Bilag 1: Påbud om at sikre at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Transkript

1 Bilag 1: Påbud om at sikre at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed Virksomhed Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Arbejdstilsynet har modtaget virksomhedens forskellige supplerende oplysninger mv., som præciserer grundlaget for vores afgørelse. Høringssvaret er i kursiv indsat nederst i beskrivelsen. Arbejdstilsynets kommentarer til høringssvaret er indsat i afsnitlet "Begrundelse for påbud". Medicinsk sengeafsnit 2 (lungemedicinsk) er en del af Medicinsk afdeling. Sengeafsnittet er normeret til24 patienter og har fysisk plads til 33 senge. Medarbejderne er inddelet i 3 grupper, hver med 8 patienter. I hver gruppe er der i dagvagt en sygeplejerske som fungerer som gruppeleder. Indlæggelsestiden varierer meget og patienter er på sengeafsnittet fra nogle få dage til l måned eller mere. Der er også patienter i terminal fase. Grundlag for påbuddet Besøg på Medicinsk sengeafsnit 2 (MS2) på Regionshospital Randers: Tilsynsbesøg tirsdag den l O. juni Fra MS2 deltog afdelingssygeplejerske Birthe Larsen, oversygeplejerske Bente Fogh, arbejdsmiljørepræsentant Ulla Jensen og en række medarbejdere. Tilsynet bestod i et indledende møde med afdelingssygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Dernæst var der to mindre gruppesamtaler med sygeplejersker. Derefter har der været samtale med afdelingssygeplejersken hvor vi drøftede de data som Arbejdstlisynet har indsamlet. Derefter var der en kort samtale med oversygeplejersken hvor hun fortalte om arbejdsmiljøproblemerne i afsnittet. Tilsynet blev afsluttet med et møde med afdelingssygeplejersken og arbejdsmiljørepræsentanten, hvor vi redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Samtaler med ledelse og medarbejdere Arbejdstilsynet har afholdt 2 gruppesamtaler med i alt 5 medarbejdere i medicinsk sengeafsnit 2 den l O. juni Deltagerne var udpeget af ledelsen og var de medarbejderer der var på arbejde pågældende dag. Vi tog ved samtalerne udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 33 Hospitaler og spørgeguiden for Sengeafdelinger på sygehuse. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risiko faktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og mobning. Desuden spurgte vi, om medarbejderne har kendskab til konsekvenser for sengeafsnittet af eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har afholdt samtale med afdelingssygeplejersken i sengeafsnittet den l O. juni Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalerne. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet har indsamlet. Efter denne samtale have Arbejdstilsynet en kort samtale med oversygeplejerske Bente Fogh, hvor hun redegjorde for nogle af de arbejdsmiljøproblemer der er i sengeafsnittet Forekomst af stor arbejdsmængde og tidspres Afdelingssygeplejersken oplyser, at de har en udfordring i at håndtere overbelægning. Der har været meget overbelægning fra januar og frem til Arbejdstilsynets besøg og ofte er der 28 til 30 patienter hvor afsnittet er normeret til 24 patienter. Afdelingssygeplejersken fremhæver at det primært er i aftenvagten at medarbejderne er sårbare overfor den ekstra arbejdsbelastning.

2 Afdelingssygeplejersken oplyser, at man i forhold til sengeafsnittet har valgt en 'harmonikamodel' til at håndtere det sæsonmæssige udsving i antallet af patienter. I denne model regner med med at der er flere patienter om vinteren på grund af flere infektioner. Det betyder, at man hyrer vikarer ind fra vagt til vagt efter det aktuelle situation i vinterhalvåret for at være ekstra personale for at håndtere de ekstra patienter og i sommerhalvåret hvor der forventes færre patienter at klare sig med den faste normering af medarbejdere. Afdelingssygeplejersken oplyser videre, at man her i foråret ikke har set den forventede reduktion i antallet af patienter og at det derfor stadig er nødvendigt at hyre vikarer ind. Medarbejderne oplyser ligeledes, at der tidligere var en variation i forhold til antallet af patienter gennem året, men at der nu er pres på hele året. Aktuelt har der været meget overbelægning frajanuar 2014 og frem til Arbejdstilsynets besøg. Som eksempel på overbelægningen fik Arbejdstilsynet oplyst, at der på besøgsdagen er 28 patienter. I følge medarbejder og afdelingssygeplejersken kan arbejdspresset ikke udelukkende måles på overbelægning. En stor del af arbejdsopgaverne knytter sig til patientenes kompleksitet og plejetyngde. Patienterne er de sidste år blevet mere komplekse, de er ofte ældre end de var før, og der kan være flere diagnoser at tage hensyn til. Afdelingssygeplejersken oplyser, at der ikke er tale om en stigning i forhold til tunge patienter, men en stigning i forhold til kompleksitet og hurtigere forløb. Generelt oplyser medarbejderne at de næsten konstant er presset i forhold til arbejdsmængde og tid samtidig med mange forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen. Opgaver Medarbejdere oplyser, at der er mange opgaver forbundet med patientene og at antallet af opgave er stigende fordi patienterne generelt er ældre og dårligere end tidligere. I forhold til typen af opgaver som medarbejderne varetager bliver der nævnt: administration af medicin, patientpleje, kontakt til pårørende, kontakt til hjenunehjælper, akutte opgaver ved dårlige patienter, håndtering af mave og tramproblemer pga. antibiotika, palitativ pleje, opfordrer patienter til at drikke, håndtere apparater, screeninger, modtagelse og udskrivninger af patienter mm. Medarbejdere oplyser, at der grundet den danske kvalhatsmodel er en markant øgning af arbejdsmængde i forbindelse med dokumentation herunder screeninger, der skal f.eks. screenes i forbindelse med ernæring, tryk, mundhygiejne samt for alle over 78 år. Der bliver lagt vægt på at særligt udskrivning af patienter kan være en meget stor arbejdsopgave for den koordinerede sygeplejerske. Medarbejdere oplyser, at arbejdsdagen generelt er præget af mange opgaver og tidspres. Medarbejdere oplyser videre, at de mange opgaver og tidspresset gør at de mange dage ikke når det som de skal og at arbejdsdagen derfor er præget af løbende _prioritereinger og omprioriteringer når behovene ændre sig. Medarbejderne oplyser

3 at det er mere reglen end undtagelsen at de i løbet af arbejdsdagen må prioritere i forhold til hvilke opgaver de kan nå at udføre. Medarbejderne oplyser, at det resulterer i, at de prioriterer at udføre de vigtigste eller kritiske opgaver i forhold til patienterne og dermed fra prioritere andre ikke kritiske opgaver. Medarbejderne giver følgende eksempler på de arbejdsopgaver som ofte fra prioriterers: screeninger i form af crnæringsscrecinger, mundhygiejc, tryk screeninger. Andre ikke kritiske opgaver der ofte fra prioriteres er f.eks. mobilisering, information til patienter, kontakt til pårørende, patienternes personlige hygiejne og dokumentation af plejen. Medarbejderne oplyser at denne prioritering foretages ud fra deres faglige vurdering. Medarbejderne lægger samtidig generelt vægt på, at de opgaver der fraprioritres stadig er vigtige opgaver der burde være udført, heraf er der nogle opgaver der ifølge den danske kvalitetsmodel skal udføres og andre opgaver der ud fra en sygeplejefaglige vurdering burde være udført, idet de bidrager til et bedre patientforløb. I forlængelse heraf fortæller medarbejderne at de har dårlig samvittighed når de fra prioritere opgaver der er vigtige for at godt patientforløb, fx manglende tid til pårørende og mangelfuld infonuation til patienter. Afdelingssygeplejersken oplyser, at når det er travlt er det meningen at medarbejderne skal fra prioritere en række opgaver og fokusere på de vigtigste opgaver. Afdelingssygeplejersken oplyser, at det formelt er et krav at alle screeninger udføres og dokumentres, men at det på grund af opgaverne og tidspresset ikke altid er muligt at udføre dette. Medarbejdere oplyser, at tidspresset gør at der mangler tid til at bliver sat ordentlig ind i eksisterende og nye procedure og arbejdsgange. Her blev nævnt eksempler som screeninger og de forskellige arbejdsgange i forhold til dokumentation. Vikarer Afdelingssygeplejersken oplyser, at i forhold til'hamonikamodellen' er det praksis at hyre vikarer ind når der er overbelægning eller når kompleksiteten kræver det. Samtidig oplyser hun, at det kræver mere af medarbejderne at være på arbejde med vikarer, idet kravene til den enkelte medarbejder om overblik og ansvar er større, idet en vikar ikke kan have samme overblik og samme ansvar som en fast medarbejder. Både medarbejdere og afdelingssygeplejersken oplyser, at der meget ofte benyttes vikarer, især i aftenvagten. Medarbejderne oplyser, at vikarer er meget forskellige. Nogle kommer fra sygehusets egen vikargruppe, disse kan være godt kendt i afdelingen og fungere direkte uden nærmere intro. Andre fx fra regionens vikarbureau eller fra private bureauer, har brug for meget instruktion fra det faste personale, idet vikarerne ikke kender arbejdsgangene i huset, fx hvor de forkellige ting er placeret. Medarbejder oplyser, at det er en ekstra belastning at være på vagt med vikarer i forhold til at være på vagt med faste medarbejdere. En medarbejder beskriver situationen således: "vi får flere hænder, men ikke hoveder". Medarbejdere oplyser, at det har et vist fokus hvilket hold man er "i aften". Virksomhedens forebyggelse Afdelingssygeplejersken oplyser, at der er valgt at bruge 'hamonikamodellen'. Dette

4 er en tleksibel model hvor afsnittet i perioder med mange patienter, dette har traditionelt været vinterhalvåret, kan hyre ekstra vikarer ind fra vagt til vagt og i mindre pressede perioder kan klare sig med det faste personale. Afdelingssygeplejersken oplyser videre at den travle periode ikke har aftaget hen over foråret som forudset og at der stadig er et stort pres på afsnittet. Medarbejdere oplyser, at afdelingssygeplejersken yder meget støtte og opbakning til dem og at hun er god til tilpasser bemandingen til patientsituationen ved at hyre vikarer ind når nødvendigt. Hun tager aldrig hjem en fredag uden at have planlagt bemandingen til weekenden. Medarbejdere oplyste desuden, at de har arbejdet med prioriteringer efter en rød, gul eller grøn model, hvor der prioriteres efter hvor mange ressourcer der er i forhold til patientsitustionen. Direkte adspurgt oplyse medarbejdere at det er sjældent man er i grøn, men oftest i enten gul eller rød. Medarbejderne oplyser generelt, at de ikke kan huke kritetieme i rød, gul eller grøn modellen men at de prioriterer opgaverne udfra deres faglige skøn. Afdelingssygeplejersken oplyser, at hun lader de daglige løbende prioriteringer være op til den enkelte medarbejders faglige skøn. Afdelingssygeplejersken oplyser, at hun har meldt ud til medarbejderne, at de ikke skal udføre alle screeninger når der er travlt. l gruppesamtalene oplyser medarbejderne at de anser alle screeningerne for en påkrævet opgave, men at det ofte er her der fraprioriteres. Arbejdsmæssige konsekvenser Både medarbejdere og oplyser, at alle screeninger ikke bliver udført og dokumentert, som ellers er en påkrævet opgave. Medarbejdere oplyser, at dokumentation nogle gange kommer som overarbejde, og at de er bekendt med, at kolleger også nogle gange bliver nødt til at tage overarbejde for at nå den nødvendige dokumentation. Den anden konsekvens er mangler i dokumentationen, fx oplyser afdelingssygeplejersken, at der kan mangle oplysninger om patientens tilstand og den generelle pleje m.v. Afdelingssygeplejersken oplyser, at mangelfuld dokumentation grundet tidspres er et problem ved fx klager hvor det er nødvendigt at kunne redegøre for patientforløbet Afdelingssygeplejersken oplyser videre, at det er et problem når der ikke er tid til at udføre alle screeninger, idet det er noget de som afdeling bliver målt på. Derudover oplyser medarbejderne at der er eksempler på, at der laves fejl i forbindelse med tidspresset Der er eksempler på, at man ved udskrivning noterer på den forkerte patient, disse fejl bliver dog opdaget og rettet, men giver ekstra arbejde. Medarbejdere oplyser også, at der er flere ekesmpler på at småtdrikkende patienter ikke bliver tilbudt væske ofte nok på grund af tidspres og derfor vælger at give dem drop med væske. Dette beskrives af medarbejdere som problematisk, idet drop er en nødløsning samtidig med at drop øger infektionsrisikoen. Dette bliver ikke registreret som utilsigtede hændelser, idet patienten rar den nødvendige væske. Medarbejdere oplyser, at de hele tiden kører i højeste gear og at det er vanskeligt at holde til i længden. Afdelingssygeplejersken oplyser at situationen som den er i øjeblikket i afsnittet er uholdbar for medarbejderne i længden. Det er korrekt, at Medicinsk Afdeling håndterer de mange patienter i forhold til at arbejde med en "Harmonikamode/", hvilket betyder, at der fysisk åbnes senge, når der er fl~re _patienter, end der er normerede sene til. Det enkelte afsnit har derfor

5 mulig/red for at få ekstra ly æ/p af medarbejdere fra vikarbureauer til den enkelte vagt. l Medicinsk Afdeling er der meget foklis på at omlægge fra indlæggelsesforløb til ambulante forløb, hvilket medfører at kompleksiteten i det enkelte indlæggelsesforløb øges. Det gode samarbejde med kommunerne og de deraf kortere indlæggelser medfører et øget koordineringsarbejde med hurtige udskrivelser. Vi har i Medicinsk Afdeling meget fokus på, hvilke elementer, der kan aflaste/lette det daglige arbejde. Der er f.eks. indført bærbart elektronisk udstyr, så dokumentation af data kan udføres på stuen. Vi anerkender som ledelse, at der er kommet tiltagende krav om dokumentation, Jn,ilket vi drøfter med plejepersonalet. Det er en udfordring at implementere f.eks. screeninger og samtidig huske at aflære gamle. l MS2 deltager afdelingssygeplejersken dagligt i prioritering af opgaverne sammen med det øvrige personale. Medicinsk Afdeling er på flere fronter i proces for at nedsætte arbejdsmængden. Ledelsenforetager f.eks.jævnlige inventeringer i alle sengeafsnit, hvor vi ser på det enkelte patieniforløb i forhold til flaskehalse og arbejdsgange. Vi arbejder på en omstrukturering, som blandt andet skal give mulighed for, at andre ajsnit i afdelingen kan aflaste MS2 i perioder med flere patienter. Vi oplever et meget positivt, dygtigt og engageret personale i MS2. Lungeklinikken er integreret i MS2, hvilket betyder, at sygeplejerskerne her hjælper, når der er bntg for en ekstra hånd. Begrundelse for påbud Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan problemer med stor arbejdsmængde og tidspres er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med patienter i medicinsk sengeafsnit 2 på Regionshospitalet Randers ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe medarbejdernes sikkerhed eller sundhed og dermed have indvirkning på medarbejdernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sikkerheds- sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: Afdelingssygeplejersken oplyser, at der i sengeafsnittet siden januar 2014 har været meget overbelægning. For at imødegå den ekstra arbejdsbelastning hyres der vikarer ind ad hoc efter behov. Medarbejderne oplyser ligeledes, at der i perioden fra januar 2014 og frem meget ofte er overbelægning. Samtidig oplyser både afdelingssygeplejerske og medarbejdere at der er en generel tendes til at patienter er mere komplekse, hvilket øger mængden af opgaver. Medarbejderne oplyser generelt at de næsten konstant er pressede i forhold til arbej_dsmængde og tid.

6 Afdelingssygeplejersken bekrætler, at arbejdssituationen som den er på nuværende tidspunkt er uholdbar i forhold til medarbejderne. Den store arbejdsmængde og tidspresser kommer til udtryk ved, at medarbejdernes arbejdsdag er præget af løbende prioriteringer og omprioriteringer. Der er i løbet af arbejdsdagen flere arbejdsopgaver end medarbejderne har tid til at udføre. Derfor skal de løbende prioritere de kritiske opgaver og fraprioritere andre vigtige opgaver som ikke er kritiske for patienten. Eksempler på opgaver der fraprioriterers er: mobilisering, infonnation til patienter, kontakt til pårørende, patienternes personlige hygiejen og dokumentation af plejen, screeninger i form af ernæringsscreeinger, mundhygieje, trykscreeninger. Afsnittet har forebyggende foranstaltninger i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres. Der hyres vikarer ind ad hoc når overbelægning eller kompleksitetne kræver det. Både Icdelse og medarbejdere oplyser, at der kræver mere af medarbejderne at være på arbejde med vikarer, idet kravene til den enkelte medarbejder om overblik og ansvar er større, da en vikar ikke kan have samme overblik og have samme ansvar som en fast medarbejder. Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens forebyggelse er utilstrækkelig, idet der er en række arbejdsmæssige konsekvenser. Både medarbejdere og ledelse oplyser, at alle screeninger ikke bliver udført og dokumentert, som ellers er en påkrævet opgave. Derudover kan der være tale om mangelfuld dokumentation. Afdelingssygeplejersken oplyser, at det er et problem når der ikke er tid til at udføre alle screeninger, idet det er noget de som afdelinge bliver målt på. Videre oplyser afdelingssygeplejersken at mangelfuld dokumentation grundet tidspres er et probem ved fx klager hvor det er nødvendigt at kunne redegøre for patientforløbet Derudover oplyser medarbejderne at der er eksempler på, at der laves fejl i forbindelse med tidspresset, disse bliver dog som aftes opdaget og rettet, men giver ekstra arbejde. Medarbejdere oplyser også, at der er flere ekesmpler på at småtdrikkende patienter ikke bliver tilbudt væske ofte nok på grund af tidspres og derfor vælger at give dem drop med væske. Dette beskrives af medarbejdere som problematisk, idet drop øger infektionsrisikoen. Medarbejdere oplyser, at de hele tiden kører i højeste gear og at det er vanskeligt at holde til i længden. Afdelingssygeplejersken oplyser at situationen som den er i øjeblikket i afsnittet er uholbart for medarbejderne i længden. l høringssvaret redegøres der for forebyggende foransataltninger i forhold til at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres, herunder allerede implementerede tiltag på besøgstidspunktet og planlagte fx omstrukturering. Arbejdstilsynet vurderer at de forebyggende foranstaltninger der er implementeret ikke har tilstrækkelige effekt, da der på besøgstidspunktet er en række alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser, hvilket der i ovenstående tekst er redegjort for. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet med patienter i medicinsk sengeafsnit 2 på Regionshospitalet Randers udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme.

7 Påbud Virksomhedenpåbydesat sikre at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke - hverken på kort eller lang sigt - forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet med patienter på medicinsk sengeafsnit 2, Regionshospitalet Randers. Påbuddet skal være efterkommet senest den l. marts Hjemmelfor påbud 38 og 77, stk. l, i lovbekendtgørelse nr af7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. l, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at I selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. For at forebygge problemerne med stor arbejdsmængde og tidspres kan I fx: Løbende vurdere og tilpasse forholdet mellem arbejdsmængde, ressourcer og øvrige krav i arbejdet. Opstille klare og realistiske retningslinjer for mål, løsning og prioritering af arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at der er bred enighed om, hvad der skal nedprioriteres. Inddrage de relevante parter i forhold til beslutninger og gennemførelse af ændringer, herunder andre afdelinger og samarbejdspartnere Følge op på og evaluere gennemførte tiltag. I kan læse mere om at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres i At-publikationen om arbejdsbetinget stress på adressen Se også håndbog om psykisk arbejdsmiljø på adressen I kan læse mere om, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø - hver dag" på adressen BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed (BAR SoSu) har udarbejdet otte procesværktøjer mod stress, som I kan bruge på jeres arbejdsplads med eller uden hjælp fra konsulenter: Dansk Sygeplejeråd har en temaside om stress, hvor i bl.a. kan hente inspiration fra praksiseksempler fra andre arbejdspladser: TilArbejdstilsynets P-nr Vores sag: /18- Arbejdsmiljøproblem nr brug Kategori: Psykisk arbejdsmiljø