Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
|
|
- Alma Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Teknisk Notat Ny Viden 2007
2 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Titel Ny Viden 2007 Journal nr. RL 47/07 Sagsnr. A Vores ref.: Rekvirent Rekvirentens ref.: JEL/HSO/ilk Miljøstyrelsen Strandgade København K Jørgen Jakobsen DELTA, 8. november 2007 Jens E. Laursen
3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Afgrænsning Tidsskrifter Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica Kongresser Euronoise Inter-Noise International Conference on Noise as a Health Problem Forum Acusticum Baltic-Nordic Acoustics Meeting 2006 (BNAM2006) Low Frequency Noise and Vibration and its Control Wind Turbine Noise Bilag Links til tidsskrifters hjemmesider...15
4 1. Baggrund og formål Miljøstyrelsen har ønsket, at en del af Referencelaboratoriets aktivitet i 2007 skulle være at formidle ny viden til Miljøstyrelsen. Referencelaboratoriet har gennemgået tidsskrifter og overvåget årets kongresser for at identificere ny viden af betydning for måling og administration af ekstern støj. Ny Viden-notatet udsendes kun én gang i 2007, men det er intensionen, at notatet udsendes to gange om året. Søgningen i tidsskrifter er afsluttet i august Indholdsfortegnelser for de valgte tidsskrifter findes på de respektive hjemmesider på Internettet. Links til disse hjemmesider er angivet Bilag Afgrænsning Vi har efter evne forsøgt at identificere os med Miljøstyrelsens sagsbehandlere ved udvælgelsen af stoffet. Det er vanskeligt, og vi modtager gerne kommentarer til de foretagne valg med henblik på eventuel fremtidig gennemgang af litteratur. 3. Tidsskrifter 3.1 Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Årgang 2006: Vol. 120, No. 6, Dec. Årgang 2007: Vol. 121, No. 1-5, Jan.-Apr. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Noise within the social context: Annoyance reduction through fair procedures, Vol. 121, No. 4, pp: , Eveline Maris, Pieter J. Stallen, Riel Vermunt, and Herman Steensma. Den sociale/samfundsmæssige sammenhæng spiller en vigtig rolle i geneoplevelsen af støjeksponering, men artiklens forfattere kender kun få undersøgelser, hvor man decideret har benyttet ikke-akustiske midler til at reducere støjgener. Der tages udgangspunkt i en social-akustisk model af Stallen (2000), som opdeler støjproblemet i det eksterne miljø i 2 dele: støjen ved kilden og administration af støjkilden. Disse 2 eksterne processer opleves af de støjeksponerede personer som henholdsvis oplevet forstyrrelse og oplevet kontrol, kaldet de interne processer. Et misforhold mellem disse to interne processer resulterer i en irritation/geneoplevelse. Forsøg beskrevet af Glass og Singer (1972) viser, at den oplevede kontrol også afhænger af, hvordan folk vurderer deres situation i forhold til andre i en lignende situation. Forfatterne gennemgår teori og undersøgelser om the fair process effect, herunder kriterierne for at vur- 4
5 dere retfærdighedsprocedurer indenfor retsvæsenet. Et af de vigtigste af disse kriterier er deltagelseskriteriet (participation criterion), dvs. muligheden for indsigelse før og efter beslutninger (predecition voice og postdecition voice). Dette deltagelseskriterium undersøges i et laboratorieforsøg med 117 personer. Alle personer får samme opgave, men instrueres forskelligt via en fair procedure og en neutral procedure, idet nogle får muligheden for at påvirke valget af baggrundsstøjen (3 flystøj-eksempler), mens andre ikke får denne mulighed. Alle deltagere får imidlertid den samme baggrundsstøj afspillet. De sættes til at løse en eksamensopgave, og baggrundsstøjniveauet sættes til henholdsvis 50 db(a) og 70 db(a). Både personerne, som har fået en neutral procedure, og dem som har fået en fair procedure, vurderer samme genevirkning og samme Loudness for 50 db-niveauet. For 70 db-niveauet vurderer begge hold samme Loudness, men forskellig genevirkning, idet holdet, der tror, at de har kunnet påvirke valget af baggrundsstøjeksemplet, er mindst generede af baggrundsstøjen. Til sidst gør forfatterne nogle betragtninger over resultaternes anvendelighed i virkelighedens verden. 3.2 Applied Acoustics Årgang 2007: Vol. 68, No. 1-7 January-July. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Are adverse impacts of neighbourhood noisy areas the flip side of quiet area benefits?, Vol. 68, No. 5, pp , R. Klæboe. Undersøgelser af lydlandskaber i beboelsesområder har vist, at hvis der i nabolaget i et boligområde findes enten stille eller støjende områder, kan disse områder påvirke oplevelsen af støjgenen i boligen, der forårsages af vejtrafik. I denne artikel undersøges betydningen af disse stille/støjende områder på basis af 3 spørgeundersøgelser og en støjkortlægning (Oslo). Resultatet af undersøgelsen indikerer, at et støjende nabolag især kan øge den oplevede gene for beboere i lejligheder, der i forvejen er udsat for et lavt støjniveau. Omvendt kan et stille nabolag øge den oplevede gene for beboere, der til daglig udsættes for høje støjniveauer. Resultaterne viste desuden, at støjgenen i boligen forøges, hvis boligen ligger i områder med ikke-attraktive lydlandskaber, også selv når der korrigeres for fraværet af stille områder i nabolaget. Svenske undersøgelser påpeger fordelene ved at bo i en lejlighed med adgang til en stillefacade. Men i den aktuelle undersøgelse er der ikke fundet tilsvarende fordele ved at bo i et stille nabolag, hvilket er overraskende for forfatteren. Undersøgelsens nedre grænse for støjberetningerne er imidlertid 49 db, hvilket kan have udelukket analyser af påvirkningen fra mere stille områder. Resultaterne indikerer, at korrektionsfaktorer for lejligheder med stille facader og /eller ikkeattraktive lydlandskaber kan tilføjes uafhængigt af hinanden. Disse faktorer er beskrevet af R. Klæboe et al. i Applied Acoustics Vol 67-7: Context sensitive noise impact mapping og artiklen blev omtalt i Ny Viden
6 3.3 Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Årgang 2006: Volume 25, No. 3 (Sept.) and No. 4 (Dec.). Årgang 2007: Volume 26, No. 1 (March). Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: A consideration of the relationship between subjective unpleasantness and body surface vibrations induced by high-level, complex low-frequency noise, Vol 25, No. 3, pp , Takahashi, Yukio. Forfatterne har undersøgt sammenhængen mellem det subjektive ubehag (unpleasantness) og vibrationer i hudoverfladen, når personer udsættes for kraftig, kompleks LF-støj. Der var generelt korrelation mellem ubehag og accelerationsniveauet målt 4 steder på bryst og mave. Der blev foretaget en frekvensvægtning af accelerationssignalet for at optimere korrelationen med vurderingen af ubehaget. Frekvensvægtningen passede med vægtningen fundet i en undersøgelse med LF-toner, tidligere udført af forfatteren. Resultatet af undersøgelsen understøtter antagelsen om, at ikke kun Loudness, men også støjinducerede vibrationer bidrager til ubehagsoplevelsen af kraftig LF-støj. The Central Role of Interpersonal Conflict in Low Frequency Noise Annoyance, Vol 26, No. 1, pp. 1-14, Benton, Stephen. Artiklen omhandler forholdet mellem miljømyndigheder og de personer, der klager over LFstøj. Det formodes, at de psykoakustiske egenskaber ved LF-støj kombineret med uheldig miljøsagsbehandling kan skabe personlige konflikter, som kan vanskeliggøre støjsagen. Denne vekselvirkning kan anses som en berettiget og almen påvirkningsfaktor indenfor LF-støjklager. Årsagen til denne sammenblanding af misforståelser og dårlig kommunikation mellem myndighed og klager undersøges og der fremlægges modeller til konfliktløsning. Artiklens forfatter beskriver desuden hvordan usikkerheden ved fastlæggelsen af LF-støjhøretærsklen rokker ved grundlaget for vurdering af støjproblemer. Af årsager nævnes bl.a. A- vægtningskurven værdier ved lave frekvenser. Det nævnes, at geneoplevelsen overfor niveaustigninger er større ved lave frekvenser end ved høje. Det psykoakustiske miljø beskrives med henvisning til Møller og Lydolf (2002), Persson-Waye et al. (2002) samt Belojevic et al. (2003). 6
7 3.4 Noise Control Engineering Journal Årgang 2006: Volume 54, No Årgang 2007: Volume 55, No Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Vol. 54, No. 5 (Sept.-Okt.) var en specialudgave med den endelige rapport over en stor undersøgelse om støjkontrol på globalt plan, iværksat i 2001og udført for I-INCE. Rapporten er opdelt i 5 dele: 1) Generelt, 2) Støj fra erhverv, 3) Støj i samfundet, 4) Støj fra forbrugerprodukter, og 5) Opsummering af I-INCE s anbefalinger. For erhvervsstøj kommer I-INCE med forslag til standardisering af måleparametre og -grænser. For støj i samfundet foreslår I- INCE større globalt samarbejde, hvilket allerede sker på flyområdet (ICAO). Hvad angår den tekniske side af støj i samfundet bør maskinstøj dokumenteres bedre f.eks. via støjmærkning og offentlig adgang til testresultater i forhold til grænseværdier. Der er behov for harmonisering af standarder for målemetoder, instrumentering osv., usikkerhedsberegninger samt undersøgelser af støjpåvirkningen på mennesker. Til sidst anbefaler I-INCE på produktstøjområdet, som for samfundsstøjen, standardisering af støjparametre, støjmærkning og støjgrænser. På de sidstnævnte områder anbefaler de, at indsatsen mere lægges på web-baserede online deklarationer snarere end den fysiske mærkning af produkterne. Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.) var en specialudgave om usikkerhed ved støjmålinger og -beregninger. Følgende artikler blev fundet relevante: Sensitivities of outdoor sound propagation predictions to environmental input parameters, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp.38-48, Francois-Edern Aballéa et al. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. The evaluation of uncertainty on environmental acoustic measurements according to the ISO guide, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp , Luigi Maxmilian Caligiure. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. Determination of sound power levels using sound pressure: The uncertainties related with the measurement source and the number of microphones, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp , Thierry Loyau. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. Health effects of annoyance induced by neighbour noise, Vol. 55, No. 3 (May-June), pp Christian Mashke, Hildegard Niemann. 7
8 I forbindelse med en stor undersøgelse (WHO-LARES) foretaget i 8 europæiske byer i har forfatterne til denne artikel undersøgt virkningen af nabostøj på menneskers helbred. Blandt de voksne som tilkendegav, at de havde alvorlige kroniske gener med nabostøj fandtes en forøget helbredsrisiko i hjerte/kar-systemet, bevægeapparatet såvel som en forøget risiko for depression og migræne. Ældre mennesker lader ikke til at have samme risiko for støjinducerede gener, hvilket til dels kan forklares ved, at den sygdomsrelaterede effekt skjules af den generelle forøgelse af sygdomme med alderen. Hos børn påvirker de støjinducerede gener hovedsageligt åndedrætssystemet. Det lader ikke til, at påvirkningen fra luftforurening er den primære årsag til luftvejssygdomme hos børnene, men snarere resultatet af følelsesmæssig stress fra nabostøj. 8
9 3.5 Acta Acustica Årgang 2006: Vol. 92, No. 6 Nov./Dec. Årgang 2007: Vol. 93, No. 1-3 Jan./Feb.-May/June. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Acta Acoustica Vol. 92, No. 6, Nov./Dec var et temanummer om soundscapes med i alt 14 artikler, og hvor også undersøgelser af oplevet støjgene og af stilleområder omtales. Kun de 6 mest relevante artikler er omtalt her. Soundscape Analysis in a Residential Area: An Evaluation of Noise and People s Mind, Vol. 92, No. 6, pp ; Brigitte Schulte-Fortkamp; André Fiebig. Artiklen beskriver et pilotprojekt, hvor dybtgående, berettende interviews blev gennemført med beboere, som havde boet længe langs en befærdet gade i Berlin. Interviewene blev bl.a. fokuseret på beboernes strategier for at agere og deres holdninger, både generelt og til visse lyde. Interviewene blev analyseret med metoden Grounded Theory. Beboerne oplevede søvnforstyrrelser og var bekymret for deres børns indlæring. Det var især den rumlende støj fra kørsel på brosten, som var årsag til støjulemper. Støj fra menneskers samtale, snak på gaden om natten og legende børn blev oplevet som acceptabel, hvorimod støj fra helikoptere, sightseeing-busser og turister oplevedes som forstyrrende. Beboerne oplevede brostenene og ikke trafikken som årsag til støjen. Response to Noise in Urban Parks and in Rural Quiet Areas, Vol. 92, No. 6, pp ; Giovanni Brambilla; Luigi Maffei. Forfatterne fortæller om to forsøg med vurdering af stilleområder. Det ene forsøg gik ud på at måle støjen flere steder i tre byparker i Napoli og samtidig uddele spørgeskemaer til parkernes besøgende. Under støjmålingerne blev støjkilderne observeret. Det andet forsøg foregik i et laboratorium, hvor 26 utrænede forsøgspersoner lyttede til lydeksempler, som var mikset af baggrundslyd fra et stilleområde i det åbne land enten en strømmende bæk eller fuglesang og raslende blade og forskellige forstyrrende lyde. Byparkerne var belastet med støj mellem L Aeq 52 db og L A95 43 db op til L Aeq 66 db og L A95 60 db, og der forekom overflyvninger med SEL omkring 85 db i alle tre parker. Indtrykket hos de besøgende var, at den generelle tilfredshed med parken varierede mellem ca. 50 % nogenlunde tilfreds og ca. 75 % meget tilfreds i henholdsvis den mest og den mindst støjbelastede park. Støj fra overflyvninger og fra vejtrafik oplevedes som meget generende. De besøgende forventede at høre naturlige lyde, herunder især fugle (96 %), men også trafikstøj var forventelig. 9
10 Lydeksemplerne i laboratoriet blev afspillet med ca. 60 db lydstyrke, og de forstyrrende lyde kunne være: børnestemmer, kirkeklokker, motorvej, passage af motorcykel og bil. Forsøgspersonerne skulle angive, hvor acceptabel lyden var. Højeste score var kirkeklokker (78 %) efterfulgt af børnestemmer (44 %). Uanset støjkilde var forstyrrelserne mere acceptable desto lavere niveauet var. Det konkluderes ud fra undersøgelserne i de tre parker, at støjniveauet ikke er nogen særlig god indikator for et stilleområde. Det er især forstyrrelser fra naturlige lyde, som er i samspil med parkens miljø, der er acceptable, mens trafikstøj generelt er forstyrrende. The Quiet Rural Soundscape and How to Characterize it, Vol. 92, No. 6, pp ; Bert de Coensel; Dick Botteldooren. Artiklen indeholder en gennemgang af undersøgelser, hvor stilleområder er beskrevet af de besøgende ved brug af semantiske forskelligheder, hovedsagelig om følelser og vurdering af lyd (fx behagelig; kraftig; begivenhedsrig; naturlig). Ved en gennemgang af egnede fysiske mål findes det, at statistiske niveauer som L A50 og L A95 beskriver stilleområder bedre end L Aeq og maksimalniveauet udtrykt ved fx L A10. Desuden benyttes lydspektrets tyngdepunkt som et mål for lydens frekvensindhold, og et nyt mål musik-lighed foreslås til at beskrive lydens tidsmønster. Der beskrives desuden en undersøgelse, hvor 200 besøgende i henholdsvis et stilleområde på landet (Dender-Mark) og i bymæssige områder i Gentbrugge blev stillet nogle spørgsmål, herunder 9 semantiske skalaer (Parametrene: stille kraftig lyd; naturlig - unaturlig; afslappende stressende; blid rå; spændende kedelig; åben indesluttet gav tilsammen over 50 % af beskrivelsen af områdernes soundscape). Lyde som vind og fuglesang oplevedes som passende i de stille områder, mens fly- og biltrafik var forstyrrende. Derimod var spørgsmål om, hvor stille området blev oplevet, ikke særlig beskrivende der er ikke stille på landet. Lyde fra andre besøgende, landbrugsmaskiner og fra kæledyr var neutrale. Ud fra et fiktivt mål på L A50 = 38 db som kriterium for et stilleområde, blev det fundet, at næsten hele området på landet var stille, mens kun lukkede gårdrum i byen var det, og ingen af byparkerne. Musik-lighed var tydeligt højere i det stille område på landet end i byen, mens det spektrale tyngdepunkt af de forskellige lydmålinger var meget nær ens. Der var ikke klare resultater for antal forstyrrelser, og parameteren kunne ikke måles objektivt, men krævede en trænet lytteperson. Det konkluderes, at det er vigtigt at lydene i et stille, landligt område passer til området. Soundscape Quality in Suburban Green Areas and City Parks, Vol. 92, No. 6, pp ; Mats E. Nilsson; Birgitta Berglund. Artiklen beskriver en afprøvning af de svenske retningslinier for stilleområder, hvor der blev indsamlet spørgeskemaer og målt støj i 4 grønne områder i forstæder og i 4 byparker. De svenske retningslinier for stilleområder (Naturvårdsverket, rapport 5709 maj 2007) er for byparker L Aeq db eller db lavere end omgivelserne; dette er den mindst ambitiøse af 5 klasser af stilleområder. I de fire grønne forstadsområder var støjen mellem L Aeq 44 db og L A,minF 34 db op til L Aeq 47 db og L A,minF 41 db, mens støjen i de fire byparker var mellem L Aeq 10
11 51 db og L A,minF 45 db op til L Aeq 58 db og L A,minF 52 db. Støjen stammede så godt som udelukkende fra vejtrafik. Resultaterne fra mindst 30 spørgeskemaer fra hver af parkerne viste, at mellem % af gæsterne i de grønne forstadsområder fandt lydlandskabets kvalitet god eller meget god, mens det kun var tilfældet for % af gæsterne i byparkerne. Der var ikke klar sammenhæng mellem response og de målte støjniveauer. Gæsternes bedømmelse af parkernes kvaliteter adskilte sig især på parametrene beroligende og behagelig, som var tydeligt højere i alle de fire forstadsområder, og parameteren støjende som var højere i alle byparkerne. Derimod blev parametre som mild, lys, dunkel, begivenhedsrig, spændende, belastende, kraftigt og generende bedømt stort set ens i de to grupper af parker. Det bemærkes, at de fire byparker er forholdsvis stille sammenlignet med andre parker, samt at svarene på spørgeskemaer måske er påvirket af, at støjfølsomme personer undgår de parker med højest støj. Clarifying Soundscape : Effects of Question Format on Reaction to Noise from Combined Sources, Vol. 92, No. 6, pp ; J. Hatfield; I. van Kamp; R.F.S. Job. Undersøgelsen har til formål at kaste lys over combined noise source paradox. Nogle projekter både med laboratorie- og feltstudier har vist, at den samlede reaktion på kombinerede støjkilder er lavere end summen af reaktionen på de enkelte kilder og også lavere end reaktionen på den kilde, der giver kraftigst respons. 82 studerende skulle tage stilling til en række spørgsmål i relation til den støj, de oplever hjemme. Spørgsmålene og instruktionerne var udformet på forskellig måde, og man skulle nævne tre typer af støj og give en bedømmelse af deres samlede virkning to og to. Paradokset var mest udtalt, når de studerende skulle give deres bedømmelse af to forskellige støjtyper, hvad enten de fandt sted samtidig eller ej, og paradokset var mindst, når bedømmelsen gik på de to støjtyper, når de fandt sted samtidig. On a Tool for Measuring Soundscape Quality in Urban Residential Areas, Vol. 92, No. 6, pp ; Birgitta Berglund; Mats E. Nilsson. Forfatterne beskriver strukturerede lytte-gåture, hvor 106 beboere fra fire byområder har beskrevet lydforholdene på 6 valgte steder i tilknytning til deres bolig (indendørs ved den støjbelastede facade, vindue åbent eller lukket; indendørs ved den stille facade, vindue åbent eller lukket; udendørs henholdsvis i gården og ved gaden). Efter at have lyttet i 30 sekunder skulle et skema udfyldes, og lyden blev registreret samtidig med lytningen. I det mest stille område var støjen udendørs under L Aeq 50 db, og indendørs var der ca. 25 db med lukkede vinduer og 35 db med åbne vinduer. Det mest støjende område havde L Aeq 70 db på gaden og 50 db i gården, mens der i værelset mod gaden var ca. 32 db med lukkede vinduer og 45 db med åbne vinduer. Parametre som generende og især kraftig havde tydelig sammenhæng med L Aeq, og parameteren beroligende havde en vis omvendt sammenhæng med 11
12 L Aeq. Andre positive parametre som behagelig havde næsten ingen sammenhæng med støjen; det angives i artiklen af lydpåvirkningerne næsten udelukkende var vejstøj, mens de positive lydindtryk, som folk der snakker, børn og fugle, stort set var fraværende. Et interessant resultat er, at lyden indendørs mod gaden og med lukkede vinduer i det mest belastede område blev oplevet som mindre behageligt og beroligende end lyden udendørs i gården det samme sted, selv om støjniveauet her var omkring 14 db højere. Forfatterne konkluderer, at en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for et godt lydlandskab udendørs er, at L Aeq er lavere end 50 db. 12
13 4. Kongresser 4.1 Euronoise Afholdtes sidst i juni 2006 i Tampere, Finland. I Ny Viden findes en liste over de papers, der blev fremlagt på konferencen i Den næste Euronoise-konference afholdes den 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig ( 7th EU- ROpean conference on NOISE control ), som en del af et joint meeting med bl.a. 5th FO- RUM ACUSTICUM (EAA) og 155th ASA Meeting. Link: Inter-Noise Afholdtes i december 2006 i Honolulu, Hawaii, USA samt den august 2007 i Istanbul. Næste konference finder sted oktober 2008 i Shanghai, Kina. Link: International Conference on Noise as a Health Problem Afholdes hvert 5. år; sidst i 2003 Rotterdam, Holland. Afholdes næste gang juli 2008 i Mashantucket, Pequot Tribal Nation (CT, USA). (The 9th Congress of the International Commission on the Biological Effects of Noise (ICBEN)). Link: Forum Acusticum Afholdes hvert 3. år, sidst i 2005 i Budapest, Ungarn (4th European Congress on Acoustics). Konferencen afholdes næste gang i 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig, 5th European Congress on Acoustics). Link: Baltic-Nordic Acoustics Meeting 2006 (BNAM2006) Afholdes hvert 2. år, afholdtes sidst den november 2006 i Göteborg, Sverige. 13
14 4.6 Low Frequency Noise and Vibration and its Control Afholdtes sidste gang i september 2006 i Bristol, England. En konferencerapport fra denne kongres er fremlagt af H.G. Leventhall i Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control, Vol. 25, No. 4 (Dec.). Den 13. internationale lavfrekvensstøj-konference afholdes næste gang oktober 2008 i Tokyo, JAPAN. Link: Wind Turbine Noise 2007 Afholdtes i Berlin i oktober 2005 samt i Lyon i Frankrig den september Næste konference foregår i 2009,- sandsynligvis i Skandinavien. Link til den sidst afholdte konference: 14
15 Bilag 1 Links til tidsskrifters hjemmesider Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica 15
Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-1
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2006-1 Udøvende institution:
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-1
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2008-1 Udøvende institution:
Læs mereOplevede støjgener fra byveje og motorveje
Oplevede støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Trafikdage 29. august 2017 Baggrund og formål Dosis-respons - sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene er en anerkendt metode
Læs mereStøjgener fra byveje og motorveje
Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2009-1 Titel Ny Viden 2009-1 Journal nr. RL 20/09
Læs mereHvad er støjgene? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen
Hvad er støjgene? Hvordan hænger støjgene sammen med støjniveauet? Hvordan kan støjgene måles? Hvilke andre faktorer har indflydelse på støjgenen? Trafikdage 2017 Per Finne og Torben Holm Pedersen 1 Overblik
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2010-2 Titel Ny Viden 2010-2 Journal nr.
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2011-1. Udøvende institution:
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2011-1 Titel Ny Viden 2011-1 Journal nr.
Læs mereTeknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater
Læs mereStøjgener (Støyplager/besvär)
Støjgener (Støyplager/besvär) Ronny Klæboe Transportøkomisk institutt Side 1 Virkninger av støj Helse-effekter (stress/søvn) Plager/gene/besvär Forstyrrelser Søvn, hvile, radio/tv, samtale, konsentrasjon
Læs mereNVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?
Læs mereHøringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Akustik Institut for Elektroniske Systemer Fredrik Bajers Vej 7 B5 DK-9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 8710 Fax 9940 7510 http://es.aau.dk/acoustics Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Aalborg, 22. november
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2015-2 Titel Ny Viden 2015-2 Journal nr. RL-6/16 Sagsnr. I100670-13 Vores
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-2
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2006-2 Udøvende institution:
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-2
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2008-2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 reflab@delta.dk www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2013-2 Titel Ny Viden 2013-2 Journal nr. RL-07/14 Sagsnr. T204503-13 Vores
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Udøvende institution:
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2011-2 Titel Ny Viden 2011-2 Journal nr.
Læs mereNotat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj
Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet
Læs mereUdvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent
Læs mereFuresø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj?
Furesø Kommune Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj Hvad er trafikstøj? Jens Erik Blumensaadt Jensen Chief Project and Market Manager, Portfolio Leader, Noise and Acoustics 1 Agenda Generelt om støj
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mereStøjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)
Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereBilag 4 Eksempler på støjpolitikker i andre byer
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 4 11. maj 2018 Bilag 4 Eksempler på støjpolitikker i andre byer Til brug for drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget medio 2018 om retningslinjer
Læs mereTillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner
Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer
Læs mereStøjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008
Støjhandlingsplaner Formidling og troværdighed--- Kontakt: Allan Jensen Englandsgade 25 DK-5100 Odense T: +45 6542 5812 M: +45 2051 5293 aaj@ramboll.dk Kontakt: Kenneth G. Lillelund Olof Palmes Allé 22
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereVindmøllerejseholdet 1
Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET
Læs mereTeknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA
Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm
Læs mereDerfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.
Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereStøjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?
Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:
Læs mere2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner
Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning
Læs mereTeknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2012-2. Udøvende institution:
Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2012-2 Titel Ny Viden 2012-2 Journal nr.
Læs mereBeregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel
Læs mereVi har valgt at dele vores bemærkninger ind i punktform i forhold til bekendtgørelsens paragraffer.
24/11-2011 Att. Miljøstyrelsen Jf. J.nr. MST- 5114-00048 Vedr. udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har modtaget begge versioner af høringsudkastet
Læs mereLavfrekvent støj fra store vindmøller
Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, kdm@delta.dk Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle
Læs mereDosis/respons-kurver for vej-, tog-, industri- og vindmøllestøj
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Dosis/respons-kurver for vej-, tog-, industri- og vindmøllestøj Hvor mange % af naboerne kan forventes at være stærkt generet
Læs mereLydlandskaber og lydvandringer. Torben Holm Pedersen
Lydlandskaber og lydvandringer Torben Holm Pedersen GTS-virksomhed udvikler og anvender nye teknologier og ny viden til gavn for danske virksomheder og det danske samfund. Akustik (10 mand) Støj Veje,
Læs mereTeknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.
Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indregulering af musikanlæg Orientering nr. 42 JEL/CB/OWN/ilk 30. juni 2010 Hvordan sikrer man, at naboen til etablissementet ikke udsættes for støj over grænseværdien?
Læs mereStøj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006
Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte
Læs mereTil rette vedkommende
Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har
Læs mereSALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 1
HØRSHOLM KOMMUNE SALG AF PARCELLER I PH PARK STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereRegler om støj fra vindmøller
Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereTeknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18
We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej
Læs mereTrafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00
Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen
Læs mereKOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE
Læs mereHelikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA
Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 14/12 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax:
Læs merePRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel
Læs mereKorrektioner. Korrektioner. Genevirkning. Toner. Impulser. Varighed. Baggrundsstøj. Øvelse med toner.
Korrektioner Korrektioner Genevirkning Toner Impulser Varighed Baggrundsstøj Øvelse med toner 1 Genevirkning af støj Virksomhed Støj Andre virkninger Objektive mål Støjniveau, baggrundsstøj Støjens karakteristika
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereNotat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.
Notat N6.005.15 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study 06. februar
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. juni 2018
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. juni 2018 Sag 134/2017 (1. afdeling) Gudrun Jensen og Poul Bækgaard Jensen (advokat Jes Andersen, beskikket for begge) mod Nørhede-Hjortmose Vindudvikling ApS (advokat
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ STØJ OG MENNESKERS BRUG AF REKREATIVE OMRÅDER
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Fagnotat Dato Juni 2015 RIBE OMFARTSVEJ STØJ OG MENNESKERS BRUG AF REKREATIVE OMRÅDER RIBE OMFARTSVEJ STØJ OG MENNESKERS BRUG AF REKREATIVE OMRÅDER Revision 2 Dato 08-06-2015
Læs mereHT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,
Læs mereStøj fra vindmøller. Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1
Støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning om
Læs mereVindmøllebekendtgørelsen
Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)
Læs mereAt fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.
3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg
Læs mereEn række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse
En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest
Læs mereTeknisk Notat. Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December Udført for DONG Energy Power A/S
Teknisk Notat Skærbækværket - Biomassekedler Fremtidigt driftsscenarie med skibe i havn - December 2013 Udført for DONG Energy Power A/S TC-100383 Sagsnr.: T204961 Side 1 af 10 7. januar 2014 DELTA Venlighedsvej
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereFirst results demonstration flight. Roel Hogenhuis, 22 May 2019
First results demonstration flight Roel Hogenhuis, 22 May 2019 NLR analyses Survey First conclusions Participants Perception overall Perception per village Participant remarks Noise measurements General
Læs mereRapport. Kortlægning af støj fra Orthana. Rekvirent: Miljøcenter Roskilde. We help ideas meet the real world. AV 1481/07 Side 1 af 15
We help ideas meet the real world Rapport Kortlægning af støj fra Orthana Rekvirent: Miljøcenter Roskilde Side 1 af 15 31. december 2007 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm
Læs mereDen gode støjrapport. Vise ord fra det forrige århundrede
Den gode støjrapport Vise ord fra det forrige århundrede Generelt bærer rapporter præg af, at pengene er brugt, når man er nået frem til rapporteringen, tiden er knap, målinger er mere interessante og
Læs mereStøjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mere16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv
COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S 16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv 22-03-2016 Sagsnr. 2016-0002562 Dokumentnr.
Læs mereBilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste
Dato 20. maj 2014 Sagsnr. 1-2410-102/68 hib hib@sst.dk Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste Den fremsendte litteraturliste omfatter resumeer af 39 referencer, heraf 24 artikler,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj. Rev
15. august 2018 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-05032018-2 Sag nr. 2507 Vurdering af vejtrafikstøj Kanalgaden 3, Albertslund. Trafikstøj Rev. 10.08.2018 Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.:
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og forslag til bestemmelse af genetillæggets størrelse Orientering nr. 32 Torben Holm Pedersen/JK/lm 2001-04-06 NY METODE KAN
Læs mereUdvikling af boligområde i Kaserneområdet
Udvikling af boligområde i Kaserneområdet Lukket sag Sagsid: 18/2784 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1) 2422467 Lukket: Bilag 1- Lokalplan 291.pdf 2) 2421834 Lukket: Bilag 2 - StøjrapportNiras.pdf
Læs mereCasa Vita Osvej Jyllinge. Varsel af påbud om etablering af støjafskærmning m.m. Kære Annizette og Henrik Olsen
Casa Vita Osvej 83 4040 Jyllinge Miljø og Byggesag Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Varsel af påbud om etablering
Læs mereKortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):
Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge
Læs mere11. oktober Sagsnr Bilag 5. Konsekvenser ved forskellige støjgrænser og antal. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 11. oktober 2018 Bilag 5. Konsekvenser ved forskellige støjgrænser og antal I dette notat er der redegjort for, hvad forskellige
Læs mereNOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede
NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller
Læs mereLouise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI
Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereNår lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5 Forskellige typer støj 6 Det kan du selv gøre som underviser
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding
Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding Claus Backalarz Civilingeniør 1987 DTU Målt og beregnet industristøj i 31 år Ansat i DELTA i 14 år
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereSkribent: Ole Juhl. TC- Side 1 af april 2018 Init
Nyt Nu kan vejstøjen måles og formidles i real-tid Billig sensorteknologi og ny software kan give mere aktuelle støjmålinger og åbne op for nye anvendelsesområder. I projektet SoundCity by Soundear er
Læs mereBygningsakustisk målerapport
Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma
Læs mereStøjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring
Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen
Læs mereRapport nr. antal sider BE Sider inkl. denne: 11. Matr. Nr. 10e, 11h, 11s, 1x Haslund By, Haslund. Telefon:
Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-090914. Sider inkl. denne: 11 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau i forbindelse med lokalplan 614 i Randers kommune. Matr. Nr. 10e,
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...
Læs mereVurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj
14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103
Læs merePRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mere