Tilsynsrapport Randers Kommune. Bostedet Åbo. Anmeldt tilsyn November 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Bostedet Åbo Anmeldt tilsyn November

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Borgernes fysiske og mentale sundhed Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bostedet Åbo. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bostedet Åbo er, at det er et tilbud, der matcher målgruppens behov gennem anvendelse af faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til borgernes ønsker og behov. Der er overensstemmelse mellem de faglige tilgange og metoder og målgruppens behov. Det er tilsynets, at borgere på Åbo har en pædagogisk plan, og de borgere, der ønsker og magter det, er inddraget i udarbejdelsen heraf. Den pædagogiske handleplan bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige sparring samt på teammøder. Det er tilsynet, at medarbejderne motiverer og støtter borgerne i almindelige daglige gøremål samt til at deltage i fællesskabet, når borgerne magter dette. Borgeren er meget glad og tilfreds med sin hverdag og de muligheder, der foreligger. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøder, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Medarbejderne motiverer borgerne til at deltage i beboermødet og f.eks. tilrettelægger mødet i forbindelse med aftenmåltidet. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt har en god omgangsform og et godt sprogbrug, samt at medarbejderne er opmærksomme i forhold til at være borgerne hjælpsomme, når det gælder at være i et socialt samvær med en anden borger. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at foretage sunde valg i forhold til deres sundhed og trivsel, når det gælder valg af mad. Medarbejderne har opmærksomhed rettet mod, at borgerne får noget at spise og tilbyder derfor gammeldags retter, hvilket borgerne foretrækker. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har kendskab til utilsigtede hændelser. Tilsynet bemærker, at der er implementeret en ny standard for medicin. Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Medarbejderne forebygger magtanvendelse igennem konflikthåndtering, og der sker løbende refleksion blandt medarbejderne i relation til gråzoner i magtanvendelsesområdet. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende, hvor der er opstået en stor fælles faglig viden og erfaring omkring målgruppen. Tilsynet bemærker, at supervision genoptages i Tilsynet konstaterer, at der netop er udarbejdet en APV. Medarbejderne er opdaterede i forhold til brand og evakueringsplaner ligesom evakueringsplanen gennemgås med borgerne med jævne mellemrum. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente til at varetage borgerens behov. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ønsker sig en øget faglig viden omkring personlighedsforstyrrelser. 2

4 Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder de enkelte huse og fælleslokalet er velegnet til målgruppens behov. Borgerne er meget tilfredse med bolig og stedets beliggenhed. Tilsynet bemærker, at der er opsat hegn omkring matriklen for at øge borgernes tryghed i nattetimerne. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der er opsat hegn omkring matriklen for at øge borgernes tryghed i nattetimerne. 2. Tilsynet bemærker, at der er implementeret en ny standard for medicin. 3. Tilsynet bemærker, at supervision genoptages i Tilsynet bemærker, at medarbejderne ønsker sig en øget faglig viden omkring personlighedsforstyrrelser. Anbefalinger 1. Tilsynet gav ikke anledning til nogen anbefaling. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Hvidemøllevej 1F, 8920 Randers NV Leder Martin Pedersen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 110 Antal pladser og belægningsgrad 10 pladser. Alle pladserne besat med borgere i alderen år. 7 ud af de 10 borgere har behandlingsdomme. Det er tilladt at have et fungerende misbrug på stedet. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn 1.004,00 kr. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere mellem 18 og 65 år med funktionsnedsættelser på grund af angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, ADHD eller tilknytningsforstyrrelse. Og/eller sociale problemer på baggrund af personfarlig kriminalitet, ikke-personfarlig kriminalitet, hjemløshed, alkoholmisbrug, stofmisbrug, udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd, omsorgssvigt eller overgreb, (kilde: Hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af otte medarbejdere. Heraf er tre uddannede pædagoger, en 4

6 socialrådgiver, to social- og sundhedsassistenter, en plejer, to er ufaglærte og en deltids rengøringsassistent. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Onsdag den 21. november 2013, kl Deltagere i interviews Leder: Martin Pedersen (leder for Åbo, Blommevej og Perron 4), uddannet socialrådgiver, været i psykiatrien som leder i Randers Kommune siden 2007, har været leder på stedet siden Medarbejdere: En pædagog, ansat 1½ år. En social- og sundhedsassistent, ansat i 4,5 år. En social- og sundhedsassistent, ansat i 9 år. Beboere: En borger, boet på stedet i 2-3 mdr. Tilsynet blev vist rundt af: Ingen rundvisning Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (Tilsynskonsulent, stud. cand. scient. pol.) 5

7 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn uanmeldt tilsyn, november 2012, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at der konsekvent indarbejdes mål og delmål i handleplanerne. Dette for bl.a. at kunne dokumentere en eventuel progression i den enkelte borgers udvikling og fastholde borgeren i de opstillede mål eller for at have en dialog om, hvorfor målene eventuelt ikke blev nået. Leder oplyser, at tilbuddet er i en proces med at overflytte de pædagogiske mål, der er beskrevet i Bostedsystemet til de pædagogiske handleplaner. Adspurgt, om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at der har været en del udskiftning i målgruppen, idet flere af borgerne har fået brug for mere somatisk pleje, og derfor er flyttet til at andet tilbud. Målgruppen er ændret gennem tiden. Målgruppen er ikke længere udelukkende borgere med psykiske lidelser, men i stedet er der et stigende antal borgere med personlighedsforstyrrelser. Igennem det sidste år har medarbejderne haft fokus på de pædagogiske handleplaner, hvor der blandt andet er arbejdet med den Danske Kvalitetsmodel. Tilsynet spørger desuden ind til, om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at det har der ikke været. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på de anbefalinger, som tilsynet gav ved sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Siden sidste tilsyn har der været tilsyn fra Arbejdstilsynet, som udløste en smiley og Brandtilsyn, som ikke havde nogen bemærkninger. Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Botilbuddet er centralt placeret i Randers by, men dog med en beliggenhed, hvor beboerne har mulighed for at trække sig væk fra byens liv. Hver borger har sit eget lille hus. Der er desuden et fælleshus, der udover fællesstue og køkken indeholder personalefaciliteter. Indretningen betyder, at borgerne bor adskilt, men har mulighed for socialt samvær mv. i fælleshuset. Der er opsat et hegn rundt om matriklen for på denne måde at holde ubudne gæster væk. 6

8 En borger fremviser sin lejlighed og tilkendegiver, at han er meget glad for sin bolig og stedets beliggenhed, idet der er fred og ro. Borgeren fremhæver, at han føler sig tryg på stedet, idet medarbejderne låser lågen, når de forlader stedet. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder de enkelte huse og fælleslokalet er velegnet til målgruppens behov. Borgerne er meget tilfredse med bolig og stedets beliggenhed. Tilsynet bemærker, at der er opsat hegn omkring matriklen for at øge borgernes tryghed i nattetimerne. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode En del af medarbejderne har været på efteruddannelse i 8 uger under Randers Kommune, og hensigten er, at alle medarbejder skal gennemføre uddannelsen. Mennesker med et årelangt misbrug udvikler ofte en hjerneskade og på den baggrund kan den neuropædaogiske viden og tilgang være anvendelig ift. målgruppen på Åbo. Metoden er ikke implementeret eller taget i anvendelse endnu, fordi ikke alle medarbejdere har været igennem endnu. På stedet arbejdes ud fra Recovery-tankegangen ud fra tanke, at borgeren tager initiativ, og medarbejderen ledsager. Der fremkommer et eksempel på, hvordan en borger udviklede et sår, som medarbejderen fandt, burde tilses af læge. Borgeren mente dog ikke, at dette var nødvendigt. Medarbejderen kontaktede alligevel lægen og fik en tid, men da borgeren valgte ikke at tage af sted, erfarede medarbejderen, at det ikke nyttede noget, at hun tog initiativ og ansvar, da hun mente, det var på tide at komme til læge. I stedet måtte medarbejderen respektere borgerens valg om det rette tidspunkt. Nogen tid efter da borger ikke længere kunne holde smerten ud, valgte han selv at kontakte lægen og kom af sted med ledsagelse af en medarbejder. Borger tog således selv ansvar på det tidspunkt, der var rigtigt for ham. Medarbejderne tilkendegiver vigtigheden i, at der er plads til, at borgerne er meget forskellige, og at det er dem, der er i fokus i relationsarbejdet. Der arbejdes med en anerkendende tilgang og kommunikation. Medarbejderne er opmærksomme på borgerens ønsker og behov. Medarbejderne har erfaring med, at det ofte er vigtigt, at de blot stiller sig til rådighed og er opsøgende i kontakten, men samtidig afventende på, at borger kommer til dem, når de er klar. Det handler meget om at få etableret en relation, der er baseret på tryghed og tillid. Dette kan godt tage nogen tid, da borgerne ofte kan have svært ved at skabe disse relationer pga. deres opvækst, misbrug mm. Det er tilsynets, at medarbejderne anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til borgernes ønsker og behov. Der er overensstemmelse mellem de faglige tilgange og metoder og målgruppens behov Pædagogiske planer Alle borgere har en handleplan, men det er ikke alle borgere, som ønsker at blive inddraget i den pædagogiske handleplan. I tilfælde af at borgerne ikke ønsker at medvirke, opstiller medarbejderne enkelte mål og delmål, som de udarbejder efter deres kendskab til borgerne. Dette sker dog altid med 7

9 borgerens viden og samtykke. Der arbejdes med kontaktpersonsordning, hvor der er to medarbejdere omkring hver borger. Et eksempel på et langsigtet mål kan være, at en borger ønsker at komme ud af sit misbrug. Et delmål kan være, at borgeren får noget at stå op til, og der blev således arrangeret to dage om ugen, hvor borgeren benytter et beskæftigelsestilbud, og de øvrige dage om ugen går borgeren lange ture hver morgen Alle medarbejdere ved hvilke mål, der arbejdes med hos de enkelte borgere. Medarbejderne drøfter arbejdet med målene i hverdagens overlap og på teammøder, således at de hurtigt kan justere eller ændre målene. Medarbejderne finder, at den pædagogiske handleplan er et godt dynamisk redskab i hverdagen, og den understøttes af daglig sparring kollegaerne imellem omkring de enkelte mål. En borger fortæller, at han har været med til at udfærdige sin pædagogiske handleplan. Ifølge borger har de opstillede mål og delmål stor betydning for hans hverdag, da de giver retning at arbejde efter. Borgeren tilkendegiver, at det ikke gør noget, at det tager lang tid, samt at delmålene gør, at det virker lettere at gå efter det det endelige mål - som f.eks. at komme ud af sit misbrug. Det er tilsynets, at borgere på Åbo har en pædagogisk plan, og de borgere, der ønsker og magter det, er inddraget i udarbejdelsen heraf. Den pædagogiske handleplan bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige sparring samt på teammøder. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter En stor del af borgernes hverdag består i at varetage deres misbrug, enten alene eller sammen med gæster fra byen. En enkelt borger er i et dagtilbud på Løvtand to gange om ugen. Medarbejderne motiverer borgerne til at deltage i fælleskabet og fællesspisning. Erfaringen viser, at det er til aftensmad, de fleste borgere møder op, idet mange borgere står meget sent op og fungerer bedst lidt op af dagen. En af borgerne er uddannet kok og har deltaget i madlavning, men det er kun noget, der kan forekomme, når denne borger har en god periode. Borgerne har daglige gøremål såsom rengøring, vaske tøj, post og økonomi, og borgerne får støtte til dette i det omfang, de vil have det. Der afholdes arrangementer såsom julefrokost, nytårsaften og andre højtider, ligesom borgernes fødselsdage også markeres med fællesspisning, hvor den enkelte vælger menuen. En borger oplever at føle sig velkommen og godt modtaget efter sin nylige indflytning. Han føler, at han endelig nu har fået et hjem, som han kan trække sig til, når han har brug for fred og ro. Borgeren fortæller, at han opholder sig for sig selv det meste af tiden, men at han finder en stor tryghed i at vide, at der er mennesker omkring ham, og at han altid kan kontakte en medarbejder, hvis behovet opstår. Der er ingen krav om noget, f.eks. at han skal af med sit misbrug, og dette gør, at borgeren får ro til selv at reflektere over, hvad han vil bruge sit liv på. Borgeren er et dagtilbud to gange om ugen og han de tre andre dage går ind til misbrugscentret om morgen og får sin medicin. Borgerens ser tv i sin fritid og giver udtryk for, at han skal til at lære nye 8

10 venner at kende, idet han kun har venner fra misbrugsmiljøet og gerne vil lære andre ikke-misbrugere at kende. Det er tilsynet, at medarbejderne motiverer og støtter borgerne i almindelige daglige gøremål samt til at deltage i fællesskabet, når borgerne magter dette. Borgeren er meget glad og tilfreds med sin hverdag og de muligheder, der foreligger Medindflydelse og kommunikation Som udgangspunkt afholdes der beboermøde en gang om måneden, hvor der udarbejdes dagsorden samt skrives referat. Borgerne har mulighed for at komme med forslag til husregler, mad, aktiviteter osv. på møderne. Det kan være svært at motivere borgerne til at deltage, selvom de har tilrettelagt beboermødet i umiddelbar forlængelse af aftenmaden. Det kan hænde, at der er ganske få borgere eller slet ingen dukker op til mødet. Derudover er borgerne er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af handleplanen samt gennem daglig dialog og valgmuligheder. Borgeren beretter, at han har indflydelse på alting vedrørende sit liv under de givne rammer på tilbuddene. Han har deltaget i beboermøder og fortæller, at de har mulighed for at give udtryk for deres ønsker, men også får informationer fra medarbejderne, hvis der er noget, som skal fortælles. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret beboermøder, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Medarbejderne motiverer borgerne til at deltage i beboermødet og f.eks. tilrettelægger mødet i forbindelse med aftenmåltidet Sprogbrug og omgangsformer Der praktiseres generelt en god omgangsform og respektfuld sprogbrug mellem borgerne. Når borgerne mødes er det næsten altid omkring misbrug, og der kommer også en del gæster udefra, som besøger borgerne på stedet Der er stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug, og at denne skal være præget af respekt og ligeværdighed. Dette gælder både i relation til borgerene indbyrdes og i relation til borgerne og medarbejderne. Der kan opstå skænderier og uenighed og i disse situationer prøver medarbejderne nogle gange at guide borgerne ved at gå ind i uenigheden og vise borgerne andre muligheder. I fælleshuset opstod der tidligere episoder imellem enkelte borgere, som har svært ved at være sammen. Medarbejderne udskiftede de lange borde med små cafeborde dette har resulteret i færre konflikter ved aftensmaden. I enkelte tilfælde kan der opstå egentlige slåskampe, og medarbejderne vurderer, om de verbalt kan få kontakt med borgerne, ellers kontaktes politiet. Borgeren fortæller, at han sætter stor pris på den åbenhed omkring misbrugsproblematikker, der eksisterer i omgang og kommunikation med de øvrige borgere og medarbejdere. Han har lært en del af de andre at kende, men fortæller, at det er svært at tale med dem, fordi de ofte er meget påvirket. Tilsynet vurderer, at borgerne generelt har en god omgangsform og et godt sprogbrug, samt at medarbejderne er opmærksomme i forhold til at være 9

11 borgerne hjælpsomme, når det gælder at være i et socialt samvær med en anden borger Borgernes fysiske og mentale sundhed Hver dag bliver der serveret tre faste måltider, men langt de fleste borgere, når ikke morgenmad, fordi de sover længe. Medarbejderne forsøger at motivere til sund og varieret kost, men borgerne fravælger typisk grønt og salater. Som udgangspunkt ønsker de fleste borgere gammeldags mad med sovs og kartofler hvilket det, som medarbejderne oftest serverer, idet det er vigtigt, at borgeren får noget at spise. Medarbejderne forsøger at motivere og skabe en kultur omkring måltidet, således at det bliver hyggeligt. Borgerne giver udtryk for at sætte pris på dette og kommenterer f.eks. med, at det dufter og smager godt. Der skabes en god kultur omkring det at have måltid, der bliver lavet selv på stedet. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne motiverer borgerne til at foretage sunde valg i forhold til deres sundhed og trivsel, når det gælder valg af mad. Medarbejderne har opmærksomhed rettet mod, at borgerne får noget at spise og tilbyder derfor gammeldags retter, hvilket borgerne foretrækker Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering. Der er implementeret en ny standard om medicin. Medarbejderne har kendskab til procedurer samt retningslinjer ved indberetning af utilsigtede hændelser, hvor der også er ved at blive udfærdiget en ny standard. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er uddannet i medicinhåndtering og har kendskab til utilsigtede hændelser. Tilsynet bemærker, at der er implementeret en ny standard for medicin Magtanvendelse og konflikthåndtering Medarbejderne generelt er gode til konflikthåndtering. De er alle klar over, at hvis der er nogle situationer, der kan udvikle sig til konflikter, så skal de trække sig og evt. tale om konflikten på et senere tidspunkt. Medarbejderne er bekendte med magtanvendelsesprocedurer og retningslinjer. De anvender kollektiv refleksion, når de befinder sig i gråzonetilfælde og endvidere magt i gråzonen i hverdagen. Er medarbejderne i tvivl, henvender de sig til leder og drøfter dilemmaet med ham. En sidste udvej er at tilkalde politi, som medarbejderne benytter sig af, når det udvikler sig til egentlige slåskampe borgerne imellem. Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Medarbejderne forebygger magtanvendelse igennem konflikthåndtering, og der sker løbende refleksion blandt medarbejderne i relation til gråzoner i magtanvendelsesområdet. 10

12 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Det er en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær. En medarbejder går på pension i slutningen af november måned, hvor der i stedet kommer en anden medarbejder fra et andet tilbud i Randers kommune, som ønsker at arbejde på Åbo. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en stabil medarbejdergruppe med et lavt sygefravær Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne oplever det interne samarbejde på stedet som godt og velfungerende, og at der er opnået en stor fælles faglig viden og erfaring omkring målgruppen. Medarbejderne kan altid kontakte leder, når der opstår tvivlsspørgsmål, idet leder er let tilgængelig i hverdagen. Medarbejderne er hinanden komplimentære - det den ene ikke kan, kan den anden - og dermed supplerer de hinanden på bedste vis i samarbejdet om den enkelte borger. Der udvises en stor omsorg og fleksibilitet overfor hinanden f.eks. kan der altid byttes, hvis der opstår et behov for det i forhold til arbejdsplanen. Der afholdes medarbejdermøde hver 14. dag, hvor leder deltager. Fra det nye år starter gruppen op med igen at modtage supervision efter en pause. Det er tilsynets, at det interne samarbejde opleves som velfungerende, hvor der er opstået en stor fælles faglig viden og erfaring omkring målgruppen. Tilsynet bemærker, at supervision genoptages i Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Der er netop udarbejdet en APV, som man afventer svar på. Det oplyses, at medarbejderne er opdateret i forhold til brand og evakueringsplaner. Medarbejderne taler således med borgerne om, hvordan de skal forholde sig i forhold til brand på stedet med jævne mellemrum. Tilsynet konstaterer, at der netop er udarbejdet en APV. Medarbejderne er opdaterede i forhold til brand og evakueringsplaner ligesom evakueringsplanen gennemgås med borgerne med jævne mellemrum Kompetenceudvikling Leder tilkendegiver, at medarbejderne er kompetente til at varetage de opgaver, de skal, og indgår i et positivt læringsmiljø Der afholdes MUS-samtaler en gang årligt. Medarbejderne ser frem til, at de alle har været på neuropædagogiske efteruddannelse, således at den viden kan omsættes i praksis på Åbo. Medarbejderne tilkendegiver, at de kunne ønske sig en øget faglig viden omkring personlighedsforstyrrelse, da målgruppen rummer flere borgere med denne problematik. 11

13 Tilsynet vurderer, at medarbejderne er kompetente til at varetage borgerens behov. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ønsker sig en øget faglig viden omkring personlighedsforstyrrelser. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15