Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR"

Transkript

1 Lær af de bedste CASE-STUDIER OM DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR DET DIGITALE RÅD 8. RAPPORT januar

2 FORORD... 1 INDLEDNING UFORLØST PRODUKTIVITETSPOTENTIALE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 5 Øget produktivitet en hovedudfordring... 5 Den offentlige sektor spiller en stor rolle... 6 Følg det bedste eksempel DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET... 9 Forvaltningens digitale fundament... 9 Obligatorisk digital selvbetjening og digital post Forvaltningens tidsrøvere MOBIL DIGITAL FORVALTNING Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning DIGITAL ADMINISTRATION AF ANSØGNINGER OG TILSKUD Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning AUTOMATISERET SAGSBEHANDLING Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning CLOUD-BASERET IT-DRIFT Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning... 30

3 8. VIDEOBASERET KOORDINERING OG MØDEAFHOLDELSE Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning TALEGENKENDELSE OG SAGSDOKUMENTATION Baggrund Perspektivering Estimeret potentiale Sammenfatning KONKLUSION OM DET DIGITALE RÅD... 42

4 FORORD Vi skal lære af hinanden for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Det er et af hovedbudskaberne i Produktivitetskommissionens tredje analyserapport, Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor, der blev offentliggjort september Centralt for produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er investeringer i ny teknologi hvad enten det drejer sig om administrative områder eller velfærdsproduktionen inden for ældrepleje, skoler og sygehuse. Selvom teknologi på de fleste områder i den offentlige sektor er en forudsætning for at kunne producere eksempelvis både administrative afgørelser og skoleundervisning fører teknologien ikke nødvendigvis altid til højere produktivitet. Det er ikke mindst når teknologiinvesteringer følges op af ændrede arbejdsgange og organisationstilpasninger, at teknologien har stor indflydelse på produktivitetsvæksten. Det er, når en kommunalbestyrelse ændrer organiseringen af en visitationsordning fordi den nu delvist kan automatiseres, at gevinsterne opnås. Eller hvis borgerjournalerne kan vedligeholdes ved at sagsbehandleren taler til computeren i stedet for at skulle sætte tid af til at skrive notater ind. Ligesom det er, når medarbejderen ikke behøver at spilde tid på at køre i bil til mødet men i stedet kan sætte sig til rette foran skærmen og afholde det via skærmteknologi, at gevinsterne opnås. Den offentlige sektor rummer mange gode eksempler på hvor teknologi har medvirket til at øge produktiviteten og der er derfor helt i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger meget at lære af hinanden. Med dette debatoplæg ønsker Det Digitale Råd at give nogle eksempler på, hvordan teknologi konkret har bidraget til at øge produktiviteten i den offentlige sektor i håbet om, at det må inspirere flere myndigheder til at følge det gode eksempel. 1

5 God læselyst! Det Digitale Råd Eva Berneke, TDC Lars Monrad-Gylling, KMD Niels Soelberg, Microsoft 2

6 INDLEDNING Danmark står på linje med de fleste vestlige samfund overfor betydelige økonomiske og samfundsmæssige udfordringer i de kommende år. Finans- og gældskrisen har kastet Europa ind i det værste økonomiske stormvejr siden 1930 erne. Krisen har samtidigt gjort det tydeligt, at Europa herunder Danmark inden for en relativt kort årrække vil blive ramt af en demografisk udfordring med langt færre hænder i den arbejdsdygtige alder og flere ældre med behov for pension og ældreomsorg. For at imødegå Danmarks økonomiske udfordringer, har regeringen fremlagt en 2020-plan, som kan adressere udfordringerne og fremtidssikre velfærdssamfundet gennem en række reformer og initiativer. Det er et vigtigt element i regeringens økonomiske strategi, at produktiviteten skal øges. I en tid med faldende arbejdsudbud og øget international konkurrence bliver det af stadig større betydning, at vi opnår mere for de samme ressourcer, hvis købekraft og skattetryk skal bevares uforandret også for de kommende generationer. Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal fremsætte anbefalinger til, hvad Danmark kan gøre for at opnå øget produktivitet i såvel den private som den offentlige sektor. Kommissionen har i en analyserapport påpeget, at der kan være betydelige gevinster at hente, såfremt man i den offentlige sektor i højere grad lærer af de bedste. Det Digitale Råd ønsker med denne analyse at følge op på Produktivitetskommissionens anbefalinger for den offentlige sektor og stille skarpt på, hvordan offentlige myndigheder kan blive mere effektive ved i højere grad at genbruge erfaringer fra de myndigheder, som er længst fremme med at anvende digitalisering til at høste produktivitetsfordele. 3

