Nyhedsbrev. For Foreningen HEXIS. Nr. 29. Juni 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. For Foreningen HEXIS. Nr. 29. Juni 2006"

Transkript

1 Nyhedsbrev For Foreningen HEXIS Nr. 29. Juni 2006 Nyhedsbrevet er foreningen HEXIS forum for diskussion og faglig udveksling. HEXIS formål er at videreføre den franske sociolog Pierre Bourdieus tænkemåde med særligt henblik på empirisk forskning i samfundsmæssige praksisformer. Deadline for indlæg til næste nummer: 15. september Nr. 30 udkommer ca. 1 oktober Redaktør: Carsten Sestoft Redaktionel assistance: Anders Høg Hansen Hjemmeside og arkiv for nyhedsbreve, arbejdspapirer m.v.: Indhold 1. Redaktionelt (s1) 2. Konferencer og seminar (s2) 3. Böger, tiddskrifter og essays (s3) 4. Kompetencer og kvalifikationer (s5) 5. Struktur, praksis og nostalgi i Bourdieus kabylske hus. Af Kim Esmark (s6) 6. Konstruktionen af Europa. Af Ole Hammerslev 1. Redaktionelt Der synes at være bevægelse i tingene: Den primitive neoliberalisme, som længe har villet transformere og reducere alle sociale sammenhænge til markeder, er ved at være på retur. Forekommer det mig. Men hvorfor? Der rejses kritik mod den fra instanser, som for få år siden ville have arbejdet på at gennemsætte den, men nu pludselig giver sig til at lægge vægt på vigtigheden af statslig regulering af markeder, stærke offentlige institutioner som fremmende for økonomisk udvikling og meget andet af samme art. Desværre kan jeg ikke belægge mine ord med referencer, det er blot en fornemmelse efter megen avislæsning. Men måske er der håb for verden alligevel /cs 1

2 2. Konferencer og seminarer Ph.D. kursus i Bergen: Bourdieu og profesjonsforskning Nedenstående ph.d.-kursus arrangeres af Jeanne Boge, Frode Jacobsen og Kari Martinsen. Sidstnævnte kan formentlig give yderligere oplysninger: Her følger nærmere [på norsk]: Universitetet i Bergen, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Seksjon for sykepleievitenskap arrangerer i uke kurs med utgangspunkt i Pierre Bourdieu`s tenkning med internasjonalt anerkjente forskere fra Sverige, Danmark og Frankrike. Kurset er beregnet for ph.d.studenter, men vil også være åpent for andre interesserte. Sted: Forskjønnelsen, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Kalfarveien 31, 5018 Bergen Foreløbigt program Tirsdag 24. oktober kl.10-15: Forelesninger om Bourdieu: Kl : Staf Callewaert: Introduksjon til Bourdieu hans liv og tenkning. Diskusjon. Kl : Lunsj Kl : Staf Callewaert: Empiri, teori og metode i La Misere du monde i relasjon til trenden om livshistorisk metode i sosialvitenskapene. Diskusjon. Onsdag 25. oktober kl : Forelesning om Bourdieu i sykepleien: Kl : Karin Anna Petersen: Sykepleie et selvstendig fag? Teorier i, for og om sykepleie. Kl : Lunsj Kl : Diskusjon Om kvelden: samtale og omvisning ved Bergen Diakonissehjem for våre gjester. Torsdag 26. oktober: kl : Kl : Forelesning om hjemmesykepleie og å dø i eget hjem: Lizbeth Engstrøm: Å komme inn i entreen. Diskusjon. Kl : Lunsj. Kl : Forelesning: Inger Callewaert: Behandling og omvårdnaden i Ki-Yang Yang bevegelsen hos Balanta i Guinea-Bissau. Diskusjon. Felles middag om kvelden. Fredag 27. oktober kl (engelsk-språklig dag): Kl : Forelesning: Franck Poupeau: From geographical space to social space: beyond realistic and constructivist interpretation of Bourdieu`s sociology Kl : Lunsj. Kl : Diskusjon. Staf Callewaert og Karin Anna Petersen er spesielt invitert til å kommentere, deretter oss andre. Felles middag om kvelden. 2

3 3. Bøger, tidsskrifter og essays La Reproduktion - nu på dansk Bourdieu og Passerons klassiske værk om uddannelsessystemets symbolske vold fra 1970 er netop udkommet i dansk oversættelse v/peer F. Bundgård under titlen Reproduktionen. Bidrag til en teori om undervisningssystemet (Hans Reitzels Forlag 2006). Hexis-medlem Kim Esmark har skrevet indledning. /ahh Distinktion i børnehaven I Informations udmærkede serie Fakultet var der 10. april et interview med Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi på RUC. Han har fulgt 16 børn fra arbejder- og middelklasse for at undersøge, hvordan børnehavebørn klarer sig og konstaterer, at det ikke hænger sammen med deres sociale baggrund eller rettere forældrenes uddannelsesniveau. At klare sig godt i børnehaven defineres som noget med relationerne til andre, dvs. hvordan man har det med andre. Tomas Ellegaard siger: Den positive udlægning er, at vi har organiseret vores børnehave på en måde, så den boglige baggrund har lille betydning. Man kan så spørge sig selv, hvad der sker, når man nu indfører læreplaner og dermed gør børnehaven til en slags forskole. Det forekommer mig at være et interessant resultat, fordi det peger på, at det er læreplanerne, som aktiverer de latente sociale forskelle. Arvet kulturel kapital giver med andre ord en disposition for at lære, men den giver ikke særlige dispositioner for sociale relationer. Kulturel kapital kunne altså ses som noget, der disponerer på en ret begrænset måde for succes i skolesystemet. Det bidrager selvfølgelig også i høj grad til social ulighed, men da succes på arbejdsmarkedet afhænger af mange andre faktorer f.eks. netop evner for sociale relationer er kulturel kapital måske ikke i sig selv den stærkeste differentierende faktor? (Og så kan man selvfølgelig spørge sig, hvor stærke konklusioner man kan drage af en population på 16 individer; og hvilke forskelle i kulturel kapital, der er tale om, osv.) /cs Designrapport september Michael Grenfell, Pierre Bourdieu: agent provocateur (London: Continuum International Publishing Group, 2004) Professor ved universitetet i Southampton Michael Grenfell kendte angiveligt Bourdieu tilbage fra 1980erne og har tidligere begået to bøger om Bourdieu og uddannelse. Agent provocateur er en samlet beskrivelse af Bourdieus liv og værk og et forsøg på at spore rødderne under hans ideer og teorier i deres sociale, politiske og filosofiske kontekst. Hvad var det Bourdieu mente og hvorfor? Særlig opmærksomhed vies Bourdieus politiske engagement. Michael Grenfells tidligere publikationer: 3

4 - i samarbejde med David James: Bourdieu and education: acts of practical theory (London: Falmer Press, 1998) - i samarbejde med Michael Kelly, Pierre Bourdieu: language, culture, and education: theory into practice (Bern: Peter Lang, 1999) /Kim Esmark Deborah Reed-Danahay, Tristes Paysans: Bourdieu s Early Ethnography in Bearn and Kabylia, Anthropological Quarterly, vol. 77: 1 (2004), s I Refleksiv sociologi gør Bourdieu sig i samtale med Wacquant nogle eftertanker om sit tidlige feltarbejde i hhv. Algeriet og hans sydfranske fødeegn Bearn. Han udtaler i den forbindelse om motivet for at studere bønderne i hans egen hjemstavn, at han efter årene hos kabylerne under helt fremmedartede forhold... følte, det kunne være interessant at skrive en slags omvendt Tristes tropiques (Lévi-Strauss 1955)... jeg var interesseret i at finde ud af, hvad der ville ske, hvis jeg objektiverede en verden, jeg selv kendte til bunds. (Refleksiv sociologi, s. 147) Det er denne metodisk set centrale spænding mellem kulturel fortrolighed/indlejrethed og videnskabelig objektivering i Bourdieus eget feltarbejde, der er emnet for Reed-Danahays artikel. Fokus rettes mod den særlige Bourdieu ske bonde-elegi: den nostalgiske og misantropiske skildring af en livsform fanget mellem to verdener, den traditionelle og den moderne, en lidelsesfuld tilstand af alienation og dislocation, som Reed-Danahay mener afspejler ikke kun Bourdieus egen erfaring og livsbane fra sydfransk landsby til borgerligt akademia (sådan som han selv har reflekteret det), men også bærer aftrykket af den begrebslige dikotomi mellem tradition og modernitet, der karakteriserede etnografien om middelhavsregionen i 1960erne og som Bourdieu kun sjældent forholdt sig explicit til. Reed-Danahays artikel kan læses som en appetitvækker på hendes mere udfoldede betragtninger i monografien Locating Bourdieu (Bloomington: Indiana University Press, 2005), hvor indholdsfortegnelsen lover, at læseren vil høre om bl.a.: Bourdieu s point of view; Education; Insider/outsider ethnography in Algeria and France; Habitus and emotion; Situated subjectivities. For de, der måtte finde interesse i de anførte problematikker, må der samtidig gøres indtrængende opmærksom på tidsskriftet Ethnography, hvis vol. 5, nr. 4 (2004) netop er helliget Bourdieus tidlige feltarbejde. Særnummeret blev omtalt første gang i Nyhedsbrev nr. 25, men kan rigelig fortjene at blive peget på igen! /Kim Esmark Randal Doane, The Habitus of Dancing. Notes on the Swing Dance Revival in New York City, Journal of Contemporary Ethnography, vol. 35:1 (2006), s Et herligt eksempel på hvor vidt og bredt brugen af Bourdieu spænder idag. Doane bruger begreberne om felt, habitus, kropslig hexis og kulturel kapital i en storby-etnografisk analyse af, hvordan sociale agenter med en fortid i New Yorks punk subkulturer (!) transponerer deres nedlejrede dispositioner på et nyt felt: swingdans-feltet (!), der angiveligt fik en renaissance omkring årtusindeskiftet. Doane spørger bl.a. til homologierne mellem punk- og swingfeltet, til betydningen af agenternes klassebaggrund og livsbaner, og til anvendeligheden af Bourdieus feltbegreb og kultursociologi i den videre udforskning af american leisure and consumption. Undervejs føres vi rundt på New Yorks 4

5 punk-scene og storby-barer og lærer, hvordan some young adults eluded the iron cage of leisure to embrace some serious frivolity. /Kim Esmark Stef Slembrouck, Reflexivity and the research interview: Habitus and class in parents accounts of children in public care, Working Papers in Urban Language & Literacies, no. 25 Dette inspirerende arbejdspapir knytter sig til de metodologiske refleksioner over forskningsinterviewets muligheder og begrænsninger, som Bourdieu fra forskellige vinkler gør sig i bl.a. Questions de sociologie (1984) og Language and Symbolic Power (1991) samt ikke mindst La misère du monde (1993). Spørgsmålet er: hvordan kan sociologen ved at interviewe folk producere genuin ny viden og ikke blot artefakter, skabt i og formet af interviewsituationens symbolske vold? Slembrouck tager udgangspunkt i to interviews, han har gennemført med hhv. en rengøringsassistent og en skolelærer, begge forældre til børn, der pga. kriminalitet og andre sociale problemer er blevet anbragt på institution. Med konkrete eksempler fra disse interviews og med brug af Bourdieus begreber om habitus, kropslig hexis, sproglig kapital, lingvistisk marked, hyperkorrektion etc. diskuterer Slembrouck implikationerne i forskningsinterviewets praksis og forsøger at indkredse en position, der på den ene side med Bourdieu anerkender, at der aldrig gives magtfri kommunikation, og på den anden side ikke glider over i ren metodisk relativisme. Undervejs bliver også Bernsteins begreber om elaboreret og restringeret sprogkode også inddraget og kritiseret. Arbejdspapiret blev oprindelig præsenteret på en session om Bourdieu og etnografi på The International Pragmatics Conference i Toronto, juli 2003, og er tilgængeligt i html-format på flg. adresse: nography+hexis&hl=da&gl=dk&ct=clnk&cd=4&client=firefox-a /Kim Esmark Debat: 4. Kompetencer og kvalifikationer I forlængelse af den tidligere debat mellem redaktøren og Camilla Gregersen (se nyhedsbrev nr. 18) om kompetencer faldt det mig først for nylig ind, hvad sammenhængen egentlig er. Problemet i den tidligere debat var, at kompetencer synes at betegne noget forskelligt i folkeskolesammenhæng og i universitetssammenhæng. I folkeskolen var kompetencer et kodeord for en stærkere vægtning af faglighed, mens de på universitetet (eller rettere, humaniora) syntes at betegne en mindsket vægt på faglighed. Denne tilsyneladende kontradiktion opløser sig imidlertid, når man får øje på den fælles logik: Nemlig at læring ifølge kompetence-ideologien er til for arbejdsmarkedet Ikke noget med individuel dannelse eller almene samfundshensyn her!). Af hensyn til arbejdsmarkedet (og dermed den internationale konkurrence, globaliseringen etc.) bør eleverne i folkeskolen lære at regne, læse og skrive så godt som muligt deres faglige kompetencer skal styrkes. Af hensyn til arbejdsmarkedet bør 5

6 humanister ligeledes styrke deres arbejdsmarkedskompetencer, men det sker ved at nedtone deres faglige kvalifikationer, dvs. det faglige indhold i deres studier, fordi dette ikke umiddelbart er relevant for arbejdsmarkedet. Derimod bør deres generelle kompetencer for analyse, kulturforståelse, hblik for helheden osv. styrkes og formuleres, så de bliver så anvendelige som muligt på arbejdsmarkedet. I den praktiske brug af ordet sådan som den gennemsættes af ministerier og andre magtfulde instanser transporterer ordet kompetencer altså en ideologisk forestilling, der sætter hensynet til arbejdsmarkedet over andre mulige hensyn, fx den enkeltes gode liv eller samfundets almene vel (eller rettere, sidstnævnte identificeres alene med nationaløkonomiens vel pga. en reduktiv og primitiv økonomisk tænkning). Men det er værd at huske på, at denne ideologiske dimension ikke er ordet iboende; der er blot tale om en ladning af et for så vidt uskyldigt ord, som man derfor med de fornødne præciseringer kan have lov til at bruge til andre formål. /cs Designrapport september Artikler / læserindlæg: 5. Struktur, praksis og nostalgi i Bourdieus kabylske hus Af Kim Esmark Det er en bærende tanke i Bourdieus tænkning, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem fysisk rum, krop, kultur og sociale relationer. Uafhængig af hvor man undersøger sagen empirisk, synes der at kunne identificeres mønstre af grundlæggende strukturelle ligheder mellem organiseringen af hhv. 1) arkitektur og infrastruktur, 2) aktiviteter og kropslige bevægelsesmønstre, 3) forestillinger og mentale klassifikationer, samt 4) sociale opdelinger og hierarkier (fx køn og klasser). Med en strukturalistisk frase kan man sige, at alt foregår som om (tout ce passe comme si) både rum, krop, sind og social struktur er organiseret efter samme underliggende kode eller skema. Og det er denne tilsyneladende fælles struktur, der skaber fornemmelsen af en given tidsånd og giver en historisk periode eller en civilisation et skær af epokal og kulturel enhed. Sammenhængen mellem det fysiske, kropslige, mentale og sociale rum går som en implicit rød tråd gennem det meste af Bourdieus værk med habitus som dét nøglebegreb, der skal forklare hvorfor og hvordan strukturerne tilsyneladende gentager sig og forstærker hinanden i det sociale livs ellers vidt forskellige udtryk og dimensioner. Der hvor Bourdieu måske behandler problemet med størst opmærksomhed på selve det fysiske rum indenfor rammen af en specifik empirisk case er imidlertid i hans tidlige artikel La maison kabyle ou le monde renversé, en analyse af det traditionelle berberhus (akham) i Kabylien i Nordafrika. På basis af etnologisk litteratur fra første halvdel af det 20. årh. samt observationer fra sit eget feltarbejde blandt kabylerne i slutningen af 1950erne afdækker Bourdieu heri 6

7 hvordan det kabylske hus indre rum, placering af indbo, redskaber, husdyr etc er nøje struktureret efter serier af homologt forbundne modsætningspar: mand-kvinde, lys-mørke, tør-fugtig, ude-inde, etc; hvordan denne struktur gentager sig og egentlig først for alvor træder klart frem, når man ser på de praktiske aktiviteter, hverdagsrutiner og kropsbevægelser, kabylerne udfolder i husets rum, og som er organiseret efter samme skema; hvordan dette system af modsætninger går igen dels (1) i forskellige magisk-rituelle praktikker (fortættede sakraliserende momenter), der fortløbende indstifter og bekræfter modsætningerne, og samtidig gør det muligt at overskride dem; dels (2) på det diskursive plan i ordsprog, sange og talemåder, der forbinder sig til kabylernes overgribende mytisk-rituelle kosmologi; hvordan systemet af modsætninger, der strukturerer huset og dets indre liv, samtidig strukturerer forholdet mellem huset som helhed og den omliggende verden (igen i både indretning af det fysiske rum, praktikker og bevægelsesmønstre, ritualer, talemåder); hvordan huset altså fungerer som et mikrokosmos, der oven i købet er så sofistikeret organiseret, at man går fra vest (det våde, kølige, feminine) mod øst (det tørre, varme, maskuline) uanset om man træder ind eller ud af døren; hvordan endelig hele systemet af modsætninger dybt nede grunder sig på og omvendt lægger sig forstærkende til den fundamentale arbejds- og magtdeling mellem mænd og kvinder, til den maskuline dominans i det kabylske samfund. 7

8 Det kabylske hus er en fascinerende, men også besværlig tekst. Bourdieu insisterer på at understrege homologien mellem husets indretning, de kropslige aktiviteter, ordsprogene, de magiske riter og de underliggende primært kønsbestemte dominansforhold ved så at sige at skrive om det hele samtidig i tætte detaljemættede afsnit. Det gør på en mærkelig måde teksten næsten uigennemtrængelig og lysende klar på én gang. Når Bourdieus kabylske hus (og den dybt fremmedartede verden det hører til) kan have interesse også for studiet af helt anderledes moderne rum (eller andre historiske rum) er det ikke så meget fordi det kan siges at udgøre en slags idealtype i Webersk forstand (dvs fænomenet i sin rene eller mest markante form) for sammenhængen mellem krop og rum, mentale og sociale strukturer; ejheller fordi det i sin tilsyneladende eksemplariske enkelhed kan tjene som en slags matrice for analyser af mere komplicerede former (på den måde Durkheim studerede animisme og totemisme for at forklare mere komplekse religioner); men af samme grund som Bourdieu selv igen og igen har trukket på sit etnologiske materiale fra Kabylien i analyser af moderne samfund: for at bruge det slående anderledes som et heuristisk instrument til at bryde med den blindhed (og dermed begrænsning for indsigt) som fortroligheden med ens egen verden nødvendigvis giver. Ikke fordi forholdene i 1950ernes Kabylien konkret er de samme som i det moderne Frankrig, men fordi nogle af de grundlæggende sociale logikker er det og fordi disse logikker paradoksalt nok er nemmere at få øje på, når de udfolder sig i fremmede klæder. Som Bourdieu skriver i Den maskuline dominans, en bog hvor analysen af det moderne samfunds kønslige dominansforhold præcis henter sine ideer fra det på dette punkt paradigmatiske Kabylien: Denne omvej omkring en eksotisk tradition er nødvendig for at bryde det bedrageriske bekendthedsforhold, der forener os med vores egen tradition. (s. 9-10) Etnologien (eller historien) er altså i denne optik en nyttig, måske endda uomgængelig, omvej til indsigt i den moderne verden, hvis former vi selv er rundet af og derfor er for bekendte med (for doksisk implicerede i) til at kunne få øje på umiddelbart. Eller sagt på en anden måde: Når man ikke kan se skoven for bar træer, kan det somme tider være frugtbart at gå over åen efter vand... Når man læser Det kabylske hus første gang, overraskes man af analysens temmelig strenge strukturalistiske karakter. Manuskriptet til artiklen blev oprindelig forfattet tilbage i , hvor Bourdieu iflg. sine egne ord endnu opererede som ubekymret strukturalist (Broady, Sociologi och epistemologi, s. 193), og hverken habitusbegrebet eller dets forgængere hexis og ethos optræder i teksten. Allerede fra midten af 60erne var Bourdieu imidlertid på vej væk fra strukturalismen (Broady, Sociologi och epistemologi, s. 278, 288 n375 og 290 n378) og artiklen blev måske bl.a. derfor liggende i skrivebordsskuffen indtil den i 1970 endelig blev publiceret i en passende sammenhæng: Som bidrag til Echanges et communications, 60-års festskriftet til den strukturelle antropologis fader Claude Lévi-Strauss. Selve det at tænke i relationer og modsætningspar er ganske vist ikke nødvendigvis knyttet til Lévi- Strauss strukturalisme, men ligger allerede hos Durkheim. Allerede i slutningen af 1950erne underviste Bourdieu i forholdet mellem Durkheim og Saussure, og Bourdieu beskrev i

9 durkheimianerne som strukturalismens oversete foregangsmænd (Broady, Sociologi och epistemologi, s. 190ff): de anskuede kulturelle fænomener som systemer af relationer, analyserede homogierne mellem systemer etc. Forskellen er firkantet sagt, at hvor strukturalisterne anser kortet over systemerne af relationer (oftest i form af binære oppositioner) for den endelige forklaring og analysens slutpunkt, vil durkheimianerne forankre de symbolske former i det sociale livs organisering (jf. fx Durkheim og Mauss bog om primitiv klassifikation). Bourdieu synes dog stadig at have betragtet sin tekst om det kabylske hus med en vis ambivalens. Efter at have taget den med som en slags case-studie i Esquisse d une théorie de la pratique (1972), hans første forsøg på en systematisk formulering af dén prakseologiske antropologi, der som et af sine markante træk netop har et brud med strukturalismen, udelod han således Det kabylske hus fra den omarbejdede engelske udgave Outline of a Theory of Practice (1977). I den tredje version af samme bog Le sens pratique (1980) kom huset så atter med, men kun som appendiks og ledsaget af en forklarende note, hvori Bourdieu på den ene side medgiver, at denne tolkning af det kabylske hus rum [holder] sig inden for rammerne af den strukturalistiske tankegang, men samtidig forklarer, hvorfor han alligevel har taget den med: Dels fordi analysen fungerer som en indføring i den kabylske kosmologi og som sådan kan understøtte de mere komplette og mere komplekse analyser andetsteds i bogen, dels fordi den giver en ide om den objektivistiske rekonstruktion af systemet af relationer, der også i en prakseologisk analyse udgør et nødvendigt men blot ikke tilstrækkeligt moment. Som sådan placerer Det kabylske hus sig altså med sin egen historie i det teoretisk set interessante spændingsfelt mellem en strukturalistisk og en prakseologisk tilgang til problemet om krop og rum og mere generelt: til problemet om sammenhængen mellem symbolstrukturer, social praksis og dominansforhold og det er fristende at overveje, hvordan en mere konsekvent prakseologisk udgave af Bourdieus analyse af huset evt. ville adskille sig fra den foreliggende? Men der gemmer sig flere interessante spørgsmål i Det kabylske hus. Den strenge strukturalistiske skildring får berberhuset til at fremstå som en slags socio-kulturel totalitet i klassisk antropologisk tilsnit, hvilket måske kan siges at afspejle en form for nostalgi. Som påpeget i en nylig artikel af Paul A. Silverstein (i Ethnography, vol. 5:4, 2004) bliver huset i Bourdieus optik en art synekdoke for en oprindelig, uspoleret kabylsk livsform, der pga. fransk imperialisme, kolonikrig og tvangsmigration fik revet sine rødder op jf. titlen på bogen om Le déracinement (med Abdelmalek Sayad, 1964). Denne repræsentation af huset er ikke Bourdieus egenhændige konstruktion, men deltes og dyrkedes påviser Silverstein af hans kabylske informanter. Det gælder ikke mindst diaspora-miljøerne, hvor nostalgien stadig trives den dag idag, med huset som objekt for længslen efter kulturel integritet og en tid før tiden. Her finansierer emigranter opførelsen af huse i hjemlandets landsbyer og integrerer samtidig elementer af det traditionelle akham i deres moderne franske boliger. Husgeråd og andre løsrevne objekter anbringes i overensstemmelse med det traditionelle hus layout som det findes beskrevet af bl.a. Bourdieu, og på sofabordet ligger storformat coffee-table fotobøger om det rum, der tilsyneladende mere end noget andet fungerer som lieu de memoire for de rodløses forestilling om en forgangen kulturel rodfæstethed. 9

10 6. Konstruktionen af Europa Af Ole Hammerslev, adjunkt, Juridisk Institut, SDU Konstruktionen af Europa: Hvordan kan vi begribe Europa? Review-artikel af Niilo Kauppi s Democracy, social resources and political power in the European Union Manchester: Manchester University Press, 2005 (211 sider). I sit forord til Yves Dezalay og Bryant Garth s Dealing in Virtue (1996) skriver Bourdieu at det internationale er konstrueret udfra konkurrencen mellem forskellige nationale tilgange. Since lawyers and others are trained nationally, and for the most part they make their careers nationally, it is not surprising that they seek as a matter of course to deploy their ways of thinking and practicing in the construction of international institutions. (Bourdieu 1996, p. viii) De agenter, som formår at benytte internationale strategier, er dem, der er i besiddelse af signifikant social og kulturel kapital. Dezalay og Garth undersøgte genesen af international privat voldgift. De viser hvordan en elitegruppe af transnationale (amerikanske) advokater konstruerede et autonomt retligt felt, som gav dem en central rolle i løsningen af konflikter mellem multinationale selskaber (Dezalay og Garth 1996). Samme tilgang brugte de i deres studie af hvordan retlig og økonomisk ekspertise og idealer blev eksporteret fra USA til Latin Amerika (Dezalay og Garth 2002). Desværre har Dezalay og Garth ikke undersøgt konstruktionen af Europa. Det er der så heldigvis en del andre der har. Cohen har undersøgt, hvordan den Europæiske forfatningstanke er skabt af førende franske og britiske jurister (Cohen 2005), Rask Madsen undersøger hvordan konstruktionen af menneskerettigheder i Europa var en vigtig kold-krigs strategi (Madsen 2004), og undertegnede undersøger, hvordan retlige reformer kom på den europæiske dagsorden i forbindelse med EUudvidelsen som reaktion på amerikanske juristers dominans (Hammerslev 2006). Dog er det ikke blevet til en større teoretisering og undersøgelse af Europa ud fra en Bourdieusk forståelse endnu (og på engelsk i det mindste) (Se dog under udgivelse Retfærd nr. 3/2006, Special issue: Pierre Bourdieu: from law to legal field). Et fundamentalt problem ved at undersøge Europa eller felter, hvor den Europæiske konstruktion indgår, er, hvordan vi kan forstå den komplekse europæiske virkelighed. Hvis de europæiske institutioner og nationalstater er involveret på forskellige områder, hvordan kan vi undersøge og begribe kompleksiteten med Bourdieu? En af de bøger som kommer med et bud ud fra en Bourdieusk vinkel er Kauppis Democracy, social resources and political power in the European Union. Bogen præsenterer både en tilgang til EU og en empirisk analyse, hvilket vil blive refereret i det følgende. Og lad det være sagt med det samme: Bogen er ganske enkelt fremragende. Kauppi undersøger et praktisk problem, som pressen har skrevet meget om, nemlig det demokratiske underskud i EU, hvorved ifølge forfatteren menes manglende legitimitet i borgernes øjne. Tesen er, at dette democratic deficit mere skyldes medlemslandenes nationale politiske felter og den struktur i det europæiske politiske felt, som er ved at blive udviklet, end det skyldes relationen mellem supranationale institutioner (p. 1). Bogen er original, idet den netop tager tankegangen fra Bourdieu (og den mere teoretiske del fra Dezalay og Garth) op og bringer ind i den europæiske kontekst. Europa er fundamentalt et lokalt fænomen forankret i specifikke nationale kulturer, meningsstrukturer og sociale virkeligheder. Mens 10

11 EU bliver mere struktureret, bliver politiske praksisser og vaner påtvunget individerne, som arbejder i EU's institutioner; individerne følger også EU's institutioners modeller for handling karakteriseret ved deres politiske kultur og deres position i de nationale politiske felter (p. 1). Europa ses både som an object of political struggle between groups and individuals and as a political order whose culture and values these actors reproduce. Ydermere fokuserer analysen af Europa på de politiske agenter, som er involveret i konstruktionen af Europa, og det undersøges, hvordan agenter kæmper og skaber de transformationer, som den europæiske integration har bragt med sig, hvordan nationalstaterne svækkes og hvordan der sker en stigende dominans af supranational beslutningstagning. Kauppi undersøger både Finland og Frankrig som cases, da de to lande udgør kontraster i de Europæiske stater Finland som lille land og nyt medlem, og Frankrig som en af hovedpromotorerne af EU. Efter to mere teoretiske og metodiske kapitler analyseres i kapitel tre og fire den europæiske forvaltnings legitimitet: Den franske udenrigspolitiske ambition om at ændre Europa, integrationen af franske politikere og teknokrater i det europæiske bureaukrati samt de forfatningsmæssige forandringer i Finland og Frankrig i år 2000, som delvist skete med baggrund i stigende europæisk integration. De næste kapitler, fem til syv, omhandler den europæiske lovgivnings legitimitet: Europa Parlaments valgkampagner, franske intellektuelles forsøg på øget integration i Europa. Ydermere omhandles Bourdieus intellectual politics as part of the symbolic structuration of French debates on Europe. (p. 3) Hvordan kan vi forstå Europa? Kapitel et (Some theoretical premises of European Union research) og to (A structural constructivist theory of politics and of European integration) vedrører teoretiske aspekter af EU forskning. I kapitlerne kritiseres forskellige former for teoretiske studier og forståelse af EU, som ofte enten lægger vægt på det nationale eller det supranationale (fx social konstruktivisme, neo-funktionalisme, governmentalisme etc.). Kauppi ser strukturationen af et europæisk politisk felt som et fælles subfelt bestående af 25 nationale politiske felter, a hybrid sector composed of supranational, national and regional elements. Den europæiske integration består af to interrelaterede processer: for det første en supranational and national monopolisation of political power by European political and bureaucratic agents and national executive political agents, who form strategic alliances. For det andet etableres fælles politiske instititoner (EU Parlamentet fx) og der dannes netværk, som sammenkæder de lokale, regionale, nationale og supranationale niveauer. Politiske agents produce and embody this hierarchical space through their political actions and decisions. (p. 2) Der sker et skift fra økonomisk til politisk integration på den ene side, og en fusion af nationale og Europæiske felter på den anden. Disse processer følges af en kollektiv symbolsk konstruktion af Europa. Heri ligger en kombination af to dimensioner eller poler som forfølges gennem bogen: 1. den supranationale/nationale dimension og 2. en udøvende/lovgivende dimension. Det europæiske politiske felt er blevet mere struktureret, hvorved forstås at forskellige positioner i højere grad er afhængige af hinanden. I kapitel to redegøres for Bourdieus politiske teori på en særdeles kompetent måde. Afsnittet består af tre hoveddele, hvoraf to af afsnittene følger Kauppis tre-delte opdeleling af Bourdieus syn på politik: 1. En general analyse af sociale aspekter af det politiske og af dominans, hvor Kauppi i et afsnit udlægger Bourdieu mht. forskellige dominans forhold mellem dominerende og dominerede, som er 11

12 relevante i det politisk spil, og i forhold til emner som politisk holdning og delegeringen af stemmer til bestemte personer og organisationer (jf. Bourdieu 2005). 2. En mere specifik analyse af politik, som også gives en behandling i et særskilt afsnit, forstået som politiske praksisser inden for det politiske felt. I afsnittet berøres også Bourdieus statsforståelse. 3 De politiske praksisser han udviklede i slutningen af sin karriere som Kauppis berører i bogens sidste kapitel om de intellektuelles engagement i Europa. Særlig interessant er afsnittet om, hvordan Bourdieu og struktur konstruktivisme kan benyttes i europæiske integrationsstudier. Men på grund af kompleksiteten i Europa-undersøgelser bliver afsnittet også ganske komplekst (ligesom bogen er med dens mange detaljer). For som Kauppi skriver er den politiske realitet af Europa Janus-faced (p. 39). På den ene side er det et emergent system of governance that is networked, not hierarchical, and open, not closed. Og på den anden side: the Europan Union is far from being a power-free institutional and discursive space. Integration has produced new power-centres, hierarchies and political resources. (P. 39). Hovedspørgsmålet for struktur konstruktivisters tilgang til europæisk integration er gennem hvilke mekanismer politiske agenter reproducerer og transformerer den europæiske politiske orden. Forskning inspireret af Bourdieu concentrates on specific objects, on groups such as MEPs or European civil servants, for instance, and on connecting political strategies to structural location and social resources such as gender, class and education, and then linking these to broader processes such as the professionalisation of Europe and the construction of a European political field. (p. 39) Fordelen ved den strukturelle konstruktivisme i forhold til andre tilgange er særligt, at man hverken forpligter sig til et statscentristisk eller et supanationalistisk synspunkt. EU skal analyseres, som et delvist struktureret multipolært politisk felt hvor supranational, intergovernmental, national and regional, public, semi-public and private instituions share power. (p. 41) EU er, på nuværende tidspunkt, et multipelt fremkommende politisk felt struktureret om udfra to poler: European Union institutions where supranational political resources are concentrated and which provide institutional sites in which these resources can be acquired, and national/regional decision-making centres. (p. 41) Denne opposition kommer til udtryk på forskellig vis: Institutionelle strukturer, ideer om den politiske orden, økonomisk politik, politiske karrierer etc. Ud fra disse to poler kan den europæiske integrationsproces analyseres ved at fokusere på de to poler: En som konstitueres over en supranational politisk stratifikations proces, hvor gruppen af agenter (mest EU-embedsmænd, eksperter, teknokrater, lobby grupper etc.) tilhørende the Eurosphere favoritiseres. Den anden pol konstitueres af politisk legitimitet. Collective European symbolic political resources consist of two subtypes that correspond homologically to two types of national political legitimacy: executive and legislative legitimacy, or output and input legitimacy. Executive legitimacy is held by agents in institutions such as the European Commission and the Council of Ministers, institutions that hold partially differing conceptions of the European Union s future. Legislative legitimacy is located in institutions such as the Council and the European Parliament, and, at the national level in national governments and legislative bodies such as the lower chambers. The dominance of executive legitimacy over legislative legitimacy in the European political field is manifested by the dominance of institutions such as the Council (an assembly of member-state executives), the European Commission (a supranational bureaucracy) and national governments over elected bodies such as the European and national parliaments. The Commission, which can be considered the European Union s main executive body presents itself as the privileged caretaker of the European interest. This evolving political authority structure is isomorphic or structurally similar to 12

13 the political structures of the established and homogeneous national political fields, where the real decision-making centres have for some time been outside the direct control of elected institutions. (p. 42). På trods af EU ikke har de traditionelle statsfunktioner (skat, militær etc.) er det både en politisk autoritet og relationel magtstruktur, hvor supranationale grupper og interesser i stigende grad dominerer de mere etablerede socio-politiske enheder, som er del i det. Ydermere er en kamp i gang om definitionen af Europa og om værdien af Europæiske politiske ressourcer. Mulige positioner i det europæiske politiske felt er organiseret omkring spørgsmålet om føderalisme vs. konfederation. Denne opdeling skal forstås som: At the supranational level of the European Union bureaucracy, various powerful supranational interest groups (for instance industrial groups) and the political representatives of smaller member-states oppose the attempts by political representatives of some of the larger member-states to keep the European Union a confederation of nation-states. The European Commission increasingly determines the rules of the supranational political game through institutional configuration the imposition of new principles of social classification (through directives, for instance), rulings of the European Court of Justice, initiatives and alliances with public and private actors, and so on. (p. 43) Den supranationale koncentration af ressourcer transformerer også nationale politiske kulturer og felter. Den Europæiske Union skal sammenfattende ses som et politisk system som inkluderer fire niveauer af politisk aktivitet lokal, regional national og supranational. Fra at have diskuteret hvordan Europa kan forstås, går Kauppi over til at analysere Europa ud fra disse forståelser. Den udøvende magt Bogens afsnit 3 France s European policy omhandler en af de vigtigste spillere på den europæiske scene: Frankrig. Afsnittet fokuserer på relationen mellem franske politiske traditioner og konstruktionen af en europæisk sikkerhedsstruktur. Den franske case er interessant, da interesser i Frankrig på den ene side ser Europæisk integration som en fransk mulighed for at genvinde tidligere tiders internationale imperiale indflydelse, og som paradoksalt på samme tid udfordrer traditionelle franske værdier. I afsnittet rulles den fransk-tyske alliance ud i spændingen mellem et europæisk Europa vs. et amerikansk Europa, og vi hører, hvordan Mitterrand forsøgte at stække sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland for at Tyskland ikke skulle blive for stærk ved at advare Mikheil Gorbachev om farerne ved et sammenlagt Tyskland. På grund af Frankrig har været en af hovedaktørerne bag konstruktionen af EU er der tæt sammenhæng mellem fransk og EU politik. Som Helmut Kohl har sagt: in the EEC, France directs everything. Reglerne bag den europæiske integration er hovedsageligt bestemt af franske politikere og embedsmænd. EU var også en måde for individer at konvertere til at blive internationale statspersonligheder eller europæiske statspersonligheder. EU blev ligeledes brugt som symbolsk våben i den franske valgkamp i Chirac brugte EU for at positionere sig internt i Frankrig som statsmanden, der kunne tale ikke kun på Frankrigs men også på Europas vegne. I kapitel 4 Social and constitutional integration in Finland and France undersøges hvordan sammensmeltningen af lovgivende og udøvende myndigheder er accelereret med udviklingen af et Europæisk politisk felt. Den tæthed, som eksisterer i det franske felt, hvor hovedparten af agenterne er 13

14 uddannet ved École nationale d administrtion (ENA) og Instituts d études politiques (IEP) ensretter agenterne, og EU-embedsmænd bringer deres nationale sociale netværk med sig til EU. I 1994 blev det gjort muligt (ved en beslutning taget af Conseil d état) at franske embedsmænd kunne beholde deres positioner i Frankrig, mens de arbejdede i Bruxelles. Dette medførte også forandringer i ENAs uddannelser, hvor studerende nu skulle bruge syv ud af 27 måneder på uddannelse i Strasbourg. Fra 1958 til 1988 var der omkring 20 kandidater fra ENA, som arbejde på højeste positioner Europæiske institutioner, særligt i Kommissionen. To personer var med til at få endnu flere ind: Formændene for Kommissionen Ortoli og Delors. I 1995 var antallet steget til omkring 50. Kauppi følger noget kort hvordan dette kom i stand. Næste skridt for Kauppi er at vise hvor tæt sammenhæng der er mellem EU og de franske Grandes écoles. Sammenlignet med antallet af kandidater fra de franske eliteskoler blandt franske MEP er det højt i kommissionen. Særligt er antallet højt for kommissærerne, og i kabinetterne omkring de franske kommissærer, og for franske embedsmænd arbejdende i kommissionen og i fx den Europæiske Investeringsbank. Vi får også procenter: out of twenty-one French top civil servants having worked or currently working in the Commission, 61.9 per cent (thirteen) combined their studies at the IEP with studies at the ENA. All of these individuals figured in the Who s Who in France and all are men. Herefter bruges George Ross fremragende feltstudie af Delors kabinet (Ross 1995). Vi følger karriererne hos flere af hovedpersonerne: Most, although not all, of these high civil servants were French, guaranteeing a certain natural affinity, a common cultural framework between them and the Delors cabinet. This cultural framework was transformed, through struggles in the Commission with other cabinets, into a political affinity. The ties between these Eurocrats and French political, economic and social interests were very complicated. It is, for instance, very difficult to trace the flow of information and influence between French decisiontakers and the European Union bureaucracy. Because French Eurocrats were most often on détachement in Brussels, it was natural for them to be in touch with the French government and various interest groups on regular basis. (p. 72) Og så kommer der et eksempel med EMU-processen, hvor Delors kabinet spillede en hovedrolle. Fransk var det officielle sprog på dette tidspunkt, ligeså var procedurerne, hvilket gjorde at disse franskmænd kunne mestre spillet. Adjektiverne, der beskrev Delors kabinet, var da også mest: competent og highly qualified (p. 73). Vi hører også om dagligdags strategier brugt for at fremme deres agenda. Efter at have undersøgt Delors kabinet i relation til dets position versus nationale og europæiske politikker, og deres kollektive uddannelses- og sociale ressourcer, som de succesfuldt formåede at mobilisere i kommissionen, diskuteres Delors som medlem af en mere begrænset gruppe af franske kommissærer i bureaukratiet i Bruxelles. Her er tesen at den basale dynamik for europæisk integration ligger i den reelle (og altså ikke den retlige) rekrutteringspolitik i kommissionen. Vi kommer også ind på, hvordan der er sket en forfatningsmæssig integration både set som de enkelte staters forfatninger og på den europæiske. Afsnittet viser hvordan den udøvende magt (bureaukratiet/kommissionen) er styrket på bekostning af den lovgivende (Parlamentet). Den lovgivende magt Kapitel fem French members of the European Parliament omhandler transformationen af den lovgivende pol. Det diskuteres, hvordan Europa Parlamentet er et dominerende element i et europæisk politisk felt under udvikling. Det er integreret i nationale politiske felter, som følger to modaliteter, 14

15 som Kauppi eksemplificerer ved den finske og franske case: annexation that extends political parties power into European elections and differentiation that applies a different political logic to national and European elections. (p. 88) Det diskuteres, hvordan valgreglerne til Parlamentet forfordeler eller monopoliserer top-positioner til store partier fra store medlemslande. Ydermere diskuteres dobbeltmandater, hvor ca. 21. % af franske MEP også var borgmestre i den franske provins i Ved at følge karrieremønstrene på personer relateret til de europæiske institutioner var der hovedsagligt to veje: en mod positionen som kommissær som inden for det franske system er højeste position og en mere marginal som MEP, tilegnet en national deputy or top-level regional representative (p. 115). Det er bl.a. her det demokratiske underskud skal findes, da det også peger på styrkeforholdet mellem den udøvende og lovgivende magt. De europæiske netværk, som toppositionerne har skabt og den kultur som er udviklet siden er også relateret til den neo-liberale økonomiske doktrin i EU. Ydermere undersøges, hvordan det kan være, at der er en højere repræsentation af kvinder i Europa Parlamentet sammenlignet med de nationale parlamenter. Dette undersøges ud fra den franske case. Det påvises, hvordan kvinder udgør flertallet i visse bløde udvalg i Parlamentet og hvordan EU strategisk bliver brugt i nationale politiske kampe i forbindelse med kønsperspektivet. Næste afsnit European Parliament elections in Finland and France in 1999 undersøger valgkampagner i forbindelse med valg til Europa Parlamentet i 1999 ud fra transformationer i politiske diskurser og symbolske strukturationer i de nationale franske og finske politiske felter, herunder de intellektuelles, sociale bevægelsers etc. indtræden på den politiske scene. Hovedpointen i afsnittet er, at mens kampagner til Europa Parlamentet giver en mulighed for politikere og aktivister til at engagere sig i en dialog that has multiple effects in their French political field, political agents reproduce national political culture and its in-built power relations. The symbolic structuration of the political meaning of European elections cannot be separated from the institutional structuration of national political fields and the evolving European political field. (p. 115) Franske intellektuelle har set valgkampen som en mulighed for at øve indflydelse på det politiske felt. Fx Bourdieu har brugt valget til at argumentere for stærke stater, som står for velfærd og økonomisk sikkerhed frem for medierende minimalstater, som følger med neoliberalismens globale triumftog. I afsnittet kommer vi også rundt om politiske strategier i forbindelse krigen i Kosovo. Vi følger hvordan valget i de to lande bestod af komplekse magtspil, hvor medier og forskellige alliancer var vigtige. I begge lande var det en åbning for kvinder og marginaliserede personer til at få positioner i det politiske spil. I Finland bestod valggruppen hovedsageligt af pensioneret politikere og celebrities med lille politisk erfaring. På trods af Europa Parlamentet spiller en marginal rolle i national og supranational politik spiller det alligevel en signifikant rolle, da det skaber mulighed for at give politikere karriereposter og forbinder den nationale politiske klasse med europæisk politik. Juridisk integration giver således mulighed for deltagelse i politisk integration (og for at få et kontor i Bruxelles). I næste afsnit undersøges Intellectual politics and Europe, da transformationerne nødvendigvis må blive undersøgt i relation til bredere processer, som berører europæisk civil samfund. På grund af den vigtige rolle franske intellektuelle har spillet i at udforme Europa og den globale politiske diskurs om demokrati, er det vigtigt at undersøge de franske intellektuelle traditioner i den symbolske strukturation af Europa. I nogle korte og noget overfladiske afsnit hører vi om den intellektuelle og politiske magt i Frankrig og Europa og om intellektuel kultur bl.a. med udgangspunkt i Bourdieu. Forskellige signifikante udviklinger har fundet sted siden 1990erne, som Bourdieu ikke tog 15

16 fuldstændigt i betragtning: det engelske sprogs ekspansion, Internettets virtuelle offentlige rum, bureaukratiet i Bruxelles som er blevet stærkere. Ved at benytte Bourdieu som case, ses hvordan intellektuelle i det franske samfund kan være medierende mellem det politiske establishment og borgerne. I det afsluttende afsnit Conclusion samles afsnittene op. Det demokratiske underskud skyldes særligt to faktorer. For det første at det bureaukratiske Europa dominerer over det lovgivende og for det andet at de nationale politiske felter hæmmer udviklingen for en politisk kultur, hvor EU står højt. EU's politiske ressourcer værdisættes i nationale politiske felter, og den lovgivende del af EU vægter ikke højt for dominerende positioner i nationale politiske felter. Dette fører til demokratisk underskud. Konklusion På trods af nogle afsnit, som ikke er helt overbevisende, og manglende refleksion over metode (Kauppi benytter statistik, antropologiske studer, interviews etc. men ved vi ikke hvor meget han selv har gjort eller om han alene benytter andres studier (som han gør forbilledligt)) formår Kauppi at vise, hvordan man kan undersøge den europæiske konstruktion ud fra den Bourdieuske værktøjskasse. Hvis man skal kritisere Kauppi kan det være udfra pre-konstruktionen af undersøgelsesfeltet, som han ikke slipper ud af. Hans opdeling af feltet i udøvende (Kommissionen) og lovgivende (Parlamentet), følger EU's egen logik og vi hører ikke (meget) om eventuelle netværk og ressourcer der går på tværs. Problemet for Kauppi opstår allerede i problemformuleringen angående EU's demokratiske underskud. For hvordan kan man undersøge det uden at rode sig ind i pre-konstruktionerne? For EU's forskellige deltagere er vel engageret i mange forskellige felter et retligt, et politisk, kulturelt etc. med mange underfelter på samme tid, hvor en mangfoldighed af interesser gør sig gældende. Det bliver heller ikke helt klart, hvordan EU deltager på et internationalt niveau og altså på noget mere end det supranationale niveau. For er EU ikke også et projekt, som vedrører andre end de Europæiske aktører. Er amerikanske advokatfirmaer, konsulentbureauer, den amerikanske regering, George Soros etc. ikke også med til at konstruere Europa og europæisk politik? Det melder Kauppi ikke noget om. Hans undersøgelse er dog så glimrende, at det ikke er noget reelt problem. Referencer Bourdieu, Pierre. "Foreword", pp. vii-viii, Yves Dezalay & Bryant G. Garth (red), Dealing in Virtue International Commercial Arbitration and the Construction of a Transnational Legal Order University of Chicago Press, Chicago, Bourdieu, Pierre. "The Mystery of Ministry: From Particular Wills to the General Will", pp , Loïc Wacquant (red), Pierre Bourdieu and Democratic Politics Polity Press, Cambridge, Cohen, A. The Birth of European Constitutionalism: Law and Lawyers between Political Mobilisation and Legal Expertise. Paper presented in Onati,

17 Dezalay, Yves & Garth, Bryant G. Dealing in Virtue: International Commercial Arbitration and the Construction of a Transnational Legal Field. Chicago: The University of Chicago Press, Dezalay, Yves & Garth, Bryant G. The Internationalization of Palaces War: Lawyers, Economists, and the Contest to Transform Latin American States. Chicago: University of Chicago Press, Hammerslev, O. (2006) The Construction of the Dominant Position within an International Field of Legal Assistance. Retfærd.Nordic Legal Journal, 114. Madsen, Mikael R. "France, the UK, and the 'Boomerang' of the Internationalisation of Human Rights ( )", pp , Simon Halliday & Patrick Schmidt (red), Human Rights Brought Home: Socio-Legal Perspectives on Human Rights in the National Context Hart Publishing, Oxford, Retfærd nr. 3/2006, Special issue: Pierre Bourdieu: from law to legal field. Ross, George. Jacques Delors and European Integration. New York: Oxford University Press,

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group

EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK. Member States / Institutions Group EUROPEAN SUSTAINABLE CITIES REFERENCE FRAMEWORK Member States / Institutions Group Etablering af NSG i Danmark 4. maj 2011 Sustainable Cities Reference Framework Member States / Institutions Group October

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark Anmeldelser Hexis nyhedsbrev har tidligere bragt anmeldelser af to nyere danske introduktioner til Bourdieu. Da bøgerne fortsat er aktuelle og umiddelbart måske fremstår som konkurrenter har Praktiske

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Policy Analyse Læseplan

Policy Analyse Læseplan SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Flash EB 197 Satisfaction with Representation Questionnaire

Flash EB 197 Satisfaction with Representation Questionnaire Flash EB 197 Satisfaction with Representation Questionnaire INTRO God morgen/eftermiddag, Jeg hedder... og ringer fra Hermelin Research. Jeg vil bede dig om at deltage i et hurtigt interview blandt journalister

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S

Udvikling i det internationale metrologisamarbejde. Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S Udvikling i det internationale metrologisamarbejde Michael Kjær, Adm. Dir. DFM A/S BIPM Worldwide uniformity of measurements and their traceability to the SI Diplomatisk traktat Meterkonventionen mellem

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere