!"#$%&'()*$%+,))*$*-.%

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$%&'()*$%+,))*$*-.%"

Transkript

1 "#$%&'()*$%+,))*$*-.% /-%$*0*1-2#(33-,)2*%'4%% (*5'-2"*%1#&2-236*%% $*6&'+*$% % % 71*02'&*%2%8*)2*"2)*(36'9% :(3-2-,-%4#$%:(4#$+'-2#(3;%#5%8*)2*"2)*(36'9% % % %72+#(%D,(*%EF$5*(3*(% 7-,)2*(,++*$G%ABBHCIJB% %

2 Hvor lander mudderet? Et receptionsstudie af negative politiske reklamer. Speciale i Medievidenskab Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Maj 2011 Vejleder: Hanne Karina Bruun Specialet har et omfang af tegn, hvilket svarer til 89,95 normalsider (2400 typeenheder pr. side). Specialet er afleveret under Studieordningen for Kandidatuddannelse i Medievidenskab Simon Rune Jørgensen Holger Drachmanns Vej 1, Århus C Tlf.nr.: Studienummer:

3 "#$%&#'(%)*+,"+&'+ -./*+& : D 19E0F?G7HIG7? D 19:0/<=>63GIG7?30I;0JI>6> K "#$#"%&'()*+*,-*.,*/##########################################################################################################################################0 "#$#123+,*/45674*('+89:9/;,<*67=,65+8* ################################################################################################ M 0 -./*+&0E20*6?<6G7>N0;?<>GO65>6><IBB P E910/?57G7>N0N?BBC37NIG7?3>0>GIGC>0704I P #################################################################F 1#"#1%*+E*875=7,*/*8*?3=767,<*7+,676A673+G ######################################################################################### "H 1#"#$I3=767,<E5/<*67+97*<,?5+,73+########################################################################################################### "1 1#1#"J458*/+*95674?3=767,</*<=5E*G####################################################################################################### "K 1#1#1&L+=79M*87E*87*D7==*8*6######################################################################################################################## "N 1#1#$O*95674?3=767,</*<=5E*39E38659*/*+######################################################################################### "0 1#$#"JAE3/7/*<=5E*/####################################################################################################################################### 1H 1#$#1P38659*/*+,D*5/D* CMAE3/ ################################################################################################ 1" 0 -./*+&0:20*6N>GI3I5L> ED :910.3I5L>6G6?<6G7>N0G758I ES $#"#"%7,<A/,6*3/7*+ ############################################################################################################################################# 1N $#"#1&6A5/6J5==,/*Q*?673+,6*3/7################################################################################################################### 1F :9E0*6N>GI3I5LG7>N08<C34>L30?80JI>6C4H=5865> :R $#1#"R*<,65+5=L67,<9/A+8,L+######################################################################################################################### $H $#1#1S5,*A84;=9*=,* ########################################################################################################################################### $" :9:0"=<I3I5L>60I;0JI>6> :: $#$#"'5+,45/=79M*8,3EC=L8*+8*D*6*9+*/ ############################################################################################# $$ $#$#1%&'()*+*,-*.,*/####################################################################################################################################### $K $#$#$23+,*/45674*('+89:9/;,<*67=,65+8* ############################################################################################# $T K1 $#$#NU?,5E=7+9###################################################################################################################################################### KN :9D0(7<60;?NC>?B<O46< DP 0 -./*+&0D20F6G?47>N60?H6<H6T65>6< SR D910+G0BU460B6556B0734CNG7?30?80464CNG7? SR D9E0*<7I38C56<7380>?B0B6G?47>N0746I S SE D9D0#6G07347H74C G6<H76V0>?B0A6H74>G0HI S: K#K#"-*</A66*/7+9 ################################################################################################################################################# NK K#K#1I/;,* C/*,?3+8*+6*/############################################################################################################## NB K#K#$V+6*/47*W9A78*397+6*/47*W,*667+9################################################################################################### NT

4 0 D9S0#IGIA6I<A6T43738>B6G? KR KE S910F?4GI86<36>0;?<H63G3738>W?<7>?3G6< K: N#"#">3/4*+6+7+9*/67=?3=767,<E5/<*67+939?3=767,</*<=5E*######################################################### 0$ N#"#1>3/4*+6+7+9*/67=C3/,<*==79*?3=767,<*5C,*+8*/*,<3EEA+7<5673+##################################### 0N N#1#"-*<=5E*/7</79X8*++*95674*63+*,3E3?=*4*6C;==*,+;4+*/########################################### 00 N#1#1U/8A84;=9*=,*X5C,*+8*/+*C:/M:/8*3/8E*8?:4*.*+######################################################## 0B N#1#$J43/C3/4*+8*/D33E*/5+9*+G############################################################################################################ BH N#1#K%3DD*=6,4;<<*=,*,*CC*<6*+,E5+9=*+8*5<6A5=7,*/7+9############################################################# B0 N#$#"%*+?3=767,<*5C,*+8*/,3EMAE3/7,6G############################################################################################## BF N#$#1O* *639MAE3/,3E<3+4*+673+,D/A8 ################################################################################# T" N#$#$JAE3/?/3Q*,,*/75C<38+7+9*+############################################################################################################ T1 N#$#K)*9767E*/*/MAE3/+*95674<3EEA+7<5673+G################################################################################ T0 N#K#"%*E3D7=7,*/7+9,3ECY=9*5C?*,,7E7,E*######################################################################################### TB N#K#1%*E3D7=7,*/7+9,3ECY=9*5C?3=767<*/=*8*####################################################################################### TB N#K#$%*E3D7=7,*/7+9,3ECY=9*5C7+8M3=8,,=Y/7+9################################################################################# TT N#K#KP3D7=7,*/7+9,3ECY=9*5C?3=7657+E*+6############################################################################################ TF 0 -./*+&0K20-?3N5C>7? P1 K910'78G6<08?4G0B630<IBB6<Y P P: 0 &**+).*Z)&'* PS 0.['*).\* R1 2

5 KAPITEL 1: Indledning Der findes politiske reklamer, der formidler visionære fremtidsplaner, konstruktive løsninger og klare politiske standpunkter, og så findes der de politiske reklamer, der har fokus på at kritisere, angribe og udviske politiske modstandere. Sidstnævnte type går med reference til den negative tone under betegnelsen negative politiske reklamer, og det er netop dem, nærværende undersøgelse sigter mod at udforske. Velkonstruerede negative kampagner virker. Sådan er det bare. Således lød svaret, da jeg i september 2010 spurgte Konservatives daværende kampagnechef, Alexander Tolstrup, om, hvorfor hans parti havde valgt at offentliggøre den negative reklamekampagne Undgå græske tilstande i en række af landets forskellige medier 1. Den konservative kampagnechef er ikke den eneste med den opfattelse. Negative politiske reklamer og kampagner har blandt politiske strateger og spindoktorer ry for at være en særdeles effektiv kommunikationsform i formidlingen af budskaber til vælgerne. Det bunder bl.a. i, at negativ politisk kommunikation går for at skabe opmærksomhed, at være lettere at huske og at influere mere på individers holdningsdannelse end positiv kommunikation, der kendetegnes ved et dominerende fokus på afsenderen. I negative politiske reklamer forsøger partier eller politikere at kaste mudder efter modstanderne, mens de indirekte kaster glans over sig selv. Midt i skyttegraven står reklamernes modtagere i skikkelse af vælgerne, hvis gunst, sympati og anerkendelse de politiske afsendere i sidste ende kæmper om. Men hvordan forholder modtagerne sig reelt til disse negative reklamer? Hvor lander det mudder, der kastes med? Undersøgelsen sigter efter at udforske forholdet mellem afsendernes idealafkodning og modtagernes faktiske afkodninger af negative politiske reklamer. Dette er et helt centralt forhold i receptionsforskningen, hvorfor der tages afsæt i en empirisk forankret kvalitativ receptionsanalyse af fænomenet. 1 Udtalelsen faldt i forbindelse med foredraget Strategi, spin og valgkamp de blå mod de røde, afholdt af fagforeningen Kommunikation og Sprog d

6 Med velkonstruerede hentydede den omtalte kampagneleder til, at brug af humor er en god ide i sammenhæng med negativ politisk reklame, fordi humor gør budskabet mere spiseligt for modtageren. Humor er da tilsyneladende også en så central bestanddel af mange danske negative politiske reklamer, at den er svær helt at negligere i en undersøgelse som denne. Som kommunikativt middel er humor på mange måder interessant, fordi humorens indflydelse på modtageren er omtvistelig, men spørgsmålet er så, hvordan humor fungerer i samspil med negative budskaber. 1.1 Afgrænsning og problemformulering Specialet tager udgangspunkt i følgende problemformulering: Med udgangspunkt i tre danske cases søger undersøgelsen at besvare spørgsmålet: Hvad kendetegner receptionen af negative politiske reklamer med et humoristisk potentiale hos vælgere med en moderat politisk interesse? Som det fremgår, undersøges receptionen med afsæt i tre danske eksempler på negativ politisk reklame med et humoristisk potentiale. Disse cases udgøres af avisannoncer og en viral video fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservative og Dansk Folkeparti. Undersøgelsen er baseret på foretagelsen af i alt seks individuelle interviews med vælgere med en moderat politisk interesse, idet disse vælgere er kendt for at være mest åbne over for politiske kommunikationsbudskaber. Da det kvalitative forskningsinterview adskiller sig fra kvantitative studier ved at have til hensigt at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener (Kvale 1997: 41), er det ikke målet at generalisere til en bredere vælgerskare på baggrund af de opnåede resultater. Målet er derimod at producere mere dybdegående viden. 1.2 Motivation Der er flere gode grunde til at foretage et kvalitativt receptionsstudie af negative politiske reklamer. For det første er det et interessant genstandsfelt, fordi politiske reklamer befinder sig i grænselandet mellem fagdiscipliner som statskundskab og medievidenskab. Men når man kaster et blik over den akademiske litteratur om negative politiske reklamer, må man konstatere, at det er inden for statskundskaben, der har været allerstørst interesse for området, 4

7 mens det er meget svært at få øje på humanistisk funderede undersøgelser, herunder studier med et medievidenskabeligt udgangspunkt. Det betyder samtidig, at kvantitative undersøgelser dominerer feltet, mens der ikke lader til at være foretaget kvalitative, empirisk forankrede undersøgelser af receptionen af negative politiske reklamer i Danmark. Det danske fokus er begrænset til en nyere større kvantitativ ph.d.-afhandling af Christian Elmelund- Præstekær, som fastslår, at danske partier er 59 pct. mere positive end negative i deres valgkommunikation (Elmelund-Præstekær 2009: 215). Elmelund-Præstekær efterspørger flere ikke-amerikanske studier, der fokuserer på, om negativ kampagne virker (Elmelund- Præstekær 2009: 225), ligesom politologerne Jay Blumler & Dennis Kavanagh efterspørger studier af, hvordan helt almindelige vælgere bearbejder moderne politisk kommunikation (Blumler & Kavanagh 1999: 224). En brøkdel af dette store tomrum forsøger nærværende undersøgelse at udfylde, men det er snarere hensigten at udforske, hvordan humoristiske negative politiske reklamer opleves og bearbejdes af modtagerne end at svare på, om reklamerne virker eller ej. Et sådant fokus på effektivitet risikerer nemlig at føre til konklusioner, der bærer præg af kanyleeffekten (Schrøder et al. 2003: 109), hvilket nyere receptionsforskning har bevæget sig væk fra. Med et medievidenskabeligt udgangspunkt er det målet at bidrage med et mere nuanceret blik på feltet, idet medievidenskaben tilbyder værktøjer til at foretage kombinerede tekst- og receptionsanalytiske studier, der har fokus på mødet mellem medietekster og modtagere. For det andet nærmer vi os i skrivende stund i foråret 2011 et dansk folketingsvalg, hvor vi uden tvivl vil komme til at opleve en intensivering af politiske reklamer fra danske partier i mediebilledet, herunder sandsynligvis også negative reklamer. Dansk Folkepartis pressechef har allerede meldt ud, at konflikt klart er en politisk strategi i partiets kommunikation (Schjørring 2011), mens centrale kilder i Venstre har bebudet, at partiet snarere vil spille på at så tvivl om modstandernes projekter end at løfte bevisbyrden i valgkampen (Skadhede 2010). Det aktualiserer i høj grad en undersøgelse af negative politiske reklamer. For det tredje kan undersøgelsen tjene et strategisk formål ift. de politiske reklamers afsendere i skikkelse af fx partier, spindoktorer og kommunikationsfolk. Reklameafsendere nedprioriterer ofte at foretage undersøgelser af, hvordan deres mediebudskaber reelt afkodes i modtagerfasen, fordi det er omkostningskrævende og opleves som mindre givtigt, når ressourcerne allerede er anvendt (Sepstrup 2006: 281). Her vil undersøgelsen kunne bidrage med en indsigt i, hvordan vælgerne reelt afkoder negative reklamer, hvilket potentielt set vil kunne medtænkes i den strategiske tilrettelæggelse af fremtidige politiske reklamer. 5

8 1.3 Præsentation af cases For at give et indtryk af analyseobjekterne følger nu en kort præsentation af de tre udvalgte cases fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservative og Dansk Folkeparti, som fremover forkortes henholdsvis DSU, K og DF. Samtlige reklamer forefindes i bilag 1 og DSU: Lenes Rejser Ungdomspartiet DSU indrykkede i april 2010 reklameannoncen Lenes Rejser i Ekstra Bladet. Annoncen er opbygget med fotos af bl.a. en strand, et fly og et dominerende billede af den konservative politiker Lene Espersen i en liggestol. Nederst står der REGERINGEN PÅ PERMANENT FERIE efterfulgt af DSU s logo. Reklamen henviser til LENESREJSER.DK, som viser vejen til DSU s website, hvor man dog blot finder annoncen i elektronisk form sammen med en pressemeddelelse. Derfor ser undersøgelsen bort fra websitet og koncentrerer sig om reklameannoncen som enkeltstående tekst Konservative: Undgå græske tilstande I juni 2010 lancerede K kampagnen Undgå græske tilstande i kølvandet på den finansielle krise i Grækenland samt Socialdemokraterne og SF s økonomiske plan Fair Løsning. I tiden efter lanceringen resulterede kampagnen i omfattende medieomtale, som kulminerede, da den græske ambassadør beskyldte K for at gøre grin med landets økonomiske problemer. Kampagnen består af to helsidesannoncer, bragt i en række danske dagblade, som fx Jyllands- Posten, og to virale reklamevideoer, der bl.a. findes på internettet på YouTube og Facebook. I annoncerne henvises til websitet græsketilstande.dk 2, som fører frem til Facebook-gruppen. Alle fire reklamer er opbygget omkring samme græske tema, men af hensyn til målet om et foretage en dybdegående analyse begrænser undersøgelsen sig til at beskæftige sig med den ene annonce, SÅ ER DER DØMT ØKONOMISK ZORBA, og den ene virale video, HELLE OG VILLY DANSER ZORBA, som her samlet set udgør casen. Annoncen viser et billede af Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt og SF s Villy Søvndal iklædt folkedragter og i færd med at foretage et dansetrin. Nedenfor forklarer teksten, at Helle og 2 Kilde 1. 6

