Årsrapport ledelses- og regnskabsberetning

Transkript

1 Årsrapport ledelses- og regnskabsberetning

2 Ledelsesberetning Resultatopgørelse sammendrag Sundhed Social og specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr Driftsindtægter , , , ,4-24,2-13, , ,8 Driftsomkostninger , , , ,0 482,7 284, , ,9 Drift før finansiering , ,5 92,1-26,4 458,5 271, ,3 17,895,1 Finansiering , ,9-64,3-33,5-430,9-386, , ,4 Driftsresultat -66,0-224,3 27,8-59,9 27,5-115,0-10,7-399,3 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr Driftsresultat 66,0 224,3-27,8 59,9-27,5 115,0 10,7 399,3 Likv.virkn. fra drift 640,9 504,0 6,7 40,0-26,1 0,2 621,5 544,2 Likv.virkn. af invest. -579,1-500,0-58,4-19,5 0,0 0,0-637,5-519,5 Likv., drift og invest. 61,8 228,3-51,7 80,4-26,1 115,2-16,0 423,9 Øvrige likviditetsforskydninger 490, ,3 Årets samlede likviditetsforskydninger 474, ,2 + likvid beholdning primo regnskabsåret 1.644,5-11,8 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 2.119, ,4 Balance Regionen i alt Mio. kr. Ultimo 2008 Ultimo 2007 Immaterielle aktiver 53,3 42,8 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse 9.584, ,5 Aktiver tilhørende fonds og legater 155,9 135,5 Langfristede tilgodehavender 108,0 83,9 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 102,7 100,4 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 998, ,5 Likvide aktiver 2.119, ,4 Aktiver i alt , ,1 Egenkapital , ,0 Driftsresultater overført til næste år -10,7-399,3 Driftsresultater, tidligere år, korrigeret for overførte resultater vedr. tilbud, overtaget af kommuner m.v. -389,0 Hensatte forpligtelser , ,3 Passiver tilhørende fonds og legater -212,8-199,6 Langfristet gæld , ,8 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt , ,3 Passiver i alt , ,1 Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er , opgjort i fuldtidsstillinger. For yderligere oplysninger: Se detaljerede resultatopgørelser i afsnittene om hvert af de tre hovedområder samt regnskabsdelen bagest i rapporten. 2

3 Høj aktivitet I 2008 har aktiviteten i Region Syddanmark været høj som det også var tilfældet i Inden for somatikken (det almindelige sygehusvæsen) er aktiviteten steget med 3,0 pct. i forhold til 2007 trods forårets overenskomstkonflikt. Væksten i aktiviteten har dermed været 9,0 pct. fra 2006 til 2008 mod aftalt 8,8 pct. Med til vurderingen hører, at konflikten skønnes at have betydet et tab på omkring 4 pct. i aktiviteten. En del aktivitet er dermed udskudt og bliver først gennemført i I forbindelse med budget 2008 tilkendegav regionsrådet, at meraktiviteten først og fremmest skulle målrettes de mest syge patienter, især på kræftområdet. I efteråret 2008 har Folketinget i lyset af konflikten midlertidigt suspenderet det udvidede frie sygehusvalg. I den situation indførte regionsrådet særlige rettigheder for syddanske patienter. Alle kan således regne med at komme i behandling inden for tre måneder, mens de mest syge kommer til allerede inden for en måned. For patienter med kræft eller livstruende hjertesygdom gælder fortsat kravet om akut handling. Inden for behandlingspsykiatrien har aktiviteten været højere end budgetteret. Samlet set er der dog behandlet lidt færre patienter end i 2007 også her som konsekvens af forårets konflikt. Belægningen på regionens sociale og socialpsykiatriske tilbud samt specialskoler har været på 102 pct. og dermed højere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling afspejlede aktiviteterne i 2007 i et vist omfang, at det var regionens første, egentlige leveår. I 2008 har aktiviteten været højere end oprindeligt planlagt som udtryk for, at det har været muligt at indhente en del af de udskudte aktiviteter fra Positivt driftsresultat I lighed med 2007 har Region Syddanmark i 2008 opnået et samlet, positivt driftsresultat. Finansieringen udgør således i alt mio. kr., mens de samlede driftsomkostninger er på mio. kr. På Sundhed er der et positivt driftsresultat på 66 mio. kr., opgjort omkostningsbaseret. Med i en vurdering heraf hører, at økonomiaftalen med regeringen er udgiftsbaseret. Også i forhold hertil udviser området et positivt resultat i samme størrelsesorden. Dette dækker dog over, at aftalen ikke var fuldt finansieret. Ca. 1/3 af det aftalte anlægsniveau knapt 200 mio. kr. for Region Syddanmarks vedkommende var således forudsat lånefinansieret, hvilket ikke indgår i hverken det udgifts- eller omkostningsbaserede resultat. Årets økonomiske resultat harmonerer dermed med det aktivitetsmæssige, idet en del aktivitet først gennemføres i Årets resultat skal også vurderes i forhold til overholdelse af økonomiaftalen og udviklingen i regionens likviditet, jf. nedenfor. Resultaterne for Social og specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med de positive 2007-resultater. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed, Social og specialundervisning samt Regional Udvikling. Hvert område har sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering, givet til ét område, må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af hovedområderne. Alle tre områder er omfattet af krav om balance over tid. Finansieringen skal således være lig med (eller større end) omkostningerne. I resultatet indgår tillige områdernes andele af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Omkostningerne til fælles formål og administration er i mio. kr. mindre end budgetteret. Tilsvarende er budgetterede nettorenteudgifter vendt til renteindtægter. Det skyldes udviklingen i regionens likviditet i lyset af det positiv resultat i 2007 og 2008, tidsforskydning vedr. anlæg samt udbud af bankforretning. Økonomiaftalen er overholdt De årlige aftaler med regeringen om næste års økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves i både budget og regnskab. Regionerne har i budgetterne for såvel 2007 og 2008 som 2009 overholdt aftalerne. Det aftalte driftsloft for Sundhed er i året forøget som følge af tillægsaftalen om reviderede lønforudsætninger. Hertil kommer konsekvenser 3

4 af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og trepartsaftaler samt pakkeforløb på kræftområdet, jf. økonomiaftalen for Udgiftsloft Sundhed Mio. kr. Drift, ekskl. medicintilskud og renter Reviderede lønforudsætninger Lov- og cirkulæreprogram Pakkeforløb, kræft Korrigeret udgiftsloft, drift Region Syddanmark efterlever altså fuldt ud aftalen som i Det forudsatte anlægsniveau for Sundhed og driftsloftet for Regional Udvikling er ligeledes overholdt. Sund likviditet Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da de samlede driftsomkostninger stort set er på niveau med finansieringen, påvirker driftsresultatet umiddelbart ikke likviditeten nævneværdigt. I omkostningerne indgår imidlertid en række beregnede omkostninger, som ikke her og nu indebærer et likviditetstræk. Det gælder fx optjente feriepenge og hensættelser til pension til tjenestemandsansatte samt afskrivninger. Korrigerer man for det, er der en positiv likviditetsvirkning fra driften på 621 mio. kr. Omvendt indebærer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et træk på likviditeten på 638 mio. kr. Omfanget af investeringerne er mindre end planlagt som følge af tidsforskydninger i igangværende eller kommende anlægsarbejder samt udbud vedr. apparatur. Øvrige likviditetsforskydninger udgør 491 mio. kr. Der er optaget lån i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger samt tillægsaftale om investeringer i kræftapparatur. Derudover er opnået lånedispensation til delvis refinansiering af afdrag på lån. Lånene er først hjemtaget efter årsskiftet og påvirker derfor først likviditeten i Ved udgangen af 2008 er regionens likvide aktiver på mio. kr. Det er en forbedring på 475 mio. kr. i forhold til 2007 som følge af bl.a. det positive driftsresultat og tidsforskydninger vedr. anlæg. I 2008 har likviditeten i gennemsnit været på 3,2 mia. kr. Likviditeten skal ud over kortfristede forpligtelser afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og anlæg. Balance på 13,1 mia. Regionens samlede balance er på 13,1 mia. kr. ved udgangen af Værdien af grunde og bygninger, apparatur og inventar m.v. udgør i alt ca. 9,6 mia. kr. Værdien er vokset med 88 mio. kr. i årets løb som udtryk for, at investeringerne har været større end afskrivninger og afståelser vedr. sociale tilbud. Som følge af tidsforskydninger bliver en række planlagte og aftalte investeringer som nævnt dog først gennemført i Hensættelser til især fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte udgør knapt 2,9 mia. kr. Kortfristede tilgodehavender, primært hos staten og kommunerne, beløber sig til 1,0 mia. kr. Den kortfristede gæld udgør 3,0 mia. kr. og er vokset markant, da der i balancen fra 2008 er optaget forpligtelser vedr. skyldige feriepenge på knapt 1,3 mia. kr. Regionens langfristede gæld er på godt 4,0 mia. kr. og afspejler først og fremmest den gæld, som regionen overtog fra de tidligere amter, herunder kassekreditter som er konverteret til langfristet gæld. Som nævnt er lån i henhold til økonomiaftalen m.v. først hjemtaget i Ved kommunal overtagelse af sociale tilbud fra regionen overtager kommunen samtidig langfristet gæld, svarende til den samlede nettoværdi af de aktiver i form af bygninger m.v., som tilbuddet repræsenterer. Ved årets udgang udgør regionens egenkapital 2,6 mia. kr. Den er faldet væsentligt som følge af, at skyldige feriepenge som nævnt fra 2008 er optaget i balancen. Hertil kommer 0,4 mia. kr. i overførte driftsresultater til 2009, som altså dækker over aftalte, men udskudte aktiviteter. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. På det somatiske område er der således opstillet en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. Samtidig er der indført accelererede patientforløb såkaldte pakkeforløb for stort set samtlige kræftformer, så patienter med mistanke om kræft tilbydes sammenhængende udredningsforløb inden for to hverdage efter henvisning. Samtidig 4

5 gøres det videre udrednings- og behandlingsforløb så kort som muligt. Der er ligeledes indført pakkeforløb for visse hjertesygdomme. Endelig er der udarbejdet en strategi for patienter med kronisk sygdom, bl.a. for at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Tilsvarende er der fastlagt kvalitets- og servicemål for psykiatrien, dvs. såvel behandlingspsykiatrien som de socialpsykiatriske tilbud. Regionerne samarbejder om at udvikle en kvalitetsmodel på det sociale område. Formålet er at gøre den sociale indsats synlig og gennemsigtig, dokumentere indsatsen, styrke brugernes og de pårørende inddragelse og medindflydelse samt skabe kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af typer og sektorer. Tilfredsstillende resultatet Det aktivitetsmæssige resultat afspejler naturligt nok i et vist omfang forårets overenskomstkonflikt. Væsentligt er dog, at det økonomiske resultat er i god overensstemmelse hermed. Det gælder også i forhold til udviklingen i likviditeten. Regionen har overholdt økonomiaftalen, og inden for de aftalte rammer vil det være muligt at finansiere den aktivitet, der har måttet udskydes til Overordnet findes resultatet for 2008 derfor at være meget tilfredsstillende. Samtidig vurderes resultatet at udgøre et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og de andre regioner står over for. Rekruttering og fastholdelse Mangel på kvalificeret personale læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale er et stort og voksende problem indenfor såvel det almindelige sygehusvæsen som psykiatrien. Regionsrådet har derfor ønsket en markant og målrettet indsats for at tiltrække også udenlandsk arbejdskraft. Målet er at rekruttere 200 sygeplejersker og 100 læger. For at kunne rekruttere og fastholde udenlandsk sundhedspersonale skal der være fokus på såvel den faglige som sociale og familiemæssige integration. Derfor er der igangsat et projekt med det formål at ruste regionens sundhedsvæsen både centralt og decentralt til at rekruttere udenlandsk personale. Som led i denne strategi er der afholdt jobmesser i Tyskland og Østrig samt informationsweekender for unge læger fra disse lande. Indtil videre er der indgået aftaler med 45 udenlandske læger og sygeplejersker, der er blevet ansat i almen praksis eller i regionen inden for somatikken og psykiatrien. I 2008 har der også været fokus på opgaveflytning, bl.a. via et elektronisk idékatalog. Målet er at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt, og at bruge opgaveflytning som et element til at håndtere personalemanglen inden for visse faggrupper. Hovedudvalget har afsluttet arbejdet med en ny, fælles personalepolitik. De overordnede principper skal nu udmøntes gennem MED-systemet på arbejdspladserne, så vidt muligt værdibaseret. Hovedudvalget har bl.a. vedtaget en livsfasepolitik. Med det ønsker udvalget at signalere, at der er forskellige faser i tilværelsen, hvor der kan være helt forskellige ønsker til at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Den enkelte arbejdsplads skal derfor have særlig opmærksomhed på trivsel og udvikling i alle de perioder af medarbejdernes arbejdsliv, hvor der sker forandringer. Der skal være øget opmærksomhed på seniorfasen i forhold til at fastholde de kompetencer, som de erfarne medarbejdere har. Der er afholdt en stor arbejdsmiljøkonference med ca. 750 deltagere fra regionens arbejdspladser. Formålet var at bringe de mange ledere og medarbejdere, der i det daglige arbejder med arbejdsmiljø, sammen til fælles inspiration og erfaringsudveksling. It sikker drift og udvikling Fra dag 1 er der arbejdet på at sikre it-driften og konsolidere den komplekse it-infrastruktur og de forskelligartede it-systemer, som regionen overtog fra de tidligere amter. Dette arbejde fortsætter også i de kommende år. Sideløbende er der udarbejdet strategier for den fremtidige it-udvikling. Målet er at bruge fælles systemer til fælles opgaver. Ved udgangen af 2008 er der etableret et nyt, fiberbaseret højhastighedsnet. Nettet forbinder regionens sygehuse, sociale tilbud og regionshuset og dækker behovet for datakommunikation for en årrække. Der arbejdes også med at indføre fælles domæner for brugere på netværket og konsolidere regionens mailsystemer. I 2008 er der taget hul på et flerårigt arbejde med at konsolidere driften af regionens servere i driftscentrene i Odense og Esbjerg, så der bliver skabt grundlag for en mere effektiv it-drift. Det vil også give bedre muligheder for at udnytte infrastrukturen, fx i form af virtualiseret drift. 5

6 For en række kliniske systemer på sygehusene er der truffet beslutning om den fremtidige systemanvendelse. Til gavn for større sammenhæng i patientbehandlingen skal et fælles system således erstatte de nuværende fire patientadministrative systemer. For at understøtte kvalitetsstyringen på sygehusene er et nyt fælles system til håndtering af kvalitetsdokumentation taget i brug. Sygehus Sønderjylland er begyndt at indføre samme elektroniske patientjournal, som Odense Universitetshospital bruger. Fra 2008 benytter alle regionens sygehuse samme system inden for patologi. Der er indgået aftale om et nyt, fælles laboratoriesystem til alle klinisk-kemiske afdelinger. Ligeledes er der indgået en aftale om et nyt system til røntgenafdelingerne på Odense Universitetshospital og Sygehus Sønderjylland. Begge systemer indføres i Arbejdet med at understøtte kommunikation af sundhedsdata på tværs af sektorer er fortsat i 2008 det vil sige elektronisk udveksling af data mellem sygehuse, lægepraksis, kommuner m.fl. Fokus har især været på dataudveksling mellem sygehuse og den kommunale hjemmepleje i forbindelse med indlæggelse og udskrivning samt elektronisk forsendelse af genoptræningsplaner. Gode samarbejdsrelationer Regionsrådet lægger vægt på at skabe og udbygge gode samarbejdsrelationer i forhold til bl.a. kommunerne, så borgerne oplever sammenhæng i den offentlige service. På sundhedsområdet foregår samarbejdet med de 22 kommuner i Syddanmark i form af sundhedsaftaler. Formålet med disse er at sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommuner. Aftalerne skal samtidig bidrage til at sikre ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. På det sociale område er årlige rammeaftaler omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Rammeaftalen fastlægger bl.a. det samlede udbud af pladser for at sikre borgerne de bedst mulige løsninger, uafhængigt af hvem der driver det enkelte tilbud. Kontaktudvalget er et centralt organ i det løbende politiske samarbejde i syddanmark. Udvalget består af borgmestrene fra de 22 kommuner samt formanden for regionsrådet. Infrastruktur. Regionsrådet har sammen med Kontaktudvalget arbejdet for at sikre, at syddanske ønsker til udbygning af infrastrukturen kom med i trafikaftalen om kommende infrastrukturinvesteringer. I den forbindelse har man sammen i 2008 to gange haft foretræde for Folketingets trafikudvalg. Herudover har regionsrådet under partnerskabsaftalen med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein lavet en samarbejdsaftale om grænse-overskridende trafik og infrastruktur. Mobilitetsrådet. Regionsrådet har nedsat Syddansk Mobilitetsråd, som er bredt sammensat af parter med interesser i trafik og infrastruktur. Formålet er at bidrage til den syddanske dagsorden på området, at udarbejde en syddansk mobilitetsplan, og at parterne aktivt arbejder for at fremme mobilitet og sammenhæng i trafikudbud. Hovedtemaet er at undgå trængsel via hensigtsmæssigt samspil mellem forskellige trafikformer samt at fremme en mere klimavenlig transport. Nyt yderområdenetværk. Regionen har i 2008 taget initiativ til at etablere et yderområde-netværk med fem kommuner, nemlig Tønder, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg samt Sammenslutningen af Danske Småøer. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Det sociale tilbud Kastaniely ved Fåborg vandt Region Syddanmarks Åbenhedspris Det var første gang, prisen blev uddelt. Kastaniely vandt prisen for sit arbejde med at skabe åbenhed, indsigt og forståelse mellem to adskilte verdener: De unge anbragte og det omgivende lokalsamfund. De unge fra Kastaniely deltager i projekter med forberedelse af Skt. Hans aften, høstfestival, renovering af legeplads, brochureomdeling m.m. På den måde bliver fordommene mellem de to verdener erstattet af samarbejde, der hjælper de unge tilbage til samfundet. Prisen er indstiftet af regionsrådet og gives til den afdeling eller det tilbud i regionen, der praktiserer de tre værdier åbenhed, dialog og inddragelse. Prisen uddeles en gang om året. Region Syddanmark, den 13. maj 2009 Forretningsudvalget/Koncernledelsen 6

7 Revisionspåtegning Regionsrådet afgiver årsrapporten til revisionen. Revisionen afgiver den 15. august 2008 beretning om revision af årsregnskabet. Efter at revisionens bemærkninger har været meddelt forretningsudvalget, træffer regionsrådet den 28. september 2009 afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse. 7

8 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Somatik Antal ambulante besøg DAGS-værdi, mio. kr Antal udskrivninger DRG-værdi, mio. kr Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,22 4,25 Antal røntgenundersøgelser Antal operationer Antal endoskopier Sygesikring Almen lægehjælp: Antal kontakter Speciallægehjælp: Antal kontakter Behandlingspsykiatri Børne- og ungepsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Budget 2008 Mio. kr., netto 2008 Oprindeligt Korrigeret 2007 Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter m.v , , ,2 422, , , ,3 511, , , ,9 520, , , ,9 457,5 Driftsudgifter i alt , , , ,4 Somatik 570,5 577, ,3 382,9 Behandlingspsykiatri 16,3 24,6 59,2 24,2 Anlæg i alt 586,7 602, ,5 407,1 Bloktilskud Kommunale grundbidrag Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Tilskud fra bløderudligningsordning , , ,6-520,3-6, , , ,0-524,0-8, , , ,3-520,3-8, , , ,3-554,4-6,4 Finansiering i alt , , , ,9 Resultat -61,8-228,3 Driftsresultat (omkostningsbaseret) -66,0-224,3 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end udgifter/omkostninger Hvad der pengene brugt til? lagkage (drift, regnskab) Hvor kommer pengene fra? 8

9 Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra kommuner og stat. Grundbidraget udgør kr. pr. indbygger. lagkage (finansiering, regnskab) Personale Det samlede personaleforbrug udgør , omregnet til heltidsstillinger. 9

10 Sundhed somatik og sygesikring Højere aktivitet end i 2007 Aktiviteten i 2008 har været 3,0 pct. højere end i 2007, målt i DRG-værdi trods forårets konflikt på sundhedsområdet. Som følge af konflikten er væksten i aktiviteten dog mindre end i I økonomiaftalen for 2008 indgik, at aktiviteten skulle vokse med 8,8 pct. fra 2006 til 2008, heraf 3,9 pct. i DRG-/DAGS-værdi Aftalt 4,9 % 3,9 % 3,5 % heraf forudsat produktivitet 2 % 2 % 2+½ % Faktisk 6,0 % 3,0 % konsekvenser af konflikt ~ -4 % mulig vækst i elektiv aktivitet i 2009 (og 2010) ca. 6 % For Region Syddanmark har den faktiske vækst i forhold til 2006 altså været 9,0 pct. Beregninger viser, at forårets konflikt betød et produktionstab på omkring 4 pct. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 tilkendegav regionsrådet, at meraktiviteten først og fremmest skulle ske i forhold til de mest syge patienter, herunder især på kræftområdet. I forlængelse heraf er der afsat midler til at afhjælpe flaskehalse og kapacitetsproblemer m.v., bl.a. på områderne intensiv og billeddiagnostik. Som reaktion på den midlertidige suspension af det udvidede frie sygehusvalg er der indført særlige rettigheder for syddanske patienter, jf. nedenfor. Sygehusene afregnes for al mer-/mindreaktivitet ud over et fastsat aktivitetsniveau (baseline) med 55 pct. af DRG-/DAGS-taksten for planlagt aktivitet og 14 pct. for akut samt al stationær aktivitet. Der afregnes efter særlige takster for visse behandlingsformer, hvor en marginal afregning ikke dækker de faktiske udgifter fx til implantater og dyr medicin. Ved indgangen til 2008 var der stor variation i sygehusenes produktivitet, dvs. hvor meget aktivitet der leveres i forhold til omkostningerne. Derfor er kravet til produktivitet forskellig fra sygehus til sygehus: Sygehuse med høj produktivitet (Vejle- Give, Odense Universitetshospital og Sydvestjysk): 2 pct. Sygehuse med middel produktivitet (Fredericia-Kolding): 3 pct. Sygehuse med lav produktivitet (Sygehus Fyn og Sygehus Sønderjylland): 4 pct. Sygesikring. I forhold til 2007 har der været en realvækst på 3 pct. i udgifterne til alment praktiserende læger. Udgifterne til speciallægehjælp er steget med ca. 6 pct. Væksten skyldes bl.a. øget aktivitet som følge af overenskomstkonflikten på sygehusene samt udvidelse af kapaciteten inden for områderne neurologi, reumatologi, øjenlæger samt psykiatri. Samtidig har fjernelsen af den første knækgrænse inden for speciallægeområdet som afgør hvilken takst der afregnes til betydet øget aktivitet. Produktivitet Økonomiaftalen bygger bl.a. på en forudsætning om 2 pct. vækst i sygehusenes produktivitet. Kun en del af den aftalte meraktivitet er altså finansieret via øget bloktilskud. Resten er forudsat opnået ved at effektivisere tilrettelæggelsen af arbejdet, indkøbsaftaler m.v. Omregnet svarer det til løbende effektiviseringer på over 200 mio. kr. Tal for produktiviteten i 2008 ligger først klar i slutningen af Produktivitetsniveau. Udviklingen i sygehusenes produktivitet følges løbende. Den måles som forholdet mellem værdien af behandlingerne og omkostningerne hertil. Sygehusene i Region Syddanmark har siden 2003 haft en årlig vækst i produktiviteten på 2,1 pct. Det er over gennemsnittet for alle regioner og også højere end aftalt med regeringen. Det svarer til, at der i løbet af fire år er effektiviseret for mere end 800 mio. kr., som er omsat i øget aktivitet. Sygehusenes produktivitetsniveau lå i 2007 på 104. De har dermed en højere produktivitet end gennemsnittet for alle landets sygehuse. Samtidig var sygehusene sammen med sygehusene i Region Midtjylland under ét de mest produktive på landsplan. De enkelte sygehusenheders niveau er vist nedenfor: Sygehus (i f.t. amtsstruktur) 2007 Odense Universitetshospital 103 Sygehus Fyn 100 Sønderborg 84 Haderslev 95 Tønder 89 Aabenraa 101 Sydvestjysk 111 Give 135 Fredericia og Kolding 114 Vejle 114 Friklinikken i Brædstrup/Give 130 Alle 104 Positivt resultat bl.a. som følge af udskudt aktivitet 10

11 Det aktivitetsmæssige resultat herunder at en del af den aftalte aktivitet først bliver gennemført i 2009 afspejler sig også i årets økonomiske resultat. Udgifterne til drift udgør mio. kr. netto, hvortil kommer 587 mio. kr. vedr. anlæg. Finansieringen fra staten og kommunerne beløber sig til i alt mio. kr. Samlet er der på sundhedsområdet altså et positivt resultat på 62 mio. kr., opgjort udgiftsbaseret. Det omkostningsbaserede resultat, dvs. driftsresultatet tillagt investeringer i bygninger og apparatur og fratrukket afskrivninger samt hensættelser, er af tilsvarende størrelse. Somatik Samlet er der mindreudgifter på 211 mio. kr. på det somatiske område. Resultatet dækker over et merforbrug på sygehusene på 267 mio. kr. og et mindreforbrug på 478 mio. kr. på fællesudgifter/- indtægter. Mer-/mindreforbrug på sygehusene vil blive genbevilget i 2009 eller efterfølgende år. I den forbindelse korrigeres der for højere eller lavere aktivitet end budgetteret. Samlet genbevilges et merforbrug på 250 mio. kr. på sygehusene. Sygehus Sønderjylland, Odense Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus har indgået aftale om at afdrage merforbruget over en flerårig periode. Resultatet for de enkelte sygehuse efter regulering for aktivitetsniveauet er vist nedenfor: Sygehus 2008 OUH/Sygehus Fyn 91,5 Sygehus Sønderjylland 95,9 Sydvestjysk Sygehus 66,0 Sygehus Lillebælt -3,7 I alt 249,7 Resultatet på fællesudgifter/-indtægter vedrører især mindreforbrug på meraktivitetspuljen, tidsforskydning i forhold til udmøntning af kræftog hjertepakker samt trepartsaftaler. Også for patientskadeerstatninger er der mindreudgifter som følge af en fortsat sagspukkel i Patientforsikringen. Udgifter til patientbehandling på andre regioners sygehuse samt private sygehuse og indtægter for behandling af patienter fra andre regioner viser et merforbrug på 20 mio. kr. Det skyldes bl.a. et stigende forbrug på private sygehuse. For det første er antallet af udvisiteringer til private sygehuse steget. For det andet er der indgået samarbejdsaftaler med private udbydere på områder, hvor der er konstateret flaskehalsproblemer. Samtidig er indtægter for behandling af borgere fra andre regioner faldet. Sygesikring viser merudgifter på 5 mio. kr. Bag dette gemmer sig mindreudgifter på 24 mio. kr. til medicintilskud, som er omfattet af en budgetgaranti. Det betyder, at 75 pct. af mindreudgiften på landsplan i forhold til det aftalte niveau fragår regionernes bloktilskud i Det øvrige sygesikringsområde udviser merudgifter på 29 mio. kr., først og fremmest vedr. speciallægehjælp. Merudgiften svarer til ca. 1 pct. af budgettet. Udgifterne på området har i al væsentlighed kalkulatorisk karakter. Administration, renter m.v. Mindreudgifter på 98 mio. kr. skyldes især, at budgetterede renteudgifter er vendt til nettorenteindtægter. Dette afspejler udviklingen i regionens likviditet på baggrund af de positive driftsresultater i 2007 og 2008, tidsforskydninger vedr. anlæg samt udbud af bankforretning. Renter indgår dog ikke i det aftalte udgiftsloft vedr. drift. Endvidere er også sundhedsområdets andel vedr. fælles formål og administration 16 mio. kr. lavere end budgetteret. Området omfatter herudover også udgifter til central administration på sundhedsområdet. Anlæg/investeringer De samlede anlægsudgifter er på 571 mio. kr. Niveauet er væsentligt højere end i 2007 og svarer stort set til det oprindeligt budgetterede. I året er budgettet opskrevet med 183 mio. kr. i forlængelse af tillægsaftale om udvidelse af regionernes lånerammer med henblik på investeringer i kræftapparatur. Endvidere er der sket genbevilling af mer- /mindreforbrug i 2007 vedr. igangværende projekter, ligesom der er sket overførsel til 2009 som følge af tidsforskydninger i igangværende og planlagte projekter. På samme måde vil der i 2009 ske genbevilling af mer-/mindreforbrug i Finansiering Bloktilskuddet er i året opskrevet med 63 mio. kr. på baggrund af tillægsaftale vedr. reviderede lønforudsætninger for den offentlige sektor i Opjusteringen skete i lyset af et højere skøn for den private lønudvikling end forudsat, hvilket slår igennem i reguleringsordningen for offentligt ansattes lønninger. Endvidere er bloktilskuddet midtvejsreguleret med 95 mio. kr. Heri indgår konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og trepartsinitiativer, jf. aftaler fra juni/juli 2007, samt afledte konsekvenser af økonomiaftalen for Heri indgår bl.a. 18 mio. kr. i efterregulering af 11

12 garantien vedr. medicintilskud i 2007 og ændrede forudsætninger for kommunal medfinansiering. Mindreindtægten fra kommunal medfinansiering skal bl.a. ses i sammenhæng med, at bloktilskuddet som nævnt er opreguleret med 65 mio. kr. med henvisning til ændrede forudsætninger for den kommunale medfinansiering i 2007 og Forårets konflikt forrykkede grundlaget for betingelserne i den statslige aktivitetsafhængige pulje. I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 blev der derfor aftalt at konvertere puljen i 2008 til bloktilskud for at skabe sikkerhed om regionernes styring og planlægning. Kvalitet Klare mål for kvaliteten er nødvendige for at nå regionens vision om at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. Derfor har regionsrådet opstillet en række kvalitetsmål som styringsredskab for sygehusene i Region Syddanmark. Alle afdelinger skal leve op til de standarder for behandlingskvalitet, der indgår i de godkendte nationale og regionale, kliniske kvalitetsdatabaser. Det gælder bl.a. standarderne fra det Nationale Indikator Projekt, som omfatter sygdomsområderne apopleksi, akut mave-tarm kirurgi, hoftebrud, hjertesvigt, lungekræft, diabetes og KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse). Desuden har regionen opstillet mål for bl.a. tildelt kontaktperson, hurtig og klar besked, ventetid på første kontakt og udsendelse af lægebrev. Det opgøres løbende, om sygehusene opfylder målene. Resultaterne kan ses af alle ledere og medarbejdere i regionens ledelsesinformationssystem. Sygehusene opfylder hovedparten af standarderne for akut mave-tarm kirurgi og hjertesvigt, ligesom de opfylder ventetidsmålene på lungekræftområdet. Der skal fortsat ske forbedringer for hoftebrud, apopleksi, diabetes og behandlingsindikatorerne på lungekræftområdet. På det nyeste sygdomsområde, KOL, er der etableret en god udvikling mod at opfylde samtlige indikatorer. På alle disse områder har der været en positiv udvikling i sidste kvartal af For kvalitetsmålene vedr. tildelt kontaktperson, hurtig og klar besked, ventetid på første kontakt og udsendelse af lægebrev har opfyldelsen været meget stabil i en lang periode. Overenskomstkonflikten er dog gået kraftigt ud over målopfyldelsen for flere af disse mål. Særlige syddanske patientrettigheder i forbindelse med midlertidig suspension af det udvidede frie sygehusvalg Under forårets konflikt på sundhedsområdet blev der oparbejdet en betydelig venteliste af patienter, der ventede på udredning og behandling. For at sikre en hensigtsmæssig afvikling af denne pukkel vedtog Folketinget i november 2008 midlertidigt at suspendere det udvidede frie sygehusvalg. Samtidig har regionerne forpligtet sig til at købe ydelser hos de private hospitaler i samme omfang som tidligere. I forlængelse heraf er der derfor gennemført annoncerede indkøb på en række områder, herunder ortopædkirurgi og operation for diskusprolaps i nakke, udredning og behandling af lidelser i lænderyg, operation for overvægt samt undersøgelser som MR-skanninger, koloskopier og mammografier. Ved indgåede aftaler er der opnået rabatter på pct. af DRG-taksten. For at syddanske patienter fra den ene dag til den anden ikke står uden rettigheder, indførte Region Syddanmark samtidig differentierede ventetidsrettigheder. Disse betyder, at det i vidt omfang fortsat er muligt at blive udvisiteret til privathospitaler, hvis der ikke kan tilbydes behandling på et offentligt sygehus. De differentierede patientrettigheder betyder, at alle kan regne med at komme i behandling inden for tre måneder. Imidlertid kommer de mest syge patienter til allerede inden for en måned. Akutte og subakutte patienter samt patienter med kræft- og livstruende hjertesygdomme berøres ikke af suspensionen og behandles efter reglerne for netop disse patientgrupper. Hurtige patientforløb Hjerteområdet. I løbet af 2007 kom der politisk fokus på lange ventetider til udredning og behandling af hjertepatienter. Med afsæt i erfaringerne med pakkeforløb på kræftområdet og ønsket om at være på forkant også på dette område, blev der i Region Syddanmark i november 2007 nedsat en hjertestyregruppe og tre arbejdsgrupper, som skulle udarbejde pakkeforløb på hjerteområdet. I første omgang blev der prioriteret pakkeforløb for iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt/hjerteklapsygdom. Der udarbejdes også pakkeforløb for hjertearytmi. I starten af 2008 nedsatte Sundhedsstyrelsen nationale arbejdsgrupper for at lave pakkeforløb. Forløbene betyder, at patienter med begrundet mistanke om de nævnte hjertesygdomme, skal påbegynde et udredningsforløb inden for syv hverdage fra henvisningen er modtaget på 12

13 sygehuset. Det videre udrednings-/ behandlingsforløb skal være så kort som muligt og følge også nærmere fastsatte tidsfrister. Tider er forudbooket, så der ikke er unødig ventetid, og flere undersøgelser samles, så udredningstiden bliver kortere. I forlængelse af konflikten i foråret 2008 er der oparbejdet en ventepukkel, så indførelse af pakkeforløbene blev udskudt til 1. januar De nationale pakkeforløb som har stor lighed med de regionale pakker indføres fra denne dato. Sideløbende er etableret et monitoreringssystem, svarende til kræftområdet, for at kunne følge op på at overholde de fastsatte ventetider. Kræftområdet. I forlængelse af de initiativer der blev iværksat i 2007, er der nu indført et accelereret udrednings- og behandlingsforløb for stort set samtlige kræftsygdomme. Kun for kræftsygdomme med en så lav forekomst, at patienterne uden videre udredes og behandles på sygehusene, er der ikke indført pakkeforløb. Sideløbende er der arbejdet med at dokumentere resultaterne. Generelt overholder Region Syddanmark de forskellige forløbs anbefalinger og krav med hensyn til både hurtig opstart af udredning og gennemsnitlig udredningstid. Det er resultatet af, at personalet på sygehusene har ydet og fortsat yder en meget stor indsats i forhold til at indføre de nationale pakkeforløb på kræftområdet. Region Syddanmark har desuden taget initiativ til at styrke den specialiserede kræftrehabiliteringsindsats på egne sygehuse. En strategi for kronisk sygdom Indsatsen over for kronisk sygdom bliver en af de største sundhedsmæssige udfordringer i de kommende år. Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom. Hver tredje dansker er i dag kronisk syg, og tallet er stigende. Fælles for kronisk syge er, at de har brug for et livslangt behandlingsforløb. For at imødegå udfordringen har Region Syddanmark i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende læger og kommunerne udarbejdet en strategi for kronisk sygdom. Målet er at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Strategien er godkendt af regionsrådet i efteråret 2008 og indeholder 21 konkrete initiativer. Flere af disse initiativer er allerede sat i gang, mens andre er på vej. Konkret arbejdes der bl.a. med kompetenceudvikling hos sundhedsprofessionelle, organisationsudvikling i almen praksis, tilbud om patientuddannelse, forløbskoordinatorfunktioner samt patientforløbsprogrammer. Et forløbsprogram er den overordnede ramme om de enkelte elementer i et patientforløb fx konsultationer hos egen læge, undersøgelse på sygehusets ambulatorium og kommunalt tilbud om sund livsstil. I Region Syddanmark udarbejdes forløbsprogrammer for fire sygdomsområder: Hjerte-, diabetes- og rygområdet samt kronisk obstruktiv lungelidelse. Fælles er, at patienter med disse sygdomme ofte konsulterer egen læge og indlægges på sygehusene. Samtidig er sygdommene forbundet med betydelige sociale omkostninger. Gode og veltilrettelagte patientforløb vil betyde både bedre ressourceudnyttelse samt ensartet tilbud og kvalitet på tværs af regionen til gavn for både personale og patienter. Ny sygehusstruktur I 2007 blev der vedtaget en plan for regionens fremtidige sygehusstruktur med fem sygehuse med fælles akutmodtagelser. Regionsrådet vedtog i september og november 2008 en plan for, hvordan den fremtidige sygehusstruktur skal føres ud i livet. På lang sigt sker der betydelige udbygninger af akutsygehusene i Kolding, Esbjerg, Svendborg og Aabenraa. I Odense skal der bygges et helt nyt universitetshospital. Et akutsygehus har et team af speciallæger og andet sundhedspersonale, der døgnet rundt kan diagnosticere patienter og sætte en behandling i gang. Der skal være en mediciner, forskellige kirurger, en narkoselæge, en røntgenlæge m.m. Teamet er organiseret i en fælles akutmodtagelse, som er det sted alle patienter rent fysisk henvender sig eller bliver indlagt. Det er også her skadestuen er. På kort sigt skal de fire sygehusenheder Odense Universitetshospital/Svendborg, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland udvikles og udbygges, så der sikres en stabil sygehusdrift og produktiviteten udvikles. Et væsentligt sigte er derfor at konsolidere sygehusfunktionerne på kort sigt og samtidig sikre, at kommende omlægninger foregår veltilrettelagt og koordineret. Gennemførelsesplanen for regionens fremtidige sygehusstruktur indeholder derfor en køreplan for, hvad der skal ske på regionens sygehuse på både kort og lang sigt. Der indgår også en køreplan for udbygningen af regionens præhospitale beredskab med lægebiler, akutbiler og ambulancer. Udbygningen betyder, at borgere med akut behov for hjælp kan blive mødt 13

14 med en akutbil eller en lægebil inden for 10 minutter. Dette serviceniveau forventes fuldt udbygget i Billede + tekst Det nye landskort Regionens investeringsønsker til nyt sygehusbyggeri Regionens nye sygehusstruktur betyder, at der de kommende år skal gennemføres meget store investeringer i bygninger og apparatur på regionens sygehuse. I 2008 fremsendte Region Syddanmark forslag til investeringer for i alt 14,7 mia. kr. til det ekspertpanel, som regeringen har nedsat. Panelet gennemførte herefter en screening af de fem regioners strukturelle anlægsprojekter. Ekspertudvalgets arbejde danner grundlag for regeringens udmøntning af i første omgang 15 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Fonden er på i alt 25 mia. kr. og er afsat af regeringen til frem til 2018 at investere i en ny og bedre sygehusstruktur som led i kvalitetsreformen. I november 2008 indstillede Ekspertpanelet til regeringen, at der for Region Syddanmark fastlægges en samlet investeringsramme på 6,3 mia. kr. til Odense Universitetshospital samt 0,9 mia. kr. til udbygning af en fælles akutmodtagelse på Kolding Sygehus. Beløbene er totalrammer, inkl. apparatur og regionens egenfinansiering. En afgørende faktor for den fremtidige kapacitet og dermed for anlægsøkonomien er fremskrivningen af det fremtidige behandlingsbehov. Ekspertudvalget har udarbejdet nogle fælles fremskrivningsmodeller, som betyder, at Region Syddanmark i 2009 skal genberegne det fremtidige arealbehov. Det forventes herefter et fald i anlægsudgifterne i forhold til Region Syddanmarks oprindelige investeringsønsker. Sundhedsaftaler med kommunerne I 2008 er indgået sundhedsaftaler med alle 22 kommuner for perioden Aftalerne, der efterfølgende er godkendt af Sundhedsstyrelsen, omfatter opgaver inden for genoptrænings- og forebyggelsesområdet, i forhold til kronisk sygdom samt elektronisk sundhedskommunikation. Her er specielt fokus på at etablere it-understøttelse af samarbejdet, således at information hurtigt og let kan kommunikeres fra den ene behandlende part til den anden på tværs af sektorerne. Samarbejdet sker i form af sundhedsaftaler. En sundhedsaftale er rammen om et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Mere konkret drejer det sig om samarbejdet på seks områder: Udskrivningsforløb for svage ældre patienter, indlæggelsesforløb, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, samt indsatsen for mennesker med sindslidelser. Hertil kommer tværgående temaer. Rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme Region Syddanmark tilbyder rådgivning til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme. Visionen er i fællesskab at løfte folkesundheden gennem samarbejde og videndeling. Udvikling af rådgivningen sker i samarbejde med kommunerne. Rådgivningen skaber samarbejde og videndeling på tværs af kommuner, kontakt til kolleger i øvrige kommuner og refleksion over egen praksis. Rådgivningen omhandler både borger- og patientrettet forebyggelse, strategi, planlægning og implementering, projekt- og procesledelse samt idégenerering og metodeudvikling. Desuden bidrager rådgivningen til et tættere samarbejde mellem forskningsmiljøer, region og kommuner. Syddansk Universitet indgår således med individuel rådgivning til kommuner om design og evaluering af projekter. Region Syddanmark bidrager til at skabe ny viden og evidensbaserede forebyggelsesindsatser. Regionen indgår i flere tværkommunale forsknings- og udviklingsprojekter, fx Gode rammer for hjerterehabilitering et toårigt projekt med Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner samt Hjerteforeningen. Formålet er at udvikle et koncept for systematisk og socialt differentieret hjerterehabilitering indenfor rammerne af eksisterende kliniske retningslinjer. Forskningsprojekt om fysisk aktivitet og børn udviklet i samarbejde med kommuner, Syddansk Universitet og Dansk Sundhedsinstitut. Projektet indgår i det forskningscenter for forebyggelse, som TrygFonden har bevilliget Syddansk Universitet. Kommunal patientuddannelse på tværs af diagnoser et projekt, hvor regionen i 2008 i samarbejde med Komitéen for Sundhedsoplysning, har udarbejdet en projektbeskrivelse om et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte-, diabetes- og KOL-område. Praksisplan på almenlægeområdet Almen praksis står overfor store udfordringer de kommende år. Folk går oftere til læge end 14

15 tidligere, og antallet af ældre og kronisk syge borgere forventes at vokse markant. Samtidig er der begyndende lægemangel. Disse udfordringer gør det nødvendigt, at der sker en markant udvikling af almenlægeområdet, og her er praksisplanen et vigtigt instrument. Formålet med planen er overordnet at medvirke til en hensigtsmæssig udvikling af almenlægeområdet. Det gælder bl.a. at sikre en rimelig lægedækning i regionen og at sikre, at fremtidens krav til almen praksis kan honoreres. Den bærende strategi er at opbygge en bæredygtig praksisstruktur. Det kan bl.a. ske ved at lægerne samles i praksisfællesskaber med flere læger i modsætning til den nuværende struktur, hvor omkring halvdelen af alle praksis er enkeltmandspraksis. Dertil kommer at tilskynde lægerne til at blive længere tid i praksis for på den måde at modvirke lægemangel. Det er specielt et vigtigt redskab i lægedækningsmæssigt kritiske områder. Endelig er der også indgået en aftale om rekruttering og fastholdelse. Konsekvensen af praksisplanen vil i visse områder være, at nogle borgere får længere til lægen. Alternativet kunne imidlertid blive, at der på sigt slet ikke var lægedækning i området, da erfaringen viser, at enkeltmandspraksis specielt i landområder er vanskelige at afhænde. Praksisplanen for almenlægeområdet er sat i værk i juni En praksisplan på kiropraktorområdet er ved at blive udarbejdet. Forskning styrket Forskning af høj kvalitet er en forudsætning for at sikre faglighed i diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering samt forebyggelse. Regionsrådet vedtog i 2007 en forskningspolitik, der skal styrke regionens indsats på området. I 2008 er anmeldt 22 pct. flere forskningsprojekter til Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark. Odense Universitetshospital har udarbejdet en strategi, som betyder en øget finansiering af forskningen på afdelingerne og i højt specialiserede behandlinger. Der er således udmøntet ca. 10 mio. kr. til samfinansierede PhDstipendier, kombinationsstillinger, fx post-doc og en ny tværgående forskningsenhed OPEN Odense Patient data Exploratory Network der understøtter bio- og databanker og gør disse tilgængelige for andre forskningsgrupper i regionen, nationalt og internationalt. Klinisk Institut/Odense Universitetshospital leverede i peer-reviewede publikationer. Eksempler på forskning på OUH Professor, lic.med. Torben Kruse, Afdelingen for Biokemi, Farmakologi og Genetik har ledet et projekt, der påviste, at risikoen for behandlingssvigt hos patienter med brystkræft kan forudses ved genetisk testning af svulsten. Resultaterne får stor betydning for skræddersyet behandling til fremtidige patienter med brystkræft, som rammer hver 10. danske kvinde. Overlæge, ph.d Steen Bonnema, Endokrinologisk Afdeling M, har påvist, at et kunstigt fremstillet hormon (rhtsh), der stimulerer skjoldbruskkirtlen, kan anvendes til at forstærke behandlingen med radioaktivt jod hos patienter med meget stor strume. Herved undgår patienterne operation. Hos nogle kan sygdommen ellers medføre tryk på luftrør og spiserør, og operationen er kompliceret. Også de øvrige sygehuse har øget forskningsaktiviteten og produceret 200 peer-reviewede publikationer. Især Sygehus Lillebælt har styrket forskningen på særlige behandlingsområder. Sygehuset behandler mange af de store kræftsygdomme, og forskningen har derfor haft fokus på nye og forbedrede behandlingsmetoder. Det er således lykkedes at finde kræftmarkører, som har betydet, at patienterne nu kan tilbydes en mere målrettet og effektiv kræftbehandling. Flere af markørerne kan desuden forudsige tilbagefald. For en af de store kræftformer, tarmkræft, er der således fundet en markør, der kan være med til at individualisere den kemoterapi som patienten får. Laboratoriecentret på Vejle Sygehus, har været i front med udvikling af metoden, der nu tilbydes næsten alle landets onkologiske afdelinger. Samarbejdet med Syddansk Universitet er styrket på flere områder. Der har været særlig fokus på at etablere en fælles organisering om infrastruktur for forskning, så forskerne har let og synlig adgang til de støttefunktioner, der er nødvendige for at udøve forskning. Regionsrådet har i 2008 uddelt i alt 15 mio. kr. til 18 forskningsprojekter inden for bl.a. lidelser i bevægeapparatet, for højt blodtryk, børn og sundhed samt kronisk lungelidelse. Udbud af patientbefordring Ambulancekørsel m.v. I 2008 er der gennemført udbud af ambulancekørsel, liggende patientbefordring og vagtcentraldrift. Resultatet er blevet tre kontrakter, som træder i kraft 1. september 2009 og gælder frem til 2013 med 15

16 mulighed for forlængelse i yderligere to år. Alle tre kontrakter er indgået med Falck A/S. For ambulancekørslen bliver den fremtidige dækning på 59 ambulanceberedskaber, fordelt på 40 stationer, hvilket er en forbedring i forhold til det nuværende serviceniveau. I forbindelse med akutplanen er det besluttet at udbygge den præhospitale indsats i de kommende år. Som første etape heri indgår i kontrakten vedr. ambulancekørsel samtidig udnyttelse af optioner på 4 køretøjer i I forbindelse med liggende, ikke behandlingskrævende sygetransport bliver der indført en ny type patientbefordring, som er sidestillet med den siddende patientbefordring. Det betyder, at Falck får mulighed for at indføre en ny type transport, som fx kan benyttes, når en patient, der skal hjem fra sygehuset ikke er behandlingskrævende, men har behov for at ligge ned under kørslen. Endelig er der indgået en aftale om bemanding af vagtcentralfunktionen på den nyetablerede vagtcentral på Odense Universitetshospital. Udbud af siddende patientbefordring. I 2008 er der også gennemført udbud af den siddende patienttransport i regionen. Nye kontrakter er indgået med Sydjysk Patientbefordring, der skal varetage transporten af siddende patienter i den jyske del af regionen, mens Odense Taxa skal tage sig af transporten af patienter på Fyn. I forbindelse med de nye kontrakter er regionen desuden i gang med at indføre et nyt elektronisk bookingsystem, som sygehusene skal bruge til at bestille transporterne hos taxi-selskaberne. 16