BERETNING

Transkript

1 BERETNING

2 ET LEVENDE DEMOKRATI 4 FORBUNDET SOM MEDSPILLER PÅ ARBEJDSMARKEDET EN STÆRK PROFESSION ET SYNLIGT FORBUND MEDLEMMERNE 2

3 Kære Medlem Med denne beretning vil vi gerne invitere dig indenfor i Kost & Ernæringsforbundets maskinrum. Vi vil vise dig, hvad vi tænker, og hvordan vi arbejder. Vi vil give dig nogle eksempler på, hvad vi gør for at forbedre løn og arbejdsvilkår for alle i professionen, og hvordan vi gør vores allerbedste for at højne status for den kost-, ernæringsog sundhedsfaglige profession som helhed og for det enkelte medlem, uanset om du arbejder med professionel forplejning, sundhedsfremme og forebyggelse, vejledning og behandling eller ledelse eller lidt af det hele. I forbundet arbejdes der på den politiske og strategiske bane for at gøre professionen stærk og synlig. Og der arbejdes konkret for at synliggøre alle sider af professionen. Både gennem en række samarbejder på administrativt og politisk niveau. Men også ved at fortælle om successer og udfordringer hos medlemmerne, hvor vi kan slippe afsted med det. Det kan være i egne medier og i eksterne medier. I denne beretning, der trækker tråde tilbage til 2013, kan du læse om forhandlingerne for bedre arbejdsvilkår og den individuelle rådgivning af medlemmer, der har brug for hjælp. Om samarbejdet i større fora, der kan løfte professionen samt forbundets synlighed i medierne. Det er alt sammen med til at illustrere forbundets mangeartede indsats for professionen. God læsning På vegne af hovedbestyrelsen Ghita Parry, formand Marts

4 ET LEVENDE DEMOKRATI 4

5 Kost & Ernæringsforbundet har fået en ny og mere demokratisk struktur. På en ekstraordinær kongres i september 2015 vedtog forbundets delegerede en ny struktur. Kongstanken er at opnå et mere levende demokrati ved at gøre vejen fra ide til beslutning kortere og sikre dig og din arbejdsplads indflydelse på beslutningerne. Og samtidigt forstærke den fagprofessionelle sammenhængskraft i forbundet. Fællesskabet udvides I de seneste år har Kost & Ernæringsforbundets medlemsgruppe udviklet sig fra at bestå af få faggrupper til i dag at være en bredt sammensat skare. Medlemmerne befinder sig på fire uddannelsesniveauer og varetager mange forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Det betyder, at forbundet har udviklet sig til at være et professionsfællesskab med fokus på strategisk, administrativ og operationel ledelse, professionel forplejning, sundhedsfremme og forebyggelse samt behandling og vejledning. Hovedbestyrelsen ønsker at involvere alle medlemsgrupper i en ny, moderne og fremsynet organisation, og tiden var derfor inde til at foreslå en åben, fladere og mere demokratisk struktur. Strukturen inviterer alle indenfor Essensen i den nye struktur er at give alle aktive medlemmer indflydelse på det hele i hverdagen og på en åben generalforsamling hvert tredje år. Det sker ikke mindst ved etableringen af seks fagråd, hvor du får mulighed for at engagere dig i en periode og arbejde med præcist det, du brænder for. Det giver plads til dig, der ikke er parat til at engagere dig i politisk arbejde i årevis, men som gerne vil bidrage med en professionel indsats for faget i nogle måneder. I fagrådene kan medlemmerne mødes for at dele den viden, der allerede er, og for at generere ny viden, der kan komme alle i professionen til gode. Det er målet med fagrådene. NY VIDEN TIL FÆLLES BEDSTE Her er de seks fagråd og en kort forklaring på, hvordan de er tænkt: 1. Professionel forplejning Projekterne skal bane vej for professionelle indsatser i forhold til mad og måltider og være med til at vise betydningen for trivsel og sundhed. 2. Faglig ledelse Projekterne skal synliggøre professionen og bane vej for professionel ledelse i forhold til mad og måltider, sundhed og ændrede arbejdsformer. 3. Behandling og diætetik Projekterne skal professionalisere indsatserne i forhold til vejledning, behandling og diætetik ernæringsterapi, nye metoder og politikudvikling. 4. Forebyggelse og sundhedsfremme Projekterne skal vise, hvordan mad og måltider er med til at forebygge sygdom og fremme lighed i sundhed. Og der kan udvikles koncepter til en bedre sundhedsadfærd. 5. Innovation, forskning og udvikling Projekterne skal bane vej for evidens, innovation og forskning, der kan vise, hvilken betydning professionen har. 6. Under uddannelse Projekterne skal bidrage til udvikling af uddannelserne, studiemiljøet, øvelseslaboratorierne og eventuelt skabe nye arbejdspladser. Her er hele forklaringen: 5

