Referat Skolebestyrelsen for Voksenområdet Den 11. oktober 2016

Transkript

1 Referat Skolebestyrelsen for Voksenområdet Den 11. oktober 2016 Mødedeltagere: Tina Juul Kjellberg, Gitte Kjærsgaard Jensen, Vibeke Faurholt, René Blankensteiner Jensen, Line Rishøj (referent), Lars Søbye Formanden ønsker efterfølgende en evaluering af den nye mødeform, hvor vi på samme dag har møder for både bestyrelsen på børneområdet og voksenområdet, således at der i "midten" er fællesmøde med bl.a. 1 og 2) Information om nye tiltag i voksenundervisning for høretabsområdet - model for didaktisk opbygning af nye undervisningstiltag gennemgås og drøftes. Line Rishøj orienterede om en didaktisk opbygning af nye tiltagsområder Omkring et konkret tiltag ang. et forløb om Medborgerskab samarbejdes der med personale fra Kridtsløjfen. Der er medsendt til dagsordenen materiale vedr. punktet med konkret forslag med udgangspunkt i temaet "Trafiksikkerhed". Tina Juul Kjellberg spurgte ind til, hvad begrundelsen er for, at vi ikke tidligere har arbejdet på denne måde. Behovet ændrer sig i disse år, hvor vi tidligere har arbejdet traditionelt med fagene dansk og matematik mm. bliver der ti stigende grad efterspurgt mere individuelle forløb. Der har i de seneste år netop været fokus på medborgerskab og borgernes involvering, og vi har på CDH meget fokus på leve op til vores mission. Vi arbejder således hele tiden på at opkvalificere undervisningen. Der er tilgang inden for voksenundervisningsområdet. Bl.a. gennem et samarbejde med ISH (Institut for Syn og Hørelse), der henviser kursister til os for bl.a. at få lavet tests og udredning i forhold til ordblindhed. 3) Eventuelt På døvblindeområdet er der en fortsat dialog med én kommune, hvor vi har søgt yderligere timer til undervisning. I foråret 2016 tog CDH kontakt til sagsbehandler i den pågældende kommune om dette. Vi fik en positiv tilbagemelding, som desværre er blevet trukket tilbage indtil videre. Vi håber stadig, at ansøgningen går igennem. Side 1 af 21

2 Aktivitetstilbuddets nye fysiske rammer i Bygning C på Kollegievej er taget i brug, og bestyrelsen tog en hurtig rundtur i de nye lokaler samt Behandlingens nye lokaler i Hus 3. Datoerne for møderne i 2017 skal udsendes sammen med referatet. Der skal så gives en uge til at indsende ændringsforslag. Fælles informationspunkter Tina Juul Kjeldgaard orienterede om baggrunden for at sammenkoble de to bestyrelsesmøder med henvisning til både "Fokus og fornyelse" og den naturlige sammenhæng i bestyrelsernes opgaver og arbejdsområder. Umiddelbart var der enighed om, at det er en positiv måde at arrangere det på. 1) Information om strategiplan for børneområdet Line Rishøj orienterede om den strategiplan, der er udarbejdet på Børneområdet. Planen er blevet til på baggrund af, at elevtallet er faldende og det er vigtigt at opretholde et tilbud til de børn, der har behov for et højt specialiseret tilbud. Konkret er der lave en milepælsplan hvor interviews af centrale folk i kommunerne, undersøgelse af takster, et stormøde for personalet og samarbejde med sektoren indgår. Lars Haakonsen kunne oplyse, at der er et netværk for de nordjyske skolechefer, og Vibeke Post Madsen, skolechef i Frederikshavn kommune er formand for dette netværk. Måske kunne det være udbytterigt i forhold til strategiplanen, at CDH får taletid på et af netværkets møder. Lars sender Vibeke Post Madsens kontaktoplysninger til Line. Bilag ang. strategiplanen sendes sammen med referatet. 2) Generel orientering fra ledelsen Lars Søbye orienterede om punkterne: - udbudsrunde. CDH er i gang med at udarbejde 2 tilbud på opgaverne i forhold til rådgivning og vejledning på henholdsvis døvblindeområdet og høretabsområdet. Det har været en særdeles krævende proces, og i november får vi endelig klarhed over, om vi får opgaverne. - Nye præsentationsvideoer. De nye videoer kan ses på centrets hjemmeside. - Nyt præsentationsmateriale generelt. Det nye præsentationshæfte blev udleveret. - Der er igangværende lønforhandlinger på CDH, der skal være afsluttet november Der afholdes to konferencedage på CDH for hele personalet "Fra alle os til alle os". Bestyrelsen er inviteret til konferencen. - Gennemgang af planlægningen vedr. Europæisk Konference I den sammenhæng har det politiske udvalg budt ind på at hjælpe til på en eller anden måde. Dette tages op i sekretariatet, hvorefter der skal gives en tilbagemelding. Side 2 af 21

3 Referat Bestyrelsesmødet for Børneområdet Den 11. oktober 2016 Deltagere: Tina Juul Kjellberg, Line Rishøj, Lars Allan Haakonsen, Søren Bang Korsholm, Mads Kopperholdt, Lars Søbye Afbud: Bente Christensen, Henrik Nielsen 1) Information om starten på skoleåret Line Rishøj gav en orientering om skoleårets start - Alle er kommet godt fra start - Det har været udfordringer i forhold til indkøring af vikarer - Der har været fokus på brug af høretekniske hjælpemidler - Også undervisningsplanerne og statusmøderne fylder - Der har været forældreweekend 2) Seksualpolitik for døvblinde, børneområdet, undervisning En arbejdsgruppe i Undervisningsafdelingen har lavet et udspil til politikken, der blev drøftet i bestyrelsen. Der kom mange gode indspark, som der vil blive arbejdet videre med i personalegruppen, som så bliver taget op til godkendelse i bestyrelsen på næste møde. 3) Eventuelt D. 1. november er der en konference vedr. Børn med Særlige Behov, der afvikles i Aars. Lars Haakonsen sender en invitation til Line. I foråret 2016 tog CDH kontakt til sagsbehandler i den pågældende kommune om dette. Vi fik en positiv tilbagemelding, som desværre er blevet trukket tilbage indtil videre. Vi håber stadig, at ansøgningen går igennem. Aktivitetstilbuddets nye fysiske rammer i Bygning C på Kollegievej er taget i brug, og bestyrelsen tog en hurtig rundtur i de nye lokaler samt Behandlingens nye lokaler i Hus 3. Datoerne for møderne i 2017 skal udsendes sammen med referatet. Der skal så gives en uge til at indsende ændringsforslag. Side 3 af 21

4 Udviklingsplan for CDH Målsætning Planlægningsmøde mandag den 15/ Hvorfor skal resultatet leveres? Sikre tilstrækkelige ydelser/tilbud inden for CDH s spidskompetencer til børn i Nordjylland og på landsplan Skabe mulighed for at bibeholde faglige kompetencer inden for et snævert område Sikre bæredygtige afdelinger på CDH på lang sigt Sikre at der er viden i kommunerne om CDH s tilbud Sikre tilstrækkelige ydelser/tilbud inden for CDH s spidskompetencer til børn i Nordjylland og på landsplan Sikre at vi kender kommunernes behov og ønsker ifht. det højt specialiserede område Identificere væsentlige udviklingsområder og indsatser i skoleafdelingen Identificere væsentlige udviklingsområder og indsatser i Bøgehus og Planethus Identificere andre væsentlige udviklingsområder på CDH Identificere væsentlige udviklingsområder afdelingerne imellem inden for CDH s samlede tilbud til børn Identificere kommunernes behov og ønsker ifht. det højt specialiserede område Side 4 af 21

5 Analyse af muligheder og udfordringer på CDH (skoleafd., Bøgehus/Planethus, andet) Strategi- og handlingsplan for samarbejdet med kommunerne Udviklingsplan for CDH Kommunikationsplan for intern/ekstern kommunikation i projektforløbet Kommentar til målhierarki Vi mangler at forholde os til succeskriterier, så det bør I gøre i styregruppen, da succeskriterierne fortæller, hvad I gerne vil have ud af projektet, og hvad der skal til, for at de vigtigste interessenter betegner projektet som en succes. Inkl. jer selv. Succeskriterierne skal være målbare og formuleret efter SMART-princippet. Fx x antal udviklingspunkter er identificeret pr. y dato. Succeskriterierne bør laves på både formåls- og leveranceniveau. Interessentanalyse Nødvendig Informeres: Involveres: Medvirken i projektet og/eller nødvendig for succes Pårørenderådet og skolebestyrelse Forældre Socialstyrelsen Lokale lærere Orienteres: Døgntilbud til børn og unge med kommunikative vanskeligheder Sundhedssystemet Interesse-/forældreorganisationer: DDL, Decibel CI-centrene Nationale og internationale samarbejdspartnere, herunder andre specialskoler Faglige organisationer: DLF, SL De implicerede afdelinger på CDH Fagkonsulenter i RN Sagsbehandlere i kommunen (Socialforvaltningen) PPR/Ledende skolepsykologer i kommunen (Skoleforvaltningen) Sektorledelsen, RN Høres: (Lars Søbye) Regionsrådet Rammeaftalen Side 5 af 21

6 Ikke nødvendig/ Lille indflydelse Indflydelse på projektet og/eller projektets succes Stor indflydelse INTERESSENT OPLEVEDE FORDELE OPLEVEDE ULEMPER PPR/Ledende skolepsykologer (Skoleforvaltningen) Sagsbehandlere (Socialforvaltningen) Undervisningsområdet Bøgehus/Planethus Behandlingsafdelingen (Matcen) Bredere udbud Højtspecialiserede tilbud målrettet barnet Prismæssigt konkurrencemæssigt tilbud Positivt hvis vi kommer til dem Positivt hvis de bliver hørt Får et højtspecialiseret tilbud, der er individuelt tilrettelagt Alle ydelser samlet under ét tag Kan ikke selv give et lignende tilbud Tryghed kender varen Højere intern sammenhæng Udvikling frem for afvikling Flere spidskompetencer i spil Nye udfordringer Faglig bæredygtighed Længere transport Økonomi? Pt. kun pakkeløsninger firkantet Konkurrent til egne tilbud Pakketilbud Lille indflydelse Høje takster Transport Kan ikke levere på samme niveau som tidligere Nice to have forsvinder Forandring Frygt for flere/konstante omstillinger SAMLET VURDE- RING? I I? I I (men svært) Andre dele af CDH I I I Fagkonsulenter, RN Store muligheder for involvering og indflydelse Øget viden om tilbud Højner dialogen med kommuner/visiterende myndighed Sektorledelsen Tilbud i udvikling trimning Håndterer udvikling i tide Promoverer sektoren Større arbejdspres I K Levere ressourcer til projektet I- - Side 6 af 21

7 INTERESSENT OPLEVEDE FORDELE OPLEVEDE ULEMPER Forældre (interne) Skolebestyrelse Platform til dialog rammeaftaleregi Barnets område/behov i fokus Mere fokus på faglighed Der vil fortsat være et tilbud fremadrettet (tryghed) På CDH kan man kommunikere med børnene Socialstyrelsen Undgår afspecialisering (hvilket er Socialstyrelsens opgave at sikre) Rettidig koordinering Har relation til forløbsbeskrivelsen Usikkerhed/synlighed omkring fremtidigt tilbud Andre (typer) børn => bekymring om udvandede specialer? Tid SAMLET VURDE- RING I - - I - - I M Side 7 af 21

8 Risikohåndtering Sandsynlighed 5 Forebyg: Forebyg og plan B: Tidsplanen er for stram/der er ikke tid til processen Manglende mulighed for takstanalyser Der er barrierer/frister ifht. årshjulet for rammeaftalen Mulighederne indsnævres efter interviews Det går så stærkt, at internt personale ikke kan følge med Kommunerne dukker ikke op til vores arrangementer Kommunerne ønsker ikke at købe undervisningstilbud For stor differens mellem takst og ydelse ifht. konkurrenter Overvåg: Plan B: Socialstyrelsen melder pas Manglende opbakning fra sektorledelsen Tid: Behov for udviklingsinitiativer fremskyndes pga. reduktion i efterspørgslen Opståede akutsager Manglende prioritering (tid) fra lederside Leverancer fra arbejdsgrupper samtidig med drift CDH, ledelse og medarbejdere: Vi udvander specialerne => lavere kvalitet Kan vi levere det, vi lover? Hvis der er behov for opgradering/efteruddannelse af personale, kan vi så nå det? Medarbejderne forhaler udviklingsprocessen Modstand mod forandring i afdelingerne Manglende motivation hos personalet CDH, forældre: Vi skræmmer forældrene, så de flytter deres børn Modstand fra forældrebestyrelse Kommuner: Vanskeligt at få kommunerne til at deltage Side 8 af 21

9 Kommunerne vælger os fra på et oplyst grundlag Kommunerne er ikke klar til et nyt tilbud, når vi er. Andet: Tekniske barrierer ifht. udviklingsbehov, f.eks. ved differentierede takster Vi kan ikke identificere noget, der kan ændre på det lave børnetal 0 Konsekvens 5 Side 9 af 21

10 RISIKO FOREBYGGELSE PLAN Tidsplan for stram Uddelegering (ejerskab) Prioritering af indsatser Klare opgavebeskrivelser/kommissorier Detaljeret tidsplan og jævnlig opfølgning Indkaldelse til styregruppemøder først i processen (NU!) Barrierer/frister ifht. rammeaftalen Skal indarbejdes i tidsplanen Internt personale kan ikke følge med Højt informationsniveau og åbenhed, fast punkt på personalemøder Involvering gennem arbejdsgrupper Stormøde for hele CDH Manglende mulighed for takstanalyser Sæt et realistisk niveau fra styregruppens side Brug ikke ordet takstanalyse Kommunerne dukker ikke op til vores arrangementer CDH s udviklingsmuligheder indsnævres efter interview Kommunerne ønsker ikke at købe CDH s undervisningstilbud Undersøg hvornår det vil passe kommunerne, og hvad der vil tiltrække dem (lav et godt forarbejde) Faglig gulerod der skal være noget at køre efter (snitte/kage) Gør opmærksom på, at vi ønsker dialog invitationen skal sælge arrangementet Skal være kort God interviewguide Erfarne personer til at udføre interviewene Tilstrækkelig bred kreds af samt de rigtige respondenter Information Involvering: - Interview - Dialogmøder Møder kommunernes behov i nye, tilpassede tilbud Organisering Kommentar: Organiseringen skal tages op løbende i projektforløbet, da der vil blive brug for forskellige arbejdsgrupper i forskellige faser af projektet. Styregruppe: Lars Søbye (styregruppeformand), Lotte Hornung, Line Rishøj, Rita Jensen, Jens Teisen Projektleder: Jens Teisen Arbejdsgrupper: Kommunikationsplan: Dialogmøde med kommunerne: Punkt på første styregruppemøde, Maria inviteres til punktet (evt. Lars Toft). Bemanding aftales på mødet. Punkt på første styregruppemøde. Bemanding aftales på mødet. Side 10 af 21

11 Stormøde: Strategi- og handlingsplan: Analyse af muligheder og udfordringer (SWOT): Takstanalyse/-oversigt: Åbent Hus: Interviews: Lars og Lotte Punkt på styregruppemøde. Jens. Evt. på udvidet LMU den 25. oktober (beslutter Lars og Lotte, besked til Jens) Rita, Jens, Dorte Mellergaard (Rita kontakter) Parkeres indtil videre Rita (tovholder), Line, en person fra RN s udviklingsteam Side 11 af 21

12 Didaktisk opbygning af nye tiltagsområder: Egne bemærkninger: Når jeg de seneste år har tænkt nye tiltag med kursisterne og med voksenundervisningen i det hele taget, så arbejder jeg ud fra Jank & Meyers didaktiske professionskompetencer (en af mange modeller, som der stadig undervises i på DPU og UCC jeg lærte den i min masteruddannelse). Da vi er mange, som har rigtig mange gode ideer og gerne vil i gang med nye tiltag foreslår jeg, at I prøve at beskrive jeres ideer/tanker, så vi har noget på skrift og som vi kan argumentere ud fra: - Undersøg, hvad I kan bruge vedlagte til, når I vil komme med nye undervisningsområder som vi skal styrke voksenundervisningen med. - Det er meget nemmere at have noget konkret at vise frem, og som ikke lige bliver glemt med det samme, når det er nedskrevet. Så lad det ikke blive ved snakken. Men kom med alle de spændende forslag med udgangspunkt i dette forslag, jeg har lavet. Det behøver ikke være en stil fint med stikord og korte sætninger i første omgang - Nogle af punkterne vil være nemme at beskrive andre kan I tænke over selv og måske er der punkter, som vi kunne få stor læring af at diskutere sammen? - Vi samler alle forslag sammen inden den 21. september, så vi har noget at komme med til dialogmødet med bl.a. Kridtsløjfen og som vi kan forsøge at få igennem kommunen til godkendelse ved næste søgeperiode - Det vil også være en god ide at bruge modellen til udarbejdelsen af medborgerskab- begrebet som vi gerne vil have på skemaet. Tænk spørg skriv jeg hjælper gerne med ideer og formuleringer, når der er et udkast klart. VH Lene Sch. Jeg har lavet et forslag med udgangspunkt i TRAFIKSIKKERHED se nedenstående: Trafiksikkerhed Side 12 af 21

13 1. Undervisningsindhold: Til fods i trafikken Den lille cyklistprøve Træning til teoriprøve knallert/køreprøve Hvordan tager jeg bus finder rundt i busplaner? 2. Deltagerforudsætninger: - Alle der på den ene eller anden måde færdes i trafikken i hverdagen; til fods på cykel med bus med bil på knallert osv. - Til kursister der ønsker eller er i gang med kørekort til knallert, traktor eller bil 3. Sekvenseringsanalyse: Hvornår skal der læres? (bedste dag tidspunkt uger evt. opdeles i delmål med tidsforskydning) 4. Tilrettelæggelsen: Hvordan skal den enkelte person lære? (tegnsprog tegn til tale visuelt neuropædagogiske tiltag - mindmaps osv..) 5. Legitimitets- og målanalyse: Hvorfor skal kursisten lære (selvvalgt? Formål?) hvilke tegn ses der på, at kursisten er på vej mod de opstillede mål? 6. Lærermiddelanalyse eksempler: Deltage i trafikken På ipad/pc: På hjemmesider f.eks. rådet for større færdselsikkerhed/den lille cykelistprøve) (EMU) Lave opgaver med færdselstavler (Apps) Arbejde med EGNE fotos af færdselstavler på din vej fra hjem-skole-arbejde Undersøge busplaner mv. CD-prøver fra kørelærer i teori (kørekort) Fortælle holde oplæg enten som videofortælling eller live Logbog Side 13 af 21

14 7. Læringsrummet - begrundelse: Ude i trafikken være aktiv deltagende I undervisningslokalet Online sociale medier fortælle andre om udviklingen - opnåelse af målene 8. Gruppedynamik: Skal det læres sammen med og gennem andre eller alene med læreren? Fordele ulemper 9. Analyse af magt/kontrol (hvem definerer læring): Hvem definerer, hvad der skal læres/er lært hvordan laves planer samt evalueringer (husk det er voksne, vi arbejder med)? Feks.: - Læreren definerer indhold sammen med kursisten - Læreren skriver evaluering - Kursisten består evt. prøver online eller med opgaver som læreren har udarbejdet - Kursisten laver logbog løbende - Kursisten evaluerer forløbet med mindmaps sammen med læreren vha. smiley/mindmaps Side 14 af 21

15 Seksualpolitik, CDH, Undervisningsafdelingen, børn med døvblindhed. Ramme for politikken Seksualpolitikken tager afsæt i CDH s værdier: Professionalisme, respekt og troværdighed. Seksualpolitikken danner grundlag for den seksualundervisning, der er obligatorisk i grundskolen jf. Folkeskolelovens 7. Målsætninger Elever: - At skabe rammer for udvikling af et værdigt seksualliv, der bidrager til større livskvalitet. Personale: - At personalet bliver bevidstgjort om seksualitetens betydning for døvblinde elever, så personalet dermed kan støtte op om en sund og tryg udvikling af elevernes seksualitet. Begreber, lovgivning og paragraffer Døvblinde menneskers pubertets- og seksualitetsproblemer kan fremtræde i et utal af former med forskellig styrke og intensitet. (Døvblindes pubertet og seksualitet, side 40) Definition af begreber: Seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. Kilde: T. Langefeldt og M. Porter (1986) Sexuality and Family Planning Report of consultation and research findings WHO. Seksuelt overgreb/seksuel krænkelse: Et seksuelt overgreb/en seksuel krænkelse er, når nogen tvinges til at foretage seksuelle handlinger eller involveres i seksuelle aktiviteter, som man ikke ønsker eller ikke kan forstå konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt, men behøver ikke at gøre det. Krænkelser kan være af kommunikativ karakter Side 15 af 21

16 Lovgivning på området: I FN s standardregler nr. 9, Familieliv og personlig integritet, understreges det, at man ikke må diskriminere mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. Herudover pointerer stk. 2, at mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Stk. 4 understreger, at mennesker med handicap og deres familier skal oplyses om beskyttelse mod seksuelle og andre former for misbrug. Dette både i forhold til hvordan man undgår, hvordan man erkender, og hvordan man anmelder sådanne handlinger. Kilde: Tavshedspligt: Fagpersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs men at man skal have tilladelse til at tale. Ifølge Forvaltningslovens 27 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Det gælder fx væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, misbrug, seksuelle forhold, strafbare forhold, religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold. Underretningspligt: Hvis du har mistanke om, at et barns mistrivsel kan skyldes seksuelt overgreb, skal du underrette kommunens socialforvaltning. Alle offentligt ansatte på børne- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Ifølge Serviceloven skal du underrette kommunen, hvis du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du har pligt til at lave en underretning, også selvom din leder ikke er enig i din vurdering eller bekymring. Formålet med underretningen er at sikre hurtig hjælp til barnet og familien, hvis der er behov for det. Underretningen dokumenterer faktiske forhold og er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. Når sagen er indberettet til kommunen, er den ude af dine hænder. Som underretter bliver du sjældent involveret i og informeret om sagens videre gang, og du kan ikke kræve at få oplysninger om sagen. Reglerne om underretningspligt og skærpet underretningspligt fremgår af Servicelovens 153 og 154. Værdispringsreglen: Som fagperson er du underlagt tavshedspligt, men i særlige tilfælde har du ifølge forvaltningslovens 28, stk. 2 mulighed for at bryde tavshedspligten. Dette kaldes værdispringsreglen. Værdispringsreglen træder i kraft, når videregivelsen af oplysninger overstiger hensynet til de interesserer, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår. I vejledning om tavshedspligt af 2006 nr. 86 punkt 7 beskrives værdispringsreglen således; Side 16 af 21

17 Denne undtagelse har fået betegnelsen værdispringreglen, fordi der skal foretages en afvejning af på den ene side den interesse, som den oplysningen vedrører har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydningen af de private eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Undtagelser, hvor det kan tillades at omtale en persons private liv: Hvis der er samtykke. Hvis der er forhold, der giver lovhjemmel til at bryde tavshedspligten (fx underretnings-pligten for børn og unge). Hvis videregivelse af oplysninger overstiger hensynet til ikke at videregive oplysningerne (fx for at kunne tage tilstrækkeligt vare på en elev). Hvis oplysningerne er nødvendige for sagens behandling. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger inden for samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der være samtykke fra den eller de personer, oplysningerne vedrører. Medarbejdernes forpligtelser Det pædagogiske personale i Undervisningsafdelingen skal være åbent over for elevernes signaler og evt. henvendelser omkring seksualitet og respondere på disse på en saglig og professionel måde. Det pædagogiske personale i Undervisningsafdelingen skal være bekendt med indholdet i skolens seksualpolitikker og beredskabsplan for de to specialer. Personalet i Undervisningsafdelingen skal arbejde med seksualundervisning i tæt samarbejde med det tværfaglige team omkring eleven og evt. inddrage seksualvejleder. ALLE medarbejderne på CDH skal altid reagere, hvis de får mistanke eller viden om et overgreb. På CDH er det vigtigt, at det pædagogiske personale er bevidste om egne normer eller fordomme omkring seksualitet og ikke lader disse komme til udtryk i arbejdet med elevernes seksualitet. På CDH er vi bevidste om, hvordan vi, som pædagogisk personale, taler om seksualitet. Det er vigtigt for os, at seksualiteten ikke bliver forbundet med forbud, men først og fremmest med tilladelse og glæde. Personalet har pligt til at orientere kollegaer og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig adfærd blandt eleverne. (OBS specielle regler for elever over 15 år) Personalet må/skal ikke finde sig i sexchikane, dvs. grænseoverskridende handlinger fra elever. Side 17 af 21

18 Personalet skal have en bevidsthed om egen seksuel udstråling ved fx påklædning, specielt i forhold til ældre elever. Hvis personalet føler sine grænser udfordret er man forpligtet til at gøre opmærksom på det i teamet og/eller overfor nærmeste leder. Personalet i Undervisningsafdelingen er forpligtet til at læse bogen Døvblindes pubertet og seksualitet. Retningslinjer for samvær mellem elev-lærer Vores værdier understøtter, at der ikke er kønsopdeling mellem elever og personale i forbindelse med toiletbesøg og anden personlig hygiejne. Nogle elevers kontaktformer kan være fysiske fx kys, knus og ønske om at sidde på skødet. Hensigtsmæssigheden i disse kontaktformer tages op i det tværfaglige team, og der lægges evt. en handleplan. Kontaktlærer er forpligtet til at informere den øvrige personalegruppe. Retningslinjer for samvær for eleverne Eleverne må godt være kærester. De må holde hinanden i hånden og kramme. Eleverne må gerne være sammen i et rum uden opsyn, i en kort periode, hvis medarbejderne vurderer, at eleverne kan håndtere det, og der ikke er risiko for krænkende situationer. Vi accepterer ikke hårdt og seksualiseret sprogbrug, hverken i tale, tegn eller taktilt. Vi tilstræber at efterleve elevernes ret til private toiletbesøg. Seksualundervisning Eleverne modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven og kan ikke fritages for denne undervisning. Der må bruges erotisk materiale i undervisningen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Elever under 15 år må kun modtage seksualundervisning og vejledning. Skolens seksualundervisning ligger fast i uge 6 og gennemføres, som udgangspunkt, altid i denne uge. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov samt udviklingsmæssige og kognitive forudsætninger. Inspiration og forslag til undervisningen fås fx hos CDH s seksualvejledere samt i: sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Forældresamarbejde og evaluering Side 18 af 21

19 På de årlige forældremøder / skole-hjem-samtaler informeres der om, hvornår og, til dels, hvorledes seksualundervisningen skal forløbe og omhandle i det pågældende skoleår. Beredskabsplan Beredskabsplan ved mistanke eller viden om seksuelt overgreb 1. Personalets ansvar og pligt: At reagere på mistanke om overgreb jvf. den skærpede indberetningspligt ved at underrette afdelingsleder, at dokumentere og observere. I samarbejde med leder at skrive en indberetning. At stå til rådighed for socialforvaltning, politi og/eller i retten ved en evt. yderligere undersøgelse af sagen. 2. Lyt, observer og dokumenter: Lyt til og observer eleven, men husk, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. Skriv ned, hvad du hører/observerer, og hvad du selv spørger om. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. Det kan dog som medarbejder være væsentligt at drøfte med en tilstedeværende medarbejder, hvis man lige har erfaret noget, og er i tvivl om videre handling. Ved mistanke om overgreb kontaktes egen leder. Er denne ikke til stede kontaktes forstander eller viceforstander. Dokumenter skriftligt. Notaterne afleveres til egen leder, der er ansvarlig for at journalisere. 3. Bevar beviser: Sørg om muligt for at bevare beviser. Saml evt. beklædningsgenstande sammen, bevar om muligt billeder, SMS er, mails. 4. Kontakt leder: Lederen vurderer sagen og drøfter sagen med relevante personer (f.eks psykolog og socialrådgiver). Derefter besluttes sagsgangen, herunder kontakt til forældre. Socialforvaltningen skal underrettes, jf Notat om underretning af socialforvaltningen om børn og unges forhold, som findes under retningslinjer og procedurer på p-net. 5. Kontakt forvaltningen: Leder eller socialrådgiver skal kontakte kommunens socialforvaltning, hvis vi har mistanke om et overgreb. Forvaltningen kan foretage politianmeldelse og udpege en personlig værge for det krænkede barn. Leder eller socialrådgiver anmelder til politiet ved viden om overgreb. 6. Kontakt elevens forældre: Det er lederens ansvar at kontakte forældrene, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.det er leder, der vurderer om forældrene skal kontaktes. Det er kun, hvis mistanken rettes mod forældrene, at de ikke umiddelbart skal kontaktes. Ellers kontaktes elevens forældre så hurtigt som muligt og informeres om, hvad der er sket og hvordan I håndterer sagen. Forældrene inviteres til et møde med leder samt evt. involveret personale. På mødet aftales bl.a. hvordan det fortsatte orientering skal foregå. Hvis der er flere involveret, kan det være nødvendigt også at informere forældrene til øvrige elever, fordi mistanken hurtigt vil blive kendt. Lederen vurderer og beslutter, hvem der skal informeres. Klar information til de involverede parter, f.eks. blot om at sagen er overgivet til politiet, er vigtig for at mindske den utryghed, der ofte opstår i forbindelse med mistanker om seksuelle overgreb. Side 19 af 21

20 Hvis der er tale om en elev/person over 18 år, er vedkommende myndig, og reglerne om tavshedspligt betyder, at vi/medarbejderne ikke uden borgerens samtykke kan drøfte mistanke/viden med pårørende. Hvis mistanken retter sig mod forældre, må I IKKE drøfte den med forældrene af hensyn til den efterfølgende efterforskning. 7. Tag hånd om den krænkede: Lederen skal indkalde til et møde for at lægge en plan for den pædagogiske tilgang til den krænkede eller krænkeren. Deltagere: Forældre, psykolog, leder og teamet omkring barnet. Ved behov for akut krisehjælp kontaktes skolens psykolog. 8. Vurdér, om der er behov for professionel krisehjælp: Det er ledelsens beslutning, hvorvidt der skal drages omsorg for de pårørende, afhængig af sagens karakter. Det er ledelsens ansvar at der drages den nødvendige omsorg for andre involverede (ofret, personalet, den mistænkte). Det er vigtigt tidligt at afklare, hvordan omsorgen og eventuel krisehjælp skal gives. Personalet kan evt. tilbydes ekstern supervision. Kontaktliste En del af beredskabsplanen Telefonnummer Navn på evt. kontaktperson Socialforvaltningen Politiet Læge Skadestue Psykolog Seksualvejleder Forældre Elevhjem Side 20 af 21

21 Side 21 af 21