UDSKRFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM. Afsagt den 17. februar 2011 af østre Landsrets 7. afdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSKRFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM. Afsagt den 17. februar 2011 af østre Landsrets 7. afdeling"

Transkript

1 B LSA ~.OMANN REUMEfì.' l~l,i)huspladsen 3, 8000 AAfiHUS C BILAG '3 UDSKRFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 17. februar 2011 af østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Peter Thønnings og Beth von Tabouilot (kst.)). 7. afd. nr. B : De Samvirkende Købmænd, DSK (advokat Håkun Andreas Djurhuus) mod Naturklagenævnet (advokat Jakob Kamby, prøve) Denne sag, der er anlagt den 14. jun 2004 ved østre Landsret, drejer sig om gyldigheden afnaturklagenævnets afgørelse af 15. december Sagsøgeren, De Samvirkende Købmænd, DSK, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Naturklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 15. december 2003 i sagen om indretning af stormagasin i butikscenter "Fields" i Ørestaden i Københavns Kommune er ugyldig. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Sagsfremstiling

2 - 2 - Naturklagenævnets afgørelse Natuklagenævnets afgørelse af 15. december 2003 er sålydende: " Afgørelse i sagen om indretning af stormagasin i butikscenter (Fields) i Ørestaden i Københavns Kommune De samvirkende Købmænd (DSK) har på vegne af foreningens medlemmer på Amager klaget til Naturklagenævnet over, at Københavns Kommune har tiladt etablering af et butikscenter mv. i Ørestaden, i strid med den for området gældende lokalplan nr Planægningen for området og de meddelte tilladelser Sagen vedrører realiseringen af planægningen for Ørestad City Center, kommuneplantilæg nr. 13 (detailhandelsplanægningen i Københavns Kommune) og kommuneplantilæg nr. 14 (ændring i ramebestemmelserne for Ørestaden) samt lokalplan nr. 325, vedr. etablering af et butikscenter (Fields) i Ørestaden. En klage vedrørende lovligheden af detailhandelsplanlægningen vedrørende Ørestaden blev afgjort afnatuklagenævnet den 14. februar Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommuneplantilæggene og lokalplanen som ikke gyldigt vedtaget. Klageren anagde herefter sag mod Natuklagenævnet. Ved østre Landsrets dom af25. april 2003 blev Naturklagenævnet frifundet. For området gælder bestemmelserne for område I i Københavns Kommunes lokalplan nr. 325 fra Om anvendelsen af området fremgår aflokalplanens 3, stk. 2: "Indenfor område I skal der etableres et detailhandelscenter... Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige m2. Bruttoarealet for den enkelte butik må ikke overstige m2 for dagligvarebutikker og m2 for udvalgsvarebutikker. Der kan dog indrettes op til 10 udvalgsvarebutikker med et bruttoareal op til m2. Udover ovennævnte kan der etableres et stormagasin med et bruttoareal op til m2. Højst 25 pct. afbruttoarealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs-og dagligvarer, må anvendes til dagligvarehandel... ", Københavns Kommune meddelte den 2 l. februar 2001 byggetiladelse til opførelse i Ørestaden af en ca m2 stor bebyggelse indeholdende butikscenter, kontorer og leisure med underliggende parkeringsanlæg i 2 etager for 2870 personbiler, varegård mv. i alt m2, samt indretning af sikringsru for personer. Byggetiladelsen omfattede alene "råhuset", men ikke den detaljerede indretning. Klagen, der blev indgivet den 11. juli 2002, var forårsaget af, at klager var bekendt med, at Københavns Kommune havde tilkendegivet, at et ansøgt projekt bestående af en kombineret food/non-food-forretning på m2 etageareal

3 - 3 - (OneStop/Bilka), et stormagasin i 2 etager på m2 (Debenhams) samt en Hennes & Maurtz forretning på m2, var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse om et stormagasin. Klageren gjorde gældende, at projektet ikke udgjorde et stormagasin, men bestod af 3 selvstændige butiksenheder. Sagen har i en vis udstræknng skiftet karaker siden klagens indgivelse i juli 2002, idet der er sket ændriger i såvel den fysiske udforming som i det planlagte antal butiksenheder i den del af bebyggelsen, der efter lokalplanen skal udgøre et stormagasin. Klageren har tilkendegivet, at de skete ændringer ikke giver anledning til en ændret holdning til sagen. Klageren har således fastholdt de anbringender, der er fremsat vedrørende det oprindelige projekt. Københavns Kommune meddelte den 23. maj 2003 byggetiladelse til placering og disponering af stormagasinet i to etager, stueetagen og l. sal i butikscentret Fields, indeholdende 9 enheder (11 delenheder der tilsyneladende udgør i alt 9 lejemål). Kommunen meddelte samme dag byggetiladelse til at udføre bygningsændringer ved indretning af m2 stort dellejemål for" OneStop" i stueetagen. Det fremgår af byggetiladelsen til indretningen af stormagasinet - med henvisning til et brev af7. oktober 2002 fra Landsplanafdelingens,jf. herom nedenfor - at bygherren ved udarbejdelse af yderligere materiale har påvist, at den designæssige linie er gennemført med en tydelig og markant markedsføring indadtil. Vilkåret om at stormagasinet skal fremstå som en identificerbar enhed, der designæssigt adskiler sig fra det øvrige center, findes at være opfyldt. Der er herved henvist til, at antallet af trapper i stormagasinet er forøget med en bedre samenhæng mellem de enkelte enheder til følge. Kommunen har bekræftet, at hovedkemen i stormagasinet er de tre oprindelige "butiksdele", Hennes & Maurtz, Debenhams og OneStop. I alt bliver stormagasinet på m2. Det fremgår endvidere afmaterialet, der hører til byggetiladelsen af23. maj 2003, at stormagasinet nu i modsætning til det oprindelige projekt omfatter en del af stueplanet m2 - under Hennes & Maurtz samt en del m2 - af første salen over OneStop. Københavns Kommune har den 8. oktober 2003 meddelt byggetiladelse til at udføre adskilelser mellem de forskellge enheder i stormagasinet i form af "skærmvægge". Det fremgår af byggetiladelsen, at der er tale om skærmadskileiser og ikke skilevægge mellem de enkelte butikslejemål. Kommunen har endvidere den 14. oktober 2003 meddelt biggetiladelse til at udføre bygningsændringer ved indretning af2.835 m stort dellejemål for Hennes & Mauritz, dels i stueetagen, dels på l. sal, samt til indretnng af Debenhams på i alt m2 i 2 etager. Klagen Klageren har primært gjort gældende, at den del af projektet, som ifølge klager består af én dagligvarebutik - et lavprisvarehus/hypermarked _ (Bilka/OneStop) på ca m2, en tøjbutik (Henne s & Mauritz) på ca m2 samt ét stormagasin (Magasin/ebenhams) på ca m2, ikke udgør et stormagasin, men består af 3 selvstændige butiksenheder, og således ikke er i overensstemmelse med lokalplan nr. 325, samt at det ligger uden for kommunens dispensationskompetence at dispensere dertil, i det det er i strid med planens principper.

4 - 4- Klagerens hovedsynspunkter vedrørende det ansøgtes modstrid med lokalplanen er: De ansøgte butikker udgør ikke et stormagasin eller en enhed overhovedet. Efter Naturklagenævnets afgørelse skal stormagasinet udgøre én butik. Dagligvarebutikken på m2 er m2 for stor, og udvalgsvarebutikken på m2 er i.500 m2 for stor i forhold til lokalplanens butiksstørrelser. Hvis der kan være mere end én butik i stormagasinet, er lokalplan nr. 325 ulovlig, og lokalplanbestemmelsen om, at højst 25 % af bruttoetagearealet må anvendes til dagligvarehandel, må på grund af placeringen logisk forstås som omhandlende stormagasinet. Derved må der maksimalt etableres en dagligvarebutik på m2. Hvis de tre butikker udgør et stormagasin, må denne butik ikke forhandle dagligvarer; da det af lokalplanens 3, stk. 2, 6. pkt. fremgår, at højst 25 % af bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anvendes til dagligvarehandel. Klageren har anført en række argumenter og beregninger til støte for ovennævnte synspunkter. Som begrundelse for, at der ikke er tale om ét butikslokale, har klageren for det første anført, at det såkaldte "stormagasin" ikke vile kune bygges alene. Det vile nemlig medføre, at Debenhams vile være i to etager, hvorimod etagen over OneStop vile være tom, og Hennes & Mauritz vile være frit svævende i l. sals højde. For det andet gennemskæres Debenhams og OneStop i stueplan samt Debenhars og H&M på 1. sal af fælles adgangsareal/flugtvej. For det tredje er der faste vægge mellem OneStop og Debenhams i stueplan og mellem Debenhams og H&M på 1. sal. Der er således ikke større sammenhæng mellem de tre butikker end mellem de øvrige butikker i butikscentret. Klager beskriver endvidere, hvilke karakteristika et stormagasin typisk har i forhold til andre butikstyper. Det fremgår heraf: Butikker som Obs og Bilka er hypermarkeder, medens Magasin, Salling og Illum er stormagasiner. Hypermarkeder ligger typisk uden for bymidterne. Stormagasiner i bymidten. Hypermarkeder er på én etage, stormagasiner i flere etager. Hypermarkeder har et bredt sortiment af dagligvarer, der er det centrale, medens udvalgsvarer er det centrale i et stormagasin, der endvidere har et væsentligt mindre udvalg afhusholdningsarikler, men et stort udvalg i specialiteter. En del stormagasiner sælger slet ikke fødevarer, ligesom omsætningen typisk udgør en mindre del af stormagasinets totalomsætning. Et hypermarked har én kasselinie, hvor alle varer betales samlet. Dog med mulighed for separat betaling afvarer fra betjente afdelinger: kiosk, bager, blomster, planter. Stormagasiner har kasseekspedition og betalingskrav i hver afdeling. I hypermarked anvendes kundevogn i hele butikken, i stormagasin kun i fødevareafdeling. Hypermarked har selvbetjening, stormagasiner personlig betjening.

5 - 5 - På baggrund af en vurdering af de anførte karakeristika og markedsføringsmaterialet finder klageren, at den planlagte butik - OneStop - på m2 er et hypermarkedjlavprisvarehus. Debenhams er et stormagasin. Klager gør gældende, at et stormagasin har en væsentlig mindre miljømæssig påvirkning end 3 butikker som de omhandlede. Der henvises til undersøgelser, der har opgjort den gennemsnitlige omsætning pr. m2 til kr. for Magasin, kr. for Hennes & Maurtz og kr. for Bilka. Et stormagasin på m2 vil fà en omsætnng på 575 mio. kr., medens de tre projekterede butikker vil fà en omsætning på ca. 950 mio. kr. Der henvises til, at Vestre Landsret i en dom af 22. juni 200 L om etablering af Bilka i Horsens har lagt vægt på, at et lavprisvarehus har en ganske anden karaker end et butikscenter med et varehus og en række specialbutiker. Klageren finder, at der er væsentlge lighedspunter mellem de to sager. Det gøres endvidere gældende, at det nu påtænkte projekt stort set er identisk med det projekt, der var indeholdt i det oprindelige lokalplanorslag, der blev stoppet af miljøministerens indsigelse, o~ som indeholdt to store udvalgsvarebutikker og et hypermarked på m. Til gengæld for fjernelse af de pågældende store butikker blev der i den ændrede lokalplan mulighed for at etablere et stormagasin på m2. Det foreliggende projekt opererer imidlertid fortsat med to store ùdvalgsvarebutikker og ét hypermarked. Det er alene stormagasiner på m2, der lovligt vil kune etableres. Klager har foretaget følgende udregning af dagligvarearealet i centret: Da det samlede butikscenter er på m2 ( ) må der højst etableres m2 dagligvarebutikker. Stormagasinet på m2 er således umiddelbar m2 for stort. Et stormagasin, der forhandler dagligvarer på m2 vil imidlertid medføre, at det samlede butikscenter bliver på m2. Da 25 % heraf er m2, må der enten ikke sælges dagligvarer i stormagasinet, eller også må stormagasinet maksimalt være på m2, hvilket giver en samlet centerstørrelse på m2, hvoraf 25 % udgør m2. Udtalelse fra Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Landsplanafdelingen under Miljøministeriet har den 7. oktober 2002 bl.a. oplyst: "Ifølge ophævelsesskrivelsen kan der i Ørestad City placeres m2 detailhandel plus et stormagasin på m2, i alt m2. Begrebet stormagasin er ikke defineret i lovgivningen, men ministeriet er i op-. hævelsen gået ud fra den gængse opfattelse af et stormagasin som en større butik karakteriseret ved en overvejende andel afudvalgsvarer og et bredt sortiment afudvalgsvarer samt af et mindre dagligvareareal - jævnfør dagligvarearealerne i Ilum og Magasin. Et stormagasin er efter ministeriets opfattelse én butik, selvom den kan bestå af flere økonomiske enheder, og selvom man kan betale varer flere steder. Det er efter ministeriets vurdering afgørende, at der er tale om en

6 - 6 - samenhængende butik uden skillevægge eller lignende mellem de enkelte dele af butikken. Et stormagasin kan være i flere etager. Det må endvidere være en forudsætning, at stormagasinet - som Ilum og Magasin - kan åbnes og lukkes som en enhed." Det bemærkes, at bestemmelsen i kommuneplanen og lokalplanen om, at 25 % af etagearealet kan anvendes til dagligvarehandel ikke indgår i ophævelsesskrvelsen, men er en bestemmelse, som Københavns Kommune har formuleret. Det anføres, at det medsendte kortbilag angiver en placering af en food/nonfood enhed i centrets stueetage (A). En udvalgsvareenhed er vist placeret i tilslutning hertil på den modsatte side af en flugtej/et fællesareal, idet denne enhed også udgør et tilsvarende areal på centerets l. og 2. sal (B). En tredje udvalgsenhed (C) er vist placeret på 1. sal, adskilt fra enhederne (A) og (B) af en flugtejlet fællesareal. Hertil bemærkes: "Det er Landsplanafdelingens opfattelse, at der byggeteknisk vil være forskellige muligheder for at om disponere beliggenheden af butiksenhederne A, B og C på en måde, således at de enkelte dele står i umiddelbar forbindelse med hinanden, og således at det vil være muligt at foretage en samlet åbning og lukning af enhederne svarende til praksis i et stormagasin. Det forudsættes, at brandtekniske overvejelser indgår i overvejelserne. Landsplanafdelingen finder således, at bygningsanlægget rummer mulighed for at placere m2 etageareal på en sådan måde, at arealerne samlet vil kunne udgøre et stormagasin." Projektselskabets notat om Fields Københavns Kommune har i en kommenta til klagen henvist til et af Projektselskabet, der projekterer Fields stormagasin, udarbejdet notat samt et designkoncept. Med henvisning til byggetiladelsen bemærkes, at stormagasinet er defineret som en identificerbar enhed på maksimalt m2, der designmæssigt adskiler sig fra det øvrige center. Det samlede maksimale areal til dagligvarehandel må udgøre 25 % af det samlede bruttoareal til butiksformål i lokalplanområdet, eller m2. Det forventes, at mindre end 25 % af stormagasinets areal vil blive benytet til dagligvarehandel. Stormagasinet vil blive matrikuleret som en separat samlet ejerlejlighed. Stormagasindelen har en anden udforming end den øvrige del af centret, bl.a. ved klar identificerbar indgangspari samt niveauforskel. Stormagasinet vil bestå af Debenhams på ca m2 i to etager. OneStop på ca m2 og Hennes og Mauritz på ca m2 samt en række øvrige arealer, herunder hovedfærdselsåre/flugtej mellem Debenhams og OneStop i stueetagen.

7 - 7 - Det forventes, at der i OneStop vil være både kasselinie og betalingsmulighed ved shops in shops, mens såvel Debenhams som H&M opererer med decentrale kassefuntioner, Stormagasinet er sikret samenhæng ved rulletrappe fra hovedfærdselsåre direkte ind i H&M. Der vil som i andre stormagasiner være én hovedindgang samt en række sekundære indgange. Stormagasinet vil kunne åbnes og lukes som en enhed, men som i praksis andre stormagasiner, fx Magasin og Sallng, vil dele givet åbne før andre og/eller lukke senere end de øvrige butikker. Der kan etableres en lukeordning ved hovedindgangen. Udlejeren fastlægger centrets åbningstider. Lejere skal holde åbent inden for minimumsåbningstider for hele centret. Udvidede åbningstider skal holdes inden for det tidsru, hvor centret er åbent for publikum. Centrets åbningstid er Udvalgsbutikkernes minimumsåbningstider er følgende: Mandag til fredag: kl Lørdag: kl Søndag: jf. lov om butikstid 2. Det oplyses til samenligning med andre stormagasiner, at dagligvareenheden i Sallng i Århus - Sallng Super - hver dag åbner kl. 9.00, medens den resterende del af stormagasinet åbner kl I Magasin i København er kiosk mv. i underetagen åben fra kl I Rødovre Storcenter luker centeret kl om lørdagen, medens Magasin luker kl I City 2 lukker de fleste butikker kl om fredagen og kl om lørdagen, mens bl.a. Magasin lukker kl om fredagen og kl om lørdagen. I Kolding Storcenter lukker centret kl om lørdagen, Magasin kl øvrige oplysninger om butiksdelene i stormagasinet Dee er til sagen fra såvel ansøger som klager fremsendt en række forskellge oplysninger om Fields, stormagasinet og de enkelte butiksdele i stormagasinet, i form af annoncer, arikler, planer og beskrvende pjecer. Betegnelserne for enhederne er vekslende. Af en afbeskrvelseme af butikscenteret, udarbejdet af Fields, fremgår bl.a. om de tre centrale butiksenheder: "Det engelske stormagasin Debenhams bliver den ene nyhed - og en stor gevinst for Fields. Det unikke ved Debenhams - og det der adskiler det fra andre stormagasiner er, at Debenhams gennem årene har formået at udvikle og profilere en bred vifte af deres egne brands skabt af anerkendte designere. Dertil kommer en lang række specialafdelinger, som i stil og mangfoldighed altid er en fornøjelse i engelske stormagasiner. En anden markant profil på plan L er et nyudviklet dansk koncept: OneStop. Det er et m stort moderne varehus? skabt af Dansk Supermarked speci-

8 - 8 - elt til Fields. Her præsenteres Skandinaviens største og mest imponerende udvalg af friske fødevarer. Selve forarbejdningen af råvarerne indgår som en integreret del af salgsarealet.... Men OneStop er andet og mere end fødevarer. Et rigt varieret udvalg af specialafdelinger inden for tekstil, elektronik, personlig pleje, sport, bøger og blomster m.m. er med til at udfolde OneStops totalkoncept..." Endvidere fremgår, at: "svenske Hennes & Maurtz med i alt m2 åbner sin hidtil største butik i Danark. Det bliver ikke blot én blandt flere afhennes & Mauritz - det bliver den ypperste. Både hvad angår vareudvalg og hele iscenesættelsen af tøj og tilbehør til børn og unge, kvinder og mænd." Københavns Kommunes bemærknnger til klagen Kommunen er som udgangspunt enig med Miljøministeriet, Landsplanafdelingens opfattelse af, hvad der karakteriserer et stormagasin. Det bemærkes dog, at nogle af de nævnte karaktenstika ikke kan reguleres via planlovgivningen, det gælder således fx brandmæssige forhold, åbningstider og betalingsmåder. Den overordnede disponering er baseretpå en samlet brandteknisk vurdering, der bl.a. forudsætter, at der etableres flugteje gennem stormagasinet fra det øvrige center og brandisoleres mellem de enkelte butikker. Opsætning af skillevægge mellem enhederne og etablering af flugteje er betinget afbrandteknske forhold og bør ikke have selvstændig betydning for vurderingen af, om der er tale om en samenhæng mellem de enkelte enheder i et stormagasin. ;' Kommunen har lagt vægt på, at forretningerne i stormagasinet har indbyrdes sammenhæng og designmæssigt adskiller sig fra det øvrige center og fremstå som en identificerbar enhed. Der henvises herved til projektselskabets oplysninger om rulletrapper, muligheder for at åbne og lukke som en enhed, åbningstider og betalingsmuligheder, samt at stormagasinet udgør én ejerlejlighed. Det bemærkes, at planbestemmelserne om højst 25 % dagligvareareal gælder for det samlede butiksareal i centeret, d.v.s. af m2. Projektselskabet har oplyst, at mindre end 25 % af stormagasinets areal vil blive benytet til dagligvarehandel. Kommunen finder, at dette vil betyde en mindre del af det samlede areal, som nævnt i Miljøministeriets udtalelse. Kommunen henviser herved til en af Institut for Center-Planlægning i 1999 udarbejdet analyse af detailhandlen i Københavns Kommune. Det fremgår heraf, at dagligvarer ruer mere end egentlige fødevarer, bl.a. parfueri- og materialistvarer, som typisk er varegrupper, der optager større arealer i andre stormagasiner. Til klagepunktet vedrørende identiteten mellem det oprindelige lokalplansforslag og den planlagte indretning bemærkes, at det endelige plangrudlag indeholder mulighed for et butikscenter, der er m2 mindre og med en anden butikssammensætning end det oprindelige, særligt hvad angår den maksimale butiksstørrelse. Da kommunen finder, at det stormagasin, der er under projektering, er i overensstemmelse med lokalplanen, er dispensationsbetragtingen ikke relevant.

9 - 9- Om begrebet "butik" som et bygningsmæssigt afgrænset butiksrum anføres, at det konket af brandmæssige årsager er vurderet nødvendigt med en vis adskillelse af de enkelte enheder - et hensyn, ministeriet i sin vejledende udtalelse forudsætter kan indgå i den samlede disponering. Forholdet kan teknsk løses, men kommunen finder ikke, at det alene betinget af brandmæssige årsager vil være relevant at forlange foranstaltninger gennemført i den konkete sag, der vedrører forholdet til planlovgivningen. Kommunen konkuderer, at der er vist en sådan sammenhæng mellem de enkelte enheder, at de tilsammen udgør et stormagasin. Kommunen fastholder, at den planlagte etablering af stormagasinet med den viste udforming har hjemmel i lokalplan nr Supplerende bemærkninger Klageren har kommenteret Landsplanafdelingens og Københavns Kommunes udtalelser. Klageren fastholder, at projektet ikke er et stormagasin og er i strid med miljøministerens tilbagekaldelse af indsigelsen mod planlægningen samt offentlighedens forventninger. Det er således klagerens opfattelse, at begrebet stormagasin må fortolkes indskrænkende under hensyn til baggrnden for be-. stemmelserne - navnlig begrudelsen om at Daells varehus blev nedlagt - samt på grund af de forskellge miljømæssige påvirkninger af henholdsvis et hypermarked og et stormagasin. Klageren er enig med Landsplanafdelingen i, at et stormagasin skal være én samenhængende butiksenhed med et "mindre" dagligareal, der kan åbne og lukke som en enhed, og at projektet - som oprindeligt planlagt - ikke opfylder disse krav. Klageren finder dog, at andre momenter endvidere skal tilægges vægt. Om henvisningen til andre stormagasiner bemærkes, at de enkelte enheder ikke fremtræder som selvstændige butikker, ligesom stormagasinerne markedsføres som en enhed. I den forbindelse bemærkes, at FieIds ikke engang har gjort sig den ulejlighed at opfinde et navn til det såkaldte stormagasin. Der vedlægges anoncemateriale, hvoraf bl.a. fremgår, at OneStop omtales som et nyt spændende varehus. I materiale fra en konference har OneStop præsenteret sig som "Ike et Sallng - Ikke et stormagasin - Ikke en Bilka". Klager udtrykker forundring over, at de butikker, der kommer til at ligge direkte oven på OneStop, ikke også er en del af stormagasinet. Om arealet til dagligvarer (eksklusiv parmeriafdeling) oplyses, at det i Magasin og Ilum i København er på ca m2. Arealet i OneStop bliver det firedobbelte. Da kommunen oplyser, at 25 % dagligvareareal skal beregnes af det samlede, kan stormagasinet kun blive på m2, og der må slet ikke forhandles dagligvarer i de øviige butikker i Fields. Klageren konstaterer, at de tre butikker tilsyneladende ikke intenderer at have fælles åbningstider, fælles markedsføring, administration etc., som kune understøtte påstaden om, at der er tale om én butik. Klageren har fremsendt supplerende materiale i form af en pjece vedrørende OneStop, der i pjecen omtales som et nyt varen.us-koncept for dagligvarer, samt en pjece for Debenhams, der betegnes som et stormagasin.

10 - 10- Københavns Kommune er ikke enig med klagerne i, at stormagasinet er en "dagligvarebutik", blot fordi der også forhandles dagligvarer. I butikker, der både forhandler daglig- og udvalgsvarer, opgøres dagligvarearealerne for sig og indgår i den samlede rame for bruttoareal til dagligvarehandel på i alt m2 i centret. Kommunen mener ike - under hensyn til det af kommunen i udtalelse af 6. januar 2003 anføre brede dagligvarebegreb - at anvendelsen af størrelsesordenen 25 % af et samlet areal i stormagasinet til dagligvarer er i modstrid med de af landsplanafdelingen opstilede karakteristika. Opmærksomheden henledes på, at en del af arealet skal benyttes til forarbejdning af de fødevarer, der skal sælges som en del af dagligvareudbuddet. Kommunen bemærker, at det af klager fremsendte materiale ikke er udarbejdet til brug for markedsføring, men til brug for en præsentation af centret over for lejere, eksisterende og potentielle, primært vedrørende den del, der ikke udgøres at stormagasinet. Klageren har bemærket, at der ikke i planloven er hjemmel til at opstile delgrænser for størrelsen af forskellge arealer inde i en butik. En butik er enten en dagligvarebutik eller en udvalgsvarebutik, og såfremt der sælges dagligvarerj er hele butikken at betragte som en dagligvarebutik, selvom der også sælges udvalgsvarer. Det følger af fast praksis, og idet den sædvanlige maksimale størrelse for dagligvarebutikker er den dobbelte af den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker. Københavns Kommune har til ovennævnte oplyst, at metoden med at opdele en butik, hvorfra der sælges både dagligvarer og udvalgsvarer, i arealer for hver af de to varegrupper, i hvert fald er anvendt af alle 5 regionplanyndigheder i Hovedstadsområdet ved Institut for Center-Planlægnings opgørelse af eksisterende butiksarealer som basis for den vedtagne detailhandelsplanlægnig. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget alle Naturklagenævnets L O medlemmer: Lars. Busck (formand), Ole Pilgaad Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Chrstensen, Leif Herman, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild, Poul Søgaad og Jens Vibjerg. Natuklagenævnet skal udtale: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsers afgørelser efter loven. Det er i denne sag et retligt spørgsmål, om det foreliggende projekt er i overensstemmelse med bestemmelsen i lokalplan nr. 325 om etablering af et stormagasin. Københavns Kommune har vurderet, at en "OneStop" butik på ca m2, en Hennes & Mauritz butik på ca m2 og en Debenhams butik på ca m2, samt en række mindre forretninger tilsammen kan udgøre et storma": gasin. Kommunen har ved vurderingen lagt til grnd, at indtil 25 % af arealet i et stormagasin kan anvendes til dagligvarer, at arealet for dagligvarer og udvalgsvarer kan' opgøres særskilt for den enkelte "butiksdel", og at det tiladte stormagasin fremtræder som en enhed, idet der navnlig er fælles indgang og mulighed for at åbne og luke som en enhed.

11 Lokalplanen indeholder ingen definition af, hvad der i lokalplanen skal forstå ved et stormagasin. Planoven indeholder heller ingen definition af de forskellige betegnelser for detailhandelsbutikker mv., heruder begrebet stormagasin. Der sondres i den fysiske planlægning mellem planlægning for dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der er de eneste former for butikker, der er omtalt i planloven. Begrudelsen for sondringen er primært, at de pågældende butikstyer har forskellge konsekvenser. De kræver således fx forskellge oplande, og kravene til trafiktilgængelighed er forskellge. Efter planlovens 6, stk. 8, og 11, stk. 8, skal såvel regionplanen som kommuneplanen indeholde oplysning om de særlige planlægnngsmæssige begrudelser for butiksstørrelser over m2 for dagligvarebutikker 0l, m2 (på tidspunktet for omhandlede lokalplans udarbejdelse dog m ) for udvalgsvarebutikker. Grænsen på m2 for dagligvarebutikker skyldes, at det er normalt, at dagligvarebutikker/butiksafdelinger med. fuldt fødevaresortiment har denne størrelse. Af Naturklagenævnets afgørelse af 14. februar ~001 om Københavns Kommunes detailhandelsplanlægning, hvori indgår en klage over muligheden for at etablere et stormagasin i Ørestaden, fremgår bl.a.: "Klagerne har anført, at planbestemmelserne om etablering al et stormagasin indebærer en omgåelse al detailhandelsreglerne. Hertil bemærkes, at et stormagasin ikke betyder andet end handel med dagligvarer og udvalgs varer, som er nævnt i detailhandelsbestemmelserne. Et stormagasin er en "butik", hvor der normalt både sælges detail- (skal være daglig-) og udvalgsvarer. Forretningstypen er nærmere karakteriseret ved en overvejende andel al udvalgsvarer. Der er et bredt sortiment af udvalgsvarer. Det forhold, at begrebet stormagasin ikke er defineret i planloven, kan på den baggrund ikke medføre, at planbestemmelser om stormagasiner ikke skulle være gyldige, hvis lovens krav i øvrigt er opfyldt. " Naturklagenævnets "definition" af et stormagasin blev ikke anfægtet i østre Landsrets dom af 25. april Planloven bestemmer i L 5, stk. 8, at der i en lokalplan, der åbner mulighed for etablering af butikker, skal være bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. Planloven indeholder derimod ikke krav om, at den totale størrelse af henholdsvis dagligvarearealer og udvalgsvarearealer for den enkelte butik skal angives. Kravet om oplysning afbutiksstørrelser sigter således til den enkelte butik. I den forbindelse skal et stormagasin anses som en butik. Sondringen mellem dagligvarer og udvalgsvarer har herved alene betydning for så vidt angår vurderingen af, om dagligvareandelen er større end hvad der kan accepteres i et stormagasin. Lokalplanens bestemmelse om, at maksimalt 25 % af arealet må være dagligvareareal, gælder efter planens ordlyd for centret som helhed, jf. også kommunens udtalelse. Bygherrens oplysning om, at maksimalt 25 % af stormagasinet

12 - 12- skal anvendes til dagligvarehandel, lægges til grd ved Naturklagenævnets vurdering, ligesom kommunens vudering er baseret på denne oplysning. Det planlagte stormagasin afviger i væsentlig grad fra de (tidligere) kendte stormagasiner: Ilum, Magasin, Sallng og Daells Varehus. BL.a. er/var der formentlg ikke en dagligvare handel, der nærmer sig 25 % i de pågældende stormagasiner. Flere traditionelle stormagasiner bl.a. i København er gennem de seneste årtier blevet lukket. Ingen nye er Naturklagenævnet bekendt blevet oprettet. De tilbageværende omfatter en række butikker, delvis tilhørende forskellige ejere eller lejere. Der er betydelige varationer òg sker løbende forandringer i de eksisterende stormagasiners tilrettelæggelse af driften. Et flertal på 6 af nævnets medlemmer udtaler herefter: De krav, der må være helt eller delvist opfyldt, for at der kan foreligge et stormagasin, jf Naturklagenævnets afgørelse af 14. februar 200 L og Landsplanafdelingens udtalelse, er, at der skal foreligge: en større butik, med overvejende andel udvalgsvarer og et bredt sortiment heraf, en sammenhængende butiksenhed uden skilevægge mellem de enkelte dele af butikken, som fremtræder designmæssigt som en identificerbar enhed, og som kan åbnes og lukkes som en enhed. Det fremgår af planloven, at den største planægnngsmæssige interesse er knytet til butiksarealernes størrelse og fordelingen mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Det ses ikke at have større betydning, hvorledes varerne herudover er fordelt i butikkerne. Da det må lægges til grund, at det ikke er en realistisk mulighed, og at det heller ikke var det på tidspunet for lokalplanens vedtagelse, at der etableres et stormagasin i traditionel forstand, må det accepteres, at begrebet anvendes med en ændret betydning, bl.a. med hensyn til dagligvarers andel af omsætningen. Den omhandlede lokalplansbestemmelse må herefter anses for opfyldt ved etablering af en butiksform, som adskiler sig fra ( sædvanlige) dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og som alene i centrale, planægningsmæssigt relevante henseender svarer til et traditionelt stormagasin. Københavns Kommunes opfattelse af, at en dagligvareandel på indtil 25 % kan accepteres i et stormagasin, kan tiltrædes. Det er herved indgået i vurderingen, at begrebet dagligvarer er undergået en forandring i forhold til tidligere opfattelse, således at flere varegrupper i dag anses som dagligvarer. På baggrud af oplysningerne om projektets indhold finder flertallet, at kravet om bredde i sortimentet af udvalgsvarer er opfyldt. Flertallet er endvidere enig med Københavns Kommune i, at projektet, som det, nu foreligger, i sin arkitektoniske fremtræden kan opfattes som én butik. Kravet om mulighed for at åbne og luke stormagasinet som en enhed, der er et I

13 centralt punkt i definitionen af én butik, er opfyldt. Ligeledes gælder, at de enkelte butiksdele stort set er i indbyrdes samenhæng og fremtræder som en identificerbar enhed. På baggrund af en samlet betragting af det foreliggende projekt, finder flertallet, at det ansøgte kan realiseres inden for lokalplan 325. Mindretallet (Mare-Louise Andreasen, Leif Herman, Mogens Mikkelsen og Jens Steffensen) finder, at det foreliggende projekt rummer så store afvigelser fra, hvad der kan betegnes som et stormagasin, at det ikke kan etableres i medfør af bestemmelsen om et stormagasin på m2 i lokalplan 325. Mindretallet finder således ligesom klageren, at projektet fremtræder som større selvstændige butikker, der ikke i væsentlig grad adskiller sig fra de øvrige butikker i centret. Mindretallet finder endvidere, at det er et væsentlgt element i stormagasinbegrebet, at de enkelte butiksdele markedsføres som en helhed. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at klageren ikke kan gives medhold i, at de af Københavns Kommune meddelte tiladelser er i stnd med lokalplan 325. Københavns Kommune påser som tilsynsmyndighed, at forudsætningerne for afgørelsen, navnlig om fordelingen mellem dagligvarer og udvalgsvarer samt opretholdelsen af stormagasinet som en enhed, overholdes." Tilvejebringelse af plangrundlaget Af forslag til tilæg til Københavns Kommuneplan 1997 for regulering af detailhandelen i hele kommunen fra 1999 fremgik, at der kune opføres et regionalt butikscenter i et afgrænset område i Ørestad City. Der fremgik nærmere herom blandt andet: "Det samlede bruttoareal til butiksformål må ikke overstige m2. Højst 25 % af bruttoareal et ind. den del af butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anvendes til dagligvarehandel. Der må etableres 1 dagligvarebutik/ypermarked med et bruttoareal på maksimalt m2." Af det tilhørende lokalplanforslag 3, stk. 2, fremgik tilsvarende blandt andet: "Inden for område I skal der etableres et detailhandelscenter med et bruttoetageareal for butikkerne på m2,jf. tegning Højst 25 pct. at bruttoetagearealet inklusive butikker, der både forhandler udvalgs- og dagligvarer, må anvendes til dagligvarehandel. Der må indrettes én dagligvarebutik/ypermarked med et bruttoetageareal på maksimalt m2. Der kan etableres op til 12 udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal m2, herafto butikker med et bruttoetageareal over m2, dog maksimalt m2. De øvige butikker til udvalgs- og dagligvarer må maksimalt have et bruttoetageareal på m2". over

14 Med brev af28. februar 2000 fremsatte Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, indsigelse mod forslaget til tilæg til kommuneplan og anførte blandt andet følgende: "Der gøres indsigelse mod de foreslåede maksimale butiks størrelser, der overstiger m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutiker, idet forslagene ikke er i overensstemmelse med kravet om særlige planlægningsmæssige begrundelser, jf. planlovens 6, stk. 9, nr. 7." Der indledtes herefter forhandlinger mellem ministeriet og de fem regionplanenheder i hovedstadsområdet. Det fremgår af sagens oplysninger, at miljøministeren i den forbindelse accepterede et butikscenter i Ørestad City på m2 samt en udflytning til Ørestad City Center af det ene af Citys tre stormagasiner på m2, idet det tidligere Daells Varehus nedlagdes. Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, meddelte herefter den 9. juni 2000 Københavns Kommune, at den statslige indsigelse kunne betragtes som ophævet, såfremt Borgerrepræsentationen vedtog planforslagene endeligt på et nærmere bestemt grundlag. Herom anførtes blandt andet: "Maksimale butiksstørrelser: De i forslaget indeholdte retnngslinjer om maksimale butiksstørrelser, der fastsætter maksimale butiksstørrelser mindre end eller op til lovens grænser for maksimale butiksstørrelser, tiltrædes. Lovens hovedregel for maksimale butiksstørrelser på m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker fastholdes der ud over for hele kommunen. Det kan dog anses at være en særlig planlægningsmæssig begrundelse, at der i konkete, afgrænsede, centralt placerede områder kan gives mulighed for konkete antal udvalgsvarebutikker på op til m2 i City/Ørestad City Center. (...). Samenhængende hermed kan det betragtes som en særlig planlægningsmæssig begrundelse, at et stormagasin på m2 bruttoetageareal - et af de nuværende 3 stormagasiner i Københavns City - nedlægges og således giver baggrd for at hovedstadens 3. stormagasin kan etableres i Ørestad City Center med en størrelse på m2 bruttoetageareal, med en udvidelsesmulighed på m2. (...)" Den 15. juni 2000 vedtoges i overensstemmelse hermed tillæg nr. 13 (detailhandelsplanlægningen i Københavns Kommune) og nr. 14 (ændring i

15 ramebestemmelserne for Ørestaden) til Københavns Kommuneplan 1997 om detailhandelen i Københavns Kommune samt lokalplan nr. 325 vedrørende etablering af et butikscenter i Ørestaden. Syn og skøn Der har under sagen været afholdt syn og skøn med lektor Mogens Bjerre som skønsmand. Skønsmanden har afgivet erklæring den 16. september 2009, hvoraf fremgår blandt andet: "(... ) 4. Besvarelse af spørgsmålene i syns- og skønstemaet Besvarelsen er i det følgende opdelt i to - dels en gængs opfattelse, her forstået som lægmands opfattelse og dels en fagspecifik opfattelse.. Dette gælder for besvarelsen af opfattelsen af stormagasin - se 4.1 og 4.2, om "projektet" kunne betegnes som et stormagasin - se 4.3 og 4.4, samt om der er afvigelser mellem et stormagasins karakteristika og "projektet" - se 4.5 og 4.6. For så vidt angår spørgsmålet om "Projektet", er der taget udgangspunkt i bilag 20, 21, 22, 23 og 24, hvor projektet omfatter Bilka OneStop, Debenhams og Hennes & Mauritz. Dette uanset, at der senere tales om yderligere fem butikker - Bik Bok, Toys'R'Us, Samsøe & Samsøe, Ilse Jacobsen-Hornbæk og Natuzzi - se bilag 54 (uden butiksnavne) og bilag 71 (med butiksnavne). 4.1 Lægmands opfattelse af et stormagasin Gængs opfattelse - altså lægmands opfattelse - baserer sig på offentlgt tilgængelige publikationer, der har beskæftiget sig med detailhandel, med henblik Rå at kune videregive konkusioner til en bred kreds af modtagere. I disse publikationer er definitionen af hvad et stormagasin er - eller ikke ermeget sporadisk og typisk ganske kort (hvis der overhovedet er en definition). Butiksstrukturkommissionen definerede i 1998 stormagasiner som: "Butikker med meget bredt varesortiment, primært inden for udvalgsvarer, men oftest med en mindre fødevareafdeling" og som eksempler anføres: "Magasin, Ilum og Sallng". Det er bemærkelsesværdigt, at Daells Varehus ikke nævnes. Den gængse opfattelse vil oftest blive udtrykt vha. eksempler, frem for en egentlig definition. Same sted defineres varehuse som: "Butikker med meget bredt varesortiment, både inden for fødevarer og non-food varer, med betjente afdelinger", og som eksempler nævnes: "Kvickly, Føtex, Bilka og OBS!". Endvidere - same sted - defineres lavprisvarehus som: "Butikker med meget bredt vare sortiment, både inden for fødevarer og non-food varer. Primært discount", og der nævnes ingen eksempler. Som det fremgår af ovennævnte - meget brede - "definitioner" - vil der nemt kune opstå overlap mellem de forskellge typer.

16 Fagspecifk opfattelse af et stormagasin Den fagspecifikke opfattelse - en formel definition - fremgår nedenfor, dog med vægt på de karakeristika, der kan bruges til - uddybende - at beskrive hvad et stormagasin er. Begrebet stormagasin er ikke statisk, idet butikstyen har udviklet sig siden de første stormagasiner åbnede i 1850'erne. Metoden har baseret sig på flere kilder og tilgange: ww.søgnng med søgeordene - stormagasin, varehus, deparment store, Arbejderbevægelsens erhvervsråd har udgivet skrfter om detailhandel Gennemtrawlet lærebøger om retailng og søgt efter definitioner Miljø ministeriets publikationer Butiksstruktur kommissionens rapporter Interviews med dels detailhandelsforskere og dels med detailhandelsoperatører Nedenfor er der redegjort for den historiske udvikling for butikstypen, de forskellge typer af stormagasiner (heruder overlap til andre butikstyper), samt endelig en definition og opsamling af karakeristika til beskrvelse af et stormagasin. (...) De forskellge typer stormagasiner Teoretisk - og dermed fagspecifikt, arbejdes der med fire typer stormagasiner. Begrebsapparateti anvendes i øvrigt ligeledes om andre typer detailhandel. Der skelnes mellem fire arketyper, der alle har været at finde i dansk detailhandel. Defender - konservativ, fà ændringer over tid, fokus på lav pris - Daells Varehus - denne type blev indhentet af varehusene/lavprisvarehusene Bilka og OBS! (hvad angår deres udvalg af tekstil og non-food) Prospector - konstat udviklende, mange ændringer over tid - Ilum - bærer i dag betegnelsen "livsstilhus". Er i dag det moderne stormagasin, der er tro mod de oprindelige ideer om at være et forbrugstempel med stor vægt på mærkevarer og spændende udvalg. Sallng hører også til her, dog også med klare træk af næste type, og er således en blanding af disse to Analyzer - kombination af de to førstnævnte, det fornuftige og afventende alternativ med mange varer til gode priser. Magasin du Nord - har prøvet mange ting undervejs, og har gang på gang tret enten lavpris vejen eller udviklingsvejen. Har prøvet med overvægt af egne mærker, overvægt af mærkevarer, og har løbende fudet tibage til en "second mover" strategi Reactor - kigger udelukkende på de andre og forsøger sig med at kopiere, det der virker for de andre - Anva, Schou-Epa - kunne ikke genopfinde sig selv i en branche der undergik meget store omvæltninger og fik nye konkurrenter En bred beskrivelse på tværs af disse fire typer bliver ikke specielt entydig, men vil dog være fokuseret på en stor butik (mere end kvm), der har et stort sortiment indenfor en række varekategorier, men med hovedvægten på tekstil og boligindretning. I det følgende afsnit er de opstilede karakteristika fastlagt med udgangspunkt i hhv. Prospector og Analyzer.

17 Stormagasinet har således foretaget en konceptmæssig udvikling i hvilken de enkelte afdelinger skal sammensættes så det samlede udbud kan fungere som en destination når forbrugerne skal vælge hvor indkøbsturen skal gå hen. Definition og karakteristikaii I den fagspecifikke opfattelse af et stormagasin, vil et stormagasin være en stor butik der: Der arealmæssigt er større end kvm. Med en central beliggenhed i by-midter og ud til gågader, enkelte gange som en del af et center et center (fx Magasin i Kolding og Rødovre) Ofte én stor selvstændig bygning (en hel karré), eller som en væsentlg del af en karé - som grndregel i flere etager Typisk med en række indgange til butikken - dels i hjørner og dels i facader, eventuelt i flere etager Mange displays og udstilinger, samt en indretning, der i stil minder om specialvarebutikker (udvalgsvarer ) Uhindret adgang fra afdeling til afdeling dvs. den enkelte afdeling har ikke en indgang og en udgang) - uden andre skilevægge, end de, der bygningsmæssigt er nødvendige Et samlet anlæg til forhindring af butikstyveri (standere ved ind-/udgange) Branding af butikken som ét selvstændigt brand (et overordnet brand for hele butikken), og markedsføres under et navn - såvel med egne mærker som med allerede etablerede mærker - ofte som "stormagasinet XX" - dog ikke generisk Kan være opdelt i selvstændige økonomiske enheder, der markedsføres som fx Irma i Ilum m.fl. Mange mindre enheder/afdelinger - hvis afdelingerne opereres økonomisk uafh~ngigt, vil fødevareafdelingen være den største Højt service niveau, dvs. med fleksibiltet i service afhængig af kunden, ofte med loyalitetskortprogrammer og "medlemsarangementer" etc. Betaling finder sted i de enkelte afdelinger (kasse-øer) og inden afdelingen forlades - der er ikke "udgangskasser" fra butikken som helhed Ofte egne betalingslkeditkort ordninger Gennemsnitlig omsætning per kvadratmeter overstiger ikke DKK Betydelig bredde og dybde i sortiment - samt fagligt kvalificerede (fagligt uddanede i den/de specifikke varegrppe(r) medarbejdere), dvs. langt de fleste kategorier et bemandet i butikkens åbningstid Typisk er sortimentet domineret af forskellige mærkevarer, og sjældeiit lavpris varer (bemærk at udgangspunket for listen er hhv. Prospector og Analyzer) Sortimentet domineres typisk af beklædningstekstiler og. boligindretning/isenkam, dog er der typisk også fyldige sortimenter i kosmetik, legetøj, sko, bøger, smykker, sportsudstyr, samt eventuelt møbler og elektronik Kundevogne bruges ikke Vil normalt føre mere end varenumre i sortimentet - alene i udvalgsvarekategorierne Udbuddet er ofte suppleret med en fødevareafdeling (der som oftest ikke er en del af et kædekoncept, der findes andre steder) - som dog ikke udgør en stor del afbutiksarealet. Fødevareafdelingen er ikke lagt an på at servicere børnefamiler, men singler og vil også fokusere på "up-market" segmentetmao. der er ikke her man lægger hovedparen af sit dagligvareforbrug

18 Udsalg forekommer typisk kun på de traditonelle tidspunkter Guli/august og januar), og har kun i begrænset omfang tilbud, der markedsføres én uge af gangen (typisk dog gældende for fødevareafdelingen) Bruger ofte flere 'etager med gode interne adgangsveje (elevatorer, rulletrapper, åbne trapper) - og ofte med et centralt åbent ru ned gennem etagerne Intern skiltning vil typisk være en blanding af referencer til kategorier (fx strømper) og mærkevareafdelingeriii Fungerer som "ankerbutik" i sig selv - dvs. kan selv tiltrække en tilstrækkelig kundestrøm, og er derfor attrakiv for en række andre butikker - typisk udvalgsvarebutikker Åbnes og lukkes typisk som én enhed, dog kan der være adgang direkte til fødevareafdeling, kiosk, brødudsalg, blomsterudsalg eller lign i yderkanterne af de generelle åbningstider Fælles administration fsv. angår markedsføring, personale og rekrttering, ITsystemer, logistik, indkøb m.fl. Med baggrd i ovenstående liste af karakeristika, og en samenligning mellem disse og de enkelte besigtigede butikker, kan følgende konkuderes: Magasin du Nord lever op til samtlige karakeristika - og vil blive betegnet som et klassisk stormagasin Salling lever op til langt de fleste karakteristika - og vil blive betegnet som et moderne stormagasin Ilum lever op til langt de fleste karakeristika - men har valgt at rede selv som en oplevelsesbutik Alle tre butikker vil dog i lægmandstermer være stormagasiner finere sig Daells Varehus kan også genfindes i en række karakteristika - dog vil det i lægmandstermer være et gammeldags stormagasin - men absolut et stormagasin Ilum står i dag således som en repræsentant for en stormagasin løsning, der opererer med mange koncessionerede enheder, og Ilum har i dag ikke mange kategorier i hvilke Ilums egne mærker dominerer. Butikken bruger da heller ikke betegnelsen stormagasin, men oplevelsesbutik. 4.3 Kan "Projektet" betegnes som et stormagasin - i lægmands termer Bilka OneStop, Debenhams og Hennes & Mauritz omfatter et hypermarked, en lile afdeling af det engelske stormagasinkoncept Debenhars (samenlignet med gennemsnitsstørrelsen i England) samt en stor tekstil butik. Bilka OneStop er beliggende i stueplan, Debenhams delvist i stueplan og på 1. sal, og Hennes & Mauritz er beliggende på 1. sal. Bilka OneStops facade har front mod Debenhams facade i stueplan, og Hennes & Mauritz har facade overfor Debenhams på 1. sal se fx bilag 66. Facaderne er klar adskilte. Lægmandsopfattelsen af et stormagasin er baseret på at forbrugeren går ind i én butik, og hermed bliver det afgørende, om forbrugerne opfatter de tre lejemål som én butik eller flere. Uanset lysportalerne, der refererer til "field's stormagasin" vil der ike være tale om hvilke butikker der er omfattet, idet hele

19 - 19- centeret hedder Fields. For lægmand vil der blot være tale om en bekræftelse på, at hanun er i storcenteret FIelds. Det antages derfor, at det i lægmands opfattelse vil være vanskeligt at skile projektet ud fra FieIds som helhed, da det er Fields, der er destinationen. 4.4 Kan "Projektet" betegnes som et stormagasin - i enfagspecifk opfattelse I den fagspecifikke opfattelse er de tre lejemål ikke et stormagasin - uanset hvilken type der refereres til. De tre butikker udgør ikke et samlet hele, hverken designmæssigt, driftsmæssigt eller markedsføringsmæssigt. Hertil kommer, at de tre butikker klar tihører forskellige branchekoder som anvendes af Danarks Statistik, hhv. hovedgruppen dagligvarer med undergruppen Varehuse (BiIka OneStop), og hovedgruppen beklædning med undergrpperne stormagasiner (Debenhams) og undergrppen herre- og dametøjsforretninger (Hennes & Mauritz). Endvidere bliver der i markedsføringsmaterialet fra Fields, helt korrekt, brugt betegnelsen "department store" og stormagasin om Debenhars - se fx bilag 40, 42, 43 samt "hypermarket" og "varehuskoncept "BiIka OneStop - se fx bilag 41,43 Forskellene mellem et stormagasin og "projektet" er beskrevet nærmere i afsnit 4.5 og specielt i afsnit Eventuelle afvigelser mellem "Projektet" og et stormagasins kendetegn - i lægmandsopfattelse Afvigelserne kan der argumenteres for, jvnf. ovenfor. Det er dog et spørgsmål, om lægmand skelner mellem varehus hypermarked, lavprisvarehus, storcenter, stormagasin m.fl., eller om fokus ligger på vareudvalg samt prislkvalitetskombination, der lever op til de forventninger, den enkelte forbruger har til sin indkøbstur. Der er dog næppe tvivl om, at forbrugerne godt kan se, at de ikke går ind i én butik, men et storcenter. Men samlet set, udgør et storcenter - for lægmandformentlig et moderne stormagasin, i den forstand, at her er et overvældende og tilfredsstilende udvalg af udvalgsvarer og dagligvarer. Storcenteret kan i øvrigt defineres relativt entydigt som: "... en samling af et stort antal specialbutikker og sædvanligvis også et eller flere supermarkeder under fælles tag. Foruden traditionelle detailbutikker er restauranter, baner og liberale erhverv som fx læger, tandlæger og revisorer, ofte repræsenteret. I modsætning til hvad der gælder for stormagasinet, er der tale om selvstændige forretninger, som dog arbejder samen i en centerforening med egen administration, der varetager fælles opgaver, heruder en koordineret salgsindsats for centeret som helhed. "iv 4.6 Eventuelle afigelser mellem "Projektet" og et stormagasins kendetegn - i en fagspecifk opfattelse

20 - 20- Den fagspecifikke opfattelse af eventuelle afvigelser mellem projektet og et moderne stormagasin baseres på nedenstående gennemgang af de karakeristika et stormagasin har. Skemaet indeholder således dels de enkelte karakteristika, en vurdering af om et moderne stormagasin lever op til disse, dernæst en vurdering af om projektet lever op til disse og endelig en uddybende kommentar vedr. eventuelle afvigelser. Karakteristika Klassisk Projektet Eventuel afvigelse stormal!asin Areal over L Altid opfyldt Opfyldt Ingen kvm Central beliggenhed Altid opfyldt Regionalt center Begrebet "central (bymidte) beliggenhed" har skiftet indhold Selvstændig Altid opfyldt Ikke opfyldt Kan ikke gøres til en bygning selvstændig bygning Mange indgange Altid opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt for Debenhams og Hennes & Mauritz, men ikke Bilka OneStop Mange displays Altid opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt i Debenhams og Hennes & Mauritz, men ikke opfyldt i Bilka OneStop Uhindret adgang fra Altid opfyldt Ikke opfyldt Skilevægge forhindrer afdeling til afdeling dette Tyverialaranæg Altid opfyldt Delvist opfyldt Anlæg er opstilet ved ved ind-/udgange ind-/udgange for hver butik i projektet Branding som én Altid opfyldt Ikke opfyldt Stormagasinet fields er enhed - med eget - en generisk betegnelse ikke generisk navn Flere økonomiske Altid opfyldt Delvist opfyldt 3 store enheder udgør enheder - typisk ikke et stormagasin mange Højt serviceniveau Altid opfyldt Delvist opfyldt I Debenhams og delvist og bemandede i Hennes & Mauritz afdelinger Kasse-øer Altid opfyldt Delvist opfyldt I Debenhams og Hennes & Maurtz Egne betalingskort Oftest opfyldt Ikke opfyldt Gns. omsætning Altid opfyldt Delvist opfyldt Bilka OneStop har en under DKK omsætning pr. kvm på pr. kvm ca. DKK Bredde og dybde i Altid opfyldt Delvist opfyldt Der mangler en række sortimentet kategorier som fx smykker, parmeri og i øvrige kategorier mangler både bredde og dybde Mærkevarer Oftest opfyldt Ikke opfyldt Alle tre butikker

Afgørelse i sagen om indretning af stormagasin i butikscenter (Fields) i Ørestaden i Københavns Kommune

Afgørelse i sagen om indretning af stormagasin i butikscenter (Fields) i Ørestaden i Københavns Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 15. 3395 december 5700 2003 Fax: J.nr.: 3395 5769 03-33/101-0013 X.400: JP S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Afgørelse i sagen

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 5. oktober 2006 J.nr.: NKN-33-00559 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt butikscenter "Føtex" i Ribe Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt butikscenter Føtex i Ribe Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. marts 2005 J.nr.: 03-33/550-0076 LER Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. juni 2014 J.nr.: NMK-33-01880 Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes byggetilladelse til stormagasin i Field

Læs mere

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg. N OTAT Viborg Kommune - jagt- og fiskeriforretning - planretlige forhold Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Læs mere

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune 1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI Delafgørelse i

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B4324005 - CVT UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 14. november 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ejler Bruun og Ann-Britt Belisario (kst.)). 3. afd. nr.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Afgørelse i sagen om anvendelsen af ejendommen Vojensvej 11 i Hvidovre Kommune

Afgørelse i sagen om anvendelsen af ejendommen Vojensvej 11 i Hvidovre Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. februar 2005 J.nr.: 03-33/150-0266 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser. DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg. Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk www.viborg.dk Notat Vurdering af Bech-Bruun notat af 12. februar 2014 Dato: 02.april 2014 Sagsbehandler: vpbbp Direkte tlf.:

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan 01-115 af 21. august 2002.

Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan 01-115 af 21. august 2002. NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Ringkøbing 2015-06-01 Klage over Ringkøbing Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut Lokalplan

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. december 2005 J.nr.: 03-33/150-0392 MJE Afgørelse i sagen

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud.

2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud. 2007-11-07. Furesø Kommune. Tilladelse til undladelse af offentligt udbud. Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden har givet Furesø Kommune tilladelse til undladelse af offentligt udbud ved salg af kommunens

Læs mere

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Gladsaxelisten v/ John Damm Sørensen Stenkrogen 6 2800 Lyngby Dato: J.nr.: 2003-4082-120

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 28. september 2004 J.nr.: 03-31/650-0054 og 03-132/650-0018

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2.

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2. Teknisk Udvalg 25-06-2013 Jagt- og fiskeriforretning på Lundborgvej 2A-2B, Viborg Sagsnr.: 12/80454 Sagsansvarlig: Ann Hamborg SAGSFREMSTILLING Teknisk Udvalg besluttede på sit møde den 2. april 2012 (sag

Læs mere

Afgørelse i sagen om Søllerød Kommunes afgørelse om fjernelse af badebro, plankedæk og pavillon på ejendom på Vedbæk Strandvej.

Afgørelse i sagen om Søllerød Kommunes afgørelse om fjernelse af badebro, plankedæk og pavillon på ejendom på Vedbæk Strandvej. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2004 J.nr.: 03-33/150-0002 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle i Ulfborg.

Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle i Ulfborg. Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 11. november 2009 J.nr. NKN-31-01632 marma Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle

Læs mere

4. april 2006 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Afgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 - Varehus i Horsens i Horsens Kommune

4. april 2006 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Afgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 - Varehus i Horsens i Horsens Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. april 2006 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI Afgørelse i sagen om

Læs mere

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. marts 2015 Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 967, Boliger og

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne: Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af et sommerhus ved Dyndby Strand i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 03-132/700-0009 kpa Afgørelse i sagen om dispensation

Læs mere

Afgørelse i sagen om vilkår for opførelse af ungdomsboliger på Ndr. Fasanvej i Frederiksberg Kommune.

Afgørelse i sagen om vilkår for opførelse af ungdomsboliger på Ndr. Fasanvej i Frederiksberg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 28. juni 2006 J.nr.: 03-33/147-0043 inv Afgørelse i sagen om

Læs mere

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. november 2006 NKN-31-00094 (03-31/700-0250) mam Afgørelse i sagen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes dispensation fra områdets lokalplan til at opføre et sommerhus på 40 m 2 på ejendommen Rosendalvænget 27

AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes dispensation fra områdets lokalplan til at opføre et sommerhus på 40 m 2 på ejendommen Rosendalvænget 27 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 08. juli 2015 J.nr.: NMK-33-02901 KlageID: 63500 og 66444 Ref.: SSC/LOBOR AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes dispensation

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan på Sydkajen 1A

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan på Sydkajen 1A Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 11. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01979 Ref.: NAHAU AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på dispensation til altan

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. november 2007 J.nr.: NKN-261-00025 trmas Afgørelse i sagen

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Lokalplan nr. 210.16

Lokalplan nr. 210.16 okalplan nr. 210.16 Udvidelse af Super Best i Tårs Vedtaget 2. udkast, august 2003 Nord OKAPANOMRÅDE Bredgade Johs. Hansens Vej Vrejlev Klostervej HJØRRIN KOMMUNE TEKNISK FORVATNIN Den kommunale planlægning

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. november 2012 J.nr.: NMK-31-00716 Ref.: mtj AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af en helårsbolig i Lemvig kommune

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug Saxo Advokater Advokat Bjarne Aarup Håndværkervej 1 7120 Vejle Ø Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug 13. januar 2010 De har som advokat for Finn Franzen, Jesper Hyldenbrandt,

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 Sag 172/2014 L (advokat Henrik B. Jensen) mod U (advokat Simon Langvardt Müller) I tidligere instanser er afsagt beslutning af Boligretten i København

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således:

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således: Kendelse af 20. august 1999. 99-8.479 Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservicevirksomhed. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist.

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 25. august 2004 J.nr.: 03-31/700-0111 03-132/700-0035 KPA Afgørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Lokalcenter Roskildevænget, Roskilde

Lokalcenter Roskildevænget, Roskilde Lokalcenter Roskildevænget, Roskilde Tillæg 6 til Roskilde Kommuneplan 2013 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år

Læs mere

NOTAT 28. februar 2013

NOTAT 28. februar 2013 Kristian Raun Larsen Advokat Sagsnr. 043551-0006 djur/gsc T +45 72 27 33 27 krl@bechbruun.com NOTAT 28. februar 2013 Ophævelse af tilslutningspligt efter planloven 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. april 2008 J.nr.: NKN-261-00031 ssc/tutbi Afgørelse i sagen

Læs mere