Indholdsfortegnelse...1

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Kapitel Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring...6 Kapitel 2 Metode Valg af teori Metodiske overvejelser i forbindelse med videnskabsteoretisk tilgang Afgrænsning Afgrænsning vedrørende opgavens variabler Redegørelse for tværfagligheden i vores projekt Projektdesign Analysestrategi Kapiteloversigt...16 Kapitel 3 Danida Præsentation af Danida Danida udviklingspolitik Budgetstøtte Resultatkontrakter og andre tiltag, det egentlige samarbejde...26 Kapitel 4 Paris-erklæringen Præsentation af Paris-erklæringen Baggrunden bag og antagelser om effektiv udviklingsbistand i Paris-erklæringen...28 Kapitel 5 Den parlamentariske styringskæde og forhandlingsøkonomi Den parlamentariske styringskæde og generelt om demokrati-opfattelser

2 5.2 Teori om forhandlingsøkonomi og andre perspektiver...35 Kapitel 6 Det komplekse udviklingsmiljø og dets aktører Det komplekse udviklingsmiljø og dets aktører Rigsrevisionen Det duale marked for u-landshælp og idealmodellen Forholdet mellem befolkningen og udviklingsbistand...43 Kapitel 7 Analysen Paris-erklæringens indflydelse på Danida Empirisk undersøgelse af befolkningens forhold til udviklingsbistanden Metodisk vurdering af empiriens anvendelighed og styrke Det offentlige debats karakteristika...53 Kapitel 8 Diskussion...59 Kapitel 9.0 Konklusion...68 Kapitel 10.0 Perspektivering...69 Kapitel 11.0 Litteraturliste...71 Kapitel 11 Bilag Gallup-undersøgelsen Illustration af Paris-erklæringen om bistandseffektivitet Indikatorer Forelæsning v. Jakob Torfing d Mail-korrespondance med Analyse Danmark...100

3 Kapitel Indledning Den danske udviklingsbistand har igennem mange år modtaget international anerkendelse, blandt andet for sin fattigdomsorienterede prioriteter i udviklingsbistanden (Hertz 2007:6). Inden for de seneste år er der i Danmark sket en ændring af politikkerne på udviklingsområdet, hvilket har haft betydning for alle involverede partner i udviklingsmiljøet. Den danske udviklingsbistand har tidligere været oppe over 1 % af BNI i 2003 (Mellemfolkeligt Samvirke A), men er nu faldet, og regeringen sigter i 2009 efter, at den skal udgøre 0,82 % af BNI (Danida 1). Evalueringer og reformer præger udviklingsbistanden, der er blevet et emne, hvortil der eksisterer mange forskellige holdninger. Henrik Brade Johansen, seniorprojektchef i Cowi 1, beskriver, at udviklingsbistanden er blevet genstand for politisk spil (Davidsen-Nielsen 2002). OECD rejste i 2007 en række kritikpunkter overfor Danida, hvoraf en del af disse afspejler ændringen af Danidas arbejde og prioriteter, der er sket indenfor de seneste år. OECD har således kritiseret Danida for, at der er blevet skåret i oplysningsarbejdet, og de opfordrer til, at man igen styrker dette område i samarbejde med NGO erne. Kritikken lyder også på, at de mange udviklingspolitiske initiativer undergraver de langsigtede mål, og at de lægger pres på administrationen. Endvidere er Danida blevet kritiseret for, at man har skåret 25 % ned i personalegruppen, der administrerer bistanden. Man frygter at yderligere nedskæring vil forringe bistanden, og man pointerer, at ambassaderne er under betydeligt pres efter decentraliseringen. Desuden vurderer OECD, at Danmark ikke er nok risikovillig i deres udviklingsbistand, og opfordrer til større mod til at eksperimentere og mindre hensyntagen til den danske befolkningsvelvilje (Mellemfolkeligt Samvirke B). Der er således også sket ændringer af prioriteterne for bistandsarbejdet og i måden, der gives bistand på (Hertz 2007:6). Udviklingsbistand er altså et emne, præget af mange ændringer og mange holdninger. Med udgangspunkt i nogle af omdiskuterede aspekter vil vi gå ind og analysere et af de dilemmaer, som eksisterer i udformningen af dagens og fremtidens udviklingsbistand. 1 Cowi er en dansk konsulentvirksomhed, der løser opgaver for Danida. 3

4 1.1 Problemfelt Danmark skrev i 2005 under på Paris-erklæringen sammen med en lang række multilaterale organisationer, donor- og modtagerlande, der har til formål at forbedre det internationale bistandssamarbejde og skabe en mere effektiv bistand. Danmark har igennem denne erklæring forpligtet sig til at indrette sin bistandspolitik efter en række hovedprincipper, heriblandt fokusset på at skabe større ejerskab ved i større grad at tilpasse sig donorlandenes prioriteter og strukturer (Udenrigsministeriet A). Paris-erklæringen er blandt andet skabt på baggrund af en fælles enighed om, at den hidtidige udviklingsbistand ikke har været effektiv nok og har manglet bæredygtige resultater, idet modtagerlandenes forvaltninger ikke er blevet inddraget (Bach 2008:423). I den anden ende af udviklingsbistandens spektrum sker der imidlertid også ændringer. Den danske befolkningsholdning til udviklingsbistand har altid været relativ høj (OECD 2003:83f), men flere undersøgelser viser, at opbakningen er dalende i disse år, jf. afsnit 6.1 om befolkningens forhold til udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden bliver af kritikerne anset for at være nytteløs og for at forsvinde i korruption (Bilag 11.1). Denne udvikling får bl.a. rigsrevisionen til at kritisere Danida for at være for dårlig til at fremvise resultater overfor befolkningen (Davidsen-Nielsen 2002). Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vurderer, at Danmark imidlertid har svært ved at leve op til intentionerne i Paris-erklæringen. Han mener, at en del af årsagen er, at Paris-erklæringens målsætninger er i direkte modstrid med behovet for kontrol af egne bistandsmidler, behovet for fremvisning af resultater og de mange politikker Danmark har på området (Engberg-Pedersen 2007:45ff). Denne holdning er i tråd med OECD s, der i 2007 offentliggjorte en rapport om den danske udviklingsbistand, hvor man til trods for megen ros konkluderede, at man kunne kritisere den danske bistand på en række punkter. Disse kritikpunkter vakte vores opmærksomhed og specielt kritikpunktet som lød at Danmark er for lidt risikovillig i forhold til at udvikle nye udviklingsprogrammer. Der hentydes til Rigsrevisionens store indflydelse på dansk udviklingsbistand og på regeringens behov for at kunne fremvise resultater for Folketinget. Det betyder, at der eksperimenteres for lidt, hvilket hæmmer udviklingen af nye måder at arbejde på og modtagerlandenes ejerskab til programmerne. (Mellemfolkeligt Samvirke B). 4

5 Ud fra Lars Engberg-Pedersens, OECD s og Rigsrevisions kritik kan vi se, at der tegner sig et billede af, at den danske bistand forpligter sig på to modstridende områder, hvor behovet for kontrol og resultater kan siges at modstride Paris-erklæringens mål om øget ejerskab og tilpasning i donorlandene. Dette billede er den grundlæggende antagelse for vores opgave, hvorfor vores problemformulering lyder: 1.2 Problemformulering Hvorvidt står Danida i en modsætning mellem på den ene side Paris-erklæringens mål og på den anden side behovet for kontrol og resultater fra befolkningen? 1.3 Arbejdsspørgsmål Ud fra opgavens problemfelt har vi opsat en række arbejdsspørgsmål for at være i stand til at skabe klarhed over de underemner, vi vil beskæftige os med undervejs i denne opgave. Formålet med disse spørgsmål er at lede analysen ind på det relevante spor og styre samt begrænse svaret på problemformuleringen. - Hvad er Paris-erklæringens mål? - Hvilke teorier og antagelser om effektiv udviklingsbistand er Paris-erklæringen bygget på? - På hvilken måde kommer Paris-erklæringen til udtryk i Danidas udviklingsbistand, og hvor langt er Danida nået i forhold til at opfylde Paris-erklæringens mål? - Hvorvidt kan befolkningen øve indflydelse på Danidas politik ud fra et teoretisk perspektiv? - Hvad mener befolkningen om udviklingsbistand? - Hvorvidt spiller befolkningens behov for kontrol og resultater ind på Danidas udviklingspolitik? 5

6 1.4 Begrebsafklaring BNI: Bruttonationalindkomst. BNI pr. indbygger anvendes ofte til at vurdere et lands fattigdom (Den Store Danske A). BNI er defineret som BNP i markedspriser minus renter til udlandet og betaling til lønninger (Den Store Danske B). BNP: Bruttonationalprodukt, dvs. værdien af den samlede indkomst fordelt mellem lønmodtagere, virksomheder og det offentlige (Den Store Danske C). DAC: Development Assistance Committee er OECD s bistandsorganisation. Det er en rådgivende institution, der har til formål at skabe overensstemmelse mellem medlemslandenes bistandspolitik (Den Store Danske D) OECD: Organization for Economic Cooperation and Development. Organisationen arbejder for økonomisk vækst og økonomisk samarbejde også med ikke-medlemslande (Den Store Danske E). Organisationen har 30 medlemslande, primært vestlige udviklede lande (OECD A). Udviklingsland: Også uland. Der findes ingen klar definition af et udviklingsland. Dog er der nogle generelle træk, der kan opridse et billede. Man vurderer ofte et lands fattigdom ud fra BNI pr. indbygger (Den Store Danske F). Lande i den tredje verden, som ikke har gennemløbet samme industrielle udvikling som ilande. U et kan stå for enten udvikling eller underudvikling. Det er generelt fattige lande (Qvist 2006:443). Udviklingsbistand: Også ulandsbistand, bistand og ulandshjælp. Teknisk og finansiel støtte fra velstillede lande til lande, der vurderes at have brug for det. Långivning, direkte investeringer og hjælp til militære formål betragtes ikke som udviklingsbistand. Den officielle udviklingsbistand betegnes ODA (Official Development Assistance) (Den Store Danske G). Modtagerland: Også partnerland. De lande som modtager udviklingsbistand. 6

7 Kapitel 2 Metode På baggrund af problemfeltet og antagelsen i denne om, at Danida ikke kan leve op til Pariserklæringens mål samtidig med, at Danida skal leve op til befolkningens krav om kontrol og resultater af den danske udviklingsbistand, har vi valgt at bygge opgaven op omkring nogle enkelte centrale aktører, teoretiske genstandsfelter, en international erklæring i form af Paris-erklæringen og kvantitativ empiri, der er relevant i forhold til vores problemformulering. De centrale elementer i opgaven er Danida, befolkningen og Paris-erklæringen. Teoretisk arbejdes der primært med teorier om generel demokrati-teori, teori om folkeopinion og teori bag Pariserklæringen. Den kvantitative empiri, som vil blive benyttet i opgaven, er to undersøgelser fra Gallup og Analyse Danmark, der handler om den danske befolknings forhold til den danske udviklingsbistand. I arbejdet med folkeopinionen er det hensigtsmæssigt at anvende kvantitative survey-undersøgelser, da de er mere repræsentative for befolkningen end kvalitative metoder 2. I opgavens egentlige problemformulering er Danida og udviklingsbistandens udformning den enkelte enhed, som projektet arbejder ud fra. Derfor ønskes det inden analysen at definere, hvad Danida er, og hvordan Danidas arbejde former sig. Variablerne til denne enhed er dog mange, og derfor har gruppen også valgt at beskæftige sig udelukkende med to, som vil sige, at der foretages en bivariat analyse (Hellevik 2006:56). Variablerne i opgaven er således: Den første variabel beskæftiger sig med Paris-erklæringens målsætninger og krav til graden af ejerskab i udviklingssamarbejdet. Dette bliver i opgaven primært defineret ud fra Danidas arbejde med at leve op til disse målsætninger og krav. Det er ikke opgavens målsætning at forsøge at analysere graden af ejerskab ud fra de faktiske tilstande i udviklingslandene, men derimod vurdere det ud fra, hvordan samarbejdets fokus på ejerskab er formuleret fra Danidas side. Den anden variabel er den danske befolknings holdning til udviklingsbistanden. Det vil altså sige, at denne variabel beskæftiger sig med hvor stor opbakning til udviklingsbistanden, der er blandt borgerne. 2 En kvalitativ tilgang ville beskæftige sig med færre respondenter, og gå mere i dybden med disse (Riis 2001:17). 7

