MadExperimentariet. Interaktiv Workshop CPH Square. MadExperimentariet. Interaktiv Workshop

Transkript

1 Interaktiv Workshop CPH Square 1

2 INDHOLD FORORD SALENS DEMOGRAFI FORUDSIG FREMTIDEN HVAD GØR ET DANSK MADEXPERIMENTARIUM... HVILKET INITIATIV HAR HAFT DEN STØRSTE BETYDNING... PROVOKATØR TOR NØRRETRANDERS INTERAKTIV WORKSHOP INDDELINGEN AF SALEN DE TRE VIGTIGSTE UDFORDRINGER IDÉUDVIKLING OG KONCEPTUALISERING SEKTION 1: INNOVATION SEKTION 2: MAD TIL MANGE SEKTION 3: UDDANNELSE KÅRING AF BEDSTE IDÉ ÅBENT GRUPPEARBEJDE HVAD KAN MADEXPERIMENTARIET HEDDE? OPSUMMERING, TOR NØRRETRANDERS HVIS MADEXPERIMENTARIET IKKE KAN VÆRE ALTING PÅ EN GANG... AFRUNDING, PETER GÆMELKE

3 FORORD Danmark skal bestå af kvalitetsbevidste og sunde forbrugere. Og vi skal være førende, når det handler om madkultur, gastronomi, innovation og uddannelse. Det er udfordringen for det udvalg, fødevareministeren har nedsat, og som til foråret skal komme med konkrete forslag til, hvordan et dansk MadExperimentarium kan medvirke til at indfri målet. Det er ingen nem opgave. Men workshoppen den 20. Januar 2010 gav os mange gode idéer at arbejde videre med. Vi tager nu arbejdshandskerne på og med forslagene i hånden tager vi det næste skridt ad vejen mod en inspirerende og innovativ dansk kultur med kvalitet, smag og sund madglæde i højsædet. På vegne af udvalget vil jeg gerne takke for en god og inspirerende dag og jeres bidrag til vores videre arbejde. Formand Peter Gæmelke 3

4 4

5 SALENS DEMOGRAFI Køn Jobfunktion/arbejdsområde Anciennitet i relation til fødevarer 5

6 FORUDSIG FREMTIDEN ÅR 2020 For at inspirere, provokere og igangsætte tanker blev deltagerne bedt om at tænke sig 10 år ud i fremtiden og forholde sig til ni statements om Danmark som fødevarenation og s potentielle rolle. Grøn betyder Ja - det tror jer på og rød betyder Nej - det tror jeg ikke på. 6

7 7

8 Hvad gør et dansk MadExperimentarium... For at lære hvordan man bruger det interaktive gruppeværktøj og lade tankerne få frit spil svarede deltagerne på følgende spørgsmål: Hvad gør et dansk MadExperimentarium i den ideelle verden? 1. Hæve den danske madkulturs niveau 2. Innovationsværksted for virksomheder 3. Udnytter ressourcerne optimalt og i sammenhæng 4. Samlingssted for alle der interesserer sig for området bredt og et sted der kan skabe synergi 5. Skal både turde være elitær og dele viden/sprede viden 6. Sammenkobling mellem kreative kræfter (innovatører) og industri 7. Udfordrer - viser muligheder og inspirerer 8. Alt er åbent og viden deles uhindret 9. Internationalt fyrtårn for dansk madkultur og fødevarer 10. Forbinder forskning og dansk erhvervsliv 11. I den ideelle verden vil madeksperimentariet skabe udvikling på tværs af sektorer i netværkstænking og sørge for god mad til alle. Få befolkningen til at prioritere mad og kvalitet højere 12. Komme skolebørnene til gode 13. Innovation og efteruddannelse inden for kokkefaget 14. Samle eksisterende viden og udvikle ny viden og formidling af dette 15. Får skabt en dansk hverdagsmadkultur som bliver en kost der både er gastronomisk og sund. Skal udbredes i den danske folkesjæl - skal findes alle steder. 16. Kendskab til råvarer 17. Det er for hele Danmark - binder mad-danmark sammen evt. via satellitter 18. Skaber en kæderelation på kvaliteten mellem specialiserede danske råvarer og dansk mad 19. Kendskab til sæsoner og basal madlavning 20. Familieuddannelser 21. Stedet hvor viden bliver brugt - ikke nødvendigvis skabt - giver respekt for viden og fødevarer 22. Vidensbank 23. Videreudvikle dansk madkultur 8

9 24. Mulighed for at udveksle best Practice 25. Øge fokus på velsmagen i mad 26. Gøre folk nysgerrige. 27. Et sted hvor man samler viden som kan bidrage til en kvalificeret debat om emnet 28. Platform som transformerer den tunge viden til anvendelsesorienteret praksis viden 29. Kreativt, men ikke elitært - der skal være folkelig opbakning 30. Øge kvalitetsbevidstheden gennem mad-dannelse 31. Klar Dansk fødevare identitet 32. Etablering af madlegeplads 33. Det uddanner den almene dansker i kvalitet og gode råvarer 34. Genopfinde maddannelse og uddannelse 35. Begejstrede undervisere der underviser hele den flade af undervisere på landets skoler i fødevarekundskab. 36. Scanner / indsamler viden, så den kan bruges af andre - samt være formidler - levende 37. Oplevelsescenter for børn, unge og andre barnlige sjæle der kan blive klogere på maden 38. Give inspiration 39. Inddrage folk som kan se måltidet fra psykologisk sociologisk og etnologisk perspektiv, måltider - ikke fødevarer 40. Fremmer viden om gode danske råvarer 41. Udflugtsmål (hands-on oplevelsescenter) 42. Eksponering af dansk madkvalitet. 43. Give inspiration 44. Opbygge en madkultur med udgangspunkt i kvalitet 45. Hurtige test af nye idéer 46. Er inspirationskilde for børn og deres forældre 47. Et sted der fremmer innovation og hvor virksomheder mødes med andre fødevareaktører - både forbrugere og professionelle 48. Markedsføringscentrum 49. Mad er meget mere end ernæring - vi skal væk fra jagten på sunde komponenter frem mod det sanselige, gode måltid 50. Et sted der har fokus på gode danske råvarer 51. Være væksthus for initiativer om maddannelse 52. Bidrage til danskernes madkultur dannelse 53. Tættere kobling mellem viden om sundhed og industriel anvendelse 54. Mødested for forskellige fraktioner inden for mad Uddannelse og oplysning af alm. danskere. 56. Give nysgerrighed for mad og råvarer gennem smagsoplevelser 9

10 57. Et sted hvor der var fokus på brugen af Danske råvarer - lokal producerede råvarer 58. Hente international viden hjem fra udlandet - CIA-food 59. Henvende sig til enlige forældre, mennesker med livsstilssygdomme mv. = værktøjskasse for målgrupperne = forankres i udsatte/sårbare grupper 60. Fødevarer skal skabe madglæde og oplevelser 61. Kan bruges i undervisningssammenhæng for børn 62. Vi skal overleve i en verden med begrænsede ressourcer, fokus på bæredygtighed (lokale råvarer, ingen jordbær til jul) 63. Succes fordre at hverdagsmennesket bliver BEGEJSTRET 64. Konceptudvikler, kvalificerer viden inden for skolemad og præciserer værdier for skolemad (Mad i det offentlige rum) 65. Sikre at fødevare trends - omsættes med et sundt tilsnit 66. Gøre hverdagsmaden til kulinariske og sunde oplevelser 67. Et oplevelsessted, et interaktivt udstillingsvindue for dansk madkultur 68. Demokrati på fødevarernes præmisser - dvs. udveksling af forskellige tanker uden at være hæmmet af navneskilt 69. Alle aktører, der kan påvirke skal påvirkes. Vi må inddrage nøglepersoner og strategisk sørge for at alle arbejder for målet. Melting pot. ME skal påvirke, motivere, støtte centrale aktører. Mange aktører må i netværk frivilligt gå ind i projektet. Vi må skabe synergi. 70. Fremme fokus på dansk råvarekvalitet. 71. Uddanne brugere af fødevarer, både alm. mennesker og eksperter 72. Gøre spisning til en bevidst aktivitet 73. Bruge den multikulturelle / den bredeste sammensætning til ny inspiration 74. Aktiv udvikling af det nordiske køkken - implementeret både i gourmet og især hverdagsmad 75. Tovholder for udvikling af smagenssprog - hvordan kan vi bruge smag som kvalitetsparameter 76. MadX skal påvirke fødevareindustrien til at være med til at gøre idéen til en succes 77. Fremme niveauet for den almene danskers maddannelse (kvalitet, sundhed/kost madlavning, begejstring) 78. Skabe sammenhængskraft mellem små virksomheder 79. Motivere og skabe begejstring og stolthed 80. Erhvervsudvikling, der baseres på og kan formidle kvalitet 81. Skal være fremadrettet - fokus på det nye - ikke det danske madmuseum 82. Det er et virtuelt hus. En portal, som forbinder alle og alt omkring mad, god kvalitet, innovation, oplysning, inspiration, uddannelse, oplevelser. Man skal bekende sig til et kvalitetsmanifest for at være med for at sikre et ordentlig niveau og god mad standard. Skal ikke være elitært, men kvalitetsniveauet skal holdes 83. En del af et internationalt netværk på tværs af faggrænser 84. Et sted som har fokus på eksport af danske fødevarer 10

11 85. Understøtte gode vaner og oplevelser 86. Gør det sjovt og interessant at spise sundt 87. Legeplads, smagelaboratorier, afprøve mange former,, 88. Vigtigt at det sker i synergi på alle niveauer fx uddannelse 89. Innovation i industrien 90. Som mad experimentariet: giver et teoriløft til den brede befolkning med håndværkernes tavse viden 91. Udvikle metoder til at uddanne alle forbrugere for at forbedre efterspørgslen på bedre produkter 92. På legende vis formidle kostråd 93. Løfte nederste niveau 94. Gøre forskellige gennemskuelige. 95. Et medlem fra landets familier samt alle børn kommer igennem et forløb der giver råvarekendskab og genererer livskvalitet i form af maddannelse. Desuden skal madexperimentariet sikre at gastronomisk maddannese kommer på skoleskemaet - Formidling fra teori til praksis og omvendt 96. Bidrage til transformerende oplevelser 97. Professionalisering og akademisering af madkulturen, madhåndværket. 11

12 12

13 HVILKET INITIATIV... Inden det blev tid til at skabe ideer for hvad skal gøre, indeholde etc. blev deltagerne bedt om at kigge tilbage i tiden og overveje dette spørgsmål: Hvilket initiativ har haft den største effekt på den danske madkultur i løbet af de sidste 10 år? 1. 6 om dagen 2. TV køkkener 3. Seks om dagen 4. Nyt nordisk køkken 5. TV køkkener 6. Det ny nordiske køkken 7. Ny nordisk mad manifestet 8. Karolines kogebøger 9. Babettes Gæstebud 10. Måltidets hus 11. Den øgede rejseaktivitet i Europa 12. Økologien 13. Nyt nordisk køkken 14. Seks om dagen 15. Negativt: hjemmebio indvirken på vores forhold til et fælles måltid 16. Kokkene som rollemodeller 17. Statens engagement i økologi 18. Snakken om Måltidets Hus 19. Den økologiske udvikling 20. Firmaet Årstiderne der har skabt en økologisk innovation 21. Manglende tid og interesse for maddannelse 22. Fokus på kokkelandsholdet og kokkenes succes 23. Økologi 24. Historiefortællingen omkring fødevarer og måltidet 25. Morgenkokke på TV 13

14 26. Mega size størrelse af fx. slik og læskedrikke 27. Mikrobryggeriet 28. Har ikke haft nogen effekt endnu, men det er på vej i form af det nordiske køkkenmanifest = ny nordisk hverdagsmad 29. Enkeltinitiativer som fx Meyers madhus 30. Årstiderne 31. Skabelsen af den danske mikrobryggerikultur - det kan lade sig gøre at lave god kvalitet i mikrostørrelse - og se det sprede sig til fx mejerier m.v., - skabelse af et nyt vækstlag af nye virksomheder 32. Det nye nordiske køkken 33. Ø-mærket 34. Ernærings - og sundhedsdebatten 35. EUs landdistriktspulje til fremme af kvalitets fødevarer - der er kommet lokale 36. Tv-køkkener 37. Molekylær gastronomi 38. Uddannelse og forskning - f.eks. gennem Innovationsloven, FØTEK programmerne mm 39. Claus Meyer 40. Ny nordisk mad 41. Slankekure 42. Årstiderne 43. Økologien 44. FEDTFORSKRÆKKELSE har skabt forvirring og dårlig kommunikation 45. Nordisk madkultur 46. 2x om ugen og Minna og Gunnar 47. Kogalskab og salmonella mv. 48. Ø-mærket 49. De små mejerier 50. Cafékultur 51. Bedre dialog omkring fødevarer - synligheden af betydningen 52. Negativ - opblomstringen junkfood kultur 53. Fair trade 54. Fedme-debat 55. Fast food 56. Nye og fjerne råvarer 57. Minna og Gunnar 14

15 58. At kokke blev rockstjerner - også i Danmark 59. Fokus på fødevarehygiejne 60. Fødevarerisici 61. Den tyrkiske grønthandler 62. Fedmedebatten 63. Negativt: Fast Food 64. Karolines kogebog 65. Øget strukturering i branchen 66. Genskabelsen af det danske kokkelandshold - og årets kok 67. Interesse for sundhed 68. Gunnar og Minna 69. Nordisk mad konceptet - NoMa 70. Frugt og grønt - 6 om dagen - har nok haft indvirkning et eller andet sted, som mellemmåltid 71. Madpolarisering mellem socialgrupper 72. Kropsidealer 73. Økologi 74. Inspiration fra internationale køkkener 75. Spis fisk to gange om ugen 76. Færdigretkulturen 77. Fedmebølgen 78. Opsplitning mellem specialbutikker og discount skaber et snævert udvalg for de fleste - specialbutikkerne er for de relativt velstillede og velinformerede, der er måske ikke nok middle of the road med et godt bredt udvalg af fødevarer for flertallet 79. Etablering af Årstiderne 80. Stjernestatus for kokke - vi vil have stjernestatus for bønder 81. Portionsstørrelser 82. Smagen af Danmark - mikromejerier 83. Internettet - let adgang til alle mulige informationer (opskrifter, ernæring, etc.) 84. Franchaisekæder/fastfood osv. så dansken arbejder mere og laver mindre mad SELV 85. Etablering af Årstiderne 86. Koncentrationen i detailhandlen 87. Discount er begyndt at sælge kvalitet 88. Fisk 2 gange om ugen 89. Internettet 15

16 90. Dårlig convenience 91. Markedsføring via internettet - justeat.dk osv. 92. Fokus på fødevaresikkerhed 93. Kantiner 94. Økologi i hverdagen 95. Kokke i alle medier og sendeflader 96. Fastfood kulturen 97. Madlavningskundskaber er aftaget dramatisk og udgør en trussel 98. Internettet 99. McDonald s 100. Detailhandlens konkurrence 101. Inspiration fra Grythyttan 102. Grythyttan 16

17 TOR NØRRETRANDERS 17

18 18

19 INTERAKTIV WORKSHOP 19

20 OPDELING AF SALEN I TRE SEKTIONER For at sikre en effektiv process, hvor alle dagens tre overordnede fokusområder kunne behandles i dybden, blev deltagerne delt op i tre sektioner. Herefter foregik gruppearbejdet i tre parallelle sessioner, hvor alle fulgte samme proces. Sektion 1 Innovation på fødevareområdet 1 7 Sektion 2 Mad til mange 8 14 Sektion 3 Uddannelse ift. førevareområdet

21 HVAD ER DE 3 VIGTIGSTE UDFORDRINGER FOR MADX? Den første øvelse omhandlede identificeringen af de væsentligste udfordringer som et dansk MadExperimentarium kunne beskæftige sig med. På de følgende sider findes deltagernes bud, fordelt ud på de tre områder. Innovation på fødevareområdet 1. At bringe industri, forskning og håndværk sammen 1. Koble til gamle dyder - smag, 2. Udviklet en avanceret efterspørgsel til hjemmemarkedet 3. Udfordring - at tænke på tværs af de gængse barrierer 4. Afstanden til maden er stor / væk - vi har ikke fortroligheden til maden og dets tilblivelse - vi har det ikke med i arven / kulturen - har vi ikke denne fundament er det vanskeligt at være innovativ og strukturer os mod en genopfindelse af maden - det er nye forudsætninger 5. Praktisk muligt at spise bedre 6. Innovation skal sikre kvalitet, smag, tilgængelighed - også for de mange 7. Bryde den normale innovationstankegang 8. Udfordring - midlerne til innovation. Innovation skal være selvfinansierende - men så bliver man virkelig interesseret i at det lykkes! 9. Kobling af viden mellem forskning og erhvervsliv 10. Innovation skal fremme sunde produkter 11. Skabe viden om og respekt for hinandens forudsætninger og forskellige kulturer - opnå en incitamentsstruktur der kan fremme motivation for MAD 12. Omsætte idéer til virkelighed 13. Udfordringer: inddragelse af private aktørers knowhow 14. Få idéerne omsat til konkrete produkter med volumen 15. Få forbrugeren med 16. Innovation som også inddrager forbrugerne 17. Kæderne i produktionen er svag mellem de enkelte dele i kæden - vi bruger ikke viden fremad og tilbage i kæden men optimerer i det enkelte led - vi skal tænke i at forbinde kæderne og stille krav. Vi skal opfinde helt nye kæder, hvor nye konstellationer opstår - vi skal bryde med vanetænkning 18. Reintroducere gode gamle madtraditioner 21

22 19. Høje ambitioner - industri - detail og forbruger skal se hinanden i øjnene 20. Lad de offentlige være drivere 21. Stoltheden tilbage i fødevareproduktionen og fokus på hvilke krav stiller bruger - vi skal tænke fra bord til jord 22. Spise efter sæsonerne Mad til mange 1. Uddannelse af medarbejdere. Der mangler ildsjæle der igennem programmer videreuddannes. Grunduddannelserne skal ligeledes forbedres. 2. Fremme kvalitetsbevidstheden. 3. Udvikling, kvalitetssikring og kvalificering af maden til mange 4. Det skal gøres attraktivt at arbejde med hverdagsmad. Det skal gøres attraktivt at arbejde med oprindelige råvarer og lave sund mad fra bunden. skal kunne bidrage til en holdningsændring i forhold til at arbejde med kvalitetsudvikling af god, sund, velsmagende hverdagsmad. 5. Højne niveauet i institutioner m.v. 6. Ny standarder i uddannelse af uddannere (skoler/lærere i fødevaresektoren). 7. Sundhed bliver et naturligt og positivt element af det fælle måltid 8. På alle niveauer skal der skabes politisk forståelse for at medproduktion af mad i det daglige frokostmåltid er essentiel for maddannelse og madmod. 9. Genopdag båndbredde (maddiversitet). 10. Oplevelsen tilbage i mødet med maden 11. Markedsføre dansk råvarekvalitet 12. Hvad skal vi have at spise? Glæder alle målgrupper! Derefter hvad koster det! 13. At tale til sanseligheden i det fælles måltid: smag, sjov og syn 14. Status til madhåndværk 15. Erfaringsudveksling og videndeling 16. Der skal fødes ildsjæle som ser det som mere end en sur tjans at lave mad på institutionerne - og der skal være mere tid til at indgå i madproduktion og måltid. 17. Måltidet og maddannelsen skal tætter på brugeren 18. Større brugerinvolvering i produktudvikling 19. Helhedstænkning 20. Høj mad/fødevarekvalitet i offentlige institutioners kantiner og lign. Overliggeren skal være høj og ikke blot være en lav fæl- 22

23 lesnævner. Offentlige institutioner bør meldes ind under et kvalitetsmanifest, som beskriver standardens for mad og måltider. 21. Viden til brugerne om at vælge den gode mad 22. At mad og måltidssituationen bliver prioriteret i alle offentlige sammenhænge: Daginstitutioner, skoler, hospitaler, plejehjem osv. 23. Der skal skabes begejstring for mad - mad skal fx indgå i curriculum på skolerne. 24. Fællesskabet om måltidet skal mindske den sociale slagside 25. Der skal forskes seriøst i at det kan betale sig at investere i sunde måltider, kommunikation og undervisning. Denne forskning skal forvandles til praktisk formidling i alle områder i offentlige køkkener som i erhvervslivet. 26. Prioritering. Man får hvad man vil betale for 27. Maden må ikke blot være affodring men et måltid Uddannelse ift. fødevareområdet 1. Skal samle en inspirationsplatform der kan spille sammen med etablerede uddannelser i hele landet 1. Kokkeskolerne skal op i gear - elitære skoler som førerhunde 2. Kulturen fra de elitære miljøer skal oversættes til mad til alle 3. Få gjort den viden som Nordisk Mad repræsenter brugbart på alle niveauer - fra gastronomi til industri - fra superkokke til alm. mennesker. (Det skal ikke kun være gastronomerne der præger de danske madkultur) 4. Hvordan bringer man stoltheden tilbage ungdommen indenfor fødevareområdet. Hvordan får man skabt interesse om en madkultur i Danmark i en ungdom der er præget at en medie-pop-kultur 5. Der skal skabes et Fælles sprog mellem sektorerne - Industri, Gastronomi, Forskning og maddannere - folkeskolen 6. Bidrage til udannelse på pædagog- og folkeskoleniveau 7. Formidling og udvikling af madkultur fra folkeskole, til fagskole til universitetsverdenen. 8. Ny type af praksisorienteret professionsakademisk uddannelse og forskning. 9. Madx skal være en nationalt centrum for uddannelse og efteruddannelse indenfor mad og måltider - sundhed - industri og lign. og skal tilbyde uddannelsespakker til alle eksisterende uddannelser og tage initiativ til at løfte niveauet i dansk gastronomisk hverdagsmad 10. Efteruddannelse af lærere og madlavere - mad og måltidspædagogik - bedre pædagogiske miljøer i maduddannelsesinstitutionerne. 11. Tværfaglighed. paradigme skifte fra jord til bord til fra bord til jord (det er bordet, der skal bestemme). fælles SPROG PÅ TVÆRS AF ALLE AKTØRERNE I KÆDEN. 12. Gennemgående tænkning/erkendelse fra jord til bord, fra fisker/landmand over forarbejdning til den professionelle bruger. 23

24 24

25 HVAD SKAL MADEXPERIMENTARIET GØRE FOR AT FORBEDRE... Her starter rapporteringen af den del af processen som omhandlede skabelsen af idéer til. Første del var en brainstorm og derefter udvalgte grupperne de idéer de ville arbejde videre med. Inden konceptualisering af de udvalgte idéer fik grupperne, på kryds og tværs af de tre sektioner, mulighed for at se hvilke idéer der var blevet skabt og udvalgt af de andre grupper. På de følgende sider ses resultatet fra brainstorm til færdige konceptualiserede og evaluerede idéer - for en sektion ad gangen. INNOVATION PÅ FØDEVAREOMRÅDET Sektion 1 Hvad skal Madexperimentariet gøre for at forbedre innovation på fødevareområdet: Brainstorm 1. Samle detail - industrien og forbrugerne 2. Tema innovationsuger - casebaseret innovation 3. Smageuger 4. Afdække hvad der sker nu og hvor er udviklingspotentialerne 5. Skabe nye metoder til innovation 6. Smage og testpaneler 7. Finde internationale gode eksempler på innovationsområdet 8. MadX skal skabe øget viden og nemmere adgang til den eksisterende viden - i videndatabase, bibliotek el.lign. 9. Knytte forbindelser mellem dem der har de gode idéer og dem, der kan udføre dem 10. Konkurrencer i madlavning til fremme af dansk madkultur 11. Oversigt over pilot plants / testfaciliteter 12. Viser koncepterne duelighed - viser business casene 13. Forskning omkring innovation 14. Fri og uhæmmet adgang til viden om innovation 15. Netværk og sparring 25

26 16. Ledsamler - skal bygge bro over de forskellige led i fødevarekæderne 17. Mad i folkeskoleundervisningen - idræt, mad og sundhed 18. Fange brugeren/ lytte til brugeren i situationen (børn mv.) 19. Afprøve og teste idéer 20. Udvikle åbne innovationsarenaer - der kan rumme tværfaglighed 21. Lære af andre branchers innovationer 22. Maddannelse gennem hele livet 23. MadX skal på en down to earth måde være formidler af hvad der sker på fødevareområdet 24. Lære af andre landes innovationer 25. Nordisk samarbejde 26. Skal opsøge og udfordre - være projektholderen - og få nye aktører ind i kæden - samt være innovationsomdrejningspunktet. 27. Fokus på hele værdikæden - også distribution 28. Der mangler rådgivning, der kan sikre etableringen på markedet. Der er masser af viden om hvordan processen skal gennemføres 29. Convenience skal være ok sundt og ernæringsmæssigt korrekt 30. Stille faciliteter til rådighed for forskere, industrier og små producenter - udvikle efteruddannelsesgrupper for underviseren på maduddannelsesinstitutionerne og hjemkundskabslærere 31. Systemer til videndeling 32. Der skal etableres et forum som kan støtte om omkring den kommercielle tilgang for nye fødevarer, samt støtter ildsjæle Nedbryde barrierer mellem virksomheder 34. Genopfinde de gode gamle dyder - som ikke koster 35. Eksperimentere med innovationsmetoder 36. Fokus på synlighed i værdikæden 37. Besøgshus - så man viser mulighederne og kan benytte det til testning af nye innovationer - så de besøgene også er testpiloter - må ikke være censureret 38. Det vil være vigtigt, at der fortsat findes innovationsmidler - f.eks. nul moms på fødevareinnovation 39. Give rum for kreativ i innovationen 40. Invitere ind til kreative forløb 41. MadX skal også være et sted hvor de forskellige verdner eller eksperter og alle andre skal kunne udveksle idéer/tanker/viden. Og der skal samle folk - og sørge for formidling - let og forståelig for alle. Nye i branchen skal inddrages og inviteres så det ikke bare er de gamle cirkusheste der suser rundt og er kloge.// 42. Promovere de gode eksempler, innovation OG markedsføring 43. Påvirke madkulturen bredt i offentligheden 26

27 44. Vælge et antal indsatsområder pr. år og få hele branchen til at fokusere 45. Masterclass - hvor en producent kan få testet sine idéer på en gruppe personer med forskellig indsigt - kokke, marketing, forbrugere, andre - der kan give inspiration tilbage til udviklingsprojektet 46. MadX skal give mulighed for at man uden smålig skelen til erfaring kan udvikle og lege sig frem til nye produkter (innovation). 47. Fyrtårn inden for renhed, kvalitet, naturlig smag 48. Food - innovations - dating - matchmaking mellem mulige samarbejdere i kæden 49. MadX må godt være igangsættende for innovationen. De kan fange de nye trends og omsætte og inspirere aktører til at bringe det videre. 50. MadX som driver for reel brug af åben innovation i fødevarekæderne 51. Skabe en egentlig integration af kvalitet, smag, miljø og sundhed. Det skal ikke være modsætninger. Sidestil. 52. Retænke convenience-begrebet - mere end fast food 53. MadX må også godt selv gå ind i innovation. 54. Fra mad til måltid 55. Innovationsordninger, der kan støtte både små og store virksomheder 56. MadX skal knytte kontakter til udlandet - f.eks. madhuse/madx i andre lande - og indsamle global viden. 57. Involvere og koordinere interessenter inden for f.eks. distribution 58. Indsamling, kobling og anvendelse af eksisterende viden 59. MadX skal sikre koordinering - så ikke alle går og arbejder med det samme. Skal sikre synergien. 60. Ja 61. Analyse af, hvad der skal til for at understøtte innovation inden for eksportmarkederne. F.eks. sælge højkvalitetsfødevarer til Frankrig 62. Hvad skal innovationen bygge på? Er det kostrådene eller andre råd? Skabe troværdighed og bevare konsensus. 63. Brugerdrevet innovation 64. Nye incitamentsstrukturer i innovationsarbejdet - deling af profit / rettigheder m.v. 65. Skabe et globalt udviklingsmiljø 66. Ordentlig convenience! 67. Serviceinnovation 68. Aktiv skabelse af de gode eksempler - og aktivt udbrede kendskabet til de gode innovationscases 69. MadX skal selvfølgelig ligge på et skib, så det kan sejle rundt mellem alle danske kystbyer Kommentarer herfra er tilføjet af grupper fra de to øvrige sektioner: 70. Huske at tage primærproducenterne med!!! 71. Skibet kan bruges til eksport - vil kunne bygge et internationalt perspektiv på! 27

28 72. Skabe rammerne for et etisk regelsæt for fødevareinnovation 73. Vi skal tilpasse de sunde koncepter til vores livsstil - sund convenience 74. Sprænge rammerne for, hvordan vi lave mad - nye tilberedningsmetoder - nye køkkener 75. Udvikle Mad/måltids-Wiki 76. Påvirke sammenhæng imellem emballage og indhold 77. Madx kan igangsætte konkrete projekter og sikre inddragelse af relevante parter 78. Vandfaldet. Knytte de mest interesserede danskere (madentusiaster) og gøre dem til ambassadører for overdentige madvarer etc 79. Diversitet af kompetencer i innovationsteams - forbrugergrupper og inddragelse er afgørende 80. Stille kompetencer og faciliteter til rådighed (især for de små nicher) 81. Til 43: Et indsatsområde skal være: Branding af Danmark som et madkulturelt foregangsland. 82. Slutbrugeren involveres direkte i innovationen - udvælges tilfældigt 83. Verdensmesterskabet til Danmark og vi skal vinde det! 84. Convenience med råvarer (NEM vejledning / sameksponering) 85. Mobilt rejsehold 86. På madx skal man kunne komme med en idé til et kvalificeret forum - der kan hjælpe det i gang. Derfor skal det kobles på et væksthustankegang. der skal være et åbent forum og et lukket. 87. Være ressourcebank i relation til at skabe dannelse i forhold til miljø, klima og sundhed igennem hele kæden fra primærproducent, sourcing, forædling og afsætning. 88. Fokus på hvordan den tid der er til måltidet kan bruges effektivt - derfor er indkøbsmulighederne/service også en del af innovationen i fødevarekæden (livsstil) 89. Erhvervsinnovationskompetence skabt på tværfaglighed og netværk 90. Koncepter - pakkeløsninger til at tage hjem - der frigiver tid til at dyrke måltidet som socialt projekt 91. Madx skal formulere krav til industrien så industrien kan medvirke i at skabe en bedre madkultur med mere lødige fødevarer. Luft og vand er ikke råvarer 92. Gøre innovation af convenienceprodukter acceptabel hvis man gør det rigtigt: Sørge for det er velsmagende og sundt 28

29 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 1 Score 3,75 Idé 1 Sikre udbytte af samarbejde mellem aktører fra jord til bord Ikke konceptualiseret Idé 2 Det sejlende MadEx (udvalgt idé) Beskriv ideen DK er en søfartsnation. Derfor skal MadX være sejlende. Så kan det sejle imellem de danske havnebyer, så det ikke kun er københavnerne der for glæde af det - vi undgår politisk slagsmål om placeringen. Det flydende MadX kan også bruges i andre lande i forbindelse med messer. MadX kan på denne måde nå en meget støre del af befolkningen, fordi MadX kan blive transporteret der til hvor forbrugerne bor og ikke omvendt. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Det vil skabe liv i de danske havnebyer. Hvad kræves for at gennemføre den? Et skib som har en størrelse så det kan gå ind i en gennemsnitlig provins havn. Evt. en de små Isbrydere. De ligger alligevel bare i dvale det meste af året. Hvem skal involveres? Lindø - endelig et nyt projekt til dem. Men det er selvfølgeligt hovedsageligt en sag, hvor man kan byde det maritime Danmark samt fødevareaktørerne velkommen. På denne måde kan man f.eks. lave dage hvor man kan besøge f.eks. Helsingør, og over to-tre dage kan de forskellige folkeskoler besøge skibet og lære om ernæring. 29

30 Idé 3 Sundhed skal indarbejdes i convenience trends Beskriv ideen Der er en række fødevarertrends som generelt præger markedet for fødevarer. Vi mener at man skal blive bedre til at få indbygget sundhed/smags oplevelse/mangfoldighed i fremtidens convience produkter. Det skal være en kvalitet som kan serveres til gæster - mad man kan være bekendt. Men selvfølgelig vil skal det også kunne bruges i dagligdagen til at give mulighed for at give familien et sundt måltid. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Det gør vi egentlig alle sammen. Udbuddet af sunde madvarer/ready to eat er hurtige at tilberede vil stige. Effekten vil være at vi alle lærer at konsumerer bedre mad. Hvad kræves for at gennemføre den? Bedre samspil imellem fødevarebranchens aktører. hvor alle har et med ansvar. Det offentlige har i den forbindelse et ansvar for at i deres indkøb at understøtte dette. Fx til skoler osv. Hvem skal involveres? Se tidligere punkter. 30

31 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 2 Score 3,60 Idé 1 Udvælge fokusområder og dyrke dem! Ikke konceptualiseret Idé 2 Inddrage / tænke i hele værdikæden Beskriv ideen Fra jord til bord tankegangen. - fra Sol til bord inspireret af Tor. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Branchen og forbrugerne. Alle i kæden involveres og får medansvar. Hvad kræves for at gennemføre den? Dialog, involvering, videndeling Hvem skal involveres? Alle i kæden. Leverandører, detailhandel, forskning, forbrugere mv. 31

32 Idé 3 Kombinere convenience med sundhed og gamle maddyder (udvalgt idé) Beskriv ideen Reformulere convenience-begrebet, så det ikke er lig med usund junk, men nem, sund, velsmagende mad i en dagligdag hvor vi mangler tid. Ikke udelukkende færdige produkter, men også formidling af viden og kompetencer i egen tilberedning af sund convenience mad. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? I princippet alle. Formidling af simple tip til alle, som giver øget sundhed, velvære og forebyggelse af livsstilssygdomme. Hvad kræves for at gennemføre den? Fokus og videndeling. Politisk vilje. Tværfaglighed, information og formidling. Hvem skal involveres? Forbrugerne, industrien, handlen, læreanstalterne, børnehaver, fødevaremyndigheder/sundhedsmyndigheder, kokke/eliten, kostguruer/ambassadører. 32

33 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 3 Score 3,78 Idé 1 Hvad skal vi have at spise? (udvalgt idé) Beskriv ideen Målet er en involvering af forbruger, industri og detailhandel. Midlet er temabaseret kommunikation samtidig med at det formidles videre til involverede parter. Materiale til kommunikation skal inspirere alle medier: internet, TV, tilbudsaviser, mobilt, magasiner og ugeblade. Opskrifter skal bestå eksempelvis af 5 ingredienser. Nemt og tilgængeligt. Svarende til 6 om Dagen-kampagnen, som fungerede som en massiv landsdækkende kampagne. Gode kvalitetsopskrifter med 5 ingredienser udvikles. Målet er at sikre danskerne at nå i mål med det gode måltid på en nem, lækker og bekvem måde. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Alle (detail - industri - primær producenter - forbrugerne - samfundet) Hvad kræves for at gennemføre den? X-perimentariet indhenter gode ideer til realisering af Hvad skal vi have at spise?, udvikler og beskriver ideen - konceptuelt. Interessenter skal beskrive og evaluere en forretningsmodel, som virker for dem. Temaplan over året udvikles af X-perimentariet i overensstemmelse med sæsoner. Formen kan udvikles løbende. Alle temaer skal være ernæringsrigtige, og altid nemt og tilgængeligt. Hvem skal involveres? Producenterne, forbrugerne, madlaverne, detail., medier 33

34 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 4 Score 3,59 Idé 1 Åbne innovationsarenaer (udvalgt idé) Beskriv ideen På trods af mange fødevarevirksomheder, videncentre og meget forskning i Danmark, arbejdes der fortsat meget i siloer - dette skal nedbrydes. Store virksomheder og iværksættere skal mødes om innovation.fælles visioner mellem forskerverden og erhvervsliv. Etablering af parløb/interessefællesskab og fælles tidsplan/implementeringsplan. Fælles orienterings- og markedsføringskampagner - evt. på tværs af ALLE fødevarebrancher Fælles branding af Danmark som fødevareproducent. Virksomheder, detailkæder, grossister, leverandører etc. mødes. Omdrejningspunktet skal være radikal innovation Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Større virksomheder bliver inspireret / mere innovative ved samarbejde med iværksættere mm. Iværksættere får adgang til kapitalog vækstmuligheder samt realisering af idé. Forskningen bliver realiseret - forskningsarbejdet får praktisk betydning. Hvad kræves for at gennemføre den? Vilje og initiativ fra virksomheder - nedbrydning af barrierer. Midler til frikøb af folk fra virksomheder til udarbejdelse af fælles visioner mm. Drift og koordinering i et MadExperimentarium De ansatte har en fleksibel ramme til at tage fat i henvendelser og involverer diverse relevante aktører. Krav = netværksetablering. Hvem skal involveres? Erhvervslivet (store og mellemstore virksomheder og iværksættere), Forskningsverdenen, Brancheforeninger, Innovationsnetværk, Klyngeorganisationer, Vækstfora 34

35 Idé 2 Systemer til videndeling Ikke konceptualiseret Idé 3 som koordinator Beskriv ideen Skal koordinere med udgangspunkt i konkrete temaer og indsatsområder. Skal sikre commitment fra virksomheder. Skal igangsætte nye initiativer. Har fokus på implementering i virksomhederne (fra start). Netværksplatform hvor stærke aktører på tværs af fødevarebranchen, hvor der er tilstrækkelig kapital, ressourcer og kompetencer til at realisere STORE visioner/nyskabelser. 35

36 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 5 Score 4,11 Idé 1 Internationalt fyrtårn Beskriv ideen Skabe et internationalt innovationsmiljø med udgangspunkt i nordiske råvarer. sådan at folk kommer fra hele verden for at være en del af det innovationsmiljø som hermed skabes. Koble forskere, kokke, industri, gastronomer. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Fødevareerhvervet som helhed. Produkt/ konceptudvikling. Branding af Danmark - foregangsland på fødevareområdet. Fokus på den danske madkultur vil øge den danske forbrugers bevidsthed om fødevarer, kvalitet og madkultur. Hvad kræves for at gennemføre den? Beskrive andre internationale miljøer. Skabe incitamenter til samarbejde. Blive helt skarp på, hvad fyrtårnets fokus skal være. Politisk og erhvervsmæssig opbakning. Hvem skal involveres? Fødevareerhverv, forskning, politikere, skabe en folkelig opbakning Idé 2 Netværksinnovation Ikke konceptualiseret 36

37 Idé 3 Medarbejdere som foregangspersoner (udvalgt idé) Beskriv ideen Inddrage medarbejde i fødevaresektoren som en ressource i innovation i alle led i værdikæden. For dermed at sikre, at medarbejderne har indsigt og viden om fødevarer og fødevarers egenskaber, muligheder, kvaliteter, næring, smag etc. Når den enkelte medarbejder kender vedkommendes bidrag i den samlede fødevarekæde, så kan vedkommende i højere grad bidrage til at innovere denne kæde. Medarbejdernes øgede viden og erfaringer med fødevarer kan motivere til medarbejderdreven innovation. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Medarbejderne, fordi de får større glæde ved deres arbejde. Virksomhederne fordi det bidrager til innovation. Forbrugerne møder mere inspirerende og vidende medarbejdere, som kan inspirere forbrugeren til at få gode oplevelser med god mad. Samfundet får sundere og mere kvalitetsbevidste borgere. Hvad kræves for at gennemføre den? Fokus fra ledelsen på, at det er vigtigt for virksomheden. Udvikle en metode for, hvordan man gør det på den enkelte virksomhed og i alle led i fødevarekæden. Cases, pilotprojekter som viser, hvordan det kan virke! Hvem skal involveres? Fødevareeksperimentarium skal udvikle metoder i samarbejde med forskningsinstitutioner (fx DPU, CBS, NFA) og andre eksperter inden for brugerdrevet/ medarbejderdrevet innovation med metodeerfaring. Finde dem, som allerede gør det i dag. Hele fødevarekæden skal involveres - hvad er erfaringerne og hvad ser de af potentialer? 37

38 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 6 Score 3,36 Idé 1 Proof of concept hus (udvalgt idé) Beskriv ideen Åbent scenerum for fødevareinnovation - dvs. oplevelser for forbrugerne, hvor de kan se alt - fra det dårligt til det unikke - gerne provokerende. Amfi-teaterrum, der er modulopbygget, hvor der på scenerummet sker en række forskellige aktiviteter - de forskellige moduler rummer forskellige aktiviteter, hvor publikum kan komme og se hvad der sker i arbejdende laboratorier, hvor reelle ting foregår. Åbent scenerum for fødevareinnovation - dvs. oplevelser for forbrugerne, hvor de kan se alt - fra det dårligt til det unikke - gerne provokerende. Amfi-teaterrum, der er modulopbygget, hvor der på scenerummet sker en række forskellige aktiviteter - de forskellige moduler rummer forskellige aktiviteter, hvor publikum kan komme og se hvad der sker i arbejdende laboratorier, hvor reelle ting foregår. Husets mange forskellige moduler skal rumme mange forskellige ting - fx de fem sanser - geografiske moduler - hvert rum sit led i fødevarekæden - alt er muligt. Det er en blanding af besøgende, der oplever hvordan der arbejdes med fødevareinnovation - og at det arbejde der foregår er reelt. Inddragelse af forbrugerne i de arbejdende værksteder. Inddragelse af markedsføring og emballering og hvordan forbrugerne oplever, reagerer på disse faktorer. Huset skal være målrettet både virksomheder og forbrugere. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Brander Danmark som et stærkt land inden for fødevarer og fødevareinnovation. Forbrugerne får læring med hjem - ud over en oplevelse, så de bliver i stand til at stille klarere krav til fødevarer, hvilket vil påvirke deres fødevareindtag og fødevareindkøb. Effekten vil være en bedre og højere fødevarekvalitet. Dette vil på sigt afspejles i øget livskvalitet og lavere sundhedsudgifter. Fødevareerhvervene får innovations-dating og neutral innovationstest hos forbrugerne. Og nye kombinationer og netværk inden for de eksisterende og nye fødevarekæder. Væksthus for fødevareiværksættere. Huset skaber en mulighed for at det offentlige kan være en innovationsdriver inden for området Mad til mange. 38

39 Hvad kræves for at gennemføre den? Politisk mod til at prioritere et initiativ med store ambitioner og konkret udmøntning, offentlige og private (evt. kontingentbidrag) midler, skal være bredt forankret, information til de relevante aktører. Kræver langsigtet perspektiv fra starten, gerne 10-årigt perspektiv. Dette skal afspejles i økonomien! Samling af de forskellige aktører i et bindende partnerskab - finansiel struktur på markedsvilkår - på sigt men stor offentlig finansiering >80% i startet (5 år) derefter overtages finansieringen af private Hvem skal involveres? Bred interessentskare involveret - ikke enkelte og entydige interesser - uafhængig ledelse i forhold til virksomheder, forbrugerinteresser og politik. I starten skal det offentlige (staten) være driverne indtil konceptet viser sin duelighed, så virksomhederne ved hvad de skal finansiere. Alle lag i fødevarekæderne skal involveres - bord til jord - men de involverede skal brænde for ideen - ikke medvirke som repræsenterende en organisation, gruppe eller virksomhed. Selvstændig organisation med professionel bestyrelse. Huske at involvere folk uden for fødevareområdet med fokus på processen og ikke alle er belastet af fødevareviden - udenlandsk inspiration / medvirken. Idé 2 Masterclass Beskriv ideen Et forum, hvor en fødevareproducent kan få evalueret sit produkt og forventet produkt for et panel af uvildige og uafhængige eksperter og forbrugere, der kan bruge 3 timer på at rådgive og diskutere fødevareproducenten - fra kokke til forbrugere, marketingfolk m.v. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? i første omgang fødevareproducenterne, der får en eksperimentarium for nye produkter med masse af rådgivning forbrugerne får nye produkter og muligheder Idé 3 Fra bord til jord - det nye krydsfelt Ikke konceptualiseret 39

40 Denne idé vil skabe stor værdi for MadX s brugere eller for den danske madkultur GRUPPE 7 Score 2,97 Idé 1 Flere forlovelser - plads til alle. Beskriv ideen Tanken er at alle interessenter kan/bør/skal med ved bordet. I dag er det sådan at innovationen ofte er båret af en lille elite finansieret af offentlige midler og fonde - og innovationen har for lille udbredelse. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Alle får gavn af den - alle bliver hørt. Vi kan opnå større synergier, indsigt, viden. Højere succesrate, større udbredelse. Hvad kræves for at gennemføre den? Vilje - åbenhed - fordomsfrihed - tolerance - gensidig respekt - lyst og disciplin Hvem skal involveres? alle : Forbrugere - fødevareindustri små og store - detailhandel - distribution - primær producenter - emballageproducenter - lokale producenter - interesseorganisationer - fødevaremyndigheder - brancheorganisationer - forskere - kokke - gastronomer - madprofessionelle - reklamebranchen - designere - trendsættere - pressen. 40

41 Idé 2 Innovation skal kunne betale sig (udvalgt idé) Beskriv ideen Ved at stille krav til projekterne, opnår man større professionalisme og større commitment. Der skal ikke udvikles for udviklernes skyld. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Forbrugerne får gavn af, at innovationen faktisk når ud på spisebordet. En øget økonomisk bæredygtighed i innovationen. Aktørerne stimuleres til at tænke innovativt, hvis der faktisk er forretning i det... Hvad kræves for at gennemføre den? Krav om et element af økonomisk bæredygtighed i processen. Forståelse for, at penge gør ting mulige. At innovation først for alvor har værdi, når den får liv. Hvem skal involveres? Alle parter skal have udbytte. Idé 3 Velsmagende og sund convenience er ok Beskriv ideen Convenience er en del af vores livsstil - det går ikke over. Den skal legaliseres gennem produktudvikling, som gør den til et lødigt produkt - både på smag og ernæring. MadEx skal facilitere og formidle udviklingen. Hvem får gavn af den og hvad får de ud af den? Alle parter får gavn af det - alle bliver hørt - og vi kan opnå synergier. Man får mere værdi for pengene - og en øget succesrate. Forbrugerne får adgang til produkter, som hjælper i en travl hverdag. Eksisterende brugere af convenience får en sundere hverdag og nye conveniencekunder får mulighed for pusterum i hverdagen. Øget befolkningssundhed, tid, smagsopdragelse. Hvad kræves for at gennemføre den? Samarbejde på tværs af holdninger. Visioner. Dem, der laver mad i æsker, skal mødes med dem, der laver mad uden sprøjtemidler. Hvem skal involveres? Ekspertise på smag, sundhed og convenience - og selvfølgelig MadEx. 41

42 42

43 MAD TIL MANGE Sektion 2 Hvad skal Madexperimentariet gøre for at forbedre mad til mange: Brainstorm 1. Penge 2. Vilje 3. Experimentariet bør jo være et sted hvor man kan teste nye ting omkostningsfrit... eller hvor man kan bygge videre på gode ideer (inkubator) 4. Uddannelse 5. Rum til at eksperimentere i 6. Producenterne skal føle sig velkomne, hvor MadX kan agere mødested for udbydere og efterspørgere 7. Markedsføring af eksperimentariet og dets viden og kunnen 8. Plads til at diskutere alle kompleksiteterne 9. Kodeks for kvalitet 10. Børn i rummet, medindflydelse på madvalg 11. Co-creation... samarbejde omkring nye innovationer 12. Lære folk at smage og give smagsoplevelser - allerede fra barnsben 13. God mad til mange er langsommere mad God mad til mange er lavet DECENTRALT Indkøbet foregår decentralt God mad til mange kræver uddannelse og flere hænder Gennem særlige eksemplificerende projekter der samtidig forskes på vises fordele og resultater således at de gode resultater kan udbredes. 14. Vidensbank vedrørende alle madspørgsmål som bibliotek og database, hvor man samler al den viden der produceres vedrørende mad og måltider 15. Uddannelse af mikroaktører (landmænd, grossister og andre producenter og leverandører). 16. Samle de gode eksempler og formidle dem videre 17. Samle aktører på kryds og tværs af værdikæden for at åbne op for holistiske løsninger 18. MadEx skal være opinionsdannere og inspiratorer for kvalitetsmaden. De skal kæmpe for og forsvare mad som kultur, som fællesskab, som næringsrigtig, som nogle, der skaber en større og vigtigere rolle omkring maden. 19. Give folk (også børn) mad på fingrene - de skal prøve selv 20. Inspirere og vejlede kommuner og andre der har ansvar for Mad til Mange inden for: Konceptudvikling, hvilke processer der skal til for at sikre kvalitet og god smag, hvilke tekniske løsninger der kan hjælpe og forenkle processerne, optimal logistik, hvordan der sikres optimal kobling til de sociale fordele ved fælles måltider. 21. Madx skal kunne sende personale, idéer og ressourcer ud i DK, således at den geografiske placerings betydning ophæves 22. Fokus på måltidet og spisningen... styrke den sociale adfærd omkring måltidet (behov for kompetencer omkring sociologi, 43

44 antropologi etc.) 23. Inspirere og engagere til iværksætteri. 24. Uddanne uddannere- 25. Sikre råvarefokus = solskinsråvarer i husets fokus. Dette udspringer af et etisk regelsæt for fødevarer om hvad man fokuserer på, arbejder med samt formidler. Sikre et fokus på mad i sin oprindelige form. 26. Kæmpe for maden som en oplevelse, mad med glæde og mad med følelser. MadEx skal ikke være et rationelt sted. Det er meget vigtigere, at der skabes gjælde og sjov omkring maden. 27. Øge kvaliteten af storproduktionen 28. Lære folk at det ikke behøver at være svært at lave god mad - og gøre dem interesserede i det 29. Sikre slutbrugerinddragelse i hel eller delvis tilberedning af måltiderne samt feedback til producenter og leverandører 30. Sikre afsætning 31. Madx skal kunne sparre, idéudvikle og yde finansiel støtte til alle madidéer og partnerskabstanker 32. Fokus på folkeskolen 33. Skabe og vision for hvordan DK bliver verdens mester i mad til mange i stedet for udelukkende at fokuserer på inkrementielle forbedringer... lægge en høj overligger! 34. Videreuddanne hele den sektor der arbejder med mad til mange. Sikre at det bliver attraktivt at arbejde med mad til mange. Den nuværende kokkeuddannelse er ikke nødvendigvis den rigtige til at producere sund hverdagskost. Det samme gælder for økonomaer etc. Helt ny uddannelse bør etableres. 35. Fælles fødevarelovgivning i Europa 36. Lave en kobling mellem det mad, der serveres i storkøkkener med forbrugerne egen madlavning, ex gennem opskrifter. Evt. interaktion, så folk kan give input til storkøkkener 37. Madx skal være centrum for nordisk, europæisk og anden international erfaringsudveksling 38. Udvikle ideen om landsdækkende skolehaver 39. Skabe flere ildsjæle. Øge prestigen i madhåndværket. 40. Styrke ansvarligheden hos dem, der laver mad 41. bør kunne udvikle nye former for uddannelse af professionelle. 42. Være et sted mellem dem, der producerer maden og forbrugerne 43. Maden til mange skal høre til et sted - eks det skal være petrines frikadelle opskrift der anvendes i plejehjemmets køkken 44. Kvalificere politiske beslutningsprocesser om mad til mange - uden populisme 45. MadEx er en ny platform der kan revidere eksisterende tiltag, projekter og resultater og tage udgangspunkt i dette i sit arbejde. 46. Give plads til at smage tingene som de er. Vise historien bag de naturlige fødevarer 47. Bruge madsociologer og madkulturgeografer, antropolog i arbejdet med at skabe måltider der rammer medproducenten / spiseren = mad er identitetsskabende 44

45 48. Nedbryde myten om at sund mad er kedelig mad 49. Ud- og omkringfarende - roadshows 50. Arbejde med hvordan man kan få mad og klima ind i forhold til stordriftsproduktion og så få det til at smage godt 51. Styrke tryghed og tillid til fødevareproducenter via kontakt 52. Bekæmpe madmæssig analfabetisme 53. Vidensopsamling og dokumentation om vigtigheden af at viden om maden i alle målgrupper 54. Sætte standarten for hvordan en decentral produktion af mad til mange kan skabe sundhed hos slutbrugeren. - Og formidle dette gennem undervisning. 55. Madens næringstæthed skal anskueliggøres - gøres spiselig og forståelig 56. Arbejde for at øge prestigen i madhåndværket 57. Viden i praksis skal udrulles - børnehavemad: Hvad er sandt og hvad er falsk 58. Anskueliggøre madens tilblivelsesproces også den dårlige 59. Styrke økologien i Danmark Kommentarer herfra er tilføjet af grupper fra de to øvrige sektioner: 60. Fællesskabet i måltidet - f.eks. forsamlingshusene 61. Lave mad sammen i større sammenhæng - måske også billigere 62. Fra masseproduktion til mass costumization - skræddersyede produkter 63. Mad og undervisning om mad i alle led af uddannelsessystemet 64. Internetbaserede opskrifter til nye temaer (fisk m.m.) 65. Stolthed vigtigere end prestige - for stoltheden tager man selv ad pkt Forsamlingshus-kit med alle ingredienser samlet i en kasse med opskrifter 67. Folkekøkkener som medlemskab - med personlig involvering 68. Brancheorganisation for god mad 69. Vi skal begynde med fortroligheden til maden - skabe og skærpe sanserne - kobling sammen med andre dele af menneskets liv - social, sundhed, velvære - handling i sig selv skal skabe 70. Stille faciliteter til rådighed for skoler, institutioner 71. Sætte kriterier/standarder op for hvad der er god kvalitet, så man får et sprog omkring fødevarerne og en vejledning i at vælge, fx kulinarisk kvalitet, 72. Fra mest til bedst 73. Formidle de gode eksempler og aktivt tage dem i brug - hævet over korrektheden 74. Fra mængde til kvalitet, less is more 75. Mad til mange: Det er vigtigt at madx fortæller hvornår det er optimalt at bruge sæsonråvarerne og at økonomi og ambitioner følges af! 76. Events, udstillinger 77. Gøre god mad tilgængelig 78. Uddanne økonomaer og kokke på arbejdspladserne Mad X skal sørge for gode opskrifter på sæsonvarer til mad til mange. 45