Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER"

Transkript

1 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Teknisk Notat Ny Viden 2007

2 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej Hørsholm Telefon: Telefax: Titel Ny Viden 2007 Journal nr. RL 47/07 Sagsnr. A Vores ref.: Rekvirent Rekvirentens ref.: JEL/HSO/ilk Miljøstyrelsen Strandgade København K Jørgen Jakobsen DELTA, 8. november 2007 Jens E. Laursen

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Afgrænsning Tidsskrifter Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica Kongresser Euronoise Inter-Noise International Conference on Noise as a Health Problem Forum Acusticum Baltic-Nordic Acoustics Meeting 2006 (BNAM2006) Low Frequency Noise and Vibration and its Control Wind Turbine Noise Bilag Links til tidsskrifters hjemmesider...15

4 1. Baggrund og formål Miljøstyrelsen har ønsket, at en del af Referencelaboratoriets aktivitet i 2007 skulle være at formidle ny viden til Miljøstyrelsen. Referencelaboratoriet har gennemgået tidsskrifter og overvåget årets kongresser for at identificere ny viden af betydning for måling og administration af ekstern støj. Ny Viden-notatet udsendes kun én gang i 2007, men det er intensionen, at notatet udsendes to gange om året. Søgningen i tidsskrifter er afsluttet i august Indholdsfortegnelser for de valgte tidsskrifter findes på de respektive hjemmesider på Internettet. Links til disse hjemmesider er angivet Bilag Afgrænsning Vi har efter evne forsøgt at identificere os med Miljøstyrelsens sagsbehandlere ved udvælgelsen af stoffet. Det er vanskeligt, og vi modtager gerne kommentarer til de foretagne valg med henblik på eventuel fremtidig gennemgang af litteratur. 3. Tidsskrifter 3.1 Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Årgang 2006: Vol. 120, No. 6, Dec. Årgang 2007: Vol. 121, No. 1-5, Jan.-Apr. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Noise within the social context: Annoyance reduction through fair procedures, Vol. 121, No. 4, pp: , Eveline Maris, Pieter J. Stallen, Riel Vermunt, and Herman Steensma. Den sociale/samfundsmæssige sammenhæng spiller en vigtig rolle i geneoplevelsen af støjeksponering, men artiklens forfattere kender kun få undersøgelser, hvor man decideret har benyttet ikke-akustiske midler til at reducere støjgener. Der tages udgangspunkt i en social-akustisk model af Stallen (2000), som opdeler støjproblemet i det eksterne miljø i 2 dele: støjen ved kilden og administration af støjkilden. Disse 2 eksterne processer opleves af de støjeksponerede personer som henholdsvis oplevet forstyrrelse og oplevet kontrol, kaldet de interne processer. Et misforhold mellem disse to interne processer resulterer i en irritation/geneoplevelse. Forsøg beskrevet af Glass og Singer (1972) viser, at den oplevede kontrol også afhænger af, hvordan folk vurderer deres situation i forhold til andre i en lignende situation. Forfatterne gennemgår teori og undersøgelser om the fair process effect, herunder kriterierne for at vur- 4

5 dere retfærdighedsprocedurer indenfor retsvæsenet. Et af de vigtigste af disse kriterier er deltagelseskriteriet (participation criterion), dvs. muligheden for indsigelse før og efter beslutninger (predecition voice og postdecition voice). Dette deltagelseskriterium undersøges i et laboratorieforsøg med 117 personer. Alle personer får samme opgave, men instrueres forskelligt via en fair procedure og en neutral procedure, idet nogle får muligheden for at påvirke valget af baggrundsstøjen (3 flystøj-eksempler), mens andre ikke får denne mulighed. Alle deltagere får imidlertid den samme baggrundsstøj afspillet. De sættes til at løse en eksamensopgave, og baggrundsstøjniveauet sættes til henholdsvis 50 db(a) og 70 db(a). Både personerne, som har fået en neutral procedure, og dem som har fået en fair procedure, vurderer samme genevirkning og samme Loudness for 50 db-niveauet. For 70 db-niveauet vurderer begge hold samme Loudness, men forskellig genevirkning, idet holdet, der tror, at de har kunnet påvirke valget af baggrundsstøjeksemplet, er mindst generede af baggrundsstøjen. Til sidst gør forfatterne nogle betragtninger over resultaternes anvendelighed i virkelighedens verden. 3.2 Applied Acoustics Årgang 2007: Vol. 68, No. 1-7 January-July. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: Are adverse impacts of neighbourhood noisy areas the flip side of quiet area benefits?, Vol. 68, No. 5, pp , R. Klæboe. Undersøgelser af lydlandskaber i beboelsesområder har vist, at hvis der i nabolaget i et boligområde findes enten stille eller støjende områder, kan disse områder påvirke oplevelsen af støjgenen i boligen, der forårsages af vejtrafik. I denne artikel undersøges betydningen af disse stille/støjende områder på basis af 3 spørgeundersøgelser og en støjkortlægning (Oslo). Resultatet af undersøgelsen indikerer, at et støjende nabolag især kan øge den oplevede gene for beboere i lejligheder, der i forvejen er udsat for et lavt støjniveau. Omvendt kan et stille nabolag øge den oplevede gene for beboere, der til daglig udsættes for høje støjniveauer. Resultaterne viste desuden, at støjgenen i boligen forøges, hvis boligen ligger i områder med ikke-attraktive lydlandskaber, også selv når der korrigeres for fraværet af stille områder i nabolaget. Svenske undersøgelser påpeger fordelene ved at bo i en lejlighed med adgang til en stillefacade. Men i den aktuelle undersøgelse er der ikke fundet tilsvarende fordele ved at bo i et stille nabolag, hvilket er overraskende for forfatteren. Undersøgelsens nedre grænse for støjberetningerne er imidlertid 49 db, hvilket kan have udelukket analyser af påvirkningen fra mere stille områder. Resultaterne indikerer, at korrektionsfaktorer for lejligheder med stille facader og /eller ikkeattraktive lydlandskaber kan tilføjes uafhængigt af hinanden. Disse faktorer er beskrevet af R. Klæboe et al. i Applied Acoustics Vol 67-7: Context sensitive noise impact mapping og artiklen blev omtalt i Ny Viden

6 3.3 Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Årgang 2006: Volume 25, No. 3 (Sept.) and No. 4 (Dec.). Årgang 2007: Volume 26, No. 1 (March). Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Følgende artikler er udvalgt: A consideration of the relationship between subjective unpleasantness and body surface vibrations induced by high-level, complex low-frequency noise, Vol 25, No. 3, pp , Takahashi, Yukio. Forfatterne har undersøgt sammenhængen mellem det subjektive ubehag (unpleasantness) og vibrationer i hudoverfladen, når personer udsættes for kraftig, kompleks LF-støj. Der var generelt korrelation mellem ubehag og accelerationsniveauet målt 4 steder på bryst og mave. Der blev foretaget en frekvensvægtning af accelerationssignalet for at optimere korrelationen med vurderingen af ubehaget. Frekvensvægtningen passede med vægtningen fundet i en undersøgelse med LF-toner, tidligere udført af forfatteren. Resultatet af undersøgelsen understøtter antagelsen om, at ikke kun Loudness, men også støjinducerede vibrationer bidrager til ubehagsoplevelsen af kraftig LF-støj. The Central Role of Interpersonal Conflict in Low Frequency Noise Annoyance, Vol 26, No. 1, pp. 1-14, Benton, Stephen. Artiklen omhandler forholdet mellem miljømyndigheder og de personer, der klager over LFstøj. Det formodes, at de psykoakustiske egenskaber ved LF-støj kombineret med uheldig miljøsagsbehandling kan skabe personlige konflikter, som kan vanskeliggøre støjsagen. Denne vekselvirkning kan anses som en berettiget og almen påvirkningsfaktor indenfor LF-støjklager. Årsagen til denne sammenblanding af misforståelser og dårlig kommunikation mellem myndighed og klager undersøges og der fremlægges modeller til konfliktløsning. Artiklens forfatter beskriver desuden hvordan usikkerheden ved fastlæggelsen af LF-støjhøretærsklen rokker ved grundlaget for vurdering af støjproblemer. Af årsager nævnes bl.a. A- vægtningskurven værdier ved lave frekvenser. Det nævnes, at geneoplevelsen overfor niveaustigninger er større ved lave frekvenser end ved høje. Det psykoakustiske miljø beskrives med henvisning til Møller og Lydolf (2002), Persson-Waye et al. (2002) samt Belojevic et al. (2003). 6

7 3.4 Noise Control Engineering Journal Årgang 2006: Volume 54, No Årgang 2007: Volume 55, No Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Vol. 54, No. 5 (Sept.-Okt.) var en specialudgave med den endelige rapport over en stor undersøgelse om støjkontrol på globalt plan, iværksat i 2001og udført for I-INCE. Rapporten er opdelt i 5 dele: 1) Generelt, 2) Støj fra erhverv, 3) Støj i samfundet, 4) Støj fra forbrugerprodukter, og 5) Opsummering af I-INCE s anbefalinger. For erhvervsstøj kommer I-INCE med forslag til standardisering af måleparametre og -grænser. For støj i samfundet foreslår I- INCE større globalt samarbejde, hvilket allerede sker på flyområdet (ICAO). Hvad angår den tekniske side af støj i samfundet bør maskinstøj dokumenteres bedre f.eks. via støjmærkning og offentlig adgang til testresultater i forhold til grænseværdier. Der er behov for harmonisering af standarder for målemetoder, instrumentering osv., usikkerhedsberegninger samt undersøgelser af støjpåvirkningen på mennesker. Til sidst anbefaler I-INCE på produktstøjområdet, som for samfundsstøjen, standardisering af støjparametre, støjmærkning og støjgrænser. På de sidstnævnte områder anbefaler de, at indsatsen mere lægges på web-baserede online deklarationer snarere end den fysiske mærkning af produkterne. Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.) var en specialudgave om usikkerhed ved støjmålinger og -beregninger. Følgende artikler blev fundet relevante: Sensitivities of outdoor sound propagation predictions to environmental input parameters, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp.38-48, Francois-Edern Aballéa et al. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. The evaluation of uncertainty on environmental acoustic measurements according to the ISO guide, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp , Luigi Maxmilian Caligiure. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. Determination of sound power levels using sound pressure: The uncertainties related with the measurement source and the number of microphones, Vol. 55, No. 1 (Jan.-Feb.), pp , Thierry Loyau. Gennemset, men ikke fundet praktisk anvendelig. Health effects of annoyance induced by neighbour noise, Vol. 55, No. 3 (May-June), pp Christian Mashke, Hildegard Niemann. 7

8 I forbindelse med en stor undersøgelse (WHO-LARES) foretaget i 8 europæiske byer i har forfatterne til denne artikel undersøgt virkningen af nabostøj på menneskers helbred. Blandt de voksne som tilkendegav, at de havde alvorlige kroniske gener med nabostøj fandtes en forøget helbredsrisiko i hjerte/kar-systemet, bevægeapparatet såvel som en forøget risiko for depression og migræne. Ældre mennesker lader ikke til at have samme risiko for støjinducerede gener, hvilket til dels kan forklares ved, at den sygdomsrelaterede effekt skjules af den generelle forøgelse af sygdomme med alderen. Hos børn påvirker de støjinducerede gener hovedsageligt åndedrætssystemet. Det lader ikke til, at påvirkningen fra luftforurening er den primære årsag til luftvejssygdomme hos børnene, men snarere resultatet af følelsesmæssig stress fra nabostøj. 8

9 3.5 Acta Acustica Årgang 2006: Vol. 92, No. 6 Nov./Dec. Årgang 2007: Vol. 93, No. 1-3 Jan./Feb.-May/June. Et link til dette tidsskrift findes i Bilag 1. Acta Acoustica Vol. 92, No. 6, Nov./Dec var et temanummer om soundscapes med i alt 14 artikler, og hvor også undersøgelser af oplevet støjgene og af stilleområder omtales. Kun de 6 mest relevante artikler er omtalt her. Soundscape Analysis in a Residential Area: An Evaluation of Noise and People s Mind, Vol. 92, No. 6, pp ; Brigitte Schulte-Fortkamp; André Fiebig. Artiklen beskriver et pilotprojekt, hvor dybtgående, berettende interviews blev gennemført med beboere, som havde boet længe langs en befærdet gade i Berlin. Interviewene blev bl.a. fokuseret på beboernes strategier for at agere og deres holdninger, både generelt og til visse lyde. Interviewene blev analyseret med metoden Grounded Theory. Beboerne oplevede søvnforstyrrelser og var bekymret for deres børns indlæring. Det var især den rumlende støj fra kørsel på brosten, som var årsag til støjulemper. Støj fra menneskers samtale, snak på gaden om natten og legende børn blev oplevet som acceptabel, hvorimod støj fra helikoptere, sightseeing-busser og turister oplevedes som forstyrrende. Beboerne oplevede brostenene og ikke trafikken som årsag til støjen. Response to Noise in Urban Parks and in Rural Quiet Areas, Vol. 92, No. 6, pp ; Giovanni Brambilla; Luigi Maffei. Forfatterne fortæller om to forsøg med vurdering af stilleområder. Det ene forsøg gik ud på at måle støjen flere steder i tre byparker i Napoli og samtidig uddele spørgeskemaer til parkernes besøgende. Under støjmålingerne blev støjkilderne observeret. Det andet forsøg foregik i et laboratorium, hvor 26 utrænede forsøgspersoner lyttede til lydeksempler, som var mikset af baggrundslyd fra et stilleområde i det åbne land enten en strømmende bæk eller fuglesang og raslende blade og forskellige forstyrrende lyde. Byparkerne var belastet med støj mellem L Aeq 52 db og L A95 43 db op til L Aeq 66 db og L A95 60 db, og der forekom overflyvninger med SEL omkring 85 db i alle tre parker. Indtrykket hos de besøgende var, at den generelle tilfredshed med parken varierede mellem ca. 50 % nogenlunde tilfreds og ca. 75 % meget tilfreds i henholdsvis den mest og den mindst støjbelastede park. Støj fra overflyvninger og fra vejtrafik oplevedes som meget generende. De besøgende forventede at høre naturlige lyde, herunder især fugle (96 %), men også trafikstøj var forventelig. 9

10 Lydeksemplerne i laboratoriet blev afspillet med ca. 60 db lydstyrke, og de forstyrrende lyde kunne være: børnestemmer, kirkeklokker, motorvej, passage af motorcykel og bil. Forsøgspersonerne skulle angive, hvor acceptabel lyden var. Højeste score var kirkeklokker (78 %) efterfulgt af børnestemmer (44 %). Uanset støjkilde var forstyrrelserne mere acceptable desto lavere niveauet var. Det konkluderes ud fra undersøgelserne i de tre parker, at støjniveauet ikke er nogen særlig god indikator for et stilleområde. Det er især forstyrrelser fra naturlige lyde, som er i samspil med parkens miljø, der er acceptable, mens trafikstøj generelt er forstyrrende. The Quiet Rural Soundscape and How to Characterize it, Vol. 92, No. 6, pp ; Bert de Coensel; Dick Botteldooren. Artiklen indeholder en gennemgang af undersøgelser, hvor stilleområder er beskrevet af de besøgende ved brug af semantiske forskelligheder, hovedsagelig om følelser og vurdering af lyd (fx behagelig; kraftig; begivenhedsrig; naturlig). Ved en gennemgang af egnede fysiske mål findes det, at statistiske niveauer som L A50 og L A95 beskriver stilleområder bedre end L Aeq og maksimalniveauet udtrykt ved fx L A10. Desuden benyttes lydspektrets tyngdepunkt som et mål for lydens frekvensindhold, og et nyt mål musik-lighed foreslås til at beskrive lydens tidsmønster. Der beskrives desuden en undersøgelse, hvor 200 besøgende i henholdsvis et stilleområde på landet (Dender-Mark) og i bymæssige områder i Gentbrugge blev stillet nogle spørgsmål, herunder 9 semantiske skalaer (Parametrene: stille kraftig lyd; naturlig - unaturlig; afslappende stressende; blid rå; spændende kedelig; åben indesluttet gav tilsammen over 50 % af beskrivelsen af områdernes soundscape). Lyde som vind og fuglesang oplevedes som passende i de stille områder, mens fly- og biltrafik var forstyrrende. Derimod var spørgsmål om, hvor stille området blev oplevet, ikke særlig beskrivende der er ikke stille på landet. Lyde fra andre besøgende, landbrugsmaskiner og fra kæledyr var neutrale. Ud fra et fiktivt mål på L A50 = 38 db som kriterium for et stilleområde, blev det fundet, at næsten hele området på landet var stille, mens kun lukkede gårdrum i byen var det, og ingen af byparkerne. Musik-lighed var tydeligt højere i det stille område på landet end i byen, mens det spektrale tyngdepunkt af de forskellige lydmålinger var meget nær ens. Der var ikke klare resultater for antal forstyrrelser, og parameteren kunne ikke måles objektivt, men krævede en trænet lytteperson. Det konkluderes, at det er vigtigt at lydene i et stille, landligt område passer til området. Soundscape Quality in Suburban Green Areas and City Parks, Vol. 92, No. 6, pp ; Mats E. Nilsson; Birgitta Berglund. Artiklen beskriver en afprøvning af de svenske retningslinier for stilleområder, hvor der blev indsamlet spørgeskemaer og målt støj i 4 grønne områder i forstæder og i 4 byparker. De svenske retningslinier for stilleområder (Naturvårdsverket, rapport 5709 maj 2007) er for byparker L Aeq db eller db lavere end omgivelserne; dette er den mindst ambitiøse af 5 klasser af stilleområder. I de fire grønne forstadsområder var støjen mellem L Aeq 44 db og L A,minF 34 db op til L Aeq 47 db og L A,minF 41 db, mens støjen i de fire byparker var mellem L Aeq 10

11 51 db og L A,minF 45 db op til L Aeq 58 db og L A,minF 52 db. Støjen stammede så godt som udelukkende fra vejtrafik. Resultaterne fra mindst 30 spørgeskemaer fra hver af parkerne viste, at mellem % af gæsterne i de grønne forstadsområder fandt lydlandskabets kvalitet god eller meget god, mens det kun var tilfældet for % af gæsterne i byparkerne. Der var ikke klar sammenhæng mellem response og de målte støjniveauer. Gæsternes bedømmelse af parkernes kvaliteter adskilte sig især på parametrene beroligende og behagelig, som var tydeligt højere i alle de fire forstadsområder, og parameteren støjende som var højere i alle byparkerne. Derimod blev parametre som mild, lys, dunkel, begivenhedsrig, spændende, belastende, kraftigt og generende bedømt stort set ens i de to grupper af parker. Det bemærkes, at de fire byparker er forholdsvis stille sammenlignet med andre parker, samt at svarene på spørgeskemaer måske er påvirket af, at støjfølsomme personer undgår de parker med højest støj. Clarifying Soundscape : Effects of Question Format on Reaction to Noise from Combined Sources, Vol. 92, No. 6, pp ; J. Hatfield; I. van Kamp; R.F.S. Job. Undersøgelsen har til formål at kaste lys over combined noise source paradox. Nogle projekter både med laboratorie- og feltstudier har vist, at den samlede reaktion på kombinerede støjkilder er lavere end summen af reaktionen på de enkelte kilder og også lavere end reaktionen på den kilde, der giver kraftigst respons. 82 studerende skulle tage stilling til en række spørgsmål i relation til den støj, de oplever hjemme. Spørgsmålene og instruktionerne var udformet på forskellig måde, og man skulle nævne tre typer af støj og give en bedømmelse af deres samlede virkning to og to. Paradokset var mest udtalt, når de studerende skulle give deres bedømmelse af to forskellige støjtyper, hvad enten de fandt sted samtidig eller ej, og paradokset var mindst, når bedømmelsen gik på de to støjtyper, når de fandt sted samtidig. On a Tool for Measuring Soundscape Quality in Urban Residential Areas, Vol. 92, No. 6, pp ; Birgitta Berglund; Mats E. Nilsson. Forfatterne beskriver strukturerede lytte-gåture, hvor 106 beboere fra fire byområder har beskrevet lydforholdene på 6 valgte steder i tilknytning til deres bolig (indendørs ved den støjbelastede facade, vindue åbent eller lukket; indendørs ved den stille facade, vindue åbent eller lukket; udendørs henholdsvis i gården og ved gaden). Efter at have lyttet i 30 sekunder skulle et skema udfyldes, og lyden blev registreret samtidig med lytningen. I det mest stille område var støjen udendørs under L Aeq 50 db, og indendørs var der ca. 25 db med lukkede vinduer og 35 db med åbne vinduer. Det mest støjende område havde L Aeq 70 db på gaden og 50 db i gården, mens der i værelset mod gaden var ca. 32 db med lukkede vinduer og 45 db med åbne vinduer. Parametre som generende og især kraftig havde tydelig sammenhæng med L Aeq, og parameteren beroligende havde en vis omvendt sammenhæng med 11

12 L Aeq. Andre positive parametre som behagelig havde næsten ingen sammenhæng med støjen; det angives i artiklen af lydpåvirkningerne næsten udelukkende var vejstøj, mens de positive lydindtryk, som folk der snakker, børn og fugle, stort set var fraværende. Et interessant resultat er, at lyden indendørs mod gaden og med lukkede vinduer i det mest belastede område blev oplevet som mindre behageligt og beroligende end lyden udendørs i gården det samme sted, selv om støjniveauet her var omkring 14 db højere. Forfatterne konkluderer, at en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for et godt lydlandskab udendørs er, at L Aeq er lavere end 50 db. 12

13 4. Kongresser 4.1 Euronoise Afholdtes sidst i juni 2006 i Tampere, Finland. I Ny Viden findes en liste over de papers, der blev fremlagt på konferencen i Den næste Euronoise-konference afholdes den 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig ( 7th EU- ROpean conference on NOISE control ), som en del af et joint meeting med bl.a. 5th FO- RUM ACUSTICUM (EAA) og 155th ASA Meeting. Link: 4.2 Inter-Noise Afholdtes i december 2006 i Honolulu, Hawaii, USA samt den august 2007 i Istanbul. Næste konference finder sted oktober 2008 i Shanghai, Kina. Link: 4.3 International Conference on Noise as a Health Problem Afholdes hvert 5. år; sidst i 2003 Rotterdam, Holland. Afholdes næste gang juli 2008 i Mashantucket, Pequot Tribal Nation (CT, USA). (The 9th Congress of the International Commission on the Biological Effects of Noise (ICBEN)). Link: 4.4 Forum Acusticum Afholdes hvert 3. år, sidst i 2005 i Budapest, Ungarn (4th European Congress on Acoustics). Konferencen afholdes næste gang i 29. juni-4. juli 2008 i Paris, Frankrig, 5th European Congress on Acoustics). Link: 4.5 Baltic-Nordic Acoustics Meeting 2006 (BNAM2006) Afholdes hvert 2. år, afholdtes sidst den november 2006 i Göteborg, Sverige. 13

14 4.6 Low Frequency Noise and Vibration and its Control Afholdtes sidste gang i september 2006 i Bristol, England. En konferencerapport fra denne kongres er fremlagt af H.G. Leventhall i Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control, Vol. 25, No. 4 (Dec.). Den 13. internationale lavfrekvensstøj-konference afholdes næste gang oktober 2008 i Tokyo, JAPAN. Link: 4.7 Wind Turbine Noise 2007 Afholdtes i Berlin i oktober 2005 samt i Lyon i Frankrig den september Næste konference foregår i 2009,- sandsynligvis i Skandinavien. Link til den sidst afholdte konference: 14

15 Bilag 1 Links til tidsskrifters hjemmesider Journal of the Acoustical Society of America (JASA) Applied Acoustics Journal of Low-Frequency Noise, Vibration and Active Control Noise Control Engineering Journal Acta Acustica 15

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-1

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-1 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2006-1 Udøvende institution:

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-1

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-1 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2008-1 Udøvende institution:

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2011-1. Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2011-1. Udøvende institution: Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2011-1 Titel Ny Viden 2011-1 Journal nr.

Læs mere

Støjgener (Støyplager/besvär)

Støjgener (Støyplager/besvär) Støjgener (Støyplager/besvär) Ronny Klæboe Transportøkomisk institutt Side 1 Virkninger av støj Helse-effekter (stress/søvn) Plager/gene/besvär Forstyrrelser Søvn, hvile, radio/tv, samtale, konsentrasjon

Læs mere

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller Akustik Institut for Elektroniske Systemer Fredrik Bajers Vej 7 B5 DK-9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 8710 Fax 9940 7510 http://es.aau.dk/acoustics Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Aalborg, 22. november

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-2

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2006-2 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2006-2 Udøvende institution:

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-2

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2008-2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Ny Viden 2008-2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy     DELTA Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Lavfrekvent støj fra store vindmøller Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, kdm@delta.dk Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indregulering af musikanlæg Orientering nr. 42 JEL/CB/OWN/ilk 30. juni 2010 Hvordan sikrer man, at naboen til etablissementet ikke udsættes for støj over grænseværdien?

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2012-2. Udøvende institution:

Teknisk Notat. Ny Viden MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER 2012-2. Udøvende institution: Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: +45 72 19 40 00 Telefax: +45 72 19 00 01 www.referencelaboratoriet.dk Teknisk Notat Ny Viden 2012-2 Titel Ny Viden 2012-2 Journal nr.

Læs mere

Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste

Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste Dato 20. maj 2014 Sagsnr. 1-2410-102/68 hib hib@sst.dk Bilag: Sundhedsstyrelsens vurdering af Carmen Kroghs litteraturliste Den fremsendte litteraturliste omfatter resumeer af 39 referencer, heraf 24 artikler,

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18 We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej

Læs mere

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind. Notat N6.005.15 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study 06. februar

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S 16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv 22-03-2016 Sagsnr. 2016-0002562 Dokumentnr.

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA

Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA Helikopterlandingspladser Rapport nr. 25 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger DELTA RL 14/12 DELTA 2 Udøvende institution: DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax:

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

Bygningsakustisk målerapport

Bygningsakustisk målerapport Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

Støj fra elevator og køkkentrappe

Støj fra elevator og køkkentrappe Alevator.dk Æblegården Næstvedvej 60 4180 Sorø Att.: Nils Frederiksen Dansk Akustik Rådgivning Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf:: 58 503 620 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.:

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Støj fra vejtraffiken i EU

Støj fra vejtraffiken i EU Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP

Læs mere

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring

1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Ordforklaring 1. Termisk aktiverede bygningssystemer (TABS) Moderne bygninger kræver effektive kølesystemer. En løsning til at sænke temperaturen er at køle betonloftet, hvilket gør det muligt at afkøle lokalet ved

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Miljømåling - ekstern støj Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle Udført for Solid Wind Power A/S DANAK 100/1771 Revision 1 Sagsnr.: T205893

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

30-08-2013 DELTA. Test af elektronik. Støj, støjgener og helbredseffekter. Selvejende og uafhængig* virksomhed Test, rådgivning og anvendt forskning

30-08-2013 DELTA. Test af elektronik. Støj, støjgener og helbredseffekter. Selvejende og uafhængig* virksomhed Test, rådgivning og anvendt forskning Støj, støjgener og helbredseffekter Torben Holm Pedersen SenseLab, DELTA, Denmark thp@delta.dk DELTA Test af elektronik Selvejende og uafhængig* virksomhed Test, rådgivning og anvendt forskning Stiftet

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Osiris 10 vindmølle

Læs mere

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods Teknisk notat Danmark T +4 898 800 F +4 898 8 www.grontmij.dk CVR-nr. 48 N4.0. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. marts 0 Projekt:.4.0 Til Fra Vedlagt

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N Trafikstøj Rapport nr./ antal sider BE-01-040614. Sider inkl. denne: 8 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken i Århus. Nydamsparken,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.

Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Bygningsakustisk målerapport

Bygningsakustisk målerapport Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Trinlydniveau med Knudsen lydbrik og Zylomer. Dato 27. august 2012 Målested Rekvirent Skejbygårdsvej 19-21, Bygning C, 8240 Risskov Tore Brøcker, Sahl Arkitekter,

Læs mere

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten We help ideas meet the real world Teknisk Notat Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006 Rekvirent: Jyllands-Posten Side 1 af 7 30. august 2007 DELTA Dansk Elektronik,

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Ejerforeningen Godthåbs Have Aksel Møllers Have 2-30, Godthåbsvej 35-41 www.godthaabshave.dk E-mail: ghh@live.dk Frederiksberg, 18.9.

Ejerforeningen Godthåbs Have Aksel Møllers Have 2-30, Godthåbsvej 35-41 www.godthaabshave.dk E-mail: ghh@live.dk Frederiksberg, 18.9. Fra: Ole Møller Sendt: 18. september 2013 17:05 Til: tilsynet@statsforvaltningen.dk Cc: By-ogMiljoudvalget@frederiksberg.dk; borgmesteren@frederiksberg.dk; 'Peter Schøller Rasmussen' Emne: j.nr. 2013-613/63:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Lavfrekvent støj beregning

Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding, Frederikshavn kommune, DANMARK Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding møllepark illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato: februar 22, 2012 Ecopartner ApS Att: Erling

Læs mere

Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune

Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune Høring over udkast til Retningslinjer for anvendelse af kommunale arealer til udendørs arrangementer i Århus Kommune Arrangørgruppen Aarhus er et nystartet interessenetværk, der arbejder proaktivt for

Læs mere

Side 13tekst 2,5 Fjernelse af vinger, møllehat, osv. vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig miljøbelastning

Side 13tekst 2,5 Fjernelse af vinger, møllehat, osv. vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig miljøbelastning Side 13tekst 2,5 Fjernelse af vinger, møllehat, osv. vurderes ikke at udgøre nogen væsentlig miljøbelastning Hvem vurdere om 300 ton glasfiber vinger er et problem. 14Tekst 2,7 Landskab. Særligt fra Sorvad

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress i åbne kontorlandskaber Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Åbne kontorlandskaber storrumskontorer Støj er fundet at være af de væsentligste problemer vedrørende arbejdsmiljøet i

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Sorvad den 10. oktober 2015 Med venlig hilsen Spørgsmål 1 Er borgmester Jan Petersen (S), de øvrige medlemmer

Læs mere

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille

Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Lokalplan nr. 074og Kommuneplantillæg 015 for Bybjerggård i Sundbylille Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A: Dorthe og Henrik Arvin, Sundbylillevej 36, 3600 Frederikssund

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Udgivet af Kan rekvireres hos Københavns Kommune Vej og Park Miljøkontrollen

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Toneanalyser den danske metode Orientering nr. 47 JEL/CB/THP/ilk 16. september 2013 Resume I denne orientering gennemgås den danske toneanalysemetode Joint Nordic Method

Læs mere