Brændselsceller og brint i transportsektoren Teknologisk innovation og bæredygtig transport
|
|
- Ernst Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brændselsceller og brint i transportsektoren Teknologisk innovation og bæredygtig transport Af seniorforsker Kaj Jørgensen, Forskningscenter Risø, Afd. for Systemanalyse Indledning For øjeblikket er bilindustrien i en afgørende fase med hensyn til en mulig gennemførelse af dens formentlig største teknologispring i årtier, nemlig et skift til drivsystemer baseret på brændselscelle-teknologi (forkortes FC for fuel cell ) i stedet for dagens forbrændingsmotorer. Der er sig dog stor usikkerhed om udviklingen, både om bilindustrien faktisk vælger at satse (og i hvilket omfang), om det bliver en vellykket satsning og hvilken form den i øvrigt får, herunder hvilket drivmiddel der vil blive brugt i FC-bilerne: brint, metanol, benzin mv. Hvis det bliver brint, kan de blive en ny fase i introduktionen af brint i transportsektoren. Ikke mindst siden 1970 erne har der været en del aktiviteter i denne forbindelse, om end mest på forsknings- og udviklingsfronten og i form af demonstrationsprojekter, og niveauet har generelt været lavere end for de fleste andre alternative drivmidler. Det har i 70 erne og 80 erne mest drejet sig om biler med forbrændingsmotor, men i 90 erne er FC-drivsystemer i stigende grad blevet seriøse muligheder. Brint har i øvrigt, både herhjemme og i udlandet, været genstand for en række analyser med henblik på en mulig fremtidig rolle som energibærer både i energisektoren som helhed 1 og mere specifikt for transportsektoren 2. Et igangværende projekt, der gennemføres af RUC, Risø, Elkraft og DONG med finansiering fra Energistyrelsens Brintprogram, omfatter systemanalyser af brintens muligheder i energi- og transportsystemet i Danmark 3. Perspektivet for disse analyser er brugen af brint som middel til udbredelse af nye, energi-effektive teknologier på forbrugssiden samt at forøge bidraget fra vedvarende energi til energiforsyningen. I forlængelse heraf rejses spørgsmålet om den store interesse for FC-biler også sætter brint på dagsordenen - eller i det mindste giver mulighed for at gøre det? Brændselscellernes udvikling FC-teknologiens potentiale i transportmidler er i første række at den giver mulighed for høj energieffektivitet samt at emissionerne af skadelige stoffer fra køretøjet kan bringes på, eller tæt på, nul. Ikke mindst sidstnævnte er vigtigt på baggrund af de skærpede emissionsnormer der er gennemført, og som bliver gennemført i de kommende år. Desuden giver de simple drivsystemer bedre muligheder for at indpasse disse i transportmidlerne, fordi de kan overflø- 1 Jf. fx Morthorst et al (1993) 2 Jf. fx Jørgensen (1996) 3 Sørensen et al (2001) Trafikdage på Aalborg Universitet
2 diggøre mekanisk kraftoverføring. FC-biler kan opfattes som eldrevne køretøjer hvor elektriciteten genereres ombord ved hjælp af brændselscellen, der (normalt) bruger brint og ilt som input. Konceptet kan også opfattes som en videreudvikling af visse typer hybriddrift (seriehybrid), hvor strømmen blot produceres ved hjælp af et motor/generator-anlæg. Selvom dens princip har været kendt siden forrige århundrede, har FC-teknologien først i efterkrigstiden fået en seriøs udvikling, især inden for rumforskningen. Her har den dog haft betingelser - ikke mindst økonomiske - der ikke har været relevante for typiske transportanvendelser. Derimod blev den allerede i 70'erne og 80'erne set som en langsigtet mulighed for stationære kraftvarmeanlæg. Anvendelser til køretøjer var også inde i billedet, men normalt betragtet som en meget langsigtet, og meget usikker, mulighed. For 10 år siden havde den tilgængelige FC-teknologi generelt meget lave effekttætheder i forhold til såvel vægt som volumen (dvs. kw/kg og kw/liter), hvorfor anlæg fyldte og vejede alt for meget til mobile anvendelser. Desuden var prisniveauet så højt at det gjorde selv forsøg med teknologien urealistiske for de fleste - for slet ikke at tale om praktisk anvendelse. Men i 90'erne er FCteknologiens udvikling nærmest eksploderet. Effekttætheden er blevet forøget kraftigt (en faktor 10 eller mere) og udviklingen fortsætter. Desuden er omkostningsniveauet blevet reduceret flere 1000 gange. Det er et enkelt - relativt lille - firma, Ballard fra Canada, der har en stor del af æren for at have drevet udviklingen, især