Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer"

Transkript

1 Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Erfaringer fra et projekt i Vollsmose ODENSE KOMMUNE 1

2 Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer - erfaringer fra et projekt i Vollsmose Benny Schytte, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Udgiver: Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune 2006 Fotos: Benny Schytte Forsidefoto: Katrine Frederiksen Tryk: Idébureauet Oplag: 500 2

3 Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer - erfaringer fra et projekt i Vollsmose Benny Schytte Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune

4 INDHOLD Forord...5 Indledning Om at inddrage børn og unge Om at få viden fra børn og unge Om at forberede sig godt Om metoder til inddragelse Om at bearbejde forslag og ideer Litteratur

5 FORORD Denne publikation sætter fokus på børne- og ungdomsperspektivet i forhold til indretning af aktive udemiljøer. Nye byrum, byfornyelse, kvarterløft, indretning af gårdmiljøer, legepladser, skolegårde osv. er i gang - eller under planlægning - mange steder, både her i vores kommune, men også mange andre steder. I forbindelse med indretning af aktive udemiljøer er borger- og beboerinddragelse et vigtigt aspekt. Børn og unge er i hverdagen centrale aktører og brugere af de fysiske omgivelser. Derfor er det både rimeligt og nødvendigt at medtænke og inddrage dem, når områder skal udvikles. Når det gælder nyindretning og renovering af områder for børn og unge, må den naturlige konsekvens af borgerinddragelsen være, at børn og unge bliver involveret. Som det bliver formuleret i denne publikation, "er børn eksperter i deres eget udemiljø". Så hvorfor ikke bruge denne spidskompetence? Dette kunne for eksempel være gåture, som det anbefales, hvor de voksne tager børn og unge 'i hånden' og får dem til at fortælle om deres udemiljø på godt og ondt. I Park- og Vejafdelingen er vi glade for, at kultursociolog Benny Schytte fra Statens Byggeforskningsinstitut har afprøvet en række metoder til inddragelse af børn og unge. Erfaringerne kan forhåbentlig være til inspiration og motivation for andre. Vi håber, at publikationen vil blive brugt i den ånd, den er tænkt. At indtænke og inddrage børn og unge i de udemiljøer, som er tiltænkt dem. Lene Holm leder af park- og kirkegårdsområdet Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Februar

6 INDLEDNING [Generelt] I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og interesse for at inddrage børn og unge i byfornyelse og byplanlægning. Udgangspunktet er en opfattelse er, at børn og unge skal inddrages i forhold, som er vedkommende og har betydning for dem, hvilket også fremgår af FN's børnekonvention, som Danmark har tiltrådt. Et område, som har stor betydning for børn og unge, er deres udendørs liv. Det sociale landskab i form af gader, pladser, gårdrum, skolegårde, legepladser osv., spiller en væsentlig rolle i deres hverdagsliv. I fremtidens bolig- og byfornyelse og byplanlægning, hvor nye byrum og legearenaer skal etableres, bør børn og unge derfor inddrages. De er på mange måder eksperter, når det gælder deres eget udemiljø (Matthews, 1992). Men hvordan inddrages børn og unge? Gennem de senere år er der kommet en række, både danske og udenlandske publikationer, som beskriver forskellige metoder og erfaringer med inddragelse og deltagelse af børn og unge i den fysiske planlægning. Nogle af disse publikationer (se litteraturlisten), og de beskrevne metoder har været afsæt for en beboerinddragelse i forbindelse med videreudvikling af det store grønne område i Vollsmose. Denne publikation er opbygget på den måde, at der under hvert enkelt kapitel først beskrives nogle generelle træk i relation til kapitlets emne og problemstilling, hvorefter erfaringer fra Vollsmoprojektet inddrages i forhold til det enkelte kapitels problemstilling. 6

7 [Vollsmose] I forbindelse med videreudvikling af det store grønne område i Vollsmose blev det klart tilkendegivet, at man ud over at inddrage de voksne i borgerdeltagelsen også ønskede at inddrage børn og unge. Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune, havde endvidere et ønske om, at der, med udgangspunkt i erfaringer med børn og unges inddragelse i Vollsmoseprojektet, blev udarbejdet en publikation, som opfordring og inspiration til byplanlæggere, boligforeninger, boligorganisationer, skolebestyrelser mv. i kommunen, der ønskede at inddrage børn og unge i fremtidige by- og boligfornyelser. Det er denne publikation, som hermed præsenteres. Publikationen indeholder en beskrivelse af de metoder, som er anvendt i forbindelse med inddragelse af børn og unge i Vollsmoseprojektet, suppleret med ideer og erfaringer fra dansk og udenlands litteratur om emnet. Selve idéoplægget Vollsmoseparken 1 - forslag til nye tiltag kan rekvireres i Parkog Vejafdelingen, Odense Kommune, hos Karina Behrens på telefon eller 1 Vollsmoseparken var projektlederens forslag til navn for Kommunens grønne arealer i Vollsmose. En sådan fællesbetegnelse eksisterer ikke i øjeblikket. I daglig tale kaldes området flere forskellige navne, som dog kun refererer til specifikke steder i parken som for eksempel mosen, indermosen, idrætslegepladsen mv. Efterfølgende har flere af beboerne været kritiske over for at bruge betegnelsen Vollsmoseparken, da ordet parken indgår i flere af boligområders navne. 7

8 1. OM AT INDDRAGE BØRN OG UNGE [Generelt] Der synes i dag at være en generel opfattelse af, at børn og unge skal inddrages i forhold, som er vedkommende og har betydning for dem. Det generelle billede er dog, at børn og unges inddragelse i planlægningsprocesser, og de anvendte metoder, befinder sig på et meget eksperimenterende plan. For at indhøste flere erfaringer og dermed mere viden om inddragelse af børn og unge, er det vigtigt, at flere påtager sig den opgave at indtænke og inddrage børn og unge i den fysiske planlægning (Rasmussen, 2004). Et afgørende argument for at inddrage børn og unge i planlægning af udemiljøer, friarealer, legepladser mv. er, at børn og unge ofte har megen viden om stedernes kvalitet eller mangel på samme. Det kan give planlæggerne viden og indsigt, som alt andet lige vil give bedre resultater. At børn og unge inddrages i idéudvikling og beslutninger, betyder ikke, at de skal bestemme det hele. Man kan skelne mellem tre niveauer: indtænkning af børn og unge, inddragelse af børn og unge samt børn og unges medbestemmelse (Carstensen, 2004). Men hvordan indtænker og inddrager man børn og unge? Hvilke metoder er relevante i forhold til opgavens karakter? Hvilke metoder vil være mest relevante at bruge i forhold til en bestemt aldersgruppe? Hvordan bearbejder og analyserer man børn og unges udsagn? Det er nogle af disse spørgsmål, som denne publikation omhandler. 8

9 [Vollsmose] Udgangspunktet for Vollsmoseprojektet var dels at indtænke børn og unge i forhold til at skabe flere tilbud til dem i det store grønne område, og dels at inddrage børn og unge ved at benytte forskellige metoder, hvor de kunne fortælle og udtrykke deres ønsker til videreudvikling af området. En egentlig medbestemmelse lå ikke lige for, idet beslutninger om videreudvikling af det store grønne område er et kommunalt anliggende, hvor børn og unge ikke sidder med ved bordet. En af de måder, hvorpå indtænkning af børn og unge blev realiseret i Vollsmoseprojektet, var at interviewe en række voksne (dagplejere, pædagoger, skolelærere mv.), som til daglig arbejder i og benytter området sammen med børn og unge. Deres forslag og ideer tog således udgangspunkt i, hvilke ønsker og behov, de som voksne havde til at kvalificere deres ophold sammen med børn og unge - og ikke så meget i børnene og de unges egne ønsker og ideer. Et eksempel på indtænkning af børn og unge var dagplejernes og børnehavepædagogernes store ønske om at få etableret et toilet i parken. Det ville nemlig betyde, jf. deres egne udtalelser, at de ville bruge området meget oftere og opholde sig i længere tid ad gangen i området sammen med børnene. Et andet eksempel på indtænkning af børn og unge var et forslag fra lærerne på en af områdets skoler, der ønskede at benytte en del af området som undervisningsmiljø i naturfag. De ønskede at etablere en skoleskov, hvor en del af undervisningen handlede om at pleje og vedligeholde 'skoven'. Begge ønsker blev i øvrigt medtaget i det endelige forslag til nye tiltag for området. Disse eksempler, men også en række andre erfaringer fra Vollsmoseprojektet, viser, at voksne som til daglig arbejder med børn og unge kan være gode medspillere i forhold til at indtænke og give inspiration til udvikling af børn og unges udemiljøer. Ud over disse konkrete eksempler, hvor børn og unge blev indtænkt via de voksnes ønsker, blev der i forbindelse med Vollsmoprojektet gjort meget ud af at observere og registrere, hvordan området blev brugt. Af hvem, hvornår og til hvilke aktiviteter. Disse informationer om anvendelsen blev et godt fundament for indtænkning af børn og unge i projektforslaget, og som forberedelse til samtaler og interview med børnene og de unge i Vollsmose. [Gode ideer] At interviewe voksne som dagligt arbejder med børn og unge At observere og registrere børn og unges udeliv 9

10 2. OM AT FÅ VIDEN FRA BØRN OG UNGE [Generelt] Én ting er, hvad voksne mener vil være godt for børn og unge. Noget andet er, hvad børn og unge selv mener. Hvordan kan man inddrage børn og unge, så de selv kan fortælle om deres forslag og ideer, når det fx gælder fysisk planlægning? Når man vil have noget at vide af voksne, er den gængse metode, at man taler eller interviewer dem. Det er selvfølgelig også en mulighed i forhold til børn og unge. Men en række erfaringer viser, at det kan være hensigtsmæssigt at supplere med eller benytte sig af andre metoder, når man ønsker at inddrage børn og unge i den fysiske planlægning (Rasmussen, 2004). Valg af metoder afhænger af en lang række forhold: Er det et større projekt, eller blot et mindre område der skal idéudvikles? I hvilket omfang skal børn og unge inddrages i projektet? Hvor stor en indflydelse vil man give dem? Hvor stor en gruppe børn og unge ønsker man at inddrage? Hvilken alder har de børn og unge, man ønsker at inddrage? Ønsker man at tale med børn og unge i formelle rammer som for eksempel i skolen, eller ønsker man at kontakte børn og unge i uformelle rammer som for eksempel på gadeplan? Hvilket kendskab har de voksne til børn og unges brug af området? Har de voksne erfaringer med at omgås børn og unge og tolke deres udsagn? Har de voksne erfaringer med at interviewe børn og unge, arrangere workshops mv.? Hvad er tidsrammen? Hvad er de økonomiske ressourcer? Nogle af disse spørgsmål må indgå i overvejelserne i forhold til valg af metoder. Meget afhænger af projektets omfang og karakter, og ikke mindst de voksnes viden om, og kendskab til erfaringer med børn og unge. En beskrivelse af forskellige metoder er beskrevet i kapitel 4 Om metoder til inddragelse. 10

11 [Vollsmose] I forbindelse med Vollsmoseprojektet blev der truffet beslutning om at afprøve forskellige metoder, der ikke var alt for tidskrævende, og som kunne udføres af en enkelt person. Samtidig havde Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune, det ønske, at der blev skabt et erfaringsgrundlag og udarbejdet et materiale med præsentation af flere forskellige metoder, som kunne fungere som motivation og inspiration for andre til at inddrage børn og unge i udvikling af lokale udemiljøer i byens rum, boligområder, skoler, institutioner mv. Situationen omkring Vollsmoseprojektet var endvidere den, at en meget lang og intens inddragelse af børn og unge ville af etiske grunde kræve, at deres ideer, eller nogle af dem, måske i bearbejdet form, blev realiseret inden for en forholdsvis kort tidshorisont. Dette var ikke realistisk eller muligt inden for projektets rammer. Målet med Vollsmoseprojektet var først og fremmest at få et udvalg af børn og unge (og voksne) til at formulere eller udtrykke nogle tanker og ideer til udvikling af det grønne område til brug for et samlet projektforslag, som i bearbejdet og prioriteret form skulle forelægges til politisk beslutning. Valget af metoder tog derfor udgangspunkt i denne situation, samt i kommunens ønske om at få afprøvet forskellige metoder, som de senere år er blevet præsenteret i såvel dansk som udenlandsk litteratur. De metoder, som blev udvalgt i Vollsmoseprojektet i forhold til børn og unge, var: Observationer og registrering Uformelle samtaler og interview Guidede ture Tegninger Fotosafari [Gode ideer] at kende til forskellige metoder at udvælge metoder der svarer til projektets omfang og karakter 11

12 3. OM AT FORBEREDE SIG GODT [Generelt] Børn og unges inddragelse og deltagelse kræver, at man forbereder sig godt og blandt andet klargør målet for medinddragelse, niveauet for inddragelse, hvem børne- og ungdomsgruppen er, og hvad man forventer af børnene og de unge (Christensen, 2004). Hvis det skal være muligt at følge op på en samtale eller et interview, eller hvis man for eksempel går en tur i et lokalområde med nogle børn og unge, vil indholdet af samtalen alt andet lige blive mere indholdsrig og vedkommende, hvis den voksne har et rimeligt kendskab til området. Dette gælder på samme måde i forhold til at tale om børns fotografier, tegninger osv. Ved at observere i området ikke bare én dag, men flere dage og på forskellige tidspunkter af dagen, vil man som interviewer få en god indsigt i området, og om hvordan det bruges. Et længerevarende ophold har også den fordel, at man vil kunne se hvilke børn, unge og voksne som benytter området, og eventuelt etablere nogle kontakter, som man senere kan indgå aftaler med. Det er også muligt under et sådant ophold at føre uformelle samtaler og spørge ind til aktuelle situationer og begivenheder. Observationer og uformelle samtaler er dog ikke helt uproblematisk, hvis det foretages af en person, som ikke er kendt i området. En fremmed person, der går rundt og studerer børn og unges adfærd, og som ønsker at tale med børn og unge, vil let blive mistænkeliggjort. Det må man nødvendigvis tage højde for, og der kan være flere måder at løse dette problem på. En mulighed er, at gøre meget ud af at informere om ens tilstedeværelse i lokalpresse, beboerblade, på institutioner mv., mens en anden kan være, at opholde sig i området med en lokalkendt person. 12

