Krigeren og sagsbehandleren professionelle kulturer i et spændingsfelt.

Transkript

1 FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK , Syndikat Douhet Kaptajn Brian S. Olsson Krigeren og sagsbehandleren professionelle kulturer i et spændingsfelt. Politisk lydhørhed og professionel autonomi i den militærfaglige rådgivningsproces.

2 FORSVARSAKADAMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK , Syndikat Douhet Kaptajn Brian S. Olsson 9. maj 2011 Specialets titel Krigeren og sagsbehandleren professionelle kulturer i et spændingsfelt. Politisk lydhørhed og professionel autonomi i den militærfaglige rådgivningsproces. Problemformulering Hvilken diskurs udfolder sig ved henholdsvis Operationsdivisionen og Produktionsdivisionen ved Hærens Operative Kommando, og medfører dette en kamp om at blive den styrende diskurs i den militærfaglige rådgivningsproces? Vejleder Katrine Nørgaard, Ph.d. Antal ord

3 ABSTRACT The purpose of this thesis is to be considered two-sided. Firstly it sets out to examine which discourses are unfolding at the Army Operational Commands order of discourse. Secondly the thesis examines whether or not the identified discourses entails a battle to become the predominant discourse during the military advising procedure. The thesis is written in the context of social constructionism and analyses closed-circuit documents from the Army Operational Command, a briefing, two interviews and observations from a meeting held within the Command. The analysis reveals and identifies two different discourses within the order of discourse, and that one of the discourses is favoured in the order of discourse during the timeframe set by this thesis even though the discourse is not hierarchically intended. Furthermore the analyses reveal that during the military advising procedure it does entails a battle to become the dominant discourse. Therefore the thesis concludes: Two discourses are identified and categorised as the operative discourse and the other the operative-administrative discourse. The predominant discourse during the military advising procedure is the operative discourse. 3

4 RESUMÉ Den militærfaglige rådgivningsproces gennemgår forskellige processer, fra kravet om en beslutning opstår, til der foreligger et beslutningsforslag. For nogen er hurtige beslutninger det væsentligste, for andre er det forbedrende arbejde vigtigt med henblik på at skabe den optimale beslutningssituation. Modsætninger og dilemmaer konfronteres, og som ikke altid forenes i beslutningsprocessen, hvor flere organisatoriske enheder og niveauer mødes. Specialet har til formål at belyse, hvilke diskurser der udfoldes ved to af Hærens Operative Kommandos divisioner, og hvorvidt det medfører en kamp om at blive den styrende diskurs i den militærfaglige rådgivningsproces. Specialet anvender et socialkonstruktionistisk perspektiv herunder den præmis, at sproget er med til at forme de sociale konstruktioner, der skaber vores verden. Derved lægger specialet sig op ad Forsvarets Ledelsesgrundlag, hvor en af antagelserne for god ledelse er, at man kan finde sammenhæng og mening mellem det man antager, det man vil og det man gør. Ledelsesgrundlagets grundantagelse om virksomhedsledelse og risikoledelse ligger også som udgangspunkt for analysen. Specialets analyse udgøres af tre delanalyser. Den første delanalyse gennemføres med henblik på at fastlægge Hærens Operative Kommandos diskursorden og de diskursive ressourcer den rummer. Delanalysen danner efterfølgende forudsætningsrammer for diskursanalyse af to divisioner ved Hærens Operative Kommando. De sidste to delanalyser gennemføres med henblik på at identificere hvilke diskurser, der anvendes ved respektive divisioner, og hvilke indbyrdes magtforhold det medfører. Analysen af Hærens Operative Kommandos diskursorden viser, at der ved Hærens Operative kommandos udfoldes to diskurser, der udspringer af henholdsvis virksomhedsledelse og risikoledelse. Disse benævnes efterfølgende for indsættelsesdiskursen og den indsættelsesadministrative diskurs. Indsættelsesdiskursen karakteristika er indsættelse af enheder i internationale operationer, hvorimod den indsættelsesadministrative diskurs karakteristika er tilvejebringelse af ressourcer til internationale operationer. Samtidig etableres der ved Hærens Operative Kommando et tema, der er fokuseret på opgaveløsning i de internationale operationer. Analysen af diskursordenen viser også at den ene diskurs, indsættelsesdiskursen favoriseres ved Hærens Operative Kommando. Delanalysen af Operationsdivisionen viser, at man udelukkende anvender indsættelsesdiskursens præmisser. Indsættelsesdiskursen artikuleres med henblik på at undertrykke, underlægge eller opnå alliancedannelse med andre bidragsydere i den militærfaglige rådgivningsproces. Diskursens artikulationer anvendes tillige til at afvise udefrakommende forslag i rådgivningsprocessen. Delanalysen af Produktionsdivisionen viser, at man hovedsageligt anvender den indsættelsesadministrative diskurs præmisser. Ved divisionen anvendes artikulationerne blandt andet til at bibringe den militærfaglige rådgivningsproces fornyelse i form af 4

5 bidragsforslag fra udefrakommende myndigheder. Delanalysen viser også, at divisionen ikke formår at tilfører den militærfaglige rådgivningsproces denne fornyelse i det ønskede omfang. Sammenligningen af delanalyserne viser, at indsættelsesdiskursen er den indsættelsesadministrative diskurs overlegen, og dermed den styrende diskurs i Hærens Operative Kommandos diskursorden. Billedet er dog en lille smule mere nuanceret end dette simple svar. Ved Produktionsdivisionen er der forskel på chefs- og sagsbehandlerniveau. På sagsbehandler niveau foregår flere og hårdere hegemoniske kampe. Denne forskel er ikke identificeret ved Operationsdivisionen. Specialets samlede konklusion er derfor, at: Der mobiliseres en indsættelsesdiskurs ved Operationsdivisionen. Der mobiliseres en indsættelsesadministrativ diskurs ved Produktionsdivisionen. Der foregår en kamp om at blive den styrende diskurs, hvor indsættelsesdiskursen er den indsættelsesadministrative diskurs overlegen. 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Motivation og relevans Opgaveanalyse Formål Opgavediskussion Problemanalyse Problemformulering Valg af teori Det socialkonstruktionistiske perspektiv Diskursteori Valg af empiri Interview Øvrig empiri Afgrænsning Metode Validitet og reliabilitet Validitet Reliabilitet Specialets opbygning DISKURSANALYSE SOM TEORI Teori om analyse af diskurser Laclau og Mouffes samt Faircloughs hegemonibegreber Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Centrale begreber Faircloughs tredimensionelle analysemodel Ole Thyssens skemaer og temaer Analysedesign ANALYSE AF DISKURSER VED HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO Forsvarets Ledelsesgrundlag Delanalyse 1: Diskursive praksis ved Hærens Operative Kommando Stabschefens periodiske direktiv Stab Hærens Operative Kommandos briefing Sammenfatning af delanalyse Delanalyse 2: Diskursanalyse af Operationsdivisionen

7 Diskursanalyse Sammenfatning af delanalyse Delanalyse 3: Diskursanalyse af Produktionsdivisionen Diskursanalyse Sammenfatning af delanalyse Sammenfatning af analysen KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING LITTERATUR...62 Bilag: (Udgives uden bilag) 1: Interview med oberst Jørgen Høll Chef for Operationsdivisionen. 2: Interview med oberstløjtnant Bjarne Møller Chef for Produktionsdivisionen. 3: Interviewguide. 4: Deltagelse og observationer i Koordinationsgruppe Internationale Operationer. 7

8 1. INDLEDNING Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips skriver i bogen Diskursanalyse som teori og metode : Et forord (eller indledning) bruges til at placere den tekst, læseren er på vej ind i, i en større sammenhæng. Man fortæller om, hvordan teksten er blevet til, og hvordan den skal læses. Eller formuleret med begreber, som vi skal bruge senere i bogen (specialet), hvordan teksten er produceret og hvordan den ønskes konsumeret (Jørgensen og Phillips 2006: 7). Dette afspejler meget præcist den proces, som jeg har stået overfor og som har afstedkommet dette speciale. En proces, som startede med en personlig undren over de mekanismer og logikker der former beslutningsprocesserne i en organisation, og som medførte at jeg valgte diskursanalyse som en måde at forstå. Som Jørgensen og Phillips bruger deres indledning, vil jeg også bruge min indledning til at redegøre for den teoretiske og metodiske tilgang med henblik på at lede læseren ind i mit valg af problemformuleringen samt empirisk og metodisk afgrænsning af opgaven Motivation og relevans Danske medier debatterer og kritiserer ofte både den militære indsats i Afghanistan og den manglende økonomiske styring i forsvaret 1. Kritikken af den militære indsats er ofte fokuseret på, hvorvidt soldaterne har den fornødne uddannelse, det rigtige materiel eller personel. Medens kritikken af forsvarets økonomiske styring ofte fokuserer på, at de internationale missioner er blevet dyrere end antaget. Politisk ønsker man ikke at reducere i ambitionsniveauet eller tilføre yderligere økonomiske midler. Derfor peges der ofte på den nationale militærstruktur som den, der skal bære merudgifterne i form af personalereduktioner/- tilpasninger eller ved kapacitetsnedlæggelser (Forligsportalen) 2. Internt i forsvaret stilles der samtidig forventninger og krav til medarbejderne og myndighederne om at håndtere disse modsætninger. Kravene kommer dels fra foresatte, fastsatte regler, love m.m., dels fra underlagte myndigheder, udsendte enheder m.fl. Ligeledes er der også internt i forsvaret forventninger om, at enheder udsendt i missioner støttes bedst og hurtigst muligt. Dette er et naturligt følge af, at forsvaret løser hårde og farlige opgaver i internationale missioner. I publikationen Militær etik og ledelse i praksis peges der da også på, at nutidens officerer 3 befinder sig i et politisk krydsfelt. Et krydsfelt, der udgøres af hhv. den forvaltningspolitiske diskurs og den sikkerhedspolitiske diskurs (Nørgaard et al 2008: 28-42). Dette diskursive krydsfelt peger således på, at officerernes hverdag er præget af to modsatrettede ledelseskrav om dels økonomisk og ressourcemæssig sammenhæng (virksomhedsledelse), dels at enheder udsendt i internationale missioner gives de bedst mulige betingelser for at løse opgaverne (risikoledelse). For at imødekomme de interne og eksterne krav og samtidig kunne udøve etisk og effektiv ledelse (FLG: 3), har Forsvaret gennem den sidste årrække gennemført et større ledelsesstrategisk arbejde. I forlængelse heraf har Forsvaret udarbejdet et 1 Eksempelvis har Jyllands-Posten tematiseret emnet: 2 Endvidere ved en sammenligning af forsvarsforlig og Officerer er valgt som samlet betegnelse for sagsbehandlere m.fl. 8

9 ledelsesgrundlag, der overordnet har til formål at tilsikre, at kerneopgaverne fastholdes i centrum gennem en fælles ledelsesforståelse og et fælles ledelsessprog, der til sammen skal give de normer, som forsvaret anser for god ledelsesadfærd (FLG: 5-8). Samtidig skal ledelsesgrundlaget medvirke til, at officeren kan navigere sikkert i det diskursive krydsfelt mellem den forvaltningspolitiske og den sikkerhedspolitiske diskurs, dvs. mellem virksomhedsledelse og risikoledelse. Disse dobbelte vilkår for militær risikoledelse og virksomhedsledelse lader sig vanskeligt adskille i tid og sted, og vil derfor ofte manifestere sig i dilemmaer og paradokser (FLG: 7). Som ansat i forsvaret har jeg selv haft en oplevelse af, at virksomheden befandt sig i konstant bevægelse med skiftende forventninger og krav. Krav, som jeg selv har været med til at formulere som udsendt i et missionsområde, og forventninger, som jeg var underlagt via min funktion som stabsofficer ved en højere myndighed. Det er dog mine oplevelser som stabsofficer, der har vakt min interesse og driver min motivation for dette speciale. Nedenfor vil jeg kort redegøre for mine oplevelser. I en toårig periode var jeg ansat som human ressources (HR) sagsbehandler ved Hærens Operative Kommando med hovedopgave at styrkeproducere personel og bemande enheder til hærens internationale missioner. Ved Hærens Operative Kommando var opgaveporteføljen opdelt i udvikling, produktion og indsættelse af enheder, hvilket var afspejlet i organisationsstrukturen, hvor tre divisioner varetog hver deres del af opgaverne. Uagtet Hærens Operative Kommandos struktur foregik der tværorganisatorisk arbejde, der skulle tilsikre sammenhæng i divisionernes opgavevaretagelse og dermed sammenhæng mellem mål og midler. Dette tværorganisatoriske arbejde blev, for mit vedkommende, gennemført i rammen af Koordinationsgruppe Internationale Operationer (KG INTOPS). Opgaven for KG INTOPS var at træffe beslutninger eller udarbejde beslutningsoplæg til chefgruppen eller chefen for Hærens Operative Kommando. Forud for møderne havde vi - i HR afdelingen - gennemført forberedende arbejde med Forsvarets Personeltjeneste, og kendte således status på personel- og enhedsområdet, og dermed også hvilke muligheder og begrænsninger dette udgjorde. Under møderne blev vi i flere tilfælde mødt med operative krav, der ikke tog højde for vores viden om administrative muligheder og begrænsninger. Dette medførte, at der blev truffet beslutninger, som vi ikke mente, var realiserbare eller som krævede, at allerede iværksatte personelplaner blev ændret med efterfølgende stor utilfredshed til følge. Dermed fremstod organisationen, og HR afdelingen, som værende i ubalance i relation til sammenhæng mellem mål og midler. Omvendt medførte begrænsninger i personelstrukturen også, at Hærens Operative Kommando i relation til de udsendte enheder fremstod som om, at man ikke ønskede at efterkomme deres anmodninger/ønsker om tilpasning af enhedsstrukturen på bekostning af personalepolitikken. Set i forhold til Forsvarets ledelsesgrundlag, der netop fordre en organisation i balance med opgaven i centrum afspejler dette modsætningsforhold nøjagtig min motivation for specialet. Hvad er det, der gør at man internt i en organisation ikke kan opnå enighed omkring beslutninger, hvor alle faktuelle data tilsyneladende er repræsenteret i form af hvilke mål, der skal opnås - og hvilke midler, der er til rådighed? Kan dette skyldes, at der internt i organisationen hersker forskellig opfattelse af, hvilke områder der skal tillægges 9

10 værdi? Betyder det, at der internt i en organisation optræder forskellige diskurser, som kæmper om, at være den styrende uanset konsekvenser for organisationen? Med baggrund i min egen undren, finder jeg det særdeles relevant at belyse disse områder, dels vil jeg kunne forklare mekanismerne i spil, dels vil jeg efterfølgende kunne anvende denne nyerhvervede viden fremadrettet med henblik på at kunne interagere konstruktivt i andre organisationssammenhænge Opgaveanalyse. I det ovenstående afsnit introducerede jeg begrebet diskurs og vinklede samtidig emnet i et diskursivt perspektiv. Jeg finder det derfor væsentligt indledningsvist at redegøre for, hvorledes jeg opfatter begrebet diskurs. Forskellige teoretikere har hver deres begrebsdefinition. Jørgensen og Phillips definerer således diskurs som: at, en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen og Phillips 2006: 9). En diskurs kan altså forstås som et bestemt perspektiv eller rationale eksempelvis i Hærens Operative Kommando. Divisionerne havde hver deres rationale for at handle, som de gjorde. Altså, at hver division rummede en diskurs, der udgjorde deres verden eller virkelighed, og som derfor konflikterede med de andre divisioners diskursers måde at udlægge virkeligheden på, når disse mødtes under en beslutnings-/rådgivningsproces. Dermed opstod ubalancen mellem divisionerne. Jeg vil i det efterfølgende kapitel anskueliggøre, hvorledes jeg anvender diskursbegrebet i besvarelse af specialets problemformulering Formål. Formålet med opgaveanalysen er at udlede en konkret problemformulering, der efterfølgende vil være styrende for udarbejdelse af specialet Opgavediskussion. Opgavens overordnede ordlyd er Krigeren og sagsbehandleren professionelle kulturer i et spændingsfelt. Formuleringen indeholder et antal begreber, der kan anskues på mange forskellige måder afhængig af perspektiv, tolkning og kontekst. Det vil derfor være relevant at skabe en fælles forståelse af begreberne forud for problemanalysen. Begreberne krigeren og sagsbehandleren kan anskues enkeltvis men også i sammenhæng. Nørgaard et al anfører: at krigeren og sagsbehandleren ikke er personer, men generelle ledelsesprincipper, der skal begribes og balanceres af organisationen (Nørgaard et al 2008: 19). I denne forstand, at krigeren og sagsbehandleren som to roller eller positioner i organisationskulturen repræsenterer diskursive modsætninger, der kan være repræsenteret i en organisation og dermed opstår kulturer i et spændingsfelt, som er 10

11 opgaveordlydens sidste del. Dermed indikerer jeg også, at kulturer henviser til krigeren og sagsbehandleren. Opgavens supplerende ordlyd indeholder sætningen: Politisk lydhørhed og professionel autonomi i den militærfaglige rådgivningsproces. Sætningen indikerer, at det er her i modsætningerne eller spændingsfeltet mellem de professionelle kulturer findes eller opstår. I relation til den anførte motivation ses disse spændingsfelter således at udgøres af diskurser, der hver især anvender forskellig argumentation i rammen af rådgivningsprocessen. Rådgivningsprocessen tolker jeg i denne sammenhæng at være det tværorganisatoriske arbejde, der forgår i en organisation under en rådgivningsproces. Sagt med andre ord tolker jeg derfor opgavens ordlyd, som værende en kamp mellem to diskurser, der forgår i en organisation i forbindelse med en beslutningsproces. Det vil derfor være relevant, at afdække teorier, der behandler diskurser. Endvidere at fastlægge relevant empiri og fastlægge den bedst egnede metodik til at belyse diskursernes eventuelle kamp. I denne forbindelse ses selve beslutningen ikke som værende essentiel, men derimod diskursernes udfoldelse i selve rådgivningsprocessen Problemanalyse. I den efterfølgende problemanalyse vil jeg yderligere konkretisere den i opgavediskussionen udledte tolkning af opgaven. Som anført i indledningen var jeg selv tjenestegørende stabsofficer ved Hærens Operative Kommando, hvor jeg erfarede ubalance i organisationens beslutningsproces, hvorfor denne organisation naturligt er relevant i dette speciales sammenhæng. Hærens Operative Kommando er niveau 2 myndighed under Forsvarskommandoen. Hærens Operative Kommando vejleder og rådgiver Forsvarskommandoen og chefen for hæren om hærspecifikke emner, men har samtidig beslutningskompetence overfor hærenheder udsendt i Figur 1: HOK struktur (egen produktion) internationale missioner. Hærens Operative Kommandos struktur er som anført i figur 1. Hærens Operative Kommandos struktur afspejler dele af opgaveporteføljen. Udviklingsdivisionen (i figuren markeret med gult) varetager opgaver der relaterer sig til Hærens skolestruktur, Operationsdivisionen (i figuren markeret med grønt) varetager opgaver der relaterer sig til hærens nationale og internationale opgaver. Med rødt markeret er Produktionsdivisionen, hvis primære kunder er hærens uddannende enheder. De tre divisioner, dog primært Operations og Produktionsdivisionen, varetager rådgivning af eksterne samarbejdspartnere ved overordnede, sideordnede og underordnede myndigheder. Divisionerne orienterer om og anbefaler også løsninger til chefen for Hærens Operative Kommando. En overvejende del af den forberedende sagsbehandling gennemføres i rammen af tværgående koordinationsfora. 11

12 Som beskrevet, oplevede jeg ubalancen (de interne kampe) opstå under KG INTOPS. Dette mødeforum er international operationsafdeling vært for. Det vil derfor være relevant at tage udgangspunkt i Operationsdivisionen og Produktionsdivisionen og lade disse to underorganisationer udgøre specialets analysesubjekter for anvendelse af teori og empirisk indhentning. Dermed kan mine tidligere stilledede spørgsmål nu præciseres yderligere: Findes der mellem Hærens Operative Kommandos divisioner forskellige diskurser? Når diskurserne udfoldes, afstedkommer dette en intern kamp? Konsekvenserne, kan det afstedkomme både muligheder og begrænsninger for den militærfaglige rådgivningsproces? I forlængelse af det ovenfor anførte kan mit forehavende med specialet indsnævres og illustreres jf. figur 2. Den teori jeg søger, skal afdække og identificere mulige diskurser ved Hærens Operative Kommandos divisioner, herunder fastlægge evt. stræben efter at blive den styrende diskurs. I figuren repræsenterer subjekterne diskurser ved Operations- og Produktionsdivisionen, hvor objektet er en henvendelse fra de internationale missioner, der afstedkommer rådgivningsprocessen i rammen af KG INTOPS. Det betyder dermed også, at empirien skal søges ved Hærens Operative Kommando og de to divisioner. Hærens Operative Kommando Subjekt International Mission Rådgivningsproces Objekt Subjekt Figur 2: (Egen produktion) Problemformulering. I forlængelse af opgaveanalysen er det nu muligt at udlede specialets problemformulering til: Hvilken diskurs udfolder sig ved henholdsvis Operationsdivisionen og Produktionsdivisionen ved Hærens Operative Kommando, og medfører dette en kamp om at blive den styrende diskurs i den militærfaglige rådgivningsproces? 1.3. Valg af teori Det efterfølgende valg af teori skal danne grundlaget for, at jeg kan belyse, hvilke diskurser der udfolder sig. Dermed bliver teorien også styrende for min analyse, kategorisering af diskurser og en vurdering heraf. Sekundært skal teorien være medvirkende til at analysere, hvorvidt diskurserne udkæmper magtkampe Det socialkonstruktionistiske perspektiv. Ved at anvende diskursteori som fundament for specialet, vælger jeg samtidig at anlægge et socialkonstruktionistisk perspektiv, idet diskurs netop er sprogets formning af sociale konstruktioner af verden (Jørgensen og Phillips 2006: 12). Socialkonstruktionismen repræsenterer et opgør med - eller kritik af - realismen og hviler på en række præmisser. Præmisser om, at viden ikke nødvendigvis er ensbetydende med 12

13 den objektive sandhed, at kultur og historie præger vores syn på og viden om verdenen, at viden skabes gennem sociale interaktionsprocesser og at den skabte viden medfører konsekvenser for handlinger (Klausen 2005: ). Det betyder dermed også, at der i menneskelige interaktionsprocesser skabes forskellige opfattelser af sandheden. Man kan dermed sige, at virkeligheden skabes, formes og forandres gennem social interaktion. Set i lyset af dette speciale er socialkonstruktionismen interessant af flere årsager. For det første vil anvendelse af et socialkonstruktionistisk teoriapparat kunne belyse, hvorvidt subjekterne anvender forskellige diskursive strategier, altså om der i operationsog produktionsdivisionen kæmpes om at sætte forskellige dagsordner m.v.. Dette ser jeg gennemført ved at analysere, hvordan divisionerne skaber, former og anvender diskurser, dermed skabes også grundlaget for, at belyse forskellighed i divisionernes virkelighed og om denne virkelighed indgår i en stræben efter at blive den styrende diskurs. For det andet vil man kunne argumentere for, at socialkonstruktionismen tillader analyse på flere af hinanden afhængige og uafhængige niveauer. Med det mener jeg, at der i hver af divisionerne er flere niveauer: Afdeling- og sektionsniveau samt de individuelle sagsbehandlere, som hver især skaber deres virkelighed, men også er medvirkende til at skabe den fælles virkelighed - fx divisionens virkelighed. Dermed finder socialkonstruktionismen også sin berettigelse på suborganisatorisk analyseniveau ved at inddrage aktører fra forskellige niveauer. Hermed siger jeg også, at den skabte virkelighed vil anvende, reproducere eller afvise viden. Dermed vil jeg også kunne belyse, hvilke muligheder og begrænsninger diskurserne medfører for den militærfaglige rådgivning. For det tredje er socialkonstruktionismen interessant og udfordrende set ud fra min egen tidligere arbejdsfunktion ved Hærens Operative Kommando. Interessant, fordi jeg skal forholde mig til min egen tidligere position og den tilgang jeg har valgt til specialet. Specielt afstedkommer dette et behov for stringens i anvendelse af valgt teori og metode for derigennem at tilsikre validitet i analysen og den efterfølgende konklusion (Jørgensen og Phillips 2006: 33). Jeg vil således gennem hele specialet tilsikre en akademisk distancetagen og undlade at bidrage med egen viden, som ligger år tilbage, og derfor ikke finder relevans når virkeligheden til stadighed rekonstrueres. Der vil kunne fremføres modargumenter for anvendelse af socialkonstruktionismen som teoriapparat, hvilket jeg er vidende om. Et af ankepunkterne vedrører det induktive princip (Klausen 2005: ). Ved at anvende et socialkonstruktionistisk perspektiv og deraf drage konklusioner vil man kunne argumentere for, at mine konklusioner ikke nødvendigvis indeholder den nødvendige sikkerhed, men omvendt vil konklusionen alligevel være betydningsfuld i min analytiske søgen efter forklaring på nogle af de mekanismer, der pågår i en organisation, men altså på bekostning af sikkerhed i analysen. Et andet ankepunkt vil være muligheden for at verificere specialets konklusion (Klausen 2005: 68-74). Specialet tager sit afsæt i diskurs, hvor virkeligheden skabes, reproduceres og anvendes. Det vil derfor være vanskeligt, at kunne verificere specialets konklusioner, da disse ikke på nogen måde kan kvalificeres eller kvantificeres. Dette forstærker blot, at jeg gennem udarbejdelse af specialet må være særlig bevidst herom. 13

14 Diskursteori. Det diskursteoretiske felt tilbyder en række teoretiske retninger, hvoraf tre er introduceret i Jørgensen og Philips Diskursanalyse, som teori og metode. De tre tilgange er Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, Norman Faircloughs kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi 4, som rummer ligheder og forskelligheder. Fælles for de tre diskursanalytiske tilgange er, at diskursen er aktiv, skabende og forandrende (Jørgensen og Phillips 2006: 9), og dermed alle teorier, jeg indledningsvist vil kunne anvende til besvarelse af specialets hovedspørgsmål. De tre analytiske tilgange er dog også forbundet med forskelle, idet de inden for specielt tre områder adskiller sig fra hinanden; Synet på ideologien, diskursens rolle i konstruktionen af verden og det analytiske fokus (Jørgensen og Phillips 2006: 28). Når man beskæftiger sig med diskursanalyser, findes der sjældent en analysemodel, der rummer det hele. De enkelte teorier har oftest ikke begrebsdefinitorisk lighed, ligesom teorierne kan tjene forskellige formål. Diskursanalytisk opfordres man derfor ligefrem til selv at udvikle og opstille sin egen analysemodel, afhængig af sit forehavende. Herudover kan andre analyseelementer eller teorier inddrages i ens egen analysemodel (Jørgensen og Phillips 2006: 9-12). I dette speciale har jeg valgt Norman Faircloughs kritisk diskursanalyse som min analytiske grundmodel til besvarelse af problemformuleringen. Det har jeg gjort ud fra det argument, at den kritiske diskursanalyse med sin opdeling i en tekst, en diskursiv praksis og social praksis vil kunne favne og belyse de væsentligste aspekter af dette speciales formål (Jørgensen og Phillips 2006: 79-83). Valget af analysemodel indeholder dog også en svaghed. Svagheden er, at der ikke findes et egentligt teoriapparat til at analysere den sociale praksis, hvorfor jeg til denne del af analysen vil medinddrage elementer af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori (Jørgensen og Phillips 2006: 35-41) og Ole Thyssens begreber om rammer og skemaer (Thyssen 2007: 85-91). Ovenfor indikerer jeg, at jeg vil efterlade diskurspsykologi uberørt i mit speciale. Det gør jeg med den argumentation, at diskurspsykologiens analytiske fokus er rette mod identificering af universelle kognitive processer, der gør, at individet handler som det gør. Empirisk er fokus på, hvordan identiteter skabes i sociale praksisser. (Jørgensen og Phillips 2006: & 114). Diskurspsykologien vil derfor kunne beskrive de (universelle) diskurser individer forfølger i hverdagspraksis. Da specialets formål er at belyse suborganisatoriske diskurser, vurderer jeg diskurspsykologien mindre relevant hertil. En egentlig teoretisk begrebsdefinition og operationalisering af teorierne efterlader jeg til specialets kapitel Valg af empiri Min motivation, problemformuleringen og det ovenstående valg af teori har nu sporet mig i retning af, hvilken empiri der skal danne fundamentet for at bringe diskursteorien i anvendelse. Jeg ønsker at belyse to divisioners diskurs ved Hærens Operative 4 Diskurspsykologi er at betragte som en form for socialpsykologi jf. Jørgensen og Phillips 2006:

15 Kommando, og gennem rådgivningsprocessen undersøge hvorvidt disse kæmper om at blive den styrende diskurs. Jeg er vidende om, at der kun findes sparsomt tilgængeligt empiri i skriftlig form, der udtrykker divisionernes diskurs i det angivne genstandsfelt. Samtidig antager jeg at diskurserne vil udfolde sig på flere niveauer qua organisationsstrukturen, empirien skal derfor tilgodese denne niveaudeling. Jeg har således valgt, at indsamle min egen kvalitative empiri, suppleret med tilgængelige skriftlige kilder og Forsvarets ledelsesgrundlag. Indsamlingen er gennemført som et todages feltstudie ved Hærens Operative Kommando. Det overordnede niveau analyseres med stabschefens periodiske direktiv og stab Hærens Operative Kommandos briefing, som foreligger henholdsvis skriftligt og som audiovisuel briefing. På divisionsniveauet og de underlæggende niveauer anvendes empiri i form af interviews, observationer, deltagelse i møder og samtaler med sagsbehandlere. Ved at vælge empiri fra Hærens Operative Kommando begiver jeg mig også ud i et problematisk felt. Problematisk, fordi ikke alt empirien vil være tilgængelig for læseren. Enten af klassifikationsmæssige årsager, fordi informanterne ønsker anonymitet eller datamaterialet ikke kan refereres i sin helhed. Da intentionen med specialet er, at dette kan offentliggøres via internettet, vil jeg efterkomme informanternes anonymitetsønsker og datamaterialets klassifikationsgrad ved ikke at vedlægge klassificeret datamateriale. Jeg har gennem specialet forsøgt at minimere denne ulempe mest muligt Interview Interviews kan gennemføres på forskellige måder og med forskellige formål. Jeg har i specialet valgt en kvalitativ og semistruktureret form med henblik på at tilvejebringe datamateriale, der kan analysers (Larsen 2010: 97-98). Formålet hermed er at få informanternes subjektive oplevelser, holdninger og meninger (Kvale 2005: 40-42). Jeg har valgt at gennemføre interviews af to divisionschefer ved Hærens Operative Kommando ud fra få temaspørgsmål suppleret med en række opfølgende spørgsmål. Det har ikke været magtpåliggende at nå alle spørgsmålene, men derimod har jeg vægtet Kvales kvalitetskriterier for interviews (Kvale 2005: ), ligesom spørgsmålene ikke er anvendt som variabler (Larsen 2010: 94). Udvælgelsen af divisionscheferne som informanter er bevidst valg, dels har de accepteret at deltage heri og vil på baggrund af temaspørgsmålene været et udtryk for divisionens diskurs, dels er divisionscheferne bindeleddet mellem stabschefen og divisionerne. Interviews i form af transskribering og interviewguide er vedlagt i specialets bilag. Transskriberingen afspejler den overfor valgte og argumenterede analysestrategi. Heri ses også, at de supplerende spørgsmål er anvendt selektivt til at skabe dynamik i interviewet. Ved at anvende transskriberinger fra personer, som ikke direkte deltager i KG INTOPS vil validiteten fortsat være høj men reliabiliteten naturligt være lavere. Der kan dermed stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden af divisionernes diskurser, specielt når de to divisionschefer ikke selv deltager i møderne altså, hvorvidt informanterne faktisk er eksponent for diskursen. Jeg har derfor valgt at supplere interviewene med anden empiri. 15

