SUPERMOTIONISME EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUPERMOTIONISME EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK"

Transkript

1 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø SUPERMOTIONISME AF KRISTIAN OVERGAARD LARS JUEL ANDERSEN MORTEN GRØNBÆK MIA BECK LICHTENSTEIN RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN BENTE KLARLUND PEDERSEN EWA ROOS

2 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø SUPER- MOTIONISME AF KRISTIAN OVERGAARD LARS JUEL ANDERSEN MORTEN GRØNBÆK MIA BECK LICHTENSTEIN RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN BENTE KLARLUND PEDERSEN EWA ROOS

3 SUPERMOTIONISME Udarbejdet af Kristian Overgaard Lars Juel Andersen Morten Grønbæk Mia Beck Lichtenstein Rasmus Østergaard Nielsen Bente Klarlund Pedersen Ewa Roos Fagredaktion af Peter Gjerndrup Aagaard Rapporten kan frit downloades på Design af b14 Publikationsår udgave Rapporten refereres Overgaard K, Andersen LJ, Grønbæk M, Lichtenstein MB, Nielsen RØ, Pedersen BK, Roos EM. Supermotionisme. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014: VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF OG

4 FORORD 5 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 7 KOMMISSORIUM 13 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 15 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING 17 1 INDLEDNING 21 2 SUPERMOTIONISME OG DØDELIGHED 33 3 PLUDSELIG HJERTEDØD 45 4 SPORTSHJERTET 57 5 BIOKEMISKE FORANDRINGER 77 6 OVERBELASTNINGSSKADER 87 7 TRÆNINGSAFHÆNGIGHED OVERTRÆNINGSSYNDROM IMMUNSYSTEMET OG INFEKTION 127 SUMMARY 137 ORDLISTE 143

5 FORORD Fysisk aktivitet er godt for os. Det ved vi. Udviklingen over de sidste år viser, at flere og flere danskere er blevet opmærksomme på de positive effekter af at være fysisk aktive, og en ganske stor del af befolkningen er begyndt at dyrke udholdenhedsidræt. Det ser man bl.a. i den meget hurtige afsætning på startnumre på de store motionsløb og ironmankonkurrencer. Der har været påstande om, at det er farligt at løbe maratonløb, at man maksimalt må løbe et bestemt antal kilometer om ugen etc. Sammen med den store medieomtale, ved dødsfald blandt atleter under hårde og langvarige idrætskonkurrencer, har det gjort, at der fra flere sider er opstået bekymring for, om det er skadeligt at træne meget. Det har øget opmærksomheden, både i medier og i den videnskabelige verden, på, om der er skadevirkninger af at træne meget. Vi har i Vidensråd for Forebyggelse besluttet os for at kaste lys på dette tema. Det er vores intention at belyse forskellige aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning, lige fra de overordnede helbredseffekter som hjertesygdom og død til overbelastningsskader og træningsafhængighed. Denne rapport er egentlig ikke tiltænkt eliteidrætsudøvere. Eliteidrætsudøvere udgør kun en meget lille del af befolkningen og eliteidræt er derfor ikke et folkesundhedsproblem, fordi de på andre måder har stor bevågenhed og er grundigt lægekontrolleret. Dem, vi tiltænker rapporten, er den voksende andel af danskere, der dyrker udholdenhedsidræt relativt hårdt og hyppigt, og dem, der rådgiver danskerne om, hvor meget træning og motion man kan tåle. Morten Grønbæk Formand for Vidensråd for Forebyggelse 5

6 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Over en årrække har der været en stigning i andelen af motionsaktive i den danske befolkning, og i dag motionerer 64 % af de voksne regelmæssigt. Samtidig ses en øget interesse for og deltagelse i udholdenhedsidrætsgrene som f.eks. maratonløb og triatlon. Det er imidlertid kun en relativt begrænset andel af befolkningen (under 5 %), som kan betegnes som supermotionister. Supermotionister er personer, der gennemfører hårde og langvarige træningspas stort set dagligt, som en del af deres livsstil. Denne rapport har fokus på sammenhængen mellem supermotionisme og potentielle, væsentlige, negative helbredsudfald. Rapportens formål er at belyse, hvorvidt der er evidens for, at det bliver skadeligt for helbredet, når motion udøves i meget stort omfang. Det er veletableret viden, at regelmæssig motion i moderat omfang er gavnligt for helbredet, ligesom der er god evidens for, at den gavnlige effekt af motion øges med stigende mængde motion indtil et vist niveau. Dog findes der en grænse, hvor man ikke længere opnår mere sundhed, og der er muligvis også en grænse, hvor aktiviteten begynder at være direkte skadelig for helbredet. Hvor meget, der er for meget, er givetvis individuelt og afhængig af genetik, træningshistorik og andre biologiske og psykiske faktorer. Derfor er det vigtigt, at personer, som træner hyppigt, hårdt og længe, er opmærksomme på eventuelle advarselssignaler i forbindelse med træningen og respekterer disse signaler. SUPERMOTIONISME OG DØDELIGHED Det konkluderes, at der er en positiv effekt på levetid af at være fysisk aktiv, således at der med stigende mængde fysisk aktivitet og bedre kondition, i hvert fald op til et vist højt niveau, er lavere risiko for at dø for tidligt. Forløbet af sammenhængen mellem dødelighed og høje træningsmængder har længe været diskuteret, og mistanker om en højere dødelighed blandt supermotionister har været fremført. Samlet set understøtter de få epidemiologiske studier, som findes, ikke den fremførte mistanke om øget dødelighed blandt supermotionister, men danner heller ikke sikkert grundlag for at vurdere, hvordan dødeligheden udvikler sig ved meget høje motionsmængder. At have et højt kondital på niveau med en supermotionist synes dog at være forbundet med en lav dødelighed. På baggrund af enkelte studier er der med en række forbehold noget, der tyder på, at eliteidrætsudøvere inden for konditionskrævende sportsgrene lever mindst lige så længe som baggrundsbefolkningen. PLUDSELIG HJERTEDØD Pludselig død under udøvelse af sport er meget sjældent både hos unge konkurrenceidrætsudøvere og hos supermotionister. Opgørelser over antallet af dødsfald i forbindelse med maratonløb viste en forekomst på 0,75 dødsfald pr deltagere. Hos personer under 30 år skyldes dødsfaldene som regel ukendt, arvelig hjertesygdom, og for personer over 30 år er kranspulsåreforkalk- 7

7 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER ning og blodprop i hjertet langt den hyppigste dødsårsag. Selvom der blandt supermotionister formentlig er en relativ kortvarig øget risiko for pludselig død under selve udfoldelsen af hård fysisk træning, opvejes denne risiko til fulde af de positive langvarige effekter af regelmæssig træning, som fører til en markant reduceret samlet risiko for sygdom og død. Det er vigtigt at reagere på eventuelle symptomer fra hjertet, som kan være forvarsel til alvorlig sygdom og død. Brystsmerter, uforventelig åndenød, besvimelse, nærbesvimelse og svimmelhed kan være udtryk for underliggende hjertesygdom, specielt hvis symptomerne opstår under anstrengelse og uden forvarsel. For eksempel er besvimelse under fysisk udfoldelse et absolut faresignal, som skal tages meget alvorligt. Der er ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til at anbefale obligatorisk forebyggende hjertescreening af alle idrætsaktive. SPORTSHJERTET Hård fysisk udholdenhedstræning gennem mange år kan føre til udvikling af sportshjertet, som er karakteriseret ved muskeltilvækst og udvidelse af hjertet, ledsaget af langsom hvilepuls og normal eller forbedret pumpekraft. Sportshjertet er typisk et sundt og stærkt hjerte, og de fysiologiske forandringer i struktur og funktion er en forudsætning for forbedret fysisk præstationsevne. En langvarig, hård fysisk konkurrence eller et hårdt træningspas kan føre til forbigående forhøjelse af hjertemarkører i blodet, udvidelse af hjertekamrene og nedsat pumpekraft, men betydningen for helbredet heraf er endnu uafklaret. Det er foreslået, at disponerede individer kan udvikle en sygelig tilstand i højre hjertekammer som følge af langvarig udholdenhedstræning, men evidensen er beskeden. Der er dog evidens for, at mange års hård fysisk udholdenhedstræning kan medføre øget risiko for at udvikle hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren. Der er beskyttende effekter af træning på risiko for koronar hjertesygdom op til et træningsvolumen, der ligger væsentligt over de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet, men risikoudviklingen ved supermotionisters træningsmængder er ukendt. Samlet set er indikationerne for en mulig negativ effekt på hjertet af langvarig udholdenhedstræning beskedne. Det vil dog være relevant med mere forskning på området. BIOKEMISKE FORANDRINGER Forandringer i biokemiske markører i blodet efter langvarig træning eller konkurrence kan indikere skade på muskelvæv eller blodceller. Imidlertid er det i langt de fleste tilfælde en godartet konsekvens af aktiviteten, som er forbigående. Kun i meget sjældne tilfælde udvikler træningsudløst muskelskade sig til et behandlingskrævende niveau (rhabdomyolyse). Når rhabdomyolyse forekommer efter træning, er det dog typisk i forbindelse med andre disponerende faktorer. Hæmolyse efter langvarig løbetræning, synes ikke at være associeret med et funktionelt tab af røde blodceller. Symptomer som muskelømhed, muskelsvækkelse og kramper er velkendte konsekvenser af langvarig eller uvant træning. Disse symptomer vil dog aftage med tilvænning til en bestemt træningsmængde eller træningsform. Symptomer på muskelskade er ikke begrænset til supermotionister, men kan opstå hos alle, som udsætter sig for træning ud over, hvad der er normalt for vedkommende. 8

8 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Muskelskade kan forebygges ved gradvis optræning. Forebyggelse af det sjældne fænomen træningsudløst rhabdomyolyse handler ligeledes om gradvis tilvænning til nye træningsmængder og træningsformer, men også om at undgå disponerende faktorer, såsom visse typer medicin, virale infektioner og ekstrem varmestress i forbindelse med træningen. Det er uvist, hvorvidt muskelkrampe efter langvarig træning kan forebygges. OVERBELASTNINGSSKADER Overbelastningsskader hos motionister, der dyrker løb, triatlon, cykling, svømning eller roning, rammer, afhængig af skadesdefinitionen og idrætsgren, mange udøvere årligt. Løbetræning er forbundet med størst risiko for skade, hvor eksempelvis maratonløbernes risiko for skade pr. times udøvelse er omkring 10 gange større end blandt svømmere og cykelryttere. Sammenhængen mellem udholdenhedsidræt og risikoen for at udvikle artrose er ikke entydig og afhænger af den population, der bliver undersøgt. Idrætsudøvere med stor træningsmængde har høj risiko for overbelastningsskader, fordi de træner meget. Men det betyder ikke, at supermotionister har større risiko for overbelastningsskader end motionister, da udøvere, der træner meget, reelt har færre skader pr. træningstime end begyndere eller motionister. Fra et forebyggelsesperspektiv bør udøvere være opmærksomme på, at smerter efter aktivitet, hævelse, ømhed og stivhed kan være tegn på, at vævet er overbelastet og behøver længere restitution end vanligt. Endvidere bør udøverne med smerter fra muskler, sener eller knogler ikke lade sig snyde af, at smerterne kan forsvinde under aktivitet. Smerterne vender ofte tilbage med tiltaget styrke efter endt aktivitet. Fornuftig træningsdosering ser ud til at være afgørende både for at forebygge overbelastningsskader og for at sikre en hensigtsmæssig rehabilitering efter skade. Men hidtil har forskningen kun i mindre grad fokuseret på træningens betydning for skadesrisiko. Derfor er det umuligt at afgøre, hvilken træningsdosering der er acceptabel, og hvilken der er skadelig. TRÆNINGSAFHÆNGIGHED Træningsafhængighed er kendetegnet ved en overdreven og ukontrolleret træningsadfærd med abstinenser ved fravær af træning. Træningen kommer til at fylde hele livet med risiko for tab af sociale relationer, overbelastningsskader og ensidig fokusering på krop og præstation. Træningsafhængighed er ikke en diagnose, men deler symptomer med andre former for adfærdsafhængighed, eksempelvis ludomani. Symptomer, som indikerer risiko for træningsafhængighed, er i internationale studier fundet hos 3-10 % i forskellige idrætsgrupper, mens forekomsten af træningsafhængighedssymptomer i den generelle befolkning er omkring 0,5 %. Der findes endnu ingen studier, der belyser, hvordan træningsafhængighed kan forebygges, og kun ganske få studier har fokuseret på behandling. Imidlertid er der en række faresignaler, man som udøver bør være opmærksom på, herunder når træningen styrer hele livet, når man ikke kan holde hviledage uden at få skyldfølelse, når man fortsætter med at træne trods sygdom og skader, når nok aldrig er nok, og når man aldrig er tilfreds med sin træning og sig selv. At give sig selv mulighed for hvile, restitution og plads til andre aktiviteter end træning, som giver samme glæde og energi, eller at skifte træningsmiljø er blandt de gode forebyggelsesråd, der kan gives. 9

9 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om træningsafhængighed, som det kræver yderligere forskning at besvare. Longitudinelle studier er således nødvendige for at kunne forudsige mulige skadelige følger af træningsafhængighed. Endvidere må fremtidige studier afdække, om det stigende antal supermotionister også medfører en stigning i antallet af personer, der udvikler træningsafhængighed. OVERTRÆNINGSSYNDROM Overtræning er en træthedsakkumulering, som resulterer i en langvarig nedgang i præstationsevnen, ofte ledsaget af psykiske og fysiske symptomer. Overtræningssyndrom opstår som en følge af ubalance mellem træning og restitution, der fører til langvarig dårlig præstation, trods vedvarende eller øget træningsmængde. Monoton træning, mange konkurrencer, personlige problemer eller andre stressfaktorer øger risikoen for overtræningssyndrom, men det er uvist, i hvilket omfang det er et problem blandt supermotionister. Der findes ingen objektive kriterier, markører eller tests, der kan identificere personer, der er i fare for at udvikle eller har diagnosen overtræningssyndrom. Monitorering af træning med henblik på at forebygge overtræningssyndrom kan omfatte træningsdagbog, der sammenholdes med præstation og såvel fysisk som psykologisk velbefindende. Udover at afholde sig fra moderat og hård fysisk træning er der ingen specifik behandling af overtræningssyndrom, og indsatsen bør koncentreres om forebyggelse. Nedsat fysisk præstation trods intensiveret træning bør ikke ses som et signal til at øge træningsmængden, men i stedet skal restitutionen prioriteres i den individuelle træningsplan. IMMUNSYSTEMET OG INFEKTION Der er nogen evidens for, at personer, der er regelmæssigt fysisk aktive, har et bedre immunforsvar og færre infektioner. I en kortvarig periode efter træning med høj intensitet vil immunsystemet dog være svækket (det åbne vindue), og der er muligvis en øget risiko for infektioner - og i særdeleshed øvre luftvejsinfektioner. I perioder med konstant høj træningsmængde kan immunsystemet være svækket over længere tid, og risikoen for infektioner er øget. Der er dog ingen forskning, der peger på, at supermotionister har ændret forekomst af infektioner eller ændret sværhedsgrad af infektioner. Der findes enkle råd for, hvornår man bør afstå fra træning. Man skal ikke træne, hvis man har feber eller symptomer under halsniveau, mens det er forsvarligt at træne, hvis man er forkølet og i øvrigt har det godt. Reglen om halsniveau gælder alle, men er særligt rettet mod eliteidrætsfolk og supermotionister, der ønsker at træne meget, og reglen skal ses i forlængelse af frygten for træning ved infektion af hjertemusklen. KONKLUSION Samlet kan det konkluderes, at det er sikkert, at der er positive sundhedsmæssige effekter af regelmæssig motion, men at der ikke på nuværende tidspunkt kan gives sikker information om, hvor stor en motionsmængde der er sundhedsmæssigt optimal, og hvornår der kan opstå skadelige effekter. Supermotionister bør derfor individuelt overveje den sundhedsmæssige påvirkning og eventuelle risiko ved deres træning under hensyntagen til fysiske og psykiske advarselssignaler og faglig træningsmæssig rådgivning. 10

10 KOMMISSORIUM Det er sundt at være fysisk aktiv. Og det er meget sundt at være meget fysisk aktiv. Men er der en øvre grænse for, hvornår der ikke er yderligere helbredsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv - og hvor det måske endda bliver direkte sundhedsskadeligt at være meget fysisk aktiv? Der er en klar tendens til, at stadig flere voksne danskere, såkaldte supermotionister, har et ønske om at udfordre sig selv inden for en række forskellige udholdenhedsidrætsgrene. Danskernes deltagelse i maratonløb har aldrig været højere, og mange tager også udfordringen op med at gennemføre en ironman, et ultraløb eller et langdistance cykelløb. Det er indlysende, at udførelsen af disse aktiviteter er en stor belastning for kroppen I medierne har der været debat om de eventuelt negative helbredsmæssige effekter, herunder risiko for hjerteproblemer og pludselig død, der kan være forbundet med at træne meget og hårdt i forhold til mere moderate træningsmængder (Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet). Dette har ført til en bekymring blandt motionister, og har rejst spørgsmål om, hvorvidt det er sundhedsskadeligt f.eks. at løbetræne meget. Vidensråd for Forebyggelse ønsker på baggrund af en gennemgang af relevant videnskabelig litteratur at undersøge sammenhængen mellem store træningsmængder inden for udholdenhedsidrætter og væsentlige sundhedseffekter. I rapporten vil der være særligt fokus på sammenhængen mellem supermotion og hjertesygdom og -død samt overbelastningsskader. Der vil være fokus på en række yderligere helbredsudfald som træningsafhængighed, overtræning, infektion og biokemiske forandringer som følge af muskelskader. Endelig er det oplagt at se på, om der eksisterer evidens for at definere en øvre grænse for, hvornår de helbredsmæssige fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet overskygges af en eventuel forhøjet helbredsrisiko. Rapporten skal samtidig identificere de områder blandt ovenstående, hvor der mangler viden, og hvor der således er behov for yderligere forskning. På denne baggrund ønsker Vidensråd for Forebyggelse at bidrage til debatten og styrke rådgivningsgrundlaget blandt sundhedsprofessionelle. 13

11 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING Arbejdsgruppens formand er udpeget af formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse, mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse. De er valgt på baggrund af deres faglige kompetencer inden for de emner, som rapporten indeholder: Kristian Overgaard (formand), lektor, cand. scient., ph.d., Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Lars Juel Andersen, overlæge, ph.d., Kardiologisk afd., Roskilde Sygehus Morten Grønbæk, professor, direktør, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein, cand.psych., ph.d., Psykiatrien i Region Syddanmark, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende, fysioterapeut, cand.scient.san., Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr. med., Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme og Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet Ewa Roos, professor, forskningsleder, ph.d., docent, Enheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi, Institut for Idræt, Syddansk Universitet Habilitetserklæringer for arbejdsgruppens medlemmer kan fås ved henvendelse til Vidensråd for Forebyggelses sekretariat. Peter Gjerndrup Aagaard, konsulent, cand. scient., fra Vidensråd for Forebyggelses sekretariat har fungeret som projektleder og fagredaktør for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ønsker at takke: Peter Forsberg, analytiker fra Idrættens Analyseinstitut for dataudtræk og analyser af danske supermotionisters træningsmængder og træningsmønster. Torben Rokkedal Lausch, cand.scient. idræt og sundhed fra Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet for litteratursøgning og -gennemgang samt udarbejdelse af tekstafsnit om triatlon og overbelastningsskader. Steven N. Blair, professor, Departments of Exercise Science and Epidemiology & Biostatistics, University of South Carolina, USA for faglig kommentering af rapportens engelske summary. 15

12 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING Udgangspunktet for identificeringen af litteraturen, der danner baggrund for denne rapport, er en målrettet og fagligt funderet søgestrategi. Dette er således ikke en systematisk litteraturgennemgang. Der er benyttet internationale oversigtsartikler og større rapporter fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Endvidere er særligt vigtige enkeltstudier medtaget, ligesom der er taget særligt hensyn til tilgængelige danske undersøgelser. Generelt er den videnskabelig litteratur inden for supermotionisme og de sundhedseffekter, der er behandlet i rapporten, sparsom. Enkelte afsnit i rapporten er baseret på videnskabelig litteratur om eliteidrætsudøvere eller brede grupper af motionsudøvere, hvor det vurderes relevant, og det vil fremgå af teksten, hvor dette er tilfældet. Litteraturgennemgangen er afsluttet marts Detaljer omkring litteratursøgning og -udvælgelse, der ligger til grund for de enkelte kapitler, er tilgængelige ved henvendelse til Vidensråd for Forebyggelses sekretariat. I forbindelse med afdækning af forekomsten af supermotionisme i Danmark har vi til rapporten fået udført supplerende analyser baseret på datasæt fra to nyere undersøgelser: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (1) samt Motionsløbere i Danmark (2). Datasættet bag Danskernes motions- og sportsvaner er baseret på en spørgeskemaundersøgelse på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Datasættet bag Motionsløbere i Danmark er derimod baseret på en selekteret gruppe af motionsløbere, som ikke er repræsentativ for befolkningen eller for motionister generelt. Detaljer om datasættene findes i de respektive publikationer fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) (1;2). Til den nærværende rapport blev der lavet udtræk på datasættene med henblik på nærmere at karakterisere grupper med en stor ugentlig motionsmængde. Udbyttet af disse udtræk er opsummeret i kapitlet Indledning. De bagvedliggende tabeller kan findes på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside: www. vidensraad.dk. De valgte perspektiver i de enkelte kapitler i rapporten er baseret på arbejdsgruppens vurdering af de vigtigste negative sundhedseffekter i forhold til rapportens problemstilling under hensyntagen til den eksisterende videnskabelige litteratur og kvaliteten af denne. Desuden er der taget hensyn til den aktuelle offentlige debat og myter på området i udvælgelsen af perspektiver i kapitlerne. Supermotionister, som de er karakteriseret i denne rapport, må antages at være en meget selekteret gruppe i forhold til baggrundsbefolkningen, hvad angår træningsvolumen, men formentlig også sundhedsadfærd generelt. Mange af konklusionerne i nærværende rapport kan derfor ikke generaliseres ud på andre befolkningsgrupper. Rapporten består af 9 kapitler. I kapitel 1 beskrives baggrunden for problemstillingen samt forekomsten af supermotionisme i Danmark. I dette kapitel beskrives også de karakteristika, der kendertegner en supermotionist. I de følgende kapitler diskuteres, om supermotionisme kan føre til en øget dødelighed (kapitel 2) og øget risiko for pludselig hjertedød (kapitel 3) samt en række potentielt negative forandringer i hjertets funktion (kapitel 4). Herefter følger et kapitel, der beskriver potentielt negative forandringer i blod og muskler, der kan opstå som følge af langvarig hård træning (kapitel 5). Kapitel 6 beskæftiger sig med risikoen 17