7 Øget produktivitet kan i sagens natur opnås på flere måder og det er en ledelsesopgave at sikre inddragelse af de rette virkemidler fra en værktøjskasse, der kan omfatte instrumenter som LEAN, benchmarking, ny tilrettelæggelse af arbejdsgange og digitalisering. Rådets analyse fokuserer selvsagt på eksempler hvor digitalisering har haft en særlig rolle at spille, men i sidste ende vil det være op til ledelsen lokalt at betrygge den inddragelse af den rette sammensætning af produktivitetsfremmende virkemidler. Den resterende del af rapporten falder i følgende dele: Kapitel 2 gør rede for diskussionen om produktivitet og det offentliges rolle heri med afsæt i Produktivitetskommissionens anbefalinger. Kapitel 3 præsenterer sammenhængen mellem digitalisering og produktivitet og gør rede for sammenhængen mellem de udvalgte cases. Kapitlerne 4-9 behandler hver en udvalgt case som eksempel på, hvordan offentlige myndigheder kan høste produktivitetsfordele ved intelligent brug af digitalisering. Kapitel 10 samler op på de præsenterede cases og argumenterer for, at det offentlige står over for store, uforløste produktivitetsgevinster, når blot de seks udvalgte cases implementeres bredt. 4

8 2. UFORLØST PRODUKTIVITETSPOTENTIALE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR I dette kapitel gøres der kort rede for, hvorfor det er interessant at diskutere offentlig produktivitet i en dansk sammenhæng. Hovedbudskaberne er som følger: Øget produktivitet en hovedudfordring. Det er fra politisk hold tillagt stor betydning, at Danmark fastholder en høj konkurrenceevne og produktivitet bl.a. for, at vi fortsat kan tiltrække udenlandske investeringer og opretholde et højt niveau i forhold til livskvalitet og velfærd. Den offentlige sektor spiller en stor rolle. Offentlige myndigheder er ikke bare passive tilskuere til produktivitetsudviklingen, men spiller derimod en stor rolle såvel direkte som indirekte. Følg det bedste eksempel. Når offentlige myndigheder skal øge produktiviteten, kan en umiddelbar inspirationskilde være at skele til, hvordan de samme arbejdsopgaver udføres af den mest effektive myndighed. ØGET PRODUKTIVITET EN HOVEDUDFORDRING Analyser fra bl.a. Det Økonomiske Råd og OECD har vist, at produktivitetsudviklingen i Danmark over en årrække har ligget lavere end i lande, vi normalt sammenligner os med. Regeringen har for at adressere denne udfordring blandt andet nedsat den såkaldte Produktivitetskommission, som i første kvartal af 2014 ventes at fremsætte samlede anbefalinger for, hvad Danmark kan gøre for at øge produktiviteten på de områder, hvor vi i dag er særligt udsatte. Kommissionen har siden sin nedsættelse udgivet en række delbetænkninger, som blandt andet omhandler konkurrence, internationalisering og produktivitet i den offentlige sektor. 5

9 Der er således fra politisk hold udbredt enighed om, at Danmark har brug for at forbedre produktiviteten, hvis vi som samfund fortsat skal oppebære en høj købekraft og klare os godt i den internationale konkurrence om vækst og arbejdspladser. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLER EN STOR ROLLE Det er imidlertid ikke alene virksomhederne og erhvervslivet, som skal løfte udfordringen med at producere mere for færre ressourcer. Som Produktivitetskommissionen også har givet udtryk for, er der betydelige samfundsmæssige gevinster forbundet ved en øget produktivitet på områder som offentlig administration og velfærdsproduktion. Der har traditionelt ikke været gjort lige så meget ud af at måle produktiviteten i offentlig administration og velfærdsydelser, som det eksempelvis har været tilfældet inden for den industrielle produktion. Begrundelsen er blandt andet, at man typisk har brugt omsætningen på et givent marked som udtryk for produktionens værdi og på den baggrund antaget, at hvis den samme omsætning kunne opnås med færre omkostninger, ville produktiviteten være øget. I den offentlige sektor har der imidlertid historisk ikke været samme tradition for at definere eller måle omsætningen for en given ydelse. Det hænger blandt andet sammen med, at man ikke for den offentlige sektor i samme omfang som for den private sektor kan sammenfatte resultaterne i én økonomisk bundlinje. For offentlige myndigheder vil der ofte være andre, politisk definerede mål end at maksimere omsætningen. Hertil skal lægges, at det også rent teknisk har været forbundet med udfordringer at definere omsætningen for en offentlig myndighed. Herunder blandt andet fordi myndighedens ydelser snarere er kendetegnet ved, at de stilles til rådighed for udvalgte grupper af borgere med behov herfor frem for at blive omsat på et frit marked, hvor 6

10 værdien af den enkelte ydelse er udtrykt meget enkelt gennem købsprisen. 1 Når det alligevel er værd at arbejde mere systematisk med at måle og dermed opnå grundlag for at forbedre offentlige myndigheders produktivitet, skyldes det navnlig, at samfundet som helhed kan drage store fordele af produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Dels fordi virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, når de nyder godt af en effektiv offentlig sektor (bl.a. gennem hurtig sagsbehandling) og dels fordi det bliver billigere for samfundet som helhed, jo færre fælles ressourcer der skal bruges på at tilvejebringe et givent offentligt serviceniveau. I et samfund som det danske hvor den offentlige sektor beskæftiger op mod en tredjedel af arbejdsstyrken, kan der være betydelige gevinster forbundet med at højne produktiviteten i det offentlige. Endelig er det i produktivitetsøjemed også et argument, at jo færre ressourcer herunder ikke mindst arbejdskraft, der skal bruges til offentlig serviceproduktion, jo flere ressourcer kan vi som samfund sætte ind i produktionen af konkurrencedygtige og innovative varer og tjenesteydelser, som kan bidrage positivt til nationalregnskabet. FØLG DET BEDSTE EKSEMPEL Når en offentlig myndigheds ledelse skal vurdere mulighederne for at forbedre produktiviteten inden for rammerne af den bestående portefølje af arbejdsopgaver, kan det virke overvældende og måske også meget tidskrævende, hvis man skal være innovativ i forhold til hvert enkelt lille procestrin. Mindre kan imidlertid også gøre det. I mange tilfælde vil der nemlig være andre myndigheder med ligeartede opgaver, som allerede har gjort fremskridt og fundet genveje til at opnå den samme kvalitet for færre ressourcer. Der tales i denne sammenhæng om, at alene det at følge best practice 1 Se eksempelvis Produktivitetskommissionen, Måling af produktivitet i den offentlige sektor,

11 inden for en given arbejdsgang kan rumme betydelige potentialer uden at man skal investere store summer i mere radikale former for innovation. Produktivitetskommissionen har da også beregnet, at hvis de mindre effektive myndigheder og organisationer kan opnå samme niveau af produktivitet som de mest effektive, vil den samlede produktivitetsgevinst ligge i størrelsesordenen 10 pct. I det følgende vil der blive gjort nærmere rede for, hvor offentlige myndigheder med fordel kan hente inspiration, når produktiviteten skal øges gennem digitalisering. 8

12 3. DIGITALISERING OG PRODUKTIVITET I dette kapitel argumenteres der for, at digitalisering og digitale løsninger er en væsentlig kilde til at opnå øget produktivitet og effektivisere arbejdsgange blandt offentlige myndigheder. Hovedbudskaberne er som følger: Forvaltningens digitale fundament. Digitalisering har gennem årtier udgjort et nødvendigt grundlag for udviklingen af mere effektive arbejdsgange i den offentlige forvaltning i Danmark. Obligatorisk digital selvbetjening og digital post. Med loven om obligatorisk digital selvbetjening har det offentlige sat kursen mod store effektiviseringsgevinster og samtidig frigjort fokus til at vende blikket mod forvaltningens interne arbejdsgange og processer. Forvaltningens tidrøvere. En række arbejdsopgaver synes at gå igen på tværs af offentlige myndigheder og er samtidig karakteriseret ved at lægge beslag på en stor del af myndighedens tid samtidig med, at de har et stort potentiale for at blive effektiviseret gennem digitalisering. FORVALTNINGENS DIGITALE FUNDAMENT Danmark har gennem et halvt århundrede nydt godt af en stærk og veludbygget digital understøttelse af den offentlige forvaltning: Siden slutningen af 60 erne, hvor Det Centrale Personregister lagde grunden for en gennemgribende digitalisering af offentlige stamdata, er der sket en rivende udvikling, hvor stadig flere oplysninger og arbejdsgange digitaliseres: Fra 80 ernes digitalisering af den enkelte arbejdsplads med udbredelse af personlige computere, tekstbehandling og regneark så man i 90 erne en stadigt stigende udbredelse af mere komplicerede systemer som Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering og Elektroniske Omsorgsjournaler til understøttelse af arbejdsgange og administrative opgaver. I det nye årtusind er der i særlig grad kommet fokus på digital selvbetjening, mobile teknologier og brug af velfærdsteknologi. 9

13 Det er således ingen overdrivelse at sige, at den offentlige forvaltning i Danmark hviler på et digitalt fundament, og at offentlige myndigheders effektivitet i vid udstrækning udvikler sig i samspil med og som et resultat af digitaliseringen. OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING OG DIGITAL POST Et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og regeringens 2020-plan er den gradvise indfasning af obligatorisk digital selvbetjening og overgang til digital post. Med et godt lovmæssigt forarbejde, fælles fodslag på tværs af offentlige myndigheder og en detaljeret plan for den gradvise overgang til obligatorisk digital selvbetjening er Danmark godt på vej til at indføre mere effektive arbejdsgange i det offentlige og høste afledte produktivitetsgevinster i milliardklassen. Tilsvarende har regeringens nyligt lancerede strategi for digital velfærd anvist en række initiativer, som skal plukke de lavest hængende frugter, når det handler om at øge produktiviteten på de tunge velfærdsområder. Grundlaget synes således at være til stede for at løfte blikket og tage en mere overordnet diskussion af, hvor de næste kilder til øget offentlig produktivitet skal findes. Produktivitetskommissionen har med opfordringen om, at offentlige myndigheder skal blive bedre til at lære af hinanden skitseret en vision om, at læring fra de førende og genbrug af gode eksempler og løsninger kan øge produktiviteten væsentligt i mange offentlige myndigheder. Det Digitale Råd ønsker at bidrage til en yderligere konkretisering af kommissionens anbefaling om, at offentlige myndigheder skal blive bedre til at lære af hinanden på det digitale område. I det følgende gøres der nærmere rede for, hvor man efter Rådets opfattelse med fordel kan slå ned, når det drejer sig om at opnå øget produktivitet gennem digitalisering. 10

14 FORVALTNINGENS TIDSRØVERE På de følgende sider præsenteres seks udvalgte cases, der tilsammen har til formål at illustrere, at der i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger om at lære af de bedste offentlige myndigheder fortsat er betydelige effektiviseringsgevinster at hente ved at anvende digitale løsninger til at opnå en mere intelligent tilrettelæggelse af arbejdsgange og lignende. De udvalgte cases spænder over en bred vifte af myndigheder og arbejdsgange, hvilket tjener til at illustrere, at der hos de fleste offentlige myndigheder fortsat vil være potentiale for at øge produktiviteten. Generelt er det tilstræbt, at hver enkel case skal illustrere en arbejdsgang, som mange offentlige forvaltninger vil nikke genkendende til og som kan betegnes som en tidsrøver. For at opnå dette, er eksemplerne valgt ud fra følgende tre kriterier: Hyppigt forekommende arbejdsgang Casen skal være et eksempel på en arbejdsgang, der i sin generelle form optræder på tværs af flere offentlige myndigheder. Tidskrævende aktivitet Der skal være tale om en arbejdsgang, som generelt lægger beslag på en ikke ubetydelig mængde ressourcer i forbindelse med udførelsen. Det kan eksempelvis skyldes, at arbejdsopgaven i sin natur kræver et stort element af manuel udførelse, eller fordi opgaven optræder hyppigt. Digital løsning mulig Casen skal illustrere, at man ved at tage en digital løsning i brug på området kan opnå en dokumenteret produktivitetsgevinst På baggrund af ovenstående kriterier er tre statslige cases og tre kommunale cases blevet udvalgt som eksempler på, hvordan intelligent digitalisering kan aflive nogle af forvaltningernes klassiske tidsrøvere og derigennem bidrage til øget produktivitet. De tre statslige cases er følgende: Mobil digital forvaltning Digital administration af ansøgninger og tilskud 11

15 Automatiseret sagsbehandling De tre kommunale cases er følgende: Cloud-baseret it-drift Videobaseret koordination og møder Talegenkendelse og sagsdokumentation Der er til denne rapport ikke valgt cases fra det regionale niveau, hvilket blandt andet skyldes, at man her med eksempelvis RSI-samarbejdet er kommet langt med at lære af hinanden og udbrede god praksis på digitaliseringsområdet. Som nedenstående tabel illustrerer, dækker de seks udvalgte cases over et bredt spænd af hyppigt forekommende arbejdsgange i den offentlige sektor: De udvalgte cases fordeling på generelle arbejdsgange i den offentlige sektor I det efterfølgende gennemgås de seks cases efter følgende disposition: Baggrund en kort beskrivelse af løsningen og hvad der motiverede den enkelte myndighed til at implementere den. 12

16 Perspektivering en kort redegørelse for hvordan løsningen med fordel kunne generaliseres til anvendelse af andre myndigheder inden for samme forvaltningsniveau. 2 Estimeret potentiale et skøn over hvad det samlede produktivitetspotentiale kunne være, hvis alle myndigheder med lignende opgaver på samme forvaltningsniveau tog løsningen i brug. Sammenfatning de væsentligste fakta og nøgletal, som indgår i estimeringen af potentialet. 2 For de statslige cases beregnes potentialet således alene med afsæt i implementering hos øvrige statslige myndigheder, mens der for de kommunale cases tilsvarende alene beregnes potentiale med afsæt i implementering hos øvrige kommunale myndigheder. Dette udelukker naturligvis ikke, at der kan være et yderligere produktivitetspotentiale i at tage løsningerne i brug på tværs af forvaltningsniveauer. 13

17 4. MOBIL DIGITAL FORVALTNING De nye mobile teknologier giver myndigheder mulighed for at organisere arbejdet på en langt mere fleksibel og dynamisk måde, end hvad der tidligere var muligt. Hvor indgangen til de offentlige fagsystemer traditionelt har været begrænset til et bestemt sted, er det nu muligt ved hjælp af smartphones eller tablets at have adgang overalt. Mobiliteten har potentiale til at forny mange myndigheders arbejdsprocesser med øget produktivitet for øje. I dette første af tre statslige case-eksempler ser vi nærmere på en konkret anvendelse af mobil teknologi til at understøtte naturregistreringen i Naturstyrelsen. Kapitlets hovedbudskaber er som følger: Brug af mobile teknologier til registrering i felten frigør medarbejderne fra at skulle bruge tid på manuel inddatering hjemme ved skrivebordet. Konkrete erfaringer fra Miljøministeriets projekt Mobil Digital Forvaltning peger på, at produktivitetsforøgelsen kan være på op til 25 pct. sammenlignet med tidsforbruget ved manuel inddatering. Registrering og journalføring på baggrund af observationer i felten er en hyppigt forekommende arbejdsgang blandt statslige myndigheder ikke mindst i relation til tilsynsopgaver. Det Digitale Råd vurderer, at en udbredelse af mobil digital forvaltning til alle statslige myndigheder med mobile medarbejdere potentielt kan frigøre op til årsværk i form af øget produktivitet. I det følgende gennemgås disse pointer nærmere. BAGGRUND I Miljøministeriet har man taget hul på udnyttelsen af de mobile, digitale muligheder ved at udruste feltmedarbejdere fra bl.a. Naturstyrelsen med en tablet computer og særligt tilpassede indberetningsskemaer. Det sker som konsekvens af, at et koordinationsudvalg i løbet af 2009 udarbejdede en 14

18 samlet digital strategi for ministerområdet, hvor et af de afgørende punkter var udarbejdelsen af en it-løsning, som kunne give mobil adgang til relevant information og indberetning, når medarbejderne udførte tilsyn. Løsningen, som var klar til brug i 2011, gør det muligt for feltmedarbejdere at udføre alt registreringsarbejde i felten, i stedet for at skulle tage tilbage til kontoret og indtaste de indsamlede oplysninger. De kan nu tjekke, hvordan miljøet har det og registrere oplysningerne på en tablet, mens de for eksempel står ude ved søen, åen eller skoven. Naturstyrelsen har oplevet, at registreringsopgaverne i gennemsnit udføres 25 pct. mere effektivt ved brug af tablets i felten frem for ved den traditionelle, papirbaserede sagsgang, hvilket i al væsentlighed skyldes, at man sparer den tid, der ellers skulle bruges til at indtaste oplysningerne igen. Ministeriet har siden gennemført yderligere godt besigtigelser ved brug af samme løsning og også for disse peger tallene mod en produktivitetsforbedring i størrelsesordenen 25 pct. 3 PERSPEKTIVERING Administrative og udførende opgaver er traditionelt blevet betragtet som hinandens modsætninger i den offentlige sektor. Diskussionen om prioritering af offentlige midler har ikke sjældent handlet om, hvordan vi bruger mindre tid på bureaukrati og mere tid på de egentlige udførende opgaver samtidig med, at vi sikrer tilstrækkelig kontrol og ansvarlighed i omgangen med offentlige midler. Når denne sondring er blevet så udbredt, skyldes det ikke mindst, at de mange medarbejdere med udførende eller borgernære opgaver i vid udstrækning er karakteriseret ved at være mobile og bevæge sig fra sted til sted afhængig af, hvad de aktuelle arbejdsopgaver betinger. De borgernære og udførende medarbejderes mobile arbejdssituation har traditionelt betydet, at der ikke har været meget rationale i at tilbyde dem en fast kontorarbejdsplads ved et skrivebord. 3 Kilde: 15

19 Det manglende skrivebord har historisk set gjort det til et ekstra tungt afbræk for de borgernære medarbejdere at skulle finde tid og lejlighed til at fordybe sig i opgaver af mere administrativ karakter. Der kan eksempelvis være tale om indberetninger, journalopslag og notater, koordinering af arbejdsopgaver, forberedelse af undervisning og forskellige former for statistiske indrapporteringer. Med den teknologiske udvikling er offentlige myndigheder imidlertid nået til et punkt, hvor der i stigende grad tilbydes effektive, mobile platforme, som ved at give adgang til forretningsrelevante data i skyen uafhængigt af tid og sted gør det muligt for langt flere offentligt ansatte at opløse skellet mellem administrative og udførende opgaver. ESTIMERET POTENTIALE Vi vil i det følgende se på, hvad denne udvikling kan betyde for konkrete grupper af statslige ansatte. For overskuelighedens skyld er medarbejderne delt op i tre grupper ud fra en vurdering af graden af mobilitet i deres arbejde: Meget mobile medarbejdere er kendetegnet ved som udgangspunkt ikke at have deres egen faste arbejdsplads i form af skrivebord og/eller udstyr, og hvis arbejdssted er kendetegnet ved en høj grad af variabilitet. Gruppen omfatter eksempelvis, håndværkere, beredskabspersonale, tekniske servicemedarbejdere, specialarbejdere og håndværkere. Lidt mobile medarbejdere er kendetegnet ved i nogen grad at have deres egen, faste arbejdsplads i form af skrivebord og/eller udstyr, men hvis arbejdssted er kendetegnet ved en vis grad af variabilitet. Gruppen omfatter eksempelvis undervisere, fængselsbetjente og medarbejdere med tilsynsopgaver. Ikke mobile medarbejdere er kendetegnet ved som udgangspunkt at have deres egen faste arbejdsplads i form af skrivebord og udstyr og hvis arbejdssted er kendetegnet ved en høj grad af regularitet. Gruppen omfatter eksempelvis 16

20 bibliotekarer, sagsbehandlere, kontorfunktionærer og itpersonale samt chefer og ledere. Årsværk i staten Medarbejderkategori (1.000) Meget mobile 22 Lidt mobile 95 Ikke mobile 69 I alt 186 Antal statsligt ansatte fordelt på graden af mobilitet i deres arbejde 4 Som det fremgår af ovenstående oversigt, er det en ganske betydelig del af de statsligt ansatte, som i kraft af en arbejdsdag præget af skiftende arbejdssteder og deraf følgende mangel på adgang til en dedikeret arbejdsplads, kan nyde godt af øget adgang til mobile platforme som produktivitetsredskab i hverdagen. Det synes ikke urimeligt at antage, at adgang til mobile enheder som tavlecomputere og smartphones for denne medarbejdergruppe kan have en ikke ubetydelig produktivitetsfremmende effekt i form af eksempelvis mindre spildtid på transport til og fra opslagstavler, delte arbejdspladser, reduceret behov for fysiske møder, færre fejl i forbindelse med indrapportering, mulighed for at foretage opslag i forbindelse med arbejdssituationer i stedet for at skulle lade arbejdsopgaven ligge og lignende. Antages det, at adgangen til mobile enheder og løsninger som Naturstyrelsens Mobil Digital Forvaltning kan føre til en konservativt skønnet produktivitetsforbedring på 10 pct. for den mest mobile medarbejderkategori, vil en øget brug af mobile enheder blandt de mest mobile og borgernære medarbejdergrupper potentielt kunne udløse en produktivitetsgevinst svarende til godt årsværk. 4 Kilde: Egen bearbejdning baseret på tal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, 3. kvartal

21 Antages det yderligere, at tilsvarende løsninger kan føre til produktivitetsforbedringer på 2 pct. blandt de lidt mobile medarbejdere, vil det potentielt kunne udløse en produktivitetsgevinst på yderligere knap årsværk. SAMMENFATNING Løsning Forvaltningsniveau Administrative opgaver med særligt potentiale for effektivisering Konkret effektivisering Områdets anslåede omfang i årsværk Områdets skønnede modenhed for generel udbredelse Anslået produktivitetsforbedring i pct. Produktivitetsgevinst Mobil digital forvaltning Statslige myndigheder Mobile tilsyns- og opsynsopgaver Facility management og drift Undervisning og forskning Mulighed for indberetning af data i felten og eliminering af dobbeltindberetninger årsværk (svarende til grupperingen meget mobile og lidt mobile jf. oversigten tidligere) Høj 2-10 pct årsværk Sammenfatning af produktivitetsgevinst ved udbredelse af mobil digital forvaltning 18

22 5. DIGITAL ADMINISTRATION AF ANSØGNINGER OG TILSKUD For mange statslige myndigheder er det en tidskrævende og ofte manuel opgave at foretage indledende sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger. Hvad enten ansøgningerne vedrører tilskud, tilladelser eller optagelser, har de ofte det til fælles, at det kan være en tung proces at behandle og fordele de indkomne papirmængder. I dette andet af tre statslige case-eksempler ser vi nærmere på en konkret løsning til digital understøttelse af behandlingen af ansøgninger på universiteterne. Kapitlets hovedbudskaber er som følger: Universiteterne i det såkaldte STADS-samarbejde har med en ny digital ansøgningsløsning (STADS- DANS) formået at nedbringe den manuelle arbejdsbyrde forbundet med de regelmæssige ansøgninger til eksempelvis kandidatuddannelser, der falder uden for den koordinerede tilmelding og Optagelse.dk. Universiteterne har efter indførelsen af den digitale ansøgningsløsning oplevet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid per ansøgning er faldet med 18 minutter svarende til en årlig produktivitetsgevinst på 31 pct. 5 For mange statslige myndigheder er det en tidskrævende opgave at administrere ansøgningsprocedurer forbundet med en række ordninger og en fuld digital understøttelse af processen har jævnfør erfaringerne med STADS- DANS-projektet potentiale til at strømline processen. Indføres digital understøttelse overalt i den statslige administration af ansøgningsprocedurer, kan det 5 Universiteternes IT: Digitaliseringen af ansøgningsprocessen vedrørende optag uden for den koordinerede tilmelding; afrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi, 27. maj 2013, p

23 potentielt bidrage til en årlig produktivitetsgevinst på 350 årsværk. I det følgende vil de ovenstående pointer blive gennemgået nærmere. BAGGRUND Landets universiteter modtager hvert år omkring ansøgninger om at blive optaget på uddannelser, som ikke håndteres i regi af det etablerede samarbejde omkring Den Koordinerede Tilmelding og optagelse.dk. Det drejer sig typisk om ansøgninger om optagelse på kandidatuddannelser, uddannelsestilvalg samt efter- og videreuddannelse. Det har været en ressourcekrævende opgave, da disse ansøgninger typisk har været håndteret lokalt af den enkelte institution efter varierende retningslinjer og ofte med et stærkt manuelt islæt. Siden starten af 2011 har Universiteterne i regi af det såkaldte STADS-samarbejde udviklet et fælles digitalt ansøgningssystem (STADS-DANS). Løsningen omfatter en digital administrations- og sagsbehandlingsfunktionalitet til ansøgninger om optag uden for den koordinerede tilmelding. Projektet blev finansieret med tilskud fra Fonden for Velfærdsteknologi, og ved udløbet af projektperioden i 2013 var systemet i drift på Aarhus Universitet samt i delvis pilotdrift på Syddansk Universitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet. På længere sigt forventes samtlige danske universiteter at tage løsningen i brug. Det vil betyde, at tidsforbruget forbundet med behandling af de årlige ansøgninger kan reduceres med op til 77,5 årsværk på landsplan svarende til en produktivitetsgevinst på cirka 31 pct. PERSPEKTIVERING For mange statslige myndigheder indgår det som en naturlig del af deres opgaveportefølje at administrere en eller flere ordninger, som indebærer modtagelse og behandling af ansøgninger fra borgere, virksomheder eller andre offentlige 20

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Public 360 Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Realiser regeringens digitaliseringsstrategi i dag Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune

Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Kommunale fællesskaber Digitalisering 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Kommunale fællesskaber Digitalisering Har vi råd til fortsat at have

Læs mere

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN

STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN STRØMLINING HÅNDTERING AF PAPIRPROCESSER I EN DIGITAL VERDEN NOGLE AF DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT OPTIMERE WORKFLOWS FINDES, HVOR PAPIR OG DIGITALT MØDES Alle ved, at... DIGITALE PROCESSER STRØMLINER INFORMATIONSFLOWET

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Kundecase Region Syddanmark. Ivan Bergendorff Søborg, 7. november 2013

Kundecase Region Syddanmark. Ivan Bergendorff Søborg, 7. november 2013 Kundecase Region Syddanmark Ivan Bergendorff Søborg, 7. november 2013 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2013 Agenda Hvorfor mobility hos Region Syddanmark Behov og forventede gevinster Udvælgelsesprocessen

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

TRANSFORMÉR GENOVERVEJ JERES TILGANG TIL INFORMATIONS- OG DOKUMENTHÅNDTERING BE EXCEPTIONAL KONSOLIDÉR PROCESSER STYR BUDGETTER ØG COMPLIANCE

TRANSFORMÉR GENOVERVEJ JERES TILGANG TIL INFORMATIONS- OG DOKUMENTHÅNDTERING BE EXCEPTIONAL KONSOLIDÉR PROCESSER STYR BUDGETTER ØG COMPLIANCE TRANSFORMÉR GENOVERVEJ JERES TILGANG TIL INFORMATIONS- OG DOKUMENTHÅNDTERING KONSOLIDÉR PROCESSER STYR BUDGETTER ØG COMPLIANCE BE EXCEPTIONAL og besøg canon.dk HVAD FOKUSERER DU PÅ, NÅR DU ER UNDER PRES

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvad er cloud computing?

Hvad er cloud computing? Hvad er cloud computing? Carsten Jørgensen cjo@devoteam.dk Devoteam Consulting COPYRIGHT 11/05/2010 Architecture & Information Simplificering af it og effektiv it til forretningen Business Intelligence

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere