Helhedsplan for Boulevardbebyggelserne Maria Ladegaard-Pedersen Varde

Transkript

1 Helhedsplan for Boulevardbebyggelserne Maria Ladegaard-Pedersen Varde

2 Indhold Indledning...2 Baggrund...5 Organisering...9 Styregruppe...9 Forretningsudvalg (FU)...10 Sekretariat og sekretariatschef...10 Koordineringsgruppe...10 Dialogforum...11 Øvrige ansatte i helhedsplanen...11 Indsatser...13 Børn, unge og familie...13 Beboernetværk og inddragelse...26 Image og kommunikation...36 Indsats 1: Beboerjournalister...36 Evaluering af helhedsplanen

3 2

4 Indledning Boligorganisationerne Varde Bolig Administration (VBA), AAB Varde og Varde BSB har i samarbejde med Varde Kommune ansøgt og tilskud fra Landsbyggefonden til en ny Boligsocial Helhedsplan i perioden 1.juli 2013 til 31. juni 2017 for Boulevardbebyggelserne, herunder boligområderne Lerpøtparken, Isbjergparken og Vestparken. I helhedsplanen indgår i hustande og 1033 beboere. Helhedsplanen indeholder indsatser og aktiviteter indenfor områderne: Børn, unge og familie Uddannelse og beskæftigelse Beboernetværk og inddragelse Sundhed Image og kommunikation De nævnte indsatser er affødt af særlige udfordringer i området, herunder erfaringer fra tidligere boligsociale helhedsplaner, befolkningsudviklingen, trivselsundersøgelser samt opsamling af erfaringer fra Varde Kommunes enheder. 3

5 Vision, mål og succeskriterier Visionen for den kommende helhedsplan er resultatet af et længere forløb og samarbejde mellem diverse interessenter og samarbejdspartnere: Boulevardbebyggelserne skal være en integreret del af det omkringliggende samfund. Det skal være et attraktivt og trygt bosted, med plads til personlig udvikling og læring fra vugge til grav, for alle. Visionen udmønter sig i følgende konkrete mål med dertil knyttede succeskriterier: 1. Bedre image/øget attraktionsværdi Der er ikke nogen tomgangslejemål 2. Øget tryghed Andelen af beboere der i Trivselsundersøgelsen 2017 svarer, at de er meget utryg eller utryg, når de går ude i boligområdet om aftenen, er faldet til 5 %. 3. Bedre integration med det omkringliggende samfund Andelen er beboere der i Trivselsundersøgelsen svarer ja til at de benytter sig af fritidsaktiviteter eller kulturelle tilbud udenfor bebyggelserne er steget til 70 %. Andelen er personer over 15 år i beskæftigelse er steget til 38 % 4. Flere frivillige og lokale tovholdere Antallet er frivillige er steget til 40 personer. 4

6 5

7 Baggrund De tre boligforeninger VBA, AAb Varde og Varde BSB indgik i 2001 et samarbejde med Landsbyggefonden og Varde Kommune omkring udfordringer vedr. tomgangslejligheder, hærværk og et dårligt omdømme. Siden er lejlighederne sat i bedre stand, der er kommet nye grønne områder omkring boligblokkene og mængden af hærværk er minimeret. Efterhånden er indsatsen suppleret med en boligsocial indsats med fokus på forebyggelse af uro og kriminalitet samt netværksdannelse og aktiviteter for alle beboere. Trivselsundersøgelsen 2012 viser, sammenlignet med samme undersøgelse i 2009, at trivslen i bebyggelserne er forbedret, at beboerne føler sig trygge og at færre beboere overvejer at flytte fra området. Mange beboere føler dog stadig, at området har et dårligt omdømme blandt de øvrige borgere i Varde by. Den nuværende helhedsplan har haft stort fokus på de unge i området, på kriminalitetsforebyggelse, væresteder og på at skabe relationer til de unge. Lokalpolitiet i Varde vurderer, at mængden af kriminalitet i bebyggelserne, på nuværende tidspunkt, ikke er større end i de omkringliggende områder. I Varde Kommune er der stadigt stigende fokus på den sociale ulighed i sundhed. Man er opmærksom på, at der i Boulevardbebyggelserne er stor repræsentation af borgere, for hvem man gerne vil målrette en særlig indsats. Der er derfor indgået et samarbejde med det formål, at bakke op om den kommunale indsats og samtidigt tænke sundhed ind, i de nye aktiviteter. Der skal endvidere bygges bro til det kommunale sundhedscenter, som har vanskeligt ved, at nå beboerne i bebyggelserne. Endeligt skal der uddannes sundhedsambassadører, der kan formidle viden om sundhed og livsstil på flere sprog. Den sociale arv er blevet et nøgleelement i samarbejdet med de kommunale enheder. Der er stort ønske om at arbejde med metoder til at bryde denne. Dette skal foregå i et tværfagligt samarbejde mellem en række kommunale enheder især Børn, Unge og Familie, jobcenter, UU, Skoleområdet, daginstitutionsområdet og PPR. I helhedsplanen arbejdes der i høj grad projektorienteret for at sikre kvalitet i opgaveløsningen. Derudover foregår der en masse koordinationsarbejde og ufaktuerbare indsatser, som ikke er beskrevet i helhedsplanen. For eksempel er projektmedarbejderen medlem af integrationsrådet i Varde Kommune, der samarbejdes løbende med politiet om det kriminalpræventive arbejde, der arbejdes kontinuerligt på at inddrage lokale aktører, den boligsociale medarbejder deltager i ungearrangementer, sekretariatsleder varetager et strategisk kommunalt samarbejde med enheder foruden de medfinansierende og meget andet. 6

8 Beskrivelse af boligområderne Boulevardbebyggelserne består af 3 boligområder: Lerpøtparken (156 hustande), Isbjerg Parken (218 hustande) og Vestparken (145 hustande). I 2012 bor der i alt 1033 beboere Isbjergparken og Vestparken ligger i forlængelse af hinanden og ligner hinanden rent fysisk. Larpøtparken er adskilt fra de to bebyggelser, af et villakvarter.området er grønt og der ligger flotte nye legepladser og en stor boldbane. Bebyggelserne har en attraktiv beliggenhed i gåafstand fra byen og Varde Fritidscenter. Grundet ændrede skoledistrikter, er bebyggelserne fordelt mellem to byskoler og børnene vil dermed på sigt være adskilt i dagligdagen. Boulevardbebyggelserne er kendetegnet ved mange beboere med lav socioøkonomisk status og aldersmæssig skævvridning sammenlignet med det øvrige Varde Kommune. En stor andel af beboerne er børn under 18 år. I 2012 udgør denne del 30 % af den samlede andel af beboere, andelen af personer i alderen udgør 59 % og andelen af personer over 64 udgør de resterende 11 %. Andelen af børn der bor hos en enlig forsørger er 41 % og faldende sammenlignet med de foregående år. Ligesom mange andre lignende boligområder er der også en stor repræsentation af personer med en anden etnisk oprindelse end dansk. I Boulevardbebyggelserne udgør andelen 46 %. I forhold til uddannelse er der en stor overrepræsentation af personer der har grundskole som højest gennemførte uddannelse. Denne del udgør i %. På beskæftigelsesområdet er andelen af personer i alderen år som er i beskæftigelse 33 %. Andelen af personer i aldersgruppen der er pensioneret udgør næsten 36 % og de øvrige udgør 28 %. 7

9 Områdets potentialer og ressourcer Der har været en rigtig positiv udvikling i beboernes Trivsel, i de fysiske omgivelser, i lejligheders kvalitet og i mængden af hærværk og kriminalitet, siden Der har været søsat rigtig mange initiativer, aktiviteter og projekter, som har ført til, at mange beboere ikke har haft et behov, for at efterspørge tilbud i nærområderne og i kommunalt regi. Boulevardbebyggelserne er som ønsket, blevet et godt sted at bo. Det har medført en ny problemstilling at de mange tilbud modarbejder integrationen. Udfordringen i den nye helhedsplan bliver dermed, at sikre en høj grad af Trivsel, at sikre tryghed og samtidigt bygge bro til de mange tilbud der er i det omkringliggende samfund og i Varde Kommune. Derudover skal der arbejdes mod at skabe et bæredygtigt boligområde, hvor beboerne tager ansvar for området og indsatserne. Det betyder at beboerne i højere grad, skal være med til at bære det boligsociale arbejde og at frivilligindsatsen skal udvikles og formaliseres. Varde Kommune har gennem de tidligere helhedsplaner været en betydelig samarbejdspartner. Mange kommunale enheder leverer viden og ressourcer til projekterne. Der er dog en øget interesse og vilje til at indgå mere aktivt i integrationen. Dernæst en øget bevidsthed om, at Varde Kommune fremadrettet skal være en bærende kraft, i at vedholde den positive udvikling i samarbejde med boligorganisationerne. Derfor vil man fremadrettet se en engageret kommune, der ikke blot leverer som lovet, men som også tager ejerskab og medansvar for den videre udvikling. Der vil løbende blive samarbejdet tværfagligt om de udfordringer som løbende vil komme, og være løsningsorienterede. Skiftet i helhedsplanens sigte, medfører en ny organisering, som beskrevet i det efterfølgende afsnit. 8

10 Organisering Nedenstående diagram viser organiseringen, som det ser ud i den kommende helhedsplan. Styregruppe FU Koordineringsgruppe Sekretariatschef Sekretariat Dialogforum Organiseringen er valgt med henblik på, at sikre tværfaglighed og en løbende kvalitetssikring af indsatser, at vedholde ejerskabet blandt de samarbejde parter og sikre en tydelig arbejds- og ansvarsfordeling. Derudover ønskes det at tilsikre fleksibilitet således, at kommende udfordringer kan imødegås og løses. Styregruppe Styregruppen er sammensat af medlemmer fra boligorganisationernes formænd, forretningsførere samt afdelingsbestyrelsesformændene, projektmedarbejder, to repræsentanter fra Varde Kommune (hvoraf en på direktørniveau social og sundhed), en repræsentant fra politiet samt sekretariatschefen som styregruppens sekretær. Styregruppen har den overordnede beslutningskompetence og mødes 2-3 gange årligt. 9

11 Forretningsudvalg (FU) FU består af de tre forretningsførere fra de tre boligorganisationer, projektmedarbejder, én repræsentant fra Varde Kommune samt sekretariatschefen. Forretningsudvalget koordinerer og foretager mindre beslutninger der vedrører indsatser samt økonomi. Sekretariat og sekretariatschef Sekretariatschefefunktionener er skabt på baggrund af et behov, for at have en akademiker ansat i bebyggelserne, til at varetage typiske AC-opgaver såsom ansøgning om ny helhedsplan, evalueringer og kommunikation- og formidlingsopgaver. Tidligere er disse opgaver blevet varetaget af eksterne konsulenter, og man fandt behov for at kunne udføre opgaven lokalt og bruge erfaringerne fra evalueringerne i indsatserne. Derudover har sekretariatschefen et indgående kendskab til Varde Kommune gennem tidligere ansættelser, og er dermed i stand til at varetage hele det strategiske samarbejde med Varde Kommune på udfører-, planlægnings- og politisk niveau. Sekretariatschefen vil endvidere varetage den daglige ledelse af helhedsplanen, herunder personale og økonomi. I forbindelse med planlægningen af den kommende helhedsplan, er der blevet oprettet et sekretariat bestående af styregruppens- og FUs repræsentant fra Varde Kommune, projektmedarbejder, Direktør for Varde Bolig administration, etnisk konsulent i Varde Kommune, samt en konsulent i BUF foruden sekretariatschefen. Sekretariatet målsætter og opkvalificerer indsatser og yder sparring til sekretariatschefen i forbindelse med forberedelserne til den kommende helhedsplan. Når den nye helhedsplan indtræder, vil behovet for sekretariatets fortsatte virke, blive revurderet. Koordineringsgruppe Koordineringsgruppen består af de medfinansierende kommunale enhedsledere (eller en udvalgt nøglemedarbejder med beslutningskompetence) samt repræsentanter fra FU. Koordineringsgruppens opgave er at koordinere og justere Varde Kommunes konkrete indsatser, i forhold til gældende udfordringer og opsatte mål, samt at sikre tværfaglighed og fleksibilitet i opgaveløsningen. Gruppen har mandat til ændre i løsningsmodeller og tilpasse Varde Kommunes medfinansiering herefter. Derudover har sekretariatschefen her mulighed for sikre korrekt medfinansiering. Koordinationsgruppen mødes ca. 4 gange årligt. 10

12 Dialogforum Dialogforum er betegnelsen for en stor bred gruppe, bestående af alle interessenter i forbindelse med helhedsplanen. Her deltager kommunale repræsentanter og konsulenter, politikere, frivillige, repræsentanter fra boligorganisationerne, ansatte mv. Formålet er at sikre at alle parter får relevant information om projektets fremdrift, udfordringer og succeser. Derudover er der her en mulighed for at diskutere relevante emner og stille spørgsmål til projektmedarbejdere og sekretariatschefen. Der inviteres til dialogmøde 1-2 gange årligt. Øvrige ansatte i helhedsplanen Udover sekretariatsleder er der ansat to medarbejdere i helhedsplanen: koordinerende projektmedarbejder og en boligsocial medarbejder. Projektmedarbejderen arbejder 37 timer ugentligt. Han har været en betydningsfuld og gennemgående trækkræft i de forhenværende helhedsplaner. Han har en unik viden om bebyggelserne og de udfordringer der er knyttet til den boligsociale indsats i Boulevardbebyggelserne samt til beboerne. Projektmedarbejderens primære opgaver er den daglige koordination af indsatser og praktiske opgaver. Dernæst har han ansvaret for frivilligindsatsen og samarbejdet med de frivillige. Projektmedarbejderen støtter og hjælper til, i de indsatser der efterhånden skal være selvbærende samt de netværksskabende aktiviteter. Derudover er han ansvarlig for den kriminalpræventive indsats i tæt samarbejde med politi og SSP. Projektmedarbejderen vil sammen med den boligsociale medarbejder varetage mange brobyggende aktiviteter. Den boligsociale medarbejder er ansat 32 timer ugentligt i helhedsplanen. Hans opgaver, omhandler primært børn og unge i bebyggelserne. Han er ansvarlig for praktisk forberedelse og gennemførelse af aktiviteter, herunder i Jubii klubben og Rene BB. Han varetager en del opsøgende arbejde og har et tæt samarbejde med Ungdomsskolen og SSP. Fremadrettet vil han arbejde målrettet med brobygning til klubtilbud og fritidsaktiviteter í det omkringliggende samfund. Udover de boligsociale opgaver, varetager han også rengøringsopgaver ca. 8 timer ugentligt. Grundet den lille personalegruppe og variationen i opgaver, vil der forekomme overlap i arbejdsopgaver som løses løbende. Efter denne præsentation af baggrund og problemkompleks for helhedsplanen og organiseringen omkring denne, vil indsatserne herefter blive beskrevet. 11

13 Introduktion til indsatser De langsigtede mål med helhedsplanen er, at Boulevardbebyggelserne skal være et bæredygtigt boligområde som er integreret i det omkringliggende samfund. Dette indebærer et fokusskifte fra de sociale individrettede indsatser til et fokus på ressourcer og på at opbygge kompetencer hos beboerne, der samlet medvirker til at løfte boligområdet. Derudover også et skifte fra at drive mange små aktiviteter til at fokusere på brobygning til eksisterende tilbud i lokalområdet. Allerede i planlægningsfasen vurderes indsatsens mulighed for, at blive forankret i eksempelvis Varde Kommune, i frivillighuset, i idrætsforeningerne osv. Helhedsplanens indsatser er blevet til på baggrund af en lang proces med tæt samarbejde mellem Varde Kommunes forvaltnings- og drifts enheder, de samarbejdende boligorganisationer, beboerdemokraterne og Landsbyggefonden. Helhedsplanen tager udgangspunkt i områdets udvikling jf. de boligstatistiske nøgletal, Trivselsundersøgelsen og de problemkomplekser som er fremhævet af de kommunale enheder. I helhedsplanen er der aktiviteter indenfor følgende 5 indsatsområder: Børn, unge og familie Uddannelse og beskæftigelse Beboernetværk og - inddragelse Sundhed Image og kommunikation Indsatser og aktiviteter præsenteres i de efterfølgende afsnit: 12

14 Indsatser Børn, unge og familie Problemkompleks 30 % af beboerne er børn og unge under 18 år. Mange af områdets børn og unge benytter sig ikke af de etablerede klub og fritidstilbud i Varde. De bruger store dele af deres fritid i Boulevardbebyggelserne, hvilket kan føre til konflikter, uro og utryghed blandt de øvrige beboere. Derudover hæmmer det integrationen, da de ikke bliver en del af de etablerede aktiviteter, og fordi deres netværk primært består af andre børn og unge fra boligområdet. Flere kommunale enheder, herunder daginstitutionsområdet og skolerne, oplever at kommunikationen til, og dialogen med mange familier i området er svær. Mange forældre involverer sig ikke i samarbejdet med daginstitutioner og skole og benytter sig ikke af tilbud såsom SFO, Fritidsklub og skolerne lektiehjælp. Dertil, mangler mange familier med minoritetsbaggrund, viden om børneopdragelse og det danske samfunds forventninger til dem som forældre og til deres børn. Den hidtidige indsats har været præget af, at give børn og unge i bebyggelserne aktivitetsmuligheder, et værested og voksenkontakt. Erfaringer viser dog, at denne tilgang kan resultere i en omvendt integration, hvor børn og unge ikke aktivt opsøger de etablerede tilbud og hvor børn og unge, som kunne gøre brug af etablerede tilbud, i stedet benytter helhedsplanens tilbud såsom Jubii klubben. Varde Kommune har en fritidsklub for børn fra 4-6 klasse i tilknytning til Jacobi skole, med ledige pladser. Mange kvinder med en minoritetsbaggrund lever isoleret og marginaliseret, fordi de ikke har noget netværk og har den fornødne viden om det danske samfund. De har dårligt kendskab til den hjælp de kan få, og til deres rettigheder. De manglende mestringskompetencer, har en negativ indvirkning på egen og deres børns integration. Formål Formålet med indsatsen er øget integration, med fokus på børn, unge og forældreskabet. Derudover at bygge bro til daginstitutioner, skole, Fritidsklub, idrætsforeninger, ungdomsskoletilbud mv. Succeskriterier børn i klassetrinene 3-5 klasse meldes ind i den lokale fritidsklub fra Boulevardbebyggelserne, svarende til 10 årligt. 2. Der er ingen hærværkstilfælde eller udgifter til hærværk. 13

15 Aktiviteter Forældreinddragelse og læring Bydelsmødre Rene BB unge rollemodeller Jubii klub 14

16 Aktivitet 1: Forældrelæring og inddragelse Problemkompleks Skolerne i Varde oplever at det kan være rigtig svært at få forældrene, særligt med en anden etnisk baggrund end dansk, til at engagerer sig i deres børns skolegang. Dette kommer blandt andet til udtryk i manglende deltagelse i forbindelse med forældrearrangementer. Det samme billede genkender vuggestuen og kommunikationen med forældrene kan her være rigtig svær, særligt i forbindelse med opstarten. Forældrene har svært ved at forstå eksempelvis hvorfor det er vigtigt at deres børn kommer i institutionen hver dag og medbringer deres ting, såsom varmt tøj og skiftetøj. Med henblik på at bryde den sociale arv, er der behov for at forældrene i højere grad støtter op om deres børns dagligdag i institutionen, skolegang, lektiehjælp, uddannelses- og jobplaner. Samarbejdet med forældrene vanskeliggøres af, at forældrene mangler viden om og forståelse for, hvordan der arbejdes pædagogisk med børn og unge i Danmark og hvordan de i hjemmet kan støtte op om børnenes dagligdag og socialisering. Formål Formålet med indsatsen er, at styrke integrationen med fokus på børn, unge og forældreskabet, ved at give forældre viden, læring og handlekompetencer. Målgruppe Der er 187 børn under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk. Den primære målgruppe er forældrene til disse børn. Indhold og praksis I den kommende helhedsplan vil der være fokus på forældrerådgivning. Allerede ved barnets fødsel, skal forældrene forberedes til barnets opvækst i det danske samfund. Rådgivning om alt fra; hvorfor barnet skal gå i vuggestue, hvorfor det skal have flyverdragt med, til hvordan institutionen og forældrene skal samarbejde om barnets udvikling og trivsel. Da mange institutioner oplever, at det er svært at få forældrene til at komme til informationsmøde eller en forældresamtale og blive integreret i institutionens dagligdag, vil der blive etableret et samarbejde med møder i bebyggelserne og fælles ture og temaaftener, sammen med en bydelsmor, en sundhedsambassadør, en velkendt frivillig eller en medarbejder. Skolerne oplever også, at mange forældre fra bebyggelserne ikke engagerer sig i skolens arbejde og mangler viden om de krav der bliver stillet til forældre og til børnene. 15

17 Skolerne vil ligesom institutionerne, samarbejde med helhedsplanen om at lave særlig rådgivning i Boulevardbebyggelserne. Dette kan eksempelvis omhandle; hvordan man støtter sit barn i lektielæsningen, kostens betydning for koncentrationen og hvilke krav der bliver stillet til forældrene. Derudover information om de muligheder der er efter skoletid, såsom lektiehjælp, Fritidsklub, musikskole mv. Der vil blive afholdt en række temaaftener med relevante fagpersoner omkring forældreskabet, opdragelse, det danske samfund i børnehøjde mv. PPR tilbyder Åben rådgivning, men oplever, at beboerne ikke benytter sig om tilbuddet. Derfor vil der blive gjort opmærksom på tilbuddene og der er mulighed for at lave temamøder om emner såsom mobning. Medarbejderressourcer Sekretariatet koordinerer indsatsen i samarbejde med BUF. Projektmedarbejderen bruger én time ugentligt på indsatsen til støtte til indsatsen i form af eksempelvis opsøgende arbejde. Succeskriterier 1. Der er ved helhedsplanens afslutning afholdt 15 temaarrangementer for målgruppen unikke forældre har deltaget i et forældrearrangement. Samarbejdsrelationer I forbindelse med indsatsen samarbejdes der med skoleområdet, daginstitutionsområdet, BUF, PPR, Fritidsklubben og ungdomsklubben. Indsatsevaluering Der vil løbende blive fulgt op på indsatsen lokalt. Midtvejs vil der blive udarbejdet en midtvejsevaluering med henblik på en vurdering af indsatsen fremadrettet. 16

18 Aktivitet 2: Bydelsmødre Problemkompleks Mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever isoleret og marginaliseret. De mangler et socialt netværk og er ofte ensomme. På grund af manglende viden om samfundet, får de ikke den hjælp og støtte som de har behov for og de kender kun i begrænset omfang deres muligheder, rettigheder og pligter. Formål At kvinder bosiddende i Boulevardfamilierne støtter andre kvinder i at opdage og anvende egne ressourcer, for at styrke sig selv, deres børn og deres familie. Målgruppe Den primære målgruppe er mødre af anden etnisk baggrund end dansk. Der er i alt 95 hustande i Boulevardbebyggelserne med børn. Det estimeres at målgruppen er på ca. 50 personer. Den sekundære målgruppe er kvinder af anden etnisk herkomst uden hjemmeboende børn. Det estimeres at målgruppen er ca. 40 personer. Indhold og praksis Integration handler i høj grad om at forstå det nye samfund man lever i og at kunne mestre eksistensen i det. Mestring handler om at opdage egne kompetencer, muligheder og rettigheder. Der skal uddannes minimum 4 bydelsmødre gennem Bydelsmødrenes Landsorganisations uddannelsesprogram. Derudover vil PPR give bydelsmødrenes metoder til samtale og bearbejdning af svære emner og situationer. Bydelsmødre projektet i Boulevarden bygger på Landsorganisationens 3 grundprincipper: Samtale Brobygning Netværk Med projektet ønsker man især at få fat på de kvinder, som ellers er svære at nå med helhedsplanens indsatser. 17

19 Bydelsmødrene vil afholde aktiviteter eller informationsarrangementer for målgruppen på dansk og med mulighed for særlige møder på et andet sprog. Aktiviteterne tager udgangspunkt i de behov bydelsmødrene møder og med inspiration fra Landsorganisationen. Det kan være forberedelse til forældreskabet, barnets skolegang, kommunen, det danske sundhedsvæsen, børnevaccinationsprogrammet mv. Bydelsmødre vil være et fortløbende tiltag som fortsætter i hele projektperioden, og der vil blive arbejdet for, at indsatsen forankres i Varde Kommune ved projektets afslutning. Medarbejderressourcer Sekretariatschefen vil i projektets første år bruge 10 ugentlig på projektet. Herefter vil hun bruge 4 timer ugentligt. Succeskriterier 1. Ved helhedsplanens afslutning er der minimum 3 aktive bydelsmødre 2. Bydelsmødrene har i alt haft 80 hjemmebesøg. 3. Der er afholdt 12 temafaste arrangementer. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Bydelsmødrenes Landsorganisation og med en række kommunale enheder i forbindelse med uddannelsen. Indsatsevaluering Der bliver udarbejdet en midtvejsevaluering lokalt. 18

20 Aktivitet 3: Rene BB Problemkompleks Boulevardbebyggelserne har tidligere været præget af hærværk, særligt i Isbjergparken. Dette billede er dog vendt, men der er behov for en kontinuerlig indsats med henblik på fortsat at forebygge hærværk og for at de yngre beboere tager medansvar for området. SSP, politi og medarbejderne i helhedsplanen arbejder løbende med kriminalitetsforebyggelse gennem skabelsen af relationer til børn og unge i bebyggelserne og for at skabe og bruge aktivitetesmuligheder der holder de unge fra gaden. Formål Formålet med indsatsen er, at skabe unge rollemodeller der tager medansvar for boligområdet, samt opbygger egne kompetencer. Målgruppe Børn og unge i alderen år. Målgruppen estimeres til 90 personer i Indhold og praksis Projektet ligner lommepengejobs da deltagerne skal ansøge om jobbet i en periode på 6 måneder. De skal møde op hver søndag, deltage aktivt og deres fremmøde bliver registreret. Deltager de mindst 10 gange i kvartalet kommer de med på en fællestur eksempelvis til et sommerland. Der kan gives dispensation hvis deltageren fx skal deltage i et fodboldstævne. Hvis man ønsker at have et job skrives der en kort ansøgning og vedkommende bliver ansat med en lille ansættelseskontrakt. Ansættelsen varer i 6 måneder og der er herefter mulighed for at ansøge igen. Der bliver forud for hver ansøgningsrunde lavet et jobopslag. Indsatsen er forankret i Ungdomsskolen, men helhedsplanen bidrager med midler til afholdelse af ture og med medarbejdertimer. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder bruger 4 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. Ved helhedsplanens afslutning har der været 50 unikke deltagere. 2. Der er ingen hærværkssager eller udgifter til udbedring af hærværk. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Ungdomsskole/SSP. 19

21 Indsatsevaluering Indsatsen bliver løbende evalueret lokalt i samarbejde med Ungdomsskolen 20

22 Aktivitet 4: Jubii klubben Problemkompleks Mange børn og unge i Boulevardbebyggelserne bruger det meste af deres fritid i bebyggelserne. Mange forældre henter deres børn i bil direkte efter skoletid og børnene benytter dermed i ikke skolernes tilbud om lektiehjælp, Fritidsklub eller lign. I de sidste år har man i forbindelse med helhedsplanen haft tilbud om en Fritidsklub i Boulevardbebyggelserne. Dette opstod på baggrund af et egentlig behov, da kommunen ikke havde et passende tilbud. Man oplevede at mange børn og unge kedede sig og var med til at skabe uro i området. Jubii klubben har åbent fire dagen ugentligt under opsyn af en boligsocial medarbejder. De unge kan lære lektier, se film, spille bordtennis, spille computer mv. Varde Kommune har indrettet en fritidsklub ved siden af Jacobi skole, som er den skole de fleste af bebyggelsernes børn går på. Fritidsklubben henvender sig til børn i klasse og bliver om aftenen afløst af en ungdomsklub for de lidt ældre elever. I klubben er ansat velkvalificeret pædagoguddannet personale og der er ledige pladser. Klub tilbuddene rammer mange af de børn og unge, der i dag benytter jubii klubben. Dermed er der fare for, at jubii klubben på sigt bliver et paralleltilbud, der kan bidrage til en negativ omvendt integration for bebyggelsernes unge. Jubii klubben er meget populær blandt områdets børn og unge. Ca. 40 kommer efter skole for at spille computer, spille bordtennis, læse lektier og være sammen. Derfor er der indgået et samarbejde med lederen af klubben, men henblik på at bygge bro og få så mange unge som muligt, kanaliseret over i det etablerede tilbud. I projektperioden skal rammerne for klubben revurderes og det skal undersøges om klubben kan få ændrede åbningstider udenfor kommunal åbningstid, om der kan tages et gebyr og om klubben på sigt kan blive forankret i kommunalt regi. Formål Formålet med indsatsen er, at Jubii klubben fremadrettet bliver en base for en hensigtsmæssig integrationsproces og at der bygges bro til det etablerede klubtilbud således, at klubben på sigt kan afvikles eller forankres i den kommunale drift. Målgruppe Nuværende og kommende brugere af Jubii klubben. 21

23 Indhold og praksis Børn og unge der i dag benytter Jubii klubben, skal kanaliseres over i Vardes Fritidsklub beliggende ved siden af Jacobi skole. For at realisere dette, er der etableret et samarbejde mellem helhedsplanens projektmedarbejder, SSP konsulent og Fritidsklubben. To tiltag skal sikre denne brobygning: For det første skal børnene i 3-6 klasse præsenteres for klubben og dens muligheder. Forældrene bliver informeret om klubbens muligheder og hvorfor det er vigtigt, at deres børn benytter sig af klubbens tilbud. Dernæst om økonomien i tilbuddet og muligheden for at søge om økonomisk friplads. Dette sker på et særligt infomøde i klubben. Projektmedarbejder og SSP konsulenten, vil proaktivt hverve familier til dette møde. For det andet skal rammerne for Jubii klubben ændres sådan, at den etablerede fritidsklub, bliver det attraktive tilbud. Fritidsklubben har åbent hver dag, har uddannet personale og attraktive udendørs rammer. Jubii klubben skal fremadrettet have færre åbne timer og de unge der er tilknyttet klubben, skal være der med henblik på at blive kanaliseret over i de etablerede tilbud. For at blive tilmeldt klubben, skal forældrene tilmelde barnet ved fysisk tilstedeværelse og her vil denne information blive viderebragt. Medarbejderressourcer Den boligsociale medarbejder bruger 17 timer ugentligt på Jubii klubben og på brobyggende aktiviteter i forbindelse hermed. Succeskriterier 1. Jubii klubben har åbent 3 dage ugentligt fremfor 4 dage. 2. Åbningstiden er afkortet med 1 time pr. åbningsdag tidligere brugere af Jubii klubben er integreret i den etablerede Fritidsklub eller Ungdomsklub. 4. Der er maksimalt 35 brugere af klubben. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Fritidsklubben, samt SSP konsulent. Indsatsevaluering I 2015 skal der udarbejdes en evaluering af brobygningstiltagene. På baggrund af denne evaluering, skal boligorganisationerne sammen med Varde Kommune vurdere klubbens fremtid. 22

24 Uddannelse og beskæftigelse Problemkompleks I Boulevardbebyggelserne er der en stor overrepræsentation af beboere over 18 år uden uddannelse og som står uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsidentiteten skabes tidligt i livet og mange af områdets børn og unge oplever, et hjem med forældre der ikke arbejder. Dette øger deres egen risiko for selv at stå uden for arbejdsmarkedet senere i livet og det vi betegner den sociale arv. Dette er et problem for individet, men også et stort samfundsmæssigt problem. Succeskriterier 1. Andelen er personer over 15 år i beskæftigelse er steget til 38 % Formål Formålet med indsatsen er at understøtte den kommunale beskæftigelsesindsats, ved at gøre arbejdsmarked og uddannelse mere nærværende i bebyggelserne. Aktiviteter Fremskudt kommunal indsats Lektiecafé Aktivitet 1: Fremskudt kommunal jobrådgivning Problemkompleks I Boulevardbebyggelserne er der en stor overrepræsentation af beboere over 18 uden uddannelse og som står uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsidentiteten bliver skabt tidligt i livet, men besværliggøres i Boulevardbebyggelserne af en overrepræsentation af venner og familiemedlemmer uden uddannelse og arbejde. Varde Kommune yder en stor beskæftigelsesindsats i området. Jobcenteret påpeger dog, at en væsentlig barriere er, at arbejdsmarkedet ikke er nærværende i bebyggelserne. Formål Formålet med indsatsen er, at understøtte den kommunale beskæftigelsesindsats ved at gøre arbejdsmarkedet og uddannelse mere nærværende i området. 23

25 Målgruppe Alle beboere Indhold og praksis Jobcenter Varde tilbyder Åben anonym rådgivning i Trivselshuset. Rådgivningen temasættes fra gang til gang, mens beboerne andre gange, kan få individuel vejledning om ønsket emne. Medarbejderen kan give rådgivning om arbejdsmarkedet, ansøgninger, cv er, overførselsindkomster, virksomhedspraktik og meget andet, men der ydes ikke sagsbehandling. Jobcenter Varde skaber kontakt til virksomheder, med henblik på at lave virksomhedsbesøg med grupper af beboere. I forbindelse med indsatsen Beboerjournalister vil der blive skrevet gode historier, om beboere der er kommet i arbejde eller påbegyndt uddannelse. Der vil blive etableret et udvidet samarbejde med UU, så brugerne af Jubii klubben og lektiecafeen kan få en udvidet samtale om drømme, egne ressourcer, valg af uddannelse og lign. Kompetencecenter har ugentlige malerhold i Trivselshuset. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen vil bruge 2 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. Der afvikles minimum 2 årlige virksomhedsbesøg. 2. Der er i forbindelse med den fremskudte indsats, 50 beboerkontakter årligt. Samarbejdsrelationer Jobcenter Varde, Borgerservice og UU. Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer løbende lokalt i samarbejde med Jobcenter Varde, så indsatsen kan kvalitetssikres og udvikles efter gældende udfordringer, lovgivning, fokusområder kommunalt mv. 24

26 Aktivitet 2: Lektiecafé Problemkompleks Mange børn i bebyggelserne benytter sig af helhedsplanens lektiecafe én gang ugentligt. Lektiecafeen er en betydelig brik i uddannelse- og beskæftigelsesindsatsen i den kommende helhedsplan og skal medvirke til at gøre uddannelse mere nærværende i området. Men flere andre aktører i Varde tilbyder ligeledes lektiehjælp, herunder skolerne og biblioteket. Formål Formålet med indsatsen er, at give områdets skoleelever støtte til lektielæsning, samt lade deltagerne være rollemodeller for områdets øvrige unge. Målgruppe Skolebørn bosiddende i Boulevardbebyggelserne. Indhold og praksis Et samarbejde med skoleområdet skal fremadrettet sikre brobygning mellem lektiecafeen og skolernes tilbud og lektiehjælp således, at lektiecafeen ikke bliver et paralleltilbud, men et særligt tilbud, til børn der har brug for lidt ekstra hjælp. Lektiehjælperne er frivillige fra Dansk Flygtningehjælp og har stor erfaring i, at give støtte til en del af målgruppen. Som et led i at gøre arbejdsmarkedet mere nærværende, vil man styrke elevernes egne mål med uddannelse og job, samt lade dem inspirere områdets øvrige børn og unge. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen bruger 1 time ugentligt og den boligsociale medarbejder bruger 3 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. Der er 50 børn tilknyttet lektiecafeen årligt 2. Lektiecafeen er åben 2 dage ugentligt. 3. UU besøger lektiecafeen mindst 4 gange årligt. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med dansk flygtningehjælp og UU. 25

27 Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer løbende indsatsen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. 26

28 Beboernetværk og inddragelse Problemkompleks I Boulevardbebyggelserne er der en overrepræsentation af borgere uden for arbejdsmarkedet, på overførselsindkomster og førtidspensioner sammenlignet med resten af Varde Kommune. Derudover er der en overrepræsentation af psykisk sårbare. Mange af disse beboere er i risiko for at blive isolerede og ensomme. I de foregående helhedsplaner har der været fokus på at skabe netværksaktiviteter for disse beboere, centreret omkring Trivselshuset. Nogle af de beboere der benytter sig af disse tilbud, vil have stor gavn af at benytte etablerede tilbud i Varde by, mens det for andre handler om, at styrke egne kompetencer i nærværet med andre beboere eller styrke egne kompetencer med henblik på at kunne bære aktiviteterne videre. For gruppen af beboere der har intet eller meget lidt netværk, er der behov for aktiviteter i et trygt nærmiljø. Dette gælder især psykisk sårbare beboere. Ind til nu, er der brugt mange ressourcer på afholdelse af aktiviteterne. Dette understøtter ikke, at Boulevardbebyggelserne på sigt bliver et bæredygtigt boligområde og en integreret den af det øvrige lokalsamfund.. Formål Formålet med indsatsen er, at skabe et bæredygtigt boligområde med gode netværk og aktiviteter og med frivillige og beboere, der tager medansvar for disse. Succeskriterier 1. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 80 % af beboerne, at de er enig eller meget enig i, at I Boulevardbebyggelserne hilser vi på hinanden, når vi mødes. 2. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 80 % af beboerne ja til, at de har venner eller bekendte der bor i Boulevardbebyggelserne. 3. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 50 % af beboerne ja til, at de har venner eller bekendte, som bor i Boulevardbebyggelserne og som har anden nationalitet end dig selv. Aktiviteter Trivselshuset Støtte til selvdrevne aktiviteter. 27

29 Aktivitet 1: Trivselshus Problemkompleks Mange beboere er uden for arbejdsmarkedet, er psykisk sårbare eller af anden årsag i risiko for at mangle netværk og opleve ensomhed. Man ønsker en base hvor beboerne kan få hjælp til selvhjælp. Dette vil sige en base, hvor beboerne kan afholde aktiviteter, med støtte fra helhedsplanen. Derudover en base hvor der kan etableres netværk og hvor beboerne kan være sammen med borgere fra omkringliggende lokalsamfund til eksempelvis Banko. Målgruppe Voksne beboere Indhold og praksis Trivselshusprojektet har indtil nu, været et projekt støttet af Landsbyggefonden, med henblik på netværksdannelse og at øge trivslen blandt områdets beboere. Trivselshuset er benyttet af mange beboere til spisning, samvær, aktiviteter og kontakt til en medarbejder i projektet. Med henblik på, at skabe et bæredygtigt boligområde, gives støtte i form af hjælp til selvhjælp til beboerdrevne aktiviteter. Tovholderne kan modtage støtte til praktiske udfordringer, ansøgning om midler til aktiviteter, hvervning af øvrige beboere mv. Derudover er der afsat midler til at støtte aktivisterne med mindre investeringer såsom en symaskine eller pensler. Produktionsskolen har et køkken i huset og serverer kaffe, kage, smørrebrød og varm med, til rimelige priser. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen bruger 10 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 50 % af beboerne at de regelmæssigt eller en gang imellem, kommer i Trivselshuset. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 50 % af beboerne ja til spørgsmålet Har du inden for det seneste år deltaget i én eller flere fælles aktiviteter i dit boligområde. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Frivillighuset og produktionsskolen. 28

30 Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer løbende lokalt. 29

31 Aktivitet 2: Støtte til selvdrevne aktiviteter Problemkompleks Mange beboere har ressourcer til at være tovholder på netværksskabende aktiviteter, og aktiviteter der er med til at øge trivslen blandt en række beboere. Der mangles dog økonomisk hjælp til indkøb og vedligeholdelse af udstyr eller lign. Formål Formålet med indsatsen er, at kunne give økonomisk støtte og kompetenceudvikling, til nuværende aktiviteter eller nye beboerdrevne aktiviteter Målgruppe Voksne beboere Indhold og praksis Der oprettes en pulje, hvor der kan søges om tilskud til selvdrevne aktiviteter. Der skrives vedtægter der beskriver til hvilke formål puljemidlerne kan benyttes og hvilke regler og rammer der er knyttet hertil. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen bruger 4 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. Der gives støtte til minimum 10 beboerdrevne aktiviteter årligt. 2. Alle hobbyaktiviteter og de fleste netværksskabende aktiviteter er beboerdrevne 3. Der er 40 frivillige i området. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med frivillige i og udenfor Boligområdet. Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer løbende lokalt. Der indsendes derudover årlige indberetninger til Landsbyggefonden ifm indberetningerne, med oversigt over hvad pengene er blevet brugt til. 30

32 Sundhed Problemkompleks Det er en generel problemstilling, at de nationale sundhedsfremmeindsatser ikke når de grupper af borgere, som er stærkt repræsenteret i boligområderne. De bidrager dermed til øgede sociale ulighed i sundhed. Problemstillingen ses også i Boulevardbebyggelserne, og er noget som Varde Kommunes har øget fokus på. Formål Formålet med indsatsen er at inspirere og motivere beboerne til at leve et sundere liv. Succeskriterier 1. En reduktion i antallet af nye sygedagpengesager på 15 %. Aktiviteter Motionsrum Kommunal sundhedsfremme Sundhedsambassadører 31

33 Aktivitet 1: Motionsrum Problemkompleks Andelen af beboere der dyrker regelmæssig motion i boligområderne er mindre, sammenlignet den øvrige befolkning. Målgruppe Alle voksne beboere 18+ Indhold og praksis Der har siden 2006 været et motionsrum tilgængeligt for alle beboere, placeret i Vestparkens beboerhus. Det er gratis at træne i lokalet, men man skal være tilknyttet et hold med en tovholder/nøglepasser. Fremadrettet skal der gives mere information om ledige tider, således at flere beboere fremadrettet får mulighed for at benytte rummer. 1-2 gange årligt vil det være muligt at få vejledning i maskinerne, ved fysioterapeut fra Center for Sundhedsfremme. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen bruger 3 timer ugentligt på indsatsen Succeskriterier beboere benytter årligt motionslokalet. 2. Der tilknyttes minimum 10 nye beboere årligt. Samarbejdsrelationer Center for Sundhedsfremme, Varde Kommune. Indsatsevaluering Der føres statistik over brugerne. Derudover evalueres indsatsen årligt lokalt. 32

34 Aktivitet 2: Kommunal sundhedsfremme Problemkompleks I Varde Kommune erfares det, og det lige som i resten af landet, er svært at nå de borgere som er stærkt repræsenteret i almene boligområder, med almindelige sundhedsfremmetiltag, hvorved den sociale ulighed i sundhed øges. Formål Formålet med indsatsen er, at give information om sundhed- og livsstilsfaktorer, samt tilbyde målgruppetilpassede kommunale indsatser i mindre grad. Målgruppe Alle beboere Indhold og praksis Der vil blive givet information vedr. sundhed og livsstil gennem opslag og informationer. Dette vil ske på flere sprog, i det omfang det er udarbejdet fra især sundhedsstyrelsen. Derudover vil der blive afholdt workshops vedrørende eksempelvis madpakker, morgenmad, sukker, tandpleje mv. af kommunale fagprofessionelle og sundhedsambassadører. I Varde Kommune er der stor fokus på den sociale ulighed i sundhed. I helhedsplanen understøtter man den kommunale indsats i området, og de aktiviteter der målrettes beboerne såsom rygestopkurser, forebyggende hjemmebesøg og indsatser for fremme af tandsundhed. Medarbejderressourcer Projektmedarbejderen bruger 3 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. Der afholdes mindst 3 workshops årligt. 2. Der deltager mindst 8 personer på hver workshop 3. Der tilbydes en kommunal målgruppetilpasset aktivitet mindst én gang årligt. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Center for Sundhedsfremme, sundhedsplejeske og tandplejen. Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer og følger op på indsatsen lokalt. 33

35 Aktivitet 3: Sundhedsambassadører Problemkompleks Normale sundhedsfremmeindsatser når primært ressourcestærke borgere, hvorved den sociale ulighed i sundhed øges. Formål Formålet med indsatsen er, at styrke ambassadørernes viden og mestringskompetencer indenfor sundhed og livsstil, samt at give redskaber til, at de kan rådgive andre beboere. Målgruppe Voksne kvinder og mænd, som har lyst til at arbejde med egen og andres sundhed. Dette kan både med dansk eller anden etnisk oprindelse. Indhold og praksis Med inspiration fra Københavns Kommune sundhed på dit sprog, startes i samarbejde med Center for Sundhedsfremme, projekt sundhedsambassadører. Som sundhedsambassadør styrkes egne kompetencer og samtidigt er sundhedsambassadøren med til at løfte sundhedsindsatsen i hele boligområdet. De nye sundhedsambassadører gennemgår en uddannelse på ca. 70 timer i emner indenfor kost, rygning, alkohol, motion, seksuel sundhed, tandpleje mv. Gennem uddannelsen tager deltagerne udgangspunkt i deres egen sundhed og får redskaber til at mestre egne livsstilsændringer. Derudover får de nye sundhedsambassadører værktøjer til at kunne rådgive andre indenfor emnerne, og henvise til de kommunale tilbud. Tilgangen er praktisk således, at sundhedsambassadørerne kan lave mad sammen med beboerne, give råd i forbindelse med indkøb, motion med sine børn osv. Der vil blive afholdt et uddannelsesforløb i 2014 og igen i 2016, hvis initiativet vurderes at have en positiv effekt. Sundhedsbasen/træningslokalet kan fremadrettet bruges som udgangspunkt for indsatsen og være en base for områdets sundhedsambassadører. Medarbejderressourcer Der vil primært blive benytter projektledertimer på indsatsen Succeskriterier 1. Der er mindst 4 aktive sundhedsambassadører beboere får årligt rådgivning af en sundhedsambassadør. 34

36 Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med Center for Sundhedsfremme, tandplejen, jobcenter og en sundhedsplejersken. Indsatsevaluering I 2015 vil der blive udarbejdet en evaluering med det formål, at vurdere projektets videre muligheder, herunder muligheder for at uddanne endnu et hold sundhedsambassadører. 35

37 Image og kommunikation Indsats 1: Beboerjournalister Problemkompleks På trods af, at lejlighederne er blevet bedre, at der er kommet grønne områder, at der ikke er hærværk og mere kriminalitet end i det omkringliggende område, og at trivslen i boligområdet er steget viser Trivselsundersøgelsen, at mange beboere stadig oplever, at området har et dårligt image. Formål Formålet med indsatsen er styrke beboerjournalisternes egne kompetencer, samt bidrage til at forbedre Boulevardbebyggelsernes image. Målgruppe Alle beboere der har lyst til at fortælle egne og andres historier. Indhold og praksis Som beboerjournalist styrkes egne kompetencer indenfor formidling. Disse kompetencer skal understøtte de øvrige indsatser ved at fortælle om andre beboeres succeshistorier som eksempelvis sundhedsambassadør, ny i arbejde osv. Derudover er det med til at styrke områdets image. Der oprettes et korps af beboere der har lyst til at fortælle egne og/eller andres historier. Historierne trykkes løbende på Boulevardbebyggelsernes hjemmeside og i Boulevardtidende. Udvalgte historier videresendes til de lokale medier. Der ønskes oprettet et samarbejde med en lokal avis, som giver beboerjournalisterne et kursus i journalistik, formidling og opbygningen af en artikel. Dette samarbejde skal endvidere gøre det nemmere fremadrettet, at få fortalt gode historier gennem de lokale medier. Medarbejderressourcer Projektmedarbejder bruger 6 timer ugentligt på indsatsen. Succeskriterier 1. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer 60 % af beboerne, at de mener at Boulevardbebyggelserne har et godt eller meget godt omdømme i resten af Varde. 2. Der er mindst 3 aktive beboerjournalister. 36

38 3. Der har været mindst 12 beboerskrevne artikler i de lokale medier. 4. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer mindst 50 % af beboerne, at de læser Boulevardtidende 5. I Trivselsundersøgelsen 2017 svarer mindst 50 % af beboerne, at de besøger hjemmesiden mindst én gang om måneden. Samarbejdsrelationer De lokale aviser. Indsatsevaluering Sekretariatet evaluerer løbende indsatsen. 37

39 Evaluering af helhedsplanen Der udfyldes årligt skemaer for indberetning af fremdriften i de boligsociale helhedsplaner, som senest den 31. december for hhv milepælsplaner og vurdering af samarbejdsrelationer og 31. marts for målopfyldelsesskemaer hvert år sendes til Landsbyggefonden. Skemaerne består af følgende tre elementer: Milepælsplan på aktivitetsniveau, vurdering af samarbejdsrelationer i helhedsplanen samt registrering af udvalgte aktiviteter i såkaldte målopfyldelsesskemaer. Desuden foretages løbende opfølgning og evaluering af alle indsatser lokalt, med henblik på en vurdering af indsatserne i forhold til målopfyldelse samt opkvalificering af indsatserne. Halvvejs i projektperioden 1. juli 2015 udarbejdes i lokal midtvejsevaluering og ved projektets afslutning en afsluttende evaluering suppleret med en Trivselsundersøgelse. Ved midtvejsevalueringen vurderes projektets proces og resultater i forhold til målopfyldelsen. Dette gøres med henblik på en justering af indsatser og organisering. Den afsluttende evaluering ser ligeledes på proces og målopfyldelse og der bliver faretaget en vurdering af boligområdets bæredygtig og kommer med forslag til det videre arbejde med området og en forankret indsats. 38

40 39