13 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING for overbelastningsskader blandt supermotionister, mens sammenhængene mellem supermotionisme og træningsafhængighed, overtræningssyndrom samt immunsystemet behandles i henholdsvis kapitel 7, 8 og 9. Bagerst i rapporten er der en engelsk oversættelse af rapportens hovedkonklusioner og perspektivering (summary) samt en ordliste, der indeholder korte forklaringer på en række af de anvendte fagudtryk. Rapporten er sammensat af flere forfatteres arbejde, og de enkelte kapitler kan læses selvstændigt. 18

14 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING REFERENCER 1. Laub TB. Danskernes motions- og sportsvaner Grundrapport. København: Idrættens Analyseinstitut; Forsberg P. Motionsløbere i Danmark. Portræt af motionsløbere i Danmark. København: Idrættens Analyseinstitut;

15 1 INDLEDNING

16 1 Indledning ILLUSTRATION PHIDIPPEDES MYTEN Phidippedes aflevering af sejrsbudskabet efter løbet fra Marathon. Maleri af Luc-Olivier Merson fra 1869 (1). ER LANGVARIG ANSTRENGENDE IDRÆT FARLIGT OG USUNDT? Maratonløbet, den længste olympiske løbedistance, har i moderne tid været opfattet som den ultimative udholdenhedstest. Løbet har sit mytologiske udspring i fortællingen om den græske budbringer Phidippedes, som løb fra slagmarken ved Marathon til Athen med bud om sejren over Persien, for derefter at falde død om på torvet i Athen (se illustration). Med denne fortælling om det fatale udfald for den allerførste maratonløber bliver vi gjort opmærksomme på, at det lange løbs anstrengelser kan være en uoverstigelig prøvelse for kroppen, og det sætter spørgsmålstegn ved det sunde i en sådan udfoldelse. Akutte dødsfald under langvarig anstrengelse Med jævne mellemrum præsenteres vi for historier i medierne om dødsfald opstået i forbindelse med udholdenhedskonkurrencer såsom maratonløb, skiløb (langrend) eller triatlon. Også fra videnskabelige undersøgelser kan man finde dokumentation for, at der under selve udførelsen af et maratonløb eller under andre langvarige motionsarrangementer er en øget akut forekomst af hjertestop, somme tider med dødsfald til følge (se kapitlerne Supermotionisme og dødelighed og Pludselig hjertedød ). Motion forbedrer sundheden men kan man motionere for meget? Motion udføres imidlertid kun i en lille del af døgnets 24 timer, selv blandt de allermest ivrige motio- 22

17 1 Indledning nister. Og i den resterende tid har motionsudøvere gavn af alle de velbeskrevne positive sundhedsmæssige effekter, som motionen indebærer for bl.a. kredsløbet, stofskiftet og bevægeapparatet - se detaljer om disse effekter i (2). Den lavere generelle dødelighed forbundet med regelmæssig motion er vist i mange studier (f.eks. (2-4)) og peger på, at ulempen ved en forhøjet dødelighed i den relativt korte periode, hvor motionen udføres, rigeligt opvejes af fordelen ved en lavere dødelighed i den resterende tid (se kapitlet Supermotionisme og dødelighed ). Der er imidlertid data fra nyere studier, som kan tolkes i retning af, at de positive effekter af løb i forhold til dødelighed mindskes ved høje motionsmængder og med høje intensiteter (5;6), og den hypotese har været fremsat, at en meget stor mængde motion ikke er sundhedsmæssigt optimalt på grund af potentielle negative sundhedseffekter ved langvarig intens motion (7;8). I nærværende rapport undersøger vi denne hypotese med udgangspunkt i den tilgængelige videnskabelige litteratur. HVOR MEGET MOTIONERER DANSKERNE? Denne rapport omhandler effekterne af store mængder høj-intens udholdenhedstræning for sundheden. Derfor er det væsentligt at afklare, hvor omfattende danskernes motionsaktivitet er generelt, og hvor stor en del af danskerne der kan være berørt af disse effekter. I rapporten defineres den kategori af motionister, som træner store mængder høj-intens udholdenhedsidræt, som supermotionister. Disse karakteriseres ved, at de, som en del af deres livsstil, gennemfører hårde og langvarige træningspas på de fleste af ugens dage (se faktaboks). De helbredsmæssige konsekvenser af supermotionisme udvikler sig ofte over en længere årrække, hvor man opretholder det beskrevne træningsomfang. Karakteristika for supermotionister Betegnelsen supermotionist kræver opfyldelse af alle tre nedenstående træningskarakteristika: a) Bruger mange timer på træning (f.eks. >6 timers løb/uge eller >10 timers cykling/uge) b) Træner hårdt (f.eks. presser sig selv ofte i træningspas til nær udmattelse) c) Træner hver dag eller næsten hver dag. Danskernes motionsvaner har været undersøgt for nylig i spørgeskemaundersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (9). Fra denne undersøgelse, som er baseret på spørgeskemaer udfyldt af et repræsentativt udsnit af danskere, ved vi, at deltagelsen i idræt og motion generelt i Danmark har været stigende over en lang årrække. 64 % af den voksne (16+ år) danske befolkning motionerede regelmæssigt i 2011, mod 50 % i 1998 og kun 15 % i 1964 (se figur 1.1). Det gennemsnitlige tidsforbrug på idræt for den enkelte idrætsaktive person er derimod ikke steget over de seneste år, men ligger stabilt omkring 4 timer pr. uge (9). Yderligere viser rapporten, at den mest populære idrætsform blandt voksne i Danmark er jogging/ motionsløb, som dyrkedes regelmæssigt af 31 % af voksne danskere i Især inden for løb har der været en stærkt stigende deltagelse de senere 23

18 1 Indledning FIGUR 1.1 Udviklingen i andelen af idrætsaktive voksne i Danmark. ( ) (9). 80 VOKSNE DANSKERES IDRÆTSDELTAGELSE (%) ÅR år, fra 15 % i 1998 over 25 % i 2007 til 31 % i I andre udholdenhedsidrætter (cykling, triatlon) er der en mere stabil deltagelsesgrad over de senere år (se Danskernes motionsvaner for nærmere detaljer). Det er imidlertid kun en relativt begrænset andel af befolkningen, som vil kunne betegnes som supermotionister. For at karakterisere denne gruppe nærmere har vi analyseret besvarelser fra undersøgelsen Danskernes motionsvaner (9) fra de personer, der dyrker mere end 10 timers træning pr. uge fordelt på mindst 4 dage, og sammenlignet dem med øvrige motionsaktive personer. Totalt var der knap 5 % af respondenterne i undersøgelsen, som opfyldte disse kriterier (hvilket svarede til godt 7 % af de motionsaktive). Da detaljer vedrørende disse personers motions-intensitet ikke er inkluderet i undersøgelsen, kan det ikke anslås, hvor mange af disse personer som træner hårdt. Vi har heller ikke analyseret, hvilke motionstyper disse personer dyrker. Dermed er det usikkert, hvor stor en del af de 5 % af befolkningen, som opfylder alle karakteristika for supermotionister. Blandt alle personer, som angiver at dyrke motion, havde knap 10 % mænd og knap 5 % kvinder et gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på motion på over 10 timer. Yngre personer (16-29 år), studerende og pensionister var overrepræsenteret blandt personer med højt motions-tidsforbrug. Der var derimod relativt færre motionister, som brugte mere end 10 timer ugentligt på motion blandt de årige og blandt funktionæransatte. Flere i gruppen af motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug (60 %) deltager i konkurrencer end blandt øvrige motionsaktive (33 %). Flere blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug (50 %) angiver som motivationsfaktor, at det er sjovt at udfordre min krop end blandt øvrige motionister (31 %). Derimod er der en nogenlunde lige stor andel, 24

19 1 Indledning som angiver ønske om en pænere/sundere krop eller det at have det godt med sig selv som motivationsfaktor blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug, som der er blandt motionsaktive, der rapporterede mindre end 10 timers ugentlig motion. Blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug er der flere, der opfatter deres helbredstilstand som virkelig god (39 %) end blandt øvrige motionsaktive (19 %). Blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug er der ligeledes flere, der opfatter deres kondition som virkelig god (25 %) end blandt øvrige motionsaktive (8 %). Motionsløbere i Danmark I en rapport fra 2012 er motionsløbere i Danmark blevet grundigt karakteriseret via spørgeskemabesvarelser fra over løbere (10). Rapporten er baseret på en selekteret gruppe, som ikke er fuldt repræsentativ for hele gruppen af danske motionsløbere. Respondenterne i motionsløberundersøgelsen er gennemsnitligt lidt ældre, har en længere gennemført uddannelse bag sig og er i overvejende grad beskæftiget som funktionær/ tjenestemand med en høj årlig personlig indkomst i forhold til den typiske danske motionsløber. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser for udøvere af cykling, svømning eller triatlon. Baseret på data fra motionsløberundersøgelsen kan vi karakterisere løberne med henblik på at undersøge forekomsten af supermotionister i denne gruppe. Som vist i figur 1.2 er der flest løbere, som har en ugentlig løbedistance på under 30 km, mens en mindre andel løber længere. Også blandt deltagerne i motionsløberundersøgelsen er der større andel af mænd end kvinder, som har en stor træningsmængde. Således løb 18 % af de adspurgte kvinder mere end 30 km/uge i gennemsnit, mens det for mændenes vedkommende var 34 %. Der var henholdsvis 2,5 % af de kvindelige løbere og 10,1 % af de mandlige løbere, som løb mere end 50 km /uge i gennemsnit. Der var i undersøgelsen en klar sammenhæng mellem størrelsen af den ugentlige træningsmængde og præstationsniveauet i løb, angivet som løbetid for 5 km, således at dem, som løb flest ugentlige kilometer, typisk havde en hurtigere 5 km-tid. Denne sammenhæng var gældende for begge køn. Der var endvidere en tendens til at løbere vurderede deres helbred mere positivt, jo længere ugentlig distance de løb. Når man kigger på motivationsfaktorer i forhold til løb, så var der en stor andel af løberne, som var motiveret af at få en god kondition og at holde sig sund og rask, men andelen var faldende med stigende ugentlig løbemængde. Dette mønster var gældende for både mænd og kvinder (se figur 1.3). Omvendt var der med stigende ugentlig løbedistance en markant stigende andel, som svarede, at de var motiverede af at udfordre mig selv. Således svarede kun 22 % af løbere med under 20 km ugentlig løbedistance, at de løb for at udfordre mig selv mod 59% af de løbere, som løb mere end 40 km/uge. Konkurrencedeltagelse blandt motionister Blandt et repræsentativt udsnit af danskere var der 29 %, som rapporterede, at de deltager i konkurrenceidræt (9). Andelen, som deltager i konkurrenceidræt, var større blandt mænd (37 %) end kvinder (22 %) og var generelt faldende blandt de ældre. I takt med den generelle stigning i interessen for løb er der også forekommet en stigning i interessen for deltagelse i lange motionsløb (maraton, triatlon, ultraløb), og flere bruger mange træningstimer på at forberede sig til sådanne konkurrencer. 25

20 1 Indledning FIGUR 1.2 Fordeling af gennemsnitlig ugentlig løbetræningsmængde blandt kvinder og mænd, som deltog i motionsløberundersøgelsen (10) (analyser af data fra motionsløberundersøgelsen er udført særligt til denne rapport, se metodeafsnit s ). KVINDER MÆND % AF BESVARELSER KM KM KM KM KM KM 60+ KM GENNEMSNITLIG UGENTLIG LØBEDISTANCE Et godt eksempel på dette er den stigning, der har været i antallet af deltagere i Copenhagen Marathon, hvor deltagerantallet er mere end tidoblet i perioden fra 1980 til 2013 (se figur 1.4). Endvidere viste den nylige rapport om motionsløbere (2), at ca. 39 % af respondenterne havde deltaget i et motionsløb med en distance på mellem 36 og 42,195 km (svarende til maratondistancen eller lige under), dog havde kun ca. 3 % deltaget i løb, som var længere end maratondistancen. Stigningen i interessen for langdistanceløb forekommer ikke kun i Danmark, men er i overensstemmelse med en international tendens. PROBLEMATISERING Det er velkendt, at motion giver en række vigtige sundhedsgevinster i form af reduceret risiko for 26

SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT?

SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT? SUPERMOTIONISME ER DET SUNDT ELLER USUNDT? KRISTIAN OVERGAARD, LARS JUEL ANDERSEN, RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN, EWA ROOS, BENTE KLARLUND PEDERSEN, MORTEN GRØNBÆK, MIA LICHTENSTEIN & PETER GJERNDRUP AAGGARD

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk træning for hjertepatienter Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Fysioterapeut Sisse Berner

Fysioterapeut Sisse Berner Fredericia 25 sep. 2010 Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner Hvad skal vi nå i dag Præsentation Træning Øvelser Afslutning Sisse Berner Sisse Berner Fysioterapeut Efteruddannelse BAT Pilates

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub

Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Mejdal Gymnastik- og Idrætsklub Amatørteater Badminton Gymnastik Fodbold Håndbold Motion Onsdagsklub Petanque Tennis Move 1665 Aktivitetsmedlemmer Hjemsted: Mejdal-Hallen, 7500 Holstebro Mejdal G.I.K.

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træning på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere