Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Gastroenterologisk afsnit M 12-3 Regionshospitalet Viborg af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M 12-3 er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Se M12-3 s hjemmeside for yderligere oplysninger: Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe består af sygeplejersker, læger og social- og sundhedsassistenter. Desuden har vi tæt samarbejde med sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører og rengøringsassistenter/køkkenpersonale tilknyttet afsnittet. Sygeplejestuderende, sosu-elever og lægestuderende indgår også i samarbejdet. For øvrige samarbejdspartnere se hjemmesiden: Tværfaglighed og fokus og Samarbejdspartnere. Patient kategorier M 12-3 modtager de fleste patienter via Akutafdeling, A24, hvor patienterne typisk har været indlagt 1-2 døgn inden overflytning til M Endvidere modtager afsnittet patienter direkte fra mave/tarm ambulatoriet samt patienter med åben indlæggelse. Vores hovedspeciale er gastroenterologi og hepatologi samt infektionsmedicinske sygdomme. Vore patientkategorier er: Patienter med mave/tarm sygdomme: Ulcus duodeni/ventriculi Mb. Chron HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 15

2 Colits ulcerosa Colon/rectum cancer Patienter med lever- og pancreassygdomme: Levercirrose Heparcancer Hepatitis Pancreascancer Pancreatit, acut og kronisk Forgiftninger Patienter med misbrugsproblemer Patienter med infektionsmedicinske sygdomme: Meningitis Gastroenteritis Pneumoni Erysipelas Urinvejsinfektioner Tropesygdomme Sepsis For yderligere oplysninger se hjemmesiden: Præsentation af afsnittet. Centrale kliniske problemstillinger Vi yder sygepleje til akutte og kronisk syge patienter indenfor ovenstående patientkategorier. De kliniske problemstillinger er således sygepleje til patienter med: Obstipation/ diarré Smerter Feber Anæmi Den konfuse/forvirrede patient (skiftende bevidsthedsniveau) Ernæringsproblemer/ernæringsrisikovurdering og det fagetiske dilemma i forhold til den svært syge patient Forstyrrelser i væskebalancen Kvalme/opkastning Immobilitet Respirationsproblemer Kredsløbsforstyrrelser Pårørendekontakt Planlægning af udskrivelse Den dødende patients symptomer f.eks. uro, smerter, væsketerapi og mundpleje Se hjemmesiden: Beskrivelse af specialet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Samarbejde med sygeplejersker på Akutadeling, A24, ved overflytning af patienter fra A24 til M12-3 Samarbejde mellem læger og plejepersonalet ved den daglige morgenkonference, HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 15

3 hvor de individuelle patientforløb drøftes. I relevante patientforløb inddrages f.eks. infektionsmediciner, fys- og ergoterapeuter, farmaceut, farmakonom og diætist. Ved specifikke patientforløb inddrages f.eks. sårsygeplejerske, stomisygeplejerske eller iltsygeplejerske, Kræftens Bekæmpelse, sygehuspræst samt rehabiliteringsafdelingen i Skive. Samarbejde med kommunernes visitatorer i forbindelse med udskrivelse, hvor patienten har brug for hjælp i hjemmet eller behov for midlertidig aflastning. Mange specialepatienter har et ambulant forløb i vores mave/tarm ambulatorium, dette forløb koordineres ved udskrivelsen. I terminale forløb i hjemmet kan der være behov for støtte og vejledning fra det Palliative team samt Hospice. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienter indlægges akut til udredning, pleje og behandling for ovenstående problemstillinger. I de enkelte patientsituationer identificerer vi patientens problemstillinger og behov. Vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører pleje og behandling samt informerer og forbereder patienten til diverse undersøgelser. Eksempelvis: Observation af afføringsmønster, smerter samt ernæring til patienter under udredning eller med opblussen i kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colits ulcerosa, Mb. Chron). Derudover forberedelse til diverse skopiundersøgelser. Udredning af patienter, hvor der er mistanke om en cancersygdom, recidiv eller progression af sygdom. Herudover forberedelse til undersøgelser f.eks. ultralyd eller CT-scanning Pleje og behandling af patienter med kendt infektionsfokus såsom meningitis, pneunomier, erycipelas, DVT og UVI m.m. Udredning af patienter med ukendt infektionsfokus, f.eks. leukocyt- og/eller knogleskintigrafi. Pleje og behandling af patienter med kvalme, opkastning, diarre og feber, misbrugsproblematik m.m. Udredning, behandling og pleje til patienter med levercirrose (levercoma) Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 15

4 sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan Udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan vurdere behov for hjælp til sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring incontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration Respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver Kan forebygge smittespredning Kan rengøre inhalationsmasker korrekt Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Kan indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 15

5 Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper Undervejledning kan observere venflon og drop (perifert venekateter) Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for et æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad Har kendskab til specielle diæter Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 15

6 vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut. Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på. HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 15

7 Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o BT, puls og tp- skema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsskema o Skema for in / output 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 15

8 fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: Patientens udskillelse, herunder obstipation, diarré, urin, opkast samt produktion fra dræn. At vurdere patientens vægt og ernæringstilstand At vurdere patientens funktionsniveau At vurdere patienten med dyspnø Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT og saturation og temperatur. At stixe urin. Tage fæces- og ascitesvæske fra til diverse undersøgelser. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 15

9 Udviklings- og forskningsområder og tiltag I februar 2010 opstartede afdelingen en sygeplejefunktion til det lægebemandede gastroenterologiske ambulatorium, hvor der blandt andet gives diverse medicinske behandlinger samt opfølgende samtaler. Der arbejdes fortsat med udvikling af denne funktion. I januar 2008 startet behandling af ny patientkategori (Hepatitis C patienter). På længere sigt skal flere sygeplejersker i afsnittet varetage denne opgave. Færdiggørelse af introduktionsprogram for nyansatte sygeplejersker og i den forbindelse arbejdes der videre med mentorordning. Projekt omkring udvikling af sygepleje til patienter med leversygdomme. Løbende redigering og udarbejdelse af nye kliniske retningslinier og sygeplejeinstrukser. Udvikling af kontaktsygepleje. Udvikling af læge/sygeplejerskekonferencer. Udvikling af specialeansvarliges funktion. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På M12-3 kan den studerende f.eks. se eller anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen Sygeplejerskerapport Læge/sygeplejerskekonference Indlæggelsessamtale Ernæringsrisikovurdering af udvalgte patienter. Bradenskala med henblik på vurdering af risiko for tryksår VAS skala smerteanamnese Sepsisscore Relevante instrukser i e-dok Retningslinjer omkring blodtransfusion Hygiejnemappen Kosthåndbogen Sårmappen Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sondeanlæggelse og temperaturmåling jf. hospitalets hjemmeside Udskrivningskonferencer ADL-træning Sygeplejefaglig refleksion Metoder, som udvikler sygeplejen i afsnittet (emne/interessegrupper) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse M12-3 har to kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresser findes her: +i+afdelingerne/gastroenterologisk+afsnit+m12-3?edition=1 HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 15

10 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning modtager den studerende en velkomstmail via fronter. Den første dag introduceres den studerende til afsnittet af klinisk vejleder/sygeplejerske. En af de første dage afholdes en planlægningssamtale mellem studerende og klinisk vejleder, som grundlag for, at den studerende kan udarbejde sin Individuelle kliniske studieplan for modulet. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at alle studerende er tilknyttet samme gruppe. De kliniske vejledere har hovedansvaret for den kliniske undervisning med hjælp fra én eller flere sygeplejersker. Undervisning og vejledning organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi tilbyder klinisk undervisning på et sengeafsnit med udviklende og spændende specialer, hvor der er mange lærerige udfordringer. I afsnittet er vi et personale med interesse for undervisning og vejledning. Vi har stor viden indenfor den almene sygepleje samt den sygepleje, der er rettet til afsnittets specialer. Personalet er således, afhængig af interesse, ansvarsområde og kompetenceniveau, i stand til at vejlede i forhold til at lære praktisk sygepleje, besvare spørgsmål og vejlede i forhold til at finde relevant litteratur. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor den studerende: Føler sig velkommen og respekteret Inddrages i praksisfællesskabet og det tværfaglige samarbejde Har tid og rum for læring ved at deltage i klinisk praksis under vejledning Har tid til fordybelse i afsnittets litteratur For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den Individuelle kliniske studieplan Er villig til at involvere sig som menneske bruge sin indlevelsesevne og vise engagement. Sætter sig ind i den teoretiske viden, der er relateret til konkrete kliniske handlinger Har sat sig ind i generel klinisk studieplan for M12-3 Tager ansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Er opsøgende og udforskende HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 15

11 Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Bruger sine sanser, lærer at beskrive sine oplevelser, analyserer og reflekterer Oplever og kan håndtere, at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Læser den opgivne litteratur og inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der tilstræbes, at der ca. en gang om ugen afsættes omkring 1 time til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail via fronter med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: HR afdelingen, uddannelse Side 11 af 15

12 Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Personlig pleje hud og slimhinder: (44 sider) Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken (Nr. 7) s (15 sider) Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlægende behov. 1.del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (29 sider) Orienter dig derudover evt. i: Hygiejnehåndbogen: Sårcenter: Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April Tværsted, I. (2005) Mundpleje for patienter med mundtørhed. Det palliative team, Sygehus Nord, s (10 sider) Respiration: (51 sider) Gylling, K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (24 sider) Hansen, G. (2008) "Respirationsøvelser til patienter med lungecancer" Sygeplejersken (Nr. 17) s (6 sider) Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s (21 sider) Kredsløb: (25 sider) Husted, S. m.fl. (2006) Patientinformation om veneblodprop i benet, Simonsen og Weel, s (9 sider) Larsen, O.A. m.fl. Hjertesygdomme I: Medicinske sygdomme, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1992, s og s (13 sider) Thomsen, O.Ø. m.fl. (2003) Ortostatisk hypotension og dyb venetrombose I: Akutte medicinske tilstande, Gyldendals Bogklubber, 7. udgave, side (3 sider) Ernæring: (56 sider) Abraham, E., Gejel, I. og Hall, E. (2009). Mellemmåltider til underernæringstruede patienter. Klinisk sygepleje. 23. årgang, nr. 1, s (9 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 12 af 15

13 Bassett, B. (2008) Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg. s (23 sider) Glinsvad, J., Ravn, A. W. (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard s , , (10 sider) Klinisk retningslinie for anlæggelse, kontrol og indgift i fødesonde. Regionshospitalet Viborg Skive Kjellerup. (11 sider) lse_klinisk_retningslinie_fodesonder_juli07.pdf Kjærgaard, G. (1999) Lille indsats stor virkning. Sygeplejersken nr. 21/1999 s (3 sider) Orienter dig derudover evt. i: Sygehus Viborgs kosthåndbog. Dansk selskab for klinisk ernæring Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. Udskillelse: (69 sider) Hjorth, B (2003) Den inkontinente patient. Sygeplejersken. (Nr. 29) s. 4-12, (8 sider) Johnsen, G (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken (Nr. 5) s , (13 sider) Johnsen, G (2007) Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken. (Nr.9) s , (7 sider) Madum, A., Mortensen, J. (2008) Sygepleje til patienter med stomi. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s , (37 sider) Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg. April 2005 (4 sider) Smerter: (25 sider) Ellegaard, H (2003) Ondt i ryggen. Sygeplejersken (Nr.14) s (6 sider) Skiveren, J og Frandsen, J (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken. (Nr. 19) s (11 sider) Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts (8 sider) Kvalme/opkastning: (43 sider) Platen-Hallermund, N von, Andreasen A., (2008) Sygepleje til patienter med medicinske lidelser i fordøjelsessystemet. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K., HR afdelingen, uddannelse Side 13 af 15

14 red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (39 sider) Temanummer om Kvalme (2006). Sygehusapoteket Viborg. Oktober 2006 (4 sider) Mobilisering/immobilitet: (50 sider) Lomborg, K. (2002) Menneske, krop og sygepleje I: Sygeplejefag refleksion og handling, bind I, 2 udg. 1. oplag, (Lyngaa, J., (red.) Munksgaard 2002, s (34 sider) Maaløe, L, Poulsen, I (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København, s , (12 sider) Søvn/hvile: (7 sider) Honkavao, L. (2005) Har du sovet godt? Sykepleien (17): s (1 side) Honkavao, L. (2005) Når søvnen ikke kommer. Sykepleien (19): s (1 side) Linow, L (2002) Søvnproblemer. FS13 okt 2002 (5 sider) Feber: (33 sider) Almås, H. (2001) Sykepleie til pasienter med forstyrrelser i kroppstemperaturen I: Klinisk sykepleie, red. Almås, H., Universitetsforlaget Oslo 2001, 3 utgave, 1. opplag, s , (16 sider) Sund-Levander, M (2000) Når patienten har feber. Munksgaard Danmark, København, s , (15 sider) Klinisk retningslinie for temperaturmåling Regionshospitalet Viborg skive Kjellerup (2 sider) slinie_temperaturmaaling_lsr_juli07.pdf Forestående død: (44 sider) Ilkjær, I (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (37 sider) Mathisen, H, Møller L T ( 007) Artikel om væske og ernæring til døende. FS13 nov " (7 sider) Andet: (18 sider) Grum, M N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde - en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje. Årgang 22 (Nr. 3) s (11 sider) Lauridsen, M.M. (2009) Observation og behandling af alkoholabstinenser. Sygeplejersken nr. 1/2009, s (4 sider) Wichmann, L. m.fl. (2008) Sygepleje til den akut syge patient I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (3 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver HR afdelingen, uddannelse Side 14 af 15

15 Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 15 af 15