Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune. Bofællesskabet Solkrogen. Uanmeldt tilsyn August 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vesthimmerland Kommune Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune Bofællesskabet Solkrogen Uanmeldt tilsyn August

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Vesthimmerland Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bofællesskabet Solkrogen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Solkrogen er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Medarbejderne redegør relevant for Solkrogens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang og kommunikation samt relationsarbejde. Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle ønsker og behov, og ud fra borgernes kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats med henblik på at opnå mest mulig selvstændighed og livskvalitet. Det er tilsynets, at der hver dag arbejdes efter en vis grad af struktur, som f.eks. kommer til udtryk gennem daglige gøremål i huset. Dette sikrer, at de aftalte opgaver overholdes i hverdagen. Medarbejderne på Solkrogen er i færd med at implementere neuropædagogik i det pædagogiske arbejde med anvendelse af tankeskemaer som en pædagogiks metode. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Tilsynet vurderer, at mål/delmål tydeliggøres i det daglige arbejde ved at poppe op på Bosted systemet. Endelig vurderer tilsynet, at den pædagogiske handleplan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Når det gælder hverdagen, vurderer tilsynet, at borgerne har en aktiv hverdag, hvor de fleste af borgerne er i dagbeskæftigelse, der er tilpasset den enkelte borgers interesse og behov. Tilsynet konstaterer, at borgerne er meget glade for deres hverdag både med hensyn til dagbeskæftigelse samt fritidsaktiviteter. I forhold til indflydelse vurderer tilsynet, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøde, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Derudover er det tilsynets, at borgerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangsform og sprogbrug mellem borgerne og medarbejderne imellem. Der forefindes en rummelighed og omsorgsfuldhed mellem borgerne, som blandt andet kommer til udtryk gennem en anerkendende tilgang og kommunikation. Det er tilsynets, at borgerne på Solkrogen er trygge og trives. Medarbejdernes erfaring, borgernes omsorg og støtte overfor hinanden, når der er behov for dette, og muligheden for at kontakte hjemmeplejen er vigtige faktorer for at skabe trygheden for borgerne. Det er tilsynets at der forefindes et godt internt samarbejde med en åben og anerkendende dialog mellem medarbejderne. Medarbejdergruppen betegnes som værende faglige og komplimentære, hvor man anvender hinandens erfaring og faglighed til borgerens bedste. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne drøfter 3

5 gråzonetilfælde løbende på medarbejdermøder for derved at drage fælles læring og refleksion. Medarbejderne er ligeledes bekendte med retningslinjer og procedurer for medicinhåndtering. Det er tilsynets, at der ikke har været foretaget brand- og evakueringsøvelser, hvorfor tilsynet anbefaler, at der disse foretages med deltagelse af borgere samt medarbejdere på Solkrogen. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og tilsynet konstaterer, at borgerne og medarbejderne er meget tilfredse med stedets indretning og beliggenhed. 4

6 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der bliver foretaget brandøvelse samt evakueringsplan med deltagelse af borgerne samt medarbejderne på Solkrogen. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Solkrogen 3, 9600 Aars Leder Jytte Birk Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt bofællesskab Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 Antal pladser og belægningsgrad Bofællesskabet har 11 døgntilbudspladser og 100 % belægning Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 454,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere i alderen år med psykisk funktionsnedsættelserne angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelse Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 3 ansatte, hvoraf alle udfører specialpædagogisk arbejde eller omsorg for handicappede. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg d. 1. august 2013, kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Leder var ikke tilstede under tilsynets besøg. 5

7 Beboere: En social- og sundhedshjælper, ansat på stedet i 7 år. Borger, boet på stedet i 20 år. Borger, boet på stedet i 1 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Medarbejder Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (Tilsynskonsulent, stud. cand. scient. pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste uanmeldte tilsyn d (foretaget af BDO) blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at Solkrogen internt drøfter den pædagogiske referenceramme og metoder med henblik på at få afklaret og beskrevet dette, herunder drøfter om og hvordan neuropædagogik kan indgå i pædagogikken. Medarbejderen oplyser, at der har været afholdt temadag i neuropædagogik, hvor Keld Fredens har undervist. Gruppen af medarbejdere er således i gang med at implementere neuropædagogik i pædagogikken. Der er indledt en proces omkring det. 2. Tilsynet anbefaler, at der indføres en struktur for, at handleplanerne fremadrettet løbende gennemgås på medarbejdermøder, således at der sker en fælles faglig sparring og læring omkring indsats, effekt og evt. justering af mål og delmål. Medarbejderen oplyser, at der på hvert medarbejdermøde gennemgås to til tre borgere med fokus på at evaluere og/eller justere mål og delmål. 3. Tilsynet anbefaler, at en overflyttet medarbejder sikres den fornødne information og introduktion til arbejdet, ligesom det anbefales, at det fremover overvejes, hvilke faglige kompetencer medarbejderne på Solkrogen skal besidde for at kunne arbejde der. Endelig anbefales det, at der udarbejdes et introduktionsprogram, således at det sikres, at nye medarbejdere har den fornødne viden om beboerne og de opsatte mål og delmål for arbejdet med beboerne. Medarbejderen oplyser, at vikaren ikke længere er ansat på stedet, samt at ved oplæring af nye medarbejdere eller vikarer bliver borgerne gennemgået i et introduktionsprogram på stedet. 6

8 4. Tilsynet anbefaler, at mapper med personfølsomme oplysninger opbevares i aflåste skabe. Medarbejderen fremviser et aflåst skab for tilsynet, hvor mapper med personfølsomme oplysninger opbevares. 5. Tilsynet anbefaler, at medarbejder bliver bekendt med magtanvendelsescirkulæret og procedure for indberetning samt grå zone tilfælde. Tilsynet anbefaler desuden, at Solkrogen udarbejder en skriftelig procedure for indberetning af magtanvendelser, og at der i den forbindelse også indgår en procedure for intern opfølgning. Sidstnævnte omhandler, hvordan Solkrogen sikrer den interne refleksion på magtanvendelser og gråzone tilfælde, var der noget man kunne have gjort anerledes eller fremadrettet kan gøre anerledes etc. Medarbejderen oplyser, at de er bekendte med magtanvendelsescirkulæret samt proceduren for indberetning, men at der ikke forefindes egentlige magtanvendelser på stedet. Når de oplever at være i gråzonetilfælde drøftes disse på medarbejdermøder for at drage fælles læring blandt medarbejderne. Medarbejder fortæller, at der i Vesthimmerland Kommune er sket en omorganisering, således at Solkrogen er kommet under samme paraply som socialpsykiatrien. Der er 11 lejligheder i Solkrogen, hvor der bor 12 borgere, idet der er indflyttet et ægtepar. Når det gælder medarbejdere er der ansat tre, der har været en del job rotation det sidste år, således at en medarbejder har været andetsteds i organisationen det sidste år, men vender tilbage til Solkrogen i nær fremtid, således at det igen bliver de tidligere tre medarbejdere, som skal arbejde sammen Adspurgt, om der har været nogen form for formelle klager oplyses det, at det har der ikke. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne. Derudover har tilsynet noteret sig øvrige oplysninger. 3.2 Fysiske rammer Bofællesskabet har 11 pladser og består af fem et-planshuse og seks toplanshuse. Der kommer en fælles lejlighed med køkken-alrum samt personalefaciliteter. Boligerne består af stue, soveværelse, køkken og badeværelse. Boligerne er på m 2. Adspurgt medarbejder, oplyses det, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen, idet der er frie udenomsarealer og stedets beliggenhed gør, at der er stille og roligt, hvilket målgruppen profiterer af. Borgerne oplever, at de fysiske rammer er meget tilfredsstillende. En borger viser sin bolig frem for tilsynet, som kan konstatere, at lejligheden er meget personligt indrettet. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen, og tilsynet konstaterer, at borgerne og medarbejderne er meget tilfredse med stedets indretning og beliggenhed. 7

9 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Ved sidste tilsyn beskrev medarbejderne den pædagogiske referenceramme som følgende: Fundamentet for det pædagogiske arbejde er forankret i et fælles værdigrundlag, som desuden udspringer af Vesthimmerlands Kommunes værdigrundlag. Overordnet omhandler dette værdierne: Engagement, Rummelighed, Respekt og Faglighed. Omkring pædagogik og metoder redegøres der for, at der er fokus på hjælp til selvhjælp som afsæt for støtten til den enkelte beboer. I relation til dette, er det medarbejdernes opgave at motivere beboerne til f.eks. at vaske op, fremfor selv at gøre det. En af medarbejderne fortæller, at de følger beboerens ønsker og drømme, tror på dem og støtter beboeren i disse, selvom medarbejderne enkelte gange er skeptiske. Et eksempel herpå er, at en beboer ønskede at flytte for sig selv. Medarbejderne var skeptiske i forhold til, om det ville lykkedes, men støttede beboeren deri, og det endt faktisk med at blive en succes. Denne erfaring har givet medarbejderne endnu mere tro på, at de skal lytte til beboernes ønsker og støtte dem i at nå dem. Ved dette tilsyn oplyser medarbejderen, at siden sidste tilsyn er to borgere flyttet i egen lejlighed. Et af de overordnede mål for det pædagogiske arbejde er, at borgerne skal blive i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt og derved opnå størst livskvalitet. Der arbejdes udefra relationspædagogik med en anerkendende tilgang og kommunikation mellem medarbejdere og borgere. Der er altid fokus på hvilke ønsker, kompetencer og ressourcer den enkelte borger har. Støtten fra medarbejdernes side består i at understøtte borgeren i det borgeren ønsker og magter f.eks. i forhold til almindelige daglige gøremål. Medarbejderen fortæller, at han selv opbygger tætte relationer til borgerne gennem sport, som består af fodboldtræning og andre fysiske aktiviteter. Igennem udøvelsen af idrætten bliver medarbejdere og borgere ofte ligestillet, og dette er befordrende for en ligeværdig relation i det øvrige samvær mellem medarbejder og borgerne. Der arbejdes med en vis form for struktur, hvor overholdelse af aftaler er en vigtig faktor. Dette på baggrund af, at målgruppen ofte har oplevet mange svigt gennem livet, og kan reagere med uro og utryghed, hvis aftaler ikke overholdes fra medarbejdernes side. Medarbejderen fortæller, at de har fået undervisning i neuropædagogik på en temadag, og at der i relation til dette blev talt om tankeskemaer. Det kan være svært at overføre disse metoder til egen hverdag med målgruppen, der er på Solkrogen, idet neuropædagogik og tankeskemaer i særdeleshed er brugbar til arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser, mens det synes sværere at overføre metoder til socialpsykiatrien, tilkendegiver medarbejderen. Medarbejdergruppen i øvrigt i gang med implementering af neuropædagogik i det pædagogiske arbejde på Solkrogen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for Solkrogens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang og kommunikation og relationsarbejde. Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle ønsker og behov, og ud fra borgernes kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats med henblik på at opnå mest mulig selvstændighed 8

10 og livskvalitet. Det er tilsynets at der hver dag arbejdes efter en vis grad af struktur, som f.eks. kommer til udtryk gennem daglige gøremål i huset, og som sikrer, at de aftaler opgaver overholdes i hverdagen. Endelig er det tilsynets, at medarbejderne på Solkrogen er i færd med at implementere neuropædagogik med anvendelse af tankeskemaer som en pædagogisk metode Pædagogisk plan Medarbejderen oplyser, at alle borgere har en pædagogisk handleplan, og der afholdes som udgangspunkt møde med sagsbehandler og pårørende ca. 1 gang om året. Medarbejderen redegør for, hvordan de arbejder med de pædagogiske handleplaner. Det er kontaktpersonen, som sammen med borger opstiller de mål/delmål, der skal arbejdes med. Alle medarbejdere ved hvilke mål, der arbejdes med hos de enkelte borgere. Et eksempel på et opsat mål kan være, at en borger skal blive bedre til at varetage sin egen personlige hygiejne. Mål og delmål popper op på Bo sted systemet for derved at tydeliggøre overfor medarbejderne hvad der arbejdes hen imod. Det oplyses, at de drøfter de enkelte mål og delmål på medarbejdermøderne, der er altid borgere oppe på medarbejdermøderne, således at alle borgere bliver gennemgået over en given periode. Tilsynet taler med en borger, som fortæller, at han har været med til at udfærdige sin pædagogiske handleplan. Borgere fortæller, at han har en god indflydelse på de opsatte mål, og han giver udtryk for, at det er godt at have noget at arbejde hen imod. Tilsynet får fremsendt en pædagogisk handleplan og konstaterer, at der er en beskrivelse af livshistorie,, kompetenceområde, mål og delmål og indsats og resultat. Der forefindes datoer for påbegyndelse af de opsatte mål og datoer for ændring/afslutning af de opsatte mål. Det er tilsynets, at de pædagogiske handleplaner bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres på medarbejdermøder. Tilsynet vurderer, at mål/delmål tydeliggøres i det daglige arbejde ved at poppe op på Bostedsystemet. Endelig vurderer tilsynet, at den pædagogiske handleplan er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderen oplyser, at de fleste af borgerne er i dagbeskæftigelse i det nærliggende Dag Hus til forskellige aktiviteter. Derudover har de fleste borgere fritidsaktiviteter, som de går til. Medarbejderne møder fra kl i hverdagene og i weekenderne fra kl Borgerne har daglige gøremål såsom rengøring, vaske tøj osv. i deres lejligheder, post og økonomi, og de guides og støttes i det omfang, de har brug for det. I fritiden ser borgerne tv, går ture, høre musik, og går til forskellige sports aktiviteter. Hver aften er fælles aftensmad i fællesrummet, hvor de fleste af borgerne 9

11 skiftes til at lave mad med støtte efter behov af medarbejderne. I weekenderne er der brunch. I forhold til ferie går sommerferien til Skagen på ferie i 3 dage på hotel, hvor 8 ud af de 12 borger deltager. Derudover arrangeres der enkeltdagsture f.eks. en herretur til Løkken, for de borgere som ønsker dette, når der er ressourcer dertil. Tilsynet taler med en borger, som fortæller, at hun har en meget aktiv hverdag. Hun er i aktivitet i A-huset tre gange om ugen, hvor hun laver håndarbejde og mad. Derudover går hun til gymnastik og deltager i et aktivitets center i Bymidten hvor hun laver hånarbejde. Af fysisk aktiviteter svømmer hun hver morgen i friluftsbadet i sommerhalvåret og går til fitness hver tirsdag. Tilsynet taler med en anden borger som udtrykker, at han ikke er i dagbeskæftigelse, men får i stedet dagen til at gå med andre aktiviteter. Han har en stor interesse for fodbold og dyrker meget det fællesskab, som er på det hold af borgere og en medarbejder, der spiller det en gang ugentlig. Borgeren fortæller, at han selv bestemmer, hvad indholdet i hans dag skal bestå af. Borgeren holder blandt andet meget af at være i egen lejlighed og se tv. Tilsynet observerer en borger, som egenhændigt fremstiller aftensmaden i fælles lejligheden, mens tilsynet taler med medarbejderen. Borgeren siger værsgo til medarbejderen og de øvrige borgere, som har taget plads ved spisebordet. Tilsynet vurderer, at borgerne har en aktiv hverdag, hvor de fleste af borgerne er i dagbeskæftigelse, der er tilpasset den enkelte borgers interesse og behov. Tilsynet konstaterer, at de borgere som tilsynet talte med, er meget glade for deres hverdag både med hensyn til dagbeskæftigelse samt fritidsaktiviteter Indflydelse Der afholdes beboermøde hver 4.uge, hvor der er dagsorden samt referat som, begge skrives af medarbejderne. Borgerne har her mulighed for at komme med forslag til aktiviteter. Det oplyses, at et punkt som forekommer hyppigt, er oprydning i fællesarealerne, idet borgerne ikke har samme norm for, hvornår der er ryddeligt på stedet. Borgerne har indflydelse gennem deres pædagogiske handleplan, og derudover har borgerne indflydelse maden, idet hver borger har en maddag, hvor de sammen med en medarbejder laver mad i fælles lejligheden. Begge borgere fortæller, at de deltager i beboermødet, som bliver afholdt en gang om måneden. Her tales der om stort og småt en borger fremhæver, at det er her, det besluttes, hvor de skal på ferie. Ligeledes bruges beboermøderne til at beslutte, hvis der skal købes nyt inventar til stedet. En borger tilkendegiver, at han har indflydelse og bestemmer det, som han selv ønsker. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøde, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Derudover er det tilsynets, at borgerne oplever at have indflydelse og selvbestemmelse over de ting, som er vigtige. 10

12 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Medarbejderen fortæller, at der generelt forefindes en god tone og omgang imellem borgerne, hvilket tilsynet også observerer under tilsynets besøg. Det oplyses, at borgerne er rummelige og omsorgsfulde overfor hinanden og spørger ind til hinandens velbefindende, når der er behov for dette. Enkelte borgere har opnået at få et venskab mellem hinanden og tilbringer meget tid sammen. I enkelte tilfælde er medarbejderne borgerne hjælpsomme, hvis der opstår ubalance og konflikter, men dette forekommer meget sjældent. Tilsynet taler med en borger, som er glad for at bo på stedet og fortæller, at hun gerne ville have, at der var endnu mere socialt samvær med de andre. Efter medarbejderne er gået hjem kl , går borgerne hver ind i deres egen lejlighed. Borger tilkendegiver, at det er svært at ændre på, men at hun vil forsøge. Tilsynet vurderer, at der er en god omgangsform og sprogbrug mellem borgerne og medarbejderne imellem. Der forefindes en rummelighed og omsorgsfuldhed mellem borgerne, som blandt andet kommer til udtryk gennem en anerkendende tilgang og kommunikation Tryghed og trivsel Medarbejderen oplyser, at borgerne kan ringe til hjemmeplejen, hvis der opstår et behov for hjælp i de timer, hvor der ikke er medarbejdere tilstede på Solkrogen. Denne mulighed er for nylig afprøvet, idet en borger kontaktede hjemmeplejen en aften, og blev indlagt. Det vægtes meget, at medarbejderne har meget erfaring og kender til hinandens faglighed og dermed ved, hvor de har hinanden f.eks. i forhold til at overholde aftaler med borgerne. De fleste af borgerne har behov for, at der er en stabil medarbejder tilstede i hverdagen, som overholder aftaler, og som borgeren altid kan gå til for at få en snak. Borgerne giver udtryk for at være trygge i hverdagen. Trygheden består i de faste medarbejdere, som kommer hverdag samt det faktum, at borgerne kan hjælpe og støtte hinanden, når der er behov for dette, og at der er mulighed for at kontakte hjemmeplejen i de timer, der ikke er medarbejder tilstede på Solkrogen. Det er tilsynets, at borgerne på Solkrogen er trygge og trives. Medarbejdernes erfaring, borgernes omsorg og støtte overfor hinanden, når der er behov for dette, og mulighed for at kontakte hjemmeplejen er vigtige faktorer for at skabe trygheden for borgerne. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderen giver udtryk for, at der forefindes et højt fagligt niveau i medarbejdergruppen og et godt internt samarbejde med en åben og anerkendende dialog mellem medarbejderne. Medarbejderne er komplimentære det den ene ikke kan, det kan den anden. På den måde besidder den samlede medarbejdergruppe de nødvendige kompetencer til at 11

13 varetage målgruppens behov. I tilfælde af at der er behov for at indhente viden og erfaring, er der altid mulighed for dette. Der afholdes medarbejdermøder hver 3. uge, hvor leder deltager. Nogle gange afholdes medarbejdermøder sammen med det nærliggende støttecenter. Dette har en god effekt, idet der på denne måde bliver flere kollegaer at sparre med. Derudover afholdes der MUS samtale en gang årligt. Der har været et forløb med en ekstern superviser siden sidste efterår og frem til nu, hvor formålet blandt andet har været, at medarbejderne fik nye erfaringer med borgerne. Medarbejder fremhæver det som en god proces, hvor der har været mulighed for, at medarbejderne reflekterede sammen og fordybede sig i det pædagogiske arbejde. Det er tilsynets, at der forefindes et godt internt samarbejde med en åben og anerkendende dialog mellem medarbejderne. Medarbejdergruppen betegnes som værende faglige og komplimentære, hvor man anvender hinandens erfaring og faglighed til borgerens bedste Procedurer og retningslinjer Medarbejderen oplyser, at de har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Såfremt de oplever at være i grå zone tilfælde i relation til magtanvendelser, drøftes disse situationer i overlap samt på medarbejdermøder. Medarbejderen fortæller, at de er uddannet i medicinhåndtering, samt at de administrer medicin for borgerne. Det registres, når medicin er givet, ligesom også utilsigtede hændelser indberettes. Medarbejder tilkendegiver, at han ikke har oplevet, at der har været afholdt brand- og evakueringsøvelser for borgerne samt medarbejderne. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Det er samtidig tilsynets, at medarbejderne drøfter gråzonetilfælde løbende på medarbejdermøder, for derved at drage fælles læring og refleksion. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for medicinhåndtering. Endelig vurderer tilsynet, at der ikke har været foretaget brand- samt evakueringsøvelser, hvorfor tilsynet vil anbefale, at disse foretages med deltagelse af borgerne samt medarbejderne på Solkrogen. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Vesthimmerland Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vesthimmerland Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15