16 Øvrig empiri Som supplerende empiri har jeg udvalgt to områder i relation til mit genstandsfelt. De to områder bygger på observationer, men med forskellig fokus i relation til min problemformulering. Jeg havde mulighed for at deltage i KG INTOPS møde, hvor jeg deltog som observatør. På baggrund af mine observationer under KG INTOPS mødet har jeg nedskrevet mine observationer, som fremgår af specialets bilag. Endvidere observerede jeg sagsbehandlere fra de to divisioner forud for og efter mødets gennemførelse. Under mine observationer af sagsbehandlerne fik jeg lejlighed til at stille spørgsmål til begge divisionernes sagsbehandlere. Spørgsmålene var ikke forberedt, men opstod på baggrund af sagsbehandlernes respektive mødeforberedelse, eller som Kvale udtrykker det: vil deltagerobservation og feltstudier af faktisk adfærd suppleret med uformelle interview nok give mere gyldig information (Kvale 2005: 111). Sagsbehandlerne har under indsamling af empirien udtrykt ønske om anonymitet, hvilket jeg respekterer. Jeg har ved ovenstående fremgangsmåde delvist forsøgt at gøre mig selv til en del af de sociale systemer, der eksistere ved Hærens Operative Kommando gennem en form for deltagende og ikke-deltagende observation (Larsen 2010: ). Denne tilgang til empiri afstedkommer naturligvis også kritikpunkter. Dels vil der kunne argumenteres for, at mine observationer er præget af min egen fortid ved Hærens Operative Kommando og min evne til at opfange alt relevant data, dels vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved informanternes udsagn og subjektivitet. Det er dog min oplevelse, at jeg qua min fortid hurtigere opnåede informanternes fortrolighed, og dermed også en højere grad af subjektivitet i udlægning af deres virkelighed Afgrænsning Jeg har gennem de foregående afsnit anført en række afgrænsninger, hvorfor jeg her vil fokusere på specialets overordnede afgrænsninger. Ved at anvende diskurs som analytisk fokus i mit speciale afstedkommer dette naturlige afgrænsninger qua diskursers natur. Diskurser vil være under konstant påvirkning og forandring af andre diskurser/diskursordner. Dyrberg et al anfører bl.a., hvilke overvejelser man bør gøre sig vedr. analysestrategien og konsekvenserne deraf (Dyrberg et al, 2000: ). Specielt et område kræver en bemærkning. Jeg har taget udgangspunkt i human- og socialvidenskaben, hvor jeg anlægger et fortolkende perspektiv med udgangspunkt i den militære verden. Den nye viden jeg producerer, er ikke generaliserbar, og vil derfor ikke udmønte sig i handlingsanvisninger overfor Hærens Operative Kommando. Det bliver derfor min egen udlægning af virkeligheden, der bliver styrende for dette speciale Metode I det efterfølgende kapitel vil jeg detaljeret argumentere for den anvendte metode, og her blot illustrere hvorledes jeg metodisk vil sammenkæde teori og metode med henblik på at besvare min problemformulering. Dette gøres i relation til figur 2 (se nedenfor). 16

17 Jeg har i specialet valgt den eksplorative metode, hvor formålet er at afdække forskellige diskurser ved Hærens Operative Kommando og deres indbyrdes kamp om at blive den styrende diskurs. Jeg har ligeledes valgt at udarbejde specialet med induktivt sigte, hvor den generelle viden om teorierne er det bærende element. Mit valg af forskellige metoder til indhentning af empirisk data fordrer ligeledes, at jeg for hver metode forholder mig forskelligt i indsamling og anvendelse af forskningsdata. Som jeg har redegjort for, anvender jeg den kvalitative indsamlingsmetode. Ved denne metode er en af ulemperne det begrænsede antal af informanter og den mængde viden der dermed indsamles. En anden ulempe er, hvorvidt den viden der indsamles er valid Ann Kristin Larsen kalder dette for intervieweffekten. For at mindske disse uhensigtsmæssigheder har jeg valgt, for hver af divisionerne, at gennemføre interviews og observationer/samtaler på flere organisatoriske niveauer (Larsen 2010: 26-33). Analyse og tolkning af tekster kræver én tilgang, og analyse og tolkning af interviews og observationer stiller særlige krav om at kunne adskille indsamlingsprocessen fra dataanalysen (Dyrberg et al 2000: 330). Det betyder også, at validitet og reliabilitet bliver en konstant gennem udarbejdelse af specialet. Jeg vil derfor iagttage de forskellige diskurser ved divisionerne ved anvendelse af interviews og observationer samt samtaler med sagsbehandlerne. Dermed vil jeg kunne undersøge, hvorvidt der ved Hærens Operative Kommando eksistere forskellige diskurser. På baggrund af mine egne observationer og samtaler med sagsbehandlerne vil jeg analysere, hvorvidt der mellem forskellige diskurser er en kamp om at blive den styrende diskurs. Det betyder samtidigt, at når jeg anvender Faircloughs tredimensionelle analysemodel vil der gennem analysen vil være en flydende og overlappende overgang mellem de forskellige diskursanalytiske delelementer Validitet og reliabilitet Validitet Analysens gyldighed bestemmes af validiteten altså hvorvidt analysen rammer det essentielle i specialets forehavende (Larsen 2010: 94-95). Analysen anvender empiri fra Hærens Operative Kommandos officielle udgivne direktiver, kvalitative interviews og egne observationer herved vurderes at analysens validitet som værende høj. Den skriftlige empiri er af nyere dato og dækker hele Hærens Operative Kommandos område, hvorved den får universel karakter og dermed egnet til at belyse en tidsaktuel diskurs, endvidere vil de kvalitative interviews kunne tilfører den evt. manglende tidsaktualitet. Empirien, der udgøres af min egen deltagelse i møde og skriftlige produkter øger ligeledes tidsaktualiteten. 17

18 Der er naturligvis også faktorer, der peger i den modsatte retning. Jeg har tidligere nævnt, at jeg selv har været stabsofficer ved Hærens Operative Kommando, hvilket kræver at jeg under både interviews, mødedeltagelse og analyse af teksterne må tilsikre den nødvendige akademiske distance for at opnå den nødvendige grad af validitet Reliabilitet Analysens pålidelighed bestemmes af reliabiliteten altså, hvor sikkert og præcist gennemføres analysen og dermed også om resultatet kan tillægges den nødvendige tillid af læseren (Larsen 2010: 95). Dette kræver, at den udvalgte teori er analytisk anvendelig og teorierne dækker undersøgelsessubjekterne i tilstrækkeligt omfang. Der vil kunne argumenteres for, at ved anvendelse af andre diskursteorier eller andre videnskabsteoretiske retninger ville analysens konklusioner have været anderledes, hvilket jeg ikke forkaster blot pege på, at det udvalgte genstandsfelt og den tilhørende teori ses at kunne give et realiabelt resultat inden for den tidsperiode som specialet dækker. Jeg vil ligeledes her fremhæve, at min egen tidligere position i forhold til Hærens Operative Kommando gør, at specialet udarbejdes så det ikke kommer til at fremstå som en konsulentopgave, hvilket forstærkes af specialets eksplorative tilgang Specialets opbygning Specialet udarbejdes kapitelinddelt, hvorfor jeg nedenfor har anført kapitlernes overskrift og respektive formål. Kapitel 1: Indledning. Kapitlet gennemføres med det formål at lede læseren ind i opgavens motivation, valg af hovedteori og empirivalg samt at opstille en problemformulering. Kapitel 2: Diskursanalyse som teori og metode. I dette kapitel vil jeg redegøre for specialets teoretiske og metodiske bestanddele med henblik på at opstille et operationaliseret teoriapparat og en metodologi, der anvendes i det efterfølgende kapitel. Kapitel 3: Analyse af diskurser ved Hærens Operative Kommando. På baggrund af det opstillede teoriapparat vil jeg gennemføre en analyse af empirien for at belyse diskurser ved to af Hærens Operative Kommandos divisioner og deres indbyrdes kamp. Dette gøres med henblik på at uddrage delkonklusioner til det efterfølgende kapitel. Kapitel 4. Konklusion og perspektivering. I forlængelse af de udledte delkonklusioner gennemføres en sammenfatning, der leder til specialets konklusion og dermed besvarelse af problemformuleringen. På baggrund af konklusionen og mindre elementer fremkommet under analysen vil jeg afslutte specialet med en perspektivering. 18

19 2. DISKURSANALYSE SOM TEORI Jeg vil anvende dette kapitel til at redegøre for mit indledningsvise valg af teori og metode ved at udfolde diskursteoriernes muligheder. Dette vil jeg gøre med henblik på at samle og opstille et teori- og analyseapparat, der kan anvendes på Hærens Operative Kommando som empirisk genstandsfelt. I slutningen af dette kapitel opstiller jeg mit analysedesign. I forbindelse med teorien har jeg fundet det centralt at udlægge min tolkning af de diskursteoretiske begreber, og hvorledes de bringes i spil i Faircloughs tredimensionelle model og dermed anvendes i det efterfølgende analysekapitel. Jeg har tidligere nævnt, at Jørgensen og Phillips opfordrer til, at man opstiller sit eget diskursanalytiske analyseapparat, hvilket jeg vil gøre ved at argumentere i forhold til problemformuleringen og genstandsfeltet. Norman Fairclough går skridtet videre og fastslår: What follows is not to be regarded as a blueprint, as there is no set of procedure for doing discourse analysis; people approach it in different ways according to the specific nature of the project, as well as their own views of discourse (Fairclough 1992: 225). Det betyder, at jeg ved at opstille mit eget analyseapparat vil træffe valg og fravalg i forhold til Norman Faircloughs teori og kritiske diskursanalyse. I slutningen af dette kapitel vil jeg under afsnittet operationalisering yderligere tydeliggøre mit genstandsfelt, for dermed at præcisere hvor og hvordan teorien bringes i anvendelse. Afslutningsvis vil jeg præsentere det efterfølgende kapitels metodologi Teori om analyse af diskurser I de efterfølgende afsnit vil jeg tage udgangspunkt i hhv. Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, samt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Laclau og Mouffes hegemonibegreb vil jeg kombinere med Faircloughs hegemonibegreb. Faircloughs tredimensionelle model suppleres med elementer fra Ole Thyssens Værdiledelse - om organisationer og etik og Kommunikation, kultur og etik. Argumentet herfor skal findes i min problemformulering, og det tidsmæssige snit jeg har lagt i specialet. Årsagen til netop valget af Faircloughs tredimensionelle analysemodel finder jeg hos Jørgensen og Phillips, der under teoriernes analytiske fokus beskriver tilgangene på et kontinuum gående fra hverdagsdiskurs til abstrakt diskurs (Jørgensen og Phillips 2006: 30-31). Ved at vælge Faircloughs tredimensionelle model som grundmodel, vælger jeg dermed også en teori, der placerer sig i midten af kontinuummet. Min analysemodel vil således give plads til at belyse elementer fra hverdagen, som jeg tidsmæssigt har begrænset mig til, men også elementer fra de (abstrakte) diskurser, der er mobiliseret ved Hærens Operative Kommando over tid Laclau og Mouffes samt Faircloughs hegemonibegreber I det foregående kapitel argumenterer jeg for, at medinddrage diskursteoretiske elementer i opbygning af min analysemodel. Ved at holde diskursteorien op imod den kritiske diskursanalyse identificeres en række forskelle og lighedspunkter (Jørgensen og Phillips 2006: 28-33). 19

20 Hegemonibegrebet er essentielt for både Laclau og Mouffes samt Fairclough, men deres respektive udlægning heraf er forskellige. Begge udlægninger af hegemonibegrebet vil kunne bidrage til besvarelse af specialets formål. Laclau og Mouffes anvender to begreber: Hegemoni og antagonisme. Phillips og Jørgensen sætter begreberne i forhold til diskursordenen og udlægger dem således: Diskursteoriens begreber om antagonisme og hegemoni kan i denne konstruktion placeres på diskursordenens niveau: Antagonisme er åben konflikt mellem forskellige diskurser i en bestemt diskursorden, og hegemoni er opløsningen af konflikten gennem forskydning af grænserne diskurserne imellem (Jørgensen og Phillips 2006: 69). Fairclough anerkender delvist denne udlægning af antagonisme og hegemoni (Fairclough 2008: 53), og fortsætter videre: En diskursorden kan ses som det diskursive aspekt af det modsætningsfyldte og ustabile ekvilibrium, som udgør et hegemoni, og artikulation og reartikulation af diskursordner er tilsvarende en del af den hegemoniske kamp (Fairclough 2008: 53). Jeg vil her give min udlægning af hegemonibegrebet på baggrund af ovenstående definitioner. Da mine tekster omfatter flere organisatoriske niveauer og empirien er indsamlet inden for en begrænset periode, hvor diskurser kan udfoldes, har jeg fundet det nødvendigt at foretage min egen udlægning. Jeg antager ikke, at jeg kan påvise en forandring i Hærens Operative Kommandos eksisterende diskursorden ( forskydning af grænserne ). Jeg vil derfor definere, hvorledes hegemonibegrebet udmøntes: Konflikterende artikulationer mellem diskurser på alle organisatoriske niveauer det være sig på divisionschefs- eller sagsbehandlerniveau. En diskurs udfordring eller forsøg på forandring af Hærens Operative Kommandos diskursorden. En diskurs, der søger alliance med eller integration af en anden diskurs præmisser ved Hærens Operative Kommando, eksempelvis gennem indrømmelser eller overbevisning under interviewene med divisionscheferne eller under overtalelse under KG INTOPS. En diskurs forhindrer en anden diskurs udfoldelse, eksempelvis manifesteret ved at en sagsbehandler anvender diskursive ressourcer til at hindre en anden sagsbehandlers anvendelse af en konflikterende diskurs. Jeg må også forholde mig til, at der kan eksistere flere hegemoniske statusser afhængig af organisationsniveau ved Hærens Operative Kommando. I den forstand, at der mellem divisionscheferne eller på sagsbehandlerniveauet kan være forskelle i diskursernes hegemoniske status. Dermed bliver graden af hegemonisk status central i besvarelse af problemformuleringen. Jeg vil efterfølgende sætte lighedstegn mellem den styrende diskurs og hegemoni Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Jeg vil ikke i detaljer gennemgå alle teoretiske begreber og aspekter af Faircloughs kritiske diskursanalyse, men fokusere på de termer, elementer og analytiske redskaber, som i den 20

21 efterfølgende analyse vil blive bragt i anvendelse. Jeg vil herunder relatere teorien til mit analytiske genstandsfelt Centrale begreber Det første jeg vil begrebsfastsætte er diskurs, som af Fairclough udlægges til: at diskurs både er en måde at handle på, en form, hvori folk kan agere i forhold til verden og særligt i forhold til hinanden, og en måde at repræsentere verden på. (Fairclough 2008: 17). Fairclough fortsætter: at der er et dialektisk forhold mellem diskurs og sociale strukturer og mere generelt mellem sociale praksisser og sociale strukturer. (Fairclough 2008: 17) Jeg udlægger Faircloughs definition af diskursbegrebet som værende den artikulerede og ikke-artikulerede praksis, der foregår mellem alle organisatoriske niveauer ved Hærens Operative Kommando, eksempelvis samtaler, møder, briefinger, og det der er. Samtidig indeholder diskurser også modsætninger. Modsætninger, der mødes gennem artikulation og ikke-artikulation og derved udgør et potentiale for magtkampe (søger hegemoniet). Ydermere former og formes diskurserne af den sociale virkelighed de indgår i. Eksempelvis antager jeg, at KG INTOPS mødet vil resultere i en konfrontation mellem forskellige diskurser, hvor udkommet er en ny virkelighed i forhold til den virkelighed, som sagsbehandlerne havde konstrueret forud for mødet. Jeg udlægger også, at diskursbegrebet dækker over, hvorledes sociale relationer ordnes og fastholdes, eksempelvis ved, at der efter KG INTOPS mødet vil være foregået en genordning af relationernes indbyrdes forhold. Jeg vil herefter diskutere og definere begreberne kommunikative begivenhed 5 og diskursorden, som ifølge Jørgensen og Philles er dimensionerne i en diskursanalyse. En kommunikativ begivenhed, består af forskellige former for sprogbrug, og indeholder en tekst, en diskursiv- og social praksis (Jørgensen og Phillips 2006: 79-80). I kontekst af mit speciale vil jeg betragte alt min empiri som overordnede kommunikative begivenheder ikke alene de skrevne tekster og transskriberinger. Således betragter jeg også Stab Hærens Operative Kommandos briefing, mine observationer, min mødedeltagelse i KG INTOPS og uformelle interviews som kommunikative begivenheder. Det er essentielt at skelne mellem analyse af tekster i Faircloughs tredimensionelle model (som jeg behandler nedenfor) og kommunikative begivenheder. Jeg betragter kommunikative begivenheder som den overordnede tilgang, som gør, at man ikke isoleret set kan analysere eksempelvis teksten alene. I den forstand at en kommunikativ begivenhed er udgangspunktet for anvendelse af Faircloughs tredimensionelle model. Jeg 5 Norman Fairclough anvender selv udtrykket diskursiv begivenhed (Fairclough 2008: 17). 21

22 vil yderligere udlægge teorien således, at analysen påbegyndes med den kommunikative begivenheds tekstdel. Det andet aspekt af diskursanalysen som ifølge Jørgensen og Phillips er dimensionerende i diskursanalysen, er diskursordenen. Diskursorden er: summen af diskurstyper, der bruges inden for en social institution eller socialt domæne (Jørgensen og Phillips 2006: 80). Fairclough skriver om diskursordner: Udfaldet af sådanne kampe er reartikuleringer er af diskursordner mellem lokale diskursordner og samfundsmæssige diskursordner (Fairclough 2008: 24). Er der forskel på institution og domæne og er det relevant for dette speciale at skelne mellem de to? Ja, fordi jeg skelner mellem den diskursorden, der er ved Hærens Operative Kommando og de øvrige samfundsmæssige diskursordner. Og ja, fordi diskurser præges, fortolkes, konsumeres og forandres gennem de diskursordner, som subjekterne tillige indgår i. Med andre ord forstår jeg, at diskurserne præges af og præger andre inde- og udefra kommende diskurser (fra institutioner og/eller domæner). Ligesom diskurser kan vælges eller fravælges i forskellige sammenhænge, og diskurserne kan udkæmpe kampe og dermed være årsagsvirkende til artikulation af nye diskurser. I min motivation anførte jeg, at de enkelte divisioner og deres afdelinger interagerer med andre eksterne samarbejdspartnere m.fl. (domæner) og andre diskurstyper i organisationen (institutionen). Jeg opfatter dermed de teoretiske begreber, som egnede til at foretage en distinktion af, hvorvidt de diskurser der mobiliseres ved Hærens Operative Kommando vælger eller fravælger diskurser fra andre domæners diskursorden eller fra Hærens Operative Kommandos diskursorden. Nedenstående figur 4 illustrerer og eksemplificerer ovenstående argumentation. Andre domæner Institutionen DISKURS DISKURS Figur 4: Hærens Operative Kommandos diskursorden (egen produktion) 22