Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den , kl

Transkript

1 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den , kl Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU Tlf.: Side 1 af 55

2 TPM- kursusgang 3 1. Trafikplanlægning Introduktion 2. Kommunal trafikplanlægning 3. Vejtrafikstøj 4. Luftforurening 5. Barriere og utryghed Formål - Akustik og lyd - Omfang og målsætning - Mulighed for støjreduktion - Støjhensyn i planlægningen - Registrering og kortlægning af vejtrafikstøj Side 2 af 55

3 Disposition 1. Litteratur 2. Hvad er støj Akustiske grundbegreber 3. Gener 4. Støjkilder 5. Omfang og udvikling 6. Grænseværdier og målsætning 7. Støj i planlægningen 8. Virkemidler 9. Beregningsmodel 10. Støjbelastningstal 11. Kortlægning af støj 12. Opgave Side 3 af 55

4 Litteratur Side 4 af 55

5 Litteratur Side 5 af 55

6 Akustiske grundbegreber Lyd - Svingninger i luft indenfor det frekvensområde det menneskelige øre kan omfatte - Frekvensen, f Antal svingninger (hertz): - Periodetiden, T: Tid det tager svingningsbevægelsen at gennemløbe en svingningsbevægelse - Lydhastigheden, c: Hastighed som lydbøgerne udbredes med Ca. 340 m/s i luft, t = 20 C Side 6 af 55

7 Akustiske grundbegreber Lydopfattelse - Mennesker kan opfatte lyd i frekvensområdet: Hz (varierer fra person til person) - Øret er også følsom overfor lydstyrken Side 7 af 55

8 Akustiske grundbegreber Lydtryksniveau - Fordoblinger af lydstrykket = opfattes som lige kraftige ændringer af lydstyrken - Logaritmisk enhed til angivelse af lydstyrken - Lydstryksniveau angives i decibel (db) - 20* Pascal db (operationel) Det ækvivalente lydtryksniveau - Lydtryksniveau fra lydkilde er sjældent konstant over tid - Som varierende lyd over tid anvendes det energiækivivalente A-vægtede lydtryksniveau - Vejtrafikstøj angives A-vægtet (døgngennemsnit), db(a) Side 8 af 55

9 Akustiske grundbegreber Side 9 af 55

10 Akustiske grundbegreber Opfattelse af støj - Mindst ændring et menneske kan opfatte er 1 db ved umiddelbar sammenligning - En forøgelse på 5 db kan tydelig høres - En forøgelse på 8-10 db opfattes som en fordobling - 3 db svarer til halvering af ÅDT eller afstand til vejen - Ved 50 db: Forståelig ved normal tale - Ved 75 db: Forståelig ved råbe og stå tæt sammen - Lyd er et fysisk fænomen og støj er et subjektiv begreb = uønsket lyd (variere fra person til person) - Vejtrafik betragtes normalt som støj Side 10 af 55

11 Gener fra støj Fysiologisk - Normalt ikke direkte høreskader, men - Påvirkning ligner akut skrækreaktion Øget blodtryk og puls, udvidede pupiller, koldsved - Korttidsvirkning Stress, hovedpine, søvnbesvær - Langtidsvirkning Forhøjet blodtryk Hormonelle påvirkninger Øget risiko for hjertekarsygedomme Andet - Indlæring - Koncentration - Kommunikation 4 % af befolkningen har høreskade / er hørehæmmet Faldende huspriser Side 11 af 55

12 Gener fra støj Side 12 af 55

13 Gener fra støj Side 13 af 55

14 Gener fra støj Side 14 af 55

15 Gener fra støj - huspriser - Samfundsøkonomiske omkostninger relateret til støj opgøres ved den hedoniske metode (husprismetoden) Folk vil betale for at undgå støjgener kommer til udtryk i ejendomspriserne Vanskeligt at udskille de enkelte miljøeffekter (f.eks. meget støj = meget trafik = meget luftforurening) - Samlet omkostning for Danmark Støj: Ca. 5 mia. kr Trængsel: Ca. 10. mia. kr Uheld: Ca. 15 mia. kr Side 15 af 55

16 Støjkilder Biltrafik - Forbrændingsstøj Forbrænding i cylinderne og udsendes fra motorblokken - Mekanisk motorstøj Kommer fra ventiler, stempler mm - Udstødningsstøj Opstår når udstødningsgasserne stødvis strømmer ud af udstødningsrøret - Indsugningsstøj Opstår når luft til forbrænding suges ind - Ventilationsstøj Kommer fra den vifte, der indgår i kølesystemet - Dækstøj Opstår ved kontakten mellem dæk og vejbane - Vindstøj - Ved v < 50 km/t: Motorstøj den dominerende støjkilde - Ved v > 50 km/t: Dækstøj den dominerende støjkilde - Lastbiler = 5-10 personbiler Side 16 af 55

17 Omfang Andel boliger belastet med støj fra vejtrafik, 93 Side 17 af 55

18 Omfang Side 18 af 55

19 Omfang Side 19 af 55

20 Omfang Statsveje % Amtsveje % Kommuneveje - 85 % Side 20 af 55

21 Omfang Aalborg Kommune Side 21 af 55

22 Grænseværdier - Vejtrafik - Grænseværdier fastsat på baggrund af interview om støjen gener - Grænseværdier: % føler sig stærkt generet - (Miljøstyrelsen, Vejtrafik i boligområder, 1984) Side 22 af 55

23 Grænseværdier Jernbane og fly Side 23 af 55

24 Grænseværdier WHO Side 24 af 55

25 Målsætning - EU Side 25 af 55

26 Målsætning - national Side 26 af 55

27 Målsætning Aalborg Kommune Side 27 af 55

28 Støj i planlægningen - Lovgivning Planloven Side 28 af 55

29 Støj i planlægningen - Lovgivning VVM Vurderinger af virkninger på miljøet Side 29 af 55

30 Støj i planlægningen - Lovgivning Side 30 af 55

31 Støj i planlægningen - Lovgivning Side 31 af 55

32 Støj i planlægningen Side 32 af 55

33 Støj i planlægningen Side 33 af 55

34 Støj i planlægningen EU-direktiv - Direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (støjdirektivet) trådte i kraft juli Direktivet indeholder fire elementer: Harmonisering af støjindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern støj Indsamling af oplysninger om støjeksponering i form af støjkortlægning Udarbejdelse af handlingsplaner Orientering og høring af borgerne - Det er kun de store byområder (1. over indbyggere, 2. over indbyggere), veje (1. over 6 millioner køretøjer om året, 2. over 3 millioner køretøjer), jernbaner (1. over togpassager, togpassager ) og lufthavne, der er omfattet af direktivet. - Den første støjkortlægning skal senest være gennemført 30. juni 2007, mens de første handlingsplaner senest skal være vedtaget 30. juni Det næste hold støjkortlægninger og handlingsplaner skal være udarbejdet fem år senere, dvs. i 2012 og Side 34 af 55

35 Støj i planlægningen EU-direktiv Trafikdage 2006 speciel session Side 35 af 55

36 Støj i planlægningen I praksis Side 36 af 55

37 Virkemidler - Parametre der har betydning for vejtrafikstøj Side 37 af 55

38 Virkemidler 1. Dæmpning ved kilden - Skærpelse af krav til køretøjers støjudsendelse - Fremme af brugen af mindre støjende dæk - Mindre støjende vejbelægninger - Nedsat hastighed - Lastbilforbud 2. Dæmpning af udbredelsen - Overflytning til større veje - Opstilling af støjskærme 3. Dæmpning ved modtageren - Facadeisolering - Ændret bygningsanvendelse Øvrige virkemidler (f.eks.) - Dæmpning af trafikomfanget - Overflytning af vejtrafik til andre mere støjsvage transportformer - Overdækning af veje (tunneler) - Regulering af trafikkens døgnfordeling Side 38 af 55

39 Virkemidler Aalborg Kommune Side 39 af 55

40 Virkemidler Vejbelægning Side 40 af 55

41 Virkemidler Hastighed Side 41 af 55

42 Virkemidler Trafik Side 42 af 55

43 Virkemidler Støjskærme Side 43 af 55

44 Virkemidler Facadeisolering Side 44 af 55

45 Virkemidler Samlede effekter Side 45 af 55

46 Nordisk beregningsmodel 3. semester Side 46 af 55

47 Nordisk beregningsmodel - Udviklet på baggrund af konkrete sammenhørende målinger af støj, trafikmængde og hastighed Indgangsparametre - Trafikmængde - Tung trafik - Hastighed - Afstand - Fysiske forhold Udgangsparametre - Døgnækvivalente støjniveauer - Maksimale støjniveauer Side 47 af 55

48 Nordisk beregningsmodel GIS-program DOS-baseret program Side 48 af 55

49 Støjbelastningstal Støjbelastningstal (SBT) - Den samlede genevirkning fra vejtrafik på boliger i et givent område - Mulighed for at sammenligne forskellige projekter (Samfundsøkonomiske projektvurderinger) - SBT = 0: Støjpåvirkning er acceptabel (under 55 db(a)) - Beregnes på baggrund af: Støjniveau (inde og ude) fundet ved nordisk beregningsmodel Subjektive genekurver opstillet på baggrund af interview Brug af boliger Side 49 af 55

50 Støjbelastningstal Beregningsprocedure 1. Støjniveau beregnes vha. nordisk beregningsmodel for de enkelte boliger langs vejen i 3 punkter: 1. Udendørs 2 m foran vindue til mest støjbelastede opholdsrum, L uf 2. Udendørs, i værst støjramte punkt på opholdsarealer, L uo 3. Indendørs i værst støjramte opholdsrum, L i 2. Antal boliger i 5 db(a)-intervaller optælles 3. Antal boliger på 5 db(a)-intervaller optælles multipliceres med genefaktorer 4. De tre summer multipliceres med brugsfaktor 5. SBT for helårshuse og sommerhuse summeres 6. SBT multipliceres med samfundsøkonomisk enhedspris 7. Denne procedure gøres for alle alternativer Side 50 af 55

51 Støjbelastningstal Beregningseksempel Side 51 af 55

52 Støjbelastningstal Samfundsøkonomisk brug - Værdisætningen bygger på den hedoniske metode - Det antages, at individer vil betale for at undgå støjgener - Betalingsvillighed kommer til udtryk i ejendomspriserne - Værdisætning er trods meget forskning usikre Side 52 af 55

53 Kortlægning af støj Støjkortlægningen bør omfatte følgende 5 trin: Afgrænsning af vejnet Støjberegning Opgørelse af støjbelastning ved boliger Beregning af støjbelastningstal Præsentation af resultater Side 53 af 55

54 Opgaver L uf1 = 63 db(a) L uf2 = 58 db(a) 2. Installere program og afprøv det Side 54 af 55

55 Næste gang TPM4 - Torsdag d. 14. september kl Luftforurening - Luftforurening af trafik - Omfang og målsætning - Virkemidler og sammenhænge - Hensyn til luftforurening i planlægningen - Registrering og kortlægning af luftforurening På gensyn! Side 55 af 55