der findes stort set ingen undersøgelser af karriereveje i den danske gymnasieskole. Undtagelsen er Marianne Abrahamsens afdækning af, hvilken betydning køn har for muligheden for at nå gymnasiets topposition som rektor. Resultaterne er interessante, fordi de tegner et karrieremønster på nationalt plan, der svarer til den mønster, som Giddens og Bauman beskriver globalt. Abrahamsens undersøgelse giver ikke belæg for at hævde, at når danske kvindelige akademikere meget sjældnere end mænd opnår en toppost, så skyldes det kønsdiskrimination eller hensyn til børn og familie. Til gengæld peger undersøgelsen på to forskellige karrierestrategier kaldet domænebyggeri og chancerytteri. Domænebyggerne bliver hjemme på egen skole og udvider gradvist deres revir med udgangspunkt i de kompetencer og kontakter, de efterhånden opbygger. Chancerytterne rejser hjemmefra og prøver lykken i nye ansættelser andetsteds, eksempelvis i den offentlige administration eller det private erhvervsliv, hvorefter de vender hjem til et job højere oppe på karrierestigen. Et skridt til siden og et op. Begge strategier kan benyttes af såvel kvinder som mænd, men undersøgelsen tyder på, at chancerytteriet er den mest effektive strategi og den benyttes af langt flere mænd end kvinder (Abrahamsen 2009, Abrahamsen & Hjort 2012, Abrahamsen 2013). Bortset fra muligheden for at blive rektor eller en af 2-3 inspektorer har det imidlertid været småt med karrieremuligheder i gymnasieskolen. Selvom gymnasiets lærere sjældent har defineret sig selv som professionelle, så har gymnasieskolen traditionelt kunnet karakteriseres netop som et professionelt bureaukrati. Hvert fag og de enkelte lærere har haft hvert sit relativt autonome område at agere indenfor. De har ladet sig styre af eller har styret efter fagets videnskabelige standarder og de pædagogiske praksisformer, der historisk bl.a. via pædagogikum er blevet skabt og genskabt som institutionaliseringen et fag, en klasse, en lærer, et klasseværelse. Et fænomen også kaldet den privatpraktiserende lærer (Raae, 2005). Denne situation er i dag under radikal forandring. Gymnasieskolen er det område i den danske offentlige sektor, der senest er blevet omfattet af de forandrede styringsprincipper, der er karakteristiske for den moderniserede offentlige sektor: New Public Management eller konkurrenceudsættelse, koncern- og kontraktstyring (Hjort, 2001, 2005, 2008, 2012, Pedersen, 2011). Sammenlignet med ungdomsuddannelserne i de øvrige nordiske lande er det klassiske danske dannelsesgymnasium aldrig tidligere blevet rigtigt reformeret. Det er uden større strukturelle forandringer vokset fra omkring 1970 at rumme 8% af en ungdomsårgang til i dag, hvor ca. 70% af de unge som nævnt tager en gymnasial uddannelse på STX, HTX, HHX eller HF. Men lige nu går det til gengæld hurtigt. Hvad vi i dag kan diagnostisere som den tredobbelte gymnasiereform indholdsreformen 2005, ejerskabsreformen 2008 og overenskomsten 2013 repræsenterer afgørende styringsreformer og dermed også afgørende organisationsændringer, der gør anderledes karriereveje mulige for nogen og muligvis umulige for andre (Hjort & Raae, 2012, Raae & Jørgensen, 2013).