8 Forudsætninger er forhold, vi i opgaven tager for givet og ikke ønsker at analysere. Antagelser er derimod forhold, som vi ønsker at analysere rigtigheden af og efterprøve (Hellevik 2006:44). Vi antager, at årsagssammenhængen mellem de to variabler er stokastisk, dvs. at vi ikke analyserer ud fra en overbevisning om, at sammenhængen er deterministisk, men derimod at der eksisterer en tendens (Hellevik 2006:57). Dette skyldes primært den høje grad af kompleksitet, der præger de to variabler. Vi antager, at sammenhængen mellem de to variabler er negativ, det vil sige, vi vil undersøge, hvorvidt en høj værdi på den ene giver en lav værdi på den anden, det vil sige, om et højt niveau af krav om resultat-fremvisning fra befolkningens side vil kunne skabe mindre ejerskab. Opgavens tilgang til analysen er deduktiv, der vil sige, at der først gøres rede for en række forhold imellem diverse begreber, inklusiv de to variable. Vi vil altså se på, hvordan forholdet mellem den danske udviklingsbistand og Paris-erklæringen er, og hvordan forholdet mellem den danske udviklingsbistand og befolkningen er. Derfra vil opgaven bevæge sig ned på et mere empirisk plan, for at se om virkeligheden støtter op om de teoretiske ræsonnementer (Neuman 2000:49). I denne proces, at bevæge sig fra det teoretiske plan til at eftervise det på et empirisk plan, er vi opmærksomme på, ikke at fiske efter data, der understøtter de anvendte teoretiske ræsonnementer. For at have tilfredsstillende belæg for de konklusioner, der bliver draget, er det vigtigt, at man konstant fokuserer på at fokusere på en høj definitionsmæssig validitet. Med dette menes der, at der skal være overensstemmelse mellem analysens teoretiske udgangspunkt og dets empiriske plan. Udfordringen i den sammenhæng er at skabe en relevant og pålidelig operationel definition (Hellevik 2006:51). I opgavens meget komplekse problemfelt kan det være en stående udfordring at arbejde med en høj data-reliabilitet 3, samtidig med en høj data-validitet 4 bibeholdes. For at undgå at drage konklusioner der ikke er tilstrækkelig belæg for, må vi vurdere med hvor stor styrke, vi er i stand til at drage konklusionerne. Udvikling og ejerskab er svært at måle på, og der er langt fra enighed om, hvilken metodisk og videnskabsteoretisk tilgang man skal have til emnet. Vi arbejder ud fra tendensielle 3 Datas nøjagtighed (Hellevik 2006:51) 4 Datas egnethed for at belyse problemstillingen (Hellevik 2006:51) 8

9 årsagssammenhænge, hvor vi altid skal holde os for øje, de mange andre variabler hvis afledte effekter også påvirker de to variabler. Folkeopinionen er en størrelse, der påvirkes af mange faktorer, og man kan derfor ikke drage direkte årsagskonklusioner mellem befolkningens holdning og i, hvor meget Danida vægter ejerskab i deres prioriteter. Omvendt er det svært at definere graden af ejerskab, hvilket må siges at være en skønsmæssig øvelse, der ideelt set forudsætter et overblik over hele bistandssamarbejdet. For at bevare den definitionsmæssige validitet kan vi i vores analyse altså ikke arbejde med klart optrukne begreber og sammenhænge. Derfor vurderer vi, at vi kun kan forsvare at drage en mindre stærk konklusion I analysen arbejdes der ud fra en forudsætning om, at der er en årsagssammenhæng imellem de to variabler. Det belyses i opgaven, hvorledes forholdet mellem de to er og med hvor stor styrke, de påvirker hinanden. Opgaveformuleringen hører således under den type formulering, som Ottar Hellevik betegner Spørgsmål, dvs. det er Et spørgsmål om faktiske forhold, som undersøkelsen tager sikte på å besvare (Hellevik 2006:140). Der er forud for opgaven opstillet en begrebsmodel, hvor der gøres nogle forestillinger om sammenhængen mellem variablerne. I og med at der arbejdes ud fra en begrebsmodel skal der i opgavens ræsonnementer, analyser og konklusioner være ekstra opmærksomhed på ikke at foretage det, som Ottar Hellevik betegner som en prematur innsnevring (Hellevik 2006:141). En analytisk præmatur indsnævring bærer præg af, at problemstillingen er forsøgt specificeret og præciseret på et tidspunkt, hvor man ikke har tilstrækkelige fagligt stærke begrebsmodeller at arbejde ud fra. På den måde kan en opgave komme til at stille skarpt på en irrelevant årsagssammenhæng. I arbejdet med opgavens komplekse problemfelt, er dette en faldgrube, vi bør holde os meget for øje. Der er nærmest uoverskueligt mange forhold, der påvirker udviklingsbistanden, og ved at definere og perifert inddrage de væsentligste af disse vurderer vi, at man godt kan tillade at stille skarpt på kun to variabler, uden at analysen bliver præmatur indsnævret og konklusionen invalid (Hellevik 2006:141). Denne vurdering bunder også i, at relationen mellem befolkningens krav om resultater og Danidas arbejde hen imod Paris-erklæringens målsætninger er nævnt i flere store rapporter og i debatten generelt. Vi er derfor opmærksomme på, konklusionens styrke skal afspejle problemfeltets kompleksitet, hvilket vil sige, at det ikke er muligt at drage særligt stærke konklusioner. 9

10 2.1 Valg af teori En stor del af vores opgave omhandler, hvordan befolkningen påvirker den offentlige instans Danida. Derfor finder vi det naturligt at inddrage teori, der beskriver, hvordan befolkningen har indflydelse i et indirekte demokrati. Derfor beskæftiger vi os med den parlamentariske styringskæde. Som modspil til dette inddrager vi teori om forhandlingsøkonomi. Dette modspil skal gøre opgaven mere nuanceret, og ved at anse genstandsfeltet fra forskellige perspektiver styrkes opgaven. Vi kunne også have valgt at beskæftige os mere med teorien om forhandlingsøkonomi eller med teorier om policy-processer. Vi vurderer dog, at en grundig analyse med disse teorier som udgangspunkt ville have krævet et stort kendskab til de helt nøjagtige processer i Danidas arbejde, hvilket vi ikke mener, vi har tilstrækkelig mulighed for at opnå. I variablen om Paris-erklæringen finder vi det naturligt at inddrage udviklingsteori med fokus på begrebet ejerskab for at forklare baggrunden og de antagelser om effektiv udviklingsbistand, denne erklæring bygger på. For at styrke analysen af årsagssammenhængen mellem de to variable inddrager vi overordnede redegørelser for, hvordan medierne og den offentlige debat præger forholdet mellem udviklingsbistanden og befolkningens opbakning. 2.2 Metodiske overvejelser i forbindelse med videnskabsteoretisk tilgang Til trods for at det ikke er påkrævet på 2. semester, og vi i opgaven ellers ikke beskæftiger os med videnskabsteori, vil vi alligevel gerne nævne de overvejelser, vi har gjort os vedrørende emnet. Kort opridset, er styrken ved kvantitative metoder, at det er lettere sammenligneligt og mere overskueligt. På den anden side kan kvalitative metoder få ellers skjulte eller oversete forhold frem i lyset (Riis 2001:12). I vores analyse af befolkningen anvender vi primært kvantitativ empiri i form af spørgeskemaundersøgelser. Ud fra Ole Riis sammenfatning af en række teoretikeres karakterisering af kvantitativ metode, ser vi, at et kendetegn er den positivistiske indgangsvinkel (Riis 2007:17). Dette ses i vores opgave i den forstand, at vi tager udgangspunkt i det erfarede og 10

11 iagttagne. Vi stiller ikke et fundamentalt spørgsmålstegn ved, om de resultater som spørgeskemaundersøgelserne giver, nu også illustrerer det, som befolkningen virkelig mener. Jf. afsnit 6.2 er det i vores problemstilling relevant at vurdere, om der er overensstemmelse mellem tal og virkelighed. Vi redegør i afsnittet for, hvorfor vi mener, dette eventuelle misforhold ikke skader vores opgave. Ved at have gået mere i dybden med forholdet mellem tal og virkelighed kunne vi have haft en mere kontekstuel tilgang og en mere kvalitativ præget opgave. Videre forskning i den mere kvalitative tilgang til problemfeltet kan styrke forståelsen af forholdet mellem befolkningen og udviklingsbistanden. På den måde kan man blandt andet styrke forståelsen for, hvor dybt de altruistiske 5 hensyn ligger i befolkningen, hvis andre mere personlige problemer kommer i vejen. 2.3 Afgrænsning Den danske udviklingsbistand bliver givet i form af multilateral- og bilateral bistand. Den multilaterale bistand bliver givet igennem internationale organisationer såsom Verdensbanken og FN. Den bilaterale bistand består af bistand, der bliver givet direkte fra den danske stat til udviklingslandene (Hertz 2007:6). Herunder er det Danida, som er betegnelsen for den danske udviklingspolitik, og som administrerer denne bistand. Da opgavens omdrejningspunkt er at beskrive og analysere det modsætningsforhold, som Danida befinder sig i jf. problemfelt, ønsker vi at afgrænse os fra at arbejde med den multilaterale bistand, da Danida ikke direkte har indflydelse på de internationale organisationers udviklingspolitikker. Det, som står beskrevet i Danidas rapporter, går vi ud fra, er rigtig. Det vil sige, at vi ikke går ind og efterprøver deres udsagn eller stiller spørgsmålstegn ved om, de gør det, som de siger, de gør. Vi tager derimod vores analytiske udgangspunkt i deres skrevne prioriteter. Dette gøres i en erkendelse af, at helt konkret analyse af Danidas arbejde ikke er muligt for os. 5 Altruisme n, uden plur. Uselviskhed, næstekærliged; modsat egoisme altruist en, -er. Person, som er rede til at ofre noget for sine medmennesker. (Nydansk Ordbog:1984). 11

12 2.3.1 Afgrænsning vedrørende opgavens variabler Der er mange ting, som er med til at bestemme graden af ejerskab i et udviklingssamarbejde. Man kunne have valgt at beskæftige sig med flere variabler bestemmende for graden af ejerskab, men ved kun at beskæftige os med to enkelte variabler er det gruppens indtryk og overvejelse, at dette kan være med til at gøre analysen langt mere overskuelig. Dette ses som en styrke, så længe man i konklusionen holder sig for ganske øje, at virkeligheden er langt mere kompleks end dette. På den måde undgås, at den egentlige indsnævring får en oversimplificerende effekt. Ved opgavens første variabel som er Paris-erklæringens målsætninger for udviklingssamarbejdet, ønsker vi udelukkende at arbejde med Paris-erklæringen frem for at inddrage andre internationale erklæringer og aftaler, da vi mener, at Paris-erklæringen kan stå alene. Dette valg har vi truffet ud fra begrundelsen af, at Paris-erklæringen sammenfatter og videreudvikler beslutningerne fra Romerklæringen (2003) og Marrakech (2004), og at den skiller sig ud fra andre erklæringer ved at have så stor opbakning fra organisationer, donor- og modtagerlande (Therkildsen 2007:9f). Samtidig bygger Paris-erklæringen på en generel accepteret forståelse blandt aktørerne, for at tiden er moden til at fokusere på de tiltag, som Paris-erklæringen belyser, så som ejerskab, tilpasning og gensidigt ansvar imellem organisationer, donor og modtagerlande (Therkildsen 2007:9f). Ejerskab er kun en af Paris-erklæringens målsætninger. I hvor stor grad, vi skulle fokusere på begrebet ejerskab frem for de andre målsætninger, har været til stor diskussion i arbejdsprocessen. Vi er nået til enighed om, at det giver mening primært at arbejde ud fra teorien og definitionen omkring ejerskab, blot man er klar over, at harmonisering og tilpasning også er relateret til ejerskab. Ejerskab giver ikke mening eller er muligt uden donorerne tilpasser sig modtagerlandet. Donorharmonisering gør, at modtagerlandet ikke skal forholde sig til mange forskellige donorsamarbejder. På den måde får modtagerlandet en mere samlet måde at samarbejde på, hvilket kan styrke landets institutioner. Dette lægger i tråd med et af formålene med ejerskab, der også fokuserer på at styrke landets egne institutioner og processer (Jf. afsnit 4.1). Tilpasning hænger på mange måder sammen med begrebet ejerskab, og rent definitionsmæssigt er det svært til fulde at skelne imellem dem. Begrebet tilpasning skal i denne sammenhæng forstås som, at donorerne skal tilpasse sig modtagerlandets udviklingspolitiske strategier og dets systemer. 12

13 Resultatstyring og gensidig ansvarlighed, Paris-erklæringens sidste to målsætninger, kan ud fra definitionen i afsnit 4.1 kun perifert sættes i forbindelse med ejerskab, og vi vælger derfor ikke at inddrage disse. Ved opgavens anden variabel har vi foretaget os en række afgrænsninger. Som tidligere nævnt bliver befolkningen ofte omtalt i den sammenhæng, som vi vil analysere. Vi vurderer derfor, at det giver mening primært at gå ud fra befolkningens holdning til udviklingsbistanden for at analysere os frem til, at Danida oplever et krav om kontrol og resultater fra befolkningen. Vi afgrænser os fra at inddrage Folketinget og Rigsrevisionen som primære aktører i analysen. Dette skyldes, at vi i opgaven også ønsker at inddrage mediernes og civilsamfundets rolle. Idet vi kun anvender befolkningen som variabel, skaber det overblik og giver en mere klar analyse. Vi kunne også have valgt at lave en mere indgående analyse af, hvordan folkeopinion dannes, men da vi ønsker, at udviklingsbistand skal have en central rolle i opgaven, valgte vi ikke denne vinkel. 2.4 Redegørelse for tværfagligheden i vores projekt Inden for samfundsvidenskaben har vi valgt at anvende politologi og planlægning, rum og ressourcer. Politologi: Politologi beskæftiger sig med politiske fænomener. En del af dette felt er blandt andet teorier om forskellige styringsformer heriblandt demokrati. Vores projekt beskæftiger sig med teori om, hvordan demokratiet fungerer ved at se på den parlamentariskes styringskæde og forhandlingsøkonomi. En anden del af politologi er international politik. Vores projekt beskæftiger sig med Paris-erklæringen, der er en international aftale med fælles erklærede målsætninger. Derfor mener vi, at vores opgave er politologisk. PRR: Ud fra pensum-listen til Planlægning, Rum og Ressourcer kan vi sige, at det blandt andet omhandler udvikling i den 3. verden. Vores projekt beskæftiger sig med udviklingsbistand og mange aspekter omhandlende dette emne. Derfor mener vi, at vores projekt har PRR i sig. 13

14 2.5 Projektdesign 2.6 Analysestrategi Ud fra et teoretisk og empirisk grundlag ønsker vi at danne vores analyse. Opgavens analyse-afsnit vil som udgangspunkt være opbygget af såkaldte del-analyser. Ved først at analysere hvordan Pariserklæringen påvirker Danida og dernæst forholdet mellem befolkningen og Danida, mener vi, at vi skaber den tydeligste røde tråd i hele opgaven, hvilket vil være med til at skabe en mere letforståelig opgave. 14

15 Den egentlige analyse er altså således opdelt i to separate dele, som så senere i opgavens diskuterende afsnit vil blive sat overfor hinanden, og der vil blive draget konklusioner og paralleller imellem disse. Dette skal endvidere meget gerne være med til at fremhæve den egentlige problemstilling i opgaven og fremvise det egentlige problemorienterede i opgaven i kraft af både Paris-erklæringens og befolkningens modstridende krav og målsætning til den danske udviklingsbistand. Det vil således være i opgavens første delanalyse, at der lægges vægt på aspektet om Pariserklæringens målsætning i forhold til Danidas politikker. Analysen fokuserer på hvorledes Danidas arbejde forsøger at opfylde Paris-erklæringens generelle målsætninger. Det vil sige, vi vil se på Danidas forsøg på at implementere Paris-erklæringens målsætninger. Dette gøres primært med udgangspunkt i en række evaluerings-indikatorer. Ud fra de inddragne evalueringer ønsker vi at se kritisk på implementeringen af Paris-erklæringens målsætninger i den danske udviklingsbistand. I den anden og sidste del-analyse, vil der dernæst blive lagt vægt på den danske befolknings krav og holdning til udviklingsbistand, og der vil således i denne analyse blive fokuseret på at analysere faktorer som f.eks., hvorvidt den danske befolkning egentligt har et ønske om at se synlige resultater for den danske udviklingsbistand. Her vil inddrages empiri i form af større spørgeskemaundersøgelser udført af Analyse Danmark og Gallup, og der vil blive draget konklusioner ud fra disse. Derefter ønskes det at drage fortolkninger på disse undersøgelsers resultater ud fra opgavens tidligere fremsatte teori jf. opgavens teori-apparat med hensyn til f.eks. teorien om det sorte hul og ambivalente værdier. Til slut i denne analyse-del vil fokusset lægge på, hvilken konkret betydning befolkningens krav om resultater og gennemsigtighed egentligt har. Denne analyse vil endvidere vægte teori som f.eks. den parlamentariske styringskæde og behovet for en folkelig opbakning og det duale marked for u-landshjælp. Derved, som også tidligere beskrevet, vil opgavens centrale diskuterende afsnit altså i langt højere grad blive brugt til at besvare opgavens egentlige problemformulering og derved sætte de modstridende krav og målsætninger overfor hinanden. Ved at sætte det i et forhandlingsøkonomiperspektiv udfordrer vi opgavens tidligere ræsonnementer, og mener derved vi får en mere nuanceret konklusion. Dermed tegner vi også et mere realistisk billede af styrken i opgavens konklusioner. Vi bevæger os i et problemfelt med mange påvirkningsfaktorer og med mulighed for 15

16 forskellige teoretiske tilgange. Derfor er det vigtigt, at man husker, at de dragne konklusioner bunder i teoretiske tilgange, som der ikke nødvendigvis er enighed om. 2.7 Kapiteloversigt Kapitel 1: Indledning og problemfelt: I indledningen og problemfeltet sættes rammerne for vores problemstilling, hvor vi blandt andet gør rede for dets relevans og kontekst. Dernæst specificeres projektets problemformulering, hvorefter en række arbejdsspørgsmål skal uddybe præcist, hvad vi ønsker at besvare. Kapitlet afsluttes med en begrebsafklaring. Kapitel 2: Metode: I dette kapital gøres rede for projektets metodiske fremgangsmåde og hvilke overvejelser vi har gjort os i den forbindelse. Dette indebærer blandt andet overvejelser vedrørende valg af teori, redegørelse for projektets tværfaglighed samt hvilke afgrænsninger, vi har foretaget os i opgaven. Dernæst beskriver vi projekts design og analysestrategi. Kapitel 3: Danida: I dette kapitel beskriver vi Danida. Dette indebærer en beskrivelse af Danidas struktur, størrelse samt arbejdsområder. Dernæst gør vi rede for Danidas udviklingspolitik blandt andet dansk udviklingsbistands prioriteter og tværgående hensyn. Vi vil i afsnittet gå i dybden med budgetstøtte som bistandsform. Afslutningsvis berører vi, hvordan Danidas arbejde udformer sig i praksis. Kapitel 4: Paris-erklæringen: I dette kapitel gør vi rede for Paris-erklæringen og giver en teorihistorisk beskrivelse af baggrunden for den samt en gennemgang af antagelser for effektiv udviklingsbistand, der lægger til grunde for Paris-erklæringen. Vi vil i kapitlet også beskrive, hvilke mål man i nyere tid har forsøgt at forme udviklingsarbejdet efter. Kapitel 5: Den parlamentariske styringskæde og forhandlingsøkonomi: I dette kapitel går vi i dybden med to teoretiske perspektiver på, hvilken indflydelse befolkningen har i styringen af et samfund. Først vil vi beskrive teorien om den parlamentariske styringskæde og nogle generelle træk ved befolkningens mulighed for indflydelse i det danske demokrati. I modsætning til dette vil vi inddrage teori om, at det danske samfund er en forhandlingsøkonomi, hvor befolkningens magt er stærkt begrænset. 16

17 Kapitel 6: Det komplekse udviklingsmiljø og dets aktører: I dette kapitel beskriver vi det komplekse miljø, hvor mange faktorer påvirker Danida, og udviklingsbistanden er en del af. Dette vil blive uddybet med udgangspunkt i hypotesen om det duale marked for u-landshjælp og idealmodellen. Dernæst vil vi gå i dybden med forholdet mellem befolkningen og udviklingsbistanden. Kapitel 7: Analyse: I dette kapital analyserer vi, hvorledes Danida formår at implementere Pariserklæringens målsætninger, og hvordan Paris-erklæringen påvirker Danidas politikker. Dette gør vi primært ud fra redegørelserne i kapitel 4 og ud fra officielle evalueringer. Dernæst skifter vi spor og analyserer den danske befolknings forhold til udviklingsbistanden, hvilket også indebærer en metodisk vurdering af det anvendte empiri. Dette gør vi primært ud fra teorien i kapitel 5 og 6. Kapitel 8: Diskussion: I dette kapital samler vi trådene fra de to delanalyser. Det er i dette kapitel, at vi besvarer vores problemformulering og vurderer, hvorvidt Paris-erklæringen og befolkningen påvirker Danidas politikker i to modsatte retninger. Kapitel 9: Konklusion: Her sammenfatter vi projektets besvarelse af problemformuleringen. Kapitel 10: Perspektivering: Dette kapitel er perspektivering. Her ser vi nærmere på forholdet mellem befolkningens vidensniveau vedrørende udvikling i den tredje verden og befolkningens opbakning til udviklingsbistanden. 17

18 Kapitel 3 Danida I dette kapitel vil vi redegøre for Danida, en afdeling under Udenrigsministeriet, samt hvilke prioriteter den danske udviklingsbistand har. Vi ønsker at belyse, hvor meget der bliver givet i udviklingsbistand, og hvordan den bliver fordelt samt at give et billede af Danidas tværfaglige hensyn og de årlige prioriteter for den danske udviklingsbistand. Desuden vil vi redegøre for Styrelsen for Internationalt udviklingssamarbejde og Rådet for Internationalt udviklingssamarbejdes rolle i forhold til Danida. 3.1 Præsentation af Danida Danida er en forkortelse af Danish International Development Assistance, der er en samlet betegnelse for den danske udviklingspolitik og de statsligt finansierede aktiviteter til bekæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene. Danida er en virksomhed under det danske udenrigsministerium, der varetager Danmarks udviklingspolitiske relationer til landene i Asien (bortset fra Japan), Afrika, Mellemøsten, Latin- og Sydamerika samt bistandssamarbejdet med EU s naboer i det østlige og sydøstlige Europa (Danida 2). Udviklingsministeren, Ulla Tørnes, er ansvarlig for Danida. Rammerne for udviklingsministeren er bekendtgjort ved loven om internationalt udviklingssamarbejde fra 1. april 1976 og som senest er ændret ved lov nr. 344 den 24. maj Loven beskriver målsætningen, generelle bestemmelser, faglig bistand, finansiel bistand, privat kapitaloverførsler, oplysning, kulturelt samarbejde, forskning og organisation ved det danske udviklingssamarbejde (Danida 3). Der ligges op til af regeringen, at den danske udviklingsbistand beløber sig på 15, 3 mia. kr. i 2009, hvilket svarer til 0,82 % af BNI, som er en stigning med

19 mio. kr. i forhold til i 2008 (Danida 1). Danmarks udviklingsbistand deles op i multilateral og bilateral udviklingsbistand, vi ønsker kun at belyse den bilaterale udviklingsbistand jf. afgrænsningen. Den bilaterale bistand udgør 64,4 % af den samlede multi- og bilaterale udviklingsbistand, herunder er det Afrika, som er den største modtager af den bilaterale bistand, Afrikas bistand udgør 4.377,7 millioner kr. Danida ønsker løbende at vurdere, om udviklingen går i den rigtige retning, og om bistanden fungerer optimalt, i denne forbindelse er det evalueringskontoret, som gennemfører evalueringer af Danidas bistand. Evalueringskontoret er en selvstændig specialiseret enhed (Danida 4). Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejdes medlemmer skal i følge 14 ved loven om internationalt udviklingssamarbejde udnævnes af udviklingsministeren, og ifølge stk. 2. skal styrelsens medlemmer udnævnes for en 3 årlig periode. Stk.3 bestemmer, at styrelsen omfatter 9 medlemmer og stk. 4 beskriver, at ministeren udpeger en formand og en næstformand blandt medlemmerne (Danida 5). Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde skal godkende bevillingerne til alle Danida projekter over 5 millioner kr., inden de bliver fremsendt til Folketingets Finansudvalg. Således kan man konstatere, at Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde igennem denne forvaltningstradition har en høj grad af magt over valg af Danidas politikker. Ifølge 15 skal styrelsen være rådgivende for udviklingsministeren ved de opgaver, som der ved denne lov er pålagt ministeren. Således er denne forvaltningspraksis ikke beskrevet i loven om Styrelsen for Internationalt udviklingssamarbejde, men der findes dog en bred politisk enighed om styrelsens arbejde (Kjar 2004). Styrelsens medlemmer består af et bredt udsnit af folk fra industrien, landbruget, den akademiske verden og NGO erne 6. Styrelsen mødes en gang om måneden for at diskutere bevillingsforslag, de årlige konsultationer med Danidas samarbejdslande og andre overordnede bistandsfaglige områder. Således er en af styrelsens hovedopgaver at sikre kvaliteten i 6 Styrelsens medlemmer er Klaus Aa. Bustrup (Formand), Leder af WWF s globale klimaprogram Kim Carstensen (næstformand), Adm. Direktør for Landbrugsrådet Freddy Svane, LO-sekretær Marie-Lousie Knuppert, Direktør for Dansk industri Lars B. Goldschmidt, Professor ved Roskilde universitet, Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier Henrik Secher Marcussen, Generalsekretær for Dansk røde kors Anders Ladekarl, Adm. Direktør for Håndværksrådet Poul Mollerup og Lektor Ph.d ved Århus universitet, Institut for Statskundskab Anne Mette Kjær (Danida 5). 19

20 den danske udviklingsbistand. Referaterne fra styrelsens møder er deres primære magtmiddel mener tidligere styrelsesmedlem Elsebeth Krog, der er tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Hun fortæller Referaterne bliver virkelig læst med stor omhu i hele administrationen og på ambassaderne. Jeg har rejst rundt i verden og mødt Danida-folk, der har sagt: "På det sidste møde sagde du sådan, det har vi nu rettet op på." (Kjar 2004). Rådet for internationalt udviklingssamarbejde Ifølge 16 om loven om det danske internationale udviklingssamarbejde skal medlemmer af rådet udnævnes af udviklingsministeren, og medlemmerne bliver valgt for en 3 årig periode. Medlemmerne består af personer, som er udpeget af myndigheder, institutioner og organisationer og folk fra den akademiske verden. Formand for rådet er Professor, dr. Phil. Københavns Universitet, Center for Afrikanske studier Holger Bernt Hansen. Rådet består af 54 medlemmer, hvoraf 37 af medlemmerne er repræsentanter for organisationer og 17 medlemmer er personlige medlemmer. Rådets opgave er at følge Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejdes virksomhed. Dette arbejde omfatter, at rådet skal modtage beretninger fra styrelsen og komme med rådgivning og henstillinger til styrelsen (Danida 6). Danida finansierer Mange aktører og forskellige kredse i det danske samfund er med til at yde bidrag til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene og til at øge og forbedre oplysningen om udviklingsproblemstillinger. Det er muligt at søge Danida om økonomisk støtte til at gennemføre aktiviteter på en række områder. Danske private organisationer har mulighed for at søge støtte til langsigtede udviklingsaktiviteter og humanitær bistand og til renovering og forsendelse af indsamlet udstyr. Danida giver også støtte til forskning i udviklingsproblemstillinger, og de giver støtte til private danske virksomheder, der ønsker at få støtte til erhvervssamarbejde med udviklingslande, og Danida giver endvidere også støtte til kulturudveksling. For at kunne modtage støtte fra Danida findes der retningslinjer, som det er vigtigt at forstå og følge grundigt (Danida 7). 20

21 3.2 Danida udviklingspolitik Partnerskab 2000 Danidas dokument Partnerskab 2000 beskriver de grundlæggende strategier for den danske udviklingsbistand, dokumentet er vedtaget ved et bredt flertal i Folketinget i oktober Partnerskab 2000 har fattigdomsbekæmpelse som sin overordnede målsætning, dette gælder både for samarbejdet med udviklingslandene og med organisationerne i det civile samfund i Danmark og udviklingslandene. Partnerskab 2000 er gennemgående prioriteter og fungerer således som grundpælene for den danske udviklingsbistand. (Danida 8). Denne målsætning skal sikres igennem bæredygtige udviklingsprocesser og økonomisk vækst, der således skal komme udviklingslandene og de fattige til gode. Dette skal ske ved, at Danmark støtter udviklingslandenes egen vilje til at bekæmpe fattigdommen og de nødvendige forandringer, og hermed skabe bedre levevilkår ved at tage udgangspunkt i deres egne fattigdomsstrategier. Man ønsker således, at den danske bistand skal gå til aktiviteter, der bedst muligt bidrager til en effektiv bekæmpelse af fattigdommen. Et andet centralt omdrejningspunkt for strategien om Partnerskab 2000 er ønsket om at opbygge langsigtede og gensidigt forpligtende partnerskaber med udviklingslandene. Endvidere formuleres det, at den danske udviklingsbistand skal begrænse sig til at give støtte til få sektorer og et begrænset antal samarbejdslande. Et andet element i Partnerskab 2000 er de tre tværgående hensyn ligestilling, miljø og demokrati, som man ønsker at integrere i alle Danidas udviklingspolitikker (Danida 8) Danida har udarbejdet flere strategier og politikker for forskellige geografiske og tematiske områder, såsom Afrika, Asien, køn, privat-sektor udvikling, miljø osv. Danida har i alt mere end 20 forskellige strategier for emner og områder (Evaluation 2008:21). I følge 2 ved loven om internationalt udviklingssamarbejde er udviklingsministeren forpligtet til en gang om året at fremlægge en plan for folketinget om udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for en fem års periode, som vil begynde den følgende 1. januar. "Sådanne planer skal omfatte såvel bevillingerne til det direkte samarbejde med udviklingslandene som bevillinger til det indirekte samarbejde gennem internationale og private organisationer." (Danida 3). På baggrund af denne paragraf udgiver Danida årligt en publikation, der beskriver de årlige udviklingsprioriteter med udgangspunkt i finansloven og det internationale og nationale samarbejde. Nedenfor vil vi kort redegøre de årlige prioriteter i den danske udviklingspolitik. 21

22 En Verden til Forskel Prioriteterne for udviklingspolitikken er i En Verden til Forskel fem hovedpunkter: Menneskerettigheder og demokratisering og god regeringsførelse. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme. Flygtninge, nødhjælp og nærområder. Miljøet. Social og økonomiske udvikling. Man arbejder ud fra en overbevisning om, at vedholdende, tidssvarende og fleksibel indsats kan gøre en verden til forskel (En verden til Forskel 2003:13). Sikkerhed, Vækst og Udvikling Prioriteringerne for år bygger videre på de prioriteter, man har formuleret i En verden til Forskel, samtidig med at man i en række nye initiativer videreudvikler indsatsen (Sikkerhed, Vækst og Udvikling 2004:23). Disse initiativer er: Bedre og mere effektiv fattigdomsbekæmpelse, hvor bistandsniveauet fastholdes. En ny dansk Afrika politik for et andet Afrika, som vil tage udgangspunkt i de afrikanske landes egne udviklingsplaner. Et Arabisk initiativ for fremskridt og reform, hvor man vil understøtte moderniseringen og udviklingen i de arabiske lande. Styrket miljøindsats i udviklingsbistanden, som bliver den største tematiske indsats i udviklingssamarbejdet. Demokrati og menneskerettigheder som skal styrke indsatsen for, at befolkningen i de fattige lande kan leve i fred og værdighed i et åbent retssamfund. I Afghanistan- Irak-Sudan ønsker man at fremme sikkerhed, stabilitet og kampen mod terror. Styrket indsats for at forebygge og bekæmpe HIV/AIDS. Økonomisk vækst gennem styrket privat sektor (Sikkerhed, Vækst og udvikling 2004:4f) Globalisering fremskridt i fællesskab Regeringen ønsker med sine udviklingspolitiske prioriteringer for at lægge vægt på, at der søges sammenhængende løsninger for de globale udfordringer. De udviklingspolitiske prioriteringer er: Fremme af FN s 2015 mål et styrket partnerskab. Økonomisk vækst en vej ud af fattigdom. Bedre bistand fokusering og effektivisering. Sikkerhed og udvikling den danske stemme, hvor det danske medlemskab af sikkerhedsrådet vil blive brugt til at fremme sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling. Styrket miljø indsats en forudsætning for bæredygtig udvikling. Klima - en global udfordring. Menneskerettigheder og demokrati en fri og retfærdig verden. Nærområder sammenhæng ude og hjemme, hvor man ønsker at forbedre levevilkårene for både fordrevne og lokalbefolkninger, så fordrevne hurtigst muligt for mulighed for at vende tilbage til deres hjemegn (Globalisering fremskridt i fællesskab 2005:3f) 22

23 Vilje til udvikling Omdrejningspunktet for udviklingsprioriteterne for er lige som den foregående publikation, den langsigtede indsats som vil støtte de afrikanske lande til egen vilje til at bekæmpe fattigdommen og hermed en bedre fremtid. Regeringen og herigennem Danida har tre prioriteringsområder og de er: God regeringsførelse en grundforudsætning for udvikling, som udspringer fra overbevisningen om, at god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder er grundlaget for udvikling. Kvinder en drivkraft for udvikling, hvor regeringen ved alle større bilaterale bistandsprogrammer vil sætte et særligt fokus på kvinders rettigheder. HIV/AIDS fokus på Afrika og udsatte grupper (Vilje til udvikling 2006:4). En Verden for Alle Hvert enkelt land bærer ansvar for egen udvikling (Vilje til udvikling 2007:3). Prioriteterne under En Verden for Alle bygger på en forståelse af at bevare den langsigtede indsats som kernen i den danske udviklingsbistand, der baseres på et aktivt og gensidigt forpligtende partnerskab. Ud fra denne forståelse giver publikationen udtryk for tre indsatsområder som er: Klima, energi og miljø, hvor man ønsker at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig og forebygge klimaforandringer. Migration og udvikling, hvor man ønsker at takle de voksende udfordringer inden for migration og samtidig drage bidrag af dens fordele. Stabilitet og demokrati (Vilje til udvikling 2007:3). Bilag 11.3 viser en tabel med oversigt over regeringens bud på udviklingspolitiske prioriteter. Ud fra den ovenstående korte redegørelse af publikationerne kan vi se, at der fra år til år sker en større eller mindre ændring af Danidas prioriteter. Disse ændringer kan blandt andet skyldes, at Danida forpligter sig til nye internationale erklæringer, såsom Paris-erklæringen. I analysen ønsker vi således at lave an analyse af, hvorvidt Danida opfylder Paris-erklæringens krav og målsætninger, se senere analyse afsnit. 23

24 3.3 Budgetstøtte Vi ønsker at redegøre for den danske budgetstøtte, da budgetstøtte er en af grundpælene i at skabe ejerskab i udviklingsbistanden, hvilket er et af målsætningerne for Paris-erklæringen jf. afsnittet om Paris-erklæringen (Moustgaard 2008). Budgetstøtte består af danske donormidler, der bliver overført til regeringen i modtagerlandene, disse midler indgår med det formål at finansiere det offentlige budget, og de forbruges igennem modtagerlandets finanslov. Dette er en bistandsform, som der i stigende grad bliver benyttet 7. Den fremmer modtagerlandets nationale ejerskab til udvikling, ifølge Udenrigsministeriet (Danida 10). Der findes flere former for budgetstøtte, der findes den generelle budgetstøtte og en mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en særlig sektor. Der stilles kvalitetskrav til partnerlandets budget og økonomistyring, da de danske midler blandes med andre midler i partnerlandets budget og derfor ikke kan øremærkes. Som en konsekvens af dette er kapacitetsopbygning altid en del af den danske støtte, målsætningen for dette er at forbedre de offentlige institutioners evne til god økonomiskstyring og administration (Danida 10). Denne bistandsform er i høj grad tilpasset modtagerlandets systemer, og det er derfor vigtigt for samarbejdet, at disse systemer fungerer. Som Udenrigsministeriet formulerer det på deres hjemmeside ydes budgetstøtte( ) kun til lande, som Danmark har en tæt og konstruktiv dialog med, og som opfylder nogle bestemte kriterier (Danida 9). Således er der mange forhold, som der bliver taget højde for, når ambassaderne tager stilling til, om et land skal godkendes til at modtage budgetstøtte. Der er således formuleret 10 kriterier, og de kan inddeles i fire overordnede grupper (Danida 11): 1) God regeringsførelse, hvilket bl.a. indebærer en uafhængig domstol, fri presse, pluralistisk demokrati og basal respekt for menneskerettigheder. Desuden kræver Danida, at programsamarbejdslandet fører en omfattende korruptionsbekæmpelse, det være sig både forebyggende og kontrollerende arbejde. Som indikator for dette kræves et positivt avancement i det internationale korruptionsindeks. 7 Den danske budgetstøtte har været jævnt stigende fra 129 millioner kr. i 2003 til 254 millioner kr. i 2007 (Danida 9). 24

25 2) Fattigdomsreducerende politik, hvilket mere specifikt betyder, at der kræves vilje til gennemførelse af gode fattigdomsreducerende strategier. Herunder ligger et krav om, at landet fra tidligere har gode erfaringer med at modtage budgetstøtte og formår at dokumentere konkrete udviklingsresultater på acceptabel vis. 3) Nødvendig økonomisk offentlig forvaltning. Her tænkes bl.a. på en uafhængig kontrolfunktion lignende rigsrevisionen samt gennemsigtige processer i forbindelse med offentlige indkøb og udfærdigelse af finansloven. 4) Samarbejde mellem donor- og modtagerland, dvs. at alle parter overholder de aftalte forpligtigelser samt at alle donorlandene, der yder generel budgetstøtte arbejder ud fra de samme principper om bl.a. overførsler og monitorering (Danida 11). I 2005 vurderede Danida, at seks lande kunne leve tilfredsstillende op til disse krav og dermed modtage budgetstøtte: Ghana, Burkina Faso, Benin, Tanzania, Mozambique og Vietnam. Ikke desto mindre har disse lande seriøse problemer med korruption ifølge Transparency Internationals korruptions-index. Denne rangliste forsøger at rangere 159 af verdens lande efter, hvor meget korruption, der er i landet. Listen er rangeret således, at nr. 1 på listen har mindst korruption. På denne rangliste ligger de seks lande henholdsvis nummer 65, 70, 88, 88, 97 og 107. I 2007 var listen over lande, der modtog budgetstøtte den samme, men Vietnam, Mozambique, Benin og Burkina Faso har ikke haft et positivt avancement på det internationale korruptionsindeks, hverken i form af deres rangering på listen eller i form af deres score (Danida 12). Dette sætter dem i en udsat position med hensyn til fortsat at modtage budgetstøtte fra Danmark, da Danida fører en nultolerance-politik i forhold til korruption i samarbejdet med modtagerlandene. På Danidas hjemmeside beskriver de at Der er en klar og veldokumenteret negativ sammenhæng mellem korruption og økonomisk udvikling. Med andre ord: lande med megen korruption har lavere økonomisk vækst (Danida 13). Danida accepterer altså, hverken korruption i egne rækker eller i projekter og tiltag støttet af Danida (Danida 14). Inden, at Danida føler sig nødsaget til at afbryde et samarbejde på grund af korruption, overvåger man nøje, om landets egne myndigheder formår at håndtere svindelsagerne (Henvisning 9). Hvis ikke dette lykkes tilfredsstillende, forsøger man at bekæmpe det ved at skærpe betingelser eller ved at inddrage den dømmende magt i problemudredningen. Ikke desto mindre kræver Danida en antikorruptionsklausul i alle kontrakter, 25