Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
|
|
- Svend Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DET DIGITALE RÅD 8. RAPPORT januar
2 FORORD... 1 INDLEDNING UFORLØST PRODUKTIVITETSPOTENTIALE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 5 Øget produktivitet en hovedudfordring... 5 Den offentlige sektor spiller en stor rolle... 6 Følg det bedste eksempel DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET... 9 Forvaltningens digitale fundament... 9 Obligatorisk digital selvbetjening og digital post Forvaltningens tidsrøvere MOBIL DIGITAL FORVALTNING Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning DIGITAL ADMINISTRATION AF ANSØGNINGER OG TILSKUD Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning AUTOMATISERET SAGSBEHANDLING Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning CLOUD-BASERET IT-DRIFT Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning... 30
3 8. VIDEOBASERET KOORDINERING OG MØDEAFHOLDELSE Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning TALEGENKENDELSE OG SAGSDOKUMENTATION Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning KONKLUSION OM DET DIGITALE RÅD... 42
4 FORORD Vi skal lære af hinanden for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Det er et af hovedbudskaberne i Produktivitetskommissionens tredje analyserapport, Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor, der blev offentliggjort september Centralt for produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er investeringer i ny teknologi hvad enten det drejer sig om administrative områder eller velfærdsproduktionen inden for ældrepleje, skoler og sygehuse. Selvom teknologi på de fleste områder i den offentlige sektor er en forudsætning for at kunne producere eksempelvis både administrative afgørelser og skoleundervisning fører teknologien ikke nødvendigvis altid til højere produktivitet. Det er ikke mindst når teknologiinvesteringer følges op af ændrede arbejdsgange og organisationstilpasninger, at teknologien har stor indflydelse på produktivitetsvæksten. Det er, når en kommunalbestyrelse ændrer organiseringen af en visitationsordning fordi den nu delvist kan automatiseres, at gevinsterne opnås. Eller hvis borgerjournalerne kan vedligeholdes ved at sagsbehandleren taler til computeren i stedet for at skulle sætte tid af til at skrive notater ind. Ligesom det er, når medarbejderen ikke behøver at spilde tid på at køre i bil til mødet men i stedet kan sætte sig til rette foran skærmen og afholde det via skærmteknologi, at gevinsterne opnås. Den offentlige sektor rummer mange gode eksempler på hvor teknologi har medvirket til at øge produktiviteten og der er derfor helt i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger meget at lære af hinanden. Med dette debatoplæg ønsker Det Digitale Råd at give nogle eksempler på, hvordan teknologi konkret har bidraget til at øge produktiviteten i den offentlige sektor i håbet om, at det må inspirere flere myndigheder til at følge det gode eksempel. 1
5 God læselyst! Det Digitale Råd Eva Berneke, TDC Lars Monrad-Gylling, KMD Niels Soelberg, Microsoft 2
6 INDLEDNING Danmark står på linje med de fleste vestlige samfund overfor betydelige økonomiske og samfundsmæssige udfordringer i de kommende år. Finans- og gældskrisen har kastet Europa ind i det værste økonomiske stormvejr siden 1930 erne. Krisen har samtidigt gjort det tydeligt, at Europa herunder Danmark inden for en relativt kort årrække vil blive ramt af en demografisk udfordring med langt færre hænder i den arbejdsdygtige alder og flere ældre med behov for pension og ældreomsorg. For at imødegå Danmarks økonomiske udfordringer, har regeringen fremlagt en 2020-plan, som kan adressere udfordringerne og fremtidssikre velfærdssamfundet gennem en række reformer og initiativer. Det er et vigtigt element i regeringens økonomiske strategi, at produktiviteten skal øges. I en tid med faldende arbejdsudbud og øget international konkurrence bliver det af stadig større betydning, at vi opnår mere for de samme ressourcer, hvis købekraft og skattetryk skal bevares uforandret også for de kommende generationer. Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal fremsætte anbefalinger til, hvad Danmark kan gøre for at opnå øget produktivitet i såvel den private som den offentlige sektor. Kommissionen har i en analyserapport påpeget, at der kan være betydelige gevinster at hente, såfremt man i den offentlige sektor i højere grad lærer af de bedste. Det Digitale Råd ønsker med denne analyse at følge op på Produktivitetskommissionens anbefalinger for den offentlige sektor og stille skarpt på, hvordan offentlige myndigheder kan blive mere effektive ved i højere grad at genbruge erfaringer fra de myndigheder, som er længst fremme med at anvende digitalisering til at høste produktivitetsfordele. 3
7 Øget produktivitet kan i sagens natur opnås på flere måder og det er en ledelsesopgave at sikre inddragelse af de rette virkemidler fra en værktøjskasse, der kan omfatte instrumenter som LEAN, benchmarking, ny tilrettelæggelse af arbejdsgange og digitalisering. Rådets analyse fokuserer selvsagt på eksempler hvor digitalisering har haft en særlig rolle at spille, men i sidste ende vil det være op til ledelsen lokalt at betrygge den inddragelse af den rette sammensætning af produktivitetsfremmende virkemidler. Den resterende del af rapporten falder i følgende dele: Kapitel 2 gør rede for diskussionen om produktivitet og det offentliges rolle heri med afsæt i Produktivitetskommissionens anbefalinger. Kapitel 3 præsenterer sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet og gør rede for sammenhængen mellem de udvalgte cases. Kapitlerne 4-9 behandler hver en udvalgt case som eksempel på, hvordan offentlige myndigheder kan høste produktivitetsfordele ved intelligent brug af digitalisering. Kapitel 10 samler op på de præsenterede cases og argumenterer for, at det offentlige står over for store, uforløste produktivitetsgevinster, når blot de seks udvalgte cases implementeres bredt. 4
8 2. UFORLØST PRODUKTIVITETSPOTENTIALE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR I dette kapitel gøres der kort rede for, hvorfor det er interessant at diskutere offentlig produktivitet i en dansk sammenhæng. Hovedbudskaberne er som følger: Øget produktivitet en hovedudfordring. Det er fra politisk hold tillagt stor betydning, at Danmark fastholder en høj konkurrenceevne og produktivitet bl.a. for, at vi fortsat kan tiltrække udenlandske investeringer og opretholde et højt niveau i forhold til livskvalitet og velfærd. Den offentlige sektor spiller en stor rolle. Offentlige myndigheder er ikke bare passive tilskuere til produktivitetsudviklingen, men spiller derimod en stor rolle såvel direkte som indirekte. Følg det bedste eksempel. Når offentlige myndigheder skal øge produktiviteten, kan en umiddelbar inspirationskilde være at skele til, hvordan de samme arbejdsopgaver udføres af den mest effektive myndighed. ØGET PRODUKTIVITET EN HOVEDUDFORDRING Analyser fra bl.a. Det Økonomiske Råd og OECD har vist, at produktivitetsudviklingen i Danmark over en årrække har ligget lavere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Regeringen har for at adressere denne udfordring blandt andet nedsat den såkaldte Produktivitetskommission, som i første kvartal af 2014 ventes at fremsætte samlede anbefalinger for, hvad Danmark kan gøre for at øge produktiviteten på de områder, hvor vi i dag er særligt udsatte. Kommissionen har siden sin nedsættelse udgivet en række delbetænkninger, som blandt andet omhandler konkurrence, internationalisering og produktivitet i den offentlige sektor. 5
9 Der er således fra politisk hold udbredt enighed om, at Danmark har brug for at forbedre produktiviteten, hvis vi som samfund fortsat skal oppebære en høj købekraft og klare os godt i den internationale konkurrence om vækst og arbejdspladser. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLER EN STOR ROLLE Det er imidlertid ikke alene virksomhederne og erhvervslivet, som skal løfte udfordringen med at producere mere for færre ressourcer. Som Produktivitetskommissionen også har givet udtryk for, er der betydelige samfundsmæssige gevinster forbundet ved en øget produktivitet på områder som offentlig administration og velfærdsproduktion. Der har traditionelt ikke været gjort lige så meget ud af at måle produktiviteten i offentlig administration og velfærdsydelser, som det eksempelvis har været tilfældet inden for den industrielle produktion. Begrundelsen er blandt andet, at man typisk har brugt omsætningen på et givent marked som udtryk for produktionens værdi og på den baggrund antaget, at hvis den samme omsætning kunne opnås med færre omkostninger, ville produktiviteten være øget. I den offentlige sektor har der imidlertid historisk ikke været samme tradition for at definere eller måle omsætningen for en given ydelse. Det hænger blandt andet sammen med, at man ikke for den offentlige sektor i samme omfang som for den private sektor kan sammenfatte resultaterne i én økonomisk bundlinje. For offentlige myndigheder vil der ofte være andre, politisk definerede mål end at maksimere omsætningen. Hertil skal lægges, at det også rent teknisk har været forbundet med udfordringer at definere omsætningen for en offentlig myndighed. Herunder blandt andet fordi myndighedens ydelser snarere er kendetegnet ved, at de stilles til rådighed for udvalgte grupper af borgere med behov herfor frem for at blive omsat på et frit marked, hvor 6
10 værdien af den enkelte ydelse er udtrykt meget enkelt gennem købsprisen. 1 Når det alligevel er værd at arbejde mere systematisk med at måle og dermed opnå grundlag for at forbedre offentlige myndigheders produktivitet, skyldes det navnlig, at samfundet som helhed kan drage store fordele af produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Dels fordi virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, når de nyder godt af en effektiv offentlig sektor (bl.a. gennem hurtig sagsbehandling) og dels fordi det bliver billigere for samfundet som helhed, jo færre fælles ressourcer der skal bruges på at tilvejebringe et givent offentligt serviceniveau. I et samfund som det danske hvor den offentlige sektor beskæftiger op mod en tredjedel af arbejdsstyrken, kan der være betydelige gevinster forbundet med at højne produktiviteten i det offentlige. Endelig er det i produktivitetsøjemed også et argument, at jo færre ressourcer herunder ikke mindst arbejdskraft, der skal bruges til offentlig serviceproduktion, jo flere ressourcer kan vi som samfund sætte ind i produktionen af konkurrencedygtige og innovative varer og tjenesteydelser, som kan bidrage positivt til nationalregnskabet. FØLG DET BEDSTE EKSEMPEL Når en offentlig myndigheds ledelse skal vurdere mulighederne for at forbedre produktiviteten inden for rammerne af den bestående portefølje af arbejdsopgaver, kan det virke overvældende og måske også meget tidskrævende, hvis man skal være innovativ i forhold til hvert enkelt lille procestrin. Mindre kan imidlertid også gøre det. I mange tilfælde vil der nemlig være andre myndigheder med ligeartede opgaver, som allerede har gjort fremskridt og fundet genveje til at opnå den samme kvalitet for færre ressourcer. Der tales i denne sammenhæng om, at alene det at følge best practice 1 Se eksempelvis Produktivitetskommissionen, Måling af produktivitet i den offentlige sektor,
11 inden for en given arbejdsgang kan rumme betydelige potentialer uden at man skal investere store summer i mere radikale former for innovation. Produktivitetskommissionen har da også beregnet, at hvis de mindre effektive myndigheder og organisationer kan opnå samme niveau af produktivitet som de mest effektive, vil den samlede produktivitetsgevinst ligge i størrelsesordenen 10 pct. I det følgende vil der blive gjort nærmere rede for, hvor offentlige myndigheder med fordel kan hente inspiration, når produktiviteten skal øges gennem digitalisering. 8
12 3. DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I dette kapitel argumenteres der for, at digitalisering og digitale løsninger er en væsentlig kilde til at opnå øget produktivitet og effektivisere arbejdsgange blandt offentlige myndigheder. Hovedbudskaberne er som følger: Forvaltningens digitale fundament. Digitalisering har gennem årtier udgjort et nødvendigt grundlag for udviklingen af mere effektive arbejdsgange i den offentlige forvaltning i Danmark. Obligatorisk digital selvbetjening og digital post. Med loven om obligatorisk digital selvbetjening har det offentlige sat kursen mod store effektiviseringsgevinster og samtidig frigjort fokus til at vende blikket mod forvaltningens interne arbejdsgange og processer. Forvaltningens tidrøvere. En række arbejdsopgaver synes at gå igen på tværs af offentlige myndigheder og er samtidig karakteriseret ved at lægge beslag på en stor del af myndighedens tid samtidig med, at de har et stort potentiale for at blive effektiviseret gennem digitalisering. FORVALTNINGENS DIGITALE FUNDAMENT Danmark har gennem et halvt århundrede nydt godt af en stærk og veludbygget digital understøttelse af den offentlige forvaltning: Siden slutningen af 60 erne, hvor Det Centrale Personregister lagde grunden for en gennemgribende digitalisering af offentlige stamdata, er der sket en rivende udvikling, hvor stadig flere oplysninger og arbejdsgange digitaliseres: Fra 80 ernes digitalisering af den enkelte arbejdsplads med udbredelse af personlige computere, tekstbehandling og regneark så man i 90 erne en stadigt stigende udbredelse af mere komplicerede systemer som Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering og Elektroniske Omsorgsjournaler til understøttelse af arbejdsgange og administrative opgaver. I det nye årtusind er der i særlig grad kommet fokus på digital selvbetjening, mobile teknologier og brug af velfærdsteknologi. 9
13 Det er således ingen overdrivelse at sige, at den offentlige forvaltning i Danmark hviler på et digitalt fundament, og at offentlige myndigheders effektivitet i vid udstrækning udvikler sig i samspil med og som et resultat af digitaliseringen. OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING OG DIGITAL POST Et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og regeringens 2020-plan er den gradvise indfasning af obligatorisk digital selvbetjening og overgang til digital post. Med et godt lovmæssigt forarbejde, fælles fodslag på tværs af offentlige myndigheder og en detaljeret plan for den gradvise overgang til obligatorisk digital selvbetjening er Danmark godt på vej til at indføre mere effektive arbejdsgange i det offentlige og høste afledte produktivitetsgevinster i milliardklassen. Tilsvarende har regeringens nyligt lancerede strategi for digital velfærd anvist en række initiativer, som skal plukke de lavest hængende frugter, når det handler om at øge produktiviteten på de tunge velfærdsområder. Grundlaget synes således at være til stede for at løfte blikket og tage en mere overordnet diskussion af, hvor de næste kilder til øget offentlig produktivitet skal findes. Produktivitetskommissionen har med opfordringen om, at offentlige myndigheder skal blive bedre til at lære af hinanden skitseret en vision om, at læring fra de førende og genbrug af gode eksempler og løsninger kan øge produktiviteten væsentligt i mange offentlige myndigheder. Det Digitale Råd ønsker at bidrage til en yderligere konkretisering af kommissionens anbefaling om, at offentlige myndigheder skal blive bedre til at lære af hinanden på det digitale område. I det følgende gøres der nærmere rede for, hvor man efter Rådets opfattelse med fordel kan slå ned, når det drejer sig om at opnå øget produktivitet gennem digitalisering. 10
14 FORVALTNINGENS TIDSRØVERE På de følgende sider præsenteres seks udvalgte cases, der tilsammen har til formål at illustrere, at der i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger om at lære af de bedste offentlige myndigheder fortsat er betydelige effektiviseringsgevinster at hente ved at anvende digitale løsninger til at opnå en mere intelligent tilrettelæggelse af arbejdsgange og lignende. De udvalgte cases spænder over en bred vifte af myndigheder og arbejdsgange, hvilket tjener til at illustrere, at der hos de fleste offentlige myndigheder fortsat vil være potentiale for at øge produktiviteten. Generelt er det tilstræbt, at hver enkel case skal illustrere en arbejdsgang, som mange offentlige forvaltninger vil nikke genkendende til og som kan betegnes som en tidsrøver. For at opnå dette, er eksemplerne valgt ud fra følgende tre kriterier: Hyppigt forekommende arbejdsgang Casen skal være et eksempel på en arbejdsgang, der i sin generelle form optræder på tværs af flere offentlige myndigheder. Tidskrævende aktivitet Der skal være tale om en arbejdsgang, som generelt lægger beslag på en ikke ubetydelig mængde ressourcer i forbindelse med udførelsen. Det kan eksempelvis skyldes, at arbejdsopgaven i sin natur kræver et stort element af manuel udførelse, eller fordi opgaven optræder hyppigt. Digital løsning mulig Casen skal illustrere, at man ved at tage en digital løsning i brug på området kan opnå en dokumenteret produktivitetsgevinst På baggrund af ovenstående kriterier er tre statslige cases og tre kommunale cases blevet udvalgt som eksempler på, hvordan intelligent digitalisering kan aflive nogle af forvaltningernes klassiske tidsrøvere og derigennem bidrage til øget produktivitet. De tre statslige cases er følgende: Mobil digital forvaltning Digital administration af ansøgninger og tilskud 11