5 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 12 Strategiske udfordringer Samlet set repræsenterer de tre gymnasiereformer en hyperkomprimeret bevægelse, hvor den klassiske offentlige regelstyring erstattes af mål- og rammestyring, dvs. udfoldes til ikke kun at omfatte omfatte regelstyring, men også proces og præstationsstyring. Det er imidlertid ikke kun en hyperkomprimeret, men også en hyperkompleks proces. Indholdsreformen 2005 sigter som bekendt mod at erstatte fag med faglighed, forstået som tværfaglighed eller fagligt samspil, udskifte den traditionelle lærerrolle med rollen som vejleder eller coach og flytte fokus fra undervisningen til elevernes læring. Men samtidig repræsenterer reformen som politisk forhandlet kompromis også en retraditionalisering, hvor bestemte faglige elementer og genrer kanoniseres (Hjort 2010). Overgangen til statsligt selveje i 2008 giver på den ene side de enkelte gymnasieskoler frihed til selv at agere strategisk, eksempelvis via investeringer i bygninger og udbud af særligt attraktive studiretninger. Men selvejet indebærer også retten til at gå fallit, ligesom skolerne fremover hver især vil blive gjort ansvarlige for at leve op til politisk fastsatte præstationskrav som karakterniveau, gennemførselshastighed og socio-kulturel løftekraft (KPI-er, Key Performance Indicatorer, Undervisningsministeriet, 2012). Den nye overenskomst giver muligheder for nye former for dynamik og fleksibilitet i tilrettelæggelse af gymnasieskolerne uddannelse af eleverne, men knyttes paradoksalt nok også sammen med en tidligere ukendt mulighed for tidsregistrering og tilstedeværelsespligt. Osv. (Hjort & Raae, 2012, Hjort, 2012, Raae & Jørgensen 2013, Hjort & Raae 2014). Reformerne stiller således gymnasiernes ledelse der i alle styringsdokumenter udpeges som de ansvarlige for implementeringen over for en lang række presserende og komplicerede eksterne og interne strategiske udfordringer. De eksterne består bl.a. i at kunne placere sig strategisk hensigtsmæssigt, dels i forhold til konkurrenter og alliancepartnerne på de øvrige gymnasieskoler, dels i forhold til ministerium og lokale aktører, samarbejdspartnere, regionale fonde, presse, forældregrupper osv.. Men det er de interne strategiske udfordringer, der er de mest interessante, når vi talet om de nye projektmagere og deres mulige karrieremuligheder. Overordnet set bliver den interne opgave for de nu styrkede centrale ledelser at dynamisere organisationen. Traditionelle forståelser af fag, undervisning og opgaver skal sættes i spil, så der kan udvikles nye måder at arbejde på. Det forudsætter delegering af ledelsen, så enkeltindivider og teams får mulighed for at være initiativrige eller innovative. Men de nye initiativer skal jo ikke bare blomstre usorteret. De skal prioriteres og koordineres, hvis ikke organisationen skal hyperaktiveres (der sættes så mange aktivteter i gang, at ingenting bliver til noget) og løbe risikoen for at dekoble (een ene hånd ikke ved, hvad dem anden gør). Der skal rationaliseres, så ressourcerne, herunder lærernes tid og lokalerne bruges mest effektivt. Det kalder på en ny form for centrering, hvor den centrale ledelse f.eks. gennem MUSsamtaler kommer tæt på den enkeltes arbejde og arbejdstidsforvaltning. Arbejdstidsforvaltningen er ikke mindst central i et økonomisk perspektiv. Lærerlønningerne er den største udgift for skolerne, og de kan udover selv at skulle finansiere den 6% lønforforhøjelse, som lærerne fik ved overenskomsten se frem til årlige besparelser på mindst 2% de næste år. Det er heller ikke vanskeligt at forestille sig, at lærernes bidrag til at opfylde de eksterne præstationskrav også bliver interessant at kontrollere på sigt, og her kan resultatløn ikke kun til lederne som i dag men også til lærerne komme på dagsordenen. I den nuværende situation er de nye kodeord imidlertid tæt-på-ledelse, pædagogisk ledelse, dialogisk ledelse eller tilldsbaseret ledelse. Men hvem skal i grunden udføre dette nye arbejde, hvordan og med hvilke konsekvenser? Ny agens Vores materiale peger entydigt på, at en ny agens er under konstruktion på gymnasieskolerne. En voksende gruppe af formaliserede eller ikke-formaliserede mellemledere eller projektansvarlige. Gruppen kan konstituteres ovenfra gennem ansættelser af et antal uddannelsesledere eller pædagogiske ledere, der bliver en del af den formelle ledelse. Men den kan også konstitueres nedefra gennem rekrutering fra de koordinationsudvalg, der nu nedsættes mange steder, eller fra den underskov af koordinatorer, der er vokset frem siden reformen i 2005: fag-, faggruppe og fagbaseledere, teamkoordinatorer eller teamledere, studieretningskoordinatorer eller tovholdere, studierejseansvarlige, AP-, AT- og SPP koordinatorer osv.. Ofte placeret i matrix-lignende strukturer, men ikke nødvendigvis med formelle kasket, koordinationsredskaber og ledelsesbeføjelser, endsige tidskompensation eller løntillæg. En situation, der sagtens kan forandre sig. I

6 ARTIKEL 13 hvert fald formulerer mange af rektorerne, at effektive kommandoveje og incitamentsstrukturer bliver vigtige, når intentionerne bag OK13 skal realiseres. Den nye gruppe af projektansvarlige er helt nødvendige for organisationens funktionsevne. En udvidet central ledelse er forudsætninger for at gennemføre de mange MUS eller dialogsamtaler, som OK13 aktuelt udmøntes i, og som rektorerne umuligt kan overkomme alene. Og decentrale projektansvarlige er på grund af deres nærmere kendskab til fagene, undervisningen og eleverne nødvendige for at kunne bidrage til den didaktiske rationalisering af skolens arbejde. Didaktisering bredt forstået som tilrettelæggelse af det faglige arbejde, så eleverne får de bedste muligheder for at lære sig det kan som bekendt foregå på mange måder. Men i den aktuelle situation, bliver det afgørende kriterium for de didaktiske valg, spørgsmålet om tid: Forelæsninger kan spare tid, der i bedste fald kan bruges på at forøge antallet af timer, hvor eleverne alene eller i mindre grupper kan mødes med lærerne. Opgaveretning kan prioriteres, så der rettes selektivt ift. specifikke fejltyper, og undervisningsforløb kan planlægges i teams og genbruges af flere. Osv. Hvis en dialog om dette skal foregå kvalificeret, kræver det kendskab til, hvad der tales om. Set fra et professionsteoretisk synspunkt foreligger her altså både mulighed for hyperprofessionalisering og subprofessionalisering. Nogle kan blive superdygtige eller ekscelente, dvs. hyperprofessionaliseres, fordi de konstant får nye faglige udfordriger: kendskab til nye fagområder og deres videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske grundlag, tættere bekendskab med eleverne og deres forskellige måder at arbejde og lære på og nye ideer til, hvordan vejledning og feed back kan fungere bedst muligt. Mens andre løber risikoen for subprofessionalisering, fordi deres arbejde i stigende grad standardiseres og rutiniseres, dvs. at de i stadigt mindre omfang deltager aktivt og selvstændigt ikke kun at udføre men også i at undersøge og udvikle deres arbejde, sådan som det skulle være karakteristisk for professionelle (Rothuizen 2013). Affektiv agens Den nye agens i gymnasieorganiseringen aktualiserer de sædvanlige problemstillinger for projektmagere: Konstruktionen af et CV, de affektive dimensioner af arbejdet og spørgsmålet om selektion: Reformeringen af gymnasieorganiseringen giver ildsjælene eller de initiativrige projektmagere nye arbejdsmæssige muligheder og på sigt antagelig også formelle karrieremuligheder. De behøver ikke føle sig bundet af at være havnet i gymnasieskolen, de kan tværtimod gennem de nye jobtyper udvikle og udvide deres cv, så de senere har bedre muligheder for at søge videre. Enten inden for deres egen organisation eller i andre. Mange rektorer i dag er også opmærksomme på den form for talentpleje, der ligger i at give de yngre lærere tilpasse udfordringer, herunder muligheder for efter- og videreuddannelse, også selvom det implicerer risikoen for, at organisationens investeringer går til spilde, hvis projektmagerne på et tidspunkt søger nye græsgange. Til gengæld forpligter projektmagerne sig på at tilpasse sig organisationen ved at investere et permanent personligt engagement i de projekter, de er involveret i. De skal sælge deres sjæl, men kun så længe projektet varer. Her bliver de affektive dimensioner af arbejdet også tydelige. Projektorganisering og mellemledelse rummer stadig mange kognitive og logiske, praktisk-admonistrative elementer Men talen om nærhed, dialog og tillid taler sit tydelige sprog. Også om det, der ikke tales om: potentiel distance, envejskommunikation, kommandoer, kontrol og mistillid i stadig større organsationer domineret af en topledelses og en ekstern bestyrelses strategiske beslutninger. Mellemlederne bliver dem der som en rektor formulerer det skal levere presset ud, og som derfor også selv bliver pressede. Ikke kun mellem ledelsen og kollegerne, men også mellem de meget forskellige krav og forventninger, interesser og rationaler, der er repræsenteret i og omkring organisationen. Hvordan balanceres hensynet til enkeltpersoner med gruppeinteresser? Hvordan forenes faglige hensyn med elevernes ønsker og behov? Hvordan håndteres planlægning, opsamling og evaluering under hensyntagen til de praktiske og tekniske realiteter? De nye projektansvarlige får her rig mulighed for at træne og udvikle deres evner for kommunikation, samarbejde, processtyring og navigation i organisatoriske netværk, men de kan også risikere at havne i et krydspres eller direkte en krydsild hvor lige meget, hvad de gør, så er noget galt eller nogen bliver gale. Endelig er der spørgsmålet om selektion: Hvem vil og kan påtage sig de nye opgaver? At blive en del af den formelle, permanente ledelse vil antagelig en tid endnu forudsætte et langt cv, dvs. en vis alder og erfaring. Men andre nye poster vil antagelig blive besat med yngre mennesker i 30 erne, der har energien og ambitionerne og ofte et familieliv med små

7 14 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser børn. Vi har endnu ikke nogen tal på det. Marianne Abrahamsen er i forlængelse af sin tidligere undersøgelse af køn, karriere og ledelse i gymnasiet ved at gennemføre et nyt studie med fokus på mellemlederne. Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den kønsskævhed, vi ser på rektorniveau, reproduceres. Tværtimod. Mange yngre kvinder står klar til at tage førertrøjen på. Til gengæld ser det ud til, at den traditionelle dominans af projektdrivere med humanistisk-samfundsvidenskabelig baggrund, typisk dansk og samfundsfag er ved at aftage til fordel for mellemledere med en baggrund inden for de matematisk-naturvidenskabelig fag og f.eks. idræt. Men det kunne også være interessant at vide mere om, hvorvidt den sociale- og kulturelle baggrund spiller en rolle i rekrutteringen, og så er det jo også spørgsmålet om sundhedskapital : Hvem har de fysiske og psykiske kræfter til at deltage i et kapløb, der nok er spændende og adrenalinproducerende, men hvor der også uafbrudt skal præsteres det bedste (Abrahamsen 2013, Larsen, 2013)? Kollegakonstruktioner En af de arbejsmiljøbeslastningerne ved (mellem-)lederjobbene er den åbne kontor-dør hvis en sådan dør eksisterer nemlig lederens eller koordnatorens principielle tilgængelighed 24-7, personligt eller via net. Risikoen er ikke kun det grænseløse arbejde, men også det afbrudte arbejde, for ikke at tale om det multiple arbejde, hvor opgaver, der ikke kan udføres samtidigt, skal udføres inden for samme tidsrum. Eksempelvis personlig kontakt og netopgaver. Det er en udfordring, der giver træning i multitaskning, men som også disponerer for stress, dvs. kalder på systematisk prioritering og grænsesætning, hvis ikke stres- sen skal forplante sig i organisationen fra stressede ledere til stressede lærere og elever, der bruger mere tid på at forsøge at orientere sig i uklare situationer, end på den faglige fordybelse, der er så efterlyst2 (Aili 2007, Aili & Hjort, 2010, Hjort 2012, www. dr.dk/2014). Mange gymnasieskoler forsøger i øjeblikket at håndtere disse problemstillinger ved at udarbejde udførlige strategiplaner på en lang række områder, f.eks. med hensyn til IT og elev-trivsel, kombineret med detaljerede manualer for ansvarsdelegering og arbejdsprocedurer, f.eks. i forbindelse med teamarbejde. Kærlighed og klare regler kunne være mantraet for god skoleledelse. Men af og til får (mellem-) lederne også nok. I vores interviewmateriale dominerer kærlighedens kode ønsket om at hjælpe de kære kolleger eller medarbejdere til at udvikle sig. Jævnfør formuleringerne om dialog og tillid. Men vi kan også se andre kollegakonstruktioner titte frem: Kollegerne er ikke bare kære. De er også krævende børn, der burde have et spark, så de kunne blive mere kompetente. Selv tage ansvaret på sig og ikke komme rendende i tide og utide og bede ledere eller koordinatorer løse problemerne. Det er ikke en børnehave det her!. Tænk selv alt kan ikke skrives ned i detaljer!. Så her stikker den gode gamle (grundtvigianske) selvforvaltningstradition hovedet frem igen, selvom det er lidt forbudt, nu ledelse skal være i centrum (Andersen, 2001, Raae 2012, Hjort 2014). Og så er der endeligt spørgsmålet om konkurrencer og alliancer på skolerne. Reformerne, ikke mindst OK13, har foranlediget store opbrud i etablerede formelle strukturer, eksempelvis er tillids-

8 ARTIKEL 15 Kollegerne er ikke bare kære. De er også krævende børn, der burde have et spark, så de kunne blive mere kompetente. Selv tage ansvaret på sig og ikke komme rendende i tide og utide og bede ledere eller koordinatorer løse problemerne. Det er ikke en børnehave det her!. Tænk selv alt kan ikke skrives ned i detaljer! repræsentanternes og det pædaogiske råds roller stærkt formindskede. Men de nye ledelsesbeføjelser kan også bruges til at anfægte traditionelle mere uformelle magtbastioner på skolerne, jævnfør betegnelsen det brune hjørne som metafor for en tung lærergruppe med modstand mod forandring. I de bedste versioner kan der skabes rum for initiativer og individer, der har været udgrænsede af en vanepræget konsensuskultur. I de mindre heldige versioner er risikoen en ny form for politisering af organisationen, dvs. en polarisering mellem grupper, der formaterer sig ved f.eks. mere eller mindre åbenlyst at være for eller imod den aktuelle ledelse/de aktuelle ledelespersoner. Her kan det være på sin plads at nævne, at ligesom god ledelse er en god ting, så kan dårlige ledelse også have meget produktive effekter i en organisation, fordi alle gode kræfter samler sig om at gøre det gode i modsætning til den dårlige leder. Hvordan projektmagerne eller de bløde mellemledere placerer sig i den type spil bliver imidlertid afgørende for deres egen legitimitet. Fristes de til mere eller mindre uhellige alliancedannelser med diverse strategiske kræfter i organisationen, eller formår de at holde deres sti ren, når ikke kun kære og kompetente, men også kalkulerende kolleger henvender sig. I værste fald er risokoen en balkanisering, hvor organisationen bliver åbentlyst dysfunktionel, og stridende parter systematisk spænder ben for hinanden. Anerkendelse eller arbejdskamp I et spørgeskema til deltagerne i de to projekter Velfærdsledelse og Studieretninger har vi spurgt de involverede om deres syn på OK13. Materialet er for spinkelt til, at der kan konkluderes på det, men det giver et fingerpeg i retning af, hvad vi også har kunnet konstatere gen-

9 Gjallerhorn 19 Tema: Professioner og professionsuddannelser 16 nem interviews og observationer. Rektorerne og medlemmerne af den øvrige formelle ledelse er de mest optimistiske med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt OK13 kan bidrage til skoleudvikling hvad de jo også skal være i embedsmedfør mens de menige medarbejdere er de mest skeptiske blandt begrundet i risikoen for uretfærdig arbejdsfordeling og grænseløst arbejde. Mellemlederne placerer sig tilsyneladende der, hvor de er placeret: midt imellem! De kvalitative kommentarer i spørgeskemaerne rummer imidlertid en anden interessant pointe. Nogle argumenterer pro andre contra OK13. Men på tværs af reformoptisme og reformkritik løber et anden skillelinje. Stridighederne omkring overenskomsten kan ses som et spørgsmål om anerkendelse, dvs. som identitetspolitik eller som et spørgsmål om fordeling af resourcer, dvs. som en kamp om løn- og arbejdstid. Et skelnen, der med udgangspunkt i debatten mellem Nancy Fraser og Axel Honneth, kan tematiseres som forskellen mellem Recognition or Redistribution (Frasen & Honneth 2003). Når vores respondenter taler inden for anerkendelsesdiskursen, så lægger de uanset om de udtaler sig negativt eller positivt om OK13 vægt på, at forløbet af overenskomstforhandlingerne kunne forstås som en miskendelse eller krænkelse, der har demotiveret lærerne, og som gør det nødvendigt med en indsats for at opbygge en ny form for tillid. Når vores respondenter taler inden for arbejdskampsdiskursen, så understreger de tilgengæld også på tværs af holdninger at det her handler om magt og penge. Det sjove er, at såvel ledere som medarbejdere kan svinge rundt mellem de to diskurser, alt efter hvad de taler om. Det er med andre ord nærliggende at fortolke deres diskursive praksis som en forsøg på at håndtere de paradokser, dilemmaer og ambivalenser, der knytter sig til den nye gymnasieorganisering: Hvorvidt det der foregår er logisk eller ulogisk, rigtigt eller forkert, godt eller dårligt kommer an på Måske nærmer vi os også her det centrale for MIG A/S international. Er det afgørende stræben efter anerkendelse med de risici, det indebærer, eller er det spørgsmålet om brød på bordet med de afsavn, det måtte medføre? Det rigtige valg eksisterer ikke. Den kroniske misfornøjelse eller miskendelse af sig selv lurer og kan på godt og ondt sætte det kontemplative eller spirituelle på dagsordenen. Men muligvis også en hel masse andet. Det vil vise sig. Bibliografi (2014). Hentet fra Magisterbladet. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= Hentet fra retsinformation. Abott, A. (1988). The system of professions. An essay on the division of expert labor. Chicago: The University of Chicago Press. Abrahamsen, M. (2012). Domainbuilding or Risktaking. Journal of Public Administration and Governance, vol. 2, no. 3. Abrahamsen, M. (2013). Balancer på toppen. Gymnadiepædagogik nr. 91. Abrahamsen, M. (2009). Ledelse til en forandring: En undersøgelse af ledelse og ledelsesmuligheder på to gymnasier. ph.d. afhandling. Odense: Syddansk Universitet. Aili, C. (2010). Prioriteringskompetence konkurrerende välfärdsprincipper og nye krav på de professionelle. I G. &. Barnte, Dilemman i skolen aktuelle utmaninger och professionelle omställinger. Kristiansstad: Kristiansstad University Press. Aili, C. (2007). Time-formatives and intermittent work School and Teachers Work in Practice. I A. e. ed, In Tension between Organization and Professions. Prifessionals in Nordic Public Serviice. Lund: Nordic Academic Press. Andersen, N. A. (2001). Kærlighed og omstilling italesættelsen af den offentligt ansatte. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Arbejdsmiljø, N. C. (2012). Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark København: Nationale Center for Arbejdsmiljø. Bauman, Z. (2002 [2001]). Fællesskab en søgning efter identitet i en løbsk verden. København: Hans Reitzels Forlag. Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt. København: Akademisk Forlag. Bøje, J. K. (2008). Gymnasiereform 2005 professionalisering af lærere, ledere og elever. Odense: Gymnasiepædagogik no. 66. Clough, P. T. (2007). The affective Turn Theorizing the Social. Durham: Durham University Oress. Deleuze, G. (2005). Tusind Platauer. København: Det Kongelige Danske Akademise Billedskole. Deleuze, G. G. (2005 [1987]). Tusind Plauteauer. København: Det Kongelige Danske Akademis Billedskole. Fraser, A. og Honneth, A. (2003). Redistribution or Recognition. London: Verso. Giddens, A. (200 [1999]). En løbsk verden. København: Hans Reitzels Forlag. Hardt, M. (2003). Affective Labor. org/node/60 retrieved Hjort, K. (2012). Mellem solospil og solidaritet om strategisk selvstyre. I K. P. Hjort, Det styrer for vildt om paradokser i styring af pædagogik. Århus: Klim. Hjort, K. (2014). Velfærdsledelse i gymnasiet hvorfor og hvordan? København: Rektorforeningen. Hjort, K. (2014). Adgang til læring og omsorg om nogle af konkurrencestatens konsekvenser. I K. I. ed., Læring i Konkurrencestaten kapløb eller bæredygtighed (s ). København: Samfundslitteratur. Hjort, K. (2008). Demokratiseringen af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets-

10 ARTIKEL 17 forlag. Hjort, K. (2012). Det Affektive Arbejde. København: Samfundslitteratur. Hjort, K. (2001). Moderniseringen af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hjort, K. (July 2010). Non Sense? A Discourse Analysis of the Danish Upper Secondary Schoo Reform International Journal of Education. Hjort, K. (2008). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hjort, K. (2012). Til dem der har... om strategi og spin. I K. P.-H. Hjort, Det styrer for vildt. Om Paraksal styring af Pædagogik. Århys: Klim. retrieved (2014). (u.d.). b.dk/nationalt. ( ). dr.dk. Hentede ( ). dr.dk. Hentede 2014 Krejsler, J. (4 2006). Professionel eller kompetencenomade? Hvordan taler man meningsfyldt om professionel udvikling=. Nordisk Pedagogisk Tidsskrift, s Larsen, B. &. (2007). De nye professionelle Fremtidens roller for de veluddannede. Kbh.: Jurist og Økonomforbundets Forlag. Larsen, K. (2013). New Health Risks and Personal Investment in the body in the context of changing Nordic Welfare States. I I. &. Harsløf, Changing social risks and social policy adaption in the Nordic welfare States. Palgrave Macmillian. Mintzberg, H. (1982). Structure in Fives: D esigning Effective Organizations. Ndew York: Prentice Hall Business & Economics. Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Ribers, B. (2013). Den professionsetiske matrix. I T. &. Ankerstjerne, Håndbog til Pædagoguddannelsen ti perspektiver til pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Rothuizen, J. (2013). Hvordan uddannes pædagoger. København: BUPLs forlag. Raae, P. (2013 4). OK13 mellem NPM og NPG? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Raae, P. (2012 Vol 3-4). Den nordiske uddannelsesmodel og det danske gymnasium. Nordic Studies of Education. Raae, P. (2005). Træghedens rationalitet gymnasiet og det forandrede forandringspres. Odense: Dansk Institit for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet. Scheuer, S. (1/2011). LO: Dokumentation: Tema: Atypiske ansættelser på det danske arbejdsmarked. Charlottenlund: LO. Sennett, R. (2001 [1999]). Det fleksible menneske eller Arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Gjern: Hovedland. Undervisningsministeriet. (2012). Udbudsmateriale. Hentede fra Ministerietsudbud/ /media/uvm/filer/om%20os/ PDF12/Udbud%20uni%20c/121213%203%20 Bilag%202%20til%20Udbudsmateriale%20%20 Baggrundsinformation%20og%20eksempler%20 p%c3%a5%20arbejdsopgaver.ashx. (Endnotes) 1 Projekt Velfærdsledelse er støtte af Moderniseringsstyrelsen og gennemføres i samarbejde med Rektorforeningen. Studieretningsprojektet er støtte af GL og Rektorforeningen og gennemføres i samarbejde med 2 københavnske gymnasier. Begge projekter tager udgangspunkt i den seneste overenskomst OK13, der ophæver de kollektive aftaler om faste forberedelsestider knyttet til undervisningstimerne i de enkelte fag og erstatter dem med forhandlinger om arbejdsopgaver mellem den individuelle medarbejder og ledelsen inden for normaliseret ramme på i gennemsnit 37 timer ugentligt og med mulighed for tidsregistrering og tilstedeværelsespligt. Det samlende spørgsmål for de to forskningsprojekter har været hvilke muligheder og udfordringer knytter sig til OK13?. Projekterne bygger på analyser af centrale styringsdokumenter knyttet til den tredobbelte gymnasiereform, 2005, 2008 og 2013, interviews med rektorer og mellemledere, observation af lærernes teamarbejde samt en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og lærere. 2 Vi har desværre ikke opdaterede tal til belysning af gymnasielærernes arbejdsbelastning og stressrisiko efter OK13. Men i forskningsprojektet Gymnasiereform 2005 blev lærerne på 4 danske gymnasieskoler bedt om at angive, hvad den første gymnasiereform havde betydet for deres arbejdsbelastning (Bøje et al. 2008). Tallene lå dengang meget højere end tallene fra en landsdækkende undersøgelse af magistres arbejdsbelastning ved den danske kommunalreform (Magisterbladet 4/08). Blandt gymnasielærerne angav 86 % større arbejdspres mod 53 % ved kommunalreformen. 49 % af gymnasielærerne angav at opleve stress-symptomer som hovedpine, hjertebanken, tristhed og søvnløshed mod 48 % ved kommunalreformen, og 86 % af gymnasiets lærere angav at have fået mindre tid til at løse deres opgaver mod 38 % af de ansatte i kommunerne. I en undersøgelse fra september 2008, dvs. efter selvejereformen svarede 37 % af de danske gymnasielærere, at de ikke ville være i jobbet om 5 år. Heraf ville 25 % gå på pension eller efterløn. Disse tal skal dog læses med forbehold for aldersprofilen blandt de ansatte i gymnasieskolen (Bøje, 2008).

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser Katrin Hjort Professor Syddansk Universitet Dansk-Norsk Konference DET AFFEKTIVE ARBEJDE: Arbejdet med at understøtte

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Tendensen mod mellemlederne. Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1

Tendensen mod mellemlederne. Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1 Tendensen mod mellemlederne Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1 1. Modernisering og de modsætningsfulde forventninger 2. OK13 og det interne ledelsesrum 3. Mellemleder/hybridleder Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser på de gymnasiale uddannelser Samling af plancher udarbejdet af grupperne på informationsmøderne 10. og 16. september 2015 i henholdsvis Vejle og Roskilde med deltagelse af ledere og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

Velkommen. Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere