Fra de gamle protokoller 1917 til 1945

Transkript

1 Fra de gamle protokoller 1917 til 1945 Kend dine rødder og du ved hvem du er. Det kunne være indledningen til denne opsummering af foreningens opståen og virke gennem de første 28 år. Opsummeringen er sket ved gennemlæsning af protokollen det går fra opstartsmødet i 1917 til protokollen sidst refererede bestyrelsesmøde den 18. september 1945, og derved at udtage de elementer, der viser de opgaver og problemer som det også den gang var, at være en forening hvor beslutninger, holdninger og tanker ikke altid, har været sammenfaldende med alle medlemmerne og omgivelsernes opfattelse af hvordan det skulle være. En forening med snart hundrede år bag sig, har gennemlevet mange perioder, hvor det har gået op og ned, mange sager har påvirket den indsats der er gjort, hvor alt ikke hele tiden har drejet sig om at dyrke interessen for lystfiskeri. Interne og eksterne påvirkninger har til tider bragt sindene i kog, og bringer nutiden foreningsarbejde i relief, der er intet forandret. Trods dette har der været tid til fest, ingen lejlighed har været forsømt for at bringe det hyggelige samvær ind i foreningen. Årlige fester, udflugter og spisninger i forbindelse med generalforsamlingerne viser at lystfiskere er et festligt folkefærd der aldrig går af vejen for en god fest. Mine bemærkninger og kommentarer er skrevet i kursiv. Hilmar Jensen 1

2 Stiftelsen Onsdag den 7. november 1917 kl afholdes der møde på Hotel Kong Frederik for at drøfte muligheden af at oprette en lystfiskeriforening. Indbyderne var Fabrikant Roskjer, Particulier Jonassen med flere. Der var mødt ca. 40. Der viste sig stor stemning for at danne en forening, selvom der var nogen uenighed om hvor vidt foreningens formål skulle spænde. Man enedes om at nedsætte et udvalg til at affatte et udkast til love. Udvalget kom til at bestå af Fabrikant Rodskjer, Particulier Jonassen, Direktør Ørum Petersen, Købmand Petersen, Købmand Søren Kragh, Læge Sv. Lauesgaard og Adjunkt Otterstrøm. Udvalget mødtes og blev enige om et udkast. Onsdag den 21. november1917 kl afholdes der konstituerende generalforsamling på Kong Frederik. Der udspandt sig en livlig debat om flere punkter i lovforslaget, enkelte rettelser blev foretaget og tilføjelser blev gjort. 37 indmeldte sig ved denne lejlighed. Det bestemtes i den nærmeste fremtid at afholde et torskegilde. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen: Formand: Fabrikant Rodskjer Næstformand: Particulier Jonassen Kasserer Søren Kragh Sekretær: Adjunkt Otterstrøm Arkivar: Læge Sv. Lauesgaard Hvad der herefter skete På det første bestyrelsesmøde 23. november 1917 vedtages det straks at optage forhandlinger om leje af fiskevand ved Lindenborg Å og Halkjær Å. Det besluttedes endvidere at begrænse medlemstallet til 50 indenbys (Aalborg og Nørresundby) Det første bestyrelsesmøde traf også beslutning om straks at indlede forhandlinger om levering af yngel. Den 6. december blev det ønskede torskegilde afholdt på Kong Frederik med 20 deltagere. Der var god stemning, mange taler og sang. På bestyrelsesmøde den 28. februar 1918 besluttedes det at indmelde foreningen i Ferskvandsfiskeriforeningen. Da det ikke var lykkedes at erhverve fiskerettigheder var kontingentopkrævningen blevet udskudt. Forhandlingerne om levering af yngel var foreløbig strandede. Forhandlingerne om fiskeret skulle nu gøres mundtligt med Lindenborg Gods og lodsejere ved Halkær Å. En fisker protesterer til bestyrelsen den 5. november 1918 over at foreningen indrykket annonce om fredning af laks og ørred fra 1. november til 1. januar. På generalforsamlingen den 29. november 1918 udtrykte forsamlingen sin glæde over bestyrelsens arbejde ved at råbe hurra for den. (?måske en ide til efterlevelse?) Der blev også besluttet at nedsætte et forlystelsesudvalg. Edelsten vælges i stedet for Jonassen. Det blev oplyst at foreningen endnu ikke havde noget depot af agnfisk. Den 24. januar 1919 blev der afholdt den første ekstraordinære generalforsamling i foreningen. Anledningen var uenighed om foreningens love 1 stk. 2. (desværre er denne lovtekst ikke kendt) Endvidere skete der ændringer i flere andre paragraffer. Meget interessant af fiskermæssig interesse er en del af bestemmelserne i 7: 2

3 Bestyrelsen kan fastsætte almindelige og specielle Regler for tilladte Fiskemaader, dog saaledes at alt Fiskeri med Vaad, Brede, Glib, Toggergarn, ethvert Redskab, hvori Fisken jages ved Pulsning, saavel som Brug af Lyster og Aalekam altid er forbudt. I Ørred vande maa kun fiskes med Medestang. Allerede på dette tidspunkt finder vi i samme også bestemmelserne: Medlemmer af Foreningen maa ikke gennem Overbud eller paa anden Maade mod tidligere Fiskerilejeres Ønske søge at overtage disses Lejemaal, saafremt de staar som Medlemmer af Foreningen. Disse bestemmelser, dog i en omskrevet form, er også i dag en del af foreningens love. Der forefindes et eksemplar af de love der blev et resultat af den ekstraordinære generalforsamling. De er gengivet i slutningen af denne beretning. Der bevilliges 2½ kr. af foreningens midler pr. kuvert til en festlig sammenkomst. Stabssergent Friis og Kontorbestyrer Rysgaard blev valgt i stedet for Lauesgaard og Otterstrøm. Stabssergenten må have været en særlig markant personlighed, idet han altid efterfølgende indføres i protokollen som Stabssergent Friis, der bruges ikke lignende konsekvent stillingsbetegnelse ved de øvrige bestyrelsesmedlemmer eller omtale af personer. Bestyrelsen konstituerede sig: Formand: Fabrikant Roskjer Næstformand: Trafikassistent Edelsten Kasserer: Købmand Søren Kragh Sekretær: Kontorbestyrer Rysgaard Bestyrelsesmedlem: Stabssergent Friis Udnævnelse af en arkivar ser ud til at være bortfalde ved lovændringerne, idet der ikke konstitueres en sådan. På bestyrelsesmødet den 4. februar 1919 oplystes at forhandlingerne med Godsinspektøren på Lindenborg Gods var afsluttede. Der arbejdedes sammen med Aalborg Fiskeriforening (saltvandsfiskerne) om at undersøge muligheden for at oprette en udklækningsanstalt i Gravlev. Senere besluttedes det at saltvandsfiskerne skulle arbejde videre med sagen. Den 26. februar 1919 omtales den første forurening i foreningens historie. Det drejer sig om en forurening fra Støvring Kartoffelmelsfabrik. Direktøren for fabrikken udtaler, at han ikke mener at kartoffelvandet ville virke ødelæggende for fiskeriet, og mente heller ikke at spildevandet kunne renses yderligere.(det lyder bekendt i forhold til nutidige forureninger) De øvrige fiskerirettighedsindehavere og lodsejerne blev efterfølgende gjort opmærksomme på forholdene. Senere i 1919 er der en ny forurening hvor bestyrelsesmedlemmet Edelsten er klageren. Foreningen modtager efterfølgende en erklæring fra Lindenborg Gods, som bestyrelsen forholder sig til ved at støtte Edelsten i hans klage På et bestyrelsesmøde i sommeren 1919 blev der på foranledning af oplysning om vidtgående rovfiskeri ved Gudumholm, enighed om at 3 personer med formanden i spidsen på foreningens regning tager til Lindenborg pr. bil for at forsmå godsinspektøren til at tage sig af nævnte sag. På det næste bestyrelsesmøde kan formanden melde tilbage, at godsinspektøren havde takket for de givne oplysninger og lovede at gribe energisk ind over for det af udvalget påståede rovfiskeri. Rovfiskeri og tyvfiskeri har i de første mange år i foreningens levetid været omfattende, på mange generalforsamlinger og bestyrelsesmøder bliver det omtalt, og der gøres forskellige initiativer for at få det bekæmpet. 3

4 30. oktober vedtog bestyrelsen at indrykke en annonce i tre af byens dagblade om fredningsbestemmelser for laks og ørred fra 1. november til 31. december. På generalforsamlingen den 20. november 1919 tilbyder det afgående bestyrelsesmedlem Hr. Edelsten at skænke foreningen et akvarium til opbevaring af agnfisk. Tilbuddet blev modtaget med glæde. 14. januar får foreningen henvendelse fra Fisker Chr. Kilsgaard, Storvorde om eventuel nedramning af pæle til at forhindre voddragning. For tiden fandt bestyrelsen ingen mulighed for at gøre noget foreningen tilbydes fiskeretten fra Gudumholm og udefter. Den nyerhvervede strækning skulle forbeholdes lystfiskere der endnu ikke havde fiskeret ved Lindenborg å. På bestyrelsesmødet den 27. november 1920 besluttedes det at foreslå de respektive selskaber at udsætte yngel i egne vandløb, eventuelt med tilskud fra foreningen. Dette er den første indikation af at foreningen kan have haft en eller anden overordnet rolle, måske alene på grund af størrelsen af foreningen. 23. november I 1921 blev den første generalforsamling afholdt hvor der var spisning efter generalforsamlingen. Menuen var: Forret, Gås, Is og Kaffe til en pris af 5,75 kr. pr. kuvert. Foreningen betalte de 4,- kr. Værten på Park Hotel havde arrangeret Nattesæde. Det blev på generalforsamlingen oplyst at Lindenborg Gods formodentlig snart måtte opgive flere af sine rettigheder ved åen, da loven om len og stamhuse ville blive ophævet. Derfor mente forsamlingen ikke at de igangværende forhandlinger skulle fortsætte. På generalforsamlingen besluttedes det at udsætte en vandrepokal der tilfalder den af foreningens medlemmer, der i årets løb fanger den største laks-ørred på almindelig vis (medestang). Der bevilliges et tilskud på 50,- kr. af foreningens kasse, resten indsamledes ved frivillige tilskud. Fisk under 1½ kg kunne ikke komme i betragtning. Der blev ligeledes besluttet en pokal til 2. pladsen. Fiskene skulle være fanget i Aalborg eller Hjørring amter. Et medlem var ejer af og tilbød et areal ved Gravlev der kunne bruges til en geddedam. Da der var forbundet udgifter hermed, udsattes beslutning til senere. I 1922 forurener Støvring Kartoffelmelsfabrik igen åen. Overretssagfører Juul Andersen inddrages i sagen for at få den behandlet retsmæssig. Foreningen indsamler underskrifter hos lodsejerne, erhvervsfiskere og sender klagen til Landbrugsministeriet. Formanden bevilliges penge til at tage til København for at sikre klagens aflevering. Generalforsamlingen i 1922 bliver den første med kogt torsk på menuen. Menuen var Kogt torsk, ostepinde og kaffe, pris 3,50 kr. pr kuvert foreningen betalte de 2,- kr. Menuen er på efterfølgende generalforsamlinger flere gange ændret. På grund af forureningen blev det besluttet ikke at udsætte yngel. Et forslag om at skaffe medlemmerne fiskeret kunne ikke vedtages da det var i strid med lovene? Medlemmerne skulle selv skaffe fiskeret, eventuelt med bistand af bestyrelsen. (det er uklart hvorfor denne stilling er taget da foreningen allerede ved starten har været ude for at indgå aftaler om fiskerettigheder) På foranledning af en foreliggende skrivelse besluttedes det i 1923 at gøre noget ved rovfiskeriet i åen. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at arbejde videre med planerne om en udklækningsanstalt. Et bestyrelsesmedlem trak sig herefter idet han var interessentpart i anlæggelse af en udklækningsanstalt. Foreningens akvarium blev efterlyst og krævet igangsat, hvis dette ikke skete, skulle det efter aftale tilfalde Aalborg Katedralskole. 4

5 I 1924 ser arbejdet med oprettelse af en udklækningsanstalt ud til at strande idet man ikke kan samarbejde med den person der er udset til at skaffe de nødvendige moderfisk. I 1925 bliver et bestyrelsesmøde og en generalforsamlingen afholdt på et senere tidspunkt end vedtaget, da der var mulighed for at overtage en del af fiskeretten fra grevskabet. Den 5. februar 1926 træffer bestyrelsen beslutning om at deltage i et møde om dannelse af en landssammenslutning af lystfiskere. Foreningens formand blev indvalgt i det udvalg der skulle lave det forberedende arbejde. Landssammenslutningen ville ca. have 600 medlemmer på daværende tidspunkt. Foreningen indrykker gennem en årrække en annonce i alle Aalborgs dagblade med Advarsel mod ulovlig fiskeri I november 1927 kunne formanden oplyse at 2 mænd var idømt bøde på henholdsvis 50 og 100 kr. for ulovligt fiskeri ved Skindbjerg, efterfølgende har 2 medlemmer af foreningen overtaget fiskeriet, derfor forventedes det at der på den strækning af åen bliver fred til fiskenes formering, idet strækningen er en af de bedste legepladser i åen. Ulovligt fiskeri og rovfiskeri er et stort problem, så på et tidspunkt indfører foreningen en dusør på 50,- kr. til de medlemmer der anmelder ulovligt fiskeri. Foreningen har indgået aftale om ret til at fiske gratis i Kjærs Mølle Å fra Ny Kærvej til Vissegård Bro. Refsnæs nævnes for første gang som deltager ved betaling omkring udsætning af yngel. Efterfølgende er der kun omtale i forbindelse med en sag om 3 medlemmer der forsøger at erhverve fiskeret på arealer hvor Refsnæs har fiskeretten. På generalforsamlingen den 27. november besluttedes det at stryge 2. præmien og hæve kontingentet til 10,- kr. Et forslag om en ugentlig fredningsdag for fiskene blev nedstemt. I januar måned 1928 søges sandbanken ved åens udløb uddybet. Alle foreninger og selskaber ved åen opfordres til at yde et tilskud til udsætning af yngel. Foreningen anmelder ulovligt fiskeri i Binderup Å til politimestren i Nibe. På bestyrelsesmødet den 13, november 1928 træffes der beslutning om at optage 3 nye medlemmer. Det er første gang at optagelse af medlemmer nævnes i protokollen. Om der er en særlig anledning eller vedtagelse der bestemmer dette er ikke beskrevet. Efterfølgende oplyses der om optagelse eller afslag på samme. Dog kan det konstateres at der foregår en form for optagelse uden om de formelle linjer blandt andet i På generalforsamlingen den 22. november 1928 stillede bestyrelsen forslag om at medlemmerne til foreningens kasse betaler 10 øre pr. pund af fisk fanget over 3 pund. Der blev stillet to modforslag, at medlemmerne skulle betale 25 øre pr. fisketur, at medlemmerne kun skulle indberette fangsterne til foreningen. Begge forslag blev forkastet. Bestyrelsens forslag blev vedtaget med 13 stemmer mod 12. Under punktet Eventuelt, henstillede formanden at man vedtog en udtalelse om at de af medlemmerne fangede fisk ikke afhændedes mod kontant betaling. Forsamlingen tilsluttede sig dette. På bestyrelsesmødet den 27. november 1928 drøftede bestyrelsen muligheden for oprettelse af et regulativ for Lindenborg Å. 5

6 Endvidere drøftede man muligheden for at leje fiskeretten fra Gudumholm til åens udløb. I 1929 forhandlede foreningen om køb at huset ved åens udmunding og Slusen ved Gudumholm til nedlæggelse. Lindenborg Gods forlangte ,- for huset og 5.000,- kr. for Slusen, eller samlet ,- kr. Der indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling med dette på dagsordnen. Forslag om at arbejde videre med køb blev vedtaget med en pris ide på 8.000,- kr. På generalforsamlingen gives der tilsagn fra medlemmer på 5.500,- kr. Et forslag om at ophæve den tidligere besluttede afgift blev vedtaget. Generalforsamlingen beslutter også at medlemmernes fangst ikke må gøres til genstand for salg. Forsamlingen vedtager at nedsætte et udvalg der skal finde en passende påskyndelse til formanden, årsagen er et forslag om et særligt vederlag til formanden. Foreningen har lejet fiskeretten fra Gudumholm til Storvorde Bro, minus enkelte parceller. De medlemmer der har fiskeret på enkelte af disse parceller opfordres til at overdrage fiskeretten til foreningen. Der opkræves et særligt vederlag af de medlemmer der ønsker at fiske på de ny strækninger. Andre der ikke er medlem af foreningen kan også erhverve fiskeret til strækningerne mod at betale et højere beløb end medlemmerne. Den 12. november kunne det oplyses at en kreds af foreningens medlemmer havde erhvervet Slusen for 5.000,- kr. Det fremgår ikke af protokollerne hvordan ejerforholdet har været, men det kan udledes at det er forgået som en form for andele, og at der af foreningens kapital efterfølgende frigjordes et beløb til indløsning af den udlagte kapital ved generalforsamlingsbeslutning indtil beløbet er fuldt indfriet. Foreningen erhverver fiskeretten på Kragelund og Just Zinks parceller i Sejlflod, også denne erhvervelse betyder en særlig betaling. På generalforsamlingen den 22. november 1929 blev det oplyst at stigbordene og stolperne i slusen var fjernet og åen havde frit løb og fiskene fri opgang. Beretningen omtaler erhvervelse af Huset ved åen udløb, hvilket ikke kan bekræftes ved læsning af protokollerne. En formodning kan derfor være at huset er købt på samme måde som Slusen, det vil sige af en gruppe af medlemmer. I modsætning til Slusen, ser det derimod ikke ud til, at der sker en senere overdragelse til foreningen, men at gruppen af medlemmer har beholdt huset til eget brug. I en lodsejeroversigt fra 1948 er det oplyst, at Fru Edith Nyborg er ejer af den yderste parcel med Fjordhuset. Det kunne være hustruen eller familie til det tidligere bestyrelsesmedlem Nyborg, og dermed en bestyrkelse af formodningen. I 1930 vil man undersøge mulighederne for at leje fiskeretten fra Skiveren til Røde Mølle, men formanden mente at strækningen var så reguleret at den ikke egnede sig til lystfiskeri. Han omtalte endvidere muligheden for at leje fiskevand ved andre nordjyske åer. Kogt torsk er på ny menuen til den efterfølgende spisning. Bestyrelsen behandlede den 20. november et forslag om at pålægge medlemmerne fangstindberetning. Forslaget gik på at medlemmerne skulle indberette fangsten i pund, og angive tid og sted for fangsten. Forslaget skal behandles på den kommende generalforsamlingen. Det fremgår ikke efterfølgende af protokollen om forslaget til fangstindberetning blev drøftet på generalforsamlingen. På generalforsamlingen den 28. november 1930 omtales odderens optræden i åen og formanden udtrykker bestyrelsens ønske om at få odderen udryddet eller dens antal formindsket. Oprettelse af en udklækningsanstalt afvises. Arbejdet med leje fiskeretten fra Skiveren til Røde Mølle fortsætter. Formanden ønskede at få meddelelse fra medlemmerne hvis de ser fisk til salg i fredningstiden. 6

7 Bestyrelsen modtager den 5. maj meddelelse om at der fra mere end 10 medlemmer af Refsnæs vil indkomme en klage over 3 medlemmer. En ekstraordinær generalforsamling den 28. maj 1931 ekskluderer disse 3 medlemmer for erhvervelse af anden forenings fiskevand på Vårst Enge. Denne anden forening er Refsnæs. Til en pris af 3,40 kr. pr. stk. laves der 80 kort af åen fra jernbanebroen til Gudumholm Sluse. Medlemmerne kunne købe kortene for 5,- kr. Der laves forhandlinger med lejeren af huset foruden, om at han ikke må fange ørreder. Resultatet af forhandlingerne er ukendt. Men det er oplyst i et samtidigt nummer af Sportsfiskeren at hans ørredfiskeri består af fangst om foråret af nedgængere. Generalforsamlingen i 1932 beslutter at der skal nedrammes 100 pæle med kroge i åen for at få stoppet den ulovlige voddragning der finder sted. Senere i 1933 har Amtsvandinspektøren forlangt pælene taget op. Det er efterfølgende gjort på foreningens regning med 2,- kr. pr. pæl. I alt 116,- kr. Det må formodes at man efterfølgende har lavet en aftale om hvordan og hvornår pælene kan nedrammes, eventuelt i en given periode, da man senere køber en båd til dette arbejde, båden anvendes også til sikring af renden ved udløbet. Generalforsamlingen drøfter også den tanke at Nordjysk Lystfiskeriforening erhverver alle kontrakter om fiskeri langs Lindenborg Å og efterfølgende overlader dem til bestående foreninger. Senere i 1933 nedlægger formanden Rysgaard sit hverv af det der beskrives som: på grund af økonomiske forhold. Generalforsamlingen i 1933 genoptager de 3 tidligere ekskluderede medlemmer, idet de nu havde lavet en aftale med Refsnæs. I 1934 kunne det oplyses at der var lejet arealer oven for Slusen til Den skæve bro, og der nu var kontrakter på strækningen fra Storvorde Bro til Slusen. Der blev i 1934 rejst et hus ved Gudumholm Sluse. Huset sælges senere til det konsortium der overtager fiskeriet. Bestyrelsen blev opfordret til at leje fiskeretten fra Storvorde Bro til åen udløb. Endvidere forhandles leje for stykket fra Gudumholm til Gudumlund. Formanden oplyste på generalforsamlingen i 1934 om at man havde givet et tilskud på 150,- kr. til start af et fiskeriselskab på Volsted-Skindbjerg, og henstillede til sammenhold blandt foreninger og selskaber langs åen så fiskeretten ikke gik over på ubehagelige hænder. Samtidig opfordrede han medlemmerne til ikke overfor lodsejerne at omtale deres fangster idet det kunne fordyre fiskeriet. Det var også på denne generalforsamling at der blev truffet beslutning om indkøb af en båd til brug ved nedramningen af pæle og til at holde renden i udløbet fri. Foreningen vedtog endvidere en udvidelse af fredningstiden sådan at den går fra 15. november til 1. februar. På en ekstraordinær generalforsamling den 16. september beslutter forsamlingen med 45 stemmer for og 5 imod ikke at genleje fiskevandet ved Fabriksgaarden. Årsagen er en væsentlig forhøjelse af lejen. Medlemmer opfordres til at købe jorden og tilbageleje den til foreningen. Fiskeretten overtages senere af et konsortium. 7

8 Bestyrelsen drøfter i 1934 igen oprettelse af et regulativ for åen. Bestyrelsesmedlem Landsretssagfører Rolf Petersen tilbød at udarbejde et regulativ. Den 5. november 1935 forelå et udkast. Generalforsamlingen giver bemyndigelse til at der kan bruges op til 2.000,- kr. af foreningens kasse til gennemførsel af arbejdet og eventuelt optage lån. Olsens Enkes fiskeri er overtaget af foreningen. I 1935 pågribes voddragere ved åen og idømmes en bøde på 500,- kr. der efter forhandling med politimestren tilfalder foreningen for ødelagt yngel. Som tak til politiet gives et tilskud på 100,- kr. da de laver arbejdet i deres fritid. De øvrige foreninger opfordredes til at bruge betjentene. Der træffes beslutning om at søge erhvervelse af fiskeretten fra Storvorde bro til udmundingen. Den ekstraordinære generalforsamling den 8. januar 1936 beslutter ikke at ekskludere et medlem for medvirkning til at andre overtager fiskeretten på en strækning hvor foreningen havde fiskeret. Det besluttedes endvidere at det er medlemmerne forbudt at sælge eller udnytte deres fangst erhvervsmæssig. 23. april 1936 tilbagesender Ministeriet for Landbrug og Fiskeri regulativudkastet med forskellige bemærkninger. Man enedes om at udarbejde regulativet med de af ministeriet foreslåede ændringer. Samtidig besluttedes det at indkalde alle formændene for fiskeriselskaberne til et møde. Samtidig skulle der udarbejdes en fortegnelse over alle lodsejerne og deres areal længde og kvadratmeter. Ministeriet godkender senere det ændrede regulativudkast. De nye ejere af P. Palsgaard parceller var villige til at leje til foreningen. Skindbjerg Fiskeriet har underskud og foreningen er villig til at betale dette hvis kontrakterne overgives til foreningen. 19. november 1936 udtaler formanden at der er fiskeriselskaber der optager medlemmer som ikke er medlem af foreningen, hvilket er i strid med lovene. I 1937 lejer foreningen en stor del af fiskevandet fra Storvorde bro ud til fjorden. Foreningens samarbejde med politiet er så godt, at foreningen i 1937 samtidig med udsendelse af fiskekortene, sender en halv kasse cigarer til 3 nyoptagne politibetjente. De 3 deltager ved kontroller langs åen. Den 23 marts 1937 har foreningen fået udarbejdet en samlet fortegnelse over alle lodsejere fra udmundingen til jernbanebroen ved Buderupholm. En lystfisker der ønsker medlemskab af foreningen har lejet 2 parceller af Louisendals jorde og oprettet et selskab. Han tilbydes at være medlem hvis de øvrige medlemmer i selskabet også bliver medlem af foreningen. Han trækker senere sit ønske. Den 9. november 1937 omtaler formanden forhandlinger der har været om regulering af Nørreå og Gudumholm Tørvekanal. Forhandlingerne ført af Landvæsenskommissionen havde resulteret i at projektet var blevet nægtet fremme. Senere kontaktes foreningen af lodsejer ved Tørvekanalen og Nørreå med ønske om at lave en dæmning sådan at vandet ledes i Slusehullet uden om slusen. Foreningen ønsker ikke at medvirke ved dette før afvandingen af Vildmosen er klarlagt. 8

9 Sejlflod får anlagt et kloakanlæg der leder affaldet direkte ud i Lindenborg Å. På generalforsamlingen den 25. november 1937 kunne formanden med en vis tilfredshed konstatere at der ikke havde været drevet ulovligt fiskeri i væsentlig omfang. Bestyrelsen bemyndiges til at få samtlige medlemmer optaget i Danmarks Sportsfiskerforbund hvis dette kunne gøres for 3,- kr. pr. medlem. Foreningen stiller en garantisum sammen med andre foreninger i forbindelse med at der skal køre en forureningssag mod Dybvad Kartoffelmelsfabrik. I 1938 besluttedes det at indmelde sig i Danmarks Sportsfiskerforbund. Det besluttedes også at overtage Volsted-Skindbjerg fiskeriet. Som opstart på arbejdet med at få regulativet gennemført laves der 500 kopier af oplæget. Fuldmagter til samtlige lodsejere udarbejdes og søges underskrevet. Rusefiskeri foregår i vid udstrækning ved åen, og der er ind imellem beskrevet konflikter med de opsatte ruse, herunder trussel om opkøb af rettigheder længere oppe af åen for at fiske med ruser der. I 1939 beskrives der som ændring til regulativet, at det skal være tilladt at opsætte ruser i august, september og oktober måned bestemt til fangst af ål, hvis munding og fangarme vender imod strømmen, fangarmene må ikke være over 2 meter, åbningen må ikke være over 1 meter. Der skal ske anmeldelse af formanden for regulativforeningen, sker dette ikke kan lodsejere nægtes tilladelse til fremtidig anvendelse af ruser. Den 22. februar 1939 blev der afholdt møde til godkendelse af regulativet. Mødet blev afholdt i Håndværkerforeningen. Af de 245 lodsejere var der mødet 167, dels personligt, dels ved fuldmagt. Af de sidste havde foreningen 118, hvoraf nogle stykker blev annulleret, da lodsejerne mødte personligt op. Rolf Petersen deltog som lodsejer og ledte mødet. Efter en ganske kort forhandling skete der afstemning resultatet blev, at af de 167 tilstedeværende stemte 116 repræsenterende m² for regulativet, 51 repræsenterende m² stemte imod. 83 lodsejer repræsenterende m² var fraværende. Efterfølgende blev der valgt bestyrelse, og foreningen gav kaffe til hele selskabet. Foreningen er i besiddelse af det vedtagne regulativ. Det er gengivet i slutningen af denne beretning. I 1939 blev forhandlinger med 14 lodsejere i Volsted, Skinbjerg og Skørping gennemført og det besluttedes at leje fiskeretten. Foreningen for medfiskeret ved Slusen. I 1940 har foreningen 24 af parcellerne fra Storvorde Bro til fjorden. Der overtages 2 lejemål ved Den skæve bro. Bestyrelsen opfordres til at erhverve et stykke fiskevand tilhørende Murer Nielsen på den østlige side. Igen omtales ønske om overtagelse af huset ved åens udløb. Dette på trods af at det tidligere fremgår at foreningen skulle have købt det. Rørene fra Karen til Zincks Sving var også dengang et problem, det besluttedes at slå dem mod betaling. Der bevilliges 25,- i tilskud til en bro over åen ved Volsted Skindbjerg. 2 personer bliver taget i ulovligt fiskeri, der udbetales dusør til 2 medlemmer for anmeldelsen. 9

10 Foreningen skal udrede 60 % af den stillede garantikapital på 200,- kr. i alt 120,- kr. i forbindelse med afslutning af forureningssagen ved Dybvad Kartoffelmelsfabrik. Efter en gennemgang af bilag med mere ender udgiften med kun at være på 82,- kr. Foreningen overtager Vognmand Chr. Jensen 2 parceller mod at han bliver optaget i foreningen uden indskud. I 1940 indgår foreningen aftale om rutebilsforbindelse mellem Aalborg og foreningens fiskeri ved Gudumholm i januar, februar og marts. Der bliver stillet en garantisum på op til 150,- kr. Summen bliver i 1941 nedsat til 50,- kr. gældende for søndage i januar og februar. Foreningen henstiller til Amtsvandinspektøren at åen kun klippes 2 gange om året i stedet for 3. Fra1941 overtages Volsted Fiskeriselskabs fiskevand. Kontrakterne fornys med lodsejerne. Fisker Carl Ulstrup indstilles til lodsejerforeningen (Regulativforeningen) som den første fiskeriopsynsmand ansat af ministeriet. Løn 200,- kr. der i 1943 forhøjes til 300,- kr. Den 6. marts 1941 afholdes et udvidet bestyrelsesmøde hvor planer om et reguleringsprojekt med afvanding af arealerne omkring Nørre Å og Lindenborg Å, dels uddybning af Tørvekanalen og fra Vildmosen til Gudumholm og åen fra Gudumholm til fjorden for at give Cementfabrikken at producere tørv i stor stil og pramme tørvene direkte til fjorden. Planernes gennemførsel ville koste 1.3 millioner kr. Foreningen var imod opgravningerne i Tørvekanalen idet det ville medføre at mosevandet ville komme ud i åen og forurene denne. Alternativ foreslog foreningen at man kunne udgrave Skelbækken sådan at denne fik udløb til fjorden. Planerne blev senere af ministeriet henlagt i et år. 17. oktober 1941 indførtes der bøde for ikke at have sit medlemskort med under fiskeriet, bøden er på 5,- kr. Foreningen overtager lejemål fra konsortiet neden for Storvorde Bro. Medlemmer der var indkaldt til militærtjeneste blev i 1942 fritaget fra at betale kontingent. Vinteren satte sit præg på udsætningerne idet al yngel var frosset ihjel. Foreningen bliver indmeldt i Naturfredningsforeningen pga. dennes holdning til reguleringsprojektet for Lindenborg Å. Generalforsamlingen i 1942 benyttedes til samtidig at fejre foreningen 25 års jubilæum. 13 gæster blev indbudt. Damerne var ligeledes indbudt. På generalforsamlingen klagede medlemmerne over manglende renholdelse af fiskehusene. Formanden replicerede at de selv havde ansvaret. I 1943 forsøges Haals og Horsens Fiskerierne inddraget i foreningen. En luftalarm forhindrende bestyrelsesmødet den 9. januar 1943 i at gå i gang før kl Et senere møde måtte på grund af spærretid starte kl Bestyrelsen indkaldes for at imødegå Hedeselskabets initiativer til regulering af Lindenborg Å. På et møde afholdt af Landvæsenskommissionen blev forslagene dog vedtaget med 271 stemmer for og 132 imod planerne. Foreningen var af en eller anden grund ikke med til dette møde, det kan skyldes den tidligere modstand, protester fra foreningen fik ingen betydning. I 1943 rejses der fredningssag vedrørende Røde Mølle. Fredningen vedtages i

11 Ved generalforsamlingen 7. november 1943 påtalte formanden, at pilkning efter legende fisk på legepladserne var usportsmæssig og ville medføre eksklusion af foreningen. På generalforsamlingen rejstes der forslag om indførsel af et gæstekort. Forslaget forkastedes. Gennem de sidste år af tredverne og gennem det første af fyrrerne var regulering af åen en stor opgave for bestyrelsen, og er omtalt på de fleste bestyrelsesmøder. I 1943 fandt formand August Hansen det nødvendigt at stille sit mandat til rådighed da generalforsamlingen havde udskiftet 2 bestyrelsesmedlemmer, der efter formandens opfattelse havde gjort et stort stykke arbejde med det fælles mål at redde Lindenborg å fra ødelæggelse Efter en heftig og lang debat der udførlig er refereret, blev det besluttet at udvide bestyrelsen, sådan at de 2 afsatte bestyrelsesmedlemmer kunne genvælges. Da dette skete blev formanden på posten. På grund af arbejdet med reguleringsprojektet og fredningen ved Røde Mølle opfordres formanden til at deltage i Danmarks Sportsfiskerforbunds generalforsamling og opstille til bestyrelsen, udgangspunktet var at være med de steder hvor det kunne have betydning at have indflydelse. Han deltager og bliver valgt. Som noget nyt oprettes et udvalg for foreningens fiskevand. Foreningen overtager i 1943 fiskevandet fra et fremmed konsortium ved Storvorde og Gl. Skørping og som led heri blev der optaget nye medlemmer. Foreningen vil afstå fra at genleje det tidligere P. Palsgaard såfremt man ikke kunne få det for et beløb på 150,- kr. På generalforsamlingen i 1944 henstillede formanden til dyrkerne af light-casting-fiskeriet at udvise størst mulig varsomhed med de mange undermålere de landede. Fra medlemmer var der kritik af at medlemmerne af foreningen havde ringere vilkår overfor Fiskerikontrollen hvad angik beregning af mindstemålet, end medlemmerne i de private konsortier havde. Et medlem fremkom med forslag om at de medlemmer der kun fiskede i private konsortier eller på en begrænset del af foreningen vand skulle kunne slippe med et billigere kontingent, det vandt absolut ingen tilslutning. Med referatet af bestyrelsesmøde den 18. september er protokollen fuld. Dette møde bruges af bestyrelsen til ikke at gå ind for et forslag om gæstekort på den kommende generalforsamling, samt fastholde bestyrelsens sortering af de personer der ønsker at blive medlem af foreningen. Begrundelsen var at bestyrelsen ville stå stærkere ved forhandlingerne om fornyelse af kontrakterne med lodsejerne, hvis man bestemte hvem der var medlem. Fiskevandet og retten til at fiske hvor Det er ikke muligt ved gennemlæsningen af protokollen at udlede direkte hvor foreningen har haft sit første fiskevand, men det må formodes at det har været tale om fiskevand et sted på strækningen mellem Gudumholm og Sejlflod/Storvorde, idet efterfølgende forsøg på og erhvervelse af fiskevand har taget udgangspunkt i områderne der. Flere steder i protokollen er der omtale af at der for at fiske i andre selskaber eller foreninger også skal betales kontingent til Nordjysk Lystfiskeriforening. Dette sammenhæng kan ikke afklares ved det der er skrevet protokollen. Helt frem til midten af halvfjerdserne var der f.eks. stadigvæk krav om medlemskab i NL for medlemmerne i Refsnæs. Ved ønske om indmeldelse fremgår det også flere steder i protokollen at der tilbydes enkelte af de interesserede mulighed for at fiske på forskellige strækninger, næsten som en form for prøvemedlemskab, det kunne indikere at der har været en eller anden form for opdeling af strækningerne, sådan at nogle måtte fiske på al foreningen vand og andre kun på særlige strækninger. 11

12 Blandt andet tilbydes der optagelse hvis man vil fiske på Volsted-Skindberg. Der kan også læses i protokollen at når foreningen erhverver fiskeretten på en strækning, så tilbydes medlemmerne fiskeret på strækningen mod en særlig betaling, samtidig tilbydes andre fiskeret på kun den strækning til et højere beløb end medlemmerne, eller som dagkort. Blandt andet sker det ved Sejlflod-Gudumholm, Kragelund og Just Zinks parceller i Sejlflod. En konklusion på disse uklare forhold kunne være, at foreningen var opdelt i en grundforening med eget fiskevand som stifterne og særligt valgte medlemmer var medlem af, og en del andre små foreninger og selskaber med mindre stykker fiskevand, hvor de øvrige medlemmer så blev fordelt rundt til i forbindelse med deres optagelse. Her kunne andre så mod særlig betaling også få lov til at fiske. I forholdet mellem de øvrige foreninger og selskaber ved åen må forholdet til Refsnæs have været af en anden karakter. Der omtales intet sted at der skete tilbud om fiskeret i dette selskab. Selv i nyere tid for mit vedkomne omkring midten af 80erne var det en udtrykt opfattelse blandt Brofiskerne (betegnelse er brugt for fiskere der måske ikke kommer længere end til snakken på broerne, hvor alt og alle udsættes for en behandling hvor seriøsiteten var ens egen holdning) at fiskeriet på Refsnæs var forbeholdt bestyrelsen og dens venner, opfattelse var endda blandt dem, at lejen blev betalt af Nordjysk Lystfiskeriforening, hvilket også kom til udtryk i indlæg på generalforsamlingerne. Foreningens medlemmer Ved gennemlæsning af protokollen er der ingen tvivl om at den udvælgelse der er sket af medlemmer der søger optagelse har været betinget af deres sociale status i samfundet. Når man ser på stillingsbetegnelserne på de optagne medlemmer, er der tale om selvstændige erhvervsdrivende, direktører, håndværksmestre og forskellig form for ledere eller personer i offentlig tjeneste. Der er ingen tvivl om at det har en naturlig sammenhæng med at almindelige borgere ikke havde den frihed eller overskud af tid eller økonomi i hverdagen der gjorde at der også var tid og penge til fornøjelse i form af en fritidsinteresse som lystfisker. Vi skal helt hen imod slutningen af protokollen før der begynder at optræde f.eks. faglærte håndværkere blandt de optagne medlemmer. Der er nok heller ingen tvivl om, at den daværende sammensætning af medlemmer har haft betydning, i de mange forhandlinger der er blevet ført i foreningens første leveår. Der er også mange ting der har kunnet laves via de virksomheder og forbindelser de forskellige har haft, ikke mindst ser det ud til at den personlige økonomiske formåen som medlemsgruppen har haft har givet nogle muligheder til gavn for foreningen, men man skal heller ikke afvise at der kan have været en del egen gavn ved det. Desværre opstår der efter denne protokol et problem med fortællingen af foreningens historie, idet den efterfølgende protokol for tiden indtil maj 1954 ikke længere findes. Dermed opstår der et hul i dokumentationen af hvilke problemer foreningen har stået i efterfølgende ikke mindst i forhold til de opgravningsplaner som Hedeselskabet i sin iver med at ødelægge vandløbene i Danmark også har påført vor forening. 12

13 Budget Første gang der optræder noget der kan give et samlet overblik på foreningens økonomi er referat fra bestyrelsesmøde den 9. januar 1934, hvor der er følgende udgiftbudget beskrevet, og senere vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 24. januar: Leje af fiskevand 756,00 Indkøb af yngel 300,00 Lindenborg Aa, pæle, kontrol m.m. 300,00 Driftsudgifter 150,00 Trykning af love 50,00 Andele i Slusen 450,00 Forventet beholdning ved kontoudgang 359, ,04 På bestyrelsesmødet den 30. oktober samme år er budgettet for 1935 beskrevet: Indtægter Beholdning 151,00 Kontingent (25,-) 2.500,00 Salg af diverse 100, ,00 Udgifter Leje af fiskevand 771,00 Andele i Slusen 675,00 Opmudring 300,00 Yngel 300,00 Drift 150,00 Kontrol ved åen 200,00 Forventet beholdning 355, ,00 Det sidst beskrevne budget i protokollen er fra den 24. oktober Indtægter Kassebeholdning pr ,66 Kontingent (40,-) 9.000, ,66 Udgifter Leje af fiskevand 4.200,00 Regulativforeningen 500,00 Regulering af Lindenborg Aa 200,00 Yngel 1.000,00 Aaskæring 450,00 Sportsfiskerforeningen 800,00 Ferskvandsfiskeriforeningen 57,40 Naturfredningsforeningen 50,00 Generalforsamling 400,00 Rejser og møder 250,00 Kontorhold og opkrævning 350,00 Tryksager, telefon og porto 300,00 Andre udgifter 400, ,40 Overskud 2.543, ,66 13

14 Kendte medlemstal, kontingenter og indskud medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer Kontingent ,- kr. - Indskud 5,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 5,- kr. Kontingent Indskud 20,- kr. Kontingent ,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 20,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 20,- kr. stigning i året til 50,- Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingent ,- kr. - Indskud 50,- kr. Kontingentet i 1919 på 5,- kr. ville omregnet til dagens mønt (2011) svarer til 125,17 kr. De 40,- kr. i 1947 ville svare til 798,13 kr. Når man så ser på udviklingen i lejen, og ikke mindst mængden af fiskevand vi nu har til rådighed, samt de ændringer der er sket i foreningen og samfundet som helhed, er kontingentet på 990,- kr. ikke så højt som det berettiget skulle være. 14

15 Pokalfisk På generalforsamlingen den 23. november 1921 blev det besluttet at udsætte en vandrepokal der tilfalder den af foreningens medlemmer, der i årets løb fanger den største laks-ørred på almindelig vis (medestang). Den nedenstående liste er den indgravering der er på den pokal vi i foreningen efterfølgende og stadigvæk anvender til præmiering af den størst fangede fisk i foreningens fiskevand. Pokalen var en vandrepokal og det har indtil min læsning af protokollen været uklart hvorfor der i perioden 1931 til 1950 ikke er sket uddeling. Årsagen skulle findes i at der var tale om en vandrepokal, og da Elimar Schmidt vandt den for tredje gang, blev den hans ejendom. At pokalen så senere igen bruges i foreningen må tilskrives at den efter hans død i 1947skænkes til foreningen, og gøres til en evigt vandrende pokal. Hvad der er blevet af den pokal der i en kort periode blev givet for den 2. største fisk ukendt. Pokalmodtager Årstal Vægt i kg. Fru Dr. Lauesgaard ,45 Adjunkt Chr. Otterstrøm ,66 Dr. Svend Lauesgaard ,75 Elimar Schmidt ,00 S. M. Knudsen ,00 Fru Dr. Lauesgaard ,75 Elimar Schmidt ,70 Søren Kragh ,05 Søren Kragh ,25 Elimar Schmidt ,40 René Jørgensen ,75 15

16 Udsætning af yngel og sættefisk Gennem årene har der været udsat meget yngel og sættefisk (yngel størrelsen 4-6 cm) De nævnte tal er det der konkret har kunnet udledes af protokollen, men der er i andre år oplyst budgettal til indkøb af yngel uden at det efterfølgende er omtalt om indkøb har fundet sted. I flere tilfælde er der ansøgt om tilskud hos det offentlige, men der er i de omtalte tilfælde altid givet afslag grundet i at der mangler undersøgelser. Det er gennem tiden været svært at fremskaffe de ønskede mængder af yngel ikke mindst hos lokale dambrug, hvilket har medført at man har været langt rundt om i landet efter dem. Dambrug i Sønderjylland og Vestjylland endda på Bornholm var ikke usædvanlige leverandører til foreningen. Udsætning af yngel og sættefisk Årstal Antal yngel Antal sættefisk Pris Bemærkninger , , , Beløb ukendt muligvis ca. 425,- kr. efter tidligere priser , , , , , , ,00 Foreningen udsatte stk. og et medlem udsatte for egne regning stk. 23. marts er første gang at en udsætningsplan omtales , , , , ,00 Ingen udsætning da al yngel døde på 1942 grund af frost stk. yngel døde under transporten, er ikke med i de ,00 Beløbet er enten konkret eller budget. 16

17 Love for Nordjydsk Lystfiskeriforening Aalborg Foreningens Formaal. 1. Foreningens Formaal er gennem Sammenslutning af Lystfiskere at skaffe gode Betingelser for Lystfiskeriet i Nordjylland. Til Opnaaelse af dette Formaal søger den: 1)at faa Fiskeriet forbedret ved Udsættelse af Fiskeyngel, samt faa Fiskeriet beskyttet ved Eftersyn af Ørredpas og Aalepas, ved Paatale af ulovligt Fiskeri, ved Oprettelse af Regulativer, ved Opsyn etc. 2)gennem selskabeligt Samvær at give Medlemmerne Lejlighed til at drøfte Forhold af Interesse for Lystfiskeriet. Medlemmer. 2. Foreningen er en Sammenslutning af Lystfiskere. Det er Medlemspligt nøje at følge Fiskerilovene og anmelde alle Overtrædelser til Bestyrelsen. Optagelse som Medlem sker ved skriftlig Indmeldelse til Bestyrelsen efter Forslag af et Medlem. Bestyrelsen kan nægte Optagelse, ligesom den kan ekskludere Medlemmer, der forser sig mod Foreningens Love. Bestyrelsens Afgørelse kan dog indankes for en Generalforsamling. Bestyrelsen kan begrænse Tilgangen af Medlemmer. En saadan Beslutning skal dog sanktioneres af den nærmest følgende Generalforsamling. Som passivt Medlem kan optages enhver, der ønsker at støtte Foreningens Formaal. Generalforsamlinger. 3. Den ordinære Generalforsamling afholdes i November Maaned og bekendtgøres skriftlig tillige med Dagsordenen for Medlemmerne med mindst 8 Dages Varsel. Ekstraordinær Generalforsamling kan indkaldes af Bestyrelsen og skal afholdes, naar mindst 10 Medlemmer anmoder Bestyrelsen derom. Forslag, der ønskes behandlet paa en Generalforsamling, skal tilstilles Formanden senest 14 Dage før Generalforsamlingens Afholdelse. Lovændringer skal opføres paa Dagsordenen. Alle Forslag kan vedtages ved simpelt Flertal af de mødende, undtagen Udelukkelse og Ophævelse af Foreningen, der kræver 2/3 Flertal af de mødende. Passive Medlemmer har ikke Stemmeret. Der føres en Forhandlingsprotokol. Bestyrelse og Udvalg. 4. Generalforsamlingen vælger en Bestyrelse paa 5 Medlemmer, der leder og repræsenterer Foreningen og som selv fordeler Funktionerne mellem sig som Formand, Næstformand, 17

18 Sekretær, Kasserer og Arkivar; endvidere vælges en første og anden Suppleant. Hver ordinær Generalforsamling afgaar 2 eller 3 Bestyrelsesmedlemmer efter Tur. November 1919 afgaar efter Lodtrækning 3 Bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens Forhandlinger indføres i Forhandlingsprotokollen. Alle direkte Udgifter til Rejser i Foreningsanliggender kan godtgøres af Foreningens Midler. Kontingent og Regnskab. 5. Kontingentet er 5 Kr. aarlig for baade aktive og passive Medlemmer. Aktive Medlemmer betaler 5 Kr. i Indskud. Kontingentet betales forud. Regnskabsaaret løber fra 1. Oktober til 30. September. Regnskabet fremlægges paa den ordinære Generalforsamling 2 Timer før Mødets Aabning, kritisk revideret af 2 Revisorer, valgte paa et Aar samtidig med Bestyrelsen. Kontingentet opkræves hos Medlemmerne pr. Postopkrævning. Udelukkelse. og Udmeldelse. 6. Overtrædelse af Foreningens Love og Undladelse af Kontingentets Betaling inden en Maaned efter Opkrævningen kan medføre Eksklusion, der dog altid kan indankes for en Generalforsamling. Udmeldelse maa ske skriftlig til Kassereren inden Regnskabsaarets Afslutning. Særlige Bestemmelser. 7. Medlemmer af Foreningen maa ikke gennem Overbud eller paa anden Maade mod tidligere Fiskerilejeres Ønske søge at overtage disses Lejemaal, saafremt de staar som Medlemmer af Foreningen. Bestyrelsen kan fastsætte almindelige og specielle Regler for tilladte Fiskemaader, dog saaledes at alt Fiskeri med Vaad, Brede, Glib, Toggergarn, ethvert Redskab, hvori Fisken jages ved Pulsning, saavelsom Brug af Lyster og Aalekam altid er forbudt. I Ørred vande maa kun fiskes med Medestang. Der søges oprettet et Salgsdepot af Agnfisk. Foreningen skal sætte sig i Forbindelse med Udklækningsanstalter og derved skaffe Medlemmerne Adgang til billig Yngel og Sættefisk. Ved eventuelt Ophør af Foreningen skål Midlerne anvendes til Fremme af Ferskvandsfiskeri. Aalborg, den 24. Januar R. Rodskjer. Søren Kragh. A. Edelsten. J. Rysgaard. O. A. Friis. 18

19 REGULATIV for Fiskeriet i en Del af Lindenborg Aa I l Regulativets Omraade Regulativet omfatter Lindenborg Aa fra Jernbanebroen ved Buderupholm til Aaens Udløb i Limfjorden Den ved Regulativets Vedtagelse opstaaede Fiskeriforening kaldes»fiskeriforeningen for Lindenborg Aa«. Medlem af Foreningen er enhver Lodsejer ved det paagældende Vandomraade, og ingen anden kan være Medlem, d. v. s. udøve Stemmeret i Foreningens Anliggender. Det er Foreningens Opgave at arbejde for Bevarelsen og Udviklingen af Fiskeriet i Lindenborg Aa. II Bestemmelser om Fiskeriet: 2. Fiskeri maa til enhver Tid kun drives under Hensyn til Bestemmelserne i den gældende Lov om Ferskvandsfiskeri og nærværende Regulativ 3. Paa Regulativomraadet maa der kun drives Fiskeri med Medestang. Alle andre Fiskeredskaber og Fangstmaader - saasom Ruser, Sættekroge. Sættegarn, Vaad af enhver Art, Stangjern af enhver Art, Blus, Risknipper, faste Fangstredskaber af enhver Art, etc. - skal være forbudt. Dette Forbud omfatter dog ikke Fiskeri til Forsyning af en Udklækninganstalt med Moderfisk eller Fiskeri i videnskabeligt Øjemed. Et saadant Fiskeri maa dog først finde Sted efter forud indhentet Tilladelse af Bestyrelsen eller dennes Formand, og kun naar der foreligger Tilladelse dertil af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, jfr, Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931, 16, 17 og 18 I Maanederne August, September og Oktober skal det dog endvidere være tilladt at anbringe Ruser bestemt til Fangst af Aal, hvis Munding og Fangarme vender imod Strømmen. Ruserne maa kun anbringes efter forudgaaende Anmeldelse til Formanden for Regulativforeningens Bestyrelse. Misbruges Ruserne til Fangst af andre Fisk end Aal, kan Regulativforeningens Bestyrelse nægte den paagældende Lodsejer Tilladelse til fremtidig Anbringelse af Aaleruser i Aaen. 4. Udkastning af Affald af enhver Art i eller Forurening af Fiskevandet er til enhver Tid forbudt. III. Opsyn: 5. Bestyrelsen kan vælge et Opsyn, der skal føre Tilsyn med Fiskeriets Udøvelse paa Regulativomraadet, 6. Opsynets Instruks skal forelægges Fiskeridirektøren til Godkendelse, - Valget af Opsyn skal stadfæstes af Fiskeridirektøren, der forsyner Opsynet med Fiskeripolitiskilt. - Opsynet sorterer under Fiskeridirektøren. Det saaledes ansatte faste Opsyn har i sin Bestillings Udøvelse samme Myndighed og nyder samme Beskyttelse som Politiets Betjente

20 Opsynet lønnes efter Overenskomst med Bestyrelsen. 8. Det er Opsynets Pligt at overvaage, at Regulativets og Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser nøje overholdes. IV. Foreningens indre Forhold: 9. Foreningen ledes af en Bestyrelse, der bestaar af 1 Formand og 4 Medlemmer. Formanden og Bestyrelsesmedlemmerne vælges af Generalforsamlingen for 2 Aar ad Gangen ved simpel Stemmeflerhed uden Hensyn til de madendes Antal, saaledes at Formanden og 2 Bestyrelsesmedlemmer afgaar de lige Aar og de 2 andre Bestyrelsesmedlemmer de ulige Aar. Naar Bestyrelsen er valgt, skal der ske Indberetning til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri om, hvem der er valgt til Medlemmer af Bestyrelsen, ligesom der skal gives Indberetning til Ministeriet om senere stedfundne Ændringer i Bestyrelsens Sammensætning. Dersom Regulativets Bestemmelser om Valg af Bestyrelse ikke overholdes, kan. Ministeren for Landbrug og Fiskeri, hvis der ikke inden 6 Maaneder efter derom fremsat Henstilling fra Ministeriet vælges en Bestyrelse, efter Fristens Udløb ophæve Regulativet, hvilket ved Ministeriets Foranstaltning bringes til almindelig Kundskab for alles Vedkommende. Bestyrelsen vælger for 1 Aar ad Gangen ved simpel Stemmes flerhed af sin Midte en Næstformand og en Kasserer. Af Foreningens Kasse udbetaler. Kassereren Opsynets Lønning og andre nødvendige Udgifter. Hvert Aar inden 1. November aflægger Kassereren Regnskabet for det forløbne Aar til Bestyrelsen, af hvem Regnskabet forelægges den først paafølgende ordinære Generalforsamling til Godkendelse. 10. Det er Bestyrelsens Opgave at administrere Foreningen og Fiskeriet i Regulativomraadet samt søge Medlemmernes Tarv varetaget paa bedste Maade. Bestyrelsen er ulønnet. Eventuelle Udgifter i Foreningens Tjeneste refunderes efter Regning. 11. Ordinær Generalforsamling afholdes hvert Aar inden l. December og indkaldes med mindst 8 Dages Varsel ved Bekendtsgørelse om Mødetid og Sted samt Dagsorden i lokale Blade eller ved skriftlig Meddelelse til samtlige Medlemmer. Stemmeberettigede er samtlige Medlemmer (jfr. 1) og kun disse. Afstemning ved Fuldmagt. skal være tilladt, naar Repræsentationen sker ved et Medlem; dog kan ingen afgive mere end 6 Stemmer (j fr. Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931, 20). Paa den ordinære Generalforsamling aflægger Formanden Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar, og Regnskabet fremlægges til Godkendelse. Bestyrelsen bestemmer Stedet for Generalforsamlingens Afholdelse. 12. Ekstraordinær Generalforsamling skal afholdes, naar Bestyrelsen eller mindst 10 Medlemmer begærer det. - Begæring herom tilstilles Formanden med Angivelse af, hvilke Emner der ønskes behandlet. - Ekstraordinær Generalforsamling indvarsles paa samme Maade som de ordinære Generalforsamlinger, og Dagsorden bekendtgøres samtidig med Indvarslingen. 13. Overtrædelse af de i dette Regulativ optagne Bestemmelser straffes efter Bestemmelserne i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts For alle Forhold, hvorom der ikke i dette Regulativ er givet særlige Bestemmelser, gælder Bestemmelserne i Lov om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts Foranstaaende i Henhold til 20 i Lov Nr. 94 om Ferskvandsfiskeri af 31. Marts 1931 udarbejdede og vedtagne Regulativ stadfæstes herved. 20