13 [Vollsmose] I forbindelse med idéudvikling af det store grønne område i Vollsmose valgte Park og Vejafdelingen, Odense Kommune, at overdrage beboerinddragelsesprocessen til kultursociolog Benny Schytte med speciale inden for børn og unges udemiljøer. Hans opgave som projektleder var at indsamle materiale og på den baggrund udarbejde et projektforslag. Projektlederens forhåndskendskab til Vollsmose og det store grønne område var meget begrænset. Han valgte derfor at bruge meget tid på at få et indgående kendskab til området og et godt indblik i hvilke børn og unge, der benyttede området, hvordan og på hvilke tidspunkter. Han foretog observationer og registreringer flere gange i løbet af foråret Dette foregik på forskellige tider af døgnet, på hverdage og i weekender. Undervejs i forberedelsesfasen gennemførte projektlederen en række uformelle samtaler med børn, unge og voksne, som benyttede området. Samtalerne havde sig først og fremmest til formål at indhente viden om, hvem der benyttede området, hvor tit de gjorde det, og hvilke aktiviteter de brugte området til. Der var således ikke tale om at spørge ind til, hvordan brugerne så på en videreudvikling af området. Det var næste fase. I forberedelsesfasen lå der også den intention at få kontakt til nogle pædagoger og lærere for at høre, om de kunne hjælpe med at udvælge nogle børn og unge til selve idéudviklingsfasen. Projektlederens mange og lange ophold i området fik den ønskede virkning. Som nævnt havde projektlederen kun begrænset forhåndskendskab til Vollsmose og kendte ingen personer i området. Via beboerbladet var der givet information om projektet, dets start og at der var udpeget en person til at varetage beboerinddragelsen. Det var dog ikke nok til, at de daglige brugere af området var vidende om det. Projektlederens ophold i parken gav dog ingen problemer, men der blev lagt mærke til, at der gik en 'fremmed person' rundt og observerede og snakkede med områdets brugere. Blandt andet havde man på en af skolerne undret sig, men var hurtigt blevet klar over sammenhængen. I forhold til fotoregistrering - og brug - af området blev det klart for projektlederen, at ikke alle var lige positive over for at blive fotograferet. Nogle udtrykte decideret modstand mod det. Dette blev naturligvis respekteret. [Gode ideer] længerevarende ophold på forskellige dage og tidspunkter giver megen information og mulighed for at skabe kontakter tage hensyn til, at ikke alle ønsker at blive fotograferet 13

14 4. OM METODER TIL INDDRAGELSE [Generelt] Inden for de senere år er der udgivet flere bøger, som på baggrund af erfaringer med inddragelse af børn og unge præsenterer forskellige metoder. En af disse bøger 'Creating Better Cities with Children and Youth' (Driskell, 2002), er en praksisrettet håndbog (på engelsk), der bygger på erfaringer fra et stort internationalt projekt 'Growing Up in Cites'. På dansk foreligger blandt andet 'Børnene i kvarteret kvarteret i børnene' (Rasmussen, 2004), og 'Giv børn en stemme i byplanlægningen' (Carstensen, 2004). I det følgende gives en kort introduktion til nogle af de metoder, som præsenteres i disse publikationer. Observationer og registreringer At observere og registrere børn og unges adfærd er en god måde at skabe sig et overblik over og få et indtryk af det udemiljø, som er i centrum for børn og unges inddragelse. Hvordan bruges det af børn og unge? Er der nogen særlige forhold, som karakteriserer dette sted? Denne viden skaber endvidere et godt grundlag for at tale med børn og unge om deres udemiljø. Uformelle samtaler I forberedelsesfasen af et projekt, hvor man observerer i området, vil det være naturligt at føre improviserede og uformelle samtaler med de børn og unge, som benytter området. Disse samtaler vil sammen med ens egne observationer være gode input til blandt andet at udarbejde en interviewguide til brug for interview af, eller en gåtur, med børn og unge. Interview Interview kan tages med enkelte børn og unge eller der kan foretages gruppeinterview. Her vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at foretage såkaldte semi-strukturerede interviews, hvor intervieweren har udarbejdet en række planlagte spørgsmål (en interviewguide), som udgangspunkt for interviewet. Hverdagsoptegnelser Denne metode går ud på, at man udleverer et skema og lader en gruppe børn og unge beskrive deres hverdag med udgangspunkt i dette skema. Skemaet indeholder en opdeling af dagen, time for time, og opgaven går ud på, at børn og unge skal udfylde skemaet ved at skrive, hvad de har foretaget sig i løbet af dagen. For at få et nuanceret billede af børn og unges hverdag, vil det være en god idé, at de udfylder flere skemaer. Et skema for hver af to almindelige hverdage, samt to skemaer over en weekend, dvs. både et for lørdag og et for søndag. Denne metode kan blandt andet give et godt billede af, i hvor stort et omfang børn og unge opholder sig udendørs. Guidede ture Her er ideen, at man går rundt sammen med børn og unge i deres udemiljø enten enkeltvis, eller i mindre grupper, hvor de fortæller om de steder, hvor de færdes til daglig, hvor de kan lide at opholde sig, eller hvor de måske føler sig utrygge. En god idé er, at ruten bestemmes af børnene og de unge selv. Tegninger Ideen er, at børn og unge får til opgave at tegne deres forslag til nye ideer i deres udemiljø. Tegninger kan være et godt afsæt til at få en konstruktiv dialog med børn og unge om deres konkrete ideer. 14

15 Fotosafari Her er metoden, at børn og unge får udleveret engangskameraer. De går derefter ud og tager de billeder, som de synes er relevante i forhold til den stillede opgave, for eksempel hvad der er grimt/dårligt og hvad der er pænt/godt. Efterfølgende bliver børnene og de unge interviewet med afsæt i deres billeder. Denne metode kan give konkrete informationer om de steder børn og unge færdes i, eller ikke færdes i, til daglig. Samtidig kan børn og unges udsagn om billederne tydeliggøre deres oplevelser, følelser, handlinger og refleksioner om deres udemiljø (Rasmussen, 2004). Brug af geografiske kort Denne metode går ud på, at man anskaffer sig geografiske kort evt. luftfoto af det område, som man ønsker at arbejde med. For eksempel kan man bruge kortene til, at børn og unge markerer de steder, hvor de ofte opholder sig, eller de kan indtegne de ruter, som de benytter sig af, når de bevæger sig rundt i området. Videoproduktion Dette er en måde at registrere hændelsesforløb og særlige situationer. En videooptagelse kan give en meget præcis og intens beskrivelse af en situation og vise en række detaljer, som man ikke umiddelbart er opmærksom på. Videooptagelser kan også bruges som afsæt til samtaler om udemiljøet. Fremtidsværksted og workshops Der findes flere varianter af fremtidsværkstedmodellen, men grundmønstret er bygget op om tre faser. En kritikfase, en visionsfase samt en fase med opsamling af ønskværdige og rimelige realistiske forslag samt en handlingsplan. Metoden forudsætter en procesmager med erfaringer i afvikling af fremtidsværkstedsmodellen. Et mindre struktureret fremtidsværksted kan være afvikling af en workshop, hvor ideen er at samle nogle børn og unge og skabe et gunstigt miljø som grundlag for idéudvikling. Her kunne også indgå forskellige former for rollespil. Nogle af de beskrevne metoder kræver flere ressourcer end andre. For eksempel kræver det flere ressourcer at interviewe eller gå rundt med en gruppe børn og unge, end det gør at bede en gruppe børn og unge tegne nogle ideer til deres udemiljø. Samtidig skal man også være opmærksom på, at man får forskellig viden og resultater afhængig af, hvilken metode man anvender. 15

16 [Vollsmose] I det følgende beskrives de metoder, der blev anvendt i Vollsmoseprojektet, samt de erfaringer metoderne afstedkom, herunder fordele og ulemper samt forskellige forslag til forbedringer. Indledningsvis skal det nævnes, at ved de metoder, hvor børn og unge blev bedt om at medvirke, blev det præciseret, at deres ideer kun var forslag, og at der kunne gå lang tid før noget som helst blev realiseret, hvis det overhovedet blev realiseret. Det gav dog på ingen måde anledning til, at de ikke ville deltage. Bortset fra en enkelt gruppe af unge, var de både velvillige, glade og stolte over at blive inddraget i projektet. 1. Observationer og registrering Som det tidligere er blevet nævnt under kapitlet Om at forberede sig godt opholdt projektlederen sig meget i det grønne område for at observere og registrere børn og unges (og voksnes) brug af det. Det gav mange informationer og et godt grundlag for det videre arbejde i forhold til at snakke med børn og unge, men også i forhold til at se hvilke områder af området, som ikke blev brugt. Derudover gav observationerne også indblik i, hvilke uopfyldte og potentielle ønsker der var til området. Eksempelvis var der flere brugergrupper, blandt andet dagplejere med deres børn og børnehaver, der søgte ned til idrætslegepladsen, uden at der var specifikke aktivitetsmuligheder for dem. Senere i projektforløbet skulle det vise sig, at projektlederens observationer i området gav et uventet resultat. Ved samtaler og interview med flere voksne, blandt andet beboerrepræsentanter, viste det sig, at der var flere eksempler på uvidenhed og/eller uoverensstemmelser med, hvad de voksne mente om børn og unges brug af området og de faktiske forhold. Eksempelvis var man ikke helt á-jour med hvem og hvor mange, der reelt brugte den nye idrætslegeplads, ligesom man, hvilket ikke var korrekt, havde nogle klare meninger om, at børnene ikke løb på rulleskøjter, fordi familierne i Vollsmose ikke havde råd til det. Erfaringerne fra projektet viser, at det er af helt afgørende betydning at foretage grundige observationer af børn og unges udemiljø, hvis de skal indtænkes og inddrages i den fysiske planlægning. De voksnes viden og meninger om børns hverdagsliv er alt for ofte forkerte og upræcise i forhold til børn og unges reelle virkelighed. 2. Uformelle samtaler Undervejs i projektforløbet gav opholdet i området anledning til en række uformelle samtaler med børn og unge. Selv om projektlederen kunne ane en vis skepsis og forbehold over for 'den fremmede voksne', var de fleste børn og unge (og voksne) dog villige til at tale og svare på spørgsmål fra projektlederen. Samtalerne kredsede mest om børn og unges brug af området, men gav dog også anledning til, at flere af børnene og de unge formulerede en række kritikpunkter af det eksisterende område. De havde også havde konstruktive forslag til ændringer og til nye tiltag i området Interview Under projektforløbet blev der ud over interview med voksne foretaget to gruppeinterview med unge fra henholdsvis Vollsmoses Ungdomsråd (3 personer) og en lokal etnisk forening (3 personer). Interviewene foregik som semi-strukturerede interview og varede ca. 1 time. De unge var meget koncentrerede og meget positive under interviewet og opmærksomme på at komme med forslag, der tog udgangspunkt i alle unge i Vollsmose. Derudover var interviewpersonerne gode til at fortælle projektlederen om særlige kulturelle og etniske forhold, der gjorde sig gældende i forhold til brug af området. Det gjaldt både i forhold til de enkelte familier, men også i forhold til specifikke opdragelsesidealer, som gjorde sig gældende for nogle af de unge piger. Eksempelvis havde de et forslag om, at der i parken blev etableret en eller anden form for basar

17 og/eller et ungdomshus til blandt andet lektiehjælp! For nogle unge pigers vedkommende ville det betyde, at de ville have større anledning til at bruge området. Sådanne typer af oplysninger er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at interviewe unge for at få et nuanceret billede af deres hverdagsliv i forhold til at indtænke og inddrage de unge i den fysiske planlægning. 4. Guidede gåture En af de metoder, som blev prioriteret højt i projektforløbet, var guidede gåture med børn og unge, hvor projektlederen sammen med mindre grupper af børn og unge gik rundt i området. På disse gåture var formålet at børnene og de unge viste projektlederen de steder, hvor de kunne lide at opholde sig, og hvor de godt kunne tænke sig, at der skete nogle forandringer. Det var meget givende, samtidig med at der under turene kom meget frem om børnene og de unges dagligdag, deres familieforhold, kammeratskabsrelationer, og deres gøren og laden i området. Erfaringerne med gåturene viste, at denne forholdsvis uformelle måde at være sammen med en voksen på, tilsyneladende passer børn og unge godt. Det virkede, som om de syntes, det var sjovt at vise projektlederen rundt, hvilket måske også kan skyldes, at de nød, der var nogle voksne, som reelt var interesseret i dem og deres hverdag. Den uformelle samværsmåde, som gåturen er, har også den fordel, at man som voksen har lettere ved at turde stille nogle spørgsmål - og få svar - om emner, som de unge ellers ikke har så meget lyst til at snakke med voksne om, som for eksempel deres forhold til forældrene, det andet køn, politiet osv. Metoden er utrolig spændende og givende. Der er dog det problem, at papir, blyant, båndoptager osv. vil virke forstyrrende ind på samværsformen under gåturen. Derfor kræver metoden, at man straks efter gåturen nedskriver indholdet af turen. Man kan til nød tage foto på turen, som det skete i nærværende projekt, men også disse afbræk, hver gang et foto skulle tages, virkede forstyrrende undervejs. 17

18 18 5. Tegninger Under forberedelsesfasen kom projektlederen i kontakt med en lærer og hendes 4. klasse fra en af de lokale skoler, som ofte henlagde klassens idrætsundervisning til idrætslegepladsen i området. Børnene fra klassen boede alle sammen i Vollsmose og havde et godt kendskab til området. Deres skolevej gik gennem området, og de brugte også området i deres fritid. Både lærer og børn var villige til at medvirke i idéudvikling af området. Metoderne, som blev anvendt med denne klasse, var dels tegninger og dels en fotosafari (se nedenfor). Eleverne fik som opgave at tegne alle de ideer, de havde til parken. De fik udleveret hvert, et hvidt A3, papir og tusser. Man kan rolig sige, at pigerne havde det bedst med denne opgave. De var mere fantasifulde end drengene. Det skulle vise sig, at det udleverede papir var for stort i første omgang. Dels tegner børn ikke så stort, og hvis man nu kun har én god idé, og det er en fodboldbane, så er et A3, papir meget stort. Projektlederen foreslog børnene at opdele det store papir i mindre enheder, og straks gik det meget bedre, især for pigerne. Tegningerne viste konkret, hvad børnene godt kunne tænke sig, og det er fint. Men i en større fysisk planlægningssammenhæng er det måske mere interessant at se på, hvilke typer af tilbud de ønsker området skal indeholde.

19 6. Fotosafari Ni elever, udvalgt af klasselæreren, fra den 4. klasse som havde udarbejdet tegninger, blev også spurgt, om de ønskede at deltage i en fotosafari. Børnene var meget interesserede og opgaven blev præsenteret for dem: Opgaven går ud på, at I indtil på mandag skal gå rundt i jeres boligområde og på de grønne arealer og fotografere: 1. De steder I godt kan lide at være. For eksempel de steder, hvor I synes det er godt at lege, hvor det er godt at være sammen med jeres kammerater. 2. De steder som I synes er kedelige og grimme, og hvor I ikke kan lide at være. For eksempel de steder, hvor I ikke kan lide at lege eller hvor I føler jer lidt bange for at opholde jer. 3. De steder hvor I godt kunne tænke jer, der blev lavet om, så det blev et godt eller bedre legested. Når vi kigger på billederne bagefter kan I så fortælle, hvad I synes, der skal være disse steder. Engangskameraer blev udleveret sammen med et brev til børnenes forældre. Af brevet fremgik det blandt andet, at hvis forældrene ikke ønskede deres barns medvirken, var det selvfølgelig i orden. Børnene havde perioden fra torsdag til søndag til at løse opgaven, hvorefter engangskameraerne blev leveret tilbage til projektlederen. Efter fremkaldelsen af billederne satte projektlederen sig sammen med hver enkelt elev og gennemgik billederne. Børnene havde taget opgaven meget alvorligt, og deres engagement og fortællelyst om hver enkelt billede var meget stor. Hvert billede havde sin historie. Da samtalen var færdig, fik børnene udleveret en cd-rom med deres billeder. Metoden er meget brugbar og forholdsvis enkelt at sætte i værk, samtidig med at den giver et godt indtryk af, hvad der betyder noget for børnene, og hvad de lægger vægt på i udemiljøet. Man skal være opmærksom på, at børnene har rigtig meget at fortælle om de enkelte billeder. Desværre var der ikke taget helt nok højde for det, ligesom det havde været en fordel, hvis børnenes fortællinger var blevet optaget på bånd. At bruge børneudsagn i citat-form og udpluk af børns egne fortællinger om deres hverdag kan være meget fortællende og oplysende, især for voksne. [Gode ideer] at foretage grundige observationer at føre uformelle samtaler at gå rundt med børn og unge i deres kvarter at lade børn og unge fotografere deres udemiljø 19

20 5. OM BEARBEJDNING AF IDEER OG FORSLAG [Generelt] I forbindelse med inddragelse af børn og unge i idéudvikling af deres eget udemiljø, vil man indsamle en række informationer og resultater, som skal bearbejdes og analyseres. Hvordan denne bearbejdning og analyse skal foretages er kun sparsomt behandlet og udviklet i den litteratur, som er skrevet om børn og unges inddragelse i den fysiske planlægning. Hvordan er det muligt at oversætte de udsagn om udemiljøet som børn og unge formulerer? Hvordan kan/skal man bruge deres konkrete forslag og ideer? Er alle deres ideer lige gode eller er nogle bedre end andre? Hvem, og hvordan skal man vurdere det? Kan man nu være sikker på, at de ideer og forslag børn og unge kommer frem til, også er dem de vil bruge, hvis de bliver realiseret? Hvordan kan/skal man respektere særlige ønsker fra mindre grupper af børn og unge? Hvor meget skal de voksne gå ind og justere på børn og unges forslag og ideer? Hvordan passer børn og unges ideer og forslag til de krav, der kan være omkring for eksempel sikkerhed og vedligeholdelse? Det er disse typer af spørgsmål, der må indgå i en overordnet analyse af børn og unges udsagn og ideer, som grundlag for udarbejdelse af et konkret projektforslag. Selve analysen af datamaterialet kan foretages på flere forskellige måder, blandt andet afhængig af det indsamlede materiale. Men under alle omstændigheder handler det om at foretage en organisering og systematisering af det indsamlede materiale, for at gøre det lettere at kunne opdage, om der findes særlige temaer og mønstre i materialet. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der er overensstemmelse eller modsætningsfyldte udsagn i det indsamlede materiale. Er der for eksempel en sammenhæng mellem børn og unges ønsker og deres reelle muligheder for at få glæde af disse ønsker? Bearbejdning og analyse af det indsamlede materiale har således til formål - ud over at give input til et konkret projektforslag - at kunne pege på sammenhænge og forklaringer, som kan underbygges af det indsamlede materiale. 20

21 [Vollsmose] Formålet med at indtænke og inddrage børn og unge i Vollsmoseprojektet var at indsamle ideer og forslag fra børn og unge, som kunne bruges som input til udarbejdelse af et projektforslag for videreudvikling af det store grønne område i Vollsmose. De metoder, som har været anvendt, har udelukkende været af kvalitativt art. Det vil sige metoder, som har været baseret på såkaldte bløde data, som for eksempel interview, guidede gåture og tegninger. Kvantitative metoder i form af for eksempel optælling af antal børn og unge i området på bestemte tidspunkter, eller spørgeskemaer udsendt til en repræsentativ gruppe af børn og unge osv., er ikke blevet anvendt. Informationerne og de konkrete resultater af børne- og ungeinddragelsen har, - sammen med vokseninddragelsen, præmisserne for udmøntningssagen (udvidelse af idrætslegepladsen, soppebassin mv.) samt projektlederens viden og erfaringer om børn og unges udemiljøer, - været grundlaget for det endelige projektforslag. I bearbejdning og analyse af det indsamlede materiale har især de mange observationer af børn og unges brug af området haft stor betydning. Især har der været fokus på, hvilke steder, som ikke blev brugt. Kunne disse områder komme mere i spil, og i bekræftende fald, hvad var det så for ideer og forslag, børnene og de unge havde forslået? Hvad var der af eksisterende muligheder i området, og hvilke typer af tilbud manglede? Igen blev der set på, hvilke ideer børnene og de unge havde, når det gjaldt om at tilgodese særlige brugergrupper. I analysen har en vigtig parameter været, hvordan det var muligt at udarbejde et projektforslag, som kunne sikre, at området havde forskellige tilbud og aktivitetsmuligheder, der kunne tilgodese så mange brugergrupper som muligt. I den forbindelse er de forskellige forslag og ideer blevet bearbejdet ud fra en idé om, at de enkelte nye tiltag i området dels skulle have en multifunktionel funktion, men også kunne tilgodese specifikke ønsker. Et interessant aspekt som kom frem i analysen af børn og unges brug af området, sammenholdt med hvad der kom frem i nogle af vokseninterviewene, var, at børn og unges brug af området ikke altid svarede til det, som de voksne mente - og havde forestillinger om. [Gode ideer] at analysere sig frem til sammenhænge i det indsamlede materiale at udvikle multifunktionelle opholds- og legemiljøer og tage hensyn til specifikke ønsker og behov 21

22 LITTERATUR Byen i børnehøjde. (2004). Nordisk Arkitekturforskning, 17(1). [Temanummer]. Carstensen, T. A., Hess, A. E., Jørgensen, G., & Rasmussen, K. (2004). Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Frederiksberg: Center for Skov, Landskab og Planlægning. Driskell, D. (2002), Creating better cities with children and youth: A manual for participation. London: Unesco Publishing Earthscan Publications. Matthews. H. (1992), Making sense of place: Children's under-standing of largescale environments. Hemel Mempstead: Harvester Wheatsheaf. Rasmussen, Kim (2004), Børnene i kvarteret kvarteret i børnene: Om børns hverdagsliv, steder og ruter. Frederiksberg: Roskilde. Supplerende litteratur Børnerådet. (2000). Børn som informanter. København. Holmgren, S., Kaadekilde Hansen, J., & Svensson, O. (1999). Byarkitektur i byfornyelsen i dialog mellem fagfolk og beboere. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Kortbæk, H., Grum, L., & Schytte, B. (red.). (2001). Arkitektur i børnehøjde: Rapport fra en workshop afholdt i Ebeltoft i april-maj København: Lokale- og Anlægsfonden. Storgaard, S., & Madsen, M. L. (2005). Digitale muligheder i kvarterløft? Erfaringer fra Det elektroniske Kvarter på Nørrebro i København (SBi 2005:13). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Wilhjem, H. (2002). Barn og omgivelser: Virkelighed med flere fortolkninger. Oslo: Arkitekthøgskolen i Oslo. 22

23 23

24 GODE IDEER TIL INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE! - erfaringer fra et projekt i Vollsmose at gå rundt med børn og unge i deres kvarter at lade børn og unge fotografere deres udemiljø at interviewe voksne som dagligt arbejder med børn og unge at foretage grundige observationer at observere og registrere børn og unges udeliv på forskellige tidspunkter af dagen at føre uformelle samtaler at udvælge metoder der svarer til projektets omfang og karakter at kende til forskellige metoder at tage hensyn til, at ikke alle ønsker at blive fotograferet at analysere sig frem til sammenhænge i det indsamlede materiale at tage hensyn til specifikke ønsker og behov 24

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Testplan. Pixeline Skolehjælp Testplan. Ida- Marie J. Lundsgaard, Charlotte Frost. Fylla Giessing & Marie M. Gudsø

Testplan. Pixeline Skolehjælp Testplan. Ida- Marie J. Lundsgaard, Charlotte Frost. Fylla Giessing & Marie M. Gudsø Testplan Pixeline Skolehjælp Testplan Projekt: Usability Testing Gruppenavne: Ida- Marie J. Lundsgaard, Charlotte Frost Fylla Giessing & Marie M. Gudsø Uddannelse: PBA E- koncept - Dansk (Erhvervsakademiet

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave

Børnemiljøvurdering for Oddense Børnehave Der står i dagtilbudsloven, at børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder, at børn i Danmark er sikret ret til at gå

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap Oplysninger om tilbuddet Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap Tilbuddets navn: Kamelia, Levisonsvej 19, 6000 Kolding Tilbudstype/antal pladser/målgruppe: Botilbud oprettet efter 107 og almene

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN. - muligheder, udfordringer og begrænsninger. Diakonhøjskole n. Temadag v. Louise NabeNielsen

1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN. - muligheder, udfordringer og begrænsninger. Diakonhøjskole n. Temadag v. Louise NabeNielsen 1 9. s e p t. 2 01 3 FILOSOFI MED BØRN - muligheder, udfordringer og begrænsninger Diakonhøjskole n Temadag v. Louise NabeNielsen Filosofi med børn i pædagogikken Oplæg: Hvad er filosofi med børn? - Introduktion

Læs mere