Virksomhed. Beskrivelse af de faktiske forhold

Transkript

1 Bilag 1: Påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejderes sikkerhed og sundhed på Onkologisk sengeafsnit Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg Arbejdstilsynet har modtaget Region Midtjyllands høringssvar af 21. oktober Høringssvaret er udarbejdet af oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard, afdelingssygeplejerske Heidi Møller, arbejdsmiljørepræsentant Tina Kaas Jepsen og arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside. De rettelser og tilføjelser, der fremgår af høringssvaret, er blevet indarbejdet i dette dokument (markeret med kursiv) og har indgået i Arbejdstilsynets samlede vurdering. Regionshospitalet Herning, Onkologisk Sengeafsnit På Onkologisk Sengeafsnit, modtages patienter med forskellige kræftformer, herunder ovarie-, bryst-, bugspytkirtel-, tyk- og endetarms- og lungekræft, patienter med behandlingskrævende bivirkninger og med behov for lindrende pleje og behandling. Sengeafsnittet har åbent "24-7", og patienter og pårørende kan henvende sig døgnet rundt (bl.a. via akuttelefonordning). Afsnittet er gennem de senere år ekspanderet fra tidligere 9 sengepladser til nu at have 18 enkeltmandsstuer. Man har et relativt stort patientflow med typisk 1-7 indlæggelser i døgnet og mange genindlæggelser. Patienterne er kendetegnet ved at være både fysisk og psykisk tunge med livstruende sygdom og med komplicerede sygdomsforløb. Rettelse: Afsnitlet er gennem de senere år vokset fra en normering på 9 sengepladser til en normering i dag på 15 sengepladser. Afdelingen er indrettet med 18 enestuer. De ikke normerede senge bntges i overbelægningssituationer. Man har et relativt stort patientflow med gennemsnitlig 3-4 indlæggelser i døgnet. Tilføjelse:... og mange genindlæggelser. Årsagen til genindlæggelserne er udviklingen i sygdommen eller bivirkninger i et langt behandlingsforløb. Sengeafsnittet beskæftiger 22 fastansatte sygeplejersker, og den daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Der benyttes i noget omfang vikarer til dækning ved ferier og sygdom. På hverdage møder normalt 5-6 sygeplejersker ind i dagvagt (en i vagt) og 4 i aftenvagt. I weekender møder typisk 4 i dagvagt og 3 i aftenvagt. Man er 2 sygeplejersker i nattevagten. Tilføjelse: Sengeafsnittet beskæftiger 25 fastansatte sygeplejersker heraf l vikar til 15 pladser (nettonormering l,5 sygeplejersker pr. seng) Rettelse: l weekender møder typisk 4 i dagvagt (heraf en i l 0-18 vagt). På hverdage møder ingen i vagt. Vagtplanerne udarbejdes af en af sygeplejerskerne med afdelingssygeplejersken ind over. Grundlag for påbuddet Besøg på virksomheden Tilsynsbesøg den l. september Fra Onkologisk Sengeafsnit deltog afdelingssygeplejerske Heidi Møller, arbejdsmiljørepræsentant Tine Kaas Jepsen og oversygeplejerske Margrethe Pals_gaard. Tilsynet bestod i et

2 indledende møde med arbejdsmiljøgruppen, en kort rundvisning i afsnittets fysiske rammer sammen med arbejdsmiljøgruppen og herefter gruppesamtale med medarbejdere. Efterfølgende samtale med ledelsen (afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske), hvor man drøftede de samme emner, som i gruppesamtalen med medarbejdere. Tilsynet blev afsluttet med et møde med afdelingsleder, oversygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant, hvor vi redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Der blev holdt et afrundende møde med den 23. september 2014 med sygehusdirektør Henning Vcstergaard, personalechef Lasse Hansen og arbejdsmiljøkoordinator Maj-Britt Stobberup, hvor Arbejdstilsynet kort infonnerede om det samlede indtryk og reaktioner på vej efter besøg i flere af regionshospitalets afdelinger/afsnit. Samtaler med medarbejdere hhv. ledelse Arbejdstilsynet har den l. september afholdt en gruppesamtale med 4 medarbejdere i Onkologisk Sengeafsnit. Deltagerne var udpeget af ledelsen og arbcjdsmiljøorganisationen. Vi tog ved samtalen udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 33 for hospitaler og spørgeguiden sengeafdelinger på sygehuse. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktorer: Arbejdsmængde og tidspres, følelsesmæssige belastninger i arbejdet med mennesker, vold/trusler/traumatiske hændelser og mobning og chikane. Desuden spurgte vi, om medarbejderne har kendskab til konsekvenser for afdelingen/virksomheden af eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har samme dag afholdt en samtale med ledelsen (afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske). Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalen med medarbejdere. Udleveret materiale Oversigt med belægningsprocenter for afdelinger/afsnit (udleveret ved besøg på Neurologisk afdeling) Stillings- og funktionsbeskrivelse for basissygeplejerske i Onkologisk Sengeafsnit Stillings- og funktionsbeskrivelse for ansvarshavende/koordinerende sygeplejerske Forekomst af stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav i arbejdet Sygeplejerskerne i Onkologisk Sengeafsnit har, jf. stillings- og funktionsbeskrivelse, i samarbejde med læge, ansvar for patienternes pleje og behandlingsforløb. Sygeplejerskerne modtager elektive og akutte patienter, optager anamnese ved indlæggelsen, identificerer behov og problemer, opstiller mål og udarbejder handleplaner, planlægger og udfører sygepleje udfra basisviden om årsag, diagnose og behandling af konkrete kræftsygdomme, komplikationer og bivirkninger til såvel sygdom som kemoterapi, forebyggelse og lindring. De evaluerer og dokumenterer sygeplejen, infonnerer og vejleder patienter under hensyntagen til kræftpatienternes særlige behov, planlægger og koordinerer udskrivelser og udarbejder sygeplejefaglige epikriser. De indgår i den daglige vejledning af sygeplejestuderende og indgår i mentorordning for nyansatte. De kan desuden have kontaktsygeplejerske-funktion og være ansvarshavende/koordinerende sygeplejerske i afsnittet i den aktuelle vagt. Som ansvarshavende/koordinerende sygeplejerske har man yderligere ansvar i forhold til, at den aktuelle vagt og de følgende vagter "hænger sammen" bemandingsmæssigt, herunder bl.a. stillingtagen til, om der ved sygdom skal kaldes ekstra personale ind. Man bærer desuden som ansvarshavende afdelingens "akuttelefon" og vurderer, om patienter, som ringer ind, skal

3 indlægges eller blot have vejledning i telefonen (aften- og nat). Ledelsen oplyste om, at afsnittet gennem de seneste lo-tre år er blevet udvidet for behandling af flere forskellige kræftformer og opnonneret fra tidligere 9 sengepladser til nu 18. Reftelse:... opnormeret til1w 15 sengep/ad.ver. Det blev oplyst af medarbejdere og bekræftet af ledelsen, at arbejdspresset for personalet er steget i takt henned. Kravene til dokumentation, måling af værdier mv. er blevet stadigt flere. Det blev oplyst af ledelsen, at man i afsnittet i indeværende år, og senest i juli-august 2014, har haft uger med en del overbelægning- op til23 indlagte patienter. Dette bekræftes a f den udleverede oversigt med belægningsprocenter for perioden uge i 2014 (fx uge 27: 128%, uge 28: 123%, uge 32: 128%}. Ses på perioden uge i 2014 har man i Onkologisk Sengeafsnit haft overbelægning cirka halvdelen af tiden. Tilføjelse: Den gennemsnitlige belægningsprocent for de første 9 måneder i 2014 er l 03,1. Ledelsen og medarbejdere har beskrevet, at man i den senere tid har øget fokus på planer for hjemsendelse, og at der lægges plan for hjemsendelse, så snart patienten indlægges. Dette er medvirkende til et stigende patientflow. Medarbejdere bekriver i forhold til dette, at det ændrede fokus godt kan opleves som stridende imod grundholdninger, forventninger og ambitioner om, hvordan sygeplejersker yder omsorg og pleje til patienter og til pårørende. Det blev oplyst af medarbejderne, at man ofte ikke har tid til at hjælpe hinanden i vagterne. At sygeplejerskerne i de travle vagter "løber lidt stærkere", og at man som oftest er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten i opgaveudførelsen. At man fx undlader at gå ind i en samtale med patient/pårørende om, hvordan denne oplever sin situation - lidelse, sorg, tab. Det blev oplyst, at man som sygeplejerske har det svært med at springe den fonn for omsorg over, at det er en stor følelsesmæssig belastning ikke at gennemføre de samtaler, som patienter/pårørende har et behov for. Hvorvidt omsorg i fonn af samtaler med pårørende er blandt de opgaver, man som sygeplejerske i afsnittet forventes at løse og prioritere, var uklart for medarbejderne. Af den fremviste "Stillings- og funktionsbeskrivelse for basissygeplejerske i Onkologisk Sengeafsnit" fremgår denne opgave ikke. Det blev oplyst af medarbejderne, at man i de travle vagter ikke når at lave kollegial sparring, og det blev oplyst og bekræftet af ledelsen, at man annullerer en ordning omkring at arbejde i makkerpar i de travle vagter. Rettelse: Ovenstående er ukorrekt. Ledelsen problematiserede processen med at skabe makkerpar. l sommerferieperioden blev makkerpar erstattet med teams. Ordningen med makkerpar er ikke annulleret. Det blev oplyst af medarbejderne, at man på grund af travlhed opgiver at bede kolleger om hjælp til de opgaver, hvor man faktisk skal være to, fx omkring forflytningsopgaver, hvor der er en ergonomisk belastning for medarbejderne. Det blev beskrevet og bekræftet af ledelsen, at koordinator i dagvagt bærer en akuttelefon. l aften- og nattevagt har ligeledes en sygeplejerske akuttelefonen vagten igennem. Medarbejderne beskrev, at opgaverne omkring akuttelefonen er varierende, men kan være meget omfattende, at akuttelefonen kan ringe op til 20 gange i en vagt, og at henvendelser via akuttelefonen kan tage op til flere timer at behandle i løbet af en vagt. Foruden patienterne selv, benytter bl.a. også hjemmesygeplejerskerne akuttelefonen for råd, vejledning og stillingtagen til evt. akut indlæggelsesbehov. Ti!f!!jelse:

4 Lige nu er e/er en undersøgelse i gang mhp at afdække, hvad der ringes om på akul/elefonen. Undersøgelsen skal anvendes til en vurdering af, hvad akuttelefonen skal an\'endes til. Afdelingen er i gang med at omlægge telefonien til TRIO, der har flere muligheder for omlægning og viderestil end i dag. Det blev oplyst af ledelsen, at afsnittet i en periode har haft mangel på læger. Man har lægebemanding på afsnittet om dagen. Der er etableret en ordning med, at en læge ringer ind kl og igen kl. 22. l tidsrummene uden for dette (aften og nat) har sygeplejerskerne i vagt mulighed for at kontakte en medicinsk lægevagt i tvivlstilfælde, og når der skønnes at være behov for lægelig vurdering/behandling. Medarbejderne beskrev, at ordningen fungerer ok, dog at man som sygeplejerske ofte kan være i tvivl om, hvorvidt man har taget den rigtige beslutning i forhold til inddragelse eller ikke-inddragelse af læge. Rettelse: Der er ingen sammenhæng mellem manglen på læger og det at der kun er lægebemanding om dagen. Selv når alle speciallægesti/linger bliver besat i februar 20 J 5 (8 stillinger). kan vagterne ikke dækkes ind. Afdelingen er ikke organiseret med reservelæger. Virksombedens forebyggelse Arbejdstilsynet har faet oplyst af ledelsen, at Der arbejdes i makkerpar blandt andet for at sikre sparring og undgå oplevelse af at