6 VÆRDIGRUNDLAG Mission Vi arbejder for, at det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige fællesskab lykkes, styrkes og anerkendes. Vision Vi er professionsfællesskabet for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Ambitioner For medlemmerne Vores medlemmer er engagerede og veluddannede. Vores medlemmer er kendte som eksperter på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område, og er synlige ambassadører for professionsfællesskabet. Vores medlemmer bidrager aktivt til udvikling og innovation af arbejdsplads, fag og forbund. Politiske Vi præger samfundets beslutninger om kost, ernæring og sundhed. Vi sikrer, at vores profession udvikler sig på et dokumenteret grundlag og understøtter borgernes behov. Vi sikrer job, karrieremuligheder, udviklende arbejdspladser og attraktive løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. Organisatoriske Vi har tilfredse medlemmer og et levende demokrati, der bygger på involvering, indflydelse og videndeling. Vi understøtter medlemmernes individuelle behov ved at tilbyde services af høj kvalitet inden for løn og ansættelse, karriere og profession. Vores tillidsvalgte er veluddannede, aktive meningsdannere, der øver indflydelse i alle sammenhænge. Værdigrundlaget bliver tilgængeligt på kost.dk i den form, det bliver vedtaget på generalforsamlingen i maj

7 Vi har høje ambitioner på professionens vegne I forlængelse af arbejdet med den nye struktur tog hovedbestyrelsen fat på en drøftelse af, hvad Kost & Ernæringsforbundet arbejder for på den helt lange bane. Drøftelser af den kaliber er naturligvis ikke ukendte for hovedbestyrelsen, men det er første gang, at den er ført så konsekvent igennem og udfoldet i en mission og en vision samt en beskrivelse af, hvad der ligger bag af politiske og organisatoriske ambitioner samt ambitioner på medlemmernes vegne. Det hele er nedfældet i et værdigrundlag, som skal debatteres på den kommende generalforsamling den 28. maj Den nye struktur skal give alle medlemmer adgang til fora, hvor de kan påvirke og skabe, og til et mere fleksibelt engagement. Man skal f.eks. kunne engagere sig i tre måneder i fagrådene og arbejde intenst for en sag, som man brænder for uden at binde sig til politisk arbejde i årevis. Ghita Parry, formand 7

8 FORBUNDET SOM MEDSPILLER PÅ ARBEJDSMARKEDET

9 Kost & Ernæringsforbundet kæmper for at opnå bedre løn og arbejdsvilkår for alle medlemmer. Det sker gennem de kollektive forhandlinger om arbejdsmarkedets overenskomster. Men det sker også i det daglige, når tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, regionsformænd og forbundet centralt rådgiver eller forhandler direkte med medlemmernes arbejdsgivere. Det kan være ved uenighed om lønindplacering, eller hvis et medlem har været udsat for en behandling, der er i strid med lovgivningen, det kan f.eks. være i forbindelse med en forflytning eller en afskedigelse. Kollektive forhandlinger Kost & Ernæringsforbundet er en rigtig fagforening eller en OK-fagforening, som det hedder i kampagnen Er du OK, som forbundets hovedorganisation FTF kører sammen med LO. Målet med kampagnen er netop at gøre opmærksom på, hvad det betyder at være medlem af en forhandlingsberettiget organisation i modsætning til at være med i en gul forening. Når der er overenskomstforhandlinger, indgår Kost & Ernæringsforbundet, i regi af Forhandlingsfællesskabet, Sundhedskartellet og CO10, aftaler med arbejdsgiverne, der fastlægger den overordnede ramme for blandt andet din ansættelse. Det vil sige løn, tillæg og pension, arbejdstid, ferie og barsel, tillidsrepræsentation, seniorordninger, kompetenceudvikling med mere. Det kræver en god strategi fra forbundets side og et godt samarbejde med tillidsrepræsentanter, forhandlingspartnere og arbejdsgivere for at opnå de bedst mulige vilkår for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige på arbejdsmarkedet. Det store forhandlingsfællesskab For at stå endnu stærkere over for arbejdsgiverne blev Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse enig med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet om at gå indgå i et større forhandlingsfællesskab med KTO. Forhandlingsfællesskabet repræsenterer mere end en halv million ansatte i regioner og kommuner, og står dermed stærkt i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Samarbejdet i Sundhedskartellet fortsætter og er med til at sikre det faglige fokus i forhandlingerne. Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry er med i Forhandlingsfællesskabets bestyrelse og i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg. Det sikrer forbundet størst mulig indflydelse på overenskomstforhandlingerne. Mere i løn ved OK15 Forhandlingsfællesskabet viste sin styrke ved overenskomstforhandlinger i Det lykkedes ikke arbejdsgiverne at udhule reguleringsordningen i den grad, som de havde planlagt, eller at svække MED-systemet ved at kræve færre beskyttede tillidsrepræsentanter. Desuden kom forbundet, for første gang i de senere år, ud af overenskomstforhandlingerne med penge på lommen. Der var tale om et lønløft såvel som pensionsforbedringer til medlemmerne. 9

10 Forbundet kom et skridt tættere på at indfri sin ligelønsdagsorden ved at sikre, at professionsbachelorer i ernæring og sundhed og de kliniske diætister fik et lønløft. Også for kandidaterne betød forhandlingerne, at de i dag både løn- og pensionsmæssigt ligger på niveau med de øvrige AC-grupper i regionerne. Endelig blev også ernæringsteknologerne overenskomstdækket i regionerne og indplaceret på niveau med økonomaerne. Forhandlingerne resulterede desuden i en ekstra uges barsel til far, og der blev sat fokus på at støtte arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladser i både regioner og kommuner. Læs det fulde resultat af OK15 i urafstemningsmaterialet - Det stemmer vi om (materiale for henholdsvis region og kommune samt staten) 95 procent sagde ja, blandt de 41,5 procent af medlemmerne, der stemte om overenskomsten Flere privatansatte skal have en overenskomst Langt størsteparten af forbundets medlemmer arbejder i en region, en kommune eller i staten, men stadig flere bliver ansat på det private arbejdsmarked. Også her er konkurrencen hård, og for at sikre vilkårene for privatansatte har hovedbestyrelsen prioriteret at arbejde for at få flere dækket af en overenskomst. Aktuelt arbejdes der derfor på at følge op på de flere hundrede tiltrædelsesaftaler, forbundet har med højskoler, efterskoler, private plejehjem mv. Forbundet har også overenskomster på det private område og har eksempelvis netop fornyet aftalen med Det Danske Madhus og Mariehjemmene. Tiltrædelsesaftalerne betyder, at overenskomsten på det kommunale område følges på et område, der ellers ikke ville være overenskomstdækket. Samtidig er en ny gruppe af selvstændige og freelancere på vej ind i forbundet. Og der arbejdes på at udvikle tilbud, der matcher netop deres behov for aftaler og rådgivning. Dokumentation af medlemmernes løn og arbejdsvilkår Forbundet gennemfører jævnligt analyser for at kortlægge medlemmernes arbejdsvilkår og udfordringer. Analyserne bruges især i argumentationen for bedre løn og arbejdsforhold. Eksempelvis er der i efteråret 2015 gennemført en undersøgelse af medlemmernes løn. Forventningen er, at den lønstatistik, som undersøgelsen resulterer i, skal laves hvert år, så lønudvikling kan følges for medlemmer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, i forskellige stillinger, i forskellige dele af landet og på forskellige arbejdsmarkeder. Rådgivning i det daglige Ét er overenskomsterne, der virker på den lange bane. Noget andet og meget nærværende er den hjælp og rådgivning, som forbundet tilbyder, når ansættelseskontrakten skal på plads, og der skal gøres klar til en lønforhandling og den rigtige løn og arbejdsvilkårene skal forhandles med arbejdsgiver. Eller når der er brug for hjælp til at løse konflikter på arbejdspladsen. Det kan være i forbindelse med forandringer eller udliciteringer, et dårligt arbejdsmiljø, afskedigelser eller arbejdsskader. Det kan også være hjælp til at komme i et flexjob. Eller hjælp til i det hele taget at finde et job, som f.eks. forbundets traineeforløb for ledige professionsbachelorer og kandidater sigter på. 10

11 Det kan også være hjælp til at komme videre med karrieren i form af mere uddannelse, efteruddannelse eller inspiration til et jobskifte. Hvis du er jobsøgende, kan du f.eks. deltage i en netværkscafe i regionerne. Regionsformændene har kontakt og erfaring fra mange forskellige arbejdspladser og yder kompetent faglig rådgivning. Samarbejde med FTF og FTF-A Kost & Ernæringsforbundet samarbejder med a-kassen FTF-A. Hvis du er ledig eller blot jobsøgende, kan du få personlig rådgivning og sparring til jobsøgning, kompetenceafklaring mv. i a-kassen. Gennem samarbejde med FTF-A og også med FTF, forbundets hovedorganisation, har forbundet påvirket arbejdet med både dagpengereform og sygedagpengereform. Forbundet har eksempelvis bidraget til at sikre, at ledige ernæringshjælpere fra 2017 igen kan få dagpenge, når de har afsluttet deres uddannelse. De kom i klemme, da uddannelsen, der varer tre semestre, ikke længere kunne godkendes som den 18 måneders uddannelse, man skal have, for at være dagpengeberettiget. ALT FOR LIDT I LØN I fem år var Mette Christensen indplaceret på et for lavt løntrin. Kost & Ernæringsforbundet opdagede fejlen, da hendes arbejdsplads fik en ny ejer. Det betød, at Mette Christensen, der er ernæringsassistent, fik både lønforhøjelse og en efterbetaling på kr., som hun havde fået for lidt i løn. Jeg er både glad og overrasket, for det drejer sig om ret mange penge, jeg er gået glip af gennem årene, og jeg havde ikke selv nogen anelse om, at der var fejl i min løn, siger Mette Christensen. Kost, ernæring & sundhed 6,

12 12

13 FALDT OG FIK MEN Under sin uddannelse til ernæringsassistent faldt Anne Mette Hauge ved et skolearrangement. Skaden gav men, og det har udløst en erstatning, men først, da forbundet greb ind. Skolen forsømte at anmelde Anne Mette Hauges fald til forsikringsselskabet. Og derfor er der ikke umiddelbart udsigt til en erstatning, da hun fire år senere får problemer med sin hånd. Men med forbundets hjælp lykkes det alligevel at få Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende skaden som en arbejdsskade. Det betaler sig at have forbundet i ryggen. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg i den situation havde et sted at gå hen og få den hjælp, jeg havde brug for, siger Anne Mette Hauge. Kost, ernæring & sundhed 2,

14 LINKEDIN KOSTEDE JOBBET Randi Sørensen, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed, har fået rettens ord og en erstatning for uretmæssig bortvisning fra sin arbejdsplads. Randis Sørensens arbejdsgiver mente, at hun brugte sin profil på LinkedIn på en illoyal måde. At hun med sin profil forsøgte at skaffe sig sine egne kunder, samtidig med at hun var ansat som kostvejleder i en privat virksomhed. Kost & Ernæringsforbundet rådgiver Randi Sørensen og ender med at anlægge sag mod hendes arbejdsgiver og vinder sagen. Randi Sørensen får både medhold og en erstatning. Jeg var rystet over at blive bortvist. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg kontaktede forbundet, der straks gik ind i sagen og fik et møde i stand med min arbejdsgiver. Det var jeg både lettet og imponeret over. Kost, ernæring & sundhed 2,

15 Sådan hjælper forbundet Her kan du læse et kort uddrag fra nogle artikler fra fagbladet, hvor medlemmer fortæller, hvordan de har fået hjælp fra forbundet: Fra 2013 og frem til november 2015 har forbundet hentet godt 1,5 mio. kr. hjem til medlemmerne i arbejdsskadesager. Forbundets ambassadører på arbejdspladsen Mange tvivlsspørgsmål og konflikter bliver løst af forbundets ambassadører på arbejdspladsen, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De er gode sparringspartnere, fordi de kender dig, kollegerne og forholdene på arbejdspladsen, og fordi de er i stadig dialog med ledelsen om løn og arbejdsvilkår. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne uddannes og efteruddannes i Kost & Ernæringsforbundet. Uddannelsen er netop blevet moderniseret og sætter nu yderligere fokus på tillidsvalgtes rolle i forbundet og på arbejdspladsen. Tillidsvalgte samarbejder desuden med forbundets regionsformænd og de ansatte i forbundet. Hvert år mødes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på et årligt træf, sammen eller hver for sig. I efteråret var der fokus på tillids- og arbejdsmiljørepræsentanters roller og deres samarbejde i forbindelse med forandringer på arbejdspladsen. Gennem det særlige nyhedsbrev for tillidsvalgte Sund tillid orienteres både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om aktuelle debatter, kurser og værktøjer, der bidrager til, at de kan varetage deres tillidshverv. Kost & Ernæringsforbundet har 194 tillidsrepræsentanter heraf 147 med forhandlerkompetence. Halvdelen er tillidsrepræsentant for flere arbejdspladser. Og nogle repræsenterer flere faggrupper på arbejdspladsen. Forbundet har 184 arbejdsmiljørepræsentanter. 15

16 Vi skal være vagthund for kollegerne Hos os er vi aktuelt udfordret af at være konkurrenceudsat. En forandring, der i høj grad sætter os begge to (tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, red.) i spil. Vi skal have fokus på den enkeltes reaktion på forandringen, men også på, hvordan den vil påvirke vores arbejdsmiljø som helhed. Vi skal optræde som vagthund for kollegerne og varetage deres interesser, men samtidig skal vi kunne være sparringspartnere for ledelsen. Vi skal forstå begge parter. Lis Clement, arbejdsmiljørepræsentant 18/09/15 16

17 17

18 EN STÆRK PROFESSION

19 En stærk profession er en synlig profession. Kost & Ernæringsforbundet har høje ambitioner på professionens vegne og arbejder til stadighed på at synliggøre den kost, ernærings- og sundhedsfaglige professions fire arbejdsfelter: Professionel forplejning, sundhedsfremme og forebyggelse, vejledning og behandling og ledelse. Det sker på den politiske bane, gennem en række betydningsfulde samarbejder og ved at motivere og støtte dig til at vise betydningen af dine kompetencer i forhold til den generelle velfærd og borgernes sundhed og trivsel. Det politiske spor Kost og ernæringsforbundet varetager dine interesser ved at deltage i debatten på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område. Kost & Ernæringsforbundets formand er ofte hurtigt ude for at kommentere områder, der relaterer til det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige felt f.eks. sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner, en ny medicinmodel, eller andet hvor betydningen af ernæring, mad og måltider er overset. Når formanden deltager i den tidligere regerings måltidstænketank eller er med i høringer og konferencer som oplægsholder eller paneldeltager på Christiansborg, f.eks. om ældremad, er det også med til at sætte fokus på professionen. Eller når forbundet på eget initiativ og i samarbejde med dig og dine kolleger udgiver anbefalinger, der skal sætte en stopper for problemerne med underernæring blandt syge og ældre. Det kan også være ved at afgive høringssvar til nye lovforslag, regler og ændringer på sundhedsområdet, aktuelt til ændringer af Serviceloven eller da ministeriet i sommer foreslog at droppe tilskud til ernæringsdrikke. Se side 18. Det kan også gå den anden vej rundt, så det er forbundet, der beder politikerne om at forholde sig til deres ansvar, f.eks. i en kommentar til fagbladet. Senest var det sundhedsminister Sophie Løhde (V), der svarede på spørgsmål om underernæring og ældreomsorg. Det bidrager alt sammen til at skabe opmærksomhed omkring dit arbejde og betydningen af den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Og resultatet ja, det ses blandt andet af, at der i dag er et langt større fokus på ernæringens betydning for velfærd og at ernæring, mad og måltider skrives ind i lovgivningen, senest om værdighedspolitikker i kommunerne, hvor sundhedsminister Sophie Løhde har valgt mad og ernæring som et af fem områder, der skal definere værdighed. Det ses også af, at kommunerne i de seneste år har ansat flere af professionens medlemsgrupper til både sundhedsfremme og forebyggelse, vejledning og behandling. Skriv ernæring ind i sundhedsaftalerne Forbundet har arbejdet på at få ernæring, mad og måltider skrevet ind i de aftaler, som regioner og kommuner indgår om fordelingen af sundhedsopgaverne. Alt for ofte ser vi, at patienter, der udskrives fra hospitalet, har mistet lysten til mad og kommer hjem til et tomt køleskab og genindlægges. Det går ud over den enkelte borger, og det går ud over samfundsøkonomien. Hvis behandling, rehabilitering og genoptræning skal have effekt, skal den ældre eller syge være i god ernæringsmæssig status. Det betyder, at der skal en ernæringsplan med hjem fra hospitalet, og at kommunen skal være parat til at tage over på ernæringen efter udskrivelsen. Der skal både være et fyldt køleskab og de fagpersoner, der er brug for, til at vejlede i, hvad der er godt at spise og drikke for at blive rask. Måske skal maden tilmed følge med patienten hjem i den første tid. Undersøgelser viser, at jo flere tiltag, der gøres, jo bedre lykkes rehabiliteringen. Det er baggrunden for, at Kost & Ernæringsforbundet i maj 2015 udgav et sæt anbefalinger for ældres måltider som en opfølgning på de anbefalinger for patienters måltider, som forbundet udgav i 2013 i samarbejde med køkkencheferne fra landets hospitaler. Budskabet i begge sæt anbefalinger er: Gør måltider til sundhed. Se side

20 HØRINGSSVAR: PLIGT TIL AT SCREENE I et høringssvar til Serviceloven, der handler om værdighedspolitik for ældreplejen, gør Kost & Ernæringsforbundet Sundheds- og Ældreministeriet opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er den rigtige mad på tallerkenen, og at rammerne omkring mad og måltider er gode som det fremgår af lovforslaget. Der er også behov for en pligt til at screene for underernæring, hvor det relevant. For at bekæmpe underernæring, skal man opdage den i tide. Pligten bør følges op af en obligatorisk registrering af, i hvor høj grad de underernærede patienter og de ældre får dækket deres ernæringsbehov gennem hele døgnet, skriver formand Ghita Parry i høringssvaret. : ANBEFALINGER FOR ÆLDRES MÅLTIDER Anbefalingerne lægger vægt på at gøre de ældres mad- og måltider til en sundhedsydelse, og til at se mad og måltider som et element i forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. Anbefalingerne er skrevet i samarbejde med seks fremtrædende ledere på ældreområdet, og de er målrettet beslutningstagerne i kommunerne, der opfordres til at: Bruge mad og måltider som velfærdsværktøj. Skabe en mad- og måltidsorganisation. Styrke alle medarbejderes viden og kompetence om ernæring, mad og måltider. Styrke samarbejdet på tværs. Se anbefalinger for ældre og for patienter her: 20

21 Bedre måltider til alle Der er et kæmpe potentiale i at bruge den offentlige mad til at skubbe på folkesundheden og udligne ulighed i sundhed. Sådan lød det fra tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen (S), og Kost & Ernæringsforbundet kan ikke være mere enig. Forbundet og ikke mindst regionsformændene arbejder på lokalt plan for at argumentere for, at der skal afsættes alle de ressourcer, der skal til for at servere kulinariske og veltillavede måltider i offentlige institutioner fra daginstitutioner over skoler til plejecentre og sygehuse. Det blev der sat særligt fokus på, da ministeren satte danskernes mad og måltidsfællesskaber på dagsordenen i 2014 og inviterede forbundets formand og to af forbundets medlemmer med i regeringens måltidstænketank, samtidig med at mange af forbundets medlemmer deltog i regionale debatter om de fælles måltider. Under samme dagsorden blev ældres måltider behandlet i en hvidbog Skønne måltider til alle gamle som er udarbejdet af Københavns Universitet og Madkulturen. Forbundet har bidraget til Hvidbogen. Hvidbogen samler den evidens, der er på området, og dokumenterer, at der mangler viden om, hvilke indsatser der har størst effekt. Forbundet samarbejder desuden med blandt andre Fødevareministeriet om en hjemmeside, der formidler institutionernes erfaringer med ernæring, forebyggelse, rehabilitering, politik og organisering af ældres måltider. Mange af forbundets medlemmer har bidraget til denne erfaringsbank. Det kan du læse om her Sund frokost i daginstitutionerne Kost & Ernæringsforbundet samarbejder med de mange kostfagligt eneansvarlige i vuggestuer og børnehaver på at gøre pædagoger og forældre opmærksomme på værdien af en madordning i institutionen. Det sker blandt andet ved en årligt tilbagevendende Maddag. Maddagen skal motivere flere institutioner og forældre til at tilbyde en madordning med professionelle madhåndværkere i køkkenet. Og allerhelst til at gøre madordningen til en permanent frem for en frivillig ordning, der skal vælges til og fra hvert eller hvert andet år, med det resultat, at børnenes frokost kommer i fare i øvrigt sammen med den kostfagligt eneansvarliges job. Et godt måltid mad i daginstitutionen og især et måltid, som børnene selv har været med til at tilberede, er nemlig med til at give børnene mod på mad og gode vaner, der følger med videre i livet sunde børn bliver sunde voksne. I dag er det de færreste børn, der er så heldige at have en madordning. Undersøgelser fra 2015 viser, at kun hver femte børnehave har en madordning. Synlighed gennem samarbejde Forbundet er med i en række praksisnære partnerskaber eksempelvis måltidspartnerskabet, fuldkornspartnerskabet, madspildspartnerskabet og saltpartnerskabet, og bidrager til at kvalificere de aktiviteter eller anbefalinger, der udgår fra partnerskaberne. Det gælder f.eks. frokostordninger i daginstitutioner, kantineordninger der skal udligne ulighed i sundhed på erhvervsskolerne, kampagner for at spilde mindre, spise mere fuldkorn og mindre salt. Se, hvad der sker i partnerskaberne:

22 FORUM FOR UNDERERNÆRING Forbundet udgav i 2013 rapporten Underernæring det skjulte samfundsproblem i samarbejde med Arla. Og etablerede i forlængelse af udgivelsen af rapporten Forum for underernæring i samarbejde med Landbrug og Fødevarer og 15 andre organisationer. Målet var at samarbejde om retningslinjer, der kan bidrage til at komme underernæring til livs. Og i januar 2016 præsenterede Forum for Underernæring derfor politikere og beslutningstagere for seks anbefalinger til at stoppe underernæring: 1. Nationale data på forekomst og udvikling af underernæring og mål for nedbringelse. 2. Der skal iværksættes en indsats over for den enkelte, umiddelbart efter at underernæring er identificeret. 3. Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, og genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb. 4. Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer. 5. Borgeren skal i centrum for maden og måltidet. 6. Gennemførelse af en oplysningskampagne. KOST MOD KRÆFT Kost & Ernæringsforbundet har opfordret Sundhedsstyrelsen til at inddrage ernæring i den kommende kræftplan 4. Opfordringen kommer på baggrund af en undersøgelse, som forbundet har foretaget i samarbejde med Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og den private virksomhed Fresenius Kabi. Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af de danske kræftpatienter (47%) ikke er blevet vejledt om kost og ernæring i forbindelse med deres sygdom. Undersøgelsen følger op på en tidligere, der viste at de færreste kræftpatienter ernæringsscreenes og vejes i forbindelse med indlæggelsen. Den manglende indsats betyder, at mange kræftpatienter får for lidt at spise, taber i vægt og er underernæret. Det har alvorlige konsekvenser for behandlingen og for patienternes mulighed for at overleve kræftsygdommen. Kost & Ernæringsforbundet har i samarbejde med nævnte parter åbnet hjemmesiden kostogcancer.dk, der giver gode råd om kost og kræft. 22

23 Vi har arbejdet for at gøre op med det her problem i årevis. Alligevel ser vi ingen handling. Vi har brug for, at politikerne tager ansvar, løfter blikket og ser den store sammenhæng. Underernæring har ikke kun konsekvenser for det enkelte menneske, men også for samfundsøkonomien. Derfor kalder vi nu danske politikere til handling Ghita Parry, formand kost.dk, 25/1/

24 DE 11 FAGLIGE PROFILER En kortlægning af professionen har vist, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige arbejder med Mad, håndværk og storproduktion. Tilrettelæggelse af sundhedsfremme. Koordinering af standarder for mad og måltider. Vejledning, forebyggelse og rehabilitering. Kvalitetsstyring af madservice. Behandling og individuel vejledning. Måltidsværtsskab. Madhåndværk og måltider. Koordinering og styring af driftsopgaver. Strategisk ledelse. Administration og operationel ledelse. Her er profilerne: Vis jeres kompetencer En af Kost & Ernæringsforbundets store opgaver er at samle professionen og vise, at du, uanset om du primært arbejder med professionel forplejning, sundhedsfremme og forebyggelse, behandling og vejledning eller ledelse, er en helt nødvendig brik i en stærk profession. Det nytter med en indsats fra centralt hold, men det er samtidig helt afgørende, at du og dine kolleger sætter fokus på, hvor og hvordan I gør en forskel for borgernes sundhed og trivsel gennem jeres arbejde. Forbundet har kortlagt professionen og tegnet 11 faglige profiler. De viser medlemmernes kompetencer, og på hvilke områder medlemmerne arbejder og samarbejder. Arbejdsgiverne efterspørger dine kompetencer. Præsenter dem for profilerne, så de ved, hvad de kan søge efter, og brug profilerne, hvis du selv skal sætte ord på dine kvalifikationer f.eks. ved jobsøgning. Brug også profilerne til at blive klogere på hinandens arbejdsfelter. Det styrker professionen som helhed. Det kræver sin leder Det kræver sin leder at få ressourcer, kvalitet og praksis til at gå op i en højere enhed med visioner og strategier, f.eks. i form af en madog måltidspolitik. Som leder skal du måske oven i købet navigere mellem modsatrettede krav og forventninger fra politikere, arbejdsgivere, medarbejdere og brugere. Lederne inviteres til at netværke Kost & Ernæringsforbundet tilbyder derfor kompetent rådgivning og sparring. Som ledermedlem har du mulighed for at være med i en række forskellige ledernetværk, hvor du kan reflektere over egen lederpraksis og drøfte udfordringer og ideer med kolleger. Artikler om ledelse og ledertemadage er en fast del af forbundets tilbud. Temadagene har 24

25 fokus på aktuelle ledelsesfaglige udfordringer og afspejler den samfundsmæssige udvikling i dine vilkår som leder f.eks. i kommunale madog måltidsorganisationer. Sekretariatet har flere gange inviteret ledere med i et dilemmapanel, hvor fire-fem ledere har diskuteret ledelsesfaglige dilemmaer. Drøftelserne blev bearbejdet og siden formidlet i nyhedsbrevet Sund ledelse, der er målrettet ledere. I november 2015 satte forbundet gang i et mentorforløb for nystartede ledere. Det er et forsøg, og har ikke umiddelbart vakt den store interesse blandt de nye ledermedlemmer, der fik tilbuddet om at blive mentee. Ledernes arbejdsvilkår For at kende lederopgaven og behovet for lederservice gennemførte forbundet i foråret 2015 en undersøgelse af ledernes organisatoriske placering, fordeling af ledelsesopgaver, indflydelse på budget med mere. Undersøgelsen viste, at mange ledere fortsat varetager opgaver i produktionen. Og at det er med til at lægge pres på den tid, der er til strategisk ledelse, og gør det svært at indfri et ønske fra lederne om at bruge mere tid på udvikling af arbejdspladsen og medarbejderne. 25

26 ET SYNLIGT FORBUND

27 Kost & Ernæringsforbundet udnytter alle kanaler egne, men gerne også de andres, når det er muligt til at gøre opmærksom på forbundets politiske og strategiske ståsted, holdninger og aktiviteter. Målet er at opnå størst mulig indflydelse på det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige område og dermed også de bedste arbejdsbetingelser for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Politisk interessevaretagelse Kost & Ernæringsforbundets formand har jævnligt møder med ministre, sundheds- eller fødevareordførere for at drøfte forbundets indsatsområder og medlemmernes indsats i sundhedsfremme og forebyggelse. Og regionsformændene er i kontakt med lokalpolitikerne om f.eks. mad- og måltidspolitik, økologi eller job til sundhedskonsulenter i kommunen. En anden mulighed for at levere fagpolitiske synspunkter til beslutningstagere er at give et høringssvar til ændringer af love eller regler på fødevare- og sundhedsområdet enten på opfordring eller uden. Et godt eksempel på, at det kan have effekt, er forbundets kritiske svar til Sundhedsministeriet i forbindelse med et forslag om at fjerne tilskud til ikke fuldgyldige ernæringsdrikke, et forslag som sundhedsminister Sophie Løhde (V) siden tog af bordet og bad en arbejdsgruppe om at vurdere. Kost & Ernæringsforbundet deltager i Folkemødet på Bornholm, og har haft succes med at være til stede med politiske budskaber, der skulle skubbes ud over rampen, og med at hente viden, skabe netværk og bedrive lobbyisme på medlemmernes vegne. Digital lobbyisme Flittig brug af de digitale kanaler Twitter og Facebook har vist sig at være effektiv, når forbundet skal varetage dine interesser. Tilstedeværelsen på de digitale medier er nemlig med til at gøre forbundet til en troværdig stemme i den offentlige debat. Historier fra forbundet, der er startet på de sociale medier, er bragt videre i de etablerede medier, og der er skabt tættere relationer og nye relationer til politikere, medlemmer og andre samarbejdspartnere ad de digitale kanaler. Sundhed til debat Gode cases og gennemarbejdede fakta er en forudsætning for at fange pressens interesse. Det er den årlige Maddag et godt eksempel på. Maddagen sætter fokus på, at en sund, fælles frokost i daginstitutionen giver børnene gode vaner, der følger dem resten af livet. Og netop fordi der var kostfagligt eneansvarlige, der var parate til at stille sig selv, maden og børnene til rådighed for det budskab, lykkedes det i 2015 at få TV Lorry, P4 s morgenudsendelse og en række lokale avisers dækning af maddagen. Med en velargumenteret rapport som baggrundsmateriale lykkedes det også forbundet i samarbejde med Arla Foods at skabe fokus på underernæring hos syge og ældre. Og på baggrund af undersøgelser på hospitalernes kræftafdelinger lykkedes det i samarbejde med blandt andre Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker at få den landsdækkende presse til at sætte fokus på de fatale konsekvenser af den manglende ernæringsscreening og kostvejledning af kræftpatienter. I forbindelse med den omfattende debat af vakuumpakket ældremad i 2014, der for en gangs skyld placerede ansvaret for madens kvalitet, hvor det hører hjemme, nemlig hos politikerne, stillede daværende socialminister Manu Sareen (R), ditto sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og partiformand Kristian Thulesen Dahl op i fagbladet for at argumentere for bedre rammer for de ældres måltider. 27

28 Et sidste eksempel på, at forbundet effektivt har blandet sig i debatten og fået indflydelse, er i forbindelse med det store udbrud af Listeria i Resultatet var, at forbundet sammen med nationale og internationale eksperter bidrog til Fødevareministeriets kritiske eftersyn af den danske indsats mod listeria. Dokumentation er vigtig I forbundet arbejdes der altid på at skabe dokumentation af jeres arbejdsforhold, der kan bruges i debatten om den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession. Eksempelvis er der skabt dokumentation for, at forældrene vælger madordningerne til i institutionerne, når der er fagprofessionelle i køkkenerne, at køkkenerne er langt fremme med at omlægge til økologi, og at det største spild af mad i offentlige institutioner sker på afdelingerne, snarere end i køkkenet, og skyldes uhensigtsmæssige bestillingssystemer. Hjemmesiden gør forbundet synligt Forbundets egne medier fagblad og nyhedsbreve - mødes på hjemmesiden, og der trækkes nyheder fra blad og hjemmeside over på de sociale medier. Forbundets hjemmeside kan derfor ses som et hjerte i forbundets kommunikation. Her kan du finde al information fra forbundet til medlemmerne og til eksterne. Det er her, du som medlem kan hente viden og værktøjer f.eks. til afklaring af uddannelse/efteruddannelse, lønindplacering, ferieregler mv. Du kan læse eller genlæse artikler fra tidligere numre af Kost, ernæring & sundhed, faglige nyheder, pressemeddelelser og synspunkter fra formanden, og du kan gøre det, når det passer dig. Ligesom fagbladet og de sociale medier er hjemmesiden en reklamesøjle og med til at gøre forbundet synligt for samarbejdspartnere og beslutningstagere. Og for de professionelle, der endnu har et medlemskab til gode. 28

29 29

30 MEDLEMMERNE

31 Antallet af medlemmer i Kost & Ernæringsforbundet har været forholdsvist stabilt igennem mange år. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogle medlemmer, der kommer, mens andre går. Især har fordelingen mellem de forskellige medlemsgrupper ændret sig i de seneste ti år, hvor nye faggrupper som professionsbachelorer og ernæringsteknologer er kommet til. Vi kan stadig blive flere. Det kræver en indsats af alle. Kost & Ernæringsforbundet har aktuelt medlemmer fordelt på: Ernæringsassistenter, ernæringshjælpere og køkkenledere: Økonomaer og ernæringsteknologer: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed/ kliniske diætister og kandidater: Andre: 415 Heraf 700 ledere og elever og studerende. Flere og færre Dykker vi ned i tallene, som bliver trukket månedligt i forbindelse med forbundets loyalitetsprogram for at rekruttere flere medlemmer og fastholde de, der allerede er medlem, viser de en positiv udvikling. Især er antallet af professionsbachelorer, kliniske diætister og ernæringsteknologer øget markant. Antallet af ernæringsassistenter er status quo, mens der er færre ledermedlemmer. Det skal sandsynligvis ses i lyset af, at mange ledere i disse år forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, men også at besparelser og centraliseringer i regioner og kommuner har begrænset antallet af kost- og ernæringsfaglige ledere. Blandt ernæringsassistenteleverne er der tale om en stigning i antal, mens de studerende er sværere at fastholde, og her ses en mindre tilbagegang i antallet af professionsbachelorstuderende. Forbundet følger de nyuddannede Som nyuddannet professionsbachelor, vil du blive kontaktet af forbundet inden for tre måneder efter dimissionen. Målet er at sikre, at du får en god start på dit arbejdsliv og oplever, at det er relevant at være medlem. Kontakten hjælper samtidig forbundet til at følge med i udviklingen på arbejdsmarkedet og gør os bedre rustet til at give dig den hjælp, du har brug for. Er du tilfreds Måske er du medlem, fordi traditionen byder det. Men er du også et tilfreds medlem? Det vil forbundet gerne være sikker på og gennemfører derfor cirka hvert tredje år en medlemstilfredshedsundersøgelse og følger op med spørgsmål indimellem. Undersøgelsen i 2014 viste, at medlemmerne grundlæggende er tilfredse med forbundet. Tilmed mere end tidligere. På de fleste parametre scorer forbundet højere, end det gælder for gennemsnittet i FTF-organisationerne. Det er vi glade for i hovedbestyrelsen. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der skal hviles på laurbærrene. Der er fortsat fokus på at styrke forbundets image, og øge medlemstilfredsheden gennem tilbud og service. Noget, der i øvrigt i høj grad har været i fokus i arbejdet med en ny politisk struktur. Du kan læse hele medlemsundersøgelsen her:

32 Holmbladsgade 70, 2300 København S T: , post@kost.dk,