Neuroteam & Dagtilbud Hillerslev

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Faaborg-Midtfyn Kommune Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhed & Handicap Neuroteam & Dagtilbud Hillerslev Anmeldt tilsyn April

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede og score Overordnet Vurdering i forhold til temaer Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger om Neuroteam og Dagtilbuddet i Hillerslev Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Selvstændighed og relationer Sociale relationer og selvstændighed Hverdagens praksis Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud Medinddragelse og indflydelse Sundhed og trivsel Omgangsform og omgangstone Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Magtanvendelse Forebyggelse af overgreb Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Den daglige drift samarbejde og kommunikation Kvalitetsudvikling Kompetencer Medarbejdernes kompetencer Fysiske rammer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger BDO s definition af den anvendte score Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede overordnede samt tematiske. Derefter følger tilsynets eventuelle bemærkninger, anbefalinger og anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 1 samlede og score 1.1 Overordnet BDO har på vegne af Faaborg Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn ift. Neuroteam og Dagtilbuddet i Hillerslev. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Begge tilbud arbejder meget målrettet og på et fagligt højt niveau med de tilknyttede borgere. Der er fokus på den enkelte borger og dennes progression eller vedligeholdelse. Derudover konstateres det, at medarbejderne har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, som de formår at anvende på god tværfaglig vis. Endeligt skal det fremhæves, at dagtilbuddet har særligt gode fysiske rammer, som understøtter borgerne til trivsel og udvikling. 1.2 Vurdering i forhold til temaer Tema Vurdering Score Målgruppe, metoder og resultater Selvstændighed og relationer Hverdagens praksis Magtanvendelse og forebyggelsen af overgreb Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne sker på baggrund af, at begge tilbud arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, hvor borgernes progression konstant vurderes. Derudover vurderes de faglige tilgange og metoder som relevante ift. målgruppen. Der tages i høj grad hensyn til den enkelte borger, som får tilrettelagt et forløb, som netop svarer til dennes forudsætninger, ønsker og behov. Ydermere anerkender tilsynet, at borgere og medarbejder matches, alt efter hvilke udfordringer den enkelte borger har. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for at arbejde med borgernes selvstændighed og relationer. Tilsynet vurderer dette i kraft af, at der opstilles mål i samarbejde med borgerne ift. sociale kompetencer og selvstændighed, som løbende evalueres og justeres. Ydermere vurderes det, at medarbejderne arbejder fokuseret med, at borgerne opnår en erkendelse af deres hjerneskade, og at de trænes i, igen at kunne deltage i det omkringliggende samfund. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for, at borgerne modtager ydelser i hverdagens praksis, som understøtter dem til øget selvstændighed. Tilbuddet arbejder bl.a. med dette ved, at borgerne behandles respektfuldt og med en anerkendende tilgang. Videre har borgerne indflydelse på deres hverdag og deres valg af mål og aktiviteter. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad redegør for en praksis, som minimerer magtanvendelser og forebygger overgreb. Ydermere vurderer tilsynet, at medarbejderne kender de gældende procedurer herfor, såfremt en situation skulle opstå. Organisation og Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til at der er en

5 ledelse Kompetencer Fysiske rammer ansvarlig og kompetent ledelse, idet lederne besidder de relevante kompetencer for at lede tilbuddene. Derudover er lederen visionær og udviklingsparat. Tilsynet har noteret sig, at leder af tilbuddet ikke har nogen formel leder uddannelse endnu, men det er planlagt, at hun skal gennemføre FMK s interne lederuddannelse. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne, hvilket ses ved at der er et godt, fagligt og konstruktivt internt samarbejde, hvor kulturen er at benytte hinandens kompetencer. Ydermere er der kontinuerlig fokus på videreuddannelse for medarbejderne Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad har fysiske rammer der understøtter borgernes særlige behov og deres trivsel. Alt er handicapvenligt, hvilket gør, at ingen udelukkes fra noget. Derudover vurderer tilsynet, at der er i løbet af dagligdagens praksis er plads til alle borgere, uanset om de deltager i en fælles aktivitet, eller de har behov for at hvile Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer Fysiske rammer Kompetencer Målgruppe, metoder og resultater Selstændighed og relationer Hverdagens praksis Score ift Tema Organisation og ledelse Magtanvendelse 4

6 1.4 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det er planlagt at leder skal gennemføre FMK s interne lederuddannelse. Anbefalinger Tilsynet gav ikke anledning til nogen form for anbefalinger. Anbefaling om påbud Ingen anbefalinger om påbud. 5

7 2 grundlag 2.1 Oplysninger om Neuroteam og Dagtilbuddet i Hillerslev Adresse Kirkegyden 1 B, 5750 Ringe Leder Pia Mathiesen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 (Neuroteam) & SEL 104 (Dagtilbuddet) Antal pladser Neuroteam: 37 borgere Dagtilbuddet: 32 borgere Takst pr. døgn Ifølge leders oplysninger er prisen pr. dag: Neuroteam: kr. 471 pr. ATA-time Dagtilbuddet: kr. 481 (dagcenter) og kr. 829 (daghjem) Målgruppebeskrivelse Borgere med senhjerneskader fra 18 år og til den enkelte borger ikke længere profiterer af tilbuddet. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Neuroteam: 5 deltidsansatte; heraf 2 pædagoger, 1 social- og sundhedsassistent, 1 socialrådgiver og 1 ergoterapeut. Dagtilbuddet: 4 fuldtidsansatte; heraf 1 social- og sundhedsassistent, 1 sygeplejeske og 2 pædagoger+ 2 som er i flexjob. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Borgere: Leder Pia Mathiasen, uddannet pædagog og social- og sundhedsassistent, PD i psykologi, ansat som afdelingsleder siden november 2013 for støttecentre i Faaborg, Ringe og Hillerslev og for dagtilbuddet for personer med hjerneskader i Hillerslev. Medarbejder tilknyttet Neuroteam, uddannet socialpædagog, ansat i ca. 7 år. Medarbejder tilknyttet Dagtilbuddet, uddannet sygeplejeske samt PD-moduler i neuropædagogik og kognition, ansat i 4 år. Borger, tilknyttet siden 2011, deltager i aktiviteter tirsdag og torsdag, bor i eget 6

8 hus sammen med sin ægtefælle. Borger, tilknyttet siden 2011, deltager i aktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag, bor i egen lejlighed. BDO blev vist rundt på stedet af: Medarbejdere Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Dorthe Vinggård Jespersen (Konsulent, stud.cand.pæd., og lærer) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Der har ikke tidligere været tilsyn på stedet. Adspurgt til om der har været nogen form for formelle klager, oplyses det af leder, at dette har der ikke været. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere bemærkninger. 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser leder, at brandtilsynet kommer en gang årligt. Videre har lederen ønsket en evakueringsøvelse, hvor medarbejdere, borgere og beredskabschefen deltager. Tilsynet noterer sig dette, og har ikke yderligere bemærkninger. 2.4 Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Lederen oplyser, at målgruppen er borgere, som har erhvervet sig en hjerneskade. Det kan være borgere, der har behov for vedligeholdelse af kompetencer, opøve kompenserende eller udvikle understøttende kompetencer. Derudover kan der være borgere, som ligger i gråzonen af denne beskrivelse, fx havde tilbuddet en borger som blev visiteret på baggrund af et muligt tryk på hjernen, hvor det senere viste sig, at der nok nærmere var tale om en form for alkohol demens. Som oftest er det helt almindelige mennesker, som har været ude for en ulykke, og derved erhvervet sig en hjerneskade. Borgerene tilknyttes stedet, efter et langt og ofte opslidende forløb. De har været gennem forskellige kriseforløb, hvilket skal bearbejdes samtidig med evt. genoptræning, 7

9 vedligeholdelse ect. Målgruppen består dertil fortrinsvis af ældre end yngre borgere. Medarbejderen fra Neuroteam beskriver målgruppen som: Familiemennesker, enlige eller en alkoholiker som har erhvervet sig en hjerneskade. Dette kan skyldes en blodprop, et trafikuheld eller en organisk skade. Aldersgruppen på nuværende tidspunkt spænder fra 20 til 60 år. Nogle borgere bor i eget hjem, hvor de har behov for guidning og vejledning, for at bibeholde evnerne til at fungere der. Her kan en bestilling lyde på; struktur på hverdagen, hjælp til administration af økonomi, støtte til aktiviteter eller hvor støtten skal ydes som en motiverende faktor. Udfordringerne for målgruppen er differencerede og er afhængige af den enkelte borger. Hvis en hjerneskade er organisk, bliver borgerens liv ofte kortvarigt kaotisk og her kan støtten fx lyde på, at hjælpe familien i gang igen. Medarbejderen fra Dagtilbuddet beskriver målgruppen som nogenlunde tilsvarende ovenstående. Aldersgruppen på nuværende tidspunkt spænder fra 26 til 71 år. Det er tilsynets, at begge tilbud arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, hvor det at have en erhvervet hjerneskade er fællesnævneren Faglige tilgange og metoder. Lederen oplyser, at der arbejdes ud fra en neuropædagogisk vidensplatform, og der heri ligger, at der inddrages flere pædagogiske redskaber i forhold til den enkelte borger mhp. genoptræning, kompenserende strategrier og/eller vedligeholdelse af ressourcer og færdigheder samt mindfulness. Lige netop mindfulness er valgt, da lederen finder, at der her er god evidens bag. I tilgangen er der mange pædagogiske værktøjer, såsom struktur, relationspædagogik og visualisering. Dette giver rigtig god mening. Alle medarbejdere har kendskab til hjernens opbygning, hvorfor de også kan vurdere, hvilke kompenserende muligheder der er anvendelige jf. skadens art og placering i hjernen. I FMK har et senhjerneskade-projekt modtaget økonomisk støtte fra staten gennem et stykke tid, hvorfor der har været råd til en del kurser og videreuddannelser. To medarbejdere er uddannet i kognitiv terapi, en i tværfaglig neuropædagogik, fem medarbejdere har PD-moduler i neuropædagogik og psykologi, to har fået en voksenunderviseruddannelse og en medarbejder har fået et mindfulness kursus. Medarbejderen fra Neuroteam udtaler, at alle medarbejdere har forskellige grunduddannelser, men alle arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor viden om hjernens opbygning er grundlæggende. Der tages altid udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, og herudfra tilrettelægges et individuelt program. Bestillingen fra sagsbehandlerne er et udgangspunkt, hvortil der knyttes samtaler med borgeren og der eksemplificeres med at såfremt en borger beskrives med en frontallap-skade, igangsættes der som udgangspunkt strukturerede ugeskemaer. Et konkret eksempel er, en borger som vurderes til at have seks timer i døgnet, som vedkommende kan energiforvalte. Borgeren havde svært ved at komme i gang med praktiske opgaver i egen bolig. Medarbejderne hjalp derfor borgeren med at lave en liste over nærende og drænende aktiviteter, som blev indskrevet i et ugeskema. Dette hjalp den pågældende borger med, at få ordnet nødvendige praktiske opgaver i sin dagligdag. 8

10 Medarbejderen fra Dagtilbuddet beskriver, at også her arbejdes der ud fra en neuropædagogisk tilgang. Det beskrives ikke som én metode, men nærmere som et bærende fundament blandt medarbejderne. Videre giver medarbejderen udtryk for, at det er en stor del af deres arbejde, at kende hjernens opbygning og hvad hvilke skader kan forsage. De neuropsykologiske rapporter som udarbejdes på hver enkelt borger nærlæses grundigt, hvorefter der matches med andre borgere og med de enkelte tilbud. Udgangspunktet er; hvad kan vi gøre, for at borgernes hverdag bliver bedst mulig? Tiltag afprøves i tre måneder, hvorefter de justeres. Videre vurderes borgernes problematikker sat op imod medarbejdernes faglige profil, så det bedste match også der, kan finde sted. I Dagtilbuddet er der fokus på aktivitet og samvær. Kommunikation og holdaktiviteter er en stor del af hverdagen. Der spilles ofte spil, hvor der undervejs trænes kompetencer. Det er vigtigt i dialogen, at give plads til alle. For nogen borgere, kan det være svært at finde de rette ord, hvorfor medarbejderne kan byde ind med et forbogstav, som kan fremkalde ordet i borgerens hukommelse. Der tages individuelle hensyn til alle borgere. Eksempelvis er en borger tilknyttet to dage ugentligt, men har svært ved at passe ind i de tilbud der udbydes. Derfor er der arrangeret særtransport, så borgeren kan deltage i dele af tilbuddet, hvorefter vedkommende kan transporteres hjem igen. En anden borger bliver meget sur, hvis han korrigeres. Denne borger kommer også på specielle tidspunkter, og deltager minimalt i sociale konstellationer. Måden hvorpå medarbejderen har opnået en relation til vedkommende er, at borger og medarbejder har siddet ved siden af hinanden ved hver sin computer, hvor så dialogen langsomt har udviklet sig. Tilsynet vurderer, at de faglige tilgange og metoder er relevante ift. målgruppen. Videre vurderer tilsynet, at der i høj grad tages hensyn til den enkelte borger, som får tilrettelagt et forløb, som netop svarer til borgerens forudsætninger, ønsker og behov. Ydermere anerkender tilsynet, at borgere og medarbejdere matches, alt efter hvilke udfordringer den enkelte borger har Dokumentation og resultater. Lederen fortæller, at der er ugentlig kontakt med de sagsbehandlere, som er tilknyttet 85 tilbuddet, da borgerne skrives op eller ned i støtte, alt afhængige af hvordan progressionen skrider frem. Når en borger visiteres til tilbuddet, så igangsættes der et samarbejde mellem sagsbehandler og hjemmevejlederen, blandt andet indgås der dialog omkring borgerens hjerneskade og hvilket tilbud borgeren kan profitere af. Efter tre måneder er der opfølgningsmøde, og derefter igen hver sjette måned. Der er konstant fokus på, om tilbuddet er det rette for den enkelte borger. Leder inddrages ved behov. Ift. Dagtilbuddet, sender sagsbehandleren en bestilling til medarbejderne og lederen, hvorefter borgeren drøftes på et personalemøde. Derefter arrangeres et besøg, hvor borgeren og sagsbehandleren ser tilbuddet. Efter ca. 14. dage begynder borgeren i tilbuddet. Bestillingen fra sagsbehandlerne omhandler ofte meget brede mål, som medarbejderne opdeler i mindre delmål. Et mål kan eksempelvis være, at borgeren skal være blandt ligesindede. Der foretages opfølgningsmøde mellem 8 12 uger efter opstart. Forud for dette har medarbejderne i samarbejde med borgeren udarbejdet en handleplan. Handleplaner justeres hvert halve år. 9

11 Lederen deltager i udarbejdelsen såfremt der er særlige udfordringer, og hun er altid cc på mails ud af huset. Medarbejderne bekræfter ovenstående. Medarbejderen fra Neuroteam supplerer, at der dokumenteres i EKJ efter hvert besøg hos en borger. Der er en stor gennemstrømning af borgere, hvorfor alle medarbejdere har adgang til at læse alle dagbogsnotater. Hver 14. dag foretager medarbejderne borgersparring. Derudover er der daglig sparring med kollegaer. Hver enkelt borger er i gennemsnit drøftet hver anden måned. Dagtilbuddet dokumenterer også i EKJ, men handleplanerne udarbejdes i Bostedsystemet. Der er ikke daglig dokumentation, men der evalueres løbende på temaer såsom; IT, træning, psykisk/fysisk og sociale tilstande. Dog dokumenteres der altid, hvis der sker noget andet end det forventede eller hvis en borger er i ekstra progression. Hver borger er tilknyttet en kontaktperson, som også har ansvar for handleplaner, evalueringer og justeringer. I lighed med Neuroteam, har Dagtilbuddet også borgersparring hver 14. dag. Tilsynet får fremvist to pædagogiske planer, og heraf fremgår det, at der er en dækkende beskrivelse af borgernes data. Sproget er respektfuldt og faktuelt. Der er opsat langsigtede og begrundede mål. Der er dato for opstart og evaluering, ligesom der er oplyst succeskriterier, måleenheder og metoder. Tilsynet vurderer, at der arbejdes målrettet og fokuseret med hver enkelt borgers individuelle mål. Der evalueres og justeres fortløbende, og dette sker i samarbejde med borgeren og dennes sagsbehandler. Tilsynet har konstateret, at der ikke er opsat delmål i handleplanerne, hvorfor tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer om dette kunne være hensigtsmæssigt at bryde de langsigtede mål op i delmål. 2.5 Selvstændighed og relationer Sociale relationer og selvstændighed Lederen oplyser, i forhold til 85 er der altid opsat klare mål, som omhandler selvstændighed og relationer. Det kan eksempelvis være, at borgeren skal have hjælp til at oprette og anvende netbank. I forhold til 104 er de opsatte mål ofte mere bløde. Eksempelvis kan det være samvær med ligesindede. Dagene i Dagtilbuddet er opdelt i moduler, men der er indlagt fælles kaffepauser. Dette netop for at understøtte og opbygge sociale relationer. Medarbejderen fra Neuroteam bekræfter, borgerne altid har opsat mål omkring selvstændighed og sociale relationer. Medarbejderen fra Dagtilbuddet bekræfter ligeledes, at der kan være opsat mål for borgerne ift. dette, men at der altid arbejdes med det, uanset de opsatte mål jf. tilbuddets karakter. Derudover beskriver medarbejderne, at det omkringliggende samfund inddrages. En gang om ugen er der arrangeret en tur, der blandt andet har til formål, at træne borgerne i, at benytte bibliotek, bowlingcenter, fitness 10

12 ect. Nogle borgere føler skam ved at vise sig blandt borgere uden hjerneskader, hvorfor en erkendelse og accept af ens handicap kan være nødvendig. Ydermere oplyser medarbejderne, at der i begge grupper er meget fokus på, at tilbuddet skal give mening for den enkelte borger. Hver borger behandles individuelt, og medarbejderen sørger for, at matche de borgere, som de vurderer, kan have glæde af hinanden. Videre er der tænkt i kognitive niveauer når der dannes hold. Borgerne deltager i en for-samtale inden de tilknyttes en gruppe. Dette både for at lytte til borgernes ønsker og behov, og for medarbejderne kan vurdere, hvilke hold der kan matche den enkelte bedst. Dette kan ændres undervejs, hvis det findes nødvendigt. En debat har været taget i personalegruppen, hvorvidt borgerne skulle opdeles efter alder, men man har konkluderet, at kognition er et vigtigere parameter. Det er tilsynets, at der opstilles mål i samarbejde med borgerne ift. sociale kompetencer og selvstændighed. Derudover vurderer tilsynet, at der løbende evalueres og justeres på disse mål. Ydermere vurderes det, at medarbejderne arbejder fokuseret med, at borgerne opnår en erkendelse af deres hjerneskade, ligesom der er fokus på at opøve tryghed i aktiv deltagelse i det omkringliggende samfund. 2.6 Hverdagens praksis Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud Lederen understreger, at der implicit i dagtilbuddet er fokus på aktivering og samvær, hvorfor der er opstillet mål ift. dette. Derudover har borgerne som er tilkendt 85 også opsat beskæftigelsesmål, de kan eksempelvis indgå i et ressourceforløb. Alle borgere inddrages i målsætninger, da ejerskab er den altafgørende faktor for, at målet kan opnås. Tilsynet vurderer, at der opsættes mål i forhold til beskæftigelse, aktivitet og samvær, ud fra individuelle behov og ønsker Medinddragelse og indflydelse Medarbejderne giver samstemmigt udtryk for, at borgerne i høj grad er inddraget og har indflydelse. Dette både i forhold til opsætning af mål og hverdagens aktiviteter. Medarbejderen fra Neuroteam understreger, at når man som medarbejder kommer i borgernes private hjem, indordner man sig efter husets regler. Selvfølgelig kommer man som medarbejder med en bestilling og en faglighed, men det foregår på borgernes vilkår. Indimellem oplever medarbejderne, at skulle acceptere og respektere en levevis, som er meget forskellig fra deres egen. Dette er en del af jobbet. Medarbejderen fra Dagtilbuddet beskriver, at når der udarbejdes nye moduler, lyttes der til borgernes ønsker. Det er dog også medarbejdernes opgave, at råde og vejlede borgerne i den retning, som deres faglighed fortæller dem, er godt for borgerne. Hvis ikke motivationen er tilstede for borgerne, er det ikke muligt at opnå gode resultater. Begge borgere anser medarbejderne som søde og rare. De giver derudover 11

13 udtryk for, at der er høj grad af medbestemmelse. Der er dog daglige programmer, som skal følges, men man har som borger på forhånd valgt sit program. En borger udtrykker bekymring for, når der kommer vikarer udefra, da han finder, at disse har svært ved at forstå ham. Tilsynet vurderer, at borgerne behandles respektfuldt og med en anerkendende tilgang. Yderligere vurderes det, at borgerne har indflydelse på deres hverdag og deres valg af mål og aktiviteter. Tilsynet vurderer, at en borger har bekymring for vikarer udefra, da de kan have svært ved at forstå vedkommende. Tilsynet anbefaler derfor, at de som tilbud overvejer om der kunne udarbejdes en form for kommunikationsmateriale der kunne imødegå denne bekymring Sundhed og trivsel Medarbejderen fra Neuroteam udtaler, at sundhed og trivsel fylder en del. Eksempelvis vejledes borgerne ofte i en sund retning, når der skal købes ind. Dette gøres i respekt for borgernes eget valg. Hvis en borger ønsker at lære at lave mad, finder medarbejder og borger i fællesskab opskrifter, som medarbejderen efterfølgende kan kommunikationstilpasse fx ved udarbejdelse af visuelt understøttende materiale. Ligeledes opfordres der til, at borgerne dyrker motion. Det kan være gåture, svømmehal eller fitnesscentre. De borgere som inden deres hjerneskade var fysisk aktive, er oftere mere motiveret for at komme i gang igen end de borgere, der ikke tidligere i deres liv har dyrket nogen former for motion. Medarbejderen fra Dagtilbuddet beskriver, at der hver dag er tilbud om motion. I skemaet er medtænkt, at det er hensigtsmæssigt at have været fysisk aktiv lige inden eksempelvis IT undervisning. Der kan ikke købes sodavand i Dagtilbuddet. Der er frugt og gulerødder til kaffen, og der serveres vand til måltiderne. Den ene borger fortæller, at han er meget fysisk aktiv, og derudover går han op i, at lave sund og nærende mad. Han dyrkede også motion før han fik sin hjerneskade. Den anden borger beklager, at han sidder i en kørestol. Selvom han tænker meget over hvad han spiser, er det svært at undgå at blive overvægtig. Inden han fik sin hjerneskade, dyrkede denne borger motion. Begge borgere udtaler, at de er meget glade for tilbuddet, som har givet dem indhold i deres liv. Det er tilsynets, at der i begge tilbud ydes hjælp og støtte til, at leve sundt. Videre vurderer tilsynet, at borgerne trives og profitere af tilbuddene, og er fuldt bevidste om, hvad der anses for et sundt liv Omgangsform og omgangstone Begge medarbejdere beskriver en arbejdsplads med humor og godt humør. Dette gælder både medarbejderne imellem, borgerne imellem og medarbejdere og borgerne imellem. Der er dertil kultur for, at man altid siger godmorgen og farvel til alle. Til tider kan der opstå misforståelser borgerne imellem. Borgere som har erhvervet en frontallap skade kan komme til at sige noget uheldigt. Sker dette, 12

14 lægger medarbejderne en hånd på vedkommendes skulder, og efterfølgende drøfter hændelsen med borgeren i enerum. Går det meget højt for sig, kan medarbejderne sige her taler vi ordenligt hvorefter de involverede borgerne forstår hentydningen. Mange af borgerne er selv opmærksomme på, at de kan sige uhensigtsmæssige ting, hvilket de ønsker at undgå. Medarbejderen fra Neuroteam beskriver, at der eksempelvis inden et bankbesøg, kan aftales regler for kommunikation, eller borgeren kan bede medarbejderen om at føre ordet. En udfordring, som medarbejderne fra Neuroteam kan opleve er, at der kan være borgere med en seksuelt grænseoverskridende adfærd. Sker dette, så er aftalen, at dette stoppes med det samme. Begge borgere udtaler, at der tales pænt og ordenligt til hinanden. Der er et forholdsvis frit sprog, hvor der er plads til sjov og ballade, men det går aldrig over gevind. Det er tilsynets, at der er en pæn omgangsform i begge tilbud, der er blandt andet en kultur for at sige både godmorgen og farvel i dagtilbuddet. Medarbejderne i Neuroteam udfordres indimellem, men tilsynet vurderer, at der findes procedurer herfor, som imødegår denne udfordring. 2.7 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Magtanvendelse Lederen oplyser, at der ikke foretages magtanvendelse. Medarbejderne er bevidste om, hvad de skal gøre, hvis en situation opstår. Proceduregennemgang er indlagt i et årshjul i lighed med beredskabsplaner mm. Hver tredje måned drøftes APV, hvilket også vendes til supervision og P- møder. Medarbejderne er opmærksomme på, at de er i ulige forhold med borgerne, hvorfor også etik og moral er vigtige parameter i hverdagen. Begge medarbejdere bekræfter ovenstående. Derudover suppleres med, at skulle der forekomme verbale konfrontationer, drøftes dette altid efterfølgende både med de pågældende borgere og medarbejderne imellem. Det er tilsynets, at den pædagogiske indsats gør, at magtanvendelser minimeres og såfremt en situation skulle opstå har medarbejderne kendskab til de gældende procedurer herfor. Ydermere har tilsynet noteret sig, at verbale konfrontationer altid efterfølgende drøftes med den/de involverede borgere og medarbejdere Forebyggelse af overgreb At der ikke foretages magtanvendelser begrunder lederen i medarbejdernes faglighed. Den anerkendende tilgang og den humoristiske indgangsvinkel gør meget. Derudover beskriver lederen, at den rolige stemning gør, at der aldrig skal sættes hårdt mod hårdt, alt er frivilligt, hvorfor der ikke er noget, borgerne SKAL. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske indsats forebygger trusler og overgreb. 13

15 2.8 Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Leder er oprindelig uddannet pædagog og social- og sundhedsassistent, ligesom hun har en PD i psykologi. Leder har aktuelt ingen formel lederuddannelse, men det er planlagt, at leder skal gennemføre FMK s ledelsesuddannelse. Lederen er afdelingsleder for flere afdelinger, hvorfor hun ofte er leder på afstand. Der er ikke fastsat tidspunkter for, hvornår hun er tilstede hvor, men alle medarbejder har mulighed for at kontakte hende, enten via telefon eller via mail. Lederen får sparring af organisationens aftaleholder, og derudover indgår der sparring med de øvrige ledere i Job og Aktiv på hvert andet ledermøde disse foregår hver 14. dag. Begge medarbejdere anser deres leder for at være faglig velfunderet og organisatorisk dygtig. De tilkendegiver, at de har en travl leder, som skal være på flere matrikler, men at det altid er muligt at komme i kontakt, hvis en episode gør det nødvendigt. Medarbejderne er i det daglige selvkørende, men nyder når de får sparring fra lederen. Neuroteam modtager ekstern supervision, hvilket Dagtilbuddet også har et ønske om. Det er tilsynets, at lederne besidder de relevante kompetencer for at lede tilbuddene. Tilsynet har noteret sig, at Neuroteam modtager fast ekstern supervision og at dagtilbuddet har et ønske herom Den daglige drift samarbejde og kommunikation Leder beskriver Neuroteam som meget stabilt uden sygefravær af betydning. Der er en fast vikar tilknyttet, da to medarbejdere har været på længerevarende kursus. Derudover søges der på nuværende tidspunkt en sommerferievikar. I Dagtilbuddet har der været en længerevarende sygemelding pga fysisk sygdom. Ydermere har en af medarbejderne i en flex-stilling haft en del sygefravær. Der er nu taget særlige hensyn og foretaget ændringer, så denne igen kan genoptage jobbet. Her har også været tilknyttet en fast vikar. Det er leders opfattelse, at der er et godt internt samarbejde, både i og på tværs af grupperne. Neuroteam afholder p-møder en gang om ugen, og lederen opfordrer medarbejderne til at spise samlet frokost mandag og onsdag. Dagtilbuddet afholder ligeledes p-møder en gang om ugen. Lederen ønsker at være tilstede hver anden gang. Der informeres over mail, så alle får informationerne samtidig. Medarbejderen fra Neuroteam opfatter det interne samarbejde som velfungerende og godt. Der er en udfordring i, at få set sine kollegaer i hverdagen, da man arbejder meget alene. Tiltaget om fælles frokost hilses velkommen. Derudover giver medarbejderen udtryk for, at man er god til at benytte sig af hinandens forskellige kompetencer i teamet. Medarbejderen fra Dagtilbuddet udtaler, at det har været en stor udfordring at have flere forskellige ledere og sygemeldte medarbejdere. Det at have tilknyttet vikarer, er en belastning for det faste personale, selvom at vikarene gør det godt. 14

16 Dog giver medarbejderen også udtryk for, at den nuværende leder er dygtig, og at der udvises tillid og opbakning til dem som medarbejdere. Det er tilsynets, at der er et godt, fagligt og konstruktivt internt samarbejde, hvor kulturen er at benytte hinandens kompetencer. Det er yderligere tilsynets, at Dagtilbuddet har været præget af omskiftelighed, både blandt leder og medarbejdere, hvilket har givet nogle udfordringer for medarbejderne såvel som for borgerne. Dette er der dog taget hånd om fra lederens side Kvalitetsudvikling Lederen oplyser, at begge afdelinger skal være en del af Job og Aktivs initiativ med KRAP-uddannelse til det pædagogiske personale. Videre ønsker lederen at fokusere på arbejdsmiljøet, effektivisering af samarbejde med forskellige eksterne instanser og en gennemgang af alle procedurebeskrivelser. Arbejdet forventes færdiggjort i Begge medarbejdere giver udtryk for, at tiltaget med en fælles KRAPuddannelse er hensigtsmæssig. Det anses for gavnligt, at hele organisationen får fælles referenceramme. Tilsynet vurderer, at der arbejdes visionært med den fortløbende kvalitetsudvikling, hvor der til stadighed er fokus på udvikling og effektivisering. 2.9 Kompetencer Medarbejdernes kompetencer Lederen oplyser, at der afholdes årlige MUS, hvor bl.a. medarbejdernes kompetencer drøftes. Det er lederens opfattelse, at medarbejderne er meget kompetente og faglig opdaterede. Medarbejderne bliver løbende opdaterede gennem kurser, temadage og sparring. Der er afsat omkring 5000 kr. pr. medarbejder/år til videreuddannelse. De kommende år vil KRAP-uddannelsen optage størstedelen af disse midler, men gennem den uddannelse, erhverver medarbejderne sig også flere forskellige tilgange, værktøjer og metoder, der understøtter deres grund viden indenfor kognitiv terapi og neuropædagogik. Medarbejderne giver udtryk for, at de dagligt støder på faglige udfordringer, men at de er gode til at benytte sig af kollegaernes forskellige viden qua forskellige uddannelser. Det kunne være gavnligt, at få skabt et fagligt samarbejde med psykiatrien, da udfordringerne ofte er indenfor det felt. Der er etableret et samarbejde med misbrugsbehandlingen i FMK, hvilket er meget relevant. Medarbejderen fra Dagtilbuddet ytre ønske om, at den kommende kollega har en uddannelse inden for ergo- eller fysioterapi. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de relevante kompetencer for at varetage målgruppen bedst muligt. Det er videre tilsynets, at der er fokus på opdatering og videreuddannelse i begge afdelinger. Derudover vurderes det, at medarbejderne benytter sig af hinandens viden inden for forskellige områder, hvilket samlet set øger fagligheden. 15

17 2.10 Fysiske rammer Dagtilbuddet i Hillerslev deler lokaler med VSU, Neuroteam og Lunden. Oprindelig var det en folkeskole. Det meste er ombygget, så det er handicapvenligt, lyst og rummeligt. Foruden kontorfaciliteter er der et stort fællesrum med spiseborde og sofaarrangement, køkken, vaskerum, hvor også borgene har mulighed for at vaske privat, afslapningsrum med massagestole, træningscenter, samtalerum og undervisningslokaler. Ydermere er der tre lejligheder med køkken, bad, soveværelse og stue. Der er indrettet hyggelige gårdhavemiljøer, som også er tilgængelige for kørestolsbrugere. På væggene i fællesrummet hænger et stort visuelt ugeskema, som viser dagens aktiviteter, og hvilke borgere der er tilmeldt. Derudover findes en gymnastiksal, som benyttes af alle stedets brugere. Det er tilsynets, at de fysiske rammer understøtter borgernes særlige behov og deres trivsel. Alt er handicapvenligt, hvilket gør, at ingen udelukkes fra noget. Derudover vurderer tilsynet, at der er plads til alle borgere, uanset om de deltager i en fælles aktivitet, eller de har behov for at hvile. 16

18 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 17

19 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med borgere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling ti l, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale kommunen at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 3.1 BDO s definition af den anvendte score BDO har aftalt med Faaborg-Midtfyn, at tilsynene konceptuelt læner sig op af socialtilsynene, hvorfor der er anvendt samme score og tematik. Hvert tema indeholder en række indikatorer, som alle bliver bedømt ud fra den nedenfor listede score. 5) I meget høj grad opfyldt 4) I høj grad opfyldt 3) I middel grad opfyldt 2) I lav grad opfyldt 1) I meget lav grad opfyldt 19

21 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Director og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20