Uden et mål kan man ikke ramme plet

Transkript

1 Uden et mål kan man ikke ramme plet Epos-konference den 21. september 2006 i Viborg Margit Andersen, Udannelsesansvarlig, Ikast Kommune Marianne Elbrønd, Social- og sundhedsskolen i Herning

2 Ikast Kommune Projekt Glem Ikke 3 årigt demensprojekt fra Et indsatsområde i projektet var at få tilrettelagt læringsforløb for 250 medarbejder

3 Ønsker praksisnær undervisning relevant for den enkelte og arbejdspladsen læringsforløb der virker Margit Andersen, Ikast Kommune

4 Muligheder AMU-kurser økonomi planlægning samarbejde med social- og sundhedsskole Margit Andersen, Ikast Kommune

5 Slut-status 250 medarbejdere har i løbet af tre år deltaget i både: Eksterne læringsaktiviteter, f.eks.amu-kurser og skræddersyede kurser, Temadage afholdt af Hukommelsesklinikken, Supervisionsforløb, studieture mv. Interne læringsaktiviteter f.eks. lokale projekter, skiftende vagter, jobbytte mv.

6 Skræddersyet efteruddannelse Formålet har været at designe og gennemføre læringsforløb, der matcher de særlige kompetenceog uddannelsesbehov, som knytter sig til: bestemte arbejdssammenhænge/ arbejdspladser bestemte medarbejdere i hver af kommunens fem lokalområder

7 Strategisk uddannelsesplanlægning Skolen har udviklet en procesmodel for strategisk og målrettet uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling. Modellen er bygget op omkring en skydeskivemetafor

8 Grundtanke Uden et mål kan man ikke ramme plet Konkrete, målrettede læringsaktiviteter kan sammenlignes med pile, der sendes af sted mod et mål.

9 RAM PLET modellen Før pile med en vis træfsikkerhed kan sendes af sted, må arbejdspladsen/ledelsen/de enkelte medarbejdere have en fornemmelse for: 1) mål 2) arbejdsopgaver og 3) kompetencer, før målrettede læringsaktiviteter 4) planlægges, 5) gennemføres og 6) evalueres.

10 Samarbejdsforløbets seks faser Ikast Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Målsætning Arbejdsopgaver Kompetencer Planlægning Gennemførelse Evaluering Fokusgruppeinterview med ledergruppen. - Indkredsning af overordnet målsætning og aktuelle indsatsområder. Fokusgruppeinter views med medarbejderrepræsentanter - Indkredsning af centrale arbejdsopgaver Fokusgruppeinter views med medarbejderrepræsentanter -Afdækning af ønskværdige kompetencer. -Udarbejdelse af kompetenceprofil Afdækning af arbejdspladsrelevante uddannelsesbehov. - Afdækning af medarbejderønsker samt matchning af medarbejdere med forskellige interne og eksterne læringsaktiviteter. Udarbejdelse af uddannelsesplan er Forskellige Amukurser indledes med at den lokalt udarbejdede kompetenceskydeskive introduceres som evalueringsredskab og at den sammenstilles med målene for de enkelte Amukurser Medarbejderne vurderer egne kompetencer på den lokalt udarbejdede kompetenceskydeskive samt evaluerer de enkelte Amukurser.

11 Arbejdsopgaver/kompetenceprofil

12 Fase 1 Afklaring af de mere overordnede mål og planer for arbejdsområdet Fokusgruppeinterview med lederrepræsentanter Som udgangspunkt stilles ledergruppen på en opgave, der handler om at gøre klart hvad der er Ikast Kommunes og det pågældende områdes overordnede idé og mål på demensområdet og om der er lagt planer for at opnå målene.

13 Arbejdsopgaver/kompetenceprofil - i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende Er meget opmærksom på egen måde at være på og kommunikere på (attityde, tone, fordomme, tempo, sprogbrug mv.), når den første kontakt skal etableres både til en dement person og til de pårørende. Område Syd Den første kontakt - Indsatsområder formuleret af ledelsen Livsudfoldelse frem for opgaveløsning Har blik for nu et og ser en udfordring i at udnytte givne rammer og prioritere arbejdsopgaver, så de muligheder der viser sig i forhold til f.eks. at skabe gode, meningsfulde stunder for den demente gribes og udnyttes. Er opmærksom på vigtigheden af, at der tidligt i kontakten til de pårørende sker en afklaring af hvilke forventninger de pårørende har til hjælpesystemet og omvendt. Faglig og personlig udvikling Er bevidst om egne styrker og svagheder i arbejdet med demente og deres pårørende. Fodslag i organisationen Er indstillet på at indgå i læringsfællesskaber med kolleger. Kan melde åbent og klart ud, hvis man på nogle områder føler sig særlig kompetent og på andre områder har brug for hjælp eller oplæring. Kan give og modtage feedback i forhold til egen og andres arbejdsindsats og føler sig i det hele taget forpligtet til at bidrage til gruppens udvikling af fælles holdninger til og forståelse af arbejdsindsats

14 Fase 2 Indkredsning af arbejdsopgaver der knytter sig til bestemte jobs Fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter. Indkredsning af centrale arbejdsopgaver Opgaverne blev synlige gennem historier om konkrete demensforløb hvor støtten og hjælpen fra velfærdssystemet forandrer sig over tid.

15 Arbejdsopgaver i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende Område Nord Samarbejde med pårørende Samvær/samtale/samarbejde med demente Samarbejde med kolleger Samvær/samtale mm. med urolige demente Støtte demente i sociale situationer Samarbejde med andre Skabe sammenhæng i forløb. Støtte tidligt i forløb

16 Fase 3 Indkredsning af kompetencer, der er ønskværdige i forhold til konkrete jobfunktioner Fokusgruppeinterviews med medarbejderrepræsentanter Afdækning af ønskværdige kompetencer Kompetencerne blev synlige gennem historier om konkrete demensforløb hvor støtten og hjælpen fra velfærdssystemet forandrer sig over tid.

17 Arbejdsopgaver/kompetenceprofil Kan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge en tættere kontakt til relevante pårørende således at der skabes forståelse for deres situation. Samarbejde med pårørende -i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende Samvær/samtale/samarbejde med demente Kan delagtiggøre pårørende i personalets arbejds-indsats og kan begrunde beslutninger og handlinger. Er opmærksom på hvordan der kan samtales/ samarbejdes med pårørende og andre uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabt Område Nord Er opmærksom på PERSONEN og personens historie og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning der hersker, hvordan fungerer stunden og er der sket ændringer siden sidst jeg var her? Samarbejde med kolleger Kan udveksle erfaringer med kolleger om hvad der konkret fungerer godt og skidt og hvad der mere overordnet er standarder for godt arbejde Er opmærksom på hvad personen kan og hvad der synes at være meningsfulde rutiner, Er opmærksom på egen måde at være på og at kommunikere på; attityde, tone, fordomme, nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv. gøremål og aktiviteter i løbet af en dag. Samvær/samtale mm. med urolige demente Har en viden om demens så enkeltstående, uforståelig eller aparte adfærd ses i en større sammenhæng og bliver mere mere forståelig Har blik for forskelligheder og ressourcer i kollegagruppen og kan udnytte dem, når der f.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplaner mv. Kan beskrive og dokumentere egen arbejdsindsat Støtte demente i sociale situationer Samarbejde med andre Kan udfra et kendskab til de frivilliges rolle og funktion skabe kontakt til dem og gøre dem interesserede i at yde en indsats. Skabe sammenhæng i forløb. Støtte tidligt i forløb Kan begrunde overfor sig selv og andre hvorfor man vælger at handle som man gør, når der tages særlige hensyn til en dement person Har øje for hvad en dement person kan bidrage med til fællesskabet f.eks. når nødvendige opgaver skal løser Er opmærksom på at skabe sammenhæng i hjælpe f.eks. gennem kontaktpersonsordninger Er opmærksom på små tegn på hukommelsesproblemer og kan yde relevant vejledning i den forbindelse

18 Fase 4 Planlægning af målrettede læringsaktiviteter Afdækning af arbejdsplads-relevante uddannelses-behov. Afdækning af medarbejder-ønsker samt matchning af medarbejdere med forskellige interne og eksterne lærings-aktiviteter

19

20 Fase 5 Gennemførelse af målrettede læringsaktiviteter Forskellige modulopbyggede Amu-kurser indledes med at den lokalt udarbejdede kompetence-skydeskive introduceres som evalueringsredskab og at den sammenstilles med målene for de enkelte Amu-kurser

21 Kompetenceprofil AMU-kursus Jeg kan bruge kommunikative færdigheder til at afdække demensramte familiers belastninger. Demens et anderledes handicap Jeg kan genkende almindeligt forekommende symptomer på demens sygdom og arbejde ud fra en forståelse af, hvilke belastninger de kan medføre for hverdagslivet for den demente. Jeg kan tilrettelægge samarbejdet med personer med demens ud fra en viden om den enkeltes livshistorie og hverdagsliv. Jeg kan anvende lovgivningsbestemmelser og lokalt udviklede retningslinier som sikrer at samværet med personer med demens bliver værdigt og respektfuldt. Jeg kan støtte og vejlede pårørende til personer med demens og etablere et samarbejde hvor deres ressourcer bliver brugt.

22 Fase 6 Evaluering af målrettede læringsaktiviteter Medarbejderne vurderer egne kompetencer på den lokalt udarbejdede kompetence-skydeskive samt evaluerer de enkelte Amu-kurser. Instruktionen lød: Du skal med et kryds angive, hvor du selv synes du befinder dig, når du kigger på de forskellige kompetencer.

23 Arbejdsopgaver/kompetenceprofil Kan bl.a. gennem pårørendesamtaler opbygge en tættere kontakt til relevante pårørende således at der skabes forståelse for deres situation. Samarbejde med pårørende -i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende Samvær/samtale/samarbejde med demente Kan delagtiggøre pårørende i personalets arbejds-indsats og kan begrunde beslutninger og handlinger. Er opmærksom på hvordan der kan samtales/ samarbejdes med pårørende og andre uden at loyaliteten i forhold til den demente går tabt Område Nord Er opmærksom på PERSONEN og personens historie og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden Kan fornemme nuet; hvad er det for en stemning der hersker, hvordan fungerer stunden og er der sket ændringer siden sidst jeg var her? Samarbejde med kolleger x Kan udveksle erfaringer med kolleger om hvad der konkret fungerer godt og skidt og hvad der mere overordnet er standarder for godt arbejde x x Er opmærksom på hvad personen kan og hvad der synes at være meningsfulde rutiner, Er opmærksom på egen måde at være på og at kommunikere på; attityde, tone, fordomme, nonverbalt og verbalt sprog, tempo mv. x gøremål og aktiviteter i løbet af en dag. Samvær/samtale mm. med urolige demente x xx x Har en viden om demens så enkeltstående, uforståelig eller aparte adfærd ses i en større sammenhæng og bliver mere forståelig Har blik for forskelligheder og ressourcer i kollegagruppen og kan udnytte dem, når der f.eks. fordeles opgaver, lægges vagtplaner mv. x x Støtte demente i sociale situationer Samarbejde med andre Kan beskrive og dokumentere egen arbejdsindsat Kan udfra et kendskab til de frivilliges rolle og funktion skabe kontakt til dem og gøre dem interesserede i at yde en indsats. Skabe sammenhæng i forløb. Støtte tidligt i forløb Kan begrunde overfor sig selv og andre hvorfor man vælger at handle som man gør, når der tages særlige hensyn til en dement person Har øje for hvad en dement person kan bidrage med til fællesskabet f.eks. når nødvendige opgaver skal løser x x x xx x Er opmærksom på at skabe sammenhæng i hjælpe f.eks. gennem kontaktpersonsordninger Er opmærksom på små tegn på hukommelsesproblemer og kan yde relevant vejledning i den forbindelse

24 Evaluering område ØST Før læringsforløb Efter læringsforløb Er opmærksom på og formår i samtalesituationer at lægge øre til og leve sig ind i, hvordan situationer opleves fra de pårørendes perspektiv Samarbejde med pårørende Har en viden om og kan vejlede pårørende om hvordan de kan være deltagere i den dementes liv. Samvær/samtale/samarbejde med demente Samarbejde med kolleger Er opmærksom på PERSONEN med demensproblemer og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden om vedkommende. Er opmærksom på det HVERDAGSLIV som en person med demensproblemer lever og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden om dette liv. Kan formidle indtryk og erfaringer vedr. konkret person/et konkret liv til kolleger,så gruppen kan skabe sig et mere samlet billede af den tilværelse de på skift tager del i. Har blik for hvordan konkrete situationer ser ud til at fungere for en dement person og kan tage højde herfor i sin måde at være på og i sin måde at udføre en konkret arbejdsindsats på. Er i samarbejdet med en dement person i en konkret situation opmærksom på både hvad der giver mening for den demente og på hvad der er etisk forsvarligt udfra et fagligt perspektiv. Kan iagttage og vurdere om en arbejdsindsats i forhold til en konkret person i en konkret situation har været god nok eller ikke god nok og kan give udtryk for det i forhold til kolleger. Samvær/samtale mm. med urolige demente Arbejdsopgaver/kompetenceprofil -i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende - Område ØST efter-måling Samarbejde med pårørende Er på bar bund Er opmærksom på og formår i samtalesituationer at lægge øre til og leve sig ind i, hvordan situationer opleves fra de pårørendes perspektiv Er usikker Samvær/samtale/samarbejde med demente Kan i situationer hvor en person reagerer med uro og uforståelig adfærd koble til en grundlæggende viden om demens så det uforståelige bliver mere forståeligt. Samarbejde med andre Er opmærksom på forhold, der kan få en konkret person til at reagere med uro og kan handle på en måde så uro mindskes og eventuelt helt forebygges.. Kan se egen og arbejdsstedets indsats i en større sammenhæng og kan evt. henvise til eller inddrage andre hjælpeinstanser, når det er relevant. Støtte demente i sociale situationer Er opmærksom på at se egen arbejdsindsats i sammenhæng med den indsats som kolleger og andre yder og formår ved at udveksle erfaringer med andre at få overblik over den samlede hjælpeindsats. Samvær/samtale mm. med urolige demente Arbejdsopgaver/kompetenceprofil -i forhold til samarbejdet med demente og deres pårørende - Område ØST før-måling Har en viden om og kan vejlede pårørende om hvordan de kan være deltagere i den dementes liv. Er på bar bund Er på vej Samarbejde med kolleger Er usikker Er opmærksom på PERSONEN med demensproblemer og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden om vedkommende. Rimelig sikker Er opmærksom på det HVERDAGSLIV som en person med demensproblemer lever og formår på systematisk måde at opbygge relevant baggrundsviden om dette liv. Sikker Har blik for hvordan konkrete situationer ser ud til at fungere for en dement person og kan tage højde herfor i sin måde at være på og i sin måde at udføre en konkret arbejdsindsats på. Er i samarbejdet med en dement person i en konkret situation opmærksom på både hvad der giver mening for den demente og på hvad der er etisk forsvarligt udfra et fagligt perspektiv. Kan oplære andre Kan iagttage og vurdere om en arbejdsindsats i forhold til en konkret person i en konkret situation har været god nok eller ikke god nok og kan give udtryk for det i forhold til kolleger. Kan i situationer hvor en person reagerer med uro og uforståelig adfærd koble til en grundlæggende viden om demens så det uforståelige bliver mere forståeligt. Samarbejde med andre Er opmærksom på forhold, der kan få en konkret person til at reagere med uro og kan handle på en måde så uro mindskes og eventuelt helt forebygges.. Støtte demente i sociale situationer Er opmærksom på at se egen arbejdsindsats i sammenhæng med den indsats som kolleger og andre yder og formår ved at udveksle erfaringer med andre at få overblik over den samlede hjælpeindsats. Er på vej Rimelig sikker Kan formidle indtryk og erfaringer vedr. konkret person/et konkret liv til kolleger,så gruppen kan skabe sig et mere samlet billede af den tilværelse de på skift tager del i. Sikker Kan oplære andre Er i stand til løbende at holde sig orienteret om relevante og eventuelt nye tilbud til demente og deres pårørende Er opmærksom på forhold, der kan støtte en konkret dement person i at tage del i konkrete sociale sammenhænge, på en måde der giver mening for vedkommende. Kan se egen og arbejdsstedets indsats i en større sammenhæng og kan evt. henvise til eller inddrage andre hjælpeinstanser, når det er relevant. Er i stand til løbende at opdatere sin viden om relevant lovgivning og lokalt udviklede retningslinier på demensområdet Støtte tidligt i et demensforløb Kan i en leve- og bomiljøsammenhæng samarbejde med både demente og ikke demente personer om Kan genkende almindeligt forekomne symptomer på demens og kan formidle indtryk videre til relevante personer. Er opmærksom på eget bidrag til sociale situationer og på egen måde at tale med såvel beboere som pårørende på i offentlige rum. løsning af hverdagens gøremål, så det giver mening for alle parter. Er i stand til løbende at holde sig orienteret om relevante og eventuelt nye tilbud til demente og deres pårørende Er opmærksom på forhold, der kan støtte en konkret dement person i at tage del i konkrete sociale sammenhænge, på en måde der giver mening for vedkommende. Er i stand til løbende at opdatere sin viden om relevant lovgivning og lokalt udviklede retningslinier på demensområdet Støtte tidligt i et demensforløb Kan i en leve- og bomiljøsammenhæng samarbejde med både demente og ikke demente personer om Marianne Elbrønd, November 03 Kan genkende almindeligt forekomne symptomer på demens og kan formidle indtryk videre til relevante personer. Er opmærksom på eget bidrag til sociale situationer og på egen måde at tale med såvel beboere som pårørende på i offentlige rum. løsning af hverdagens gøremål, så det giver mening for alle parter. Marianne Elbrønd, November 03

25 Hvad fik skolen ud af det? Udviklede en strategi for skolepraksissamarbejde Udviklede et redskab: RAM PLET modellen, der kan bruges til flere formål

26 Skydeskiven kan bruges til konkret systematiseringsredskab når aftaler om efteruddannelsesforløb skal indgås med eksterne samarbejdspartnere udredning af kompetencebehov indenfor forskellige arbejdsområder samt efterfølgende tilrettelæggelse af modulopbyggede AMU-forløb eller andre læringsforløb selvevalueringsredskab på de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser ( medarbejderudviklings- eller ansættelsessamtaler realkompetence-vurderinger

27 Hvad fik kommunen ud af det? Medarbejderne oplever, de har fået noget ud af læringsforløbene og bruger det i dagligdagen Visitatorer oplever medarbejderne arbejder mere målrettet Lederne oplever mere selvstændige medarbejdere Vi har lært at alle skal have tilført viden - også lederne - ellers kan de ikke følge op Margit Andersen, Ikast Kommune