8. Kraftvarme- og kraftværker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Kraftvarme- og kraftværker"

Transkript

1 8. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt på i alt 450 MW fyret med indenlandske brændsler som halm, træ, affald, biogas og naturgas. I 1990 indgik regeringen yderligere en aftale om øget anvendelse af naturgas og biobrændsler, fortrinsvis ved opførelse af nye kraftvarmeanlæg og ombygning af eksisterende kul- og oliefyrede fjernvarmeanlæg til naturgas- og biomassebaseret kraftvarmeproduktion. Princippet for kraftvarmeværker På et traditionelt kulfyret kraftværk (kondenserende) omsættes 40-45% af den indfyrede energi til elektricitet. Resten af energien udnyttes ikke. Den forsvinder med den varme røggas fra kedlen via skorstenen op i den blå luft og med kølevandet ud i havet (se figur 20). I et kraftvarmeværk produceres elektricitet på samme måde som i et kraftværk, men i stedet for at lede kondensationsvarmen fra dampen med kølevandet ud i havet, bliver dampen kølet med returvand fra et fjernvarmeledningsnet, som dermed bliver opvarmet. Fordelene ved et kraftvarmeværk fremfor et kraftværk er bl.a., at det ikke kræver havvand til køling og derfor kan placeres ved større byer (decentralt), hvor der er et tilstrække- Masnedø Kraftvarmeværk er idriftsat i 1996 og bruger ca tons halm om året. Herudover anvendes ca tons træflis. ligt stort fjernvarmebehov og fjernvarmeledningsnet. En anden fordel er, at den med brændslet tilførte energi, kan udnyttes op til 85-90% (se figur 20). Til gengæld er det samtidig med fjernvarmeproduktion ikke muligt på et kraftvarmeværk at opnå lige så høje elvirkningsgrader, d.v.s. forholdet mellem produceret elektricitet og indfyret energi, som på et kraftværk. El-virkningsgraden for halmanlæg er 20-30%. Ved drift af et kraftvarmeværk er års-elvirkningsgraden (gennemsnit over et år) ikke nødvendigvis et udtryk for, hvad der er teknisk muligt. Krav til procesdampleverance, prioritering af fjernvarmeforsyningen og elproduktion efter bestemte afregningstariffer resulterer i en lavere elvirkningsgrad end fuldlast-elvirkningsgraden. Se tabel 6. På kraftvarmeværket er det muligt inden for visse grænser at regulere på turbinen, så der ændres på forholdet mellem el- og varmeproduktion, men principielt er det sådan, at jo større varmebehovet er, jo mere damp kan fjernvarmevandet køle ned, og jo mere damp kan kedlen producere med deraf større elektricitetsproduktion. På et kraftværk er der ikke denne afhængighed, da der hele tiden er rigelig med kølekapacitet i havvandet. For at gøre elektricitetsproduktionen på kraftvarmeværket mere uafhængig af fjernvarmebeho- foto: burmeister & wain energi Kraftværk Elproduktion 40% Tab 60% Tab 15% Fjernvarmeværk Varmeproduktion 85% Elproduktion 25% Tab 15% Decentralt Kraftvarmeværk Varmeproduktion 60% Figur 20: Ved adskilt el- og varmeproduktion på et kraftværk og et fjernvarmeværk er tabene meget større end ved kombineret produktion på et kraftvarmeværk. Tab er inkl. egetforbrug på værket. Side 34 Halm til energiformål

2 Rudkøbing Haslev Slagelse Masnedø Grenå Måbjerg Maribo/ Sakskøbing Eleffekt (netto) 2,3 MW 5,0 MW 11,7 MW 8,3 MW 18,6 MW 28 MW 9,3 MW Varmeydelse 7,0 MJ/s 13,0 MJ/s 28,0 MJ/s 20,8 MJ/s 60,0 MJ/s 67 MJ/s 20,3 MJ/s Fuldlast elvirkningsgrad, netto 21% 23% 27% 26% 18% 27% 29% Årsvirkningsgrad, el 17% 17% 22% 23% 14% 20% 26% Tabel 6: Eleffekt, varmeydelse og elvirkningsgrad for de syv decentrale kraftvarmeværker. Som forklaret i teksten er års-elvirkningsgraden lavere end virkningsgraden ved fuldlast. Års-elvirkningsgraden er beregnet på basis af produktionstal for 1997, bortset fra Maribo/Sakskøbing, der er et forventet tal. De høje tal for Slagelse skyldes at dampen fra affaldsanlægget regnes uden kedeltabet. De lave tal for Grenå Kraftvarmeværk skyldes leverancer af procesdamp til industriformål. Alle oplyste tal er nettotal. d.v.s. værkets egetforbrug af el og varme er fratrukket. Se også tabel 7. vet, er alle anlæg udstyret med en akkumuleringstank, hvor kondensationsvarmen kan lagres, når fjernvarmebehovet er lavt. I Danmark har kombineret el- og varmeproduktion høj prioritet, også når det gælder kraftværker placeret i nærheden af store byer som København, Århus, Aalborg, Odense m.fl. På disse kraftværker udnyttes en del af det på figur 20 viste tab på ca. 60% til fjernvarmeproduktion. De seks halmfyrede decentrale kraftvarmeværker, der allerede er idriftsat, og det kommende værk i Maribo/Sakskøbing er alle baseret på det beskrevne kraftvarmeprincip. Da værkerne til dels er opført som demonstrationsværker af halmfyringsteknologien, er de imidlertid ret forskellige i anlægsopbygningen. Sammenlignende data for de syv værker fremgår af tabel 6, 7, 8 og 9. Rudkøbing, Haslev, Slagelse, Masnedø og Maribo/Sakskøbing Kraftvarmeværkerne i Haslev og Rudkøbing er idriftsat i 1989 og 1990, og er Danmarks og, så vidt vides, verdens første elproducerende anlæg, der udelukkende fyres med halm. Værket på Masnedø ved Vordingborg, der er idriftsat 1996, er også rent halmfyret, men er udlagt til samtidig at kunne fyre træflis op til 20% af den samlede indfyrede effekt. Værket ved Maribo/Sakskøbing idriftsættes primo 2000 og er udelukkende halmfyret. Værkerne ejes og drives af elselskaberne: I/S Sjællandske Kraftværker, SK Energi, og I/S Fynsværket. Den producerede elektricitet leveres til det offentlige el-distributionsnet, og varmen leveres til byernes fjernvarmesystemer. Anlægsstørrelse Eleffekten på værkerne, Rudkøbing, Haslev og Masnedø, er henholdsvis: 2,3 og 5 og 8,3 MW el (MW elektrisk). Med en varmeydelse på henholdsvis Overbeholder Kedel Halmlager Opriver Fyrrum Overheder 2 Overheder 1 Economizer Luftforvarmer Damp fra kedel Turbine Generator Posefilter Vibrationsrist Slaggecontainer Fødevandstank Fjernvarmeveksler Kondensator Akkumuleringstank Figur 21. Principdiagram for Rudkøbing Kraftvarmeværk. Røggassen ledes gennem fyrrummet til overhedersektionen videre gennem en economiser og luftforvarmer og renses i et posefilter inden den forlader skorstenen ved ca. 110 C. Halm til energiformål Side 35

3 7,0, 13 og 20,8 MJ/s er det årlige forbrug af halm ca , og tons. Effekt og ydelse er nettotal, d.v.s. værkernes eget forbrug af el og varme er fratrukket. Da anlægget i Slagelse er sammensat af en affaldsfyret og en halmfyret kedel, der producerer damp til den samme turbine, er data i tabel 6 og 7 for hele anlægget, henholdsvis 11,7 MW el og 28 MJ/s varme % af produktionen er baseret på halm svarende til et årligt halmforbrug på ca tons. Værket ved Maribo/Sakskøbing får en eleffekt på 9,3 MW og en varmeydelse på 20,3 MJ/s. Det årlige halmforbrug er ca tons. Indfyrings -og forbrændingssystem I Slagelse sørger to automatiske kraner for transport af storballerne fra rækkerne på lageret frem til tre parallelle halmlinier. Her føres ballerne via et lukket brandslusesystem (der hindrer evt. tilbagebrænding at nå ud i halmlageret) frem mod halmopriveren af samme type som anvendes på Grenå Kraftvarmeværk. Snorene, der holder halmballerne sammen, skæres automatisk over og fjernes. Opriveren består af tre roterende cylindre placeret ovenover hinanden, monteret med en slags tallerkenrive. Den løse halm falder fra opriveren ned i en cellesluse og herfra til stokersneglene, der for hvert af de tre indfyringssystemer består af tre snegle. Stokersneglene presser halmen gennem indfyringskanalen ind på risten, der består af en skrå bevægelig skubberist efterfulgt af en kort vandret skubberist. Efter udbrænding falder asken/slaggen via et slaggefald til et vandfyldt slaggebad, hvorfra et transportanlæg fører den våde aske/slagge til containere. På Rudkøbing Kraftvarmeværk, med en indfyringskapacitet på 10,7 MW, er der kun behov for et enkelt indfyringssystem. Efter oprivning falder halmen ned til et rektangulært stempel der ved frem- og tilbagegående bevægelser skubber halmen Data Enhed Rudkøbing El-effekt (netto) MW 2,3 5,0 11,7 4) 8,3 18,6 28 2) 9,3 Varmeydelse MJ/s 7, ) 20,8 60,0 5) 67 2) 20,3 Damptryk bar Damptemperatur o C / Maks. dampflow tons/h 13, ,5 43, ,2 Akkumuleringstank m Røggasflow, maks. kg/s 6,8 9,9 13, Røggastemperatur o C Halmlager tons Halmforbrug tons/år Vandindhold, halm % maks maks. 25 Filtertype posefilter posefilter elfilter elfilter elfilter posefilter posefilter Fyringssystem revet/ stoker revet/ stoker revet/ stoker Haslev Slagelse 3) Masnedø Grenå Måbjerg 1) Maribo Sakskøbing cigarbrænder revet/pneumatisk cigarbrænder revet stoker Anlægsomkostninger mio. kr ) Idriftsat år Specifik 1995-pris 7) mio. kr./mw el ): Værket består af to affaldsfyrede- og en halm/flisfyret kedel, der producerer damp til samme turbine. 2): Data er halm/flis- og affaldskedlernes samlede produktion af el og varme. Halm/fliskedlen producerer ca. 27%. 3): Værket består af en affaldsfyret- og en halmfyret kedel, der producerer damp til samme turbine. 4): Data er halm- og affaldskedlernes samlede produktion af el og varme, hvoraf halmkedlen producerer ca. 66%. 5): Fordelt mellem fjernvarme (maks. 32 MJ/s) og procesdamp (maks. 53 MJ/s). 6): Anlægspris kun for halmkedlen. 7): Den specifikke pris er kun retningsgivende idet der er variation i hvor meget anlægsomkostningerne omfatter. Ved sammenligning med andre typer kraftvarmeværker bør det oplyses at her er netto-eleffekten brugt ved beregning af den specifikke pris, og ikke brutto-eleffekten (bruttotal inkluderer egetforbrug på værket). Tabel 7: Data for de syv halmfyrede decentrale kraftvarmeværker. Side 36 Halm til energiformål

4 gennem en vandkølet kanal ind på risten. Ved stempelbevægelserne presses halmen sammen i indfyringskanalen til en gastæt prop, der hindrer tilbagebrænding. Halmen udbrænder på en vibrationsrist og asken/slaggen falder i et vandkølet slaggebad, hvorfra den føres til container. På Haslev Kraftvarmeværk indfyres storballerne uden oprivning i fire parallelle cigarbrændersystemer. Cigarbrænderen er beskrevet i kapitel 7 om fjernvarmeværker. På Masnedø Kraftvarmeværk håndteres halmen frem til indfyringssystemet via kran og to halmlinier. Til indfyring af halmen er der udviklet et helt nyt system, hvor halmballen presses mod to lodretstående snegle, der ved deres rotation river halmen op og transporterer den løse halm til et vandretliggende sæt stokersnegle, der ved modsatrettet rotation presser halmen som en gastæt prop igennem en næsten rektangulær indfyringskanal og derfra ind på risten. Med to af disse indfyringssystemer er anlægget i stand til ved fuldlast at indfyre 19 storballer, svarende til 10 tons halm, i timen. På hvert af de to indfyringssystemer er der indbygget mulighed for at fyre træflis samtidig med halmen. Foreløbige forsøg viser, at flisen kan udgøre op til 40% af den totale indfyrede energi. Anlægget er udlagt til 20% flis. Aske- og slaggehåndtering På alle værker bliver slaggen og asken fra bunden af kedlen holdt adskilt fra flyveasken fra filteret. Slaggen og bundasken bliver leveret tilbage til landmanden som gødningssupplement, hvorimod flyveasken, på grund af for højt tungmetalindhold, enten må deponeres på et kontrolleret depot eller udnyttes til blanding med kunstgødning. Se nærmere under kapitel 11 Restprodukter. Kedelydelse, dampdata og varmeakkumulering Kedlerne er alle vandrørskedler med overbeholder og naturlig cirkulation i fordampersystemet. Af driftsøkonomiske årsager er det ønskeligt med en høj elproduktion. Dette forudsætter højt damptryk og damptempera- foto: weiss a/s Der svejses på en vandrørskedel til et kraftvarmeværk. Rørene er forsynet med små langsgående finner så de kan svejses sammen til en gastæt væg der udgør side, top og bund i kedlen. tur. For at kedlen kan modstå de høje tryk føres kedelvandet igennem vand/damprør, der udgør siderne (og bund og top) i kedlen. Fra overbeholderen, hvor vand og damp adskilles, føres dampen til overhederne, der f.eks. kan hænge enten som guirlander lodret ned fra loftet eller ligger i vandrette rørbundter i selvstændige overhedertræk efter fyrrummet. Efter overhedertrækket følger et træk med economiser og luftforvarmer, hvor fødevandet og forbrændingsluften opvarmes. På grund af halmaskens relativt høje indhold af alkalimetaller (kalium og natrium) og klor er røggassen, især ved højere temperaturer (over 450 C) korroderende, og askepartiklerne kan som følge af lave askesmeltetemperaturer give anledning til slaggeproblemer i kedlen. Hvis slaggen bliver fast og klæbrig, Andre brændsler: er den vanskelig at fjerne under drift og vil hæmme varmeoverførslen fra røggassen til dampen i rørene, og i svære tilfælde kan den lukke så meget af for røggassens fri strømning, at undertrykket og dermed lasten på kedlen ikke kan holdes. På værkerne i Haslev, Slagelse og Rudkøbing er disse problemer søgt undgået ved at begrænse overhedertemperaturen til maks. 450 C. Dette er i Haslev og Slagelse gjort ved at trække overhedersektionerne så langt tilbage i kedelsystemet, at røggastemperaturen er reduceret til ca C før kontakten med første overhedersektion. På Masnedø Kraftvarmeværk er damptemperaturen forsøgsvis forhøjet til 522 C. Den højere temperatur øger som nævnt risikoen for større korrosion og slaggeproblemer. Overhederen og toppen af kedlen er der- Enhed Masnedø Grenå Måbjerg Slagelse Affald tons/år Kul tons/år Gas Nm 3 /år mio. - Træflis tons/år Tabel 8: Fire af værkerne er indrettet til kombinationsfyring med andre brændsler. Halm til energiformål Side 37

5 for konstrueret, så det er relativt nemt at udskifte evt. korroderede overhederrør. På det kommende kraftvarmeværk i Maribo/Sakskøbing, der er planlagt idriftsat primo 2000, vil damptemperaturen blive udlagt til 542 C. En række forsøg skal vise, hvor alvorlige korrosionsproblemerne vil være. Dansk industris muligheder for at komme ind på udenlandske markeder med halmfyrede kraftvarmeværker, forudsætter høje elvirkningsgrader og dermed høje dampdata, op mod 580 C, som på de nyeste kulstøvfyrede kraftværker. Ved så høje temperaturer vil det, ud over problemerne med korrosion og slaggebelægninger, yderligere være nødvendigt at udstyre anlægget med turbiner af en anden og dyrere kvalitet end hidtil anvendt på de beskrevne kraftvarmeværker. Grenå og Måbjerg Kraftvarmeværkerne i Grenå og Måbjerg ved Holstebro ejes og drives af elselskaberne I/S Midtkraft og I/S Vestkraft. Grenåværket blev idriftsat i 1992 og anlægget i Måbjerg i Begge værker er beregnet for fyring med kombinationer af halm og andet brændsel. Kraftvarmeværket i Grenå Kraftvarmeværket i Grenå er kul- og halmfyret, og det skal foruden elproduktionen sammen med et kommunalt affaldsforbrændingsanlæg og spildvarme fra den nærliggende industri, dække 90% af fjernvarmeforbruget i Grenå samt 90% af procesdampforbruget på virksomheden Danisco Paper. Fra 1997 er industridampsystemet udvidet til også at dække procesdampforbruget på Danisco Distillers. Som det foreløbig eneste biomassefyrede kraftvarmeproducerende anlæg i Danmark benyttes i Grenå en kedel af cirkulerende fluid bed-typen. Fluid Bed En fluid bed-kedel består af et cylindrisk lodretstående forbrændingskammer, hvor de faste partikler, bestående af brændsel og et fluidiseringsmedie, f.eks. sand, gennemblæses med luft, hvorved blandingen (bedden) fluidiseres og dermed opnår egenskaber som en væske. En fordel ved fluid bed-kedlen er, at den er velegnet til fyring med blandingsbrændsler. Fluid bed-princippet findes i mange varianter men i grove træk er der tale om to hovedtyper: Boblende Fluid Bed (BFB) Cirkulerende Fluid Bed (CFB) Kedlen i Grenå er af cirkulerende fluid bed-typen. Fra selve fluid bed-sektionen cirkulerer den varme røggas sammen med de faste partikler over i en udskillercyklon, hvor faststofpartiklerne skilles fra og recirkuleres i fluid bedden. Røggassen føres fra cyklonen over i et rørtræk, hvor economiser og luftforvarmer er placeret. Mellem cyklonafgang og economiserparten passerer røggassen 2 rørsektioner, der sammen med et rørbundt i selve bedden udgør overhederen. Overhederen er i 1996 udvi- foto: biopress/torben skøtt Måbjergværket. Til venstre ses akkumuleringstanken på m 3. Halmlageret er den lave bygning til højre. Yderst til højre ses det udendørs flislager. Side 38 Halm til energiformål

6 det med en sektion placeret i askerecirkulationssystemet. Håndterings -og indfyringssystemet I kraftvarmeværket i Grenå bliver halmen, som på de øvrige værker, leveret som storballer. Med en årlig leverance på tons halm har man fundet det nødvendigt at automatisere vejning og måling af vandindholdet ved afleveringen på værket. En automatisk kran er forsynet med gribekløer, der løfter 12 baller ad gangen af lastvognen. Ved hjælp af mikrobølger, der sendes gennem ballerne fra den ene gribeklo til den anden, og ved hjælp af en vejecelle mellem gribekløer og kran bliver det gennemsnitlige vandindhold og vægten målt og registreret i en computer. Fra lageret hentes ballerne med kran til 4 halmlinier. Halmen oprives ved et relativt lavt energiforbrug på 1,8 kwh pr. indfyret MWh. Den revne halm transporteres via cellesluser til 2 indfyringssystemer. Via indfyringssystemerne blæses halmen til askerecirkulationssystemet, hvorfra det føres med ind i bedden. Kullene tilføres efter forudgående knusning til maks. 8 mm kornstørrelse, enten via stokersnegle i bunden af kedlen eller gennem cellesluser til askerecirkulationssystemet. Øvrige data Kedlen i Grenå er udlagt til fyring med kul og halm i et blandingsforhold med 50% halm på energibasis. Kedlen producerer ved 100% last 104 tons damp pr. time ved 505 C og 92 bar. Heraf udtages mellem 37 og 77 tons damp pr. time ved 210 C og 8,3 bar til procesdamp til virksomhederne Danisco Paper og Danisco Distillers. Foruden tons halm forbruges årligt ca tons kul. Kullageret svarer til 20 døgns forbrug ved 100% ren kulfyring og halmlageret til 4,2 døgns forbrug ved 50/50% brændselsmiks. Anlægget er som de øvrige kraftvarmeanlæg udstyret med varmeakkumuleringstank, og som på værkerne i Slagelse og Masnedø renses røggassen for faststofpartikler i et elektrofilter. Kraftvarmeværket i Måbjerg I Måbjerg tæt ved Holstebro har i/s Vestkraft opført et kraftvarmeværk der fyres med affald, halm, flis og naturgas. Anlægget er opdelt i 3 kedellinier, 2 for affald og 1 for halm og flis. Alle 3 kedler er forsynet med separat naturgasfyret overheder der hæver damptemperaturen fra 410 C til 520 C ved et tryk på 67 bar. Halmen indfyres som hele storballer i 6 stk. cigarbrændere, monteret 3 og 3 overfor hinanden. Flisen kastes med et pneumatisk indfødningssystem ind over en vibrationsrist, hvor uforbrændt halm og flis udbrænder. Røggassen fra halm/flis kedlen renses i et posefilter, og for affaldskedlernes vedkommende suppleres røggasrensningen med et vådrensesystem til nedbringelse af klorbrinte-, fluorbrinte- og svovlilteemissionen. Vådrensesystemet medfører samtidig en vis udskillelse af tungmetaller fra flyveasken. Halm/flis kedlen kan køre fuldlast på enten halm eller flis eller kombinationer af halm og flis. Kedlens kapacitet er 12 tons halm pr. time. Emission Enhed Rudkøbing Haslev Slagelse Grenå Aabenraa Måbjerg Masnedø Maribo/ Sakskøbing CO volumen % tør røggas foto: biopress/torben skøtt Driftslederen på Grenå Kraftvarmeværk står ved en halmopriver der er åbnet for inspektion. 0,2 ved 0,05 ved 0,2 ved Ingen Ingen 0,05 ved 12% CO 2 10% O 2 12% CO 2 2) 10% O 2 0,05 ved 0,05 ved 10% O 2 10% O 2 Støv mg/nm NO x mg/nm Ingen SO 2 mg/nm 3 Ingen ) Ingen Ingen Ingen Tabel 9: Maksimale emissioner fra de 7 decentrale kraftvarmeværker og kraftværket i Aabenraa. Tallene er fra de enkelte værkers miljøgodkendelser. 1): Under drift er emissionen mg SO 2 /Nm 3. 2): Omregnet fra 650 mg/nm 3. Halm til energiformål Side 39

7 Yderligere data fremgår af tabel 6, 7, 8og9. Miljøkrav I Miljøministeriets vejledning nr. 6/1990 om Begrænsning af luftforurening fra virksomheder /ref. 42/, foreslås der for halmfyrede anlæg større end 1 MW indfyret, vejledende grænseværdier for støv og CO på henholdsvis 40 mg/nm 3 og 0,05 % CO (volumen % ved 10% O 2 i røggassen). For de her beskrevne kraftvarmeanlæg er der dog i de respektive miljøgodkendelser stillet individuelle krav, se tabel 9. Anlægs- og driftsudgifter Anlægsudgifterne til de decentrale biomassefyrede kraftvarmeværker er relativt højere end for konventionelle kulfyrede kraftværker målt i millioner kr. pr. installeret MW el -kapacitet. For de syv værker varierer den specifikke anlægsinvestering mellem ca. 21 og 30 mio. kr. pr. MW el. Anlægsomkostninger, som de fremgår af tabel 7, er pristalsreguleret til 1995-niveau, så de er sammenlignelige. De relativt høje anlægspriser er først og fremmest afhængige af anlæggets størrelse, (jo mindre anlæg, jo højere specifikke anlægspriser). Ved teknologiudvikling af en bestemt anlægsty- pe vil den specifikke pris falde for nye anlæg sammenlignet med ældre anlæg på samme størrelse. Den specifikke pris skal opfattes som retningsgivende, idet der er variation i, hvor meget anlægsomkostningerne omfatter i tabel 7. Ved sammenligning med andre typer kraftvarmeværker bør det oplyses, at i tabel 7 er nettoeleffekten brugt ved beregning af den specifikke pris og ikke bruttoeleffekten. Bruttotal inkluderer eget forbrug på værket. Anlæggenes status som forsøgs- og demonstrationsanlæg er også medvirkende til forøgede anlægsomkostninger, hvilket er med til at gøre prisbilledet uklart. Halmens volumetriske brændværdi er en faktor gange lavere end kuls, og samtidig med at halm er fysisk vanskeligere at håndtere, bidrager især omkostninger til lager, håndtering og fyringssystemerne til værkernes høje specifikke anlægspriser. Med en halmpris på ca. 45 øre pr. kg eller ca. 11 øre pr. kwh er halmen tre gange dyrere end kul, når kul bruges til elproduktion, se figur 1, kapitel 1. Halm på kraftværker Det danske folketing pålagde i 1993 de danske elværker at bruge 1,2 mio. tons halm (senere er det besluttet, at 0,2 mio. tons kan erstattes af træ- eller pileflis) og 0,2 mio. tons træflis, som brændsel på de centrale kraftværker senest i 2000, som et led i den energipolitiske målsætning for CO 2 -reduktion. Elsammenslutningerne ELSAM og ELKRAFT iværksatte på denne baggrund en lang række aktiviteter for at belyse problemer ved fyring af meget store mængder halm på kraftværker. Væsentlige spørgsmål i denne sammenhæng var bl.a.: Højtemperaturkorrosion af overhedere ved høje damptemperaturer Industriel anvendelse af blandingsaske ved samfyring af halm og kul Røggasrensning ved kombinationsfyring af halm og kul Ressourceopgørelser og halmforsyningssikkerhed Omkostninger Der arbejdes med flere overordnede løsningskoncepter: 1. Separat fyring: Halmen fyres i en separat biomassekedel, der leverer damp til den kulfyrede kedels dampkredsløb. 2. Kombinationsfyring: Halm og kul fyres sammen i kraftværkskedlen. 3. Forkoblet forgasser. Halm forgasses, og gassen afbrændes i en kedel, der kan være bygget til kombineret halmgas og kulstøvsfyring. Dette koncept er endnu på udviklingsstadiet. 3 af 4 halmlinier på Enstedværket. Storballerne hentes via et transportbånd på halmlageret og fordeles til de 4 linier via en tværgående vogn. foto: sønderjyllands højspændingsværk Ved separat fyring undgås problemer med højtemperaturkorrosion, fordi damptemperaturen i biomassekedlen holdes under et kritisk niveau. Industriel anvendelse af aske fra kulkedlen er ikke et problem, fordi de to kedlers asker ikke blandes. Ulempen ved separat fyring er først og fremmest høje anlægsomkostninger. Ved kombinationsfyring skal der findes løsninger på problemerne med højtemperaturkorrosion og den industrielle anvendelse af blandingsaskerne. På kraftværker, der er udstyret med afsvovlnings- og kvælstofreduktionsanlæg (denox-anlæg), giver halmaskens indhold af alkalimetallerne (kalium og natrium) og klor anledning til driftsproblemer. En væsentlig fordel Side 40 Halm til energiformål

8 630 MW Elfiltre Afsvovler.. Elfiltre DeNOx Overheder Dampturbine Bioaske Gips Kulaske linie består af en brandsluse, kædetransportører, halmopriver, brandspjæld og en indfyringskanal. Halmopriveren er som på Masnedøværket, udformet som to sammenkoblede, koniske lodrette snegle, som halmballen presses frem imod. Fra halmopriveren doseres den revne halm via brandspjæld ned i stokersneglen, der presser halmen som en prop gennem indfyringskanalen og ind på risten. Fliskedlen er forsynet med to trykluftdrevne spjæld, der indkaster flisen på en rist. Dosering af flisen foregår med et snegledoseringsapparat fra en mellemsilo. Røggassen renses i elektrofiltre. For at kunne anvende bundasken og slaggen fra biomassekedlen til gødning, holdes flyveasken fra filtrene (der indeholder hovedparten af tungmetallerne i asken) separeret fra bundasken. De totale anlægsomkostninger for biomasseanlægget på Enstedværket er ca. 400 mio. kr. (1995-priser). Prisen dækker kedel, brænd- Røggasblæser Røggasblæser Biokedel Kulkedel Flis Kul Kondensator grafik: sønderjyllands højspændingsværk Halm Bioslagge Kulslagge Figur 22: Principdiagram af Enstedværkets biokedel på 40 MW el og kulkedel på 630 MW el. Biokedlen erstatter brugen af tons kul/år og dermed reduceres CO 2 -udslippet til atmosfæren med tons/år. ved kombinationsfyring er lave anlægsomkostninger. Interessen for en forkoblet forgasser skyldes dels lave anlægsomkostninger samt muligheden for lavt indhold af alkali og klor i gassen. I ELSAM-regi er der foreløbigt etableret halmfyring på et kraftværk. Sønderjyllands Højspændingsværk har i efteråret 1997 på Enstedværket idriftsat af en separat biomassekedel, der kører parallelt med Enstedværkets kulstøvfyrede blok 3. På Studstrupværket har Midtkraft fra 1995 kørt forsøg med kombinationsfyring af halm og kulstøv på en 150 MW el stor kraftværkskedel. På Sjælland har ELKRAFT planlagt at fyre med halm på Avedøreværket i en separat biomassekedel. Enstedværket Biomassekedlen på Enstedværket er sammensat af to kedler, en halmfyret, der producerer damp ved 470 C, og en flisfyret kedel, der overheder dampen fra halmkedlen til 542 C. Den overhedede damp føres til Enstedværkets kulfyrede blok 3 s højtryksdampsystem (210 bar). Med et årligt estimeret forbrug på tons halm og tons flis, svarende til en indfyret effekt på 95,2 MJ/s, yder biomassekedlen 88 MW termisk heraf 39,7 MW el (ca. 6,6% af blok 3 s totale elproduktion). Biomassekedlen er altså væsentligt større end de største af de decentrale biomassefyrede kraftvarmeanlæg. Netto-elvirkningsgrad er 40%. Årsvirkningsgraden forventes at være lidt lavere p.g.a. samkørslen med blok 3 samt p.g.a. varierende lastforhold. Biomassekedlen er planlagt at skulle køre fuldlasttimer om året. Med en lagerkapacitet på kun baller, svarende til ca. 1 døgns forbrug, vil der som gennemsnit skulle leveres 914 storballer pr. døgn, svarende til 4 vognlæs i timen i 9,5 timer pr. døgn. Halmkedlen er udstyret med 4 halmlinier. Anlægget kan dog køre 100% last på kun 3 linier. Hver halm- Halm til energiformål Side 41

9 selslager og dampledning til blok 3 s turbine. Der er genanvendt kedelbygning og elektrofilter. Projektet blev besluttet i januar 1995, og kommerciel drift blev igangsat primo Studstrupværket Før det blev besluttet at etablere kombinationsfyring af halm og kul på Studstrupværket, gennemførte Midtkraft i perioden forsøg på to ældre kraftværksblokke, en kulstøvs fyret på 125 MW el og et ristefyret stokeranlæg på 70 MW el. Formålet med forsøgene var at undersøge de kendte problematiske spørgsmål i forbindelse med halmfyring på kraftværker, herunder: Håndtering og indfyring af halm i en kraftværkskedel, der samtidig fyres med kul Konsekvenser for kedelydelsen og røggasemissionerne Korrosion af overhederne og slaggeproblemer Blandingsaskeproblematikken Halmens indflydelse på røggasrensningssystemerne Resultaterne af forsøgene førte til, at der i 1996/97 gennemførtes et 2 årigt demonstrationsprojekt med kombineret halm/kulfyring på Studstrupværkets 150 MW el kulstøvfyrede kraftværksblok (blok 1). Studstrupanlægget er dimensioneret til en maksimal halmandel på 20% af den samlede indfyrede energi. Der er etableret halmlager med plads til storballer samt i alt fire halmlinier, der hver består af en halmopriver og en hammermølle, der knu- foto: sønderjyllands højspændingsværk Aflæsning af halm fra lastbil på Enstedværket. Kranen løfter 12 baller ad gangen. Samtidig vejes ballerne og vandindholdet måles via mikrobølgeudstyr monteret i gribekløerne. ser de oprevne halmstrå. Halmen blæses sammen med kulstøvet i fire kombinationsbrændere ind i fyrrummet. Kedlen er udlagt til en ydelse på 500 tons damp pr. time ved et damptryk på 143 bar og en overhedertemperatur på 540 C. Anlægsomkostninger forbundet med etablering af lager, håndtering og indfyringssystemer beløber sig til ca. 90 mio. kr. Avedøreværket I forbindelse med opførelse af en ny kraftværksblok (blok 2) på Avedøreværket vil der blive etableret et biomasseanlæg med en kapacitet på tons biomasse pr. år, hvoraf hovedparten vil være halm. Med udgangspunkt i erfaringer fra Masnedøanlægget er der planlagt en separat halm/flis kedel, der kan producere damp ved 300 bar og 580 C. Dampen føres til hovedkedlens dampturbinesystem. Hvis den høje damptemperatur ikke kan opnås uden for store korrosionsproblemer, vil der blive etableret mulighed for, at en del af overhedningen foregår i en naturgasfyret overheder. Med det planlagte anlægskoncept og den høje damptemperatur forventes en elvirkningsgrad på biomassedelen på 43%. Anlægget er planlagt til idriftsættelse ultimo Side 42 Halm til energiformål

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Biomasse kraftvarmeanlæg status for 05 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 05 4 Assens Kraftvarmeværk

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen 20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2000

Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2000 Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Udviklingsprogrammet 3 Anlægsbeskrivelser

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Decentrale kraftvarmeanlæg

Decentrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 21 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 21 4 4 4 Grenaa 4

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

5. Anlæg til gårde og institutioner

5. Anlæg til gårde og institutioner 5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler

Læs mere

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

Halmlogistik Slutrapportering PSO FU9124 Oktober 2004

Halmlogistik Slutrapportering PSO FU9124 Oktober 2004 Halmlogistik Slutrapportering PSO Oktober 2004 Energi E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV CVR: 1893 6674 Baggrund og formål Projektet havde til formål at fokusere på de elementer i tilvejebringelsen

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk NORDJYLLANDSVÆRKET Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk FRA DET GAMLE AALBORG TIL DET NYE EUROPA Velkommen til Nordjyllandsværket verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk. Nordjyllandsværket

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

13. Fjernvarmeværker

13. Fjernvarmeværker 13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen

Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20. 7000 Fredericia. Att.: Hubert Thomsen Fredericia kommune Rådhuset Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Hubert Thomsen DONG Energy Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy.dk

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011

HALM TIL ENERGI. Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 HALM TIL ENERGI Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Halm til energi Status, teknologier og innovation i Danmark 2011 Udgivet af Agro Business Park A/S, Niels Pedersens Allé 2, 8830 Tjele,

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

Debatoplæg. Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg

Debatoplæg. Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg Debatoplæg Biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 6 ÆNDRING AF KOMMUNE- PLANENS RAMMER 10 MYNDIGHEDSBEHANDLNG 12 Etablering af et

Læs mere

Dall Energy multibrændselsovn

Dall Energy multibrændselsovn Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra

Læs mere

Miljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket

Miljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket Miljøgodkendelse Brændselsomlægning på Avedøreværket DONG Energy Power A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia Att.: Casper Frost Thorhauge cfrot@dongenergy.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00178

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk

Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Prepared Niels Bo Hylander, 21. marts 2011 Checked Accepted Approved Doc. no. 925586 Project no.

Læs mere

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet. 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker

10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker Kraftvarmeproduktion i mindre skala er aktuelt for fjernvarmeværker, større institutioner og industrivirksomheder og har markedspotentiale i både ind- og udland. En væsentlig drivkraft bag udviklingen

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Ved at substituere kul med produktgas opnås en væsentlig reduktion i CO 2 udledningen, idet produktgassen karakteriseres som CO 2 -neutral.

Ved at substituere kul med produktgas opnås en væsentlig reduktion i CO 2 udledningen, idet produktgassen karakteriseres som CO 2 -neutral. Indledning Dette kapitel beskriver et forstudie vedrørende forgasning af halm i en Lav Temperatur Cirkulerende Fluid Bed (LT-CFB) på virksomheden Produktion A/S i Rønne. Der forudsættes anvendt halm købt

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Tørudtagning, karakterisering og håndtering af aske/slagge fra halmfyrede

Tørudtagning, karakterisering og håndtering af aske/slagge fra halmfyrede RAPPORT Eltra dok nr. 203891, sag 3168 17. september 2004 Telefon: 79 23 33 33 Telefax: 75 56 44 77 Vor ref.: LAL/FEL/mli Dok. nr.: 199201 Erstatter dok. nr. 187498 Sag nr.: T013128 Side 1 af 62 Kontrol:

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere