Påbud om at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres på AUH, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q

Transkript

1 Bilag 3: Påbud om at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres på AUH, S~~ l-\. Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q, f\ Ur-11 Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg Virksomheden Aarhus Universitetshospital, Skejby, Kræft- og inflammationscenter, Infektionsmedicinsk afdeling Q, senge afsnit Q har ved et indsatsbesøg med fokus på det psykiske arbejdsmiljø den 29. oktober 2014 haft besøg af Arbejdstilsynet ved Mette Bomholt og Ingrid Grothe. På besøget talte vi fra Infektionsmedicinsk afdeling Q med oversygeplejerske Annette Falkenberg, afdelingssygeplejerske Else Merethe Matthiesen og arbejdsmiljørepræsentant Stine F ink samt 5 sygeplejersker fra sengeafsnit Q. Virksomhedens høringssvar står med kursiv i afgørelsens relevante afsnit. Høringssvaret er.forkortet de steder hvor det indholdsmæssigt kan lade sig gøre. Påbud om at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres på AUH, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q Afdeling /Afsnit/gruppe af ansatte Infektionsmedicinsk Afdeling Q består af et sengeafsnit Q, et ambulatorium og forskningsafsnit Sengeafsnit Q undersøger/udreder og behandles patienter med forskellige infektions sygdomme som HIV, Hepatitis, lungebetændelse og neuroinfektioner samt cystisk fibrose, ved sidst nævnte fungerer afdelingen som Vest Dansk Center. Sengeafsnittet modtager patienter fra Medicinsk Modtager Afdeling (MVA). Derudover kommer der ell del akutte patienter. Afdelingen fungerer derudover som højt specialiseret center, der modtager patienter fra andre dele af landet af Re gier Miå:ijylhtRå. Patienterne i afdelingen har en bred alders spredning fra helt unge ( 15 år) til den hidtil ældste har været 106 år æklfe. Behovet for pleje og behandling spænder fra let pleje behov, til meget komplekse patienter med behov for høj specialiseret pleje og behandling. Behandlingsforløbene strækker sig fra ganske korte indlæggelser til længere varighed i op til 3-6 måneder. Gennemsnitsliggetiden oplyses at være 6.1 dag. Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q er nonneret til27 patienter. Afdelingen er opdelt i stort set enkeltmandsstuer, Il små stuer isolationsstuer med forrum og 4 stuer til høj isolation, der kan på disse stuer være flere patienter, der lider af den sammen infektionssygdom ex. Influenza. Demåe\ er De øvrige stuer er almindelige sengestuer til en eller to patienter er der tre observationssenge/stuer med mulighed for tæt observation og med høj teknologisk indretning. Sengeafsnit Q er normeret til42 fuldtidsansatte sygeplejersker (årsværk) og ca. 50 ansatte i alt. Der er en ledende overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling Q, et antal tilknyttede speciallæger samt yngre læger i turnus, en oversygeplejerske for Infektionsmedicinsk Afdeling Q, samt en afdelingssygeplejerske for infektionsmedicinsk sengeafsnit Q. Der var på tilsynsbesøgstidspunktet 2 koordinatorer, hvoraf den ene også er vagtplanlægger. Derudover er der en række nøglepersoner tilknyttet afsnittet eksempelvis dokumentation, speciale, ernærings, udviklings og intro samt oplærings ansvarlige. I Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q arbejdes der i treholdsskift. I dagvagt tilstræbes det, at der meåef i planlægningsfasen møder ca. 11 plejepersonaler (inkl. studerende og elever). Det oplyses af medarbejdere og ledelse at praksis ofte er, at der grundet sygdom, fra mandag til fredag møder 7-8 plejepersonaler, grundetfravær pga af sy~dom, kurser, møder etc.. Der arbejdes hver anden weekend og man kan ønske at

2 arbejde dag- allenvagt eller dag- natlevagt Hvis arbejdetlillader det kan man "power nappe" i nattevagten. Planen lilreflelægges, på baggmnd af personalets ønsker, med mulighecl.for at arbejde i J 2 timers vagter Iwer tredje weekend. Af høringen fremgår cler./øigende: "Personalenormering ogfi emmødeprofi/: J planlægningsfasen vil der i dagvagt ofte \'ære sat op til J J personer af til fremmøde. Af dette fremmøde vil der være nogle personer, der planlagt går til møde og har vejledning af elever og studerende, selv bliver vejledt etc. Der er således ikke i planlægningsfasen Il personer til de klini:~ke arbejdmpgaver. På dagen tages der stilling til, om evt. sygefravær og de aktuelle kliniske opgaver giver anledning til omprioritering. Der er dage, hvor det kan være vanskeligt at sikre nok kompetencer til håndtering af mange akutte og komplekse patienter. " Dette påbud omhandler sygeplejerskerne på Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q. Grundlag for påbuddet Besøget var foranlediget af, at Arbejdstilsynet i perioden gennemfører en række nye tilsyn, hvor fokus udelukkende rettes mod det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen er en del af flere initiativer vedrørende bedre psykisk arbejdsmiljø, som Beskæftigelsesministeren lancerede i l 2014 gennemføres tilsynsindsatser inden for Hospitaler med fokus udelukkende på sygeplejersker psykiske arbejdsmiljø. Besøg på virksomheden Tilsynsbesøg den 29. oktober Fra Aarhus Universitetshospital Skejby Sygehus, Brendstrupgaardsvej 100, Infektionsmedicinsk Afdeling Q deltog oversygeplejerske Annette Fal.kenberg, afdelingssygeplejerske Else Merethe Mattbiesen og arbejdsmiljørepræsentant Stine F ink Tilsynet bestod i møde med ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen, gruppesamtaler med medarbejdere fra sengeafsnit Q. Efterfølgende samtale med ledelsen, hvor Arbejdstilsynets data blev drøftet. Tilsynet blev afsluttet et møde med ledelsen og hvor Arbejdstilsynet redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Samtaler med ledelse og medarbejdere Arbejdstilsynet har afholdt l gruppesamtale med i alt 5 medarbejdere (sygeplejersker} fra Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q. Deltagerne var udpeget afledetsen og arbejdsmiljøorganisationen efter vores ønsker med hensyn til anciennitet, funktions- og arbejdsområde. Vi tog ved samtalerne udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 33 Hospitaler og spørgeguiden for Sengeafdelinger på sygehuse. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav ved arbejdet med patienterne vold, trusler og traumatiske hændelser mobning og seksuel chikane Arbejdstilsynet har afholdt samtaler med ledelsen på Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q. Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalerne. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet har indsamlet. Forekomst af stor arbejdsmængde og tidspres på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q

3 Arbejdet på sengeafsnittet er kendetegnet ved at sygeplejersker er ansvarlige for pleje og behandling af patienterne. Behovet for pleje og behandling spænder fra let pleje behov, til meget komplekse patienter med behov for høj specialiseret pleje og behandling. Ledelsen oplyser samtidig patienterne beskrives som "mere syge og komplicerede" end tidligere. Medarbejdere oplyser at dagen er fyldt med mangeartede opgaver, som stuegang, personlig hygiejne, mobilisering, maduddeling, psykisk pleje, kontakt til såvel pårørende som hjemmeplejen og løbende dokumentation. Derudover beskriver medarbejdere og ledelse dagene som uforudsigelige, da der ud over de planlagte ting, indlægges patienter akut i afsnitte. Indlæggelser der kræver koordinering og personaleressourcer, eg at ået i åaglig åagen, hvor mah eftest er 1:1nåer persenalenerrnerihg kah være vllhsi(eligt at hånåtere. Det kan være vanskeligt at håndtere mange akutte og komplekse patienter, hvis der ikke er nok kompetencer til stede. Medarbejderne oplyser generelt, at der er meget travlt i sengeafsnittet, Det oplyses at tidpresset i arbejdet har resulteret i at dagen oftest foregår i et rask tempo. Ledelsen kan godt forstå, at personalet føler sig presset, og anerkender at det har stået på i lang tid (hele 20 14). Flere medarbejdere oplyser, at det er en generel ubalance mellem de krav, der bliver stillet til dem og de personaleressoureer, der er tilknyttet sengeafsnittet. Til det oplyser ledelsen, at to sengeafsnit ved årsskiftet til 2014 blev fusioneret, og man i den forbindelse blev reduceret med 4 senge, til 27 senge, og at der sker en yderligere reduktion med 3 senge til 24 senge med tilsvarende persona/ereduktion. På personalesiden er de to sengeafsnits personaler lagt sammen og arbejder ligeværdigt i hele sengeafsnit Q. Man har undgået fyringer, og foretaget personalereduktionen ved at forlænge vikariater frem for fastansættelser. Man arbejder på to etager, hvilket vanskeliggør effektiviseringen. Det oplyses af ledelsen, at man i forbindelse sammenlægning af to sengeafsnit og sengereduktionen har haft meget fokus på "at arbejde anderledes", og at det har været vanskeligt, at finde tid til, at omstrukturere samtidig med at opretholde den daglige drift, hvor nogle medarbejdere ligeledes skal forholde sig til en ny patientkategori. (Q l og Q2 patienter) Ledelsen oplyser, at der grundet mange barsler, har været et vist personaleflow i sengeafsnit Q. Denne personalegennemstrøm har medført et stort forbrug af vikarer og Ryansatte sygej)lejersker i praksis har der drejet sig om forlængelse af eksisterende vikariater. Det oplyses at det har været vanskeligt, at rekruttere erfarne sygeplejersker, og at andelen af nyuddannede og mindre erfarne sygeplejersker fylder en del i afsnittet. Dette stiller yderligere krav til de erfarne sygeplejersker i forhold til oplæring af nyt personale, samtidig er det dem, der skulle varetage komplicerede opgaver og patienter. Medarbejdere og ledelse oplyser, at man som nyansat gennemgår et introduktionsprogram herunder mulighed for at deltager i et kompetenceprogram på 4 undervisningsdage. Der benyttes "føl" ordning for vikarer og nyansatte. Derudover udbyder Afdeling Q et infektionsmedicinsk kursus på 2 x 3 dage, hvor afsnittes nyansatte blandt flere kan deltage. Særligt erfarne medarbejdere oplyser, at de syntes det er svært at finde tid til at sætte sig ind i alt det nye, der sker i afsnittet, herunder at holde sig opdateret i

4 afsnittes l afdelingens retningslinjer og instrukser. Eksempelvis oplyses der om at man hvis man tidligere har været specialist på et område, og været ude af afdelingen, på eksempelvis barsel, ikke kan finde den fornødne tid til opdatering, og at specialist presset derfor føles ekstra belastende. Det oplyses ydcnncrc at man kan være specialist unde at opleve, at man har de fornødne kompetencer til titlen. Det oplyses af medarbejdere, at man ikke føler sig tilstrækkeligt oplært på trods af intro og undervisning program, og man føler et forventningspres i forhold til at kunne tage sig af komplicerede patienter på eksempelvis observationsstuerne. Det oplyses, at der bliver planlagt oplæring, men at det forekommer at disse ikke kan gennemføres da, der opstår uforudsete situationer, der betyder man må omprioritere opgaverne. På forespørgsel om, hvad man så gør, hvis man kommer til at stå i en situation, hvor man ikke føler sig fagligt rustet, kontaktes bagvagten for hjælp. Ledelsen oplyser at belægningen i Infektionsmedicinsk sengeafsnit Q det sidst halve år har ligget på ca. 96 %, mange indlægges akut, der er Htgeøfå dage med få patienterne. Ved overbelægning ligger der i afsnittet ikke patienter på gangene, man benytter de sengepladser, (ledig sengestuer) der er nedlagt. Det oplyses af ledelsen, at man grundet ebola epidemien i Afrika, har øget beredskabet i Danmark. Dette øgede beredskab, har resulteret i krav om træning af personalet i modtagelse og behandling af ebola patienter. Træningen foregår i simuleringsstuer, og kræver sammenhængende tid, for at man bliver ordentlig klædt på til opgaven. Denne opgave sammen med de øvrige opgaver oplyses af både ledelse og medarbejdere at øge presset yderligere på personalet. Ledelse og medarbejdere oplyser, at de løbende har disser særlige opgaver, og at alle finder det meget interessant og en stor udfordring, men at det sammen med den daglige drift, er svært at finde overskud og tid til. Ledelsen oplyser at man på foranledning aftr og ansatte bruger vikardækning, så alle ansatte kan komme til træning i håndtering af eventuelle ebola patienter. Det oplyses at vagtplanlægningen er overgået til den ene af koordinatorerne, men at denne opgave er meget kompleks og kræver en del erfaring for at vagtplanen ikke indeholder for mange fejl. Ledelsens kommentar: Dette er mere nuanceret end som så. Det afstedkommer, at man må gå til afdelingssygeplejersken for, at få ændret de fejl der måtte være. Det oplyses at der igennem en længere periode har været en del fejl i vagtplanen, og at det afstedkommer mange misforståelser og utilfredshed med eksempelvis for tæt døgnvagt skift. Af høringen fremgår der følgende "vagtplanlægning: Når en ny vagtplanlægger op/æres, vil der uværligt i en periode være utilsigtede fejl og misforståelser i en vagtplan. Dette forsøges minimeret ved at afdelingssygeplejersken superviserer den nye vagtplanlægger og ved at evt fejl må selvfølgelig drøftes med afdelingssygeplejersken." Forebyggelse Det oplyses af ledelse og ansatte, at der er et rigtig godt tværfagligt samarbejde læger og sygeplejersker personale imellem, og at tone på afsnittet er god. Ansatte oplyser at man er meget glade for hinanden, og oplever at ledelsen støtter personalet. Det oplyses, at man specielt fra nærmeste leder oplever, at tingene flyder bedre når denne er på arbejde men at man oplever, at der siden

5 sammenlægningen i 2014, hvor der blev nedsat flere arbejdsgrupper, er en uklarhed på, hvor langtman er i de forskellige grupper. Medarbejdere oplyser at man ønsker s tøjte grad af gennemsigtighed (klare rammer) i de forskellige processer der arbejdes med. Medarbejderne beskriver at der bliver kastet rigtig mange bolde i luften, men at man ikke helt ved om de bliver grebet. Medarbejdere oplyser at der ikke bliver sat tid af til arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper. Til det siger ledelsen at man er bekendt med problemet, og godt kan forstå det er lidt uklart. Der er mange ting på dagsorden til deres pcrsonalcmøder, og det er ikke altid at de når at få drøftet, hvad status er på de forskellige processer (opgaver) De ansatte finder specialet og patientgruppen meget spændende, og finder at fagligheden i afsnittet er rigtig høj. Medarbejderne oplyser at de kan føle et højt forventningspres, der ikke bliver italesat, man oplyser at man eksempelvis meget ofte er pilotprojekt for det ene eller andet, ofte er i medierne og at man fra ledelsens side har en forventning om at medarbejdere bruger mere end deres arbejdstid på jobbet. På forespørgsel om, hvorvidt ledelsen kommenterer, hvis der skrives ekstra timer på, siger man at man ikke får kommentarer på det. Til det oplyser ledelsen, at man oplever at have et meget didikeret personale med et højt ambitionsniveau med mange kompetencer. Man forsøget ofte at sige til medarbejderne, at de skallade være at stille så store krav til dem selv, og at de skal huske de gode dage, frem for at fremhæve de dage, hvor de ikke når opgaverne. Man oplyser fra ledelsen, at der i foråret 2014 er afholdt en temadag om kommunikation, for at imødekomme udfordringer om omstruktureringen (sammenlægningen af de to sengeafsnit). Teamet for dagen var kommunikation og samarbejde. Man beskriver en særlig "Q-ånd" (kultur) som man gerne vil bevarer og understøtte udviklingen af. Til det oplyser medarbejderne, at man oplever at det er svært at finde mening med disse overordnede tiltag, med nedsættelse af arbejdsgrupper (Qvintetter), om eksempelvis strukturering af arbejdsprocesser og lokaleindretning, og at det ikke giver mening, da der ikke er tid til at mødes, og blot planlægningen af at mødes, er svært i den travle hverdag. Det er ikke Quintetternes formål, at arbejde med strukturændring af arbejdsprocesser. Af høringssvaret fremgår der: "Der er allerede igangsatforebyggende tiltag i afdelingen, hvor der arbejdes med det relationelle og med det faglige. Der er blandt en lang række tiltag nedsat såkaldte Quintetter, der har til opgave at øge kendskabet til kollegaerne på tværs i afdelingen, og til at have fokus på faglig udvikling." Der planlægges dagligt med sygepleje konferencer fra i praksis gennemføres de sjældent, da tiden i steder for bruges på at få dokumenteret og spist frokost. De fleste sygeplejekonferencer gennemføres men ikke alle kan deltage. Det oplyses at man har iværksat en indsats, hvor man dagligt har en makker. Der var tanken, at to kollegaer skulle hjælpe hinanden igennem dagen, i forhold til faglig sparring og praktisk hjælp. Ideelt set også, at en ny ansat (mindre erfaren) i afsnittet er makker med en erfaren i afsnittet. Dette makkerskab bliver oftest ikke praktiseret, da man ikke når at ses med sin makker. Arbejdsmæssige Konsekvens Det oplyses af såvelledelse som medarbejdere, at den meget travle hverdag har resulteret i at der laves for mange fejl. Eksempelvis nævnes at der er givet

6 lorkcrt medicin til en patient. Forkert ordination af medicin, hvor det ikke blev opdaget før det blev givet til patienten, og hvor patientsikkerheden var truet. Medicin der ikke bliver givet til patienter til tiden, og medicin der ikke bliver kvitteret for, så man ikke kan se om det er givet. Overordnet set oplyser medarbejdere, at der forekommer en stor underrapportering af UTH, kun de mest grelle bliver rapporteret. Til det oplyser ledelsen at man er bekendt med problemet. Ledelsen kommenterer, at der arbejdes med læring af de indrapporterede UTH, ved lljælp af en meget aktiv UTH organisation. Af høringssvaret fremgår der:" A.fdelingel1 arbejder seriøst og målrettet på dels at øge antallet q{ indrapporterede UTH'er og på altid at skabe læring af de fejl, der er begået. Det kan altid diskuteres på hvilket niveau, antallet af indrapporterede UTH er bør ligge. Men alle indrapporterede fejl bliver altid analyseres, således at der skabes læring med henblik på at lignende undgås fremover. " Det oplyses af medarbejdere, at der foreligger en række procedure og instrukser for opgaver i afsnittet, men at tidspresset gør det nærmest "umuligt" at følge instrukserne, eksempelvis at: o sygepleje epikriser følger patienterne ved udskrivelsen (ved kontakt med primær sektor). o Behandlingsplaner der kan være svære at følge i en travl hverdag. Recepter der er mangelfulde, og medicin der ikke kan skaffes på apoteket når patienten skal hente det. Dette giver koordinatoren mange opkald fra primær. Ledelsen oplyser, at der på besøgstidspunktet er oparbejdet en del overarbejde knyttet til forskellige medarbejdere, og som grundet travlhed og mange opgaver, er svært at få afviklet ved afspadsering. Ledelsen oplyser ydermere, at der har været arbejdsbetinget sygefravær i --- ~ -~ -7' ==-~---- Medarbejdere oplyser, at det grundede omfanget af kollegaer, der har det dårligt, er svært i den travle hverdag, at tage hensyn til disse kollegaer. Man vil meget gerne, men oplever at konsekvenser er at "svære" komplicerede patienter passes af færre medarbejdere, og at denne belastning opleves som en ond cirkel. Til det oplyser ledelsen, at man har succes med at inkludere de medarbejdere der har haft det svært, og at man har undgået langvarige arbejdsbetingende sygemeldinger. Medarbejdere og ledelse oplyser, at kontakten til de pårørende er en stor opgave, og fylder meget i hverdagen. Pårørende er ofte i krise, og har svært ved at håndtere, at deres pårørende er meget syge. Den travle hverdag, sætter samarbejdet med pårørende under pres, og der kan opstå frustrationer når sygeplejerskerne eksempelvis ikke får givet tilstrækkelig information, rekvireret de rigtige hjælpemidler til hjemmet, lavet præcise aftaler med hjemmesygeplejen, som patienten evt. overgår til efter udskrivelsen. Det oplyses fra medarbejder at i dagtiden, hvor koordinatoren passer telefonen, kan komme klager og sure opstød fra både patienter og samarbejdsparter, og at ffi6fl koordinatoren forsøger at være bagstopper for, at det hele ikke når ud til kollegaerne inkl. lægekollegaer. Til det siger ledelsen, at man evt. skal blive bedre til at sende "klager" derhen hvor problemet er opstået. Ledelsen oplyser, at medarbejdere føler et stort ansvar for at ikke at glemme at dokumentere, og når det sker, tager det hårdt på dem. Det er svært for dem at sige "pyt".

7 til dokumentation, og at man ringer ind til kollegaer der er i vagt, efter at man er kommet hjem. Det oplyses, at man er bange for at lave en fejl, der kan have så alvorlige konsekvenser tor patienten, og at man mister sin autorisation. Det oplyses afledeisen at kort sygefraværet ikke er særligt højt, og at der ikke nogen arbejdsbetingede langtidssygcmcldingcr. Personlige konsekvenser Det oplyses, at flere føler sig drænet for energi. Det oplyses at man kan have svært ved at sove, og føler sig samtidig magtesløs i forhold til, hvomår og hvordan det kan ændres. Det oplyses af flere at man har oplevelsen af ikke at slå til i sit arbejde, og at man tager problemerne med hjem, og man derved mister arbejdsglæden. Det oplyses at man har dårlig samvittighed over ikke kunne tage ordentlig hensyn til hinanden, eksempelvis er det grundet arbejdsmængden og tidspresser nødvendig, at man hurtig er ovenpå, efter eksempelvis en sygdomsperiode. Til det oplyser ledelsen at man er klar over at medarbejdere føler sig meget pressede, og at man godt kan forstå det er svært at håndtere i den travle hverdag. Flere medarbejdere oplyser at de ofte ringer ind i afdeling når de er konunet hjem, fordi der er ting ikke har haft tid til at gøre, og glemt at sige i overleveringen i vagten. Begrundelse for påbud Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan problemer med stor arbejdsmængde og tidspres er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne. Arbejdstilsynet vurderer derfor fortsat, at arbejdet med behandlingipleje af patienter på Infektionsmedicinsk afdeling Q, sengeafsnit Q ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe medarbejdernes sundhed og dermed have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: At der er et højt tempo i alle typer vagter. At belægningen i afdelingen Jigger på 96 %, og at man oplyser at der kun er få dage, hvor der er få patienter i afdelingen, og at arbejdsmængden derfor altid er høj. Man ikke kan finde tid til andre opgaver i forbindelse med arnorganiseringen (arbejdsgrupper) fordi tiden er presset af de mange opgaver og patienter. At der er oparbejdet en del overarbejde, knyttet til forskellige medarbejdere. Overarbejdet er svært at få afviklet ved afspadsering, grundet travlhed og mange opgaver. At patienterne på sengeafsnit Q er komplekse, svært syge infektions patienter, der kan have brug for hjælp til alt. Ledelsen beskriver patienterne som "mere syge og komplicerede" end tidligere.

8 At man i afsnitte ofte har sygemeldinger, der ikke dækkes ind, og at presset mellem krav og ressourcer træder tydeligere frem, og kan får flere arbejdsmæssige konsekvenser ved at patientsikkerheden sættes under pres, eksempelvis oplyses om medicin, der gives forkert, og ikke til tiden, fcjlordinationer, der ikke opdages. At der har været et meget stort personaleflow i afsnittet, hvilket har resulteret i ar de tilbage blevne erfarne sygeplejersker udsættes for et ekstra stort pres i forhold til at varetage de mest komplicerede opgaver og oplære nye kollegaer. At medarbejdere oftest ringer ind om ting, de ikke har nået eller ikke fået dokumenteret, og at der dermed er risiko for fejl. At der opstår potentielle konflikter pårørende/patienter/samarbejdsparter og medarbejdere imellem, grundet den store arbejdsmængde og tidpres, og at det kan resultere i at man ikke får givet den information, der er nødvendig får at patienterne får den planlagte behandling. At der sker og potentielt kan ske fejl i forhold til, at følge afsnittes instrukser/behandlingsplaner der ikke følges, eksempelvis medicingivning, dokumentations forglemmelser, sygepleje epikriser, recepter og hjælpemidler. At den store arbejdsmængde og tidpresset i sengeafsnit Q har stået på igennem længere tid, mere end 6 måneder. Der er desuden andre konsekvenser af arbejdsmængden og tidspresset Arbejdstempoet kan skabe kommunikationsbrist, og man beskriver at have kortere lunte i samarbejdet. Der er medarbejdere der har psykiske, og fysiske symptomer, som føler sig magtesløse over, hvomår det bliver mindre presset. Der er medarbejdere der oplever, at føle sig dræner for energi, har svært ved at sove. Nogle oplyser at tage problemerne med hjem. Medarbejdere, der frygter at lave fejl, eller glemme noget. Det oplyses, at man har dårlig samvittighed over ikke at kunne give kollegaer den omsorg og ro der er brug for, efter eksempelvis en sygemelding. Arbejdstilsynet vurderer at arbejdsmængden og tidspresset ikke er forebygget tilstrækkeligt, at det har stået på i mere end 6 måneder, det oplyses at have stået på igennem hele 20 l 4, med svingende intensitet, og at det kan have alvorlige og uacceptable arbejdsmæssige og personlige konsekvenser. Arbejdstilsynet vurderer, at de særlige karakteristika ved arbejdet- arbejdssituationer som kan føre til konsekvenser for liv og død - belaster oveni. Når medarbejderne har travlt/ikke når det de skavglemmer noget, påvirker arbejdets alvorlige karakter medarbejdernes sundhed yderligere. Arbejdstilsynet har noteret sig, at ledelsen er stillet overfor en række ydre økonomiske og politiske krav, som medvirker til stor arbejdsmængde og tidspres på afsnittet. Ligeledes er det noteret, at man fra ledelsens side forsøger, at optimere og effektivisere arbejdsprocesser hele tiden, samt at man arbejder med en optimering af flere arbejdsgange. Arbejdstilsynet vurderer, at ledelsens forebyggelses tiltag ikke er tilstrækkelig eller endnu ikke implementeret og derfor ikke kan forebygge belastningerne i det psykiske arbejdsmiljø.

9 Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med behandlingipleje af patienter på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q. udsætter medarbejderne for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af den sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme. Virksomhedens giver ikke anledning til eij ændret vurdering, og Arbejdstilsynet fastholder derfor afgørelsen Påbud Virksomheden påbydes at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres på AUH, Skejby Sygehus, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, sengeafsnit Q. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke - hverken på kort eller lang sigt- forringer medarbejdernes sundhed i forbindelse med arbejdet med behandlingipleje af patienter på sengeafsnit Q Påbuddet skal være efterkommet senest den l. august Hjemmel for påbud 38 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af7. september 2010 aflov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres. Det kan vare hensigtsmæssigt, at l selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. l kan læse mere om at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres i At"publikationen om arbejdsbetinget stress pa adressen TilArbejdstilsynets P-nr Vores sag: /20- Arbejdsmiljøproblem nr brug Kategori: Psykisk arbejdsmiljø