Tilsynsrapport Frederikssund Kommune Social Service. Kollegium på Lundevej. Uanmeldt tilsyn Februar 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Frederikssund Kommune Tilsynsrapport Frederikssund Kommune Social Service Kollegium på Lundevej Uanmeldt tilsyn Februar

2 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Særligt fokusområde Pædagogiske planer og mål for borgerne Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Indflydelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Særligt fokusområde Magtanvendelser Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 samlede BDO har på vegne af Frederikssund Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Kollegium på Lundevej. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Kollegium på Lundevej er, at det er et velegnet tilbud til målgruppen. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med selvbestemmelse og medbestemmelse og medarbejderne redegør relevant for stedets referenceramme, hvor der ud fra en neuropædagogisk tilgang arbejdes med neuropædagogiske screeninger. Derudover arbejdes der med en struktureret ramme og hverdag med forudsigelighed og genkendelighed og med visualisering ift. kommunikation for de beboere, som har behov for dette. De pædagogiske handleplaner udgør et dynamisk redskab i det pædagogiske arbejde, og der arbejdes systematisk med udarbejdelse, evaluering og justering af handleplanerne. Beboerne inddrages desuden på relevant vis i arbejdet. Derudover vurderer tilsynet, at de pædagogiske handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Det er tilsynets, at beboerne tilbydes en aktiv hverdag, hvor de har en form for beskæftigelse samt hjemmedage. Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter, især sport og motion er et fokus område, som er tilpasset beboernes behov. Beboeren, som tilsynet taler med, er glad for at bo på stedet og sætter pris på medarbejdernes vedholdenhed, hvis han prøver at snige sig udenom de daglige opgaver, der skal udføres på stedet. Beboerne har gode muligheder for indflydelse på Kollegium på Lundevej. Beboerne har formel indflydelse via kollegium møderne samt via kollegium reglerne, som beboerne har udfærdiget. For at understøtte det gode arbejde på stedet, anbefaler tilsynet, at dagsorden og referat til kollegium møderne bliver visualiseret. Dette med henblik på at understøtte kommunikationen for de beboere, som har svært ved at læse. Det er tilsynets, at beboerne generelt har en god omgangsform og et godt sprogbrug, og at medarbejderne reagerer på relevant vis, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. Tilsynet vurderer endvidere, at beboernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag, samt via deres mulighed for at ringe til team koordinator eller leder, hvis behovet opstår. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, hvor der afholdes team møder og personalemøder, som er medvirkende til at sikre en god kommunikation om de pædagogiske udfordringer. Tilsynet noterer sig, at der er tilknyttet en ekstern superviser som yder supervision 4 gange årligt, samt efter behov. Der er udarbejdet retningslinjer for evakuering i tilfælde af brand, og der er foretaget brandøvelse på stedet. det oplyses, at beredskabsplanen er ved at blive visualiseret. Der forefindes endvidere relevant praksis omkring håndtering af beboermidler. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til retningslinjer og procedure vedrørende medicinhåndtering. Tilsynet anbefaler, at den medicin, som beboerne selv har i egen bolig, opbevares i et aflåst skab i beboernes lejligheder. Medarbejderne har desuden kendskab til procedure og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, og har enkelte gange drøftet grå zone tilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på personalemøderne, med det formål at drage fælles læring. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. Det bemærkes, at det kan være svært at skærme enkelte beboere ved f.eks. madlavning, idet fællesarealerne består af et rum, som er et køkken/ alrum. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det kan være vært at skærme enkelte beboere ved f.eks. madlavning idet fællesrummet er et køkken/ alrum. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler at dagsorden og referat til kollegium møderne bliver visualiseret for derved at understøtte kommunikationen for de beboere, som har svært ved at læse. 2. Tilsynet anbefaler, at beboernes medicin opbevares i et aflåst skab i beboernes lejlighed. 3. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på personalemøderne, med det formål at drage fælles læring. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 4

6 2 Oplysninger Adresse Lundevej 18D, 3600 Frederikssund Leder Jørgen Carstensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 Antal pladser og belægningsgrad 8 pladser, der er pt. 7 beboere boende, og en ny beboer er på vej ind. Takst pr. døgn Ifølge leder er taksten pr. døgn kr. 773 Målgruppebeskrivelse Unge borgere mellem 18 og 30 år. (30 år er den øvre aldersgrænse for STU) Unge borgere med udviklingshæmning som det primære handicap der som udgangspunkt ikke har behov for personalestøtte hele døgnet der har behov for pædagogisk støtte- og træning- kun i mindre omfang for personlig pleje som er mobile- kan cykle og/ eller benytte offentlig transport, eller kan lære dette Som evt. er under uddannelse STU som har behov for bo træning og afklaring i forhold til fremtidig boform som mestrer et vist kommunikationsniveau gerne med mulighed for udvikling Unge borgere med udviklingshæmning som det primære handicap det kan være unge med fysisk handicap (kørestolsbrugere) det kan være unge med autistiske træk, men ikke med en autisme diagnose som det primære handicap det kan være unge, der i en kortere periode har behov for døgndækning men hvor perspektivet er udvikling og løsrivelse. Antal ansatte og personalesammensætning Der er ansat 4 uddannede pædagoger på ungekollegiet som ligeledes arbejder på andet bosted for unge udviklingshæmmede, beliggende 3550 Slangerup. På dette bosted er der ansat 2 uddannede pædagoger. De 6 uddannede pædagoger danner et team, som arbejder på begge bosteder. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 26. februar 2013, Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Jørgen Carstensen, funktionsleder, uddannet socialpædagog ansat i 10 år. Pædagog, ansat i 2,5 år. Pædagog, ansat i 10 år, team koordinator. 5

7 Beboere: Beboer, boet på stedet i 1 år. BDO blev vist rundt på stedet af: medarbejderne. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der har ikke tidligere været foretaget tilsyn på Kollegium på Lundevej. Adspurgt om der har været nogen formelle klager, oplyses det, at det har der ikke. Leder oplyser at de er i færd med at lave deres egen hjemmeside for Kollegium På Lundevej. Tilsynet har intet at bemærke. 3.2 Fysiske rammer Kollegium på Lundevej består af 8 lejligheder, samt et fælles køkken / alrum. Derudover er der tilknyttet et cykelskur og vaskerum. Det er et boligselskab som har opført bygningen og beboerne lejer sig således ind i lejlighederne, og der er en vicevært tilknyttet. Medarbejderne fortæller, at der kan være en udfordring i, at fællesrummet består af et køkken/ alrum, idet det ikke kan lade sig gøre at skærme ved f.eks. madlavning. Beboeren, som tilsynet taler med, er glad for sin lejlighed som består af stue, soveværelse og badeværelse. Beboeren ønsker ikke at fremvise sin lejlighed ved forespørgsel. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnet til målgruppen. Tilsynet bemærker, at det kan være vært at skærme enkelte beboere ved f.eks. madlavning, idet fællesrummet består af et køkken/ alrum. 6

8 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Medarbejderne oplyser, at de på stedet arbejder meget med selvbestemmelse og medbestemmelse. For nogle beboerne er det første gang, at de skal tage ansvar for eget liv, ved indflytning på Kollegium på Lundevej. Idet målgruppen er teenager arbejdes der også med modstand, frigørelse og løsrivelse. Medarbejderne fortæller, at idet ingen af beboerne er STU elever på nuværende tidspunkt, er afklaring og bo træning formålet med opholdet på Kollegium på Lundevej. En medarbejder fortæller, at de arbejder ud fra en neuropædagogisk referenceramme, og at 2 medarbejder kan udføre neuropædagogiske screeninger. På nuværende tidspunkt er der færdiglavet 3 screeninger, og en er under udarbejdelse. Dagtilbuddene udfører også screeninger, og der er således et tæt samarbejde mellem dagtilbuddet og kollegium, hvilket danner en helhed omkring beboerne. De neuropædagogiske screeninger er, ifølge medarbejderne, værdifulde i det pædagogiske arbejde, idet der tages udgangspunkt i den viden man opnår omkring beboernes funktionsniveau. Her fokuserer der på beboernes ressourcer fremfor at have fokus på de ting, som beboerne ikke magter. Udover en neuropædagogisk tilgang arbejdes der også med en meget struktureret hverdag på stedet. Strukturen danner rammen for beboernes hverdag og liv og er med til at sikre genkendelighed og forudsigelighed i hverdagen. Kommunikationen bliver understøttet ved hjælp af visualisering i form af billeder og piktogrammer for de beboere, som har behov for dette. Tilsynet observerer, at der hænger piktogrammer i vaskerummet med rengøringsplaner og vaskeanvisninger. Tilsynet vurderer, at der arbejdes med selvbestemmelse og medbestemmelse og medarbejderne redegør relevant for stedets referenceramme, hvor der ud fra en neuropædagogisk tilgang arbejdes med neuropædagogiske screeninger. Derudover arbejdes der med en struktureret ramme og hverdag med forudsigelighed og genkendelighed og med visualisering ift. kommunikation for de beboere, som har behov for dette. 3.4 Særligt fokusområde Pædagogiske planer og mål for borgerne Medarbejderne oplyser, at når en beboer har boet på stedet i 3 måneder, udarbejdes der en pædagogisk handleplan. Planerne gennemgås hvert halve år og den pædagogiske plan sendes til sagsbehandler, som derefter udarbejder en 141 handleplan ud fra de opsatte mål på Kollegium på Lundevej. Indsatsområderne evalueres og justeres løbende således, at den pædagogiske plan bliver et dynamisk værktøj til gavn for beboerne. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan benytter medarbejderne et interview skema til beboerne, hvor der er fokus på beboernes ønsker, drømme og håb. Der er endvidere et felt til beboernes kommentarer i handleplanen, og det har stor betydning, ifølge medarbejderne, idet det er der beboerne bliver tydelige og tager ejerskab for planen igennem deres egne ord. 7

9 Medarbejderne fortæller, at de anvender visuelle og anderledes handleplaner for de beboere, som har behov for dette f.eks. har en beboer formet sit netværk i ler. Beboeren, som tilsynet taler med, husker han har en vejleder, og at der har været afholdt møder, men erindrer ikke sine mål. Tilsynet ser en pædagogisk plan og konstaterer, at der er en fyldestgørende beskrivelse af livssituation, langsigtede og kortsigtede mål. Der er en beskrivelse af perioden, hvor der arbejdes med de forskellige må, og der er en beskrivelse af særlige indsatsområder og evalueringstidspunkter. Endelig er der en beskrivelse af beboerens bemærkninger samt konklusion. Den pædagogiske handleplan er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske handleplaner udgør et dynamisk redskab i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes systematisk med udarbejdelse, evaluering og justering af handleplanerne, og det er tilsynets indtryk, at beboerne inddrages på relevant vis. Derudover vurderer tilsynet, at de pædagogiske handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. 3.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter De fleste af beboerne på stedet er i en eller anden form for dagbeskæftigelse. Tilbuddene består i en idræts skole, en genbrugsplads, beskæftigelsestilbud i gartneri, snedkeri og et skånejob i Silvan. Medarbejderne oplyser, at beboerne kommer hjem ved 16 16,30 tiden til hverdag, og der er så pligter, der skal udføres på stedet. Pligterne kan bestå i indkøb, lave mad, gøre rent på fælles arealerne og egen lejlighed og lignende. Tilsynet observerer, at der hænger en tavle i fællesrummet, hvor der er en oversigt over, hvem der skal udføre de forskellige opgaver den pågældende dag. Medarbejderne fortæller, at de deltager i det omfang og med den støtte, der er brug for til beboerne, men en stor del af arbejdet består i at motivere den enkelte til at udføre opgaven. Det kan ofte løses ved, at medarbejderne f.eks. tager det ene køleskab og beboeren tager det andet. Mandag, onsdag og hver tredje fredag er der mulighed for at deltage i Klub Stjerneskud, som tilbyder socialt samvær, sund mad, kreative aktiviteter, ture, oplevelser med mere. Derudover tilbydes idræts aktiviteter gennem Team 2010, såsom håndbold, bowling, gymnastik, cykling med mere. Medarbejderne beretter, at et fokus område er at inkludere beboerne i nærområdet og skabelse af netværk, og dette lykkes ofte gennem sports aktiviteter. Medarbejderne oplyser, at stedet deltager i et pilotprojekt, hvor en ekstern person kommer og vejleder beboerne om sund kost via fælles indkøb samt madlavning sammen med beboerne. Denne eksterne kostvejleder har været på stedet 2 X 6 dage i efteråret 2012 og kommer igen i foråret X 6 dage. Beboeren fortæller, at han arbejder på Højagergård alle dage på nær fredag, hvor han har hjemmedag. Beboeren er glad for at bo på stedet, og sætter stor pris på, at medarbejderne er gode til at være fastholdende i de opgaver han skal udføre, idet han ellers vil prøve at snige sig uden om, og det lærer jeg jo ikke noget ved, som 8

10 beboeren udtrykker det. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en aktiv hverdag, hvor de har en form for beskæftigelse samt hjemmedage. Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter, især sport og motion er et fokus område, som er tilpasset beboernes behov. Tilsynet vurderer, at beboeren som tilsynet talte med, er glad for at bo på stedet og sætter pris på medarbejderens vedholdenhed hvis han prøver at snige udenom de daglige opgaver der skal udføres på stedet, idet han lærer deraf Indflydelse Medarbejderne oplyser, at der hver torsdag er kollegium møde, hvor medarbejderne udfærdiger dagsorden samt referat. Adspurgt medarbejderne om det kunne være hensigtsmæssig at visualiser dagsorden samt referat for derved at understøtte kommunikationen for de beboere, som har svært ved at læse, imødekommer medarbejderne dette forslag positivt. Med hensyn til maden, der laves på Kollegiet, er det den beboer som sammen med en medarbejder der skal lave maden, der bestemmer, hvad der skal laves. Medarbejderne støtter og vejleder således, at kosten bliver så sund og varieret som muligt. Medarbejderne fortæller, at beboerne på kollegiet har udfærdiget et sæt kollegium regler f.eks. om der må indtages alkohol på stedet, og at der skal være noget grønt til ethvert måltid. Beboeren, som tilsynet talte med, fortæller, at han deltager i kollegium møderne. Han ønsker ikke selv at sætte noget på dagsorden, men deltager fordi han der kan få at vide, hvis der skal arrangeres nogle aktiviteter og lignende. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for indflydelse på Kollegium på Lundevej. Beboerne har formel indflydelse via kollegium møderne samt kollegium reglerne, som beboerne har udfærdiget. Tilsynet anbefaler, at dagsorden og referat til kollegium møderne bliver visualiseret for derved at understøtte kommunikationen for de beboere, som har svært ved at læse Omgangsform og sprogbrug Medarbejder oplyser, at de har stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug imellem beboerne Der forefindes generelt en god omgangsform og et godt sprogbrug, men idet flere i målgruppen er teenager og beboerne er på forskellige udviklingstrin er det engang imellem nødvendigt, at medarbejderne tydeliggør rammerne for et godt sprogbrug og omgangsform, oplyses det. Det kan f.eks. handle om, hvilket tøj man skal bære i fællesrummet, hvor man slås og leger højlydt, og hvilke emner man taler om i fællesrummet. Beboeren fortæller, at de generelt har det godt sammen, og forklarer, at hvis der er uoverensstemmelser mellem beboerne, så kan de altid hente hjælp hos medarbejderne. Beboeren tilkendegiver endvidere, at medarbejderne også er meget opmærksomme på, at de taler ordentligt til hinanden. Det er tilsynets, at beboerne generelt har en god omgangsform og et godt sprogbrug, og at medarbejderne reagerer relevant, hvis de oplever uhensigtsmæssig sprogbrug og omgangsform. 9

11 3.5.4 Tryghed og trivsel Medarbejderne oplyser, at de gennem en struktureret hverdag med visualisering og genkendelighed får skabt rammerne for tryghed og trivsel for beboerne. Strukturen er meget vigtig for beboerne, og det opleves fx hvis der sker en fejl på tavlen over, hvilke medarbejder, der møder ind eller der byttes internt. Dette kommenteres straks af beboerne, fortæller medarbejderne. Der er altid mulighed for at træffe ekstra foranstaltninger f.eks. har der været en ekstra bemanding tilkoblet i en periode for at skabe tryghed og sikre trivsel blandt beboerne. Denne periode er snart slut, ifølge medarbejderne. Hvis en beboer f.eks. i opstartsfasen af et ophold, eller hvis der opstår konflikt fyldte situationer, når medarbejderne ikke er til stede om natten, så kan beboerne altid ringe til teamkoordinator eller leder. Beboeren fortæller, at han er glad for at bo på stedet, og ønsker ikke at flytte derfra. Tilsynet vurderer, at beboernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag, samt via en mulighed for at ringe til teamkoordinator eller leder, hvis behovet opstår. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Leder oplyser, at der generelt findes et godt internt samarbejde. For hele Øst 2, afholdes der et månedligt fællesmøde. Dette er delt op i faglige personalemøder, formelle personalemøder (med struktur). Derudover afholdes der temadag for Øst 2, hvor emner som neuropædagogik, trivsel, værdier, anerkendende tilgang, samarbejde med myndighedsfunktionen med mere, har været et Tema. De tre hjemmevejledere med teamkoordinator funktion, mødes med funktionsleder cirka hver anden uge, både individuelt for eget team og fælles i forhold til udvikling på tværs af Øst 2. Leder oplyser, at der har været afholdt temadag sammen med medarbejderne fra bofællesskaberne, hvor emnerne har været neuropædagogik og idrætsforeningen Medarbejderne beskriver, at det interne samarbejde er præget af faglighed, åbenhed og dialog. Det er medarbejdernes oplevelse, at det interne samarbejde er meget tæt, og at der er plads til forskellighed. Der er altid mulighed for at drøfte faglige problemstillinger med en kollega, og medarbejderne fremhæver, at de altid bliver på det faglige område og aldrig bliver personlige, hvis uenigheder f.eks. opstår medarbejderne imellem. Medarbejderne fortæller, at de altid har fokus på at lære af hinandens fejl og ikke kritisere hinanden. Medarbejderne oplyser, at kollegiet startede den. 1. september 2011, og at de var sammen 1 måned inden de første beboere flyttede ind. De er således stadig en ny medarbejdergruppe. Siden opstart er en medarbejder ophørt på stedet. Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling, der er således planer for, at der i medarbejdergruppen skal uddannes 2 neuropædagoger om året, og der er planer om at uddanne deres egen seksuel vejleder. Derudover skal alle medarbejder på kursus i konflikthåndtering. 10

12 Ifølge medarbejderne tilbydes der supervision 4 gange årligt, samt efter behov ved ekstern superviser. Medarbejderne tilkendegiver, at der eksisterer et godt informations flow fra leder, team koordinator og via nyhedsbreve fra klubben og Øst 2. Den synlige leder er et væsentligt aktiv i forhold til det gode samarbejde, da det altid er muligt at få fat i leder, hvis der opstår tvivlspørgsmål, fortæller medarbejderne. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, hvor der afholdes team møder og personalemøder, som er medvirkende til at sikre en god kommunikation om de pædagogiske udfordringer. Tilsynet noterer sig, at der er tilknyttet en ekstern superviser som yder supervision 4 gange årligt, samt efter behov Procedurer og retningslinjer Det oplyses, at en del af beboernes medicin opbevares i et aflåst skab på kontoret, og at der forefindes procedure og retningslinjer over medicinhåndtering. En del af beboerne opbevarer selv deres medicin i egen bolig. Adspurgt om det kunne være en idé at beboerne fik installeret skabe i deres lejligheder, således at medicinen kan være aflåst, selvom døren til en beboers lejlighed fx stod åben, så vurderer medarbejderne, at det er en god idé. Der findes retningslinjer for evakuering i tilfælde af brand, og der er gennemført brandøvelse på stedet. Medarbejderne oplyser, at der er ved at blive udarbejdet en visualiseret beredskabsplan. Når det gælder håndtering af beboernes økonomi, så oplyser medarbejderne, at de opbevarer beboernes hævekort til kost. Beboerne indbetaler 1500 kr. hver måned til kost, og medarbejderne kvitterer for regninger. Leder udfører kontrol på dette 1 gang om året. Tilsynet vurderer, at medarbejder har kendskab til retningslinjer og procedure vedrørende medicinhåndtering. Tilsynet anbefaler, at den medicin, som beboerne selv har i egen bolig, opbevares i et aflåst skab i beboernes lejligheder. Tilsynet noterer sig, at der er retningslinjer for evakuering i tilfælde af brand, og at der er foretaget brandøvelse på stedet, samt at beredskabsplanen er ved at blive visualiseret. Tilsynet vurderer, at der forefindes relevant praksis omkring håndtering af beboermidler. 3.7 Særligt fokusområde Magtanvendelser Medarbejderne oplyser, at de har kendskab til procedure og retningslinjer for magtanvendelsescirkulæret. Ifølge medarbejderne har der ikke været nogen magtanvendelse i kollegiets tid, og der har været afholdt tema dag omkring magtanvendelsescirkulæret. Når det gælder gråzonetilfælde har medarbejderne enkelte gange drøftet disse, men der har ikke forekommet en systematisk og løbende drøftelse omkring gråzonetilfælde. Adspurgt medarbejderne om det kunne være til 11

13 overvejelse at få det systematiseret på personalemøder, hvor medarbejderne kunne få mulighed for åbent og refleksivt at drøfte magt, der kan befinde sig i gråzonen, giver medarbejderne udtryk for, at det kunne være hensigtsmæssigt. Dette med henblik på at drage fælles læring. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer vedrørende magtanvendelse, og har enkelte gange drøftet grå zone tilfælde. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes en fast praksis for systematisk og løbende at drøfte gråzonetilfælde på personalemøderne, med det formål at drage fælles læring. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Frederikssund Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Frederikssund Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15