være alene i arbejdet (trods enkeltmandsstuer). Denne ordning bliver dog annulleret ved travlhed. Rettelse: Dette er ikke korrekt. Der holdes p-møder, men med svingende tilslutning/deltagelse. Der har været afholdt sygeplejekonference torsdage i dagvagten, ca minutter, hvor et tema kunne drøftes. Det kunne eksempelvis omhandle, hvad man som sygeplejerske konkret siger til pårørende i forbindelse med en patients dødsfald. Nænneste ledelse oplyste, at sygeplejekonferencer ikke var holdt hen over sommeren og frem til nu, men at det ville blive genoptaget. Der holdes middagskonference med øvrige sengeafdelinger i Hospitalsenhed Vest og samarbejdes på tværs af afdelinger/afsnit med henblik på så vidt muligt at "udligne" patient-overbelægninger. Nogle af afdelingerne på Regionshospital Herning kører med en "rød-gulgrøn-model11 med henblik på at skabe klarhed over prioritering af opgaver. Dette er dog ikke implementeret hos Onkologisk Sengeafsnit. På personalemøde har man talt om prioritering dog uden, at der er lavet konklusioner og truffet egentlig beslutning om, hvad der skal prioriteres, og hvad der målskal nedprioriteres i de travle vagter. Afdelingssygeplejersken udsender ugentligt nyhedsbreve. Der har været tilbudt supervision til sygeplejersker. Dog tilmeldte kun en sig i foråret, hvorfor det blev aflyst. Der er planer om at gentage tilbuddet. Rettelse: Fravalget vurderes til at være en konsekvens af samtidig tilbud om et stresshåndteringsforløb. Tilføjelse: Der er i afdelingen et tvæifagligt tilbud om et stresshåndteringsforløb over 8 gange ved afdelingens psykolog. Dette tilbud har stor tilslutning. Der tilbydes debriefing til personalet, der har været omkring en patient, der dør. Det er dog erfaringen, at medarbejdere ikke prioritere at deltage i tilbudt debriefing. Der er tilbud om forskellige kurser/efteruddannelser, fx kemokursus, grundmodul hhv. specialistuddannelse inden for gynækologi og undervisning i kommunikation. Arbejdsmæssige og personlige konsekvenser Medarbejdere springer pauser over i dagvagten og/eller udfører fx

5 dokumentationsopgaver, mens man spiser frokost. En del medarbejdere møder ind i vagten l 0 20 minutter tidligere og går tilsvarende senere efter endt vagt for at forberede/afslutte nogle arbejdsopgaver, herunder opdaterering og dokumentatiopsopgaver (overtid, der ikke registreres nogen steder). Rettelse: Er ikke korrekt, at en del medarbejdere møder ind J 0-20 minutterfør vagten for atfm berede arbejdsopgaver. Hvis man moder ind før vagten, er man ikke arbejdsmæssigt til radighed. Det er i afdelingen papeget, at overtid altid honoreres. Medarbejdere undlader at bede om hjælp hos hinanden og udfører opgaver alene, som man bør/skal være to om, fx fortlytninger af patienter. Der er arbejdsopgaver, som ikke bliver løst eller ikke bliver løst i tide eller med den kvalitet, der er foreskrevet. Fx i dokumentationsarbejdet, hvor man fx går på kompromis med patienters ankomst status, ved skift af venflon nåle/gripperkanyler (med en noget større infektionsrisiko hos patienten til følge), udelader/udskyder rengøring af indvendigt inventar/skabe, og man føler sig presset til at gå på kompromis med mails med læsckvittering. Der har været få klager fra patienter/pårørende. Det er dog sket, at der fx blev klaget over, at personalet ikke har reageret på patientkald (ex med at have ventet 45 minutter efter kald på en stue). Hos medarbejderne er der en følelse af ikke at gøre tingene godt nok. Fx dårlig samvittighed over ikke at kunne tage sig tid til samtale med patient/pårørende om dennes situation lidelse/sorg/tab. Følelse af at "halse bagefter". Forglemmelser. Medarbejdere bekymrer sig om det, de ikke har nået, når de tager fra arbejde. Medarbejdere giver udtryk for, at man bør sigte efter at yde det bedst mulige, men at man i praksis er nødt til at gå meget på kompromis i udførelsen af sine opgaver. Medarbejdere oplyser, at man fagligt går i stå og savner at lære mere. Meget sygefravær. T~afsnittet har inden for det seneste år været sygemeldt med stress, senest en i juni 2014, som er vendt tilbage med foreløbig aftale om at kunne sige fra over for nogle opgaver/ansvarsområder. Rettelse: Det gennemsnitlige sygefravær er på 4, 72% set i forhold til hospitalets gennemsnitlige sygefravær på 3,99%. Det høje sygefravær skyldes primært 2 langtidssygemeldte med fysiske skader, er ikke stress relaterede. Arbejdstilsynet vil hertil bemærke, at oplysningen om to stressrelaterede sygemeldinger kom fra arbejdsmiljøgruppen på det indledende møde i ajmittet. Begrundelse for påbud Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan problemer med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med patienter på Onkologisk Sengeafsnit ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet kan forringe medarbejdernes sikkerhed eller sundhed og denned have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sikkerheds og sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: Travlhed for personalet på Onkologisk Sengeafsnit medfører, at medarbejderne ofte

6 ikke har tid til at sparre med og hjælpe hinanden i udførelse af opgaver med patienterne. Medarbejderne beskriver, at de "halser bagefter", "løber lidt stærkere", og at de eksempelvis udfører fortlytningsopgavcr, som man på grund af ergonomisk belastning burde være to om, alene, fordi der ikke er tid til, at kolleger kan hjælpe. Der findes ikke i afsnitlet en klar prioritering af, hvad man som medarbejder målskal nedprioritere, når der ikke er tid til at nå alt l 00 pct. fx på grund af overbelægning. På den måde bliver beslutning om prioritering hele tiden op til den enkelte medarbejder. Medarbejderne står ofte i situationer, hvor der er opgaver, som ikke bliver løst til tiden (fx skift af nåle/kanyler hos patienten med deraffølgende øget infektionsrisiko til følge), og i situationer, hvor de må slække på kvaliteten i udførelsen af deres arbejde, så kvalitetsniveauet bliver lavere end det ledelsen har meldt ud (fx patienters ankomststatus). De er endvidere ofte i en arbejdssituation, hvor det leverede kvalitetsniveau er lavere end det, de selv finder passende, og hvor der ikke fra ledelses side er meldt et niveau ud eller bliver håndhævet et udmeldt niveau. Det er eksempelvis tilfældet i udførelse af opgaver, der vedrører den psykiske del af plejen, herunder samtaler med patienter/pårørende om deres lidelse, sorg og tab. Arbejdsmængden og tidspresset er blevet større gennem de seneste cirka to år, hvor man har overtaget flere patienter og kræftformer, hvor kravene til dokumentation, måling af værdier mv. er blevet stadig større og med periodevis overbelægning. Af belægnings-oversigt for uge ( ca. 5 mdr.) i fremgår, at afsnittet har haft overbelægning cirka halvdelen af tiden. Den store arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet har - foruden arbejdsmæssige konsekvenser som opgaver, der ikke bliver udført til tiden eller med den foreskrevne kvalitet - også personlige konsekvenser for medarbejdere. Det beskrives, at man som medarbejder har følelsen af ikke at slå til, har dårlig samvittighed over det, man ikke har nået, man får ikke holdt sine pauser, man har "usynlig" overarbejdstid, og når man tager fra arbejde, bekymrer man sig om det, man ikke nåede. Dette sammenholdes med, at medarbejderne på Onkologisk Sengeafsnit arbejder med og har ansvar for mennesker i komplicerede og livstruende sygdomsforløb. Arbejdstilsynet vurderer samlet, at arbejdet med patienter i Onkologisk Sengeafsnit udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet forøger medarbejdernes risiko for at fa stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme. Medarbejderne risikerer endvidere at blive udsat for arbejdsulykker. Her tænkes især på en mulig risiko for, at medarbejdere pådrages akut overbelastningsskade i ryg ved alene at udføre opgaver med fortlytning af patient, hvor man skulle have været to om opgaven. Medarbejderne risikerer dermed at fa fysiske helbredsskader. Påbud Virksomheden påbydes at sikre, at stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejderes sikkerhed og sundhed på Onkologisk sengeafsnit. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet ikke - hverken på kort eller lang sigt - forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet med patienter på Onkologisk Sengeafsnit.

7 Påbuddet skal være efterkommet senest den l. juli Hjemmel for påbud 38 og 77, stk. l, i lovbekendtgørelse nr af7. september 2010 aflov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. J, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge problemer med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at l selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. For at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet kan I fx: Opstille klare og realistiske mål og rammer for arbejdsopgaverne og afstemme disse i en dialog mellem ledelse og medarbejdere. Sikre balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, således at medarbejderne har mulighed for for at følge med i arbejdsopgaverne og med henblik på at begrænse eller fjerne den oplevede psykiske belastning i arbejdet. Udarbejde retningslinier for prioritering af arbejdsopgaver, så de stemmer overens med de ressourcer, der er til rådighed i virksomheden Fastlægge niveauet for opgaveløsning, herunder hvad der er krav, forventninger og faglig kvalitet. Synliggøre, hvad et godt og veludført arbejde er, herunder hvordan medarbejdernes indsats og resultater anerkendes og respekteres af kolleger og ledere. l værksætte fora udover personalemøder, hvor der kan udveksles relevant og tilfredsstillende information, fx teammøder, hvor kolleger kan udveksle information om patienterne med henblik på læring. Fremme arbejdsmiljøorganisationens arbejde med det psykiske arbejdsmiljø ved forbedret brug af APV som værktøj i det daglige arbejde, f.eks. ved at det psykiske arbejdsmiljø, specielt risikofaktoren stor arbejdsmængde og tidspres, løbende tages op på møder. Herved bliver det muligt i en fortsat dialog at have fokus på arbejdsbelastning og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at træffe yderligere forebyggende foranstaltninger. Hvad angår kvalitet og udbytte af udviklingsprocesser i en virksomhed i forhold til det psykisk arbejdsmiljø, kan Arbejdstilsynet anbefale, at man: Opstiller klare og realistiske mål for processen. Sikrer, at der i processen ikke fokuseres på enkeltpersoner, som værende et problem eller problemet, men at fokus rettes mod løsninger for og ændringer af organisering og udførelse af arbejdet. Sikrer kapacitet i organisationen til at gennemføre forandringen. Styrer efter konkrete synlige resultater, også undervejs. Inddrager de berørte i forhold til beslutninger og gennemførelse. Afstemmer forventninger og fælles målsætninger undervejs. I kan læse mere om at forebygge problemer med stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav i arbejdet i At-publikationen om arbejdsbetinget stress på adressen Se også håndbog om psykisk arbejdsmiljø på adressen

8 I kan læse mere om, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø- hver dag" på adressen Til Arbejdstilsynets P-nr. l Vores sag: / 19 - Arbejdsmiljøproblem nr brug Kategori: Psykisk arbejdsmiljø