IT- strategi for folkeskolerne i Randers

Transkript

1 IT- strategi for folkeskolerne i Randers Notat til sagsfremstillingen Udarbejdet af: Viceskoleleder, Kristrup Skole: Morten Jakobsen Viceskoleleder, Østervangskolen: Steen Jensen Leder, Skole-it: Lars Bertelsen Udviklingskonsulent, Pædagogisk Udvikling: Janus Halkier. 26. november november oktober 2012 IT- strategi for folkeskolerne i Randers... 1 En fremtidsvision... 2 It er en vigtig del af attraktive børne- og ungemiljøer... 3 Et solidt grundlag... 4 En hastig udvikling... 5 Seks indsatsområder... 5 Indsatsområde 1 Det fleksible læringsmiljø... 6 Indsatsområde 2 - Ny teknologi og it-didaktik... 7 Indsatsområde 3 - Digitale afgangsprøver og nationale test... 8 Indsatsområde 4 - Digital videndeling og kommunikation... 8 Indsatsområde 5 - Support, rådgivning og vejledning...fejl! Bogmærke er ikke defineret.10 Indsatsområde 6 - Overblik og planlægning Lokale it-strategier Evaluering Initiativer Indsatsområde 1 Det fleksible læringsmiljø Indsatsområde 2 Ny teknologi og it-didaktik Indsatsområde 3 Digitale afgangsprøver og nationale test Indsatsområde 4 Digital videndeling og kommunikation Indsatsområde 5 Support, rådgivning og vejledning Indsatsområde 6 Overblik og planlægning

2 En fremtidsvision Den digitale skole i Randers i 2017 I 2017 har Randers skoler en høj grad af digitalisering på alle områder. Skolens opgaver understøttes og kvalificeres med brug af velfungerende og relevant it. I Randers skal der være attraktive børne- og ungemiljøer, hvor skolernes it-muligheder er tilpasset elevernes behov og giver eleverne og lærerne de bedste forudsætninger for at benytte it til øget læring, undervisningsdifferentiering, kommunikation og dokumentation. Skoler med overbygningselever 7.-9.(10.) har i 2017 fokus på personlige computere til alle elever som et dagligt tilgængeligt og relevant værktøj. Her er et attraktivt ungemiljø, hvor det er nemt for eleverne at benytte private enheder i undervisningen. Skolerne skal gennem Skole-its service håndtere at eleverne medbringer mange forskellige typer itudstyr, fx pc, tablets, Apple-maskiner, m.m. og sikrer at eleverne ikke står alene om at enhederne fungerer. OverbygningssSkoler med overbygningselever stiller enheder til rådighed for alle de elever, som ikke har mulighed for, eller ønsker, at bruge privat udstyr i skolen. Enheder kan benyttes af elever udenfor skolen efter aftale, dvs. hvis der er relevante opgaver der kræver brug af it. Undervisningen er præget af virtuelle muligheder og eleverne er langt hen af vejen i stand til at administrere og navigere hensigtsmæssigt i brugen af it., De er på mange måder fortrolige med it og kan løse mange udfordringer selv. I skoler med indskolings- og mellemtrinselever (0.-6.) er der fokus på simple brugerflader for at skabe et attraktivt børnemiljø. Biometriske teknologier, tablets og interaktive tavler skaber muligheder for læring igennem kropslig aktivitet og et fællesskab om brugen af it. Gennem forskellige muligheder for support og en høj grad af selvhjælp, kan der frigøres tid til lærerne til at støtte de elever som har særlige behov. Fx kan de resursestærke elever være gode til at introducere programmer til andre elever, eller løse mindre tekniske udfordringer. Lærerne er omgivet af relevante fysiske og virtuelle it-læringsmiljøresurser, hvilket kvalificerer deres muligheder for at arbejde med elevernes it-kompetencer, læring og dannelse. Den digitale videndeling sker på tværs af skoler i et virtuelt rum, gennem formelle og uformelle interessegrupper og er baseret på at udvalgte informationer og debatter skal kunne målgruppedifferentieres, samt til- eller fravælges. Alle oplever at it er et naturligt redskab som benyttes, når det kan bidrage på en relevant måde til skolens opgaver, herunder udvikling af elevernes kompetencer i analyse, 2

3 informationssøgning og -indsamling, kommunikation, videndeling og samarbejde, samt produktion og formidling. Der er løbende udviklingsprojekter i Randers Kommune, som systematisk afprøver og implementerer nye teknologier og didaktik gennem udviklingsforløb, kompetenceudvikling og videndeling. Skriftlig kommunikationen mellem skole og hjem er udelukkende digital og afspejler den dynamik og aktivitet, der udspiller sig i elevernes hverdag. Der er fx mulighed for at vejlede forældre i at hjælpe deres børn i skolearbejdet gennem digitale beskrivelser og videoer. Borgene oplever en samlet kommunikation fra kommunen. Afdelinger og institutioner har fælles standarder for borgerens muligheder for at finde relevant information. Der er behov for en variation af både kommunale og lokale løsninger, der sikrer support, rådgivning og vejledning på alle områder vedrørende it og overalt i skolevæsenet. I den digitale skole i Randers er der er adgang til skolens læringsresurser overalt. It er en vigtig del af attraktive børne- og ungemiljøer Ovenstående Fremtidsvisionen er et billede på brug af it i skolerne i 2017, men før det kan blive virkelighed, skal der arbejdes målrettet på strategiens indsatsområder frem til Det er strategien at sikre at it er et kerneelement i at skabe attraktive børne- og ungemiljøer, hvor alle har adgang til it, når det er hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læring og behov. Digitaliseringen i samfundet medfører øgede handlemuligheder for borgeren og gennemsigtighed på alle niveauer, og det er afgørende at folkeskolen matcher denne udvikling og sikrer at fremtidens børn og unge gennem grundskolen opnår et højt niveau i deres almene dannelse, herunder digitale kompetencer. Børn og unge i skolen skal sikres en bred digital dannelse for at kunne løse fremtidens udfordringer. It-strategien skal ses i sammenhæng med Randers Digitaliseringsstrategi fra 2009 med følgende tre indsatsområder: Digital service og selvbetjening Digital ledelse og attraktive arbejdspladser Effektive arbejdsprocesser. 3

4 Et solidt grundlag Folkeskolerne i Randers er på baggrund af it-investeringen på 32 mio. kr. langt i den digitale udvikling. Infrastrukturen er velfungerende og der er etableret et netværk på skolerne, som kan håndtere både skolens elevcomputere og private enheder i en del områder på skolerne. I Randers Kommune er fundamentet lagt i henhold til den nationale it-strategi En digital folkeskole: Citat: Den nationale strategi En digital folkeskole s. 9. Trådløst netværk på skolerne frem mod Regeringen har aftalt med kommunerne, at alle elever i folkeskolen frem mod 2014 skal have adgang til trådløst internet. Det skal være enten via egne bærbare enheder (computere, tablets mv.) eller enheder stillet til rådighed af skolen. Netværket skal være sikkert og stabilt og have en kapacitet, der modsvarer den øgede anvendelse og de krav, der stilles i forbindelse med digitale test og prøver. Det trådløse internet på skolerne skal frem mod 2014 udbygges til at give sikker og velfungerende adgang for alle lærere og elever. I Randers kommunes folkeskoler er der opsat interaktive tavler i størstedelen af klasse-, fag- og personalelokalerne. Disse er blevet et centralt element i undervisningen og skolefritidsordningen. De grønne kridttavler er skiftet ud og hele verden kan hentes ind i klasselokalet. Med få tryk på tavlen ses fx tekster, landkort, billeder og videoer. Eleverne har også mulighed for at være interaktive ved disse tavler. I mange lokaler skaber mulighederne for visualisering og interaktivitet helt nye dimensioner i undervisningen. Mulighederne er til stede på skolerne og erfaringerne spreder sig på tværs af skolerne gennem de kompetenceudviklingstilbud, der har støttet implementeringsprocessen af de interaktive tavler. Randers kommunes skolevæsen har en effektiv central organisering i form af Skole-it s administration af drift, udvikling og udbygningen af infrastrukturen. Skole-it faciliteter et lokalt netværk for it-vejledere og centrale supportere, som Pædagogisk Udvikling deltager i. Skolerne oplever en høj grad af stabilitet og service på den allerede etablerede infrastruktur. Pædagogisk Udvikling er aktivt i dialog med forlag og leverandører, herunder fx UNI-C, om skolernes behov i forhold til produkternes funktioner og tilgængelighed, fx omkring funktioner i Skoleintra, Fællesnettet og oplæsningsteknologier. Pædagogisk Udvikling har støttet implementeringen af brugen af tavlerne i fagene gennem varierede tilbud til skolerne omkring kompetenceudvikling. 4

5 En udfordring i it-strategien er at sikre, at det nuværende niveau af it-udstyr og infrastruktur som it-investeringen har medført, kan opretholdes og at der det sikres at der kan sker en relevant videreudvikling af infrastrukturen af Skole-it i samarbejde med skoleafdelingen og Pædagogisk Udvikling.. En hastig udvikling Flere og flere forlag og interesseorganisationer giver adgang til deres digitale læremidler via internettet, i stedet for installation på en computer. Antallet af it-læremidler og resurser til undervisningen øges støt og bliver i højere grad tilgængelige udenfor undervisningslokalet. I skolen benyttes der ofte andre netbaserede it-læringsresurser med stort læringsudbytte end forlagenes didaktiserede læremidler, herunder kan tidens sociale medier og digitale præsentationsværktøjer med fordel inddrages i et didaktisk forløb. Det kan i Randers 2012 registreres, at op til en tredjedel af de daglige brugere på kommunens netværk benytter egne enheder. Det kan fx være elevernes eller lærernes computere, tablets eller mobiltelefoner. Tendensen med brug af egne enheder forventes, jf. den nationale strategi En digital folkeskole, at stige på landsplan, og det vil opleves at flere og flere elever medbringer egne enheder i fremtiden. I Randers skal vi imødekomme tendensen og det har derfor en fremtrædende plads i denne strategi. Skolens digitale læremidler og resurser er allerede overvejende tilgængelige for elever på internettet, og dermed også tilgængelige for dem, der ønsker at bruge egne enheder. Skolevæsenet skal ikke længere fokusere på indkøb af ensartet udstyr til skolerne, men differentieret indkøb, support og kompetenceudvikling tilpasset børne- og ungemiljøernes forskellige behov. Kommentar [JH1]: Tilføj UVM og KL s strategi for online digitale læremidler og tilskuddet. Kommentar [JH2]: Indsæt tal fra KMD og KL undersøgelserne En udfordring i it-strategien er at sikre skolerne kendskab til udviklingen, samt opdaterede didaktiske og tekniske færdigheder, og støtte i at anvende og tilpasse it-muligheder, så det skaber merværdi i undervisningen. Seks indsatsområder Med udgangspunkt i ovenstående, sætter It-strategien for folkeskolerne i Randers fokus på seks indsatsområder, som uddybes på de følgende sider. Det fleksible læringsmiljø Ny teknologi og it-didaktik Digitale afgangsprøver og nationale test Digital videndeling og kommunikation Support, rådgivning og vejledning Overblik og planlægning 5

6 Indsatsområde 1 Det fleksible læringsmiljø I Randers skal brug af it understøtte muligheden for at kunne indrette det fleksible læringsmiljø, hvor der på både det praktiske og pædagogiske plan organiseres en undervisning tilpasset de enkelte elevers behov og undervisningens mål. Med varieret udstyr tæt på undervisningen, kombineret med muligheden for at benytte eget udstyr, bliver det muligt at tilrettelægge en undervisning, hvor it altid er et tilgængeligt og nyttigt værktøj for eleverne. Med adgang til læringsresurser, produktioner og dokumenter fra skolearbejdet overalt og når som helst, via sikker infrastruktur, opstår muligheden for flow i læringsprocesserne, da eleverne kan tilgå skolearbejdet uafhængigt af tid og rum. Alle medarbejderes muligheder for at udvikle sig i brugen af it, styrkes ved at der både i - og udenfor skolen er adgang til skolens læringsresurser, redskaber til kommunikation og en variation af muligheder for at søge hjælp til at benytte it i undervisningen. Med opdateret kendskab til muligheder med brug af it i fagene og med værktøjer til at omsætte mulighederne til en didaktisk sammenhæng, er lærerne i stand til at bruge it som et relevant redskab til undervisningsdifferentiering og dermed øge inklusionen. Visioner - Det fleksible læringsmiljø Alle elever skal have adgang til læringsresurser og egne data til skolebrug, både i skolen og udenfor skolen. Personalet skal kunne tilgå skolens læringsresurser og data til planlægning, gennemførsel og evaluering, både i skolen og udenfor skolen. De elever, der har behov for det, sikres relevante og tilgængelige it-hjælpemidler. Skolernes it-systemer skal løbende tilpasses målgruppens behov og ønsker. Der skal være fuld trådløst dækning på skolerne med tilstrækkelig kapacitet. Alle medarbejdere skal have et bredt kendskab til it-muligheder i relevante fag og opgaver. Alle medarbejdere skal have systematisk kompetenceudvikling og videndeling om brugen af it-muligheder. 6

7 Indsatsområde 2 - Ny teknologi og it-didaktik Fremadrettet vil der være forskellige behov med hensyn til it-udstyret på skolerne. Nogle gange er der brug for stærke computere til at håndtere særlige opgaver, og andre gange er det bedre med mindre modeller, som har begrænsede kræfter. I helt tredje situationer ville det optimale være, hvis alle elever havde en tablet eller smartphone tilgængelig. Med en hastig udvikling på såvel udstyr som didaktiske muligheder, er der behov for at forholde sig til de læringspotentialer, der opstår som muligheder med nye it-redskaber. De seneste år er der opstået nye muligheder for at samarbejde om digitale produktioner fx ved at kunne skrive i samme dokument samtidig, selv om der bruges flere computere. Mobiletelefoners funktioner udvides hele tiden og er for mange et nyttigt redskab med fx oplæsningsteknologier, leksikon, lommeregner og internet lige ved hånden. Der kommer løbende nye læremidler som udfordrer de didaktiske muligheder ved at opstille potentielle nye måder at styrke undervisningen på. Randers skal løbende være på forkant med udviklingen, ved at skolerne systematisk afprøver og videndeler om nye teknologiers didaktiske styrker og svagheder. Ved at prøve nye muligheder systematisk og have en didaktisk dialog om brugen i undervisningen sikres et troværdigt grundlag for fremtidige beslutninger vedrørende it i Randers skoler. Det er vigtigt at både lærerne og eleverne kan se nytteværdien i nye teknologier og er deltagende i både planlægning, gennemførsel og evaluering af projekter med afprøvning af nye teknologier og it-didaktiske tendenser. Visioner - Ny teknologi og it-didaktik Elevernes egne enheder skal prioriteres plads i skolens daglige undervisning, dog skal der være it-udstyr tilgængeligt for alle de elever, som ikke ønsker eller har mulighed for at benytte egne enheder. Skolerne skal tilbydes mulighed for deltagelse i udviklingsprojekter og forløb med henblik på at afprøve og implementere ny teknologi og didaktik i undervisningen. Skolernes resursepersoner skal støttes i vurdering og formidling af digitale læringsresurser og læremidler. Alle lærere skal have kompetenceudvikling i aktuel it-didaktik og håndtering af udstyr i skolen. Der skal sikres systematisk videndeling om skolernes erfaringer med it i fagene. 7

8 Indsatsområde 3 - Digitale afgangsprøver og nationale test Afgangsprøverne skal så vidt muligt afspejle undervisningens mål. It skal ifølge Undervisningsministeriet være et naturligt redskab i undervisningen, og it skal derfor også være naturlig del af prøverne. Undervisningsministeriet sender i disse år tydelige signaler om at prioritere brug af it til afgangsprøverne, da flere fags prøver eller dele af prøverne er blevet digitale, og der forventes flere tiltag de kommende år. Indførelsen af de nationale digitale test har udfordret skolerne og udbyderne på det logistiske og tekniske plan, og denne udfordring kan vokse i takt med flere digitale prøver. I Randers skal vi være foran udviklingen. Skolevæsenet skal være parat til at håndtere de praktiske og pædagogiske udfordringer, der kan forventes med en øget digitalisering af afgangsprøverne fremover. Visioner - Digitale afgangsprøver og nationale test Skolelederne skal tilbyde eleverne at bruge it til de afgangsprøver, hvor der må benyttes it. Skolerne skal sikre forhold til prøverne med henblik på stabilt netværk og tilfredsstillende tilsyn. Skolerne finder kommunale anbefalinger til afholdelsen af prøver med brug af it på Fællesnettet. Indsatsområde 4 - Digital videndeling og kommunikation Der er stigende forventninger i samfundet om at kunne finde tilgængelige oplysninger om skolen og det enkeltes barns skolegang på internettet. Den offentlige kommunikation med borgerne bliver mere og mere digital og det samme gælder for skolernes kommunikation med forældre. Skriftlig kommunikation mellem forældre og skole skal primært være digital. Til det er mulighederne i Forældreintra mange. Blandt andet er der værktøjer til at følge fagenes års- og ugeplaner, skemaer, billeddokumentation, fælles beskeder, og der er muligheder for at lave fora for forældre og sikker individuel dialog med elevernes lærere m.fl. Pædagogisk Udvikling, Skole-it, Kommunikation og Skoleafdelingen samt og andre sender løbende informationer ud på gennem forskellige portaler, eller igennem på mail. Det betyder ofte, at skolernes medarbejdere må orientere sig flere steder for at være opdateret om interne som eksterne nyheder og tiltag på skoleområdet. 8

9 Fællesnettet er i 2012 hjemmesiden, der kan sikre målrettet information til alle medarbejdere på skolerne. Der er fx nem brugeradministration og integration med alle skolernes medarbejderes daglige brug af Skoleintra. Det skal være nemt at finde oplysninger for alle medarbejdere i skolen og informationer skal kunne målrettes specifikke ansvarsområder. Ved at sikre at relevante informationer er tilgængelige via Fællesnettet, skabes der et større overblik over muligheder og tiltag i skolevæsenet. Der er kun i begrænset omfang behov for at en medarbejdermailadresse, da kommunikation med forældre og internt i kommunen kan klares sikkert i SkoleIntra. Tidligere har der været krav om at alle medarbejdere har en Skolekom-mail adresse. Det krav er ikke nødvendigt at opretholde kommunalt. Eleverne skal have mulighed for at kommunikere, samarbejde og videndele digitalt på en hensigtsmæssig måde i skolen, der giver merværdi i forhold til hverdagen. Eleverne er en læringsresurse i skolen, der kan sprede viden og hjælpe hinanden. Visioner - Digital videndeling og kommunikation Kommunale informationer til skolerne skal ske på eller gennem Fællesnettet.kunne findes via Skoleintra. Der skal sikres en relevant informationsstrøm til forældre om skolen og barnets skolegang fra lærere, pædagoger og skolens administrative personale, samt kommunen. Skriftlig kommunikationen mellem skole og forældre skal altid foregå i Forældreintra. Medarbejderne skal have mulighed for at kunne til- og fravælge informationer ud fra individuelle behov. Sundhedsplejersker, psykologer med flere skal få bedrehave muligheder for at sikker kommunikationere sikkert til skolens medarbejdere ved at bruge Fællesnettet Skoleintra som kommunikationskanal. Lokale interessenter som fx Hovedbiblioteket og andre lokale uformelle læringsmiljøer skal kunne tilbyde skolerne oplevelser gennem Skoleintra.bidrage til Fællesnettet. Fællesnettet skal udvikles pædagogisk og teknisk ved at platformen prioriteres af kommunens afdelinger. Udgifter til print og kopiering på skolerne reduceres til et minimum. 9

10 Indsatsområde 5 - Support, rådgivning og vejledning Både den tekniske og pædagogiske udvikling stiller store krav til behovet for support, rådgivning og vejledning til alle it-relaterede opgaver i skolen. Lærerne har et ansvar for at sikre at brug af it i undervisningen benyttes hensigtsmæssigt. Der bliver derfor ikke indført centrale begrænsninger på elevernes adgang til sociale netværk i skoletiden. De tekniske forhold og fortroligheden med den it som er valgt til undervisningen, skal være i orden. Det kan blandt andet sikres ved at der er mange forskellige muligheder for at få introduktion til it-resursen, hjælp til den didaktiske omsætning til egne forhold og hjælp til evt. tekniske detaljer eller udfordringer med systemet på skolen. Der er behov for en variation af både kommunale og lokale løsninger, der sikrer support, rådgivning og vejledning på alle områder vedrørende it og overalt i skolevæsenet. It-vejledernes rolle er under forandring Den traditionelle it-vejlederrolle, hvor typisk en læreruddannet har et lokalt ansvar for både tekniske, administrative og pædagogiske opgaver der relaterer sig til it, er på landsplan under forandring i disse år. Med et stort behov på skolerne for pædagogisk it-vejledning kræves der både skolefaglig og pædagogisk indsigt, it-kompetencer, uddannelse i vejledning af kolleger, samt et overblik over digitale læremidler og anvendelsen af disse, for at kunne omsætte itmuligheder til undervisningspraksis og hjælpe andre til at tilrettelægge undervisningsforløb. Denne omfattende opgave kræver ofte et team af faglærere med vejlednings- og it-kompetencer. Mange tekniske og administrative opgaver kræver ekspertise og rutine for at kunne løse opgaverne effektivt. Desuden er der ofte mange mindre tilpasninger i løbet af et år, som nødvendiggør en løbende systematisk vedligeholdelse af skolernes it-udstyr. Mange vedligeholdelsesopgaver kan med fordel udføres af en central supporter og frigøre skolens resurser til at udbygge det team, som varetager den lokale pædagogiske it-vejledning. Det bemærkes at der på skolerne kan være diverse behov og opgaver vedr. it på skolerne, som ikke vil være hensigtsmæssige at lægge over til hverken en central supporter eller til faglige resursepersoner, men som med fordel kan løses af andet personale på skolen. Fx akutte rutineprægede problemer med kopimaskiner, computere, osv. 10

11 Visioner - Support, rådgivning og vejledning Der er aftaler om centrale it-supportere på alle skoler i kommunen i Den konkrete service aftales individuelt mellem skolerne og Skole-it. Skolernes resursepersoner med ansvar for lokal pædagogisk it-vejledning støttes i at varetage opgaven af Pædagogisk Udvikling. Der skal tilbydes mange forskellige muligheder for at få hjælp, herunder hjælp til selvhjælp. Elevers it-færdigheder ses som en resurse i skolen og skal bruges til udvikling af service. Der skal udvikles endnu mere vedligeholdelse og brug af skolernes it-udstyr både teknologisk og logistisk. Indsatsområde 6 - Overblik og planlægning Der er behov for at sætte fokus på skolernes muligheder for at planlægge forhold, der vedrører it. Fx har den stigende digitalisering af skolerne medført øgede udgifter til strøm, vedligehold og abonnementer på digitale læremidler. For mange skoler og for Skole-it er det en voksende administrativ udfordring at have overblik over skolens it-udstyr de kommende år og de stigende udgifter. Det er vigtigt at sikre dialog, test og kommunikation omkring større tiltag på skolerne, som kan påvirke den daglige undervisning. Læring og dannelse er skolens kerneydelse, og der må ikke forekomme uoplyste begrænsninger eller tiltag, som ikke er testet tilstrækkeligt på målgruppen. Visioner - Overblik og planlægning Det skal være gennemsigtigt, hvem der har hvilke ansvarsområder i forbindelse med centrale it-tiltag for skolerne. Herunder skal der være klare aftaler mellem de kommunale afdelinger om ansvar for formidling til medarbejdere om eventuelle forandringer, der kan påvirke undervisningen og skolens gang. Skoleledelsen har ansvaret over for lokale it- forhold og skal støttes i at få overblik. Den enkelte elev og medarbejder skal kende til, hvad der kan forventes af udstyr og support på skolerne. Skolerne skal have muligheden for at opnå rabatter på fællesindkøb af itabonnementer. 11

12 Lokale it-strategier Skolerne skal løbende udarbejde og tilpasse lokale it- og mediestrategier. Formålet er at involvere alle medarbejdere på skolen i den fælles opgave med at håndtere og udvikle skolens mange funktioner, hvor der benyttes it. Inddragelse af ny teknologi og it-didaktiske muligheder kræver løbende justeringer af evt. fælles læseplaner samt udskiftning i læringsresurserne. Det medfører ligeledes løbende ændringer i læringscenterets rolle, herunder en koordinering af digital formidling og de lokale resursepersoners opgaver. Pædagogisk udvikling står til rådighed for skolerne i forhold til at inspirere til selvevalueringen på skolerne og udviklingen af lokale it- og mediestrategier. Evaluering It-strategien består af overordnede visioner. På næste side præsenteres konkrete initiativer som forslag til skolerne, skoleafdelingen og de kommunale afdelinger. Alle skal arbejde hen imod visionerne i strategien, initiativerne er konkrete handleforslag til at nå målet. Med en femårig plan kan der være behov for løbende justeringer og nye initiativer. Det er derfor skoleafdelingens ansvar at evaluere strategien. Det anbefales at skoleafdelingen nedsætter en følgegruppe som har til ansvar at følge arbejdet hen mod visionerne, med halvårlige skriftlige evalueringer på initiativerne. 12

13 Initiativer Indsatsområde 1 Det fleksible læringsmiljø Adgang gennem den pædagogiske infrastruktur Der skal løbende arbejdes på at både medarbejdere og elever har adgang til skolens digitale læringsresurser m.m. gennem den pædagogiske infrastruktur på skolens eller eget udstyr og via Internettet udenfor skolens netværk. Der skal løbende arbejdes på at kunne stille den mest hensigtsmæssige tekniske mulighed til rådighed. Variation af udstyr Det skal være muligt for skolerne at indkøbe varieret udstyr afhængigt af skolernes prioriterede behovinger, fx kan der være behov for at have it-udstyr hvor nogle enheder har en hurtig opstart og lille vægt, og andre enheder skal være robuste med lang levetid og en stor skærm. Investering i infrastruktur Det eksisterende trådløse miljø udbygges således der er dækning på hele skolen og således atf kapaciteten er tilstrækkelig i forhold til elevernes behov. Der skal fokuseres på at elever og lærere kan tilgå skolens resurser med eget udstyr. Dialog med udbydere Skole-it og Pædagogisk Udvikling er i tæt samarbejde med udbydere af både digitale læringsresurser og udstyr, for at sikre at eksterne og interne løsninger samt produkter matcher skolernes behov bedst muligt. Praksisnær kompetenceudvikling Pædagogisk Udvikling skal udbyde forskellige aktiviteter, der sikrer at skolerne kan sørge for at den enkelte lærer har fagdidaktiske it-kompetencer og kompetencer i at benytte it som hjælpemiddel i specifikke situationer. Der skal løbende afprøves nye former for kompetenceudviklingsmetoder for at tilpasse udbuddet til skolernes behov. 13

14 Indsatsområde 2 Ny teknologi og it-didaktik Procesforløb på tværs Skolerne skal årligt tilbydes mulighed for at deltage i udvalgte procesforløb omkring ny teknologi og it-didaktik. Processerne organiseres i samarbejde med Pædagogisk Udvikling og Skole-it som strukturerede forløb, med klare aftaler om formål, indkøb, support, kompetenceudvikling, evaluering og videndeling. Det kan fx være forsøg med e-bogslæsere, gulvprojektorer, it-patruljer med elever, brug af tablets, 100 % digital klasse - fra bog til bit, osv. Den lokale forankring efter udviklingsprojekter drøftes med skoleledelsen og afhænger naturligvis af projektets succes. Praksisnær kompetenceudvikling Pædagogisk Udvikling skal udbyde forskellige aktiviteter, der tilbyder skolerne og den enkelte lærer fagdidaktiske it-kompetencer og kompetencer i at benytte it som hjælpemiddel i specifikke situationer. Der skal løbende afprøves nye former for kompetenceudviklingsmetoder for at tilpasse udbuddet til skolernes behov. Infrastruktur Skoleafdelingen og Skole-it skal sikre en løbende udvikling af skolernes infrastruktur, så det bliver attraktivt for eleverne at benytte egne enheder i undervisningen. Vurderinger af digitale læringsresurser Skolebibliotekarers og andre resursepersoners vurderinger og anmeldelser af digitale læringsresurser kan findes af alle lærere med mulighed for tilføje kommentarer eller supplereres med eventuelle andres anmeldelser. Skolerne kan gennem lokal debat ud fra anmeldelser støttes i at vælge læringsresurser. Nyansættelser Det er skolernes ansvar at nye medarbejdere i skolen har relevante it-kompetencer. Pædagogisk Udvikling skal støtte og facilitere skolerne i den opgave. Det anbefales skolerne at opstille klare forventninger til it-kompetencer ved nyansættelser. Relationer til det private arbejdsmarked Hvor det er muligt og er til skolernes fordel søges der samarbejde med det private erhvervsliv. F.eks. Microsoft og Google Uni-C, Microsoft og forlag om produktudvikling. 14

15 Indsatsområde 3 Digitale afgangsprøver og nationale test Udarbejdelse af anbefalinger til tilsynsførende Pædagogisk Udvikling udarbejder en kommunal anbefaling til skolerne om, hvordan tilsynsførende skal orientere eleverne, og hvordan der skal føres sikkert tilsyn med itbrugerne. Udarbejdelse af anbefalinger til opsætning af netværk, print, eksamensbrugere, osv. Til prøver med it stilles der krav til logistikken omkring netværk, internet og håndtering af print, osv. Skole-it udarbejder anbefalinger til at optimere håndteringen af de tekniske forhold omkring prøverne. Udbygge netværk til prøvelokaler på relevante skoler Skoleafdelingen sikrer i samarbejde med Skole-it at der i alle prøvelokaler er en solid infrastruktur, som kan sikre driftsikre og hurtige forhold for alle elever under prøverne. Indsatsområde 4 Digital videndeling og kommunikation Lokale strategier om brug af Forældreintra Det anbefales skolerne at udarbejde lokale strategier for brug af Forældreintra, så alle omkring det enkelte barn er forpligtet på at levere information om skolegangen, herunder faglærere, pædagoger og det administrative personale. Med de digitale muligheder kan forældre nemt følge undervisningen i alle fag og skolens generelle aktiviteter. Herunder også vejledninger til at støtte op om skolearbejdet bedst muligt. Praksisnær kompetenceudvikling Pædagogisk Udvikling skal udbyde forskellige aktiviteter, så skolernes mange forskellige medarbejdergrupper sikres kompetenceudvikling i digital kommunikation udadtil. Herunder skolesekretærerne og ledelsens opgaver i forhold til Skoleintra. Der skal jævnligt afprøves nye former for kompetenceudviklingsmetoder for at tilpasse udbuddet til skolernes behov, og for at fremme dialog og videndeling på tværs af skolerne. Den digitale håndbog Skole-it udarbejder en digital håndbog for nye medarbejdere om it- og kommunikationssystemerne i skolevæsenet. Der skal udvikles bedre muligheder for medarbejderne til selv at løse typiske it-problemer, fx i form af simple vejledninger og nem adgang til support. Følgegruppe til Fællesnettet Der nedsættes en følgegruppe til Pædagogisk Udviklings administration af Fællesnettet med repræsentanter fra de kommunale afdelinger: Skoleafdelingen, Skole-it og Kommunikation og enkelte repræsentanter fra skolerne. Følgegruppen får et fælles redaktionelt ansvar i forhold til at kortlægge medarbejdernes informationsbehov og sikre en indsats hen imod ovenstående visioner med spejling af information og udviklingen af muligheder for dialog og videndeling. 15

16 Med andre ord skal der sikres tæt kontakt mellem kommunens afdelinger og relevante eksterne partnere, for at skabe en effektiv og relevant digital formidling til lærerne. Reduktion af kopiering og print på skolerne Med øgede muligheder for adgang til computere og andre digitale enheder skal skolerne reducere omfanget af kopi og print. Til at støtte skolerne i at styre forbruget indføres der obligatorisk brug af funktionen Follow You på skolernes kopimaskiner. Indsatsområde 5 Support, rådgivning og vejledning Kommentar [JH3]: Er den sætning virkelig nødvendig og hvordan ser det ud om fem år? Allerede nu er der skoler, som undviger. Tilgængelig information Der skal sikres hjælp-til-selvhjælp muligheder online ved fx mulighed for at følge aktuelle it-sager og kunne finde løsninger på kendte problematikker. Praksisnær kompetenceudvikling Pædagogisk Udvikling skal udbyde forskellige aktiviteter, der tilbyder lærere og pædagoger kompetenceudvikling omkring it i fagene, it som hjælpemiddel, samt it i skolefritids-ordningerne. Der skal løbende afprøves nye former for kompetenceudvikling for at tilpasse udbuddet til skolernes behov og for at fremme dialog og videndeling på tværs af skolerne. It-patruljer med elever Der etableres forsøg på interesserede skoler, hvor elever hjælper hinanden med at lære it, fx gennem central uddannelse af elever i udvalgte læringsresurser, som de skal videreformidle på skolerne, eller introduktion til Elevintra, brug af skrive- og regneprogrammer, oplæsningsteknologier m.m. Udvikling af muligheder for effektiv fejlmelding Der skal sikres varierede måder til fejlmelding, hvorpå der hurtigt og effektivt kan sikres vedligeholdelse på skolernes it-udstyr. Organisering af it-supportere og lokale it-vejledere Inden 2014 har alle skoler en aftale om central it-support fra Skole-it. Supporteren varetager størstedelen af de praktiske, tekniske og administrative opgaver vedr. brug af it i skolerne. Den konkrete service aftales individuelt mellem skolerne og Skole-it. Inspiration og vejledning til brug af it i fagene findes gennem det lokale læringscenters forskellige resursepersoner med ansvar for pædagogisk it-vejledning, præget af fælles planlægning og med fagteam. Pædagogisk Udvikling arrangerer løbende netværk og inspirationsoplæg m.m. som styrker kendskabet til nye it-læringsresurser for alle. Fx i selvformulerende studiekredse. Kommentar [JH4]: organiseringsform fra en overenskomst, som vi ikke er sikre på at have i 5 år. 16

17 Indsatsområde 6 Overblik og planlægning Test og evaluering før større tiltag Før større it-tiltag spredes ud på alle skoler skal der sikres dialog med relevante brugere, test på enkelte skoler og evalueringer med inddragelse af brugerne. Taskforce til servicesyn Skolerne kan bestille et servicesyn af it i skolen, herunder fx brugerundersøgelse af oplevelser og behov, status på infrastruktur-udbygning, kortlægning af evt. tekniske problemer, planer om kompetenceudvikling m.m. Årlig opdatering af servicekontrakt mellem skolerne og skole-it Der indgås en aftale mellem skoleafdelingen og Skole-it, som løbende opdateres. Udvalgte abonnementer som kommunalt fællesindkøb Det vurderes, at der er mulighed for opnå markante rabatter på fælleskommunalt indkøb af abonnementer på it-læremidler og -resurser til skolerne. Det kræver en omlægning af en del af skolernes decentrale midler til digitale læringsresurser til et centralt indkøb til samtlige skoler. Det ønskesved fællesindkøb samtidigt at sikres samtidig lige adgang for alle elever til udvalgte basislæringsresurser. Det anbefales, at sskoleafdelingen skal i samråd med skolelederne og Pædagogisk Udvikling undersøger og evt. aftaler økonomi og retningslinjer for fællesindkøb af udvalgte basis it-abonnementer. Fx oplæsningsteknologi, online ordbøger, leksikon, m.m. Udvikling af rapporteringsværktøj om it-drift Skole-it skal løbende levere data til skolerne om lokal drift, brug af udstyr og programmer, samt og brug af support. Sammenhæng mellem de administrative og pædagogiske systemer It-programmer og systemer skal fungere sammen på tværs af administrative og pædagogiske systemer. Der er et stort tidsbesparende potentiale, hvis det fx blev muligt at synkronisere data fra arbejdskalendere fra Outlook i det administrative system til skolernes brug af Skoleintra, ligesom der opleves manglende muligheder for at fx håndtere prøvekarakterer m.m. Udstyr til rådighed for lærerne Lærerne har brug for at kunne forberede sig med brug af digitalt mobilt udstyr. Skolerne stiller senest i 2017 mobilt udstyr til rådighed for de medarbejdere, som ikke ønsker at benytte privat it-udstyr til skolearbejdet. Medarbejdernes muligheder for at benytte skolens it-udstyr udenfor skolen i 2017 afhænger af gældende regler for medarbejdercomputere, men der skal arbejdes på at sikre medarbejderne så gode og fleksible arbejdsforhold som muligt. Kommentar [JH5]: Aktuelle problemer, det kan se anderledes ud om et år. Kommentar [JH6]: Kan vi gøre det tidligere? Det ville være godt med