i starten 4. Det er også en enkelt FC-type der er vundet frem på bekostning af de 4 andre hovedtyper, nemlig PEMFC (Proton Exhchange Membrane FC, også kaldet polymer-fc). I dag er der udbredt konsensus om at den er den mest oplagte kandidat til transportformål, selvom der også er enkelte forsøg med den alkaliske FC (AFC), der i 80'erne blev betragtet som favorittypen til formålet. Også fosforsyre-fc (PAFC) har været inde i billedet, specielt i den amerikanske regerings FC-program, men primært fordi den var langt fremme i udviklingen. Der er stadig store økonomiske og tekniske problemer der skal overvindes, før FCteknologien for alvor kan gå sin sejrsgang 5. Især skal omkostningerne reduceres yderligere - ca. med en faktor for at gøre den konkurrencedygtig med dagens drivsystemer 6. Dette vurderes generelt at være muligt, men en stor del af reduktionen skal komme fra volumenproduktion, og den usikkerhed der er knyttet til en sådan satsning kan undergrave hele projektet. Desuden er der stor usikkerhed om FC ernes funktion i praktisk drift, der altid giver helt andre betingelser end man kan tænke sig til i laboratorierne. I lang tid skete det meste af FC-udviklingen uden for bilindustrien og med mange bidrag fra små firmaer. I dag derimod er de fleste af de større bilfabrikker med i udviklingen i ét eller andet omfang. Der er udbredt enighed om at ingen bilfabrik alene kan løfte opgaven med at 4 Koppel (1999) 5 Kalhammer et al (1998) 6 Dagens bilmotorer har lave omkostningsniveauer også sammenlignet med tilsvarende stationære motorer. 124 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 skifte til FC-systemer, hvorfor alliancer som den nævnte er en nøglefaktor. DaimlerChrysler 7 gik forrest i udviklingen, bl.a. ved i slutningen af 90 erne at købe førnævnte Ballard og benytte dette som udgangspunkt for en alliance der i dag også omfatter bl.a. Ford og Shell. DaimlerChrysler er også i front med hensyn demonstrationskøretøjer, ikke mindst i form den såkaldte NECAR (New Electric Car), der indtil nu er kommet i 4 udgaver med flere på vej - mens nr. 5 er blevet lovet gennem et års tid (efterår 2000). DaimlerChrysler-alliancen er desuden ledende med udviklingen af FC-busser. Den anden hovedalliance på feltet, der er bygget op omkring General Motors og Toyota, satser på at udvikle sine egne FC er uden om Ballard og har efter alt at dømme succes hermed. Andre firmaer manøvrerer mellem disse alliancer 8 : De kan udvikle deres egne FCdrivsystemer (FC + elmotor) baseret på FC-teknologi fra én af de to alliancer, eller de kan samarbejde med andre FC-producenter helt uden om alliancerne. Endelig kan de holde sig helt uden for FC-udviklingen, hvilket kun få store bilfabrikanter dog gør. Flere bilfabrikanter har afgivet mere eller mindre forpligtende løfter om at markedsføre FC-biler inden for de kommende år, typisk med en årlig produktion af FC-drivsystemer inden år 2003/2004. Intet er dog sikkert hvad angår disse planer, idet der er usikre faktorer der kan bremse eller forsinke udviklingen, ikke mindst de første 5-10 år hvor FC-biler ventes at være markant dyrere at anskaffe end tilsvarende konventionelle biler. FC-bilerne får under alle omstændigheder en begrænset rolle fra starten, idet der i de første selv hvis alt lykkes bliver tale om mindre end 5% af den samlede bilproduktion. En eventuel 100% gennemtrængning af salget ligger i bedste fald år ude i fremtiden, mens en fuldstændighed erstatning af bilparken vil tage mindst år. Drivmiddel: brint, metanol, benzin eller hvad? Umiddelbart er det mest oplagte drivmiddel til FC-køretøjer brint, der kan anvendes direkte i FC en, og som giver den bedste energieffektivitet og de mindste emissioner fra køretøjet (kun vanddamp). Dette koncept kan betegnes direkte brintdrift. Den samlede miljøbelastning afhænger naturligvis af hvorledes brinten produceres, men med en miljøvenligt produktion, fx ud fra vedvarende energi, er brint absolut at foretrække fra en energi- og miljøsynsvinkel. Forskellige problemer/begrænsninger ved brint gør at der også arbejdes med andre koncepter end direkte brintdrift. Især to mangler trænger sig på for brint, nemlig vedrørende infrastruktur til optankning samt brintlagre der kan konkurrere med benzin og diesel hvad angår rækkevidde pr. optankning. Disse mangler umuliggør ikke direkte brintdrift som sådan, men de gør - med dagens opfattelse af bilen - brints indtrængen af i det generelle bilmarked, der altovervejende udgøres af "universalbiler", der skal være anvendelige til en bred vifte af formål - og 7 Før DaimlerBenz køb af Chryslers var førstnævnte allerede i front på området, mens Chryslers indsats var mere beskeden. 8 Maruo (1998) Trafikdage på Aalborg Universitet
4 mulige formål. For at omgå disse problemer arbejdes der med forskellige koncepter for indirekte brintdrift, hvor et andet drivmiddel - benzin, diesel, metanol eller lignende - omdannes til brint ombord i køretøjet 9. Set fra en bilproducent-synsvinkel vil det ideelle drivmiddel til FC-biler være benzin eller diesel, hvor den eksisterende infrastruktur (næsten) kan anvendes. Der er dog udviklingsmæssige problemer med den teknologi, baseret på den såkaldte POXproces (partiel oxidation), der kan konvertere disse. Derfor arbejdes der også med teknologier der kun kan konvertere metanol (baseret på steam reforming), der er lettere at omdanne - om end disse også har udviklingsproblemer. På længere sigt kan direkte-metanol brændselsceller (DMFC) - en speciel variant af PEMFC der omdanner metanolen direkte internt i selve cellen - blive en mulighed 10. Set fra dagens udviklingsstade tegner den sig imidlertid særdeles usikkert, og vurderes i bedste fald at kunne blive praktisk anvendelig om år 11. Der er dog også problemer ved indirekte brintdrift, hvad enten man bruger benzin eller metanol som drivmiddel. Energieffektiviteten forringes typisk med ca % ved konverteringen af drivmidlet, og desuden fylder og vejer konverteringsanlæggene en del, ligesom der er driftsmæssige problemer med dem (især i form af langsom opstart og problemer med at følge lastvariationer). Endelig vil det efter al sandsynlighed være en vej der bygger på fossile brændsler, evt. med mindre bidrag af biomassebaseret metanol. De store usikkerheder om udviklingen gør at de fleste bilfabrikanter holder døren åben for både direkte og indirekte brintdrift og forfølger flere tekniske løsninger for sidstnævnte. Infrastruktur og ombordlagring Den manglende infrastruktur til distribution og tanknings angår et generelt problem for alternative drivmidler: markedsopbygningen for de nye drivmidler hæmmes af manglende infrastruktur, og samtidig udbygges denne infrastruktur først når der er en markedsopbygning. Derfor er der brug for strategier til at overvinde dette skisma. Ikke mindst på grund af infrastruktur-spørgsmålet er både bil- og olieindustrien skeptiske over for brint som drivmiddel og satser i stedet i høj grad på indirekte brintdrift som beskrevet ovenfor, men med forskellig vægtning. Bilindustrien opererer, på grund af de tekniske problemer med POX-teknologien, generelt med metanol som den mest realistiske, om end ikke uproblematiske, løsning. Men olieindustrien er imod dette på grund af tvivl om dens eksisterende infrastruktur kan anvendes. Metanol er korroderende og desuden meget giftigt. I øvrigt er det værd at bemærke at bilindustriens interesse er snævert knyttet til metanol baseret på fossile kilder (typisk naturgas), og ikke biomassebaseret metanol, der er dyrere og kun har et begrænset ressourceunderlag - og derved kolliderer med kravene til universalbilen. Derfor trækker bil- og oliebranchens scenarier begge i retning af fortsat afhængighed af fossil energi. 9 Kalhammer et al (1998); Ogden et al (1999); Jørgensen & Schleisner (2000) 10 Shukla et al 1998); Ren et al 2000) 11 Kalhammer et al (1998) 126 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 Til gengæld for de sparede investeringer til stationær infrastruktur kræver direkte brintdrift etablering af konverteringsteknologi ombord i køretøjerne, hvilket dels kræver ekstra investeringer i køretøjerne, dels giver anledning til de ovenfor beskrevne problemer. Derfor kan der være god grund til at analysere andre strategier for udbygning af infrastruktur. Dette er især blevet gjort i amerikanske forskning, ikke mindst gennem et mangeårigt arbejde af Joan M. Ogden mfl. ved Center for Energy and Environmental Studies, Princeton University 12. Her er en lang række mulige distributionssystemer for brint samt overgangsløsninger blevet undersøgt. Den generelle konklusion fra gruppens arbejde er at de samlede investeringer i infrastruktur og udstyr i køretøjer for et scenario med direkte brintdrift vil på niveau med indirekte brintdrift eller lavere, samt at infrastruktur-problemet med direkte brintdrift ikke er så alvorligt som det ofte fremføres. En af overgangsmulighederne, også i en dansk sammenhæng, er at starte brintudbygningen baseret på lokale produktion af brint ud fra naturgas for så senere at udbygge med et samlet distributionssystem for brint. Naturgasnettet er udbygget til det meste af Danmark og naturgasbaseret brint er generelt billigt. Metanollagring ombord i køretøjer er relativt uproblematisk, bortset fra at tanken skal kunne modstå korrosion. Energitætheden er kun lidt mindre end for benzin/diesel og tabene fra tanken er normalt forsvindende. Derimod er brintlagringen forbundet med flere problemer. Der findes en række forskellige muligheder hvoraf der ikke er nogen der tegner sig som den entydigt bedste 13. Generelt er energitætheden lav, hvilket giver relativt korte rækkevidder - men dog markant længere end for elbiler. Den længste rækkevidde blandt dagens lagertyper fås med lagring som flydende brint, der til gengæld har en dårlig energiøkonomi ikke mindst på grund af tab ved at bringe brinten på flydende form. Derfor er muligheden næppe interessant på længere sigt. Lagring på gasform i tryktanke og lagring i metalhydrider har væsentlig bedre energiøkonomi, men disse - især sidstnævnte - har lav energitæthed. Der er dog potentiale for forbedring af disse, og især lagring i tryktanke har allerede vist store fremskridt. En metode der i dag har ringe betydning, men som kan være en perspektivrig mulighed på længere sigt er lagring i forskellige kulstof-strukturer. Der har ikke mindst været offentliggjort opsigtsvækkende resultater vedrørende lagring i såkaldte nanotubes eller nanofibre. Selvom en del af disse resultater formentlig har været stærkt overdrevne, indeholder selve lagringsmetoden meget interessante perspektiver - og der er også mere pålidelige forskningsresultater, som nok er mindre opsigtsvækkende, men dog giver løfter om markante forbedring i forhold til dagens lagerteknologi Ogden (1999); Ogden et al (1999) 13 Jørgensen (1996); Lipman & Deluchi (1996); Jørgensen & Nielsen (1998); Jørgensen & Schleisner (2000) 14 Dillon et al (1999) Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Energivurdering af FC-køretøjer Et FC-køretøjs drivsystem - FC, elmotor, transmission, energilager - kan komme op en samlet effektivitet ombord i køretøjet på 50-55% 15 til sammenligning med 15-20% for forbrændingsmotorbiler. Selv efter indregning af tab i den stationære del af energikæden (energisystemet) vil man kunne opnå samlede energikæde-effektiviteter på 20-40%, mens benzin- og dieselbiler ligger på ca %, eventuelt op mod 20%. I uheldige tilfælde kan FC-køretøjer komme ned på samme samlede effektivitet som dagens køretøjer, typisk for indirekte brintdrift eller direkte brintdrift med flydende brint der erstatter dieselmotorer i tunge køretøjer. FC-biler har størst gevinst i forhold til benzinmotorer og ved kørselsmønstre med mange stop og megen tomgang. For FC-teknologien aftager effektiviteten - modsat for forbrændingsmotoren - med voksende belastning, hvorfor den ikke mindst har sin styrke ved bykørsel og lignende. Batteridrevne elbiler, der normalt har en endnu mere effektiv udnyttelse af energien end FC-biler 16, har til gengæld begrænset anvendelighed på grund af lille rækkevidde. For indirekte brintdrift forringes effektiviteten, idet omdannelsen af drivmidlet til brint kan sættes til en effektivitet mellem 62% og 70% 17. For direkte brintdrift baseret på lagring i flydende brint forringes effektiviteten med noget tilsvarende på grund af tab på ca % for at bringe brinten på flydende form (desuden har den ofte store distributionstab). Komprimering af gasformig brint kræver derimod typisk 5-10% af energiindholdet og gasformig brint har generelt lavere tab end flydende brint. Hvad angår muligheden for at udnytte vedvarende energi eller andre energiformer med lav miljøbelastning, står brint stærkest, idet den kan produceres fra de fleste relevante vedvarende energikilder (fx vind, sol, biomasse bølge og vand). Metanol kan baseres på biomasse, men med begrænset ressourcetilgang og problematiske miljøforhold. Metanolproduktion fra andre former for vedvarende energi (via brint) er mulig, men næppe realistisk. Scenarier for brint i energi- og transportsystemet I projektet, Scenarier for samlet udnyttelse af brint som energibærer i fremtidens energisystem i Danmark, analyseres scenarier for indpasning af brint i energi- og transportsystem frem til år , i form af dels to scenarier frem til år 2030 baseret på den officielle danske energiplan, Energi 21 19, og dels om to scenarier frem til år 2050, der viser mulighederne med et mere frit udgangspunkt. Af de to 2030-scenarier er det såkaldte Fortrængningsscenario, 15 U.S. Department of Energy (1997); Jørgensen (1998); Kalhammer et al (1998) 16 Jørgensen (1998) 17 Ogden et al (1999) - forudsat at udviklingsmæssige problemer løses. 18 Sørensen et al (2001) 19 Miljø- og Energiministeriet (1996) 128 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 der sigter mod at fortrænge fossil energi i transportsektoren, mest relevant i denne sammenhæng. Det sigter mod at størst mulig andel af transportenergiforbruget i år 2030 ifølge Energi 21 forsynes med brint eller metanol baseret på vedvarende energi. Knap 80% af transportsektorens energiforbrug (inkl. udenrigs flytrafik, der indgår i Energi 21) antages at være omstillet inden år 2030, idet den resterende del dels er eldrevne transportmidler (bl.a. tog), dels omfatter energiforbrug der ikke vurderes at kunne nå at være omstillet til dette år. Scenariet forudsætter at der tages passende virkemidler i anvendelse samt at denne indsats begynder nu. I scenariet antages knap 15% af den omstillede del - nemlig energiforbruget i lastbiler og 10% af varebilerne - at være baseret på metanol der omdannes til brint ombord i køretøjerne, mens de resterende ca. 85% er baseret på direkte brintdrift. Metanolen produceres ud fra biomasse, mens brinten fremstilles ved henholdsvis elektrolyse (88% af brinten), forgasning af biomasse (9% af brinten) samt fotoelektrokemiske celler 20 (3%). Elektrolyseanlæggenes elbehov dækkes fra solceller og vindkraft og der udbygges med tilstrækkelige ekstra anlæg - ud over den kapacitet der indgår i Energi 21 - til at dække forsyningen på årsbasis. Der er således ikke tale om at brinten fortrænger vedvarende energi anvendt i andre sektorer. Solceller dækker ca. 5% og vind 95%, fordelt på henholdsvis hav- og landbaserede møller. Der tages udgangspunkt i det princip at der i scenariet udnyttes ressourcer, for biomasse og vindmølleplaceringer, som er opgjort af Energistyrelsen 21, men ikke udnyttet i 2030 i følge Energi 21. For havmøller etableres kapacitet svarende til de ikke-udnyttede potentialer i de 4 primære vindlokaliteter på havet, og resten dækkes med møller på land, fx ved at udskifte en del af de nuværende møller med større. Eksempelvis kan behovet dækkes ved 4000 (ud af i alt ca møller) får hævet deres gennemsnitlige kapacitet fra 0,3 MW til 1,5 MW. Scenariet beregnes at reducere transportsektorens CO2-udslip med 80-85% i forhold til niveauet i 1998, idet den højeste reduktion optræder hvis biomassen antages at være CO2- neutral. I praksis vil der være et CO2-udslip i forbindelse med biomassens livscyklus, og derfor er det mest rimeligt at regne med en lidt lavere reduktionsværdi. Der er beregnet et arealforbrug til biomasse, vindmøller, solcelleanlæg mv. på ca km 2, hvoraf ca. 15% på havet. Mulighederne for samtidig at anvende arealerne til andre formål er ikke vurderet. Det er værd at bemærke at biomassen, der dækker mindre end ¼ af de samlede brint- og metanolforbrug, tegner sig for næsten halvdelen af arealforbruget, mens omvendt solcellebaseret brint har en energitæthed pr. arealenhed der er ca gang så stor som for de øvrige typer af anlæg til vedvarende energi. 20 Dvs. celler der omsætter sollys direkte til brint, der er på et tidligt udviklingsstade. Hvis den ikke udvikles nok til at indgå med denne vægt i 2030, har det ikke større betydning for scenariet at erstatte den med elektrolyse. 21 Energistyrelsen (1996) Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Energi-effektivisering af transportmidler Det beskrevne scenarios udbygning med vedvarende energi holder sig inden for de allerede opgjorte ressourcepotentialer og har en udbygning med vindmøller på land der ikke adskiller sig afgørende fra dagens vindmøllebestand, bortset fra at der er tale om større møller. Men omvendt er det ikke baseret på valg - fx om disponeringen over biomasseressourcerne 22 og placeringen af vindkraftanlæg - der er hævet over diskussion. Derfor har det stadig betydning at forsøge at minimere konfliktpotentialet ved at økonomisere med energiforbruget i transportsektoren, både ved hjælp af tekniske effektiviseringer og på anden vis. Potentialerne for teknisk energieffektivisering af transportmidler er systematiseret i et Teknologikatalog udarbejdet for Energistyrelsen 23. Systematiseringen, som bygger på litteraturstudier, sker ud fra følgende sæt teknologiniveauer, der placerer potentialerne i forhold til teknologiernes udviklingstrin: BST, Bedst solgte teknologi: Energieffektivitet svarende til bedste teknologi på markedet MOD, Moderate forbedringer: Energibesparelser, hvor der kun er markedsføringsmæssige - ikke tekniske - hindringer for markedsintroduktionen (tidshorisont typisk 3-5 år) EFF, Effektiv teknologi: Teknologier der er langt fremme i teknisk udvikling, men som skal overvinde tekniske hindringer før de kan markedsføres (typisk inden for år) STU, Størst mulig teknisk udvikling: det niveau hvor også brud med dagens teknologiudvikling er medtaget i potentialerne (typisk tidshorisont år) Fælles for niveauerne er at transportmidlerne funktions- og omkostningsmæssigt skal være på dagens niveau (dvs. at fx downsizing af biler eller hastighedsreduktion ikke er medregnet). Og potentialerne indgår først fra det øjeblik omkostningerne er reduceret til et konkurrencedygtigt niveau. FC-teknologien hører til EFF-niveauet. Baseret på dagens fordeling af transportarbejdet er det beregnet at teknologiniveauerne alt andet lige vil kunne reducere energiforbruget med 6% for BST, 20% for MOD, 53% for EFF og 61% for STU. Det er værd at bemærke at der er et særlig stort spring mellem niveauerne MOD og EFF, som indebærer at de teknologier der er under udvikling, men endnu mangler teknisk udvikling, inddrages. Der er ikke så stor forskel mellem EFF- og STU-niveauerne, hvilket dog kan afspejle begrænsninger i evnen til at forestille sig teknologiudvikling ud over den der foregår i industrien. Tidshorisonten for fuldt gennemslag af teknologiniveauerne er (i bedste fald) mellem år for BST og år for EFF- og STU-niveauerne. 22 Det er omdiskuteret om biomasse bør anvendes til energiformål, og i givet fald i hvilken form. 23 Jørgensen (2000) 130 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
9 Virkemidler Myndighedernes brug af virkemidler for at regulere udviklingen er afgørende både for om FC-bilerne kommer og hvilken form det i givet fald bliver i, herunder hvor energieffektivt det bliver. Emissionsnormer er centrale i den forbindelse fordi bilindustriens interesse for FCteknologien i høj grad bygger på det faktum er at den forøger dens manøvrerum mellem stadig skrappere emissionsnormer samtidig med den tilbyder en (næsten) udstødningsfri løsning den dag dette eventuelt bliver krævet i byområder. Det såkaldte "ZEV-mandat" (Zero Emission Vehicles), der blev vedtaget i 1990 af de californiske luftmyndigheder (California Air Resources Board, CARB), spiller i den sammenhæng en nøglerolle. Mandatet, der i sin nuværende form pålægger bilfabrikanterne at mindst 10% af de solgte personbiler fra og med år 2003 skal være emissionsfrie (fra selve køretøjet), sigtede i første omgang mod fremme af batteri-elbiler 24. Der har dog være problemer med at opnå en passende udvikling af batteriteknologien, og samtidig har udviklingen for FC-teknologien (og i et vist omfang hybriddrift) betydet at der har været realistiske næsten emissionsfrie drivsystemer 25. Derfor er mandatet blevet justeret så også biler der er næsten emissionsfrie bliver talt med i et vist omfang, idet en del af forpligtelsen kan dækkes med disse køretøjer der tæller som delvis ZEV med en vægt mellem 0,2 og 1 (en brintdrevet FC-bil tæller som en hel ZEV, mens en metanoldrevet FC-bil tæller 0,7 ZEV. Dermed bidrager det også til at skubbe til FC-bilernes udvikling. Mandatet i september 2000 blevet revideret, og CARB har besluttet at opretholde det trods pres fra både bil- og olieindustri for at afvikle det. Konklusion - får vi brændselsceller i bilerne og med hvilket drivmiddel? Brændselsceller og brint i transportsektoren kan medvirke til en markant reduktion af transportsektorens miljøbelastning, specielt hvis de bruges som middel til at skifte til vedvarende energi. Den nødvendige udbygning med vedvarende energi hertil vil ikke være af uoverkommeligt omfang, men dog af en karakter så den ikke er hævet over diskussion. Derfor er der behov for at økonomisere med energiressourcerne, fx via fremme af mere energi-effektive transportmidler. Baseret på tekniske fremskridt der er under udvikling i transportsektoren, er det beregnet at potentialet for forbedring af transportmidlernes gennemsnitlige energieffektivitet er ca. en faktor 2, dvs. at behovet for vedvarende energianlæg alt andet lige kan halveres. Et 100% skifte til FC-biler har dog et langt tidsperspektiv (30-40 år eller mere), og der knytter sig stor usikkerhed til udviklingen - både med hensyn til om det bliver realiseret og hvilken form det i givet fald får. Især er spørgsmålet om hvilket drivmiddel der benyttes - brint, metanol, benzin mv. - af store betydning. Der vil dog under alle omstændigheder være tale om 24 Kalhammer et al (1995); Fogelberg (1996); Anderman et al (2000); CARB (2000) 25 Bilindustrien på det amerikanske marked har tilkendegivet at man helst vil undgå at udvikle batteridrevne biler til personbilmarkedet. Derimod ses der at være gode muligheder for batteridrift af små nichekøretøjer, fx såkaldte neighbourhood vehicles (CARB 2000). Trafikdage på Aalborg Universitet
10 miljømæssige fremskridt i forhold til forbrændingsmotorbiler, men med metanol eller (især) benzin som drivmiddel kan de blive af begrænset omfang. Fra en energi- og miljøsynsvinkel er direkte brintdrift at foretrække. Myndighedsindsatsen har afgørende betydning for hvilken udvikling der bliver tale om, og der vil i vid udstrækning være behov for at overvinde mange af de samme barrierer som for transportpolitikken i øvrigt, herunder ikke mindst angående de forestillinger der knytter sig til personbilen. I forlængelse heraf kan et skift til brint/fc ikke ses som et alternativ til transportplanlægningen i øvrigt. Personbilen er i det hele taget et transportmiddel der er forbundet med særlig mange barrierer, og der kan være god grund til at satse på andre (fx busser). Referencer Anderman, Menahem et al (2000): Advanced Batteries for Electric Vehicles: An Assessment of Performance, Cost, and Availability. Draft. CARB, Sacramento, Californien. CARB (2000): Staff Report: 2000 Zero Emission Vehicle Program. Biennial Review. Sacramento, Californien, 7. august. Dillon, A.C. et al (1999): Carbon Nanotube Materials for Hydrogen Storage. Proceedings of the 1999 U.S. DOE Hydrogen Program Review, Golden, Colorado, USA. Energistyrelsen (1996): Danmarks vedvarende energiressourcer. København. Fogelberg, Hans (1996): Aktörer, argument och aktiviteter i den kaliforniske elbilsdebatten. KFB-Meddelande 1996:11, Stockholm. Jørgensen, Kaj (1996): "Analyse af brintdrift i det danske trafiksystem". DTU, IBE, Lyngby. Jørgensen, Kaj (1998): Transport and Sustainability - with Special Emphasis on Grocery Distribution (Rapport R-028). DTU, Institut for Bygninger og Energy, Lyngby. Jørgensen, Kaj (2000): Teknologikatalog over tekniske muligheder for energibesparelser i transportsektoren. Energistyrelsen, København. Jørgensen, Kaj & Lars Henrik Nielsen (1998): "Alternative drivmidler og bæredygtig udvikling - el-, hybrid- og brintdrift i Danmark" (sagsrapport SR-9822). DTU, IBE, Lyngby. Jørgensen, Kaj & Lotte Schleisner (2000): Brint i fremtidens energisystem i Danmark. Teknologikatalog (udkast). Forskningscenter Risø, Systemanalyse, Roskilde (ikke publiceret) Kalhammer, Fritz et al (1995): "Performance and Availability of Batteries for Electric Vehicles: A Report of the Battery Technical Advisory Panel". CARB, El Monte, California. 132 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
11 Kalhammer, Fritz R. et al (1998): "Status and Prospects of Fuel Cells as Automobile Engines. A Report of the Fuel Cell Technical Advisory Panel". CARB, Sacramento, Californien. Koppel, Tom (1999): "Powering the Future. The Ballard Fuel Cell and the Race to Change the World", John Wiley & Sons Canada, Toronto. Lipman, T.E. & Mark DeLucchi (1996): "Hydrogen-fuelled Vehicles". International Journal of Vehicle Design, Vol. 17, No. 5-6, pp Maruo, K (1998): Strategic Alliances for the Development of Fuel Cell Vehicles. KFB- Rapport 1998:37, Stockholm. Miljø- og Energiministeriet (1996): Energi 21. Regeringens energihandlingsplan København, april. Morthorst, Poul Erik et al (1993): Brint som energibærer (Risø-R-675(DA). Forskningscenter Risø, Roskilde. Ogden, Joan M. (1999): Developing an Infrastructure for Hydrogen Vehicles: a Southern California Case Study. Intern. Journal of Hydrogen Energy, Vol. 24, No. 8, pp Ogden, Joan M. et al (1999): A Comparison of Hydrogen, Methanol and Gasoline as Fuels for Fuel Cell Vehicles: Implications for Vehicle Design and Infrastructure Development. Journal of Power Sources, Vol. 79, pp Ren, Xiaoming et al (2000): Recent Advances in Direct Methanol Fuel Cells at the Los Alamos National Laboratory. Journal of Power Sources, Vol. 86, No. 1-2, pp Shukla, A. K. et al (1998): Direct Methanol Fuel Cells for Vehicular Applications. Journal of Solid State Electrochemstry, Vol. 2, No. 2, pp Sørensen, Bent et al (2001): Scenarier for samlet udnyttelse af brint som energibærer i Danmarks fremtidige energisystem. RUC, Roskilde (forventes publiceret primo 2001). Halvvejsrapport fra projektet kan ses på: U.S. Department of Energy (1997): "Fuel Cells for Transportation. Program Implementation Strategy". Washington, DC. Trafikdage på Aalborg Universitet
Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet
Trafikdage i Aalborg, 28 august 2012 Alternative Drivmidler Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet Henrik Duer, COWI 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund Udviklet i
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereKøretøjer på el fra vedvarende energi
Seniorforsker Kaj Jørgensen Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, DTU Køretøjer på el fra vedvarende energi Baggrund og problemstilling De vigtigste energibærere for vedvarende energi i transportsektoren
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereH2 Logic brint til transport i Danmark
H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereDrivmidler baseret på vedvarende energi
Drivmidler baseret på vedvarende energi Kaj Jørgensen, Institut for Bygninger og Energi, Danmarks Tekniske Universitet Lars Henrik Nielsen, Systemanalyseafdelingen, Forskningscenter Risø Abstract Konflikten
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereUdkast, revideret 28/3-2014
28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereIntroduktion til hydrogen og brændselsceller
Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereBrintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt
Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereChoice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk
Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereGrøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller
Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration
Læs mereAlternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER
Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereBalancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereFremtidens brændstof - kan laves af træ
DTU KT/BGG om Fremtidens brændstof - kan laves af træ Jesper Ahrenfeldt, gruppeleder & seniorforsker jeah@kt.dtu.dk, 2132 5344 1 Får vi brug for bio-brændstof? Det Internationale agentur for vedvarende
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile
Læs mereElbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereFire årtier med et stabilt energiforbrug
Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereBYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereEnergieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler
Energieffektivitet i byggeriet: xxx Erfaringer med brintbiler Birte Busch Thomsen Københavns Kommune Grønne biler i praksis, Trafikstyrelsen, 16. januar 2015 København CO2 neutral i 2025 CPH 2025 Climate
Læs mereVejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 80 Offentligt Vejen mod 95% CO2 reduktion i 2050....rollen for brint & brændselsceller til transport Foretræde for Det Energi Politiske Udvalg 2. Dec.
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereBrint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København. 2003-2013 H2 Logic A/S www.h2logic.
Brint til transport status Danmark & Udland November 11, 2013 Køretøjsteknologier konference, København About H2 Logic A/S Established 2003 ~38 employees Ownership by four founders (~85%) and board of
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereFremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereElværkernes rolle i brintvisionen
Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereEnergieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi
Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key
Læs mereHvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig
Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mere