15 Automatiseret sagsbehandling De tre kommunale cases er følgende: Cloud-baseret it-drift Videobaseret koordination og møder Talegenkendelse og sagsdokumentation Der er til denne rapport ikke valgt cases fra det regionale niveau, hvilket blandt andet skyldes, at man her med eksempelvis RSI-samarbejdet er kommet langt med at lære af hinanden og udbrede god praksis på digitaliseringsområdet. Som nedenstående tabel illustrerer, dækker de seks udvalgte cases over et bredt spænd af hyppigt forekommende arbejdsgange i den offentlige sektor: De udvalgte cases fordeling på generelle arbejdsgange i den offentlige sektor I det efterfølgende gennemgås de seks cases efter følgende disposition: Baggrund en kort beskrivelse af løsningen og hvad der motiverede den enkelte myndighed til at implementere den. 12
16 Perspektivering en kort redegørelse for hvordan løsningen med fordel kunne generaliseres til anvendelse af andre myndigheder inden for samme forvaltningsniveau. 2 Estimeret potentiale et skøn over hvad det samlede produktivitetspotentiale kunne være, hvis alle myndigheder med lignende opgaver på samme forvaltningsniveau tog løsningen i brug. Sammenfatning de væsentligste fakta og nøgletal, som indgår i estimeringen af potentialet. 2 For de statslige cases beregnes potentialet således alene med afsæt i implementering hos øvrige statslige myndigheder, mens der for de kommunale cases tilsvarende alene beregnes potentiale med afsæt i implementering hos øvrige kommunale myndigheder. Dette udelukker naturligvis ikke, at der kan være et yderligere produktivitetspotentiale i at tage løsningerne i brug på tværs af forvaltningsniveauer. 13
17 4. MOBIL DIGITAL FORVALTNING De nye mobile teknologier giver myndigheder mulighed for at organisere arbejdet på en langt mere fleksibel og dynamisk måde, end hvad der tidligere var muligt. Hvor indgangen til de offentlige fagsystemer traditionelt har været begrænset til et bestemt sted, er det nu muligt ved hjælp af smartphones eller tablets at have adgang overalt. Mobiliteten har potentiale til at forny mange myndigheders arbejdsprocesser med øget produktivitet for øje. I dette første af tre statslige case-eksempler ser vi nærmere på en konkret anvendelse af mobil teknologi til at understøtte naturregistreringen i Naturstyrelsen. Kapitlets hovedbudskaber er som følger: Brug af mobile teknologier til registrering i felten frigør medarbejderne fra at skulle bruge tid på manuel inddatering hjemme ved skrivebordet. Konkrete erfaringer fra Miljøministeriets projekt Mobil Digital Forvaltning peger på, at produktivitetsforøgelsen kan være på op til 25 pct. sammenlignet med tidsforbruget ved manuel inddatering. Registrering og journalføring på baggrund af observationer i felten er en hyppigt forekommende arbejdsgang blandt statslige myndigheder ikke mindst i relation til tilsynsopgaver. Det Digitale Råd vurderer, at en udbredelse af mobil digital forvaltning til alle statslige myndigheder med mobile medarbejdere potentielt kan frigøre op til årsværk i form af øget produktivitet. I det følgende gennemgås disse pointer nærmere. BAGGRUND I Miljøministeriet har man taget hul på udnyttelsen af de mobile, digitale muligheder ved at udruste feltmedarbejdere fra bl.a. Naturstyrelsen med en tablet computer og særligt tilpassede indberetningsskemaer. Det sker som konsekvens af, at et koordinationsudvalg i løbet af 2009 udarbejdede en 14
18 samlet digital strategi for ministerområdet, hvor et af de afgørende punkter var udarbejdelsen af en it-løsning, som kunne give mobil adgang til relevant information og indberetning, når medarbejderne udførte tilsyn. Løsningen, som var klar til brug i 2011, gør det muligt for feltmedarbejdere at udføre alt registreringsarbejde i felten, i stedet for at skulle tage tilbage til kontoret og indtaste de indsamlede oplysninger. De kan nu tjekke, hvordan miljøet har det og registrere oplysningerne på en tablet, mens de for eksempel står ude ved søen, åen eller skoven. Naturstyrelsen har oplevet, at registreringsopgaverne i gennemsnit udføres 25 pct. mere effektivt ved brug af tablets i felten frem for ved den traditionelle, papirbaserede sagsgang, hvilket i al væsentlighed skyldes, at man sparer den tid, der ellers skulle bruges til at indtaste oplysningerne igen. Ministeriet har siden gennemført yderligere godt besigtigelser ved brug af samme løsning og også for disse peger tallene mod en produktivitetsforbedring i størrelsesordenen 25 pct. 3 PERSPEKTIVERING Administrative og udførende opgaver er traditionelt blevet betragtet som hinandens modsætninger i den offentlige sektor. Diskussionen om prioritering af offentlige midler har ikke sjældent handlet om, hvordan vi bruger mindre tid på bureaukrati og mere tid på de egentlige udførende opgaver samtidig med, at vi sikrer tilstrækkelig kontrol og ansvarlighed i omgangen med offentlige midler. Når denne sondring er blevet så udbredt, skyldes det ikke mindst, at de mange medarbejdere med udførende eller borgernære opgaver i vid udstrækning er karakteriseret ved at være mobile og bevæge sig fra sted til sted afhængig af, hvad de aktuelle arbejdsopgaver betinger. De borgernære og udførende medarbejderes mobile arbejdssituation har traditionelt betydet, at der ikke har været meget rationale i at tilbyde dem en fast kontorarbejdsplads ved et skrivebord. 3 Kilde: 15
19 Det manglende skrivebord har historisk set gjort det til et ekstra tungt afbræk for de borgernære medarbejdere at skulle finde tid og lejlighed til at fordybe sig i opgaver af mere administrativ karakter. Der kan eksempelvis være tale om indberetninger, journalopslag og notater, koordinering af arbejdsopgaver, forberedelse af undervisning og forskellige former for statistiske indrapporteringer. Med den teknologiske udvikling er offentlige myndigheder imidlertid nået til et punkt, hvor der i stigende grad tilbydes effektive, mobile platforme, som ved at give adgang til forretningsrelevante data i skyen uafhængigt af tid og sted gør det muligt for langt flere offentligt ansatte at opløse skellet mellem administrative og udførende opgaver. ESTIMERET POTENTIALE Vi vil i det følgende se på, hvad denne udvikling kan betyde for konkrete grupper af statslige ansatte. For overskuelighedens skyld er medarbejderne delt op i tre grupper ud fra en vurdering af graden af mobilitet i deres arbejde: Meget mobile medarbejdere er kendetegnet ved som udgangspunkt ikke at have deres egen faste arbejdsplads i form af skrivebord og/eller udstyr, og hvis arbejdssted er kendetegnet ved en høj grad af variabilitet. Gruppen omfatter eksempelvis, håndværkere, beredskabspersonale, tekniske servicemedarbejdere, specialarbejdere og håndværkere. Lidt mobile medarbejdere er kendetegnet ved i nogen grad at have deres egen, faste arbejdsplads i form af skrivebord og/eller udstyr, men hvis arbejdssted er kendetegnet ved en vis grad af variabilitet. Gruppen omfatter eksempelvis undervisere, fængselsbetjente og medarbejdere med tilsynsopgaver. Ikke mobile medarbejdere er kendetegnet ved som udgangspunkt at have deres egen faste arbejdsplads i form af skrivebord og udstyr og hvis arbejdssted er kendetegnet ved en høj grad af regularitet. Gruppen omfatter eksempelvis 16
20 bibliotekarer, sagsbehandlere, kontorfunktionærer og itpersonale samt chefer og ledere. Årsværk i staten Medarbejderkategori (1.000) Meget mobile 22 Lidt mobile 95 Ikke mobile 69 I alt 186 Antal statsligt ansatte fordelt på graden af mobilitet i deres arbejde 4 Som det fremgår af ovenstående oversigt, er det en ganske betydelig del af de statsligt ansatte, som i kraft af en arbejdsdag præget af skiftende arbejdssteder og deraf følgende mangel på adgang til en dedikeret arbejdsplads, kan nyde godt af øget adgang til mobile platforme som produktivitetsredskab i hverdagen. Det synes ikke urimeligt at antage, at adgang til mobile enheder som tavlecomputere og smartphones for denne medarbejdergruppe kan have en ikke ubetydelig produktivitetsfremmende effekt i form af eksempelvis mindre spildtid på transport til og fra opslagstavler, delte arbejdspladser, reduceret behov for fysiske møder, færre fejl i forbindelse med indrapportering, mulighed for at foretage opslag i forbindelse med arbejdssituationer i stedet for at skulle lade arbejdsopgaven ligge og lignende. Antages det, at adgangen til mobile enheder og løsninger som Naturstyrelsens Mobil Digital Forvaltning kan føre til en konservativt skønnet produktivitetsforbedring på 10 pct. for den mest mobile medarbejderkategori, vil en øget brug af mobile enheder blandt de mest mobile og borgernære medarbejdergrupper potentielt kunne udløse en produktivitetsgevinst svarende til godt årsværk. 4 Kilde: Egen bearbejdning baseret på tal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, 3. kvartal
21 Antages det yderligere, at tilsvarende løsninger kan føre til produktivitetsforbedringer på 2 pct. blandt de lidt mobile medarbejdere, vil det potentielt kunne udløse en produktivitetsgevinst på yderligere knap årsværk. SAMMENFATNING Løsning Forvaltningsniveau Administrative opgaver med særligt potentiale for effektivisering Konkret effektivisering Områdets anslåede omfang i årsværk Områdets skønnede modenhed for generel udbredelse Anslået produktivitetsforbedring i pct. Produktivitetsgevinst Mobil digital forvaltning Statslige myndigheder Mobile tilsyns- og opsynsopgaver Facility management og drift Undervisning og forskning Mulighed for indberetning af data i felten og eliminering af dobbeltindberetninger årsværk (svarende til grupperingen meget mobile og lidt mobile jf. oversigten tidligere) Høj 2-10 pct årsværk Sammenfatning af produktivitetsgevinst ved udbredelse af mobil digital forvaltning 18
22 5. DIGITAL ADMINISTRATION AF ANSØGNINGER OG TILSKUD For mange statslige myndigheder er det en tidskrævende og ofte manuel opgave at foretage indledende sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger. Hvad enten ansøgningerne vedrører tilskud, tilladelser eller optagelser, har de ofte det til fælles, at det kan være en tung proces at behandle og fordele de indkomne papirmængder. I dette andet af tre statslige case-eksempler ser vi nærmere på en konkret løsning til digital understøttelse af behandlingen af ansøgninger på universiteterne. Kapitlets hovedbudskaber er som følger: Universiteterne i det såkaldte STADS-samarbejde har med en ny digital ansøgningsløsning (STADS- DANS) formået at nedbringe den manuelle arbejdsbyrde forbundet med de regelmæssige ansøgninger til eksempelvis kandidatuddannelser, der falder uden for den koordinerede tilmelding og Optagelse.dk. Universiteterne har efter indførelsen af den digitale ansøgningsløsning oplevet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid per ansøgning er faldet med 18 minutter svarende til en årlig produktivitetsgevinst på 31 pct. 5 For mange statslige myndigheder er det en tidskrævende opgave at administrere ansøgningsprocedurer forbundet med en række ordninger og en fuld digital understøttelse af processen har jævnfør erfaringerne med STADS- DANS-projektet potentiale til at strømline processen. Indføres digital understøttelse overalt i den statslige administration af ansøgningsprocedurer, kan det 5 Universiteternes IT: Digitaliseringen af ansøgningsprocessen vedrørende optag uden for den koordinerede tilmelding; afrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi, 27. maj 2013, p
23 potentielt bidrage til en årlig produktivitetsgevinst på 350 årsværk. I det følgende vil de ovenstående pointer blive gennemgået nærmere. BAGGRUND Landets universiteter modtager hvert år omkring ansøgninger om at blive optaget på uddannelser, som ikke håndteres i regi af det etablerede samarbejde omkring Den Koordinerede Tilmelding og optagelse.dk. Det drejer sig typisk om ansøgninger om optagelse på kandidatuddannelser, uddannelsestilvalg samt efter- og videreuddannelse. Det har været en ressourcekrævende opgave, da disse ansøgninger typisk har været håndteret lokalt af den enkelte institution efter varierende retningslinjer og ofte med et stærkt manuelt islæt. Siden starten af 2011 har Universiteterne i regi af det såkaldte STADS-samarbejde udviklet et fælles digitalt ansøgningssystem (STADS-DANS). Løsningen omfatter en digital administrations- og sagsbehandlingsfunktionalitet til ansøgninger om optag uden for den koordinerede tilmelding. Projektet blev finansieret med tilskud fra Fonden for Velfærdsteknologi, og ved udløbet af projektperioden i 2013 var systemet i drift på Aarhus Universitet samt i delvis pilotdrift på Syddansk Universitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet. På længere sigt forventes samtlige danske universiteter at tage løsningen i brug. Det vil betyde, at tidsforbruget forbundet med behandling af de årlige ansøgninger kan reduceres med op til 77,5 årsværk på landsplan svarende til en produktivitetsgevinst på cirka 31 pct. PERSPEKTIVERING For mange statslige myndigheder indgår det som en naturlig del af deres opgaveportefølje at administrere en eller flere ordninger, som indebærer modtagelse og behandling af ansøgninger fra borgere, virksomheder eller andre offentlige 20
Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DET DIGITALE RÅD 8. RAPPORT januar 2014 1 FORORD... 1 INDLEDNING... 3 2. UFORLØST PRODUKTIVITETSPOTENTIALE I DEN
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereSvendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015
Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs merePå vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen
På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering
Læs mereFonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)
1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015
Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning
Læs mereFordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata
NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af
Læs mereBaggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor
Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereSTRATEGIENS SAMMENHÆNG
Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereIndhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4
Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereKANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1
KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi
Læs mereFULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015
FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres
Læs mereOrganisatorisk forankring og proces
Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereIndholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Læs mereBenchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år
Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs merePÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD
DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale
Læs mereBetydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner
Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør
Læs mereDen digitale vej til fremtidens velfærd
Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,
Læs mereBILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING
BILAG 3. AUTOMATISERET POSTSORTERING Forslagets titel: Kort resumé: Der søges om midler fra: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Automatiseret postsortering I Økonomiforvaltningen modtages
Læs mereIndledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode:
2 Indledning Ankestyrelsen har de seneste fem år gennemgået en transformation, som startede med reformen af klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet i 2013, der gjorde Ankestyrelsen til klagemyndighed
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7.november 2016 v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL Fælles strategier og ansvar
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs merePraktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?
Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien
Læs mereDigitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)
R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereLean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat
Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereSkabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde
Municipal Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst Automatic Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Robot Skabt som softwarerobot til at arbejde på brugerflader Caseworker Skabt til
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereNotat kommunale effektiviseringseksempler
Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mereHØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER
HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder
Læs mereAllerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for
NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereDigitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet
Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereEffektivisering i øget samarbejde mellem kommuner
Effektivisering i øget samarbejde mellem kommuner TØF 29. April 2013 Oplæg v/ Manager Andreas Østergaard Poulsen, BDO BDO KORT FORTALT Vi er markedsledende inden for revision, økonomisk rådgivning og serviceydelser
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:
Læs mereBalanceret digital udvikling
Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mere