9 Villys økonomiske udspil fører direkte til græske tilstande. I den godt halvandet minut lange virale video ser man ligeledes de to politikere danse, hvorefter kameraet kører langsomt nedover en avisside med historier om trange økonomiske forhold i Grækenland og oppositionens holdninger Dansk Folkeparti: Euro Fiasko I forbindelse med Grækenlands økonomiske krise indrykkede DF i maj 2010 annoncen Euro Fiasko i Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken og en række gratisaviser. Reklamen retter en kritik mod euroen som sådan og Helle Thorning-Schmidt, der ifølge DF vil droppe kronen til fordel for den europæiske møntfod. Den guldfarvede annonce består af en del forskellige elementer og viser bl.a. to ramlende søjler og faldende euromønter. I midten ser man tre fotos af DF s Pia Kjærsgaard, EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso og Helle Thorning-Schmidt, som betegnes som henholdsvis [d]en gode, [d]en onde og [d]en grusomme. 1.4 Specialets opbygning Specialet består af seks kapitler. Efter problemstillingen er blevet slået an i indledningen, præsenteres kapitel 2, som udgør den teoretiske forståelsesramme for undersøgelsens problemfelter. Kapitlet består af tre perspektiver: politisk kommunikations status i dag, en introduktion til begrebet negativ politisk reklame og humor i et kommunikativt perspektiv. I kapitel 3 følger tekstanalysen, som ligeledes består af tre dele. Her præsenteres først den analyseteoretiske tilgang, som primært har rod i diskursteorien. Det leder videre til en argumentation for undersøgelsens tekstanalytiske grundsyn og caseudvælgelse, inden kapitlet sluttes af med en næranalyse af de tre cases. I kapitel 4 argumenteres der for og reflekteres der over den anvendte metode, inden selve receptionsanalysen præsenteres i kapitel 5, der beskæftiger sig med de interviewedes afkodninger af de tre cases. Kapitlet berører temaer, der både er opstået som et resultat af den teoretiske forforståelse, det tekstanalytiske forarbejde og ikke mindst selve interviewene. Slutteligt ridses studiets væsentligste pointer op i en konklusion i det afsluttende kapitel 6. I løbet af specialet henvises løbende til en række bilag, som forefindes i den vedlagte bilagsmappe. I henvisningerne er B5 fx en forkortelse for bilag 5 osv. Når der refereres til transskriptioner af interviews optræder forkortelsen fx som B11 S64 L6-9, hvilket betyder, 7

10 at citatet findes i bilag 11 på side 64 linje 6-9. I indrykkede citater fra interviewene markerer I interviewerens udsagn. Negativ politisk reklame forkortes i den resterende del af specialet som NPR. 8

11 KAPITEL 2: Teoretisk forståelsesramme I dette kapitel præsenteres det teoretiske fundament, som den empiriske analyse er baseret på. Kapitlet bygger bro mellem flere teoretiske perspektiver for at skabe et bredere og mere nuanceret syn på feltet med et fokus på modtageren som fællesnævner. Samlet set består kapitlet af tre dele. Indledningsvis skitseres den politiske kommunikations status i dag, da det er den kontekst, NPR indskriver sig i og forstås i. I den følgende del belyses selve begrebet NPR, og en række tidligere effektstudier, knyttet til modtageren, sammenholdes. For at opnå en forståelse af receptionen er det netop nødvendigt at kende til politisk reklame og i særdeleshed NPR som genre. Genre forstås her som grupper af betydningsenheder, der deler bestemte karakteristika til forskel fra andre grupper (Agger 2010: 176). At belyse genren er centralt ift. fokusset på modtageren, da genre udover at optræde som produktionsmodel for afsenderen også fungerer som fortolkningsmodel for modtageren (Agger 2010: 180). Politisk reklame og humor er langt fra to uadskillelige størrelser, og kapitlets tredje del bidrager med en teoretisk vinkel på humor for at give en forståelse af humor i et kommunikativt perspektiv. 2.1 Politisk kommunikations status i dag Denne del bidrager indledningsvis med en begrebsafklaring af politisk kommunikation. Derefter belyses medialisering og politisk marketing, hvilket er begreber, man vanskeligt kommer udenom, når man vil skitsere den politiske kommunikations status i dag En indkredsning af begrebet politisk kommunikation Politisk kommunikation defineres vidt forskelligt i den akademiske litteratur. Undersøgelsen tager udgangspunkt i medieforskeren Brian McNairs opfattelse af politisk kommunikation som purposeful communication about politics (McNair 2007: 4). Det indebærer, at kommunikation af politik er formålsbestemt og intentionel; al politisk kommunikation har til mål at skabe en effekt hos modtageren (McNair 2007: 10). McNairs definition kan betegnes som afsenderorienteret, idet den knytter politisk kommunikation til strategisk kommunikation. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt der altid ligger en bevidst intention bag 9

12 politisk kommunikation. Det er fx næppe en politikers hensigt at lade temperamentet få frit løb foran rullende tv-kameraer. Men det sker af og til, og er der så ikke tale om politisk kommunikation? Spørgsmålet er relevant, men skaber ikke problemer i denne undersøgelse, der beskæftiger sig med politiske reklamer, som altid vil være knyttet til en bagvedliggende intention. McNair fastslår endvidere, at politik i sig selv kan defineres vidt forskelligt (McNair 2007: 3), men gør dog alligevel ikke selv helt klart, hvad han eksakt forstår ved termen. Politologen David Eastons rummelige definition af politik som de aktiviteter, der vedrører den autoritative fordeling af værdier (med gyldighed) for et samfund (Thomsen 2008: 22) er ganske anerkendt og dermed den definition, undersøgelsen trækker på uden dog at indgå i en større diskussion heraf. Når man ser bort fra det formålsbestemte, er McNairs definition forholdsvis bred. Ifølge McNair sker politisk kommunikation ikke kun gennem skrift og tale, men tager også form som visuelle og auditive tegn. Man skelner typisk mellem tre elementer af politisk kommunikation: medier, borgere og politiske aktører. Ved sidstnævnte forstås aktører som partier og interesseorganisationer, der søger indflydelse på beslutningsprocesser gennem institutionelle midler. McNairs definition favner al politisk diskurs på tværs af de tre elementer, så det er indholdet og formålet og ikke blot kilden, der gør kommunikation politisk. Det være sig både politiske aktørers målrettede kommunikation, borgeres kommunikation til de politiske aktører og al kommunikation vedrørende politiske aktører i medierne. (McNair 2007: 3ff). Her fokuseres der på politisk kommunikation som i den første form, hvor politiske aktører i form af to moderpartier og et ungdomsparti kommunikerer som afsendere gennem politiske reklamer i medierne til borgere som modtagere Den medialiserede politiske institution? Forholdet mellem den politiske institution, medier og borgere har historisk set gennemgået en større udvikling, og forandringer i medier og samfund giver nye vilkår for politisk kommunikation. Ifølge professor i Medievidenskab, Stig Hjarvard, ændres forskellige samfundsinstitutioner som en konsekvens af mediernes øgede betydning. Han anvender betegnelsen medialisering til at beskrive den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik (Hjarvard 2008: 28), hvor mediernes logik er en samlebetegnelse for mediernes institutionelle og teknologiske virkemåde som fx nyhedskriterier og markedshensyn. Medialiseringen ses som et udviklingsforløb, der især er kulmineret i slutningen af det 20. århundrede i vestlige samfund 10

13 qua kommercialisering og teknologisk innovation, og begrebet omfatter både fænomener og institutioner som sprog, leg, religion og ikke mindst politik (Hjarvard 2008: 16, 29). Det betyder, at den politiske institution, som bl.a. omfatter partier og valghandlinger, også gøres afhængig af medierne. På den ene side bliver medierne en selvstændig institution, der er med til at sætte den politiske dagsordenen, mens politiske aktører på den anden side inkorporerer mediernes logik i det, de foretager sig (Hjarvard 2008: 65). I Danmark er der i takt med fx monopolbruddet og nye digitale mediers opkomst på alle medieplatforme kommet flere kommercielle udbydere, der ikke er præget af hensyn til almenhedens interesser. Det medfører ifølge Hjarvard en allestedsnærværende modtagerorientering, hvor også den politiske institution påvirkes af mediernes logik. For partierne bliver kommunikation nu et afgørende strategisk anliggende, og for at trænge igennem i medierne ansætter man deciderede medierådgivere og spindoktorer, som bliver politikernes vigtigste højre hånd. Medierne integreres i den egentlige udformning af politik, hvor man begynder at tage hensyn til journalistiske nyhedskriterier og specifikke medieudtryksformer allerede i udgangspunktet (Hjarvard 2008: 67ff). Der er imidlertid god grund til at problematisere Hjarvards medialiseringsbegreb. For det første kan teorien synes mediedeterministisk, fordi medieinstitutionen tillægges så stor og dominerende magt, at øvrige institutioner og fænomener bliver afhængige af den. Man kan man opfatte Hjarvard som repræsentant for den ene af to positioner ift. en ubalance i mediepolitiske forhold. En anden udbredt position plæderer for, at det er medierne, der er blevet politiserede og har mistet deres uafhængighed til den politiske institution. Ud fra den optik er brug af spin netop udtryk for, at den politiske institution har erobret magten over medierne (Corner & Pels 2003: 4), hvilket står i modsætning til Hjarvards opfattelse. For det andet kan man diskutere, om det overhovedet giver mening at tale om ikke-medialiseret politik i kontrast til medialiseret politik. Hjarvard kæder medialiseringen af den politiske institution sammen med en udvikling fra slutningen af firserne og frem. Man kan dog diskutere, om medialisering ikke også var et grundvilkår før den tid, fordi politikere i et repræsentativt demokrati altid vil være afhængige af at kommunikere med vælgerne gennem medier, ligesom medier er vælgernes adgang til politik. Ifølge kommunikationsprofessor, Jeffrey P. Jones, er medier the center of gravity for the conduct of politics in general (Jones 2010: 23), hvorfor det ikke giver mening at tale om politik uden for medierne. Jones stiller det sådan op: 11

14 If I conduct door-to-door canvassing for a party or candidate, for instance, I hand out litterature. If I call voters from a phone bank, I use a script. [ ]. At what point is a citizen s political behavior ever nontextual? (Jones 2010: 24) Jones skitserer her en række eksempler på politisk adfærd som tekstuel aktivitet, hvilket illustrerer, at politisk adfærd vanskeligt lader sig adskille fra tekstuelle aktiviteter. Dermed kan det synes irrelevant at tale, dels om medialisering som en udviklingsfase med før og efter, dels om en mediestyret politisk institution som erstatning for en autonom politisk institution. I nærværende undersøgelse anses medialisering som et grundvilkår, man ikke kan komme udenom i politisk kommunikation, og Hjarvards teori betragtes derfor snarere som udtryk for, at medialiseringens art har ændret sig. Mens Hjarvard har et større institutionelt fokus, er omdrejningspunktet her forholdsvis afsenderstyret NPR. Reklamerne er givetvis udformet under hensyn til mediernes måde at fungere på, men den politiske reklame giver afsenderen stor kontrol over indkodningen og en unik mulighed for at styre udenom gatekeepere i formidlingen af politiske budskaber Politisk marketing i ekspansion I det følgende illustreres det, hvordan medialiseringens art bl.a. har ændret sig. Medialiseringen har sammenhæng til professionalisering af politisk kommunikation og begrebet politisk marketing, som bygger på en analogi mellem handelsverdenen og den politiske verden (Street 2003: 85). Her betragtes det politiske felt som et marked, hvor man brander politiske partier og sælger politiske budskaber og holdninger til forbrugere i skikkelse af vælgere. Inden for det politiske domæne adopterer man således de markedsføringsteknikker, som virksomheder med kommercielle interesser ellers gør brug af, og det sker ikke mindst ift. NPR. Politisk marketing handler ikke kun om at kommunikere brugsværdi i form af, hvad et parti står for, men også om udveksling af signalværdi i form af, hvad et parti betyder i modsætning til andre partier, for modtagerens oplevelse af både partiets holdninger og image anses som afgørende for vælgeradfærd (McNair 2007: 32, 89). Politisk information har bredt sig fra traditionelle nyhedsgenrer til nye og andre formater for bl.a. at skabe opmærksomhed hos vælgerne, der i stigende grad har mulighed for selv at selektere i medieindholdet (Blumler & Kavanagh 1999: 223). Grænserne mellem politik og underholdning er blevet porøse, hvorfor infotainment er opstået som udtryk for informationsbaseret indhold, der samtidig underholder. Når det gælder politisk indhold, kan man følgelig tale om politainment. Tendensen kan i høj grad tillægges de muligheder for 12

15 massesynlighed, som tv-mediet har bragt med sig med et øget fokus på stil, udstråling og personlighed til følge (Corner & Pels 2003: 2). Politainment er dog ikke kun forbeholdt tvmediet, for som det senere fremgår, kan også politiske reklamer i trykte medier og i viral form på nettet ses som udtryk for politainment, idet de kombinerer politik og humor. Jones mener desuden, at det er forkert at påstå, at politik og underholdning er blevet forbundet, idet politik altid har involveret dramaer og gribende retorik med en vis underholdningsværdi for at fastholde modtagerne (Jones 2010: 14). Der hersker uenighed om, hvorvidt politisk marketing og medialisering har positive eller negative konsekvenser for vælgerne. På den ene side kan man anlægge det syn, at politisk marketing er en naturlig konsekvens af forandringer i samfundet og medierne. Her ses medierne som centrale aktører i et moderne demokrati, idet medierne lader viden cirkulere, giver forskellige observanser taletid og forholder sig kritisk over for magthaverne som den fjerde statsmagt (Corner & Pels 2003: 3). På den anden side kan man se medierne som underminerende for demokratiet og påpege, at de bidrager til en trivialisering af politik, fordi deres agenda i høj grad er determineret af markedskræfter og følgelig fokuserer på overfladisk underholdning frem for oplysning og politisk substans. Mens politiske kommunikatører ikke overraskende har interesse i at tale varmt for det første perspektiv for at legitimere deres egen position, er forskningen inden for politisk marketing ofte snarere implicit præget af det sidste grundsyn (Corner & Pels 2003: 4). Den underliggende præmis er typisk, at politisk marketing er problematisk og reducerer reel politisk argumentation til forsimplede reklamebudskaber (Scammell 2003: 134), hvilket ikke mindst gælder NPR (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 272). På den baggrund er det vigtigt at holde sig for øje, at den anvendte litteratur om NPR kan have et underliggende normativt præg, som det ikke er hensigten at adoptere. 2.2 Negativ politisk reklame at sigte efter modparten Denne del har først og fremmest til formål at indkredse NPR som begreb. Målet er desuden at præsentere akademiske diskussioner om relationen mellem NPR og modtageren, da tidligere, primært kvantitative, effektstudier udgør et vigtigt teoretisk fundament forud for denne kvalitative undersøgelse. En stor del af disse studier stammer fra amerikansk forskning, idet det er i USA, NPR har haft sin opblomstring og nydt størst forskningsinteresse. Der er dog unægtelig store kulturelle forskelle mellem USA og Danmark, ikke mindst hvad angår mediepolitiske forhold. En første væsentlig forskel er partisystemerne, for mens man i USA opererer med et topartisystem med to store partier, tegner et multipartisystem med mange 13

16 partier det politiske billede i Danmark. Dette kan have betydning, idet det amerikanske partisystem lægger op til duel mellem få fremtrædende kandidater med hyppig anvendelse af NPR. En anden central forskel er lovgivningen. Mens politiske tv-reklamer er tilladte i USA, strider det mod lovgivningen herhjemme, da det af bekendtgørelsen om reklame og sponsorering 15 fremgår: I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for [ ] politiske partier, politiske bevægelser samt valgte medlemmer eller opstillede kandidater til politiske foreninger 3. Politiske reklamer i trykte medier og på nettet er derimod ikke omfattet af et lignende forbud, og derfor må danske partier ty til andre medier end i USA, hvor tv udgør en meget populær platform for politiske reklamer. Forskellene i mediepolitiske forhold haves følgelig in mente i brugen af teorien Hvad er negativ politisk reklame? Ligesom kommercielle reklamer har politiske reklamer til mål at overtale modtageren og skubbe ved holdninger, præferencer og prioriteringer. Afsenderen vil typisk være en politiker i amerikansk kontekst og et parti i dansk sammenhæng. En politisk reklame kan ifølge McNair defineres som the purchase and use of advertising space, paid for at commercial rates, in order to transmit political messages to a mass audience (McNair 2007: 86). Forsker i politisk kommunikation, Darren G. Lilleker, definerer endvidere politisk reklame som noget, der har til formål at vække modtagerens positive følelser over for afsenderen: political advertisement is [ ] designed to garner positive feelings towards the sponsor (Lilleker 2006: 147). Både McNair og Lillekers definition bør dog nuanceres. Når McNair forudsætter, at politisk reklame koster penge, overser han fx sociale medier og viral reklame på internettet, hvilket ikke nødvendigvis udgør en økonomisk udgift. Lillekers forståelse forudsætter endvidere, at politiske reklamer er afsenderorienterede og primært har fokus på at påvirke modtagerens forhold til afsenderen i positiv retning. Lillekers syn harmonerer umiddelbart godt med positive politiske reklamer, mens NPR har et anderledes fokus på at vække modtagerens negative følelser over for en politisk modpart, der er til stede i reklamen. Man bør altså præcisere, at NPR kun indirekte har fokus på at skabe en positiv forbindelse til afsenderen i kraft af den negative forbindelse til den modparten. 3 Kilde 2. 14

17 "#"#$#$%&'(&)*&+,- I den akademiske litteratur bruges udtryk som mudslinging ad og attack ad ofte til at beskrive NPR, men i nærværende undersøgelse anvendes bevidst betegnelsen negativ politisk reklame, da det ikke er hensigten at skabe associationer til usaglighed. Politiske reklamer kategoriseres typisk efter, om de har en positiv eller negativ tone. Positive politiske reklamer beskæftiger sig med afsenderen og har til formål at fremstille denne i positivt lys. Negative politiske reklamer beskæftiger sig derimod med afsenderens politiske modpart i form af fx politikere eller partier og forsøger at fremstille denne modpart i et dårligt lys. Lilleker opridser forskellen ved at sige, at NPR focuses on attacking the opponent rather than putting forward an argument that details the positive reasons for why the sponsor should be elected (Lilleker 2006: 128). Trods Lillekers fokus på valg optræder reklamerne dog ikke nødvendigvis som et led i en valgkamp. Man kan desuden tale om komparative politiske reklamer, der søger at sammenligne afsenderen og modparten (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 16). Disse reklamer betragtes her som en afart af negative reklamer, idet det i praksis kan være vanskeligt at foretage et skarpt analytisk skel, fordi afsenderen vil være mere eller mindre implicit til stede i de fleste reklamer med en negativ tone. Udover forskellig tone kan man også tale om, at politiske reklamer har forskelligt fokus. Politikfokuseret NPR omhandler rent politisk indhold som fx økonomi og velfærd, mens personfokuseret NPR derimod er baseret på mere personlige, imageorienterede emner som fx troværdighed, karisma og familieforhold. Ifølge politolog Karen S. Johnson-Cartee og kommunikationsprofessor Gary A. Copeland, som har foretaget en del forskning om NPR, vil modtagere være tilbøjelige til at finde politikfokuserede reklamer mere tiltalende end de personfokuserede (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 31) Synlighed i mediebilledet NPR kan ses som et effektivt strategisk redskab ift. medierne. I takt med medialiseringen og professionaliseringen af politisk kommunikation bliver det vigtigere for politiske aktører at få mediernes opmærksomhed, og her kan NPR fungere som en strategisk genvej til gratis presseomtale. At et politisk parti slår ud efter en politisk modpart harmonerer nemlig særdeles godt med, at konflikt er et grundlæggende journalistisk nyhedskriterium og et vigtigt element 15

18 i dramaturgiske modeller og klassiske fortælleskabeloner som fx aktantskemaet 4. NPR er mere provokerende, opsigtsvækkende og politisk ukorrekt end de positive modstykker, der med manglende iboende konflikter har sværere ved at nå frem til nyhedsmediernes overskrifter. Ifølge Lilleker er der tale om en negativitetstrend inden for politisk reklame (Lilleker 2006: 149), men man finder dog ikke empirisk belæg for en skærpet negativ tone herhjemme i Elmelund-Præstekærs studie af partiernes tone under valgkampene Konklusionen er her, at danske partiers kommunikation samlet set er mere positiv end negativ, og at partierne ikke er blevet mere eller mindre negative i løbet af den målte periode (Elmelund- Præstekær 2009: 215f). Elmelund-Præstekærs fokus er dog på politisk kampagne i et bredere perspektiv og inkluderer fx både tv-debatter og læserbreve Negativ politisk reklame og modtageren Litteraturen giver langt fra noget entydigt svar på effekten af politiske reklamer (Ansolabehere & Iyengar 1995: 17), men der er i dag konsensus om, at reklamerne kan influere på vælgeres oplevelse af politikere og partiers image og standpunkter samt påvirke, hvor stor vægt forskellige emner tillægges (Ansolabehere & Iyengar 1995: 70). Adskillige forhold spiller dog ind på modtagerens bearbejdning af NPR, og det er vanskeligt at tale om direkte kausale forbindelser mellem tekstuelle træk og modtagerrespons. Modtagerne udgør en heterogen masse med forskellige politiske prædispositioner, forstået som stabile, individuelle træk, som i afkodningen regulerer accept eller afvisning af politisk kommunikation. Prædispositionerne er bl.a. et resultat af erfaringer, personlige værdier, smag og konkret kontakt med politiske emner (Zaller 1992: 22f). Vælgere har desuden varierende interesse i og viden om politiske emner, og det er alt sammen forhold, der kan influere på afkodningen af NPR. "#"#.#$/&012)(3('-4(234(50'6')2*'()21676'*&38216&' NPR har, som nævnt i indledningen, ry for at være en effektiv kommunikationsform: There is a wide sense that negative [ ] commercials are more potent than positive ones (Ansolabehere & Iyengar 1995: 90). Dette begrundes bl.a. i nogle betragtninger om, hvordan modtagere bearbejder negativ information. Negative budskaber passer umiddelbart godt til 4 For konflikt som nyhedskriterium; (Meilby 1996: 58). For aktantskemaet; (Larsen 2005: 24). 16

19 den måde, hvorpå vi som individer orienterer os i hverdagen. Vi bruger simplificerende symboler uden at tænke over det og kategoriserer fænomener ud fra dikotomier som rigtigt/forkert og godt/dårligt. De polariserende positiv/negativ-dikotomier bruges ikke mindst til at simplificere den politiske virkelighed ved at kategorisere politiske aktører i modsætninger som fx venstre- og højrefløjen og partier med rigtige eller forkerte holdninger. Som individer foretrækker vi at associere det positive med os selv, mens vi har tendens til at rette størst opmærksomhed mod det negative, knyttet til en anden part (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 1f). Følges standpunktet til dørs, vil en modtager af NPR være mest tilbøjelig til at sympatisere med afsenderen som den positive part, og reklamen vil kunne skabe et fællesskab mellem afsender og modtager baseret på en afstandtagen til en negativt associeret modpart. Derudover kan en negativ tone i en politisk reklame have en forholdsvis kraftfuld virkning på modtageren sammenlignet med en positiv tone. Blandt kognitionsforskere er der bred enighed om negativitetseffekten, som går på, at positive stimuli er mindre indflydelsesrige end negative stimuli i individuel meningsdannelse, ligesom negativ information i højere grad kan rokke ved etablerede holdninger end positiv information (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 15). Negativitetseffekten kan dels forklare, hvorfor NPR har ry for at skabe større opmærksomhed og være lettere at huske for modtageren, og dels forklare en udbredt antagelse om, at den typiske vælgers stemme er baseret på et fravalg frem for et tilvalg (Ansolabehere & Iyengar 1995: 48, 90). "#"#.#"%3(93&1&1:9(39;,6'1('0(3(0(2*+&0'6')(3 NPR er ikke uden risiko for afsenderen, hvis man skal tro visse teoretiske standpunkter. Johnson-Cartee & Copeland skelner mellem tre uintenderede negative afkodninger. Den første skadevirkning er den såkaldte boomerangeffekt. Boomerangeffekten er udtryk for, at modtageren retter sine negative følelser mod afsenderen, hvilket er en klar afvigelse fra idealafkodningen af NPR: A boomerang or backlash effect has the unintended consequence of a negative ad, which results in more negative feelings toward the sponsor, rather than toward the target (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 9). Retorikerne Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg mener, at ad hominem-argumentation, der netop svarer til personfokuseret NPR, har større risiko for at generere boomerangeffekt, fordi modtageren kan opleve, at personlige forhold er irrelevante at fremstille i en given sammenhæng (Jørgensen & Onsberg 2003: 91). 17

20 Den anden uintenderede effekt bærer navnet offersyndromet og forekommer, når modtageren ikke finder angrebet på modparten retfærdigt: The unfair negative ad may generate more positive feelings toward the target (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 10). Her handler det altså om, at modtageren i sin afkodning får sympati med afsenderens modpart. Den tredje uintenderede virkning kaldes dobbeltsvækkelseseffekten og forekommer, når NPR fremkalder negative følelser rettet mod både afsenderen og modparten (ibid.). Johnson-Cartee & Copeland finder ikke, at der er empirisk belæg for, at de tre skitserede, uintenderede virkninger generelt kan kobles til NPR som kommunikationsform, men påpeger, at der er brug for mere forskning inden for området (Johnson-Cartee & Copeland 1991: 9ff). Den dag i dag synes det dog stadig sparsomt med studier, der beskæftiger sig med, hvordan og hvorfor de uintenderede afkodninger forekommer. "#"#.#.<()2167(9&=616-+(3(+=28(36(10(8& (3-9(+167 I litteraturen er det muligt at identificere to poler i diskussionen af NPR s demokratiske betydning. På den ene side er det en ganske udbredt opfattelse, at NPR har en skadelig effekt ift. gængse demokratiske idealer om den enkelte borgers deltagelse i den demokratiske proces. I spidsen for dette synspunkt står de to statskundskabsprofessorer Stephen Ansolabehere & Shanto Iyengar, der mener, at NPR pose a serious antidemocratic threat (Ansolabehere & Iyengar 1995: 9). De har undersøgt, om modtagere, der eksponeres for NPR, udtrykker lavere intention om at stemme ved valg, og konklusionen er klar: Negative advertising drives people away from the polls in large numbers. [ ]. Negative advertising breeds distrust of the electoral process and pessimism about the value of an individual s own voice. (Ansolabehere & Iyengar 1995: 112) Ifølge undersøgelsen virker NPR hæmmende på lysten til at deltage i den demokratiske proces, fordi reklamerne kan fremkalde politikerlede hos den opgivende vælger. Denne position går under navnet demobiliseringstesen. Man kan indvende, at demobiliseringstesen virker for simplificeret. I andre studier argumenteres der i stedet for mobiliseringstesen. Her er antagelsen, at en negativ tone kan øge modtagerens interesse for og opmærksomhed omkring politik, hvilket i sidste ende resulterer i større valgdeltagelse. Man kan endvidere tale om, at NPR kan varetage en demokratisk oplysende og didaktisk funktion i visse tilfælde, hvor reklamerne oplyser modtageren om ny 18

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere