S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t

Transkript

1 Arbejdsplan 2009 forår Arbejdsplanen er et vigtigt redskab for SR, idet den tydeliggør, hvad organisationen arbejder med. Frem for, som før set, at lave en detaljeret plan, der beskæftiger sig med alt fra endags aktiviteter til fortløbende projekter, har vi i år valgt at fokusere arbejdsplanen mere på de store projekter. Arbejdsplanen fremstår derfor som et oprids af de største projekter for Det betyder ikke, at der ikke arbejdes med andet, men at dette er det vigtigste, samt at styrelsen skal kunne holdes ansvarlig for disse. Vi har desuden valgt at fokusere på forårssemesteret i første omgang, for at give plads til hvis og såfremt, at organisationsudviklingsprocessen måtte kræve mange kræfter i efteråret. Arbejdsplanen omhandler følgende projekter: - Organisationsudvikling - Fagråds-kontakt - Finanslovs kampagne kvalitet koster - Evaluering af universitetsområdet - Integration/inklusion af studerende med særlige behov - Ekstern kommunikation Yderligere arbejder SR fortløbende med repræsentationen i diverse udvalg, derunder de rektorale, med studienævnsnetværket, nationalrepræsentation i DSF, jævnlige møder med ledelsen på AU, etc. Vi håber I finder den form, vi har valgt for arbejdsplanen, anvendelig. Med venlig hilsen Styrelsen, Studenterrådet ved AU F a x :

2 Organisationsudvikling SR er en organisation i udvikling. Denne udvikling har foregået i det skjulte, som en medfølgende konsekvens af de projekter, der har været. Det har betydet at organisationen i dag er mangesidet, uden at man har diskuteret mere konkret hvor vi gerne vil hen. En konsekvens heraf er, at det er svært at definere det vigtigste formål for Studenterrådet. Er vi en lobby-, service-, fagrådsorganisation eller noget helt fjerde? Er vi en blanding af de nævnte og hvis, hvordan skal der så prioriteres mellem de forskellige områder? Hvordan lever vi op til at være det vi gerne vil være? Det er en vigtig diskussion og det er vigtigt, at vi bruger tid på at diskutere disse ting. Derfor har vi i gang sat en visionsproces. Målet er at få trimmet organisationen, så den svarer til det vi gerne vil have den skal være. Der skal være overensstemmelse mellem de ting, vi gør i hverdagen og det, vi anser for at være vores formål. Vi skal prioritere vores projekter, så der er overensstemmelse mellem den arbejdskraft vi har til rådighed og den mængde af projekter vi sætter i gang. Organisationsudviklingen må ikke hastes igennem en halvhjertet behandling. Der er derfor rum og tid til at lade diskussionen trække ud, såfremt det skønnes at dette er nødvendigt. FR har vedtaget følgende tidsplan: 1. Tredje FR møde i forårssemesteret a. Visioner og formål for SR diskuteres. b. Der nedsættes en visions -gruppe. 2. Visions -gruppens arbejde a. Ideerne fra første møde bearbejdes. b. Forslag til hvilken organisation SR er formuleres. c. Forslagene sendes ud (senest med dagsordenen til det andet møde i forårssemesteret) så der er mulighed for at diskutere dem i fagrådene. 3. Fjerde FR møde i forårssemesteret a. FR debatterer forslagene. b. Der laves en indstilling fra FR til visions -gruppen om hvilket forslag der skal arbejdes videre med. 4. Visions -gruppen arbejde a. Der arbejdes indgående med FRs indstilling til hvilken organisation SR skal være. Til første møde i efterårssemesteret skal følgende fremlægges: i. En gennemarbejdet rapport om forslagets konsekvenser for SR som det ser ud i dag. Herunder 1. Kræves der vedtægtsændringer? 2. Konsekvenser for økonomien 3. Konsekvenser for organisationsstrukturen 4. Tidsplan for hvor lang tid forslaget tager at implementere F a x :

3 Fagråds-kontakt Gennem længere tid har det været problematiseret at SR generelt har været for centreret omkring FR og styrelsen. Det er et problem i forhold til kontakten til den enkelte studerende, men også i forhold til de enkelte fagråd, fagudvalg og fakultetsråd. Vi har i første omgang valgt at prioritere kontakten til fagråd, fagudvalg og fakultetsråd. Formålet er at styrke kontakten mellem styrelsen og de enkelte organer. Resultatet deraf skulle gerne være en generel opkvalificering af alle led i SR, således at alle led fungerer optimalt. En personlig kontakt mellem de enkelte styrelses medlemmer og organerne skulle også gerne skabe et bedre tilhørs forhold til SR som sådan. Det vil være en fordel for alle parter, hvis alle organerne som udgangspunkt havde en følelse af, at de var en del af SR. Denne proces skal desuden ses som en forlængelse af organisationsudviklingsprocessen. SR tager det så at sige lidt på forskud, at dette givetvis er et punkt, der vil være centralt i arbejdet med organisationsudviklingen af SR. En del af projektet vil også gå på at få lavet en central vidensbank i forhold til fagrådsarbejdet. Projektet er inddelt i følgende faser: 1. Kontakt a. Styrelsen fordeler fagområder mellem sig. b. Der etableres kontakt til fagområderne. c. Der laves i samarbejde med de enkelte organer en plan for, hvordan samarbejdet skal køre og en forventningsafklaring. 2. Den daglige -kontakt Denne fase er den måde vi forventer det kommer til køre på fremover. a. Der er kontakt mellem organet og styrelsesmedlemmet i det aftalte omfang b. Styrelsesmedlemmet har ansvaret for at kontakten sker. 3. Studiestart a. Omkring studiestart forsøger styrelsen (eller andre fra SR) at komme ud til samtlige fag. Dels for at: i. bakke op om de eksisterende organer og deres arbejde ii. opstarte nye fagudvalg og fagråd, hvor disse måtte mangle. F a x :

4 Finanslov kampagne kvalitet koster Baggrund I gennem flere år har elever og studerende oplevet forringelser på alle niveauer i uddannelsessystemet, bl.a. grundet manglende økonomi til sikring af kvaliteten i uddannelserne. Studenterrådet på Aarhus Universitet vil som en del af den samlede elev- og studenterbevægelse med kvalitetskampagnen sætte fokus på kvaliteten i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen, over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser, herunder sammenhængen mellem kvalitet, økonomi og ressourceforbrug. Kampagnen løber fra sommeren 2008 til det sene efterår 2009, og strækker sig således over to finanslovsforhandlinger, herunder genforhandlingen af globaliseringspuljen i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for Kampagnen har tre faser: 1. Politikudvikling 2. Fremlæggelse af uddannelsesfinanslov på et uddannelsestopmøde i april/maj 2009 og lobbyarbejde imod folketingets partier 3. Videre aktiviteter. Vi vil på DSF s politikkonference den april 2009 formelt afslutte fase 1 og bevæge os imod fase 2, ved at vedtage de universitetsstuderendes krav til finansloven. F a x :

5 Evaluering af universitetsområdet Folketinget har besluttet at iværksætte en evaluering af universitetsloven af 2003, hvorefter Videnskabsministeriet har nedsat et internationalt evalueringspanel, der ønsker at indsamle universiteternes erfaringer med loven og mere generelt med universitetsområdet. Formålet er at bidrage med et studenterperspektiv til den samlede evaluering på AU. Samtidig vil evalueringen blive brugt til at gøre offentligheden opmærksom på forholdene på universitetet. Derudover er det en oplagt mulighed for at inddrage flere som aktive i SR s arbejde. SR er blevet indbudt til at komme med sit bidrag til AUs samlede høringssvar til evalueringspanelet. SR vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe under FR, der udarbejder et udkast til SRs bidrag, til godkendelse i FR. Dette papir modtages af en styregruppe nedsat under rektoratet, der inkorporerer dette i et samlet høringssvar fra AU. Analogt hermed er der nedsat en arbejdsgruppe i DSF, med én repræsentant fra SR AU. Denne arbejdsgruppe udarbejder et tilsvarende papir, som indsendes selvstændigt til evalueringspanelet. Efter høringsfristen d. 22. april kommer DSFs arbejde til at centrere sig omkring relationer til øvrige interessenter, samt lobbyarbejde i forhold til folketingspartiernes ordførere. SR arbejdsgruppen vil fortsætte sit arbejde efter høringsfristen, ved at arrangere en eller flere konferencer, med blandt andet paneldebatter om udvalgte temaer, og muligvis andre arrangementer. I slutningen af august 2009 kommer evalueringspanelet på besøg på AU. I den forbindelse overvejes det også at arrangere events med deltagelse af de studerende og evt. VIP ere og TAP ere. F a x :

6 Integration/inklusion af studerende med særlige behov Et nyt fokusområde i SR er studerende med særlige behov, hvilket stemmer godt overens med AUs opmærksomhed på inklusion af studerende med anden etnisk baggrund. I takt med at antallet af studerende med særlige behov stiger på universitetet, er det væsentligt at også SR bruger tid og kræfter på at finde ud af, hvordan vi kan bidrage positivt til deres studietid. Formålet er at finde ud af, hvordan SR kan bidrage til at alle typer af studerende har lige adgang til AU og får en god oplevelse af det at være studerende. I samarbejde med kommunen afholder AU konferencen Fra integration til inklusion i uddannelse d. 26. marts, som start på deres arbejde med temaet, og denne konference markerer ligeledes SRs fokus på området; vi vil bruge konferencen til at mobilisere interesserede fællesrødder og starte samarbejde med den nyopstartede Muslimsk forening for studerende på AU. Herefter vil vi nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af USL og UUF, der skal stå for at opkvalificere vores viden på området, udarbejde et politikpapir på området, samt udtænke initiativer til styrkelse af inklusion af studerende med særlige behov, sidstnævnte gerne i samarbejde med Muslimsk forening og evt. andre grupper. Politikpapiret skal godkendes på semesterets sidste FR-møde, så det ligger klart når SR bliver inddraget i AU s arbejde med denne nye type studerende. Der er ligeledes nedsat en arbejdsgruppe i DSF, der arbejder med barrierer i uddannelse, med én repræsentant fra SR/AU. På politikkonferencen i april vil der endvidere blive afholdt en workshop med studerende med anden etnisk baggrund som tema. F a x :

7 Ekstern kommunikation Arbejdet med den eksterne kommunikation er en fortløbende proces. I takt med at vores kommunikations- og salgsmedarbejdere har fået mere anciennitet, er en del af projekterne blevet formaliseret og professionaliseret. Det er en vigtig del af organisationen idet det omhandler vores udtryk udadtil, samt bidrager med en væsentlig mængde penge til vores budget. Formålet er dels at øge kendskabet til SR og herigennem gøre de studerende opmærksomme på, hvad SR kan bruges til, både studenterpolitisk, fagligt og socialt. Dels at øge SR s indtjening ved at formidle erhvervslivets budskaber og tilbud til de studerende gennem fx annoncer og studiemesser. Arbejdet centrerer sig hovedsageligt om: 1. Ny hjemmeside a. En ny, mere overskuelig hjemmeside med fokus på kontakten til de studerende forventes klar til slutningen af august Studiemesse a. Studiemessen er efterhånden en stor og tidskrævende begivenhed for alle i organisationen. Til gengæld akkumulerer den et større og større overskud. 3. Studenterhåndbogen a. Studenterhåndbogen er SR s vigtigste aktiv i forhold til kontakten til de nye studerende. 4. Studiekalender a. Studiekalenderen er et projekt som SR har genoptaget i Den første udgave kommer til studiestart Det er en kalender i en flot kvalitet, som på sigt forventes at give en væsentlig indtægt til SR. F a x :