DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION... 6 PEJELEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER... 8 TEKNIK OG DRIFT... 8 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT KOMPETENCER OG VIDENDELING PRAKSIS OG KULTUR KOMMUNIKATION DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER PROCESPLAN... 16

3 SIDE 3/16 INDLEDNING Skole-IT i Guldborgsund Kommune har nu eksisteret i ca. 5 år. Der er blevet skabt et godt fundament for IT-brug i undervisningen, men der er stadig en hel del udfordringer, hvis Guldborgsund Kommunes skolevæsen skal kunne leve op til kravene til en digital folkeskole som beskrevet i En digital folkeskole national strategi for IT i folkeskolen fra august Det er disse udfordringer, som nærværende digitaliseringsstrategi fokuserer på. Strategien skal desuden ses i sammenhæng med kommunens skolepolitik. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Styregruppen for Skole-IT og Undervisningsafdelingen med input fra to konferencer, digitaliseringskonferencen og skolepolitikkonferencen, afholdt i begyndelsen af Strategien er gældende fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2016/2017 og revideres mindst en gang om året, så der sikres sammenhæng med den hurtige udvikling, der er et vilkår på IT-området. Målgruppen for dette strategidokument er de personer, der arbejder på skoleområdet, dvs. lærere, skoleledere, pædagoger, pædagogiske IT-vejledere, teknisk IT-ansvarlige, skolebibliotekarer, faglige vejledere og IT-afdelingen. I dokumentet anvendes begrebet skole som et fælles begreb for både undervisning og den fritidsdel, der hører til skolerne. Digitaliseringsstrategien består af fire dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere på side 6. Pejlemærker, som er en uddybning af visionen i mere konkrete pejlemærker, der sigtes efter. Pejlemærker beskrives nærmere på side 8 og frem. Målsætninger, som er de konkrete mål, som strategien evalueres ud fra. Målsætningerne beskrives i sammenhæng med pejlemærkerne. Procesplan, som indeholder en foreløbig oversigt over de aktiviteter, som sættes i gang for at kunne opfylde visionen. Konkret skal der udarbejdes en mere detaljeret handleplan, som beskriver de konkrete initiativer, som skal gennemføres på kort og langt sigt. Den foreløbige proces beskrives på side 16. Sammenhængen mellem de fire dele kan illustreres på følgende måde: Rød tråd Vision Pejlemærker Målsætninger Proces/handleplan Overordnet Flere års holdbarhed Konkret Kortere levetid Vision og pejlemærker er det overordnede, der skal virke i de fire år, strategien dækker, mens målsætninger og handleplan er elementer, der løbende udvikles og ændres i takt med udviklingen. 1 Se: DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Aug/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110819_En_digital_folke skole.ashx (lokaliseret den 25. marts 2013).

4 SIDE 4/16 CENTRALE BEGREBER Den digitale skole sætter klare rammer for anvendelsen af skole-it. Skole-IT dækker over: Alt digitalt udstyr der anvendes i skolen, uanset hvem der ejer det. Alle digitale læremidler som anvendes, uanset hvor de er. Anvendelsen af digitalt udstyr og digitale læremidler. De kompetencer der er nødvendige for anvendelsen. Den digitale skole er kendetegnet ved: Digitale klasser, hvor alle opgaver og materialer (fagbøger og undervisningsmaterialer) findes i digitalt format, opgaveafleveringer foregår via nettet og alle evalueringer og al undervisningsplanlægning ligger tilgængeligt på nettet, så eleverne kan orientere sig uanset tid og rum At skriftlig information og kommunikation foregår via nettet dvs. mellem det pædagogiske personale og (ældre) elever, mellem lærere / pædagoger, mellem det pædagogiske personale og ledelse samt mellem skole og hjem. At skolebiblioteket / skolens pædagogiske læringscenter er udvidet til et sted: o Hvor man kan søge viden og inspiration i og om digitale læremidler. o Hvor lærerne har nem adgang til at få vejledning i anvendelse af digitale læremidler, herunder også mulighed for drøftelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med disse (individuel pædagogisk IT-vejledning). o Hvor man kan få vejleding i at søge og finde relevante materialer. o Hvor man kan få at vide, hvem der ved noget (kontaktformidling). o Hvor der findes pædagogiske IT- og undervisningsvejledere, der er professionelle og derfor specialiserede inden for bestemte områder, som de konstant videreudvikler sig indenfor. At undervisningen ledes af lærere, der tager ansvar for undervisningen herunder også anvendelsen af IT og medier. Lærerne har et indtryk af egne digitale kompetencer og de ved, hvem de til enhver tid kan trække på, når de skal søge viden og have vejledning, hvis egne digitale kompetencer ikke slår til. En skoleledelse, der indgår i tæt samarbejde med IT- og undervisningsvejlederne, og som tager ansvaret for den digitale udvikling. Et fritidstilbud, hvor IT kan anvendes efter behov til både leg, læring og lektiehjælp. At der er en fælles platform til kommunikation og infrastrukturen er opbygget, så den danner grundlaget for en fleksibel undervisning. At alle er engageret i den digitale skole, fordi alle har kompetencerne til at anvende de digitale værktøjskasser, og fordi de digitale værktøjskasser er lette at anvende.

5 SIDE 5/16 At alle er med i den digitale skole. Den digitale skole omfatter både det samarbejde, der er mellem elever, mellem elever og lærere, mellem lærere og forældre, mellem personalet og eleverne og det samarbejde, der er i og med fritidsdelen. De digitale værktøjskasser indeholder forskellige former for udstyr (eksempelvis PC er, tablets, mobiltelefoner, smartphones osv.) og digitale læremidler (programmer uanset om de findes på internettet eller på en server hos kommunen). Eksempelvis kan en elev have en digital værktøjskasse i form af sin egen PC, som eleven medbringer til undervisningen samt de digitale læremidler, som læreren anvender i undervisningen. En anden digital værktøjskasse kan være lærerens PC, hvor denne har tilgang til de nødvendige digitale læremidler, som læreren anvender i al sin undervisning. De digitale værktøjskasser er åbne og dynamiske. Det betyder bl.a. at de kan kommunikere med hinanden og med de interaktive tavler, der findes på skolerne.

6 SIDE 6/16 VISION Digitalisering af folkeskolen er ikke et mål i sig selv, men den generelle udvikling af IT åbner op for nogle muligheder, som kan gavne folkeskolens elever, hvis disse muligheder identificeres og praktiseres i overensstemmelse med skolens kerneopgave, som er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for hvert enkelt barn. Digitaliseringen giver eksempelvis mulighed for at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. IT kan således understøtte øget inklusion af bl.a. elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Samtidig påvirker udviklingen af IT til stadighed vores samfund fra vore kommunikationsog samværsformer over administrations- og organiseringsmåderne til vores adgang til viden. Skolen skal afspejle denne udvikling i samfundet bl.a. gennem en dynamisk udvikling af den professionelle tilgang til børns læring og udvikling. Ydermere er IT blevet afgørende for skolerne, da Undervisningsministeriets fælles mål og et voksende ydre pres stiller krav om øget anvendelse af IT i undervisningen. Skolen skal f.eks. understøtte, at eleverne kan bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Visionen er at skabe de optimale rammer for læring og udvikling for alle skolens elever ved at benytte de muligheder, som udviklingen af IT og digitaliseringen af samfundet giver. Der er en samfundsmæssig fordring om at digitalisere skolen, men samtidig er der intet klart billede af skolens digitale læringsrum. Derudover sker den digitale og tekniske udvikling så hurtigt, at skolen næppe kan følge med som den institution, skolen er i dag. Derfor bygger visionen på en eksperimenterende tilgang til udvikling af skolens læringsrum, som overordnet set sigter mod at geare skolen til den samfundsmæssige (og digitale) foranderlighed. Det kræver samarbejde på tværs af den kommunale skolesektor samt internt på skolerne med skoleledelsen som ambassadør for udviklingen. Virkeliggørelsen af denne vision deler sig således i seks fokusområder, som udgør rammen om anvendelsen af skole-it: Teknik og drift, som har fundamental betydning for anvendelse af IT i undervisningen. Fokusområdet skal sikre, at IT-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig ud fra fælles tekniske standarder, at driften er stabil og velfungerende, og den nødvendige service stilles til rådighed. Ledelse og styring af skole-it, hvor fokus er på at sikre den nødvendige styring til at skabe succes med skole-it, så digitaliseringsstrategien kan realiseres. Kompetencer og videndeling, som sikrer den nødvendige kompetenceudvikling af skolens personale og ledelse, hvor der er særligt fokus på at udvikle en professionel tilgang til netetik og elevernes virtuelle / digitale dannelse. I forlængelse af dette skal fokusområdet sikre, at viden om lokal, national og global digitalisering opsamles og deles effektivt.

7 SIDE 7/16 Praksis og kultur, som sætter fokus på en udvikling af undervisningspraksis 2 og styrkelse af skolekulturen med henblik på at udnytte de digitale muligheder. Kommunikation, som har fokus på, at skolerne anvender de digitale medier til skriftlig kommunikation, og kommunens borgere ved, hvilken information der kommunikeres digitalt. Digitale læremidler og andre muligheder, som sætter fokus på at undersøge og identificere de digitale muligheder såsom skolernes digitale modenhed, omstilling til digitale læremidler, anvendelse af undervisningsrelaterede websites eller international kommunikation. Dette indebærer eksempelvis etablering af digitale værktøjskasser, som skal indeholde de fornødne digitale læremidler og samtidig være åbne, dynamiske og tilgængelige. Via disse seks fokusområder skabes sammenhængen fra vision, via pejlemærker og målsætninger, til konkrete initiativer i handleplanen. 2 Jf. skolepolitikkens fokus på revitalisering af lærings- og undervisningsforståelsen, som skal munde ud i konkrete didaktiske designs. Se evt. mere om handleplanen på:

8 SIDE 8/16 PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER Visionen for digitalisering af Guldborgsund Kommunes skolevæsen i perioden kan udmøntes i nedenstående pejlemærker for hvert at de seks fokusområder. For hvert fokusområde er der ligeledes formuleret et antal målsætninger, som skal være med til at sikre, at skolevæsenet bevæger sig i retning af at realisere vision og pejlemærker. Dette kan evalueres årligt gennem kvalitetsrapporteringen. TEKNIK OG DRIFT Skolernes IT fungerer, er tilgængelig og har en høj driftsstabilitet. Det betyder, at den digitale værktøjskasse principielt kan tilgås 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er vigtigt, fordi velfungerende IT er udgangspunktet for, at skole-it anvendes og dermed en nødvendig forudsætning for realiseringen af den digitale skole. Eleverne og det pædagogiske personale kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst og når som helst, og at man forbliver online, så længe det ønskes. Der bør være et særligt fokus på netværkets kapacitet og tilgængelighed. Infrastrukturen er opbygget standardiseret, fleksibelt og tidssvarende, således at der er optimale muligheder for tilslutning af forskellige typer IT-udstyr. Så vidt muligt skal alle typer hardwareenheder og styresystemer supporteres. Der gennemføres en forventningsafstemning i forhold til de IT-services, som stilles til rådighed, herunder faciliteter, oppetider, log-on tider, svartider, service på udstyr mv. Det hardware skolerne råder over er tidssvarende, fleksibelt og skalerbart. Lærerne kan til enhver tid råde over en PC / relevant IT-udstyr til forberedelse og afvikling af undervisningen. Udstyret kan hjemtages og kobles til eget netværk. Det vil være ønskeligt, om lærerne altid kan have mulighed for at afprøve nyt udstyr. Skolen råder over så mange computere, som suppleret med elevernes egne giver en 1:1 situation. Computerne skal være så tilgængelige, at de kan anvendes ligesom en lommeregner, dvs. ingen reservation og kort / ingen transporttid. Der er interaktive tavler i alle undervisningslokaler. IT-ydelser begrundes i pædagogik. Det betyder, at de IT-ydelser, der stilles til rådighed for eleverne, altid vælges ud fra et pædagogisk og didaktisk udgangspunkt. Det er vigtigt, fordi eleven i sit arbejde skal kunne opleve sammenhæng mellem undervisning og valg af IT-læremiddel.

9 SIDE 9/16 Der skabes et frugtbart samarbejde mellem på den ene side den kommunale ITafdeling og dens skole-it-gruppe og på den anden side Styregruppen for Skole-IT, IT-konsulenten og skolernes IT-tilsyn. Forventninger afstemmes med den kommunale IT-afdeling i forhold til skolernes behov for IT-ydelser med et pædagogisk / didaktisk sigte. De fysiske rammer er tilpasset den digitale skole. Det betyder, at anvendelsen af IT tilgodeses i skolernes indretning. Det er vigtigt, fordi strømforsyning, trådløs dækning, PC-skabe mv. er et nødvendigt udgangspunkt for den digitale skole. IT er tænkt ind i skolernes indretning. Derfor har alle skoler den nødvendige strømforsyning og trådløse dækning. Alle kan medbringe eget udstyr. Det betyder, at der opstilles rammer for, hvilket udstyr eleverne kan anvende på kommunens IT-infrastruktur, og lærerne har kompetencerne til at inddrage elevernes eget udstyr i undervisningen. Derudover betyder det, at skolerne har aflåselige skabe med opladningsmulighed til elevernes computere. Det er vigtigt, fordi det er lettere for eleverne at bruge det samme udstyr i skolen og hjemme, og det vil forøge computertilgængeligheden på skolerne. Eleverne kan medbringe eget IT-udstyr og anvende dette trådløst og sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed for at opbevare det i aflåste skabe med strøm.

10 SIDE 10/16 LEDELSE OG STYRING AF SKOLE-IT Økonomi og ambitionsniveau afstemmes. Det betyder, at der er fokus på at skabe sammenhæng mellem mål og økonomiske rammer. Det er vigtigt, fordi ambitionerne i strategien skal matche de afsatte midler for, at den digitale skole kan realiseres. Budgetterne for skole-it er tilpasset digitaliseringsstrategien. Serviceniveauet for IT er forventningsafstemt med Styregruppen for skole-it. Det betyder, at de IT-services, som skolerne tilbydes af IT-afdelingen, er beskrevet og forventningsafstemt med skolerne. Det er vigtigt, fordi forventningsafstemningen øger tilfredsheden med de IT-services, der tilbydes. Der etableres et formaliseret samarbejde bl.a. med henblik på udarbejdelse af et ydelseskatalog. Der er klare rammer for styring og ledelse af skole-it. Det betyder, at det er klart, hvem der træffer beslutning om hvad, i relation til skole-it. Det er vigtigt for at opnå en effektiv IT-styring på tværs af skolerne. Der findes klare rammer for ansvars- og beslutningskompetencer / -processer i relation til skole-it. Anvendelsen af skole-it evalueres og følges op på. Det betyder, at der udarbejdes en handleplan på baggrund af digitaliseringsstrategien, som fastsætter de mål, som der skal følges op på, og at initiativerne på baggrund af handleplanen løbende evalueres. Det er vigtigt, fordi udviklingen på IT-området er i stadig og meget hurtig forandring, og investeringer og ressourcer ønskes anvendt, hvor det giver optimal effekt. Derudover er der behov for at revurdere målene for aktiviteterne set i lyset af de opnåede erfaringer. Alle skole-it projekter har fælles styring og evalueres systematisk. Der er opstillet mål for opfølgning på skole-it projekter. Disse mål revurderes under evalueringerne.

11 SIDE 11/16 KOMPETENCER OG VIDENDELING Medarbejdere og ledere har kompetencerne til at være en del af den digitale skole. Det betyder, at skolens personale evner at bruge de digitale værktøjskasser som en integreret del af praksis. Det er vigtigt, fordi IT-kompetencer er en grundlæggende forudsætning for den digitale skole. Der findes en kompetenceplan for det pædagogiske personale. Der er bl.a. brug for mere viden om elevernes digitale dannelse og netetik, om mulighederne for at anvende IT i undervisningen og om udvikling af nye IT-baserede læringsformer samt et opdateret fagsyn. Det gælder i forhold til integration af IT i fagene generelt og til den fagdidaktiske anvendelse af digitale læremidler og særlige IT-hjælpemidler til elever med særlige behov. Skolerne har en eller flere ressourcepersoner til at inspirere og understøtte processen med at medtænke IT i undervisningen. Disse personer skal have de nødvendige kompetencer. Relevante faggrupper har kompetencerne til at vælge læremidler, som giver bedst læring. Det betyder, at lærerne bl.a. er i stand til aktivt at vælge det læremiddel, der er bedst, uanset om det er analogt eller digitalt. Det er vigtigt, fordi det er en kompleks opgave at vælge de rette læremidler. Der opstilles klare og dynamiske mål for anvendelsen af digitale læremidler og digitale læringsmål. IT-kompetencer deles på tværs af skolerne. Det betyder, at alle hjælper hinanden med viden om IT-anvendelsen, uanset hvilken skole man er ansat på. Det er vigtigt, fordi skolernes samlede kompetencer skal udnyttes optimalt, og fordi alle skoler ikke kan have alle relevante digitale kompetencer. Der er klare retningslinjer for deling af IT-kompetencer. På skolerne hjælper alle hinanden i anvendelsen af IT. Det betyder, at alle udfordrer og støtter hinanden, og at det er et fælles ansvar at sikre, at IT anvendes optimalt i undervisningen. Det er vigtigt, fordi det skaber en større fælles indsigt i skole-it, og fordi øget indsigt giver øget anvendelse. Der sættes fokus på skolernes fagudvalg.

12 SIDE 12/16 Der er fokus på at dele viden lokalt, kommunalt og nationalt. Det betyder, at videndeling prioriteres, og at der etableres strukturer, miljøer og kompetencer, der giver rum til deling af viden. Det er vigtigt, fordi videndeling er med til at øge medarbejdere og lederes digitale kompetencer og selvlæring. Der etableres et kraftcenter for den digitale kompetenceudvikling. Der skabes et frugtbart samarbejde mellem de faglige vejledere, pædagogiske IT-vejledere, skolebibliotekarerne og andre relevante faggrupper. Der findes klare retningslinjer for samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter / skolebiblioteket og undervisningsvejlederne. Dette kan eksempelvis være i form af et virtuelt forum.

13 SIDE 13/16 PRAKSIS OG KULTUR Ledelsen går foran. Det betyder, at skoleledelsen aktivt støtter inddragelsen af IT i undervisningen. Det er vigtigt, fordi ledelsesfokus er afgørende for, om skole-it bliver prioriteret. Ledelsen har den viden inden for IT-området, som der er behov for i lederjobbet. Ledelsen har ligeledes let tilgang til digital viden. Ledelsen følger op på anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen. Ledelsen prioriteret ressourcer til området inden for den til rådighed værende økonomi. IT indgår som en naturlig del af enhver form for undervisning. Det betyder, at IT bevæger sig væk fra at være et selvstændigt område med en afgrænset faglighed til at blive integreret i alle fag, jf. Fælles Mål Det er vigtigt, fordi integrationen af IT i alle fag er en forudsætning for at styrke elevernes læring og udvikling gennem anvendelsen af IT. Via forsøg i alle fag udvikles et opdateret fagsyn og didaktiske designs, hvori IT indgår. Eleverne inddrages i udviklingen af IT-anvendelsen. Det betyder, at lærerne giver eleverne mulighed for at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, fordi det øger læring gennem motivation og aktiv deltagelse. Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære. Eleverne skal reelt inddrages i udviklingen af undervisningen og IT-anvendelsen. Skolens personale forholder sig til den digitale netværksverden, eleverne er en del af. Det betyder, at alle faggrupper sætter sig ind i måden, eleverne naturligt anvender IT på. Det er vigtigt, fordi viden om elevernes verden og liv forbedrer de professionelles muligheder for at skabe mere motiverende undervisning og fremme elevernes udvikling. Alle faggrupper opnår en forståelse af elevernes digitale netværksverden. Skolerne har tilpasset kulturen til den digitale skole. 3 Se: (lokaliseret den 25. marts 2013).

14 SIDE 14/16 KOMMUNIKATION Skolerne har en fælles kommunikationsstrategi. Det betyder, at hver skole sikrer, at brugerne (eleverne) og borgerne (forældrene) ved, hvilke kanaler der forventes benyttet til kommunikation såvel internt som eksternt. Det er vigtigt, fordi alle interessenter skal vide, hvordan der kommunikeres. Al kommunikation foregår digitalt i tråd med en fælles kommunkationsstrategi. Skolerne sikrer sammenhæng med kommunikationspolitikken for Guldborgsund Kommune. Det betyder, at skolernes kommunikationsindsats koordineres med hele kommunens, således at borgerne ved fra hvilke kanaler, de kan forvente kommunikation. Det er vigtigt, fordi skolerne skal leve op til målsætningerne i kommunens kommunikationspolitik: Åbenhed, nærhed og en levende, demokratisk dialog Skolerne agerer i tråd med kommunens kommunikationspolitik. Der benyttes så vidt muligt en fælles platform for digital kommunikation. Det betyder, at skolerne anvender de samme værktøjer til den samme type af kommunikation. Det er vigtigt for at skabe en effektiv kommunikation. Der er fastsat rammer for, hvilke digitale værktøjer der anvendes til hvilken kommunikation. Skriftlig information og kommunikation foregår digitalt. Det betyder, at elever, personale, ledelse og forældre kommunikerer digitalt. Det er vigtigt, fordi den skriftlige kommunikation ønskes effektiviseret. Skolerne har øget anvendelse af den digitale kommunikation. Der er fastlagt en kanalstrategi for skolernes kommunikation med alle interessenter.

15 SIDE 15/16 DIGITALE LÆREMIDLER OG ANDRE MULIGHEDER Alle elever og lærere har tilgang til digitale værktøjer hvor som helst og når som helst. Det betyder, at IT er mobilt; dvs. at alle har mulighed for tilgang til internettet og de digitale værktøjer, som anvendes i undervisningen på skolen, men også når man bevæger sig uden for skolen. Det er vigtigt, fordi de digitale læremidler skal kunne anvendes overalt, hvor der er behov for dem. De digitale værktøjskasser er defineret. Alle har mulighed for at tilgå de digitale værktøjskasser lokalt og globalt. Undervisningen bygger naturligt på de digitale værktøjskasser. Det betyder, at skolerne har skabt et miljø for IT, hvor IT indgår på lige fod med de traditionelle læremidler. Det er vigtigt, fordi det giver den bedste anvendelse af IT og er med til at bidrage til øget læring. Lærerne kender til udbuddet af digitale læremidler. Der er på skolerne ressourcepersoner, der er i stand til at vejlede i digitale læremidler. De digitale værktøjskasser er fleksible og har sammenhæng med andre læremidler. Det betyder, at de digitale værktøjskasser har sammenhæng med hinanden og med de analoge læremidler. Det er vigtigt, fordi lærerne skal have en høj grad af fleksibilitet, når de skal sammensætte undervisningsforløb. De digitale værktøjskasser udvikles og opdateres løbende. Lærerne tilpasser den digitale undervisningsform med henblik på den bedste læring. Det betyder, at lærerne tilrettelægger undervisningen både med form og indhold, så undervisningen tilpasses de muligheder, som skole-it giver. Det er vigtigt, fordi det skal være lettere at inddrage IT naturligt i undervisningen. De digitale værktøjskasser er tilpasset behovet for leg, læring og lektiehjælp, samt andre behov i fritidsdelen.

16 SIDE 16/16 PROCESPLAN I det følgende skitseres den foreløbige plan for implementering af digitaliseringsstrategien. Der skal endvidere udarbejdes en handleplan, som er en detaljeret tids- og aktivitetsplan over de projekter, som skal udmønte strategien, herunder realisering af målsætninger. Skoleåret 2013/2014: Aktiviteter med fokus på infrastruktur og hardware sættes i gang ud fra Styregruppen for skole-it og IT-konsulenten. Endvidere arbejdes der på fokusområdet Ledelse og styring af skole-it, herunder fastlægges rammen for implementering af digitaliseringsstrategien og dens projekter. Derudover tilrettelægges og iværksættes undersøgelser i et samarbejde mellem Styregruppen for skole-it og Undervisningsafdelingen, som skal tegne et billede af skolernes status på IT- og digitaliseringsområdet, herunder skolernes digitale modenhed. Skoleåret 2014/2015: På baggrund af undersøgelser og status på projekter, iværksat i 2013/2014, sættes fokus på fokusområderne Kompetencer og videndeling og Praksis og kultur, som er afgørende for, at investeringerne i infrastruktur og hardware bliver udnyttet optimalt. Skoleåret 2015/2016: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2015 revideres digitaliseringsstrategiens handleplan. Skoleåret 2016/2017: På baggrund af evalueringerne i Kvalitetsrapport 2016 revideres handleplanen.

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Odsherred Kommune. IT strategi

Odsherred Kommune. IT strategi Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Forord Formålet med Den strategiske agenda for it i folkeskolen er at give kommunerne konkrete forslag til, hvordan man kan målrette og prioritere udviklingsindsatsen

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017 Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne 9. september 2017 Digitaliserings- og IT-strategi Udgangspunktet: Den innovative folkeskole et 3-årigt projekt med læringsforsøg en grundlæggende

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune D. 16. april 2013 Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune 1 Indhold: Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune... 1 Indledning... 3 Vision... 4 Mål... 4 Temaer på

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere