Når mænd går i terapi

Transkript

1 oktober årgang Dansk Psykolog Forening Når mænd går i terapi Mange mænd har brug for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi med hans trang til omsorg og trøst og nære relationer. Side 3

2 Leder Den europæiske udfordring Arbejdet med at sikre vores faglighed og profession på det europæiske plan nærmer sig en foreløbig kulmination. Samtidig er vi på vej ind i endnu et meget stort og langstrakt arbejde. EuroPsy, den europæiske certificering af psykologer, tog sin begyndelse for mere end ti år siden. Dansk Psykolog Forening har gennem hele processen deltaget i udarbejdelsen af dette kvalitetsmærke, der efter planen skal søsættes næste år. Herefter bliver det muligt for danske psykologer, der har gennemgået vores grunduddannelse og derefter arbejdet et år, at opnå EFPA s EuroPsycertificering. Det betyder, at muligheden for at opnå arbejde i et andet tilsluttet land forøges. Og det betyder, at vi nu får mulighed for en ensartet kvalitetsvurdering. Vi har grund til stor tilfredshed med en certificering, der faktisk endnu ikke er trådt i kraft! Niveau og længde af psykologstudiet varierer nemlig hen over Europa, med grunduddannelser på fire år i nogle lande. Man kan allerede nu konstatere, at universiteterne i Europa visse steder begynder at tilpasse sig de standarder, der er fastlagt i EuroPsy. Dette er i sig selv glædeligt set med europæiske øjne. Lige så glædeligt er det, at denne udvikling lægger en del andre landes planlægning under pres, så vi kan række frem mod de nødvendige standarder. Kernen er forholdet mellem mobilitet og kvalitet. EU har beklageligvis prioriteret mobilitet frem for kvalitet og uddannelseslængde. Men i løbet af det sidste år er der dukket eksempler op, hvor det ene EU-land ikke har kunnet acceptere det andet lands psykologer, fordi deres uddannelse ikke er tilstrækkelig. Lovgivninger og administrationer er kommet under pres, men den nøgterne sandhed er, at det nuværende system ikke dur, når det kommer til anerkendelse af andre landes uddannelser. Det er så her, EuroPsy kan komme til at vise sin betydning dog vel at mærke kun, hvis man i EU accepterer de fastlagte standarder. Endnu er det ikke muligt helt at sige, hvordan denne sag lander, men givet er det, at hverken Dansk Psykolog Forening eller EFPA vil acceptere, at mobilitet skal gå frem for kvalitet. Det vil være til stor skade for brugerne af vores ydelser, og opgaven bliver nu at klarlægge over for centralt placerede politikere og embedsmænd i EU-systemet, at princippet om mobilitet ikke kan trumfe princippet om kvalitet. EuroPsy Steering Group, bestående af eksperter for mange europæiske lande, herunder Danmark, har fuldført sit arbejde med at beskrive, hvordan de bedste kvalifikationer kan opnås, men meget arbejde forestår. Der skal opbygges en database, som kan sammenknytte umådelig mange forskellige interesser blandt EFPA s 34 medlemslande. Udfordringen er ikke så meget af teknisk art, men diversiteten i interesse sammen sætningen skaber udfordringer for arbejdet frem mod en fælles overordnet profil. Et eksempel: Jeg deltog for nylig i den kroatiske psykologforenings årsmøde og generalforsamling og kunne som EFPA-formand glæde mig over, at man også her ønsker at følge EuroPsy. Men dette harmoniseringsønske ændrer jo ikke ved, at økonomiske, historiske og kulturelle strukturer præger psykologvirksomheden der ligesom fx de særlige forudsætninger i Norden præger vores måde at udøve psykologvirke på. At gå i samme retning uden at give køb på forskelligheden er derfor både en balanceøvelse og en nødvendig proces. Det er gennem fællesskabet, vi kommer til at opnå synlige resultater i EU-systemet. Dette er forudsætningen for, at vi kan tilbyde vores rekvirenter den ydelse, vi faktisk kan levere også nationalt. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8169 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 21 3/11 21/ /11 5/ /12 19/12

3 fotos: bam/scanpix Kønsforskning Af Svend Aage Madsen Mænd i psykoterapi Der findes ikke en særlig mande-terapi men mange mænd ville have behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi og for at kunne handle kombineret med hans trang til omsorg og trøst og nære rela tioner For to år siden holdt en gruppe psykologer et seminar i Dansk Psykolog Forening i København. Emnet var mænd og psykoterapi. Det blev vist nok det første faglige arrangement om det emne i danske psykolog- (og psykiatri-)kredse. På seminaret blev der præsenteret indlæg bredt om mænds psykologi og mænd og psykoterapi, om støtte til mænd, hvis partnere har fødselsdepression, om psykologarbejdet med mænd der begår partnervold, om gruppeterapi for mænd efter skilsmisse (Mikkelsen & Sindballe, 2006), om mænds sundhedspsykologi og om psykoterapi med mænd med fødselsdepression. I vores psykologiske arbejde på Rigshospitalet har vi Psykolog nyt

4 blandt vores kliniske og forskningsmæssige arbejdsområder i en årrække fokuseret på mænd og psykoterapi, specielt i forhold til mænd og depression, mænd og fødselsdepression, mænd og kriser, mænd som fædre, mænds sygdoms- og sundhedspsykologi, mænd og selvmord og ældre mænds psykiske trivsel. Hvorfor fokusere på mænd og psykologbehandling? Fordi de største sundhedsforskelle mellem mænd og kvinder findes i forhold til psykiske sygdomme. Der er fx registreret dobbelt så mange kvinder med en depression, og der er dobbelt så mange kvinder i behandling for lidelsen som mænd. Samtidig er der det paradoks, at der er næsten tre gange så mange mænd, der begår selvmord, selv om vi ved, at der er en nøje sammenhæng imellem depression og selvmord. Ser vi dertil på den hjælp, vores fag yder, er der nogle dramatiske forskelle imellem kønnene. I 2006 fik kvinder ydelser (kontakter) fra psykolog over Sygesikringen, mens mænd modtog ydelser. Det er næppe udtryk for, at kvinder har tre en halv gange så mange eller svære psykiske problemer. Snarere skal vi se på nogle særtræk ved køn og psykologi, ved mænds psykologi og mænds forhold til at få hjælp for at forstå disse forhold. Her skal præsenteres nogle af de faglige problemstillinger, der viser sig i psykologisk behandling af mænd. Gotland-erfaringen I den europæiske psykiatriske forskning blev Gotlanderfaringen en vigtig øjenåbner for synet på mænds og psykiske problemer. I det selvmordsforbyggende arbejde på den svenske ø Gotland lavede Rutz og kolleger (1995) på baggrund af en høj selvmordsrate et uddannelsesprogram for praktiserende læger. Uddannelsen skulle kvalificere lægerne til at opspore depression hos patienter og dermed forebygge selvmord. Programmet blev meget succesfyldt, og selvmordsraten faldt signifikant. Men stort set kun blandt kvinder. I dette resultat ligger der en række meget centrale forhold gemt vedrørende mænds psykiske helse. Dels at mænd har mindre kontakt med læger. Dels at mænd i kontakt med sundhedsvæsnet ikke så ofte får bragt deres psykiske problemer på banen. Dels at de få mænd, der er kendt af sundhedsvæsnet, før de begår selvmord, ikke anses for depressive og selvmordstruede. 4 Psykolog nyt

5 Årsagen til det sidste er ifølge Gotland-undersøgelsen disse mænds aggressive adfærd, manglende samarbejde med lægen og vanskeligheder ved at tage imod hjælp samt deres alkoholmisbrug. Ved nærmere analyse fandt forskerne, at disse mænd havde været præget af tilstande af hjælpeløshed, desperation og depression, men for det meste kombineret med aggressiv, udadreagerende (acting-out) adfærd og manglende impulskontrol. Det er jo også i langt de fleste tilfælde sådan, problemstillingen mænd og psykologisk behandling omtales, nemlig der, hvor mænd er et problem dvs. i forbindelse med vold mod andre, ved voldtægt, blufærdighedskrænkelse, misbrug af børn, vold og trusler, misbrug, spirituskørsel mv. Analyserne af Gotlanderfaringen førte til formodninger om eksistensen af en særlig mandlig depression, eller at der hos mænd hyppigere optræder symptomer og tilstande, der ikke traditionelt henføres til depression. Hidtil er selve depressionens væsen blevet defineret ved neddæmpede og indadvendte reaktioner med elementer af selvnedvurdering og skyldfølelse. På mange måder er sådanne tilstande forbundet med reaktioner, man hyppigere tillægger kvinder end mænd. Det var en af grundene til, at den danske psykiater Jytte Willadsen (1983) lod Depression, dit navn er kvinde være titlen på hendes bog om denne lidelse set i et kønsperspektiv. De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er i den europæiske, psykiatriske forskningstradition defineret ved: Irritabilitet og nedtrykthed. Udadreageren (acting out), aggressivitet. Lav impulskontrol. Vredesudbrud. Tendenser til at bebrejde andre og være uforsonlig. Lav stresstærskel. Rastløshed. Risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd. Misbrug, specielt alkohol. Generel utilfredshed med sig selv og egen adfærd. Sådanne tilstande identificeres ofte ikke med depres sion/ psykiske vanskeligheder. Følgen er, at lidelsen ikke identificeres hos mænd, og at mænd derfor ikke får den behandling, de har brug for. Forekomsten af en male depression er blevet yderligere udforsket epidemiologisk og på psykiatriske patienter og diskuteret siden, og man kan med Kaspar et al. (2006) sammenfatte denne forsknings resultater til, at depression hos mænd kan manifestere sig med symptomer såsom aggression, vredesudbrud og misbrugsadfærd. Mænds kønsspecifikke adfærd, der indebærer mindre tendens til at søge hjælp kombineret med to-tre gange så høj selvmordsrate viser, at der behov for at være særligt opmærksom på opsporing af psykiske vanskeligheder hos mænd. Man kan til det føje: Samt at få mænd i behandling og få udviklet psykoterapeutiske tilbud, der er relevante for mænd. Amerikansk psykologisk kønsforskning I USA har udforskningen af mænds psyke i større udstrækning end i den omtalte europæiske (primært psykiatriske) forskning været knyttet til kønsforskningen generelt, og den er stærkt forankret den psykologiske faglighed. Den amerikanske psykologforening har et selskab for The Psychological Study of Men and Masculinity med eget tidsskrift, og der er igennem årene ud af og parallelt med denne tradition udkommet en række bøger med titler som: Men in Therapy(1990), A new Psychology of Men (1995), New Psychotherapy for Men (1998), A new psychotherapy for traditional men (1998), Men and Depression (2000), The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men (2001), Deepening psychotherapy with men (2002), Men in the Room (2006). Journal of Clinical Psychology havde i 2005 et særnummer kaldt Men In (and Out of) Therapy: New Directions and Remaining Challenges (vol. 61, 6, 2005). I den mangfoldige amerikanske psykologiske maskulinitetsforskning har udforskningen af mænd og depression haft fokus på kønsspefikke forhold i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge og ved socialisering og opvækst. Man har lagt vægt på, at i de funktioner, som mænd historisk har bestridt, har det været vigtigt at kunne holde angst og følelser på afstand for at kunne handle, forsvare, kæmpe, knokle for føden, jage mv. Det har medført en kanalisering af følelsesmæssige problemer ind i vrede, undgåelse af selvrefleksion, ignorering af egen tilstand, stumhed med hensyn til kommunikation af følelser. Drenge og mænd har derfor mødt sociale normer om, at store drenge græder ikke, at frygte svaghed, at man må klare sig selv, at det er vigtigt ikke at være afhængig osv. I den sammenhæng indgår også spørgsmålet om at kunne sætte ord på og tale om indre tilstande og følelser. I den amerikanske forskning har der været talt om begrebet aleksitymi, der betyder nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser, og hvor grundideen er, at mænd socialiseres til at ignorere eller fortrænge store dele af deres emotionelle liv bortset Psykolog nyt

6 fakta Baggrund Artiklen har sit afsæt i forskning på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, en selvstændig enhed, der betjener områderne graviditet, fødsler, pædiatri og herunder seksuelt misbrugte børn, gynækologi og herunder voldtægtsofre, og tilknyttede områder. I klinikken er ansat 15 psykologer, 12 socialrådgivere og 7 pædagoger. Klinikken gennemfører forskning inden for: medicinsk psykologi, patiensstøttepsykologi, klinisk psykologi, sundheds- og sygdomspsykologi, forældre-barn-psykologi og mænds psykologi. Desuden forskning inden for socialrådgivernes og pædagogernes arbejdsområder. fra nogle bestemte acceptable følelser såsom vrede og lyst. Dette fører igen til stumhed om emotioner hos mænd. Det er et emne, som efter min mening må behandles meget varsomt. Der er ingen tvivl om, at kvinder gennemsnitligt har lettere ved at tale om og beskrive følelser og relationer. Men denne forskel ses især i mødet mellem mænd og kvinder. Der er mange andre situationer, hvor mænd kan og vil udtrykke sig om de områder. Dvs. at denne stumhed langt hen ad vejen må ses som kontekstafhængig og dermed et forhold, som psykoterapeuten må forholde sig særligt til. Den nye Ødipus Disse kulturelle konstruktioner af det maskuline har været tæt sammenvævet med drengens socialisering, hvori moderen jo stadig er den centrale tilknytnings- og identifikationsperson i de tidligste år. Med udgangspunkt i tilknytningsteorier og i Nancy Chodorows (1978) beskrivelse af kønnenes forskellige socialisering, hvor drengen må opdage sit køn som negation af det feminine, har denne psykologiske maskulinitetsforskning peget på, at vi kan få en ny indsigt i drenges og mænds psyke igennem en nytolkning af Ødipus-myten. Ifølge Freud handlede myten om seksuel tiltrækning og et trekantsdrama drevet af sønnens seksuelt betonede kærlighed til moderen og følgende had til faderen. Set fra den lille dreng Ødipus perspektiv sker der det, at han, sønnen, får frataget moderens nære omsorg og sendt væk fra hjemmets tryghed efter forældrenes ønske og for at udfylde en skæbne, som han ikke forstår. Dermed bliver myten en fortælling om, at for at drengen kan blive dreng, må han trække sig fra moderen og afvikle nærhed til hende. Man kan sige, at den maskuline socialisering får desidentifikation og afvikling af nær tilknytning som principper fra det øjeblik, drengen opdager, at han er en dreng og ikke af samme køn som den, der hidtil har været nærmeste omsorgsgiver og identifikationsfigur. Set i den forståelse, må drenge og mænd hele tiden forsvare sig imod identifikation med det feminine, da det at være dreng er defineret ved det modsatte. For drenge og mænd bliver nære relationer synonyme med tab af det maskuline, som Chodorow beskrev det. Hvilket igen betyder, at drengen for at være dreng må lægge afstand til svaghed og blokere for alle stærke følelser som sorg, tvivl, skyld mv. Kun vrede og aggression er tilladte. Den tidlige desengagering, som drengen for at blive dreng må gennemgå i sit forhold til moderen, medfører ifølge blandt andre Pollacks (1995) tolkning dybtgående psykisk smerte og medfører ambivalens i forhold til afhængighed og selvstændighed. Den skaber en dyb, navnløs sorg og et savn, og den gør drenge/mænd mere sårbare over for tab og adskillelse og skilsmisse. Den kan gøre dem angste for intimitet, fordi angsten for at miste er latent, hvilket udvikler en såkaldt defensiv autonomi. Maskeret depression I en sådan maskulinitet er der ikke meget rum for at give sig selv plads og lov til at være ked af det, at være ambivalent eller i det hele taget at mærke efter tilstande hos sig selv. Reaktioner over for modsætningsfyldte eller smertefyldte forhold er derfor oftere handlinger, hvis formål er at undgå eller komme hurtigt over tvivl og smerte. Sådanne handlinger kan, når det drejer sig om psykiske problemer, være ekstrem adfærd, fx vold, at dulme smerten med alkohol og stoffer, eller selvmord (vel at mærke selvmord, der ikke er råb om hjælp, men udvej af et problem) og drab, fx jalousidrab. 6 Psykolog nyt

7 I udforskningen af mænds depressioner har disse overvejelser ført til begrebet om masked depression hos mænd (Cochran & Rabinowitz 2000; Pollack 2005). Fokus heri er, ved siden af de træk, der er beskrevet i den europæiske forskning, på de relationelle aspekter ved depression hos mænd. Det har foruden de tidligere nævnte ført til beskrivelse af følgende specifikke reaktions- og tilstandsmønstre, som optræder hyppigere hos mænd: Tilbagetrækning fra relationer. Overengagement i arbejdet. Benægtelse af smerte. Rigide krav om autonomi. Afvisning af at få hjælp. Hverken den psykiatriske/europæiske eller den psykologiske/amerikanske beskrivelse af tilstande, som ses hyppigere hos mænd, er endnu færdigafprøvet i forskning eller praksis. Også andre udforsker særlige skalaer for mænds depressioner, fx Magovcevic & Addis (2008), der med en Masculine Depression Scale søger at knytte de såkaldt mandlige depressionssymptomer til traditionelt orienterede mænd i forhold til maskulinitet. Men der er stadig behov for, at der arbejdes videre med at udvikle instrumenter til bedre at identificere depression hos mænd. Sådanne instrumenter vil givet også opdage kvinder, hvis lidelser heller ikke er blevet identificeret ved hjælp af de traditionelt accepterede symptomer. Psykoterapi for mænd At tage afsæt i, at der findes kønsspecifikke psykiske tilstande, reaktioner og symptomer (eller sådanne, der hyppigere ses hos det ene køn) formet af kultur og socialisering, synes at være en af de frugtbare veje til at identificere mænds psykiske vanskeligheder og dermed skabe mulighed for at tilbyde dem psykologisk behandling. Vi har fundet tænkemåden anvendelig i vores forskning på Rigshospitalet vedrørende mænd og fødselsdepressioner (Madsen & Juhl 2007). Men også når det gælder selve psykoterapien synes det at være frugtbart at have de kulturelle normer for det maskuline og drengens socialisering for øje. På grundlag af vores behandlingsarbejde med mænd ser det ud til at det er vigtigt at forholde sig til bl.a. følgende elementer i psykoterapi med mænd: a) Tilbagetrækning fra relationer: Mange mænd har en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, ikke mindst de nære familierelationer. Hvis jeg bare kunne være i fred, er en sætning, vi hører igen og igen. For mange mænd ligger en løsning på de umiddelbare psykiske problemer og smerten i en distancering fra andre mennesker i at krænge alle de nære relationer af sig, fordi de kun opleves som forpligtelser og krav. Ikke som noget, der kan hjælpe. b) Trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed: I mødet imellem kønnene er det vist en kendt sag, at mange kvinder ikke synes, at de kan piske en ordentlig snak om følelser og relationer ud af deres partner. Og at mange mænd synes, at deres partnere vil tale for ofte og for længe om problemer, og hvordan man har det med hinanden. Mænd har ofte mindre tendens til at dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Der er ofte hos mænd en optimistisk forestilling om, at problemer går over af sig selv og hvis ikke kan der opstå stor trang til at handle sig hurtigt ud af disse følelser. Her ser vi reaktionsmønstre som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse, bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. At have problemer fylder mange mænd med en følelse af svaghed, som kan give en følelse af kaos og lammelse, som igen kan føre til meget irrationelle handlinger. c) Tendenser til at udadreagere: Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerende tilstande, som dem Psykolog nyt

8 vi ser i den depressive mands vredesudbrud. Men de kan også vise sig i flugt fra nærhed, i desperation, i vold, og i at manden pludselig forlader familien, at han kører som en sindssyg i trafikken osv. Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget. Men det kan også være sådan, at somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem. Ambivalens mellem autonomi og tilknytning For mange mænd i psykoterapi udspiller de ovennævnte problemstillinger sig i et tema om en fortløbende livslang? ambivalens mellem nærhed, tilknytning og omsorg på den ene side og trang til frihed, autonomi og kontrol på den anden. Det er meget ofte en problemstilling, som er essentiel i samtalerne, og som det er nødvendigt at skabe refleksion over fra mange vinkler. Tankerne om, at friheden vil give lettelse i smerten, støder hele tiden på følelsen af, at det at være alene og på afstand bliver en smertefuld, ensom og såret tilstand. Vi ser derfor ofte et temaforløb i mange mænds liv, hvor de skiftevis søger nærhed med partner og familie for derefter at føle sig bundne og overvældede af relationer, hvorefter de søger frihed og frigørelse fra bånd og forpligtelser. I den position oplever de så ensomhed, forladthed og tomhed, hvilket får dem til at søge ind i nære relationer igen. De nære relationer er både dragende og kvælende. Denne problemstilling får også ofte et afledt udtryk i mange mænds modstand imod at være afhængig, ikke mindst som ulyst til at være afhængige af andres hjælp til løsning af psykiske problemer. Hvilket også ofte viser sig som vanskeligheder ved at gå til andre for 8 Psykolog nyt

9 at få hjælp, således som det er meningen med den terapeutiske situation. Fænomenet kommer desuden til udtryk i, at mange mænd kommer til psykoterapi med udgangspunkt i et pres eller endog et ultimatum fra fx partneren. Mange af vores mandlige patienter tilskyndes fra deres koner, fra hospitalspersonale eller fra sundhedsplejerske eller praktiserende læge. Det kan også være fra andre i hans omgivelser, fx arbejdsgiveren, venner eller retten. Det er forhold, der skal tages i betragtning i terapien, ikke mindst i den terapeutiske alliance. Brug for en særlig terapeutisk tilgang Der findes naturligvis ikke en særlig mande-terapi, og der skal heller ikke opfindes en sådan. Tværtimod ved vi fra effektundersøgelser, at mænd forbliver i terapi og får lige så stort udbytte som kvinder, når de først er begyndt. Men ud fra det foregående kan man sige, at mange mænd vil have behov for en terapeutisk tilgang, der møder mandens behov for autonomi og for at kunne handle kombineret med hans trang til omsorg og trøst og nære relationer. I det arbejde er en psykoterapi, der både forholder sig kognitivt til tænkemåder og psykodynamisk til relationer en mulighed. Som påpeget af Allen, Fonagy & Bateman (2008) er mentaliseringsbaseret psykoterapi en integration af de to former. De kønsspecifikke træk ved mænds psykiske vanskeligheder kræver en terapi, der er særligt egnet til at hjælpe med til refleksioner over emotioner og relationer. Uden at være en egentlig terapiform kan man sige, at mentaliseringsbaseret psykoterapi inddrager disse aspekter. I vores arbejde med behandling af mænd med fødselsdepression søger vi at arbejde ud fra sådanne terapeutiske overvejelser. Der er dog, foruden forbedret opsporing og øget behandling, stadig behov for opsamling af erfaringer med mænd i psykoterapi fra de mange steder, det udøves, for forskning, der giver forståelse og indsigt, for diskussion og udvikling af metoder og for terapeutisk uddannelse på baggrund heraf. Ikke mindst her i Danmark, hvor det at inddrage kønsperspektivet i arbejdet med at udvikle psykologiske behandlingsmetoder hidtil har været stort set fraværende i hvert fald når det gælder mænd og psykoterapi. Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog, leder af Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet litteratur Brooks, G. (1998) A New Psychotherapy for Traditional Men. NY: Wiely. Cochran, S. & Rabinowitz, F. (2000) Men and Depression. NY: Academic Press. Englar-Carlson, M. & Stevens, M. (2006) In the Room With Men: A Casebook of Therapeutic Change. NY: APA Books. Good, G. & Brooks, G. (2001) The New Handbook of Psychotherapy and Counselling with Men. San Francisco: Jossey-Bass. Kasper S., Winkler D. & Pjrek E. (2006) Gender-specific symptoms of depression and anger attacks. Journal of Men s Health and Gender, Vol. 3 (1), Levant, R. & Pollack, W. (eds) (1995). A New Psychology of Men. New York: Basic Books. Meth, R., Pasick, R., Gordon, B., Allen, J., Feldman, L. & Gordon, S. (1990) Men in Therapy: The Challenge of Change. NY: Guildford. Mikkelsen, L.S., Sindballe, P. (2006) Når usårligheden lider et knæk. Psykolog Nyt 60 (11), 3-8. Pollack, W. & Levant, R. (1998) New Psychotherapy for Men. NY: Wiely. Rabinowitz, F. & Cochran, S. (2002) Deepening psychotherapy with men. NY: APA Books. Rutz, Wolfgang et al. 1995, Prevention of male suicides: lessons from Gotland study. Lancet 25; 345 (8948), 524. Willadsen, Jytte (1983) Depression, dit navn er kvinde. København: Lindhardt og Ringhof. Psykolog nyt

10 Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold til adfærdsændring. Metode Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Motivation er drivkraft for vores handlinger. Ikke blot er motivation afgørende for, om vi går i gang med en ændring, men også for om vi succesfuldt gennemfører ændringen. Men hvad er egentlig motivation? Er det noget, man har eller ikke har? Eller er det snarere noget, man finder, og i så fald hvordan? Motivation er ikke kun noget, vi finder i os selv, men en tilstand af parathed eller et ønske om forandring, der ændrer sig over tid og efter situationer og stemninger. Den opstår og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker. For eksempel kan det at tale med en ven, der er begyndt at ændre livsstil, være medvirkende til, at man selv får overvejelser om at gå i gang. Mange samtalemetoder arbejder med fokus på klienters problemer og fejlslagne forsøg på løsninger. Den motiverende samtale er en metode, som arbejder bevidst med fokus på løsninger og tager udgangspunkt i klientens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring klientens ressourcer og succeser og stiller skarpt på, hvad klienten tidligere er lykkedes med. Klienten får dermed synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på egne evner. De vigtigste teknikker De vigtigste af de teknikker, der anvendes under samtalen, er: Åbne og lukkede spørgsmål. Anerkendelse. Reflekterende lytning. Opsummering. Åbne spørgsmål er velegnede til at få klienten til at fortælle mere. Typiske åbne spørgsmål er som bekendt sætninger, der begynder med: hvad, hvordan, hvornår, hvem, hvor osv. At møde klienten anerkendende handler om at give plads til den, man taler med. Som coach er det vigtigt at understøtte samtalen ved at være nærværende og signalere et åbent og imødekommende kropssprog. Dermed skabes den bedst mulige stemning for den, der fortæller. Det er også coachens opgave at skabe et rum, hvor klienten med sig selv kan diskutere, hvorvidt det vil være en god idé at ændre adfærd. Her er reflekterende lytning et velegnet redskab til at omformulere et andet menneskes udsagn. Det er hverken et spørgsmål eller en tolkning, men snarere en ny måde at udtrykke det, man har opfattet, at den anden har sagt. Endelig er det vigtigt jævnligt at give korte opsummeringer under samtalen. Ud over at skabe struktur og samle op tjener opsummeringer til at understrege såvel selvmotiverende udsagn dvs. de udsagn klienten, selv angiver til at ville ændre livsstil som ambivalens i form af klientens egen oplevelse af fordele og ulemper ved forandringen. En vigtig faktor for motivation er forventningen om og troen på at kunne ændre sin livsstil. Det hænger tæt sammen med de erfaringer, præstationer og succeser eller nederlag, vi har oplevet. Her spiller coachen en vigtig rolle som den, der kan øge klientens tro på, at ændring er mulig. Det sker ved at spørge ind til erfaring, egen succes, 10 Psykolog nyt

11 fotos: bam/scanpix som drivkraft Psykolog nyt

12 kendskab til andres succes og hjælpe klienten til at træne færdigheder. Forandringsudsagn Et af de punkter, hvor den motiverende samtale adskiller sig fra andre samtalemetoder, er i sit særlige fokus på det, der kaldes forandringsudsagn (engelsk: change talk). Forandringsudsagn er de af klientens egne udsagn, der taler for forandring. En del af den forskning, der i dag foretages på feltet, er rettet mod en øget forståelse for kategorisering af klientudsagn og fokuserer specifikt på sammenhængen mellem de udsagn, en klient giver under en samtale, og de forandringer klienten efterfølgende skaber. En række forsøg påviser en klar forbindelse mellem forandringsudsagn og konkrete forandringer. I den motiverende samtale inddeler man klientens udsagn i to hovedgrupper. I første hovedgruppe inddeler man forandringsudsagnene i klientudsagn, der udtrykker: Ønske om forandring (fx Jeg kunne godt tænke mig at holde op med at ryge.). Evne til at skabe forandring (fx Jeg tror godt, jeg vil kunne holde op med ryge.). fakta Mere om Hvad er den motiverende samtale? Den motiverende samtale er en coachende samtaleteknik, der ved at hjælpe en klient til at blive mere afklaret omkring sine værdier og livsstil søger at skabe motivation til at ændre adfærd eller livsstil. Metoden baserer sig på en række grundlæggende principper: At finde ressourcer til forandring hos klienten selv. At tage udgangspunkt i klientens egne holdninger. At undgå konfrontation og modstand. At hjælpe klienten med at afklare tvivl og ambivalens. At anerkende retten til selv at bestemme og udtrykke empati og accept. At styrke troen på, at forandring er mulig. Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening afholder kurser i metoden. Evidensgrundlaget Læge Sune Rubak har præsenteret evidensgrundlaget i en artikel i Diætisten (2005). Heri gør han rede for metoden, der oprindelig er udviklet af de to amerikanske psykologer Miller og Rollnick i forbindelse med behandling af alkoholikere. Sune Rubak står også bag et review og en meta-analyse af Motivational Interviewing publiceret i British Journal of General Practice (2005). Heraf fremgår det, at tre ud af fire studier viser effekt af den motiverende samtale såvel over for psykologiske områder som fx misbrug som over for somatiske områder, fx diabetes og overvægt. Der henvises til litteraturlisten. 12 Psykolog nyt

13 Figur 1. Stages of Change Model Før overvejelsesstadiet Figur 2. Hvad er motivation? Et resultat af sammenhæng mellem vigtighed og tro på egne evner Vigtighed Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Motivation Målet er nået Handlingsstadiet Forberedelsesstadiet Klientudsagn og ambivalens I den motiverende samtale ser man ambivalens som et helt normalt forhold ved det at være menneske. Vi er ambivalente omkring mange og ofte vigtige ting i tilværelsen: Vi ser fordele og ulemper ved de ting, vi foretager os i rela tion til vores livsstil, job, bolig, parforhold og meget andet; og det at være 100 procent afklaret om noget er nok snarere undtagelsen end reglen. Ambivalens er et udtryk for det at være motiveret i to uforenelige retninger samtidig. Ambivalens er derfor ikke er udtryk for, at man ikke er motiveret tværtimod er der så at sige dobbelt op på motivationen. Derfor er ambiva- Overvejelsesstadiet Tro på egne evner Grunde til forandring (fx Jeg ved at rygning er utroligt skadeligt for mit helbred.). Behov for forandring (fx Jeg er nødt til at holde op med at ryge af hensyn til mit helbred.) Denne form for udsagn kaldes før-forpligtelses-udsagn. De fører i retning af forandringen, men udløser ikke i sig selv forandring. I den anden hovedgruppe finder man klientudsagn, der udtrykker: Forpligtelse (fx Jeg kvitter smøgerne på fredag.). Allerede at tage et skridt (fx I går begyndte jeg at skære ned på cigaretterne.). Forskellen på disse to hovedgrupper er forskellen i styrken af udtrykkene. Sandsynligheden for reelle forandringer er størst for den klient, der udtrykker forpligtelsesudsagn. Bevidstgørelsen og forandringsprocessen begynder oftest med de såkaldte før-forpligtelses-udsagn. Klienten taler i en samtale om, hvad han vil (ønsker), hvorfor han vil skabe en forandring (grunde), hvordan han kan gøre det (evner), og hvor vigtig forandringen er (behov). Gradvis opbygges og styrkes forpligtelsen, og klienten begynder at tage små skridt i retning af forandringen. Forandringens led Den nævnte inddeling af klientudsagn i før-forpligtelse og forpligtelse kan sammenholdes med Prochaska og DiClimentes model for forandringens stadier (figur 1). Her vil før-forpligtelsesudsagn typisk komme på et tidspunkt, hvor klienten befinder sig tidligt i forløbet, fx overvejelsesstadiet til forberedelsesstadiet. Forpligtelsesudsagnene i en samtale vil typisk komme senere i forløbet, når klienten befinder sig et sted mellem forberedelsesstadiet og handlingsstadiet. Modellen kan bruges til at møde klienten der, hvor han er og matche samtalestrategierne til, hvor klar klienten er i forhold til en given forandring. Inddelingen i forandringsudsagn kan også sammenholdes med Miller og Rollnicks model om motivation, og hvor klar man er til forandring (figur 2). Modellen udtrykker, at der er to led i motivationsarbejdet, dels afklaring af vigtighed, dels udarbejdelse af en realistisk strategi for forandring, der styrker klientens tro på, at forandring er mulig. Hvis man kun hjælper klienten med at indse, hvor vigtig en forandring er, men ikke også har hjulpet ham til at se, at det er muligt, vil klienten ofte foretage en efterrationalisering, der risikerer at sætte forandringsprocessen i stå. Psykolog nyt

14 lens heller ikke noget, man nødvendigvis skal forsøge at undgå. Men når ambivalens fastholder en klient i en uholdbar situation i længere tid, vil afklaring af ambivalensen gå forud for ethvert forandringsarbejde med klienten. Et eksempel er den ambivalente arbejdsnarkoman, der på den ene side synes, det er fedt at arbejde, men på den anden side har bekymringer, der vedrører familien. Her handler motivationssamtalen om at hjælpe klienten til at blive afklaret omkring sit forhold til arbejde. Det handler om at afklare værdier, ønsker og behov, og om der eventuelt er diskrepans mellem holdninger og handlinger. Ved hjælp af metodens redskaber (åbne spørgsmål, anerkendende udsagn, reflekterende lytning og opsummering) er det muligt for coachen at hjælpe klienten til at blive klarere på egne værdier. Jo mere afklaret ambivalensen bliver, jo stærkere forandringsudsagn vil der fremkomme i samtalen. Ulla Schade, journalist, master i professionel kommunikation, certificeret kognitiv coach Ebbe Lavendt, cand.psych., erhvervspsykolog, formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching litteratur Mabeck, Carl Erik. Introduktion til: Den motiverende samtale. Munksgaard Danmark Miller W.R., Rollnick S. Motivational Interviewing, preparing people to change addictive behaviour. New York. The Guildford press Rosdahl, Gregers. Temanummer om forandringsudsagn. Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Implement A/S. Forår Rubak, Sune et al. Motivational interviewing: a systematic review and meta-analysis. Review article. British Journal of General Practice. April Rubak, Sune. Den Motiverende Samtale evidensgrundlaget. Diætisten nr Nye muligheder i Ny Pensionsordning Har du også sagt ja til Ny Pensionsordning? Så træder dit valg i kraft 1. januar Efter denne dato har du mulighed for at vælge fleksible pensionsdækninger inden for rammerne af vores regler og paragraffer. Fx bliver det muligt at bruge op til en tredjedel af obligatoriske pensionsbidrag på rate- og kapitalpension, skrue op og ned for invalidedækningen eller fravælge børnedækningen ved invaliditet. Herudover kan du indbetale ekstra frivillige bidrag både til den almindelige livsvarige ordning og til rate- og kapitalpension. Ring og hør hvordan. Medlemmer, som er optaget i pensionskassen 1. januar 2008 og senere, er automatisk blevet optaget i Ny Pensionsordning. Med venlig hilsen MP Pension Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon mp@mppension.dk Psykolog nyt

15 Nye bøger Stig Kjerulf: Personlig handlekraft. Med mange eksempler giver bogen kød og blod til de psykologiske teorier bag handlekraft, dvs. ambitioner emotionel kapacitet, selvindsigt mv. Samtidig kobles den skelsættende nye handlekraftteori med teorien om positiv psykologi og giver den ekstra liv og indhold ved at gøre den handlingsrettet. Gyldendal Business, 2008, 260 sider, 299 kr. Rashmi Singla: Now and then Life trajectories, family relationships and Diasporic Identities: A follow-up study of young adults. Belyser psykosociale dynamikker mellem forskellige generationer og i parforhold med fokus på livsforløb. Et empirisk opfølgningsstudie af en række unge, der først blev undersøgt i midten af 1990 erne. Med udgangspunkt i narrativer fra yngre voksne med dansk baggrund og yngre voksne med sydasiatisk baggrund i Danmark udfordres stereotyper om voksenalderen og om at udvikle multiple identiteter. Bogen henvender sig til forskere og praktikere inden for psykologi, antropologi m.fl. Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet, 2008, 212 sider, 230 kr. (Salg: sta@ku.dk) Henning Kirk: Med hjernen i behold. Kognition, træning og seniorkompetencer. Hvordan kan forstanden fortsat vokse i en hjerne, der skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet i bogen, der beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede biologiske og psykologiske udforskning af hjernen. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, den formes og udvikles efter, hvordan den bruges. Akademisk Forlag, 2008, 231 sider, 249 kr. Michael A. West: Teamwork. Metoder til effektivt samarbejde. Beskriver, hvordan team bliver mere effektive ved at give teammedlemmerne mulighed for at anvende deres unikke evner og ressourcer klogt og på bedst mulig vis. Bogen belyser vigtigheden af, at teammedlemmer er udviklingsorienterede, samt at der i teamet og for teamet er opstillet visioner og mål for teamwork. 3. udgave med kapitler om dannelse af team, ledelse af team og konflikter i team. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 275 sider, 328 kr. Inger Glavind Bo: At tænke socialpsykologisk. I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers sociale relationer og samhandling er grundlag for skabelse af identitet, hverdagsliv og samfund. Det teoretiske omdrejningspunkt er mikrosociologi, hverdagslivsteori og symbolsk interaktionisme. Bogen er en introduktion til fagområdet og henvender sig især til studerende. Akademisk Forlag, 2008, 220 sider, 269 kr. Margrethe Brun Hansen: Rød stue kalder. Ny, ajourfør udgave af en klassiker for forældre til børn i førskolealderen med råd og vejledning til at få et sammenhængende liv ud af en tilværelse, der tidsmæssigt er delt mellem hjem og daginstitution. Med udgangspunkt i eksempler fra børnenes hverdag giver forfatteren praktiske råd og vejledning i, hvordan man kan sikre sit barn det bedste grundlag for en tryg og frugtbar tid i vuggestue og børnehave. Udkom første gang i Gyldendal, 2008, 205 sider, 199 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

16 Et farvel til fordommene Arnhild Lauveng var som helt ung psykiatrisk patient, men blev helbredt og arbejder i dag som psykolog inden for psykiatrien i Norge. I en samtale med Psykolog Nyt nuancerer hun, hvad denne særlige forhistorie betyder for hendes arbejde som psykolog. Erfaringer Af Irene Christiansen I den danske presse er der fokus på krænkelser af institutionsanbragte klienter som aldrig før. Næsten hver måned erfarer vi om nye forfærdelige vilkår for de allermest sårbare i vores samfund. Af særlig relevans for psykologer dukker tillige norske psykolog Arnhild Lauvengs personlige beretning op i den nyoversatte bog I morgen var jeg altid en løve. Bogen, som er udgivet i flere lande, har også i Danmark affødt offentlig debat om forholdene i psykiatrien, uempatiske behandlere og sammenhængen imellem diagnoser og stigmatisering. Kombinationen af at have været psykiatrisk patient og nu arbejde som psykolog giver et særligt indblik i psykiatriske patienters situation, herunder hvad der blandt andet skal til for at forbedre psykologisk behandling. - Miseren synes allerede at starte i samfundet, hvor forventningerne til de unges præstationer er blevet skruet op til et helt og holdent urealistisk niveau, siger Arnhild Lauveng. - Jeg tror, det næsten er blevet endnu værre end dengang, jeg var ung. De unge skal være gode i skolen, få høje karakterer, spise sundt, dyrke motion og se godt ud. Der er et enormt pres på de unge i dag. Jeg arbejder selv med sådanne unge, som ikke kan klare presset. Der er ikke plads til at begå fejl, der er heller ikke megen omsorg til denne aldersgruppe, og mange unge går rundt med vildfarelsen om, at de skal klare det hele selv. Sproget om det normale Lauveng har oplevet på egen krop, hvad det vil sige at få holdt sin egne handlinger op imod den såkaldt sædvanlige målestok. Men hvordan opstår dette fælles billede af det normale eller sædvanlige? Ifølge hende bidrager de fleste af os hertil ved at præsentere os selv som noget bedre, end vi egentlig er. Vi dækker over os selv og oplæres samtidig i at sammenligne os med andre, holde vores præstationer op imod bestemte standarder og stræbe efter et utopisk ideal om det perfekte. Desværre kommer vi dermed til at glemme at mærke efter, om vi har det godt, pointerer hun. I det almindelige liv forårsager denne unuancerede formidling af det normale følelser af utilstrækkelighed, mindreværd og i sidste ende psykisk sårbarhed fx blandt unge, som Arnhild Lauveng er inde på. Men også blandt professionelle kan fagsproget om det patologiske være med til at cementere en rigid og fordomsfuld holdning til mennesker med psykiske lidelser. Selve diagnosen har det med at presse den professionelle ind i en ganske særlig måde at forstå på: - Der er så mange nuancer i det psykiatriske og ligeledes i det normale. Alligevel bliver alt, hvad den psykotiske siger, fortolket alt handler om diagnosen. Vi skal være mere nuancerede om måden, hvorpå vi taler om psykiske lidelser, og stræbe efter et sprog, som er ikke-moraliserende. 16 Psykolog nyt

17 Psykolog nyt fotos: nina lemvigh-müller

18 fakta Bogdata Lauveng, Arnhild: I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag, sider. 249 kr. - Jeg ønsker at sige tingene så enkelt som muligt og benytter mig fx næsten ikke af fagbegreber. Hvis vi intellektualiserer alle følelser, glemmer vi de små afgørende ting i det enkelte menneskes liv. Selv-tilkendegivelse i terapi Arnhild Lauveng praktiserer selv et nærværende sprog både mundtligt og i sin bog. Der er tale om et velovervejet valg i forbindelse med at lade sine egne erfaringer som psykiatrisk patient offentliggøre. Men hvordan virker Lauvengs forhistorie på de klienter, hun selv arbejder med? Hun fortæller, at hun indtil videre ikke har oplevet nogen problemer i forhold til sine klienter, som giver udtryk for, at det faktisk kan være lettere at åbne sig for et menneske, som selv har haft store problemer og gjort dumme ting i sit liv. Dertil kommer, at Arnhild Lauveng aldrig går på kompromis med princippet om, at det er patientens behov, der står i centrum i den behandling, hun varetager. Hvis det virker godt for patienten med selv-tilkendegivelse, er det fint, og ellers optræder det ikke i hendes arbejde. Men hvor meget selv-tilkendegivelse kan en given terapeutisk behandling tåle? Arnhild Lauveng har ikke et færdigt svar, men reflekterer over muligheder og begrænsninger: - Jeg fortæller fx ikke om mit privatliv her og nu. Men jeg arbejder på et lille sted. I små samfund ved alle jo noget om hinanden, så måske er total hemmeligholdelse af psykologens liv en del steder en umulighed. Det kan dog være et problem, at nogle klienter på grund af min forhistorie tror, at jeg har en form for trylleformular, der kan helbrede dem. - Alt i alt mener jeg, at selv-tilkendegivelse kan være med til at opløse følelsen af skam. Nogle mennesker siger, Hvis nogen får dette at vide, så dør jeg! Taber man ansigt, er det slut, mener de. Jeg viser dem og andre, at vi mennesker sagtens kan leve videre med pinagtige ting i vores bagage. Livet fortsætter faktisk, og vi kan bygge tingene op på ny. Det kan set i det lys være interessant at overveje, om psykologer måske er for tilbageholdende med at anvende elementer af selv-tilkendegivelse i deres arbejde. Måske kommer psykologer længere ved med sig selv som eksempel at normalisere, at livet går op og ned. Eller måske er det en myte blot, at klienter skulle blive påvirket af deres psykologs liv, når alt, de i bund og grund ønsker, er at tale om sig selv. Arnhild Lauveng oplever hyppigt, at klienter fuldstændig glemmer hendes baggrund som psykiatrisk patient. Ligeledes forholder det sig med kolleger, som i starten måske er lidt for høflige, men hurtigt går over til at behandle hende som alle andre. Fra fordomme til åbenhed Arnhild Lauvengs tidligere erfaringer som psykiatrisk patient har sat hendes eget arbejde som psykolog i relief: Hun forholder sig, i positiv forstand, ydmygt over for opgaverne i sin dagligdag. At leve inden for murene af en psykiatrisk institution, henholdsvis at leve i samfundet med perioder med medgang og modgang er to forskellige erfaringsmæssige universer. Annonce Mød cand.psych., dr.med. Jørn Beckmann på DPSP s seminar i København 27. november 2008 En morders psykologiske profil & Kunsten at elske sig selv Alt om arrangement og tilmelding se > Program Psykolog nyt

19 - Men der findes ikke nogen de eller os. Vi er alle kun mennesker, vi er forskellige, og vi er alle grundlæggende ens, konkluderer Lauveng. Hermed giver hun fordomme nådesstødet og inviterer til åbenhed i stedet: - Vi må være åbne for, at terapeutisk behandling til tider kan kræve lang tid. På samme måde slutter en kirurgisk operation også først, når lægen er helt færdig med sin patient. At gøre folk til statistik i det psykiatriske system er en blindgyde. Men statistik kan også bruges kreativt. Fx satser folk på lotto, hvor de er så godt som chanceløse i forhold til at opnå den store gevinst. Alligevel spiller de! Hvorfor kan den ene procents chance for at blive rask efter en skizofrenidiagnose ikke bruges på samme kreative vis som i lottospillet? - At formidle, at der er en chance for at blive rask eller få det bedre, er afgørende. Det handler om at repræsentere håb, tro og helt grundlæggende medmenneskelighed fra den professionelles side. Irene Christiansen, cand.psych. Autism+ International forskerkonference om autisme og relaterede diagnoser Tid: februar 2009 Sted: Herning Konferencecenter Tilmelding: Hovedoplægsholdere: Lorna Wing / Judith Gould Autism Plus - What Is the Core of ASD and What Is Extra Elkhonon Goldberg Autism Plus Does it make sense to distinguish between different kinds of cognitive disorders? Christopher Gillberg Autism Plus Medical Disorders: Implications for treatment and care Gary Mesibov Evidence Practice in ASD - What Works and What does not Work? Rita Jordan Autism Plus Challenging Behaviors; Causes, Prevention and Treatment Mohammad Ghaziuddin Autism Plus Psychiatric Disorders: A Lifespan Perspective Per Hove Thomsen Autism Plus OCD Maria Råstam Autism Plus eating disorders Richard Mills Autism Plus high risk and offending behaviour Olga Bogdashina Autism Plus Sensory Issues Eva Billstedt Quality of life in persons with autism Holger Kallehauge UN-convention - Perspectives for People with ASD Kjeld Høgsbro Ethical aspects of research Psykolog nyt

20 Rejsen bort fra misbruget Den traditionelle misbrugsbehandling slog ikke til, og Jonas liv var en hastig deroute på vej mod intetheden. Men så trådte familien og Communitá Cenacolo til. Optur Af Hans Ole Nielsen Irland. Uden for vinduet farer nøgne træer og forvitrede buske forbi, mens våde, grønne marker i horisonten følger togets retning, den rigtige retning, retningen mod Communitá Cenacolo, Knock, Irland. Min søn Jonas nåede Knock i foråret sammen med Ulla, hans stedmor. Hun tog hjem igen til Danmark, Jonas blev i Irland. Nu er Ulla atter på vej derover, denne gang sammen med mig og Jonas to børn. Uden for slår den irske vinterregn mod toget. Klara på 11 år og Kristian på 9 har ikke set deres far i ni måneder, deres øjne søger Ullas: Hvornår er vi der? Det regnede også for ni måneder siden, da Jonas og jeg blev kørt til lufthavnen i Kastrup. Jonas ansigt var smalt og blegt. Der gik gys af kulde gennem hans udmagrede krop, men der var svedperler på hans pande. Da jeg lagde armen om hans skuldre, var de benede og knoglede, og hans underarme og overarme gik i ét. Om ham var en stram sød lugt af tobak og hash, cigaretter og 5-10 joints om dagen, øl, cola. Tre måneder før havde Jonas ringet til mig: Jeg vil væk fra det hele! Hjælp mig far! Tiden forud havde været lang og tung: Et årelangt, stadigt stigende forbrug af hash og alkohol. Skilsmisse. Tab af arbejde. Ambulant og institutionel behandling. Ulla og jeg havde været i Medjugorje, et af jomfru Marias hellige steder i Bosnien-Herzegovina. Her havde vi besøgt et af Communitás huse og for første gang hørt om søster Elvira af Theresiaordenen i den katolske kirke, der i 1983 sammen med unge, forvildede og nedbrudte mænd byggede et simpelt hus i Italien med troen på Gud som et glødende centrum der samlede mændene til et fællesskab, hvor hensynet til den enkeltes vækst og udvikling var målet. Her genvandt mændene deres kraft og glæde. Fra dette moderhus har Communitá Cenacolo siden udviklet sig til nu at omfatte over 50 huse spredt over det meste af verden, alle selvkørende ved beboernes eget arbejde og ved donationer fra private ofte anonyme sponsorer. Alle husene er samlet som i én stor familie for mænd og kvinder, der har mistet meningen i deres liv, og hvor fortvivlelse og håbløshed sammen med opgiven og en dødelig afhængighed af alkohol og narkotiske stoffer har ført til en tilstand, der har modstået alle behandlingsforsøg i deres respektive lande. Indtil Jonas ringede, havde der mellem ham og mig hersket en gensidig vrede og foragt, længsel og håb, smerte, afmagt. I årevis havde der ligget en giftig tåge mellem os, 20 Psykolog nyt