SUPERMOTIONISME EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUPERMOTIONISME EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK"

Transkript

1 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø SUPERMOTIONISME AF KRISTIAN OVERGAARD LARS JUEL ANDERSEN MORTEN GRØNBÆK MIA BECK LICHTENSTEIN RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN BENTE KLARLUND PEDERSEN EWA ROOS

2 EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø SUPER- MOTIONISME AF KRISTIAN OVERGAARD LARS JUEL ANDERSEN MORTEN GRØNBÆK MIA BECK LICHTENSTEIN RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN BENTE KLARLUND PEDERSEN EWA ROOS

3 SUPERMOTIONISME Udarbejdet af Kristian Overgaard Lars Juel Andersen Morten Grønbæk Mia Beck Lichtenstein Rasmus Østergaard Nielsen Bente Klarlund Pedersen Ewa Roos Fagredaktion af Peter Gjerndrup Aagaard Rapporten kan frit downloades på Design af b14 Publikationsår udgave Rapporten refereres Overgaard K, Andersen LJ, Grønbæk M, Lichtenstein MB, Nielsen RØ, Pedersen BK, Roos EM. Supermotionisme. København: Vidensråd for Forebyggelse. 2014: VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF OG

4 FORORD 5 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 7 KOMMISSORIUM 13 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 15 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING 17 1 INDLEDNING 21 2 SUPERMOTIONISME OG DØDELIGHED 33 3 PLUDSELIG HJERTEDØD 45 4 SPORTSHJERTET 57 5 BIOKEMISKE FORANDRINGER 77 6 OVERBELASTNINGSSKADER 87 7 TRÆNINGSAFHÆNGIGHED OVERTRÆNINGSSYNDROM IMMUNSYSTEMET OG INFEKTION 127 SUMMARY 137 ORDLISTE 143

5 FORORD Fysisk aktivitet er godt for os. Det ved vi. Udviklingen over de sidste år viser, at flere og flere danskere er blevet opmærksomme på de positive effekter af at være fysisk aktive, og en ganske stor del af befolkningen er begyndt at dyrke udholdenhedsidræt. Det ser man bl.a. i den meget hurtige afsætning på startnumre på de store motionsløb og ironmankonkurrencer. Der har været påstande om, at det er farligt at løbe maratonløb, at man maksimalt må løbe et bestemt antal kilometer om ugen etc. Sammen med den store medieomtale, ved dødsfald blandt atleter under hårde og langvarige idrætskonkurrencer, har det gjort, at der fra flere sider er opstået bekymring for, om det er skadeligt at træne meget. Det har øget opmærksomheden, både i medier og i den videnskabelige verden, på, om der er skadevirkninger af at træne meget. Vi har i Vidensråd for Forebyggelse besluttet os for at kaste lys på dette tema. Det er vores intention at belyse forskellige aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning, lige fra de overordnede helbredseffekter som hjertesygdom og død til overbelastningsskader og træningsafhængighed. Denne rapport er egentlig ikke tiltænkt eliteidrætsudøvere. Eliteidrætsudøvere udgør kun en meget lille del af befolkningen og eliteidræt er derfor ikke et folkesundhedsproblem, fordi de på andre måder har stor bevågenhed og er grundigt lægekontrolleret. Dem, vi tiltænker rapporten, er den voksende andel af danskere, der dyrker udholdenhedsidræt relativt hårdt og hyppigt, og dem, der rådgiver danskerne om, hvor meget træning og motion man kan tåle. Morten Grønbæk Formand for Vidensråd for Forebyggelse 5

6 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Over en årrække har der været en stigning i andelen af motionsaktive i den danske befolkning, og i dag motionerer 64 % af de voksne regelmæssigt. Samtidig ses en øget interesse for og deltagelse i udholdenhedsidrætsgrene som f.eks. maratonløb og triatlon. Det er imidlertid kun en relativt begrænset andel af befolkningen (under 5 %), som kan betegnes som supermotionister. Supermotionister er personer, der gennemfører hårde og langvarige træningspas stort set dagligt, som en del af deres livsstil. Denne rapport har fokus på sammenhængen mellem supermotionisme og potentielle, væsentlige, negative helbredsudfald. Rapportens formål er at belyse, hvorvidt der er evidens for, at det bliver skadeligt for helbredet, når motion udøves i meget stort omfang. Det er veletableret viden, at regelmæssig motion i moderat omfang er gavnligt for helbredet, ligesom der er god evidens for, at den gavnlige effekt af motion øges med stigende mængde motion indtil et vist niveau. Dog findes der en grænse, hvor man ikke længere opnår mere sundhed, og der er muligvis også en grænse, hvor aktiviteten begynder at være direkte skadelig for helbredet. Hvor meget, der er for meget, er givetvis individuelt og afhængig af genetik, træningshistorik og andre biologiske og psykiske faktorer. Derfor er det vigtigt, at personer, som træner hyppigt, hårdt og længe, er opmærksomme på eventuelle advarselssignaler i forbindelse med træningen og respekterer disse signaler. SUPERMOTIONISME OG DØDELIGHED Det konkluderes, at der er en positiv effekt på levetid af at være fysisk aktiv, således at der med stigende mængde fysisk aktivitet og bedre kondition, i hvert fald op til et vist højt niveau, er lavere risiko for at dø for tidligt. Forløbet af sammenhængen mellem dødelighed og høje træningsmængder har længe været diskuteret, og mistanker om en højere dødelighed blandt supermotionister har været fremført. Samlet set understøtter de få epidemiologiske studier, som findes, ikke den fremførte mistanke om øget dødelighed blandt supermotionister, men danner heller ikke sikkert grundlag for at vurdere, hvordan dødeligheden udvikler sig ved meget høje motionsmængder. At have et højt kondital på niveau med en supermotionist synes dog at være forbundet med en lav dødelighed. På baggrund af enkelte studier er der med en række forbehold noget, der tyder på, at eliteidrætsudøvere inden for konditionskrævende sportsgrene lever mindst lige så længe som baggrundsbefolkningen. PLUDSELIG HJERTEDØD Pludselig død under udøvelse af sport er meget sjældent både hos unge konkurrenceidrætsudøvere og hos supermotionister. Opgørelser over antallet af dødsfald i forbindelse med maratonløb viste en forekomst på 0,75 dødsfald pr deltagere. Hos personer under 30 år skyldes dødsfaldene som regel ukendt, arvelig hjertesygdom, og for personer over 30 år er kranspulsåreforkalk- 7

7 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER ning og blodprop i hjertet langt den hyppigste dødsårsag. Selvom der blandt supermotionister formentlig er en relativ kortvarig øget risiko for pludselig død under selve udfoldelsen af hård fysisk træning, opvejes denne risiko til fulde af de positive langvarige effekter af regelmæssig træning, som fører til en markant reduceret samlet risiko for sygdom og død. Det er vigtigt at reagere på eventuelle symptomer fra hjertet, som kan være forvarsel til alvorlig sygdom og død. Brystsmerter, uforventelig åndenød, besvimelse, nærbesvimelse og svimmelhed kan være udtryk for underliggende hjertesygdom, specielt hvis symptomerne opstår under anstrengelse og uden forvarsel. For eksempel er besvimelse under fysisk udfoldelse et absolut faresignal, som skal tages meget alvorligt. Der er ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til at anbefale obligatorisk forebyggende hjertescreening af alle idrætsaktive. SPORTSHJERTET Hård fysisk udholdenhedstræning gennem mange år kan føre til udvikling af sportshjertet, som er karakteriseret ved muskeltilvækst og udvidelse af hjertet, ledsaget af langsom hvilepuls og normal eller forbedret pumpekraft. Sportshjertet er typisk et sundt og stærkt hjerte, og de fysiologiske forandringer i struktur og funktion er en forudsætning for forbedret fysisk præstationsevne. En langvarig, hård fysisk konkurrence eller et hårdt træningspas kan føre til forbigående forhøjelse af hjertemarkører i blodet, udvidelse af hjertekamrene og nedsat pumpekraft, men betydningen for helbredet heraf er endnu uafklaret. Det er foreslået, at disponerede individer kan udvikle en sygelig tilstand i højre hjertekammer som følge af langvarig udholdenhedstræning, men evidensen er beskeden. Der er dog evidens for, at mange års hård fysisk udholdenhedstræning kan medføre øget risiko for at udvikle hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren. Der er beskyttende effekter af træning på risiko for koronar hjertesygdom op til et træningsvolumen, der ligger væsentligt over de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet, men risikoudviklingen ved supermotionisters træningsmængder er ukendt. Samlet set er indikationerne for en mulig negativ effekt på hjertet af langvarig udholdenhedstræning beskedne. Det vil dog være relevant med mere forskning på området. BIOKEMISKE FORANDRINGER Forandringer i biokemiske markører i blodet efter langvarig træning eller konkurrence kan indikere skade på muskelvæv eller blodceller. Imidlertid er det i langt de fleste tilfælde en godartet konsekvens af aktiviteten, som er forbigående. Kun i meget sjældne tilfælde udvikler træningsudløst muskelskade sig til et behandlingskrævende niveau (rhabdomyolyse). Når rhabdomyolyse forekommer efter træning, er det dog typisk i forbindelse med andre disponerende faktorer. Hæmolyse efter langvarig løbetræning, synes ikke at være associeret med et funktionelt tab af røde blodceller. Symptomer som muskelømhed, muskelsvækkelse og kramper er velkendte konsekvenser af langvarig eller uvant træning. Disse symptomer vil dog aftage med tilvænning til en bestemt træningsmængde eller træningsform. Symptomer på muskelskade er ikke begrænset til supermotionister, men kan opstå hos alle, som udsætter sig for træning ud over, hvad der er normalt for vedkommende. 8

8 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Muskelskade kan forebygges ved gradvis optræning. Forebyggelse af det sjældne fænomen træningsudløst rhabdomyolyse handler ligeledes om gradvis tilvænning til nye træningsmængder og træningsformer, men også om at undgå disponerende faktorer, såsom visse typer medicin, virale infektioner og ekstrem varmestress i forbindelse med træningen. Det er uvist, hvorvidt muskelkrampe efter langvarig træning kan forebygges. OVERBELASTNINGSSKADER Overbelastningsskader hos motionister, der dyrker løb, triatlon, cykling, svømning eller roning, rammer, afhængig af skadesdefinitionen og idrætsgren, mange udøvere årligt. Løbetræning er forbundet med størst risiko for skade, hvor eksempelvis maratonløbernes risiko for skade pr. times udøvelse er omkring 10 gange større end blandt svømmere og cykelryttere. Sammenhængen mellem udholdenhedsidræt og risikoen for at udvikle artrose er ikke entydig og afhænger af den population, der bliver undersøgt. Idrætsudøvere med stor træningsmængde har høj risiko for overbelastningsskader, fordi de træner meget. Men det betyder ikke, at supermotionister har større risiko for overbelastningsskader end motionister, da udøvere, der træner meget, reelt har færre skader pr. træningstime end begyndere eller motionister. Fra et forebyggelsesperspektiv bør udøvere være opmærksomme på, at smerter efter aktivitet, hævelse, ømhed og stivhed kan være tegn på, at vævet er overbelastet og behøver længere restitution end vanligt. Endvidere bør udøverne med smerter fra muskler, sener eller knogler ikke lade sig snyde af, at smerterne kan forsvinde under aktivitet. Smerterne vender ofte tilbage med tiltaget styrke efter endt aktivitet. Fornuftig træningsdosering ser ud til at være afgørende både for at forebygge overbelastningsskader og for at sikre en hensigtsmæssig rehabilitering efter skade. Men hidtil har forskningen kun i mindre grad fokuseret på træningens betydning for skadesrisiko. Derfor er det umuligt at afgøre, hvilken træningsdosering der er acceptabel, og hvilken der er skadelig. TRÆNINGSAFHÆNGIGHED Træningsafhængighed er kendetegnet ved en overdreven og ukontrolleret træningsadfærd med abstinenser ved fravær af træning. Træningen kommer til at fylde hele livet med risiko for tab af sociale relationer, overbelastningsskader og ensidig fokusering på krop og præstation. Træningsafhængighed er ikke en diagnose, men deler symptomer med andre former for adfærdsafhængighed, eksempelvis ludomani. Symptomer, som indikerer risiko for træningsafhængighed, er i internationale studier fundet hos 3-10 % i forskellige idrætsgrupper, mens forekomsten af træningsafhængighedssymptomer i den generelle befolkning er omkring 0,5 %. Der findes endnu ingen studier, der belyser, hvordan træningsafhængighed kan forebygges, og kun ganske få studier har fokuseret på behandling. Imidlertid er der en række faresignaler, man som udøver bør være opmærksom på, herunder når træningen styrer hele livet, når man ikke kan holde hviledage uden at få skyldfølelse, når man fortsætter med at træne trods sygdom og skader, når nok aldrig er nok, og når man aldrig er tilfreds med sin træning og sig selv. At give sig selv mulighed for hvile, restitution og plads til andre aktiviteter end træning, som giver samme glæde og energi, eller at skifte træningsmiljø er blandt de gode forebyggelsesråd, der kan gives. 9

9 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om træningsafhængighed, som det kræver yderligere forskning at besvare. Longitudinelle studier er således nødvendige for at kunne forudsige mulige skadelige følger af træningsafhængighed. Endvidere må fremtidige studier afdække, om det stigende antal supermotionister også medfører en stigning i antallet af personer, der udvikler træningsafhængighed. OVERTRÆNINGSSYNDROM Overtræning er en træthedsakkumulering, som resulterer i en langvarig nedgang i præstationsevnen, ofte ledsaget af psykiske og fysiske symptomer. Overtræningssyndrom opstår som en følge af ubalance mellem træning og restitution, der fører til langvarig dårlig præstation, trods vedvarende eller øget træningsmængde. Monoton træning, mange konkurrencer, personlige problemer eller andre stressfaktorer øger risikoen for overtræningssyndrom, men det er uvist, i hvilket omfang det er et problem blandt supermotionister. Der findes ingen objektive kriterier, markører eller tests, der kan identificere personer, der er i fare for at udvikle eller har diagnosen overtræningssyndrom. Monitorering af træning med henblik på at forebygge overtræningssyndrom kan omfatte træningsdagbog, der sammenholdes med præstation og såvel fysisk som psykologisk velbefindende. Udover at afholde sig fra moderat og hård fysisk træning er der ingen specifik behandling af overtræningssyndrom, og indsatsen bør koncentreres om forebyggelse. Nedsat fysisk præstation trods intensiveret træning bør ikke ses som et signal til at øge træningsmængden, men i stedet skal restitutionen prioriteres i den individuelle træningsplan. IMMUNSYSTEMET OG INFEKTION Der er nogen evidens for, at personer, der er regelmæssigt fysisk aktive, har et bedre immunforsvar og færre infektioner. I en kortvarig periode efter træning med høj intensitet vil immunsystemet dog være svækket (det åbne vindue), og der er muligvis en øget risiko for infektioner - og i særdeleshed øvre luftvejsinfektioner. I perioder med konstant høj træningsmængde kan immunsystemet være svækket over længere tid, og risikoen for infektioner er øget. Der er dog ingen forskning, der peger på, at supermotionister har ændret forekomst af infektioner eller ændret sværhedsgrad af infektioner. Der findes enkle råd for, hvornår man bør afstå fra træning. Man skal ikke træne, hvis man har feber eller symptomer under halsniveau, mens det er forsvarligt at træne, hvis man er forkølet og i øvrigt har det godt. Reglen om halsniveau gælder alle, men er særligt rettet mod eliteidrætsfolk og supermotionister, der ønsker at træne meget, og reglen skal ses i forlængelse af frygten for træning ved infektion af hjertemusklen. KONKLUSION Samlet kan det konkluderes, at det er sikkert, at der er positive sundhedsmæssige effekter af regelmæssig motion, men at der ikke på nuværende tidspunkt kan gives sikker information om, hvor stor en motionsmængde der er sundhedsmæssigt optimal, og hvornår der kan opstå skadelige effekter. Supermotionister bør derfor individuelt overveje den sundhedsmæssige påvirkning og eventuelle risiko ved deres træning under hensyntagen til fysiske og psykiske advarselssignaler og faglig træningsmæssig rådgivning. 10

10 KOMMISSORIUM Det er sundt at være fysisk aktiv. Og det er meget sundt at være meget fysisk aktiv. Men er der en øvre grænse for, hvornår der ikke er yderligere helbredsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv - og hvor det måske endda bliver direkte sundhedsskadeligt at være meget fysisk aktiv? Der er en klar tendens til, at stadig flere voksne danskere, såkaldte supermotionister, har et ønske om at udfordre sig selv inden for en række forskellige udholdenhedsidrætsgrene. Danskernes deltagelse i maratonløb har aldrig været højere, og mange tager også udfordringen op med at gennemføre en ironman, et ultraløb eller et langdistance cykelløb. Det er indlysende, at udførelsen af disse aktiviteter er en stor belastning for kroppen I medierne har der været debat om de eventuelt negative helbredsmæssige effekter, herunder risiko for hjerteproblemer og pludselig død, der kan være forbundet med at træne meget og hårdt i forhold til mere moderate træningsmængder (Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet). Dette har ført til en bekymring blandt motionister, og har rejst spørgsmål om, hvorvidt det er sundhedsskadeligt f.eks. at løbetræne meget. Vidensråd for Forebyggelse ønsker på baggrund af en gennemgang af relevant videnskabelig litteratur at undersøge sammenhængen mellem store træningsmængder inden for udholdenhedsidrætter og væsentlige sundhedseffekter. I rapporten vil der være særligt fokus på sammenhængen mellem supermotion og hjertesygdom og -død samt overbelastningsskader. Der vil være fokus på en række yderligere helbredsudfald som træningsafhængighed, overtræning, infektion og biokemiske forandringer som følge af muskelskader. Endelig er det oplagt at se på, om der eksisterer evidens for at definere en øvre grænse for, hvornår de helbredsmæssige fordele ved regelmæssig fysisk aktivitet overskygges af en eventuel forhøjet helbredsrisiko. Rapporten skal samtidig identificere de områder blandt ovenstående, hvor der mangler viden, og hvor der således er behov for yderligere forskning. På denne baggrund ønsker Vidensråd for Forebyggelse at bidrage til debatten og styrke rådgivningsgrundlaget blandt sundhedsprofessionelle. 13

11 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING Arbejdsgruppens formand er udpeget af formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse, mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse. De er valgt på baggrund af deres faglige kompetencer inden for de emner, som rapporten indeholder: Kristian Overgaard (formand), lektor, cand. scient., ph.d., Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Lars Juel Andersen, overlæge, ph.d., Kardiologisk afd., Roskilde Sygehus Morten Grønbæk, professor, direktør, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein, cand.psych., ph.d., Psykiatrien i Region Syddanmark, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende, fysioterapeut, cand.scient.san., Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr. med., Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme og Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet og Københavns Universitet Ewa Roos, professor, forskningsleder, ph.d., docent, Enheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi, Institut for Idræt, Syddansk Universitet Habilitetserklæringer for arbejdsgruppens medlemmer kan fås ved henvendelse til Vidensråd for Forebyggelses sekretariat. Peter Gjerndrup Aagaard, konsulent, cand. scient., fra Vidensråd for Forebyggelses sekretariat har fungeret som projektleder og fagredaktør for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ønsker at takke: Peter Forsberg, analytiker fra Idrættens Analyseinstitut for dataudtræk og analyser af danske supermotionisters træningsmængder og træningsmønster. Torben Rokkedal Lausch, cand.scient. idræt og sundhed fra Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet for litteratursøgning og -gennemgang samt udarbejdelse af tekstafsnit om triatlon og overbelastningsskader. Steven N. Blair, professor, Departments of Exercise Science and Epidemiology & Biostatistics, University of South Carolina, USA for faglig kommentering af rapportens engelske summary. 15

12 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING Udgangspunktet for identificeringen af litteraturen, der danner baggrund for denne rapport, er en målrettet og fagligt funderet søgestrategi. Dette er således ikke en systematisk litteraturgennemgang. Der er benyttet internationale oversigtsartikler og større rapporter fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Endvidere er særligt vigtige enkeltstudier medtaget, ligesom der er taget særligt hensyn til tilgængelige danske undersøgelser. Generelt er den videnskabelig litteratur inden for supermotionisme og de sundhedseffekter, der er behandlet i rapporten, sparsom. Enkelte afsnit i rapporten er baseret på videnskabelig litteratur om eliteidrætsudøvere eller brede grupper af motionsudøvere, hvor det vurderes relevant, og det vil fremgå af teksten, hvor dette er tilfældet. Litteraturgennemgangen er afsluttet marts Detaljer omkring litteratursøgning og -udvælgelse, der ligger til grund for de enkelte kapitler, er tilgængelige ved henvendelse til Vidensråd for Forebyggelses sekretariat. I forbindelse med afdækning af forekomsten af supermotionisme i Danmark har vi til rapporten fået udført supplerende analyser baseret på datasæt fra to nyere undersøgelser: Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (1) samt Motionsløbere i Danmark (2). Datasættet bag Danskernes motions- og sportsvaner er baseret på en spørgeskemaundersøgelse på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Datasættet bag Motionsløbere i Danmark er derimod baseret på en selekteret gruppe af motionsløbere, som ikke er repræsentativ for befolkningen eller for motionister generelt. Detaljer om datasættene findes i de respektive publikationer fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) (1;2). Til den nærværende rapport blev der lavet udtræk på datasættene med henblik på nærmere at karakterisere grupper med en stor ugentlig motionsmængde. Udbyttet af disse udtræk er opsummeret i kapitlet Indledning. De bagvedliggende tabeller kan findes på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside: www. vidensraad.dk. De valgte perspektiver i de enkelte kapitler i rapporten er baseret på arbejdsgruppens vurdering af de vigtigste negative sundhedseffekter i forhold til rapportens problemstilling under hensyntagen til den eksisterende videnskabelige litteratur og kvaliteten af denne. Desuden er der taget hensyn til den aktuelle offentlige debat og myter på området i udvælgelsen af perspektiver i kapitlerne. Supermotionister, som de er karakteriseret i denne rapport, må antages at være en meget selekteret gruppe i forhold til baggrundsbefolkningen, hvad angår træningsvolumen, men formentlig også sundhedsadfærd generelt. Mange af konklusionerne i nærværende rapport kan derfor ikke generaliseres ud på andre befolkningsgrupper. Rapporten består af 9 kapitler. I kapitel 1 beskrives baggrunden for problemstillingen samt forekomsten af supermotionisme i Danmark. I dette kapitel beskrives også de karakteristika, der kendertegner en supermotionist. I de følgende kapitler diskuteres, om supermotionisme kan føre til en øget dødelighed (kapitel 2) og øget risiko for pludselig hjertedød (kapitel 3) samt en række potentielt negative forandringer i hjertets funktion (kapitel 4). Herefter følger et kapitel, der beskriver potentielt negative forandringer i blod og muskler, der kan opstå som følge af langvarig hård træning (kapitel 5). Kapitel 6 beskæftiger sig med risikoen 17

13 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING for overbelastningsskader blandt supermotionister, mens sammenhængene mellem supermotionisme og træningsafhængighed, overtræningssyndrom samt immunsystemet behandles i henholdsvis kapitel 7, 8 og 9. Bagerst i rapporten er der en engelsk oversættelse af rapportens hovedkonklusioner og perspektivering (summary) samt en ordliste, der indeholder korte forklaringer på en række af de anvendte fagudtryk. Rapporten er sammensat af flere forfatteres arbejde, og de enkelte kapitler kan læses selvstændigt. 18

14 METODE OG RAPPORTENS OPBYGNING REFERENCER 1. Laub TB. Danskernes motions- og sportsvaner Grundrapport. København: Idrættens Analyseinstitut; Forsberg P. Motionsløbere i Danmark. Portræt af motionsløbere i Danmark. København: Idrættens Analyseinstitut;

15 1 INDLEDNING

16 1 Indledning ILLUSTRATION PHIDIPPEDES MYTEN Phidippedes aflevering af sejrsbudskabet efter løbet fra Marathon. Maleri af Luc-Olivier Merson fra 1869 (1). ER LANGVARIG ANSTRENGENDE IDRÆT FARLIGT OG USUNDT? Maratonløbet, den længste olympiske løbedistance, har i moderne tid været opfattet som den ultimative udholdenhedstest. Løbet har sit mytologiske udspring i fortællingen om den græske budbringer Phidippedes, som løb fra slagmarken ved Marathon til Athen med bud om sejren over Persien, for derefter at falde død om på torvet i Athen (se illustration). Med denne fortælling om det fatale udfald for den allerførste maratonløber bliver vi gjort opmærksomme på, at det lange løbs anstrengelser kan være en uoverstigelig prøvelse for kroppen, og det sætter spørgsmålstegn ved det sunde i en sådan udfoldelse. Akutte dødsfald under langvarig anstrengelse Med jævne mellemrum præsenteres vi for historier i medierne om dødsfald opstået i forbindelse med udholdenhedskonkurrencer såsom maratonløb, skiløb (langrend) eller triatlon. Også fra videnskabelige undersøgelser kan man finde dokumentation for, at der under selve udførelsen af et maratonløb eller under andre langvarige motionsarrangementer er en øget akut forekomst af hjertestop, somme tider med dødsfald til følge (se kapitlerne Supermotionisme og dødelighed og Pludselig hjertedød ). Motion forbedrer sundheden men kan man motionere for meget? Motion udføres imidlertid kun i en lille del af døgnets 24 timer, selv blandt de allermest ivrige motio- 22

17 1 Indledning nister. Og i den resterende tid har motionsudøvere gavn af alle de velbeskrevne positive sundhedsmæssige effekter, som motionen indebærer for bl.a. kredsløbet, stofskiftet og bevægeapparatet - se detaljer om disse effekter i (2). Den lavere generelle dødelighed forbundet med regelmæssig motion er vist i mange studier (f.eks. (2-4)) og peger på, at ulempen ved en forhøjet dødelighed i den relativt korte periode, hvor motionen udføres, rigeligt opvejes af fordelen ved en lavere dødelighed i den resterende tid (se kapitlet Supermotionisme og dødelighed ). Der er imidlertid data fra nyere studier, som kan tolkes i retning af, at de positive effekter af løb i forhold til dødelighed mindskes ved høje motionsmængder og med høje intensiteter (5;6), og den hypotese har været fremsat, at en meget stor mængde motion ikke er sundhedsmæssigt optimalt på grund af potentielle negative sundhedseffekter ved langvarig intens motion (7;8). I nærværende rapport undersøger vi denne hypotese med udgangspunkt i den tilgængelige videnskabelige litteratur. HVOR MEGET MOTIONERER DANSKERNE? Denne rapport omhandler effekterne af store mængder høj-intens udholdenhedstræning for sundheden. Derfor er det væsentligt at afklare, hvor omfattende danskernes motionsaktivitet er generelt, og hvor stor en del af danskerne der kan være berørt af disse effekter. I rapporten defineres den kategori af motionister, som træner store mængder høj-intens udholdenhedsidræt, som supermotionister. Disse karakteriseres ved, at de, som en del af deres livsstil, gennemfører hårde og langvarige træningspas på de fleste af ugens dage (se faktaboks). De helbredsmæssige konsekvenser af supermotionisme udvikler sig ofte over en længere årrække, hvor man opretholder det beskrevne træningsomfang. Karakteristika for supermotionister Betegnelsen supermotionist kræver opfyldelse af alle tre nedenstående træningskarakteristika: a) Bruger mange timer på træning (f.eks. >6 timers løb/uge eller >10 timers cykling/uge) b) Træner hårdt (f.eks. presser sig selv ofte i træningspas til nær udmattelse) c) Træner hver dag eller næsten hver dag. Danskernes motionsvaner har været undersøgt for nylig i spørgeskemaundersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (9). Fra denne undersøgelse, som er baseret på spørgeskemaer udfyldt af et repræsentativt udsnit af danskere, ved vi, at deltagelsen i idræt og motion generelt i Danmark har været stigende over en lang årrække. 64 % af den voksne (16+ år) danske befolkning motionerede regelmæssigt i 2011, mod 50 % i 1998 og kun 15 % i 1964 (se figur 1.1). Det gennemsnitlige tidsforbrug på idræt for den enkelte idrætsaktive person er derimod ikke steget over de seneste år, men ligger stabilt omkring 4 timer pr. uge (9). Yderligere viser rapporten, at den mest populære idrætsform blandt voksne i Danmark er jogging/ motionsløb, som dyrkedes regelmæssigt af 31 % af voksne danskere i Især inden for løb har der været en stærkt stigende deltagelse de senere 23

18 1 Indledning FIGUR 1.1 Udviklingen i andelen af idrætsaktive voksne i Danmark. ( ) (9). 80 VOKSNE DANSKERES IDRÆTSDELTAGELSE (%) ÅR år, fra 15 % i 1998 over 25 % i 2007 til 31 % i I andre udholdenhedsidrætter (cykling, triatlon) er der en mere stabil deltagelsesgrad over de senere år (se Danskernes motionsvaner for nærmere detaljer). Det er imidlertid kun en relativt begrænset andel af befolkningen, som vil kunne betegnes som supermotionister. For at karakterisere denne gruppe nærmere har vi analyseret besvarelser fra undersøgelsen Danskernes motionsvaner (9) fra de personer, der dyrker mere end 10 timers træning pr. uge fordelt på mindst 4 dage, og sammenlignet dem med øvrige motionsaktive personer. Totalt var der knap 5 % af respondenterne i undersøgelsen, som opfyldte disse kriterier (hvilket svarede til godt 7 % af de motionsaktive). Da detaljer vedrørende disse personers motions-intensitet ikke er inkluderet i undersøgelsen, kan det ikke anslås, hvor mange af disse personer som træner hårdt. Vi har heller ikke analyseret, hvilke motionstyper disse personer dyrker. Dermed er det usikkert, hvor stor en del af de 5 % af befolkningen, som opfylder alle karakteristika for supermotionister. Blandt alle personer, som angiver at dyrke motion, havde knap 10 % mænd og knap 5 % kvinder et gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på motion på over 10 timer. Yngre personer (16-29 år), studerende og pensionister var overrepræsenteret blandt personer med højt motions-tidsforbrug. Der var derimod relativt færre motionister, som brugte mere end 10 timer ugentligt på motion blandt de årige og blandt funktionæransatte. Flere i gruppen af motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug (60 %) deltager i konkurrencer end blandt øvrige motionsaktive (33 %). Flere blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug (50 %) angiver som motivationsfaktor, at det er sjovt at udfordre min krop end blandt øvrige motionister (31 %). Derimod er der en nogenlunde lige stor andel, 24

19 1 Indledning som angiver ønske om en pænere/sundere krop eller det at have det godt med sig selv som motivationsfaktor blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug, som der er blandt motionsaktive, der rapporterede mindre end 10 timers ugentlig motion. Blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug er der flere, der opfatter deres helbredstilstand som virkelig god (39 %) end blandt øvrige motionsaktive (19 %). Blandt motionister med mere end 10 ugentlige timers motionsforbrug er der ligeledes flere, der opfatter deres kondition som virkelig god (25 %) end blandt øvrige motionsaktive (8 %). Motionsløbere i Danmark I en rapport fra 2012 er motionsløbere i Danmark blevet grundigt karakteriseret via spørgeskemabesvarelser fra over løbere (10). Rapporten er baseret på en selekteret gruppe, som ikke er fuldt repræsentativ for hele gruppen af danske motionsløbere. Respondenterne i motionsløberundersøgelsen er gennemsnitligt lidt ældre, har en længere gennemført uddannelse bag sig og er i overvejende grad beskæftiget som funktionær/ tjenestemand med en høj årlig personlig indkomst i forhold til den typiske danske motionsløber. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser for udøvere af cykling, svømning eller triatlon. Baseret på data fra motionsløberundersøgelsen kan vi karakterisere løberne med henblik på at undersøge forekomsten af supermotionister i denne gruppe. Som vist i figur 1.2 er der flest løbere, som har en ugentlig løbedistance på under 30 km, mens en mindre andel løber længere. Også blandt deltagerne i motionsløberundersøgelsen er der større andel af mænd end kvinder, som har en stor træningsmængde. Således løb 18 % af de adspurgte kvinder mere end 30 km/uge i gennemsnit, mens det for mændenes vedkommende var 34 %. Der var henholdsvis 2,5 % af de kvindelige løbere og 10,1 % af de mandlige løbere, som løb mere end 50 km /uge i gennemsnit. Der var i undersøgelsen en klar sammenhæng mellem størrelsen af den ugentlige træningsmængde og præstationsniveauet i løb, angivet som løbetid for 5 km, således at dem, som løb flest ugentlige kilometer, typisk havde en hurtigere 5 km-tid. Denne sammenhæng var gældende for begge køn. Der var endvidere en tendens til at løbere vurderede deres helbred mere positivt, jo længere ugentlig distance de løb. Når man kigger på motivationsfaktorer i forhold til løb, så var der en stor andel af løberne, som var motiveret af at få en god kondition og at holde sig sund og rask, men andelen var faldende med stigende ugentlig løbemængde. Dette mønster var gældende for både mænd og kvinder (se figur 1.3). Omvendt var der med stigende ugentlig løbedistance en markant stigende andel, som svarede, at de var motiverede af at udfordre mig selv. Således svarede kun 22 % af løbere med under 20 km ugentlig løbedistance, at de løb for at udfordre mig selv mod 59% af de løbere, som løb mere end 40 km/uge. Konkurrencedeltagelse blandt motionister Blandt et repræsentativt udsnit af danskere var der 29 %, som rapporterede, at de deltager i konkurrenceidræt (9). Andelen, som deltager i konkurrenceidræt, var større blandt mænd (37 %) end kvinder (22 %) og var generelt faldende blandt de ældre. I takt med den generelle stigning i interessen for løb er der også forekommet en stigning i interessen for deltagelse i lange motionsløb (maraton, triatlon, ultraløb), og flere bruger mange træningstimer på at forberede sig til sådanne konkurrencer. 25

20 1 Indledning FIGUR 1.2 Fordeling af gennemsnitlig ugentlig løbetræningsmængde blandt kvinder og mænd, som deltog i motionsløberundersøgelsen (10) (analyser af data fra motionsløberundersøgelsen er udført særligt til denne rapport, se metodeafsnit s ). KVINDER MÆND % AF BESVARELSER KM KM KM KM KM KM 60+ KM GENNEMSNITLIG UGENTLIG LØBEDISTANCE Et godt eksempel på dette er den stigning, der har været i antallet af deltagere i Copenhagen Marathon, hvor deltagerantallet er mere end tidoblet i perioden fra 1980 til 2013 (se figur 1.4). Endvidere viste den nylige rapport om motionsløbere (2), at ca. 39 % af respondenterne havde deltaget i et motionsløb med en distance på mellem 36 og 42,195 km (svarende til maratondistancen eller lige under), dog havde kun ca. 3 % deltaget i løb, som var længere end maratondistancen. Stigningen i interessen for langdistanceløb forekommer ikke kun i Danmark, men er i overensstemmelse med en international tendens. PROBLEMATISERING Det er velkendt, at motion giver en række vigtige sundhedsgevinster i form af reduceret risiko for 26

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere