SUNDHEDSKULTUR I URBANPLANEN? LIVSÆNDRINGER HOS KVINDER, DER HAR DELTAGET I SUNDHEDSFORLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSKULTUR I URBANPLANEN? LIVSÆNDRINGER HOS KVINDER, DER HAR DELTAGET I SUNDHEDSFORLØB"

Transkript

1 SUNDHEDSKULTUR I URBANPLANEN? LIVSÆNDRINGER HOS KVINDER, DER HAR DELTAGET I SUNDHEDSFORLØB

2 Udgivet december 2012 Forfattet af SocialRespons: Sofie Bertolt Winther og Ea Helth Øgendahl. Anna Steensgaard har bidraget ved gennemskrivningen af rapporten. SocialRespons publikationer kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. Partnerskabets sundhedsteam udgøres af: sekretariatsleder Mikkel Pedersen, projektleder Iman Ahmad og projektleder Pernille Mahon Hansen Se

3 2

4 Rapporten er baseret på en procesevaluering af Partnerskabets sundhedsindsats foretaget af SocialRespons for Partnerskabet i Urbanplanen på Amager. Rapporten omfatter desuden en beskrivelse af Partnerskabets metodetilgang i arbejdet med sundhed. Evalueringen har primært haft fokus på fortællinger fra 23 deltagende kvinder for på den måde at skabe en større viden om styrkerne og svaghederne i Partnerskabets tilgang til fastholdelse og rekruttering af deres målgruppe. De primære metoder har været; et workshopforløb inspireret af metoden Most Significant Change (mest signifikante ændringer) og interview med deltagere og sundhedsteamet i Partnerskabet. I kvindernes fortællinger lægger de særlig vægt på oplevelsen af, at deres deltagelse i projekterne giver dem en række sociale gevinster samt et større overskud i hverdagen. I beskrivelsen af Partnerskabets metodetilgang træder to forhold frem: dels arbejder de ud fra et bredt sundhedsbegreb, der inkluderer motion, sund kost, velvære og netværk, og dels en særlig praksis om skabelsen af en sundhedskultur, der omfatter 1) En forståelse af kultur som noget, der skabes og genskabes i det daglige liv og det sociale fællesskab og 2) En række værdier og metoder, der skaber rammen for kulturen (beskrevet i Værdier og metoder). Partnerskabets ønske er at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. På baggrund af denne undersøgelse vurderes det, at de er godt på vej mod at nå dette mål; projekterne har skabt rammerne for at sundhedskulturen kan udfolde sig, og deres fokus på en kernegruppe på kvinder har dannet grundlaget for, at kulturen kan genskabes og spredes i Urbanplanen. I anbefalingerne fremhæves det, at Partnerskabet med fordel kan fortsætte deres fokus på kvinderne og deres sundhedsformidling som kulturbærere og samtidig arbejde mere målrettet med en større spredning til Urbanplanens øvrige beboere. Det kan både ske gennem rollemodelfunktionen og deres frivillighedsfokus via foreningsmodellen og en aktiv henvendelse til deltagerne i periferien eller helt uden for deres projekter. 3

5 Denne rapport er baseret på en procesevaluering af Partnerskabets sundhedsindsats inden for voksenområdet under helhedsplanerne Evalueringen er foretaget af konsulentvirksomheden SocialRespons for Partnerskabet. Evalueringen har haft fokus på de livsændringer, 23 kvinder i Urbanplanen har oplevet efter at have deltaget i et eller flere sundhedsprojekter. Med fokus på kvindernes fortællinger skabes en større viden om styrkerne og svaghederne i Partnerskabets tilgang til fastholdelse og rekruttering af deres primære målgruppe, nemlig kvinder. Partnerskabet får dermed mulighed for fremadrettet at arbejde mere målrettet med deres ønske om at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. Desuden skaber fortællingerne en øget fokusering på effekten af projekterne, hvilket kan være gavnligt for måden, der arbejdes videre med sundhed i Partnerskabet. Evalueringen har bestået af et workshopforløb inspireret af metoden Most Significant Change (mest signifikante ændringer), dybdegående interview med to kvinder, flere interview og workshops med sundhedsteamet i Partnerskabet samt en gennemgang af deres skriftlige materiale og deltagerantal til projekterne. I rapporten vil vi først forholde os til kvindernes fortællinger. Derudover vil vi diskutere og beskrive Partnerskabets tilgang til arbejdet med sundhed i Urbanplanen. Den samlede betegnelse for Partnerskabets sundhedsindsats kalder de selv 'Urbanplanens Sundhedskultur. Hvorvidt der kan tales om en decideret kultur, vil vi ligeledes forholde os til i denne rapport. 4

6 Partnerskabet er et boligsocialt sekretariat i Urbanplanen på Amager, der arbejder indenfor temaerne Sundhed, Beskæftigelse, Børn og Unge samt Kultur og Image. Partnerskabet er et samarbejde om en helhedsplan mellem Boligforeningen 3B og Københavns kommune. I perioden iværksatte Partnerskabet som det første boligsociale sekretariat i Danmark en større sundhedsstrategi for at mindske den socialt betingede ulighed i sundhed i Urbanplanen. Centralt i sundhedsindsatsen har været at inspirere og motivere beboerne individuelt til en sundere livstil og derigennem øge den kollektive, sociale trivsel i boligområdet. Hensigten var således at udvikle en sundhedskultur i boligområdet i samarbejde med beboerne med fokus på det brede sundhedsbegreb, inkluderende motion, sund kost, velvære og netværk. Et afgørende tiltag i indsatsen var Sundhedsambassadører på forskellige sprog, hvor op mod 80 kvinder blev undervist i sund livsstil og uddannet som sundhedsambassadører. Efterfølgende er Partnerskabets sundhedsindsats i samarbejde med Københavns kommune og eksterne aktører blevet udbygget med en række forskellige aktiviteter. Her skal kort nævnes rækken af sundhedstjeks med fri adgang for alle beboere, samt Urbanplanens motionsdage med sundheden i fokus på en fælles udendørs aktivitetsdag. Derudover er der skabt en lang række billige og lokalbaserede sundheds- og motionstilbud tilpasset forskellige målgrupper af beboere (se bilag 3 side 42). I samarbejde med Københavns kommune er der desuden etableret et motionslokale i et af områdets fem beboerhuse. Endelig har Partnerskabet også arbejdet med wellness og mental sundhed blandt andet via kurser i mindfulness og yoga. 5

7 Her følger 14 fortællinger fra 23 kvinder, der har været en del af undersøgelsen. Fortællingerne er kvindernes egne beskrivelser af de positive ændringer, de har oplevet som resultat af deres deltagelse i sundhedsprojekter i Partnerskabet i Urbanplanen. Fortællingerne er udvalgt gennem en proces inspireret af evalueringsmetoden Most Significant Change og de 14, der her præsenteres, er de fortællinger, sundhedsteamet i Partnerskabet til sidst i forløbet fik forelagt. Kvinderne havde forinden i fem workshops diskuteret og udvalgt de fortællinger, der bedst beskrev de ændringer, som de mente, at deltagelse i sundhedsprojekterne kan medføre (se Vores metoder i undersøgelsen for nærmere beskrivelse af forløbet). Kvindernes diskussioner og prioritering analyseres nærmere i næste afsnit - Temaer i fortællingerne. Karen har gigt, får infiltrationer i musklerne på grund af spændinger, og har generelt haft svært ved at slappe af. Efter hun er begyndt til yoga via Partnerskabet, tager hun mindre gigtmedicin, fordi hendes smerter er blevet reduceret kraftigt. Desuden sover hun langt bedre på grund af de vejrtrækningsøvelser, hun har lært. På den måde har hun fået et langt større overskud i hverdagen. Mandag aften er yogaaften og er næsten blevet hellig. Det er forbudt at invitere hende til noget andet den aften. Det rolige tempo i yogaen gør, at hun kan følge med. Hun er ikke i tvivl om, at det er yogaen, der har gjort, at hun har fået det bedre, og hun synes ikke, det er sjovt at tænke på 5 ugers sommerferie uden yoga. 6

8 Maaram har gigt, og både hende og hendes mand har haft perioder med depression og har med hendes egne ord begge været psykisk ustabile. Hun har ingen familie i Danmark og har derfor tidligere følt sig meget ensom. Gennem kvindeklubben og gymnastik i det lokale motionshus, A-huset, kommer hun nu ud og møder andre. Hun oplever, at blandingen af at dyrke motion og få mulighed for at tale og hygge med andre gør hende i godt humør. Når hun kommer hjem efter at have været i kvindeklubben eller til gymnastik, er hun glad og ikke træt. Hun oplever, at samværet med andre gør, at hun er begyndt at tænke anderledes; hun skal passe på sig selv og sørge for at komme ud i stedet for at trække sig og lukke sig inde. Maysuun er gift og har tre drenge. Før hun startede op med motion i Urbanplanen, havde hun aldrig trænet før, men går nu både til svømning, Zumba, er med i foreningen Healthy girls og har været til forskellige sundhedsarrangementer i Partnerskabet. Hun har nu fået sin egen dag en dag om ugen, hvor hun har aftalt med sin mand og børnene, at det er hendes dag. Hun tager til svømning og i sauna og slapper af. Hun har lært at svømme, og det er hun meget glad for, og hendes drenge er stolte over, at hun kan svømme. Maysuun har gennem projekterne i Urbanplanen fået en større bevidsthed om sundhed. Hun ved nu, at kroppen har behov for, at vi holder os sunde og raske gennem kost og motion. Der er sukkersyge i hendes familie, og hun ved, at der er en risiko for, at det rammer hende og hendes børn, så nu er hun begyndt at tænke over, hvor meget fedt, der er i maden, og nu drikker de for eksempel minimælk i stedet for sødmælk. Desuden har hun via projekterne stiftet bekendtskab med rugbrød og har i løbet af et par år fået familien til at spise mere rugbrød end toastbrød. 7

9 Gitte er i 40 erne og har to børn. Hun har deltaget i mange af sundhedsprojekterne i Urbanplanen; sundhedsambassadøren, XXL-projektet, gymnastik, yoga og fitness. De mange projekter har gjort hende bevidst om, hvor vigtigt træning og sundhed er for hende, og det har efter noget tid givet hende mod på at starte op i et fitnesscenter uden for Urbanplanen, hvilket hun ikke ville have gjort før. Hun har tidligere været syg og kan nu mærke, at hun bliver nødt til at dyrke motion. Efter de mange forløb og opstart i fitnesscentret, har hun fået det meget bedre fysisk og oplever at finde muskler, hun aldrig har brugt før. Nabiha lærte at svømme på svømmeholdet og fik også hendes døtre til at starte. Langsomt blev det en familieting for pigerne i familien, hver søndag er de i svømmehallen. De går på et hold nu, hvor der kun må være kvinder, og hvor der er instruktør. Når hun fortæller det til veninder, bliver de misundelige på hende. Det er dejligt for pigerne at tage af sted sammen. Hun oplever selv, at hun er blevet glad og har færre smerter fra sin diskusprolaps, samt at hun kan holde formen, men det bedste er, at hendes datter nu er blevet svømmemedhjælper i Sundby Bad. Alia startede til svømning og fik hurtigt mod på mere. Motionen gjorde hende glad og positiv og gav hende mere energi, derfor udvidede hun og begyndte på flere hold. Gennem aktiviteterne mødte hun mange mennesker og følte, at hun blev mere og mere udadvendt. Før så hun sig selv som rimelig genert, men nu har hun ikke problemer med at tale med folk og nyder at være sammen med de andre kvinder, hvor snakken går om alt muligt; fra sundhed og opdragelse til politik. Blandingen af motion og det sociale har givet hende selvtillid, og hun er nu både frivillig instruktør og er også blevet forkvinde for foreningen Healthy girls. 8

10 Hana startede til svømning, da hun havde lyst til at lære at svømme. Hun tvang sig selv afsted og lærte efterhånden at svømme i det dybe vand. Til et stævne endte hun med at få tre medaljer, hvilket hun synes var helt fantastisk. Hun blev inspireret af svømningen og har siden deltaget i blandt andet XXL-projektet, men svømningen har været virkelig god for hende. Flere gange har hun oplevet, at hun ikke orker at tage af sted, men når hun så kommer i vandet, bliver hun alligevel glad og afslappet. De dage, hvor hun ikke kan tage sig sammen til at komme ud af døren, bliver hun presset af sin datter, fordi alle har glæde af, at hun tager afsted. Hun følte sig mere stresset før svømningen og havde en kortere lunte og råbte på en anden måde af børnene. Efter hun er begyndt at svømme og har deltaget i andre sundhedsprojekter, oplever hun at have lyst til at være sammen med børnene, og hun nyder at grine og snakke med dem. Anne har boet i Urbanplanen hele sit liv, men har ikke tidligere haft venner her. Derudover har hun ikke været så glad for at bo her. De billige motionstilbud gennem Partnerskabet gav hende mulighed for at deltage i noget, selvom hun er arbejdsløs. Det er først i år, hvor hun er begyndt at tage del i forskellige projekter (blandt andet zumba og mindfulness), at hun er begyndt at føle sig mere hjemme. Nu får hun mødt og talt med mange mennesker og er meget glad for det sociale. Hun føler, at de kommer hinanden meget ved også på tværs af kulturerne. Hun fortæller, at hun i år har været hjemme og drikke kaffe hos to mennesker i Urbanplanen for første gang. Hun er blevet stolt over at bo her, hun dyrker nu en plantekasse og er også kommet med i et projekt med bistader. Derudover er hun gået sammen med nogle andre om at etablere et åbent atelier i Solvangcentret (et område i Urbanplanen). 9

11 Zainab er gift, har fem børn og har boet i Urbanplanen i 13 år. Hun har deltaget i mange af sundhedsprojekterne. Det vigtigste resultat for hende er kommet af de projekter, der kombinerede fokus på kost og træning. Før har hun altid haft meget svært ved at holde sin vægt og var så stor, at det komplicerede mange ting. Små aktiviteter i hverdagen, som at gå op og ned af trapper, var så besværlige, at hun helst undgik dem. For eksempel sendte hun ofte sine børn ud at handle i stedet for selv at gå ud, fordi hun ikke kunne overskue det. Før havde hun meget svært ved at lade være med at købe søde sager og kunne nogle gange nærmest glemme, hvad hun egentlig skulle købe og købte så bare slik og kager i stedet. Grøntsager var ikke noget, hun kunne forestille sig kunne være lækkert at spise. Efter deltagelsen i forskellige kurser har hun nu tabt 17 kilo. Hun har intet problem med at sige nej til kager og elsker frugt, rugbrød og grøntsager. Hun oplever det som en stor succes for sig selv, men også meget positivt for hendes familie. De har glæde af hendes overskud, og at hun ikke brokker sig mere. Desuden har de også glæde af, at hun ikke længere er tynget af voldsom hovedpine. Hendes mål er at få alle i familien til at spise sundere. Hun laver derfor altid både grøntsager og en kæmpe skål salat til maden. Ghaada har deltaget i mange af de aktiviteter, der har været tilbudt - stort set alle - siger hun selv. Men især sundhedsambassadørerne, yoga og mindfulness fylder meget i hendes fortælling. Før hun startede på forskellige forløb i Partnerskabet, var hun genert og havde stort set ikke kontakt til andre i Urbanplanen. Forløbene har givet hende mod på og lyst til at være åben. Når hun møder mennesker nu, stopper hun og snakker og griner. Det har hun ellers været for genert til i de ti år, hvor hun har boet i Urbanplanen. Den styrke, hun har fået ved at deltage, har desuden givet hende selvtillid og mod til at sige fra på en helt anden måde end før, blandt andet overfor sin familie. Før i tiden sagde hun ja til alt og satte altid resten af familien før sig selv, uanset hvor meget hun knoklede. Men nu ser hun det sådan, at hun er den eneste, der kan passe på sig selv, og at det så må være hendes fornemste opgave. 10

12 Jamila havde aldrig trænet før, men har nu trænet på flere forskellige af motionsholdene, der er i Urbanplanen. Hun synes, der er god stemning på holdene, og at man får talt om en masse forskellige ting. Hun har røget, siden hun var teenager, og har længe ville stoppe, men hun havde manglet noget, der kunne give hende et skub. Træningen har givet hende motivation til at holde fast og endelig få stoppet. Det gjorde hendes mor meget glad! Nu ryger hendes mand udenfor og bakker hende op i hendes beslutning, og han har også selv besluttet at stoppe snart. Hanne har været syg i længere tid. Hun har store problemer med sin ryg og kan derfor ikke deltage fysisk i de mange sundhedsprojekter, i den grad hun har lyst til. Men for hende er det en stor glæde alligevel at komme og tale med folk og opleve det sociale ved alle de forskellige projekter. Hendes sygdomsforløb har gjort, at hun er blevet fyret fra sit arbejde, og hun er ikke i tvivl om, at det at være en del af de forskellige sundhedsprojekter såsom yoga og mindfulness har været positivt både i forhold til at mindske hendes stress, forbedre hendes humør og give hende mere overskud og ro i hverdagen. Hun er nu meget opmærksom på at være et åbent og positivt menneske. Projekterne har desuden givet hende stor lyst til at sprede det gode budskab om sundhed, og hun har fået flere mennesker til at deltage i forskellige projekter, hvilket giver hende en stor glæde. Bente har voksne børn og har boet i Urbanplanen som barn og nu igen som voksen. Bente har oplevet store ændringer i sit liv, efter hun har deltaget i sundhedsprojekterne. Hun har i 10 år lidt af kronisk hovedpine, hvilket har været meget invaliderende, blandt andet i hendes arbejde som socialpædagog i en børnehave. Efter hun er startet til yoga, har hun fået det markant bedre på mange planer. Hun har fået ny energi, overskud, en stærkere krop og nye venskaber. Hun er desuden sluppet af med den kroniske hovedpine, hvilket gør hendes hverdag meget lettere. De to dage om ugen, hvor hun træner, værner hun meget om, og hun løber også tre gange om ugen nu. 11

13 Alle kvinder fremhæver det sociale som en helt central del af projekterne, og det sociale fællesskab, der opstår omkring et sundhedsprojekt, bidrager til at skabe flere positive resultater for kvinderne i forhold til sundhed, især mentalt. I alle udvælgelsesprocesser fremhæves fortællingen om kvinden, der gennem projekterne har fået udvidet sit sociale netværk i Urbanplanen og nu, modsat tidligere, føler sig stolt over at bo i området. Kvinderne giver udtryk for, at de oplever en værdi i, at de kender hinanden på tværs og i højere grad end tidligere hilser og småsnakker med hinanden, når de mødes på gaden eller i det nærmeste supermarked. Det gør, at de føler sig mere hjemme, og at de får et fællesskab med andre beboere, hvilket i sidste ende bidrager til sammenhængskraften i Urbanplanen. Hvor alle lagde vægt på det positive i, at de lærer hinanden at kende på tværs, så lagde især kvinderne med dansk baggrund særligt vægt på, at de har lært hinanden at kende på tværs af nationaliteter. Sundhedsprojekterne har været med til at skabe et fællesskab, hvilket også var tydeligt til de afholdte workshops. Mange kendte hinanden og spurgte til hinanden og småsnakkede både før, under og efter interviewet. Der var en åbenhed kvinderne imellem, og de lyttede og gav plads til hinandens fortællinger og meninger. Det var tydeligt, at mange af kvinderne kendte hinanden på forhånd, enten fordi de følger de samme hold, eller fordi de tidligere har deltaget i de samme projekter. Det fællesskab vurderes også til at have en betydning for kvindernes motivation for at deltage i aktiviteterne. Flere kvinder fortæller, at når de møder hinanden, så spørger de ofte til hinandens deltagelse (for eksempel: 12

14 hvorfor har du ikke været der i går? ). Det ses som et bidrag til at øge kvindernes motivation for at deltage og er således med til at sikre de sundhedsmæssige resultater. Stort set alle deltagere i de afholdte workshops fremhæver, at deltagelse i sundhedsprojekterne har givet dem mere overskud i hverdagen. I kvindernes prioriteringer i processerne med at udvælge de vigtigste fortællinger er det et tema, der fylder meget. Det gælder for alle uanset alder og etnisk baggrund. Pensionisterne oplever, at de bliver friske og i stand til at opretholde et højt aktivitetsniveau, og både de arbejdende og hjemmegående kvinder fremhæver, at projekterne giver dem overskud til at håndtere en travl hverdag. I flere historier fra kvinder med anden etnisk baggrund bliver det tydeligt, at det overskud, de får ved at dyrke motion, har en positiv effekt på den tid, de tilbringer sammen med deres børn og familie. Flere fortæller, at når de kommer hjem fra svømning eller zumba, så har de mere overskud til at grine med deres børn og til at håndtere de konflikter, der opstår. Der ses også fortællinger, hvor projekterne konkret har bidraget til at modvirke depression og ensomhedsfølelse. En anden ændring, der særligt træder frem, er, at deltagelse i sundhedsprojekterne har givet flere af kvinderne større selvtillid, hvilket for eksempel styrker dem i forhold til at blive i stand til at sige fra og stille krav. 13

15 At sætte sig selv i fokus og blive i stand til at sige fra er et tema, der i særlig grad fremgår af fortællingerne fra kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, men i udvælgelsesprocessen er det en ændring, som generelt bliver vurderet som vigtig. Flere kvinder fortæller, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk først og fremmest oplever, at de gør en masse ting for deres familie, men ofte ikke så meget for dem selv. Flere historier viser, at deltagelsen har givet dem mulighed for at få en dag til dem selv, hvor de ikke skal tænke på pligter i hjemmet, men kan dyrke motion og socialt samvær sammen med andre kvinder. Det viser, at mange er blevet bedre til at stille krav om for eksempel at få en fast dag eller tid til sig selv. Mange kvinder oplever, at deres deltagelse i sundhedsprojekter i Urbanplanen har reduceret eller fjernet kroniske smerter. Det fremgår af cirka halvdelen af historierne, at kvinderne har oplevet, at fysisk aktivitet har hjulpet på smerter enten som følge af gigt, diskusprolaps, dårlige arbejdsstillinger eller lignende. I nogle tilfælde er ændringen et resultat af, at kvinderne generelt er blevet mere fysisk aktive, men de fortællinger, der bliver fremhævet, er især fra kvinder, der går til yoga. I begge dybdegående interview har yogaen haft en betydning i forhold til smertereducering, og i alle udvælgelsesrunder fremhæves enten kvinden, der nu tager mindre smertemedicin efter hun er begyndt til yoga, eller kvinden, der er kommet af med kronisk hovedpine. Det er et resultat, som træder frem i mange historier, og også noget, som alle deltagere fremhæver som et vigtigt resultat af sundhedsprojekterne generelt. 14

16 Kvinderne fortæller også, at deltagelse i projekterne giver mulighed for at udveksle ideer og meninger. Det sker for eksempel i saunaen efter svømning, og snakken handler ofte om kost, motion og hvordan, man kan tabe sig. Det er sammen med projekterne med til at udvide deres viden om sundhed, og flere kvinder fortæller, at de er blevet mere bevidste i forhold til sundhed generelt, både fordi det har betydning for deres liv her og nu, men også fordi de mindsker risikoen for sygdomme i fremtiden. Større bevidsthed om sundhed er ikke det, der er vægtet højst, når kvinderne skal udvælge fortællinger. Historierne og udvælgelsesprocessen viser, at kvinder med dansk baggrund generelt fortæller, at de ikke oplever, at deres deltagelse i sundhedsprojekterne i Urbanplanen har haft betydning for deres kostvaner. De lægger klart mest vægt på de ændringer, der viser, at motion giver overskud, og at der opnås en social gevinst for dem og for området. For kvinder med anden etnisk baggrund end dansk spiller ændringer i forhold til kost en større rolle. Flere fortællinger og diskussioner kvinderne imellem vidner om, at det er et stort resultat, hvis en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk har formået at få familien til at spise mere rugbrød end hvidt brød. I udvælgelsen af fortællinger er der er en tendens til at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk lægger vægt på de fortællinger om kvinder, der har fået mere viden om sund kost, og som har formået at ændre på kostvanerne hjemme hos deres familie. 15

17 Enkelte kvinder har udvidet deres deltagelse i sundhedsprojekterne, så de ikke kun er engagerede for deres egen skyld, men også til glæde for andre. Det er for eksempel kvinden, der bliver frivillig instruktør og senere formand for Healthy girls eller kvinder, der igangsætter nye projekter eller ringer på døre for at udbrede kendskabet til sundhedsprojekterne. På den måde spreder de deres engagement ud og giver flere mulighed for at få del i projekterne og det sociale fællesskab, der skabes omkring dem. Det er en fortælling, vi kun ser hos få af kvinderne, men en fortælling og et resultat, som fremhæves og prioriteres hos alle deltagerne. Deltagerne lægger især vægt på, at disse kvinder ikke kun skaber noget for sig selv, men også er med til at gøre det for andre. Der er samtidig flere af kvinderne, der fortæller, at de er begyndt at servere mere sund mad derhjemme, samt beretter om hvilken glæde, det skaber for familien, at de som mødre kommer hjem med mere overskud og energi. Ligeledes fortæller enkelte kvinder om, hvordan de selv har lykkes med at få familiemedlemmer med til et projekt. For eksempel fremhæver en kvinde projektet Sundhed på dit sprog, hvor hun deltog sammen med sine børn, og for andre kvinder har det værdi, at de kan gå til svømning med for eksempel deres døtre. Det viser, at fokus på mødrene som rollemodeller også kan skabe resultater for familien. Der er dog kun få fortællinger om, at mødrenes engagement har ført til at familiemedlemmer selv har taget initiativ til at fremme deres sundhed. I modsætning til fortællingerne om frivilligt engagement, bliver fortællingerne om mødrene som rolle modeller ikke noget, der bliver fremhævet i den samlede udvælgelsesproces. 16

18 Temaerne i fortællingerne og diskussionerne omkring udvælgelsen af fortællinger vidner om, at der hos kvinderne er skabt et bredt og nuanceret syn på sundhed. Samlet set har de fået en helhedsorienteret forståelse af sundhed, hvor det mentale og det fysiske hænger sammen, og hvor temaer som det sociale og det at få sig selv i fokus ligeledes går hånd i hånd. Desuden viser det sig, at ansvar for egen sundhed bliver et væsentligt element i diskussionerne. Flere kvinder gav meget klart udtryk for, at de ser sundhed som den enkeltes ansvar. For eksempel var flere enige om, at problemet med rygning er op til den enkelte. Et andet eksempel på, at kvinderne mener, at sundhed er ens eget ansvar er, at enkelte kvinder er begyndt at dyrke motion udenfor Urbanplanen. Disse kvinder har mærket en stigning i deres lyst til træning og velvære og har derfor fundet andre tilbud, som i højere grad møder deres behov i forhold til eksempelvis tidspunkter og fleksibilitet. Det viser, at de tager ansvar for at sikre, at de får dyrket den motion, de føler et behov for. Det er også i dette lys at temaerne Slippe af med kroniske smerter, Ændrede kostvaner samt Overskud og få sig selv i fokus skal ses. De fortællinger og diskussioner, der ligger som grundlag for disse temaer, vidner i høj grad om, at kvinderne har taget ansvar for egen sundhed, før de kunne skabe resultater for sig selv. De tager den viden og de øvelser, de får via projekterne med sig og gør dem aktive i deres praksis i hverdagen. På den måde skaber de større resultater for sig selv. Flere fortæller om, at de før har forsøgt at ændre vaner eller komme af med smerter via motion, men at det først nu er lykkes for dem. Det tyder således på, at der via Partnerskabets projekter, skabes en øget bevidsthed om ansvar for egen sundhed. Det sociale er som nævnt væsentligt for mange, og det viser sig, at det både er med til at motivere, samt også i sig selv skaber en glæde og er meget givende i forhold til mental sundhed. Det er et resultat, som alle fremhæver i udvælgelsen 17

19 af fortællinger og må siges at være et væsentligt tema. Partnerskabet har tydeligvis skabt rammerne for, at det sociale kan udfolde sig, hvilket der bliver sat stor pris på. Antallet af kvinder, der har engageret sig yderligere, har i vores workshops ikke været højt, men fortællingerne fra de få, der har valgt at engagere sig, bliver fremhævet af mange. Partnerskabet har gjort det muligt at engagere sig, og kvindernes interesse lader til at være der, idet så mange fremhæver de fortællinger som væsentlige. Det tyder dog på, at der er et stykke vej endnu, førend antallet af frivillige vil være højt, da end ikke de meget aktive kvinder har forsøgt sig med dette. De fleste sundheds-projekter er åbne for alle, men det er i særlig grad kvinder, der er blevet målgruppen, da de ofte fungerer som det naturlige omdrejningspunkt for familien og varetager det overordnede ansvar for familiens sundhed. I fortællingerne er den rolle de kan komme til at spille for familiens samlede sundhed også tydelig. Der er et klart fokus på, at de tager deres viden om sundhed med hjem og dermed præger familiens mønstre. Der skabes altså resultater for familierne, men det lader ikke til, at disse resultater er forankrede, idet de ikke fylder mere for kvinderne. Der er eksempelvis kun få fortællinger om, at mødrenes engagement har ført til, at familiemedlemmer selv har taget initiativ til at fremme deres sundhed. I de tilfælde sker forandringer således for det meste på initiativ fra mødrene, hvilket vidner om, at en egentlig sundhedsforståelse ikke er blevet forankret i familien som helhed. 18

20 Partnerskabet tilbyder en bred vifte af projekter. Projekterne omfatter både afgrænsede forløb for en fast målgruppe, der både består af fysisk træning og undervisning omkring sundhed og faste tilbud om motion en eller flere gange om ugen. De afgrænsede projekter omfatter for eksempel sundhedsambassadører, Mit liv min sundhed og XXL. De faste tilbagevendende projekter omfatter blandt andet zumba, fitness, yoga og mindfulness. Derudover støtter de foreningen Healthy girls, en motionsforening, der blandt andet tilbyder svømmetræning og diverse motionshold. Partnerskabet har desuden arrangeret cykelkurser, sundhedstjek og afholdt forskellige temaaftener med fokus på sundhed (se bilag 3 for nærmere beskrivelse af projekterne). En del af Partnerskabets projekter udfører de i samarbejde med andre aktører som for eksempel Københavns kommunes Kultur og Fritidsforvaltning, Socialforvaltning og Sundhedsforvaltning, herunder Forebyggelsescenteret Nørrebro, samt aktører som Miljøpunkt Amager og DGI. I perioden har der været mange personer igennem Partnerskabets projekter. Da Partnerskabets egne tal ikke er renset for gengangere mellem de forskellige projekter, vurderes det, at mellem personer, primært kvinder har deltaget i projekter, der ikke var enkeltstående begivenheder såsom idrætsevents eller motionsdage (se bilag 3 for samlet oversigt). Projekterne har haft forskellige målgrupper. Nogle har for eksempel været målrettet grupper med psykiske vanskeligheder eller ledige i bestemte matchgrupper, mens andre hold kun har været åbne for kvinder. Mange hold har været åbne for alle, men samlet set har det primært været kvinder, der har benyttet sig af dem. Igennem tiden er der kommet en tendens til, at Partnerskabets projekter er blevet særligt rettet mod en kernegruppe af kvinder, der har deltaget i aktiviteter løbende siden Gruppen blev for alvor skabt med projektet sundhedsambassadørerne og består ifølge flere af kvinderne af kvinder. 19

21 Kvinderne i kernegruppen er gengangere i mange projekter og har gennem løbende feedback til projektlederne være med til at påvirke udviklingen af projekterne. Se konklusion og anbefalinger for fordele og begrænsninger ved at arbejde med en kernegruppe. Arbejdet med at fremme sundhed i Urbanplanen varetages af Partnerskabet, som er en del af den boligsociale helhedsplan for boligområdet Urbanplanen på Amager. Det overordnede fokus for Partnerskabet i forhold til sundhed er at skabe rammerne for at fremme det, de kalder Urbanplanens Sundhedskultur (herefter betegnet UPS). Projektteamet i Partnerskabet har med UPS en vision om, at flest mulige beboere i Urbanplanen tager ansvar for egen sundhed og velvære. Partnerskabet arbejder ud fra en overbevisning om, at et sundt liv er et valg, man kan tage ved at lytte til sit sind, sin krop, spise sundt og røre sig. Partnerskabets udgangspunkt er, at en sundhedskultur kan bidrage til at gøre Urbanplanen til et bedre sted at bo, idet mennesker, som har det godt med sig selv, er mere omsorgsfulde, lyttende og tolerante overfor deres medmennesker. En sundhedskultur i Urbanplanen, betegner Partnerskabet selv som traditioner for motion, mere viden om sundhed og fokus på en sundere livsstil generelt hos beboerne i området. Igennem vores undersøgelse er det blevet tydeligt, at Partnerskabet er godt på vej mod at skabe en sundhedskultur hos en kerne af kvinder. Den kultur omfatter en bestemt praksis og en bestemt forståelse, som vi vil diskutere yderligere i Konklusion og anbefalinger. I vores undersøgelse af sundhedsindsatsen har vi grundlæggende mødt positive udsagn om de metoder og værdier, der ligger til grund for at rekruttere til og fastholde folk i sundhedsprojekterne. Med dette afsnit vil vi beskrive de værdier og metoder, der viser sig kendetegnende for Partnerskabets sundhedsarbejde, for dermed at kunne vurdere, hvorvidt Partnerskabet som social institution er lykkedes med at skabe de rammer, der kan fremme en bestemt sundhedskultur hos målgruppen. 20

22 Værdigrundlaget for Partnerskabets arbejde med sundhed fungerer som udgangspunktet i samtlige projekter, de igangsætter. Der er en god sammenhæng mellem de værdier, Partnerskabet selv nævner, og de værdier, der viser sig tilstedeværende i kvindernes fortællinger og i de dybdegående interview. Via workshops med kvinderne og med projektteamet, blev følgende værdier tydelige: I mange af kvindernes fortællinger fylder værdien mangfoldighed meget, idet at de gennem deltagelse i de forskellige projekter har fået mulighed for at lære andre kulturer at kende. Der har været flere projekter, som har specifikt fokus på udveksling, eksempelvis af madopskrifter, mellem kulturerne. Og i mange af projekterne, hvor det ikke har været et specifikt fokus, har der alligevel været lagt vægt på, at der skulle være plads til at tale på tværs af kulturer. Kvinderne har i høj grad oplevet at få et større indblik i Urbanplanens sammensatte beboergruppe. Ansvar for egen sundhed, som vi har været inde på i Temaer i fortællingerne, er en stor del af sundhedsbudskabet i den kultur, der søges skabt af Partnerskabet, og er også en værdi, vi oplever, er lykkedes at få frem til en kerne af kvinder. I workshoppene med kvinderne har det været et fast omdrejningspunkt, at de har lært, at de alene er ansvarlige for, hvordan de har det. Der er et vist ejerskab hos kvinderne for de forskellige projekter. En del af dem fortæller, at de føler, at de nemt kan være med til at påvirke beslutninger. Kvinderne mener, at det er afgørende for Partnerskabets retning, hvilke holdninger de som målgruppe har til projekterne. I en af workshoppene var der dog et par kvinder, der endte med at diskutere, hvorvidt deres feedback blev hørt, hvilket de ikke følte, at den blev. Dette vil vi uddybe senere i kapitlet. 21

23 Kvindernes ejerskab og engagement i projekterne er også med til at sikre og styrke et aktivt medborgerskab. Kvinderne giver udtryk for, at de gerne vil, og godt føler de kan, udvikle projekterne. Samtidig lægger de stor vægt på fællesskabet omkring projekterne. Det arbejdes der ekstra meget med i foreningen Healthy girls, hvor kvinderne selv spiller en rolle i driften af foreningen, og hvor flere af kvinderne er medlemmer. Tolerance og åbenhed viser sig at være et resultat af fokuseringen på mangfoldighed. Der er enkelte, især etniske danskere, der fortæller, hvordan de har oplevet, at de har rykket deres opfattelse af andre kulturer, og sundhedsteamet kan også fortælle historier om kvinder, der har udviklet sig meget i forhold til deres tolerancetærskel. Frivillighed fylder knap så meget som de andre værdier i fortællingerne. Sundhedsteamet fortæller selv, at et projekt med at uddanne frivillige instruktører var en succes særligt i forhold til tilslutningen. Desværre faldt instruktørerne efterfølgende fra af forskellige årsager 1. Det kan være med til at indikere, at det svært at fastholde målgruppens frivillige engagement. Der er alligevel nogle af kvinderne, der har valgt at engagere sig i forskellige projekter som frivillige og for eksempel altid hjælper til arrangementer mv. I fastholdelses- og rekrutteringsarbejdet har det vist sig, at der gøres brug af en lang række metoder, som overordnet har et godt samspil på tværs af igangsatte projekter. Der har ikke været meget kritik af den måde, Partnerskabet arbejder med sundhed på, blandt de som deltager i projekterne (se Vores metoder i undersøgelsen for forbehold). Der har snarere været en undren over, at der ikke er endnu flere beboere i Urbanplanen, der bliver lokket til af de gode og kvalitetsorienterede projekter. Det begrænsede fremmøde kan der være flere årsager til. En årsag kan være, at det er et udtryk for en indirekte kritik fra de mennesker, vi ikke har talt med i forbindelse med denne undersøgelse, nemlig de mennesker som ikke har været til nogle af projekterne. Andre årsager kan være aktivt fravalg eller tilvalg af andre tilbud uden for Urbanplanen, manglende overskud eller kendskab til sundhedsprojekterne. Vi vil ikke gå dybere ned i den 1 Denne evaluering har ikke haft fokus specifikt på det projekt og dermed ej heller årsagen til dette frafald. 22

24 diskussion i denne undersøgelse, da det kræver dataindsamling, der ligger uden for rammerne af denne evaluering. I kvindernes diskussioner ser de ikke de relativt få tilmeldinger som en kritik af Partnerskabet, men mere noget, der skyldes en tilbagetrukkethed blandt beboerne, som gør det svært at få folk ud og i gang. De metoder, vi ser som fundamentet for Partnerskabet både i rekrutterings- og fastholdelsesarbejdet, vil vi beskrive i det følgende. Hvorvidt deres metoder og værdier samlet set leder hen mod en vellykket skabelse af en decideret sundhedskultur og hvordan denne kan beskrives, vil vi komme nærmere ind på i Konklusion og anbefalinger. Rummelighed, plads til at komme og gå, attraktive priser og klippekort Urbanplanens beboere er en sammensat gruppe af mennesker, både hvad angår sociale forskelle og etnicitet. Partnerskabets målgruppe er derfor relativt bred. I forhold til sundhedsforståelsen, og hvorvidt fokus på sundhed fylder i hverdagen for den enkelte i målgruppen, er der ligeledes store spænd. Særligt er der dog fra Partnerskabets side et fokus på at rekruttere de mennesker, som tenderer til at glemme sundhed i hverdagen. Derfor er blandt andet tilgængelighed et væsentligt middel til både fastholdelse og rekruttering. Den måde, der især arbejdes med tilgængelighed, er attraktive priser på projekterne, ligesom den lokale tilstedeværelse er helt central. Det nævnes af stort set alle kvinder, at de billige priser er vigtige for, at de vælger at komme første gang. Flere nævner dog, at idet de er begyndt at komme fast, behøver prisen ikke at være så lav, men i forhold til rekruttering har det været afgørende for mange. Der er ligeledes enkelte arbejdsløse, der fortæller, at prisen gør det muligt for dem at deltage. Den lokale tilstedeværelse, altså det at samtlige kurser og forløb foregår i Urbanplanen, har også en stor betydning. I mange af diskussionerne og fortællingerne har der været fokus på tid. Mange nævner, at arbejde og familie fylder så meget, at det er svært at få tid til sig selv, derfor er det vigtigt, at de nemt og hurtigt kan komme til projekterne. Ligeledes har de pensionister, vi har 23

25 talt med, fokuseret på den lokale tilstedeværelse som vigtig, da det nemt bliver uoverskueligt for dem at rejse for langt. En anden vigtig ting er fleksibiliteten. I målgruppen er der mange sårbare mennesker, og for dem har det været væsentligt, at Partnerskabet har haft fokus på, at projekterne skal være fleksible og rummelige. Flere fremhæver, at der er plads til, at man kan komme og gå, og hvis man er i en svær periode, er det intet problem at falde helt fra og så senere vende tilbage. Det er blandt andet instruktørerne, der udviser forståelse for, at det kan være svært at komme hver gang og tilsyneladende ikke sætter spørgsmålstegn ved længere tids fravær. Klippekortet, som er et af de helt konkrete midler, Partnerskabet har valgt at gøre brug af i den forbindelse, fremmer ligeledes denne forståelse af fleksibilitet. Det giver deltagerne mulighed for at komme og gå, som det passer dem, frem for månedlig betaling, der i højere grad binder. Kende til lokalmiljøet, sms er, samtaler og åbne kontorer Den fysiske tilstedeværelse i lokalmiljøet er ikke kun afgørende i forhold til tilgængeligheden, der lægges også vægt på, at de ansatte i Partnerskabet har et lokalt kendskab og konstant er tilstede i Urbanplanen. Kvinderne ved, at de for det meste kan få fat i en af medarbejderne og føler sig velkomne i deres kontor, som altid har døren åben. Det fremhæves gentagne gange, at projektlederne er søde og åbne. Der henvises til samtaler i telefon og tilfældigt opståede snakke på gangen i Partnerskabet. Den relation, der opbygges mellem deltagere og projektlederne, viser sig altså at være vigtig for kvinderne, især i forhold til fastholdelsen og ejerskabet. Medarbejderne gør også brug af deres relation mere direkte i fastholdelsen ved blandt andet at benytte sig meget af sms er i deres kommunikation med deltagerne. Flere kvinder fremhæver, at det har haft stor betydning, at de hele tiden får at vide, hvad der sker via sms, både i form af påmindelser om de projekter, de allerede er tilmeldt og i form af information om nye projekter. 24

26 Netværksdannelse, samvær og social gevinst Partnerskabets fokus på, at der skal være en social gevinst ved at deltage i projekterne, er i nogle tilfælde direkte og i andre indirekte, men uanset hvad, er det i høj grad noget, kvinderne fremhæver. I de projekter, hvor der har været et direkte fokus på netværksdannelse, eksempelvis kvindeklubben eller sundhedsambassadørerne, har det været en stor gevinst for deltagerne, og det sociale output fremhæves i nogle tilfælde mere end det sundhedsmæssige (se også De 14 fortællinger). I de andre projekter, hvor der ikke har været et direkte fokus, er det alligevel endt med at betyde meget. Kvinderne oplever, at der på alle projekter har været skabt plads til det sociale, selvom det ikke var et direkte fokus. Instruktørernes velvillighed, åbenhed og rummelighed har betydning herfor, og i nogle tilfælde faciliterer instruktørerne direkte løs og fast snak midt i timen eller i saunaen efter svømning. Spredning via rollemodeller og tag en ven med Partnerskabet har satset på en fast kerne af kvinder ud fra en forestilling om, at kvinderne kan have en afsmittende effekt på andre beboere i Urbanplanen. Det er således et ønske, at kvinderne skal fungere som et led i at få spredt sundhedskulturen til bredere dele af Urbanplanens beboere. Blandt de nye deltagere i projekterne, vi har mødt, lader flere til at være blevet motiveret af den entusiasme, de møder hos de andre kvinder. Det tyder på, at der ligger et stort potentiale i at formidle sundhedsbudskabet gennem en kerne af ligesindede, som andre beboere har nemt ved at identificere sig med (Se Konklusion og Anbefalinger). 25

27 Et andet tiltag Partnerskabet har forsøgt for at sikre en større spredning, er tag en ven med, hvor beboere kan medbringe en ven, der ikke bor i Urbanplanen. Det er ikke noget, der har fået mange flere med, og i kvindernes diskussioner fylder det meget, at de undrer sig over, at der ikke er en større tilstrømning til sundhedsprojekterne. Partnerskabet satser generelt på at lave mange og forskelligartede projekter for at appellere til så mange som muligt, men der er en tendens til, at det er de samme kurser, der bliver populære blandt kernen af kvinderne, som særligt fremhæver yoga, zumba og mindfulness. Det kan have betydning for, hvor stor en afsmittende effekt kernen af kvinder kan have på de øvrige beboere. Projektteamet fremhæver dog, at der er en stigning i deltagerantallet. Kost, motion og mental sundhed Som nævnt i Temaer i fortællingerne er der skabt en helhedsorienteret forståelse af sundhed på tværs af grupperne. Projekternes blanding af fokus på kost, motion og mental sundhed fremhæves af flere kvinder som givende og lærerigt. Det er tydeligt, at flere kvinder har fået meget ud af netop den kobling. Derudover er der også en meget positiv holdning til, at projekterne lægger op til, at man blander undervisning og fysisk aktivitet. Det helhedsorienterede er en af de metoder, der muligvis kunne satses endnu mere på som en del af UPS (se Konklusion og anbefalinger), da det fremhæves af mange. Især kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk fremhæver, at de projekter, hvor der har været en bred forståelse af sundhed og forskellige måder at arbejde med det på, er nogle af de bedste og mest givende. Instruktører, der kan rumme og motivere og blanding af etnicitet i medarbejdergruppen Der satses meget på at finde instruktører, der er rummelige, og som kan motivere målgruppen, og i de meget vellykkede projekter, er det tydeligt, at instruktørerne bærer rigtig meget af ansvaret for den store opbakning. Eksempelvis kan yoga nævnes som et projekt, der fremhæves igen og igen på tværs af alle grupperne. 26

28 Der nævnes flere årsager til, at kvinderne vælger at komme første gang, men det er instruktøren, der drages frem, når kvinderne diskuterer, hvorfor de er så glade for at gå der, og hvorfor de har opnået så gode resultater. Projektteamet arbejder indgående med at finde gode instruktører samt sikre kontinuitet i instruktørstaben, så de ikke mister folks opbakning og interesse. Et andet element, projektteamet bruger aktivt i forhold til at skabe opbakning, er, at de medarbejdere, Partnerskabet har ansat på sundhedsområdet, er to kvinder; en med anden etnisk baggrund end dansk og en etnisk dansker. Det appellerer til det velkendte og skaber derfor en tryghed i opstarten, at der for eksempel i sms er altid står begge navne, og hvis nogen kommer ned på kontoret, kan de henvende sig til den, de føler sig mest tryg ved. Det handler selvfølgelig ikke kun om etnicitet, men også om personlighed, dog vurderer vi, at også etniciteten spiller en rolle især i opstarten. De kvinder, der har været der et stykke tid, føler sig hurtigt trygge ved begge projektledere. Det er centralt, fordi det skaber et meget åbent forhold, der gør det nemt at komme med kritik af og ønsker til projekterne. Der er flere, der beskriver, at de altid leverer kritikken direkte til projektlederne, og også føler sig hørt. Det er således en gennemgående fortælling, at kvinderne føler sig hørt, det er kun enkelte, der ikke føler, at der har været tilbagemeldinger på de idéer, de er kommet med. Da det er afgørende for bæredygtigheden af mange af Partnerskabets værdier, for eksempel ejerskab, kan sundhedsteamet muligvis blive endnu bedre til respons i fremtiden (se Konklusion og anbefalinger). 27

29 Tips om sundhed, rigtige billeder og rigtige ord og rekruttering på tværs Synlighed er væsentligt for en indsats som denne, og både projektteamet og kvinderne taler meget om Opslagstavlen, som er Partnerskabets blad til beboerne i Urbanplanen. I Opslagstavlen er der fast en side, der hedder Sundhed i Urbanplanen. Den er meget i øjenfaldende med stærke farver og tydelig formidling. Det, at der bruges meget tid på synligheden, viser sig gavnligt, når vi taler med kvinderne. Mange fremhæver det gode ved de sundhedstips, der altid er på siden, samt den meget klare formidling af, hvilke kurser der er i gang og hvornår. Der er flere af kvinderne, der nævner, at de hænger siden op på deres køleskab, så de kan følge med. Enkelte kvinder nævner dog også, at der er mange i Urbanplanen, der ikke læser Opslagstavlen og anbefaler, at det også blev formidlet andre steder for eksempel i vaskerierne. Desuden bruges både sundhedsprojekterne, såvel som andre af Partnerskabets projekter, som en mulighed for at fortælle om de forskellige muligheder, der er. Store events, som er synlige i hele Urbanplanen, for eksempel Motionsdag, bruges til at formidle sundhedsbudskabet og gøre opmærksom på Partnerskabets projekter. Et andet eksempel er, at alle anledninger til at fortælle om, hvad der foregår, tages i brug, eksempelvis har vi i dette forløb ikke holdt en eneste workshop uden at en af projektlederne på vej ud af døren lige har fortalt en af deltagerne om, hvad der er af nye projekter. Det lader til, at alt dette giver en god strøm til de mange forskellige events og projekter, og kvinderne fortæller, at de sætter pris på, at der er så høj en grad af formidling. 28

30 Healthy girls, forankring og aktive medborgere Partnerskabet arbejder for at forankre projekterne ud fra en foreningsmodel, som har til formål at fremme et foreningsengagement baseret på værdier som frivillighed og medborgerskab. Som et led heri er mange af projekterne blevet samlet under foreningen Healthy girls, der er startet og drives af en gruppe frivillige kvinder med støtte fra Partnerskabet. Her sidder der frivillige i bestyrelsen, og enkelte af holdene er varetaget af frivillige. Kvinderne her har dermed fået et stort ansvar og en høj grad af medbestemmelse i forhold til driften af foreningen. Healthy girls er et vellykket projekt med en stadig stigning i antallet af medlemmer, som giver de kvinder, der bliver engageret, mulighed for, at opnå større indflydelse på sundhedstiltagene og dermed på sigt bidrage til, at flere kvinder får lyst til at deltage i projekterne. Flere kvinder har dog ikke hørt om foreningen, ligesom foreningsmodellen ikke er en metode, kvinderne lægger særlig vægt på i fortællingerne (se Konklusion og anbefalinger). Fremover satser Partnerskabet yderligere på denne organiseringsform og vil lægge de fleste projekter ind under Healthy girls. Dette tiltag falder dog uden for denne undersøgelse at evaluere på. 29

31 Partnerskabet ønsker at skabe en sundhedskultur i Urbanplanen. Vi vurderer, at Partnerskabet er godt på vej mod deres mål; deres projekter har skabt rammerne for, at sundhedskulturen kan udfolde sig, og deres fokus på en kernegruppe på kvinder har dannet grundlaget for, at kulturen kan genskabes og spredes i Urbanplanen. I analysen af de resultater, Partnerskabet har skabt og hvordan, tegner der sig et billede af, hvordan der i praksis er opstået en ramme for en kultur, samt af hvilken kultur Urbanplanen kan være på vej mod. Vi vil her tydeliggøre den kultur, vi vurderer som værende en central årsag til, at Partnerskabet skaber positive resultater, blandt andet fordi vi mener, at de med fordel kan blive mere præcise i forhold til at formidle dette som en del af deres metode (se anbefalinger). Partnerskabets praksis omkring sundhedskultur omfatter 1) En forståelse af kultur som noget, der skabes og genskabes i det daglige liv og det sociale fællesskab og 2) En række værdier og metoder, der skaber rammen for kulturen (beskrevet i Værdier og metoder). Det vil give mening, at vurdere Partnerskabets sundhedskultur ud fra en moderne forståelse af kultur. Her forstås kultur ikke som faste, afgrænsede enheder, men derimod som noget, der konstant ændrer sig. Ændringer i kulturen sker både gennem hverdagens praksis og ved mødet med andre kulturer eller mennesker. I den moderne forståelse er kultur noget, der for eksempel opstår, når mennesker samles om en sag, i dette tilfælde sundhed. Kulturen bliver så den underforståede ramme for fortolkning og forståelse af sundhed 2. 2 Hastrup et al., Kulturanalyse kort fortalt. (2011) & Liep & Olwig, Kulturel kompleksitet, I: Komplekse liv (1994) 30

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014. Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Korskærparken som område ca.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb. Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning Af Nanna Winbladh, naturvejleder i Kolding Kommune OutdoorMums er efterfødselstræning i naturen kombineret med naturvejledning. Hver torsdag formiddag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG

WORKSHOP. 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES 1/6 BENTE TROMBORG WORKSHOP 5 TING du ikke vidste (men gerne vil vide) OM PILATES BENTE TROMBORG 1/6 MERE ENERGI, RO OG FOKUS Det er mandag aften, klokken er 19.05, og jeg sidder på mit træningsunderlag i det lokale fitnesscenter.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Workshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis?

Workshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis? Workshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis? Overordnede mål At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken. - Derfor vil vi tilbyde

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Velkomst Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse,

Velkomst Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse, Program 10.00 Velkomst ved Borgmester Jacob Bjerregaard og Steen Knudsen, beboer og formand for Foreningen Korskær 10.15 Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse,

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere