Region Midtjylland, Skottenborg 26,8800 Viborg

Transkript

1 Bilag 1: Påbud om at sikre at stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet ikke forri d() medarbejdernes sikkerhed og sundhed på AUH, Tage-Hansens Gade, Hærnatologisk Afd e r mg, Af s m t 170 Virksomhed Beskrivelse af de faktiske forhold Region Midtjylland, Skottenborg 26,8800 Viborg Virksomheden har haft påbuddet i høring. I den forbindelse er der kommet høringssvar af 15. januar 2015, som er indarbejdet i påbuddet, der hvor det passer ind i teksten (skrevet i kursiv). Høringssvaret indeholder dels afdelingsledelsens kommentarer og rettelser til den faktuelle beskrivelse som Arbejdstilsynet har lagt til grund for påbuddet og dels funktionsledelsen kommentarer og referater fra div. møder, TULE mm. Arbejdstilsynets kommentarer til høringssvaret er ligeledes indsat med kursiv. Arbejdstilsynet takker for virksomhedens høringssvar. Høringssvaret indgår i den samlede vurdering der foretages afslutningsvist. Virksomheden Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade, Kræft- og Inflammationscenter Hærnatologisk Afdeling, Afsnit 170 Leukæmiafsnit og autolog transplantation har ved et indsatsbesøg med fokus på det psykiske arbejdsmiljøden 20. oktober 2014 haft besøg af Arbejdstilsynet ved Trine Nantrup og LeifKjærholm Nielsen. På besøget talte vi fra Hærnatologisk Afdeling Afsnit 170 med Oversygeplejerske Marie Møller og Overlæge Mette Skov Holm. Arbejdstilsynet talte derudover med 4 medarbejdere samt medarbejderrepræsentant Charlotte Sørensen Afdelingen /Afsnittet/gruppen af medarbejdere Hærnatologisk afdeling udreder og behandler alle former for blodsygdomme. Det kan dreje sig om såvel godartede som ondartede sygdomme i blod, knoglemarv eller lymfesystem. Behandlingsformerne er derfor mangfoldige, som; kemoterapeutisk behandling, immunterapi, knoglemarvstransplantationer af egen marv (autolog) eller fremmed marv fra en donor (allogen). Afsnit 170 modtager patienter fra de får deres diagnose til de afskrives eller dør. Det præciseres i høringssvaret, at afsnit 170 modtager patienter fra de får deres diagnose til de udskrives eller dør. Arbejdstilsynet takker for præciseringen. Patienterne er fra 18 år og opefter og har 20 sengepladser. Afsnittet har de sidste 2Yl år været berørt af besparelser, hvilket betyder at der ved årsskiftet skallukkes 3 senge ned og yderligere l seng lukkes i 2015/16. Det præciseres i høringssvaret, at afsnittet skal somfølge af AUH's sengereduktion lukke i alt 3 senge. Nedlukningen sker med bz seng årligt, aktuelt har afsnittet lukket en seng. Arbejdstilsynet takker for præciseringen. Der er 35 fuldtidsansatte på Afsnit 170. Hærnatologisk Afdeling består udover Afsnit 170 også af; Afsnit 7 Allagent transplantationsafsnit (knoglemarvstransplantation med marv fra fremmede donorer), Afsnit 70 Lymfomafsnit og autolog transplantation samt et ambulatorie (+Horsens og Viborg), en laboratorieenhed og klinisk forskningsenhed. Dette påbud omhandler det sygeplejefaglige personale i alle vagtlag på Afsnit 170 som arbejder i sengeafdelingen.

2 Grundlag for påbuddet Besøg på virksomheden: Tilsynsbesøg den 20. oktober Fra Hærnatologisk Afdeling Afsnit 170 deltog oversygeplejerske Marie Møller og overlæge Mette Skov Holm i et indlcdende møde. Arbejdstilsynet havde herefter en gruppesamtale med 4 medarbejdere efterfulgt af ledelsessamtale med Marie Møller og Mette Skov Holm. Tilsynet blev afsluttet med et møde med Marie Møller og medarbejderrepræsentant Charlotte Sørensen, hvor vi redegjorde for Arbejdstilsynets vurdering af arbejdsmiljøet. Samtaler med ledelse og medarbejdere: Arbejdstilsynet har afholdt en gruppesamtale med 4 medarbejdere fra Hærnatologisk Afdeling Afsnit 170 den 20. oktober Deltagerne var udpeget af ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen. Vi tog ved samtalen udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviser nr. 33 Hospitaler og spørgeguiden for Sengeafdelinger på sygehuse. Vi spurgte om tilstedeværelsen af følgende risikofaktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, vold og trusler om vold samt mobning. Desuden spurgte vi, om medarbejderne har kendskab til konsekvenser for afdelingen af eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har afholdt samtale med ledelsen fra Hærnatologisk Afdeling Afsnit 170 den 20. oktober Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalen med medarbejderne. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet havde indsamlet. Skriftlige materialer: Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Hærnatologisk- Afsnit 170 fra Handlingsplan Hærnatologisk afdeling R Forekomst af stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet Arbejdet på sengeafdelingen Hærnatologisk Afdeling, Afsnit 170 er kendetegnet ved, at plejepersonalet er ansvarlige for pleje og behandling af patienter. Medarbejderne oplyser, at der generelt er meget travlt på Afsnit 170, herunder at der er mange spidsbelastninger særligt er arbejdstempoet størst formiddag, "tynd" bemanding og mange krævende patientopgaver samtidig. Medarbejderne oplyser, at arbejdspresset er generelt i sengeafdelingen, og at arbejdspresset har stået på længe, i hvert fald flere år på nær et par uger hen over sommerferien i år. Ledelsen oplyser, at medarbejderne ikke når at restituere før den næste periode med arbejdspres. Det præciseres i høringssvaret, at arbejdsmængden varierer afhængig af antallet af patienter, plejetyngden og personaleressourcer. I åretsførstefire måneder havde afsnittet en belægningsprocent på 95 %, mens de efterfølgende fire målleder lå på 82 %, hvilket efter afdelingsledelsens vurdering betyder, at der også er plads til restitution. Arbejdstilsynet har noteret sig afdelingsledelsens vurdering men kan samtidig konstatere udfra medarbejdernes oplysninger, at medarbejderne opleverihar oplevet arbejdspres. Det oplyses af medarbejdere og ledelse at patienterne er akut og svært syge, da kræftformen er meget aggressiv. Dette betyder, at patienterne er meget plejekrævende både fysisk og psykisk, ligesom der ligger en stor psykisk arbejdsopgave i samtaler med pårørende. Desuden er der patienter med kulturelle udfordringer og psykiske diagnoser såsom borderline, skitzofreni etc. eller alkoholikere. Medarbejderne

3 oplyser, at det er antallet af tunge patienter, som bl.a. medvirker til, at der opstår arbejdspres og oplevelsen af en "tynd" bemanding. Ledelse og medarbejdere oplyser, at andelen af patienter der er meget plejekrævende er steget væsentligt de seneste år, i takt med at de "bedste" patienter behandles ambulant. Ledelsen oplyser, at blot en akut eller dårlig patient trækker mange ressourcer og kan vælte læsset/gøre der bliver travlt på afsnittet. Medarbejderne oplyser, at arbejdet med pleje og behandling af patienter er kendetegnet ved krav om at bevare overblik og træffe svære beslutninger, idet behandlingsforløbene er lange, tunge og komplicerede, og det er kun de allermest tunge patienter der er tilbage i behandling i dag. Medarbejderne oplyser, at der er mange krævende opgaver på samme tid og, at de løbende skal beslutte og vurdere om der er ressourcer til at gøre andet end de mest basale behov såsom at give mad, medicin, måle blodtryk etc. Medarbejderne oplyser, at de godt kan prioritere mellem kan/skal opgaver, hvor skalopgaver oplyses at være de nødvendigste sygeplejeopgaver fx mad, medicin og blodtryk. Det oplyses at alle medarbejdere er enige om denne prioritering, men når det kommer til kan-opgaverne prioriteres der forskelligt og man kan som medarbejder blive usikker på, hvomår arbejdet er udført tilstrækkeligt/godt nok. Medarbejderne oplyser, at de ikke har værktøjer, som kan hjælpe dem i forhold til at prioritere i deres opgaver samt gøre det acceptabelt at nedprioritere opgaver ved travlhed. I forbindelse hermed oplyser medarbejderne, at der er uklarhed om arbejdets kvalitetsmål Ledelsen oplyser, at sygeplejerskerne besidder høj faglig stolthed og stor ansvarsfølelse, og at det kommer til udtryk ved, at sygeplejerskerne har store forventninger og ambitioner til sig selv. I forlængelse heraf oplyser ledelsen, at gruppen af medarbejdere er meget faglig dygtige. Medarbejderne peger på, at en del af årsagen til travlhed skyldes, at de igennem længere tid i vagt har været sammen med kollega, som der skulle tages hensyn til (benævnes at være "bagstopper"), hvor de så både skal have overblik over egne opgaver men også kollegas opgaver. Ledelsen oplyser, at der har været mange graviditeter i afdelingen de sidste år Desuden oplyser ledelsen, at antallet af sygeplejestuderende er fordoblet men at der er tilført flere midler. Det præciseres i høringssvaret, at der har været krav om at modtage flere sygeplejestuderende, men det er ikke blevet aktuelt. Afsnittet har dog modtaget en social og sundhedsassistent-elev, hvilket er noget nyt. Arbejdstilsynet har noteret sig dette. Medarbejderne oplyser, at det i praksis er svært at nå kravet til dokumentationsopgaver, og at dokumentation ofte bliver "skubbet" i vagt til fordel for plejekrævende opgaver. Dette resulterer i overarbejde for at få løst dagens opgaver omkring dokumentation. Medarbejderne fortæller om, at de ikke får alt vigtigt dokumenteret, når de ikke løbende over dagen foretager dokumentation, ligesom de jævnligt glemmer at dokumentere ting ex dokumentation af om medicin er givet. Medarbejderne oplyser, at de ikke altid får indberettet utilsigtede hændelser, grundet arbejdspresset. Medarbejderne oplyser, at der sker langt flere utilsigtede hændelser men at de ikke registreres. Et eksempel på dette er fx dokumentation af medicin som ikke indberettes. Alvorlige utilsigtede hændelser registreres. I relation hertil oplyser medarbejderne om, at de pga. travlhed har svært ved at samle sig og huske, hvad som er sket i vagt, hvilket gør det vanskeligt at give rapport til næste vagthold. Det oplyses, at medarbejderne er sat sammen i makkerpar, og at man sammen med sin makker er fælles om patienterne dog med hovedansvar for sine egne. Intentionen er, at makkerparrene foretager faglige drøftelser af patienter for at dygtiggøre sig og skabe at falder fra hinanden

4 da det ikke særligt ofte sker i praksis pga. antallet af andre opgaver. Ledelsen oplyser om konfliktfyldte arbejdssituationer sygeplejersker og læger imellem. Det oplyses, at der grundet forskelligt perspektiv på patienten er uenighed om behandlingsnivcauet, hvor lægerne er tilbøjelige til at gå længere end sygeplejerskerne. Dette resulterer i frustrationer./ høringssvaret fremhæves. at der generelt er et godt og konstntktivt samarbejde mellem læger og sygeplejersker. Der har tidligere været episoder med uenighed om behandli11gsniveauet, men tværfaglige palliations-konferencer medfælles beslutningstagning, har reduceret dette. Arbejdstilsynet har noteret sig uddybningen og taget det til efterretning. Det sker, at pårørende hjælper med at give mad, toiletbesøg eller bad, fordi medarbejderne pga. travlhed ikke har tid til at varetage opgaverne. Hver 3. dag oplyses det afledeisen at der er overbelægning (der hvor man venter på, at en patient er på vej ud og en anden patient er på vej ind). Afsnittet er presset på pladser, hvilket gør, at medarbejderne ofte må vælge mellem patienter- at det er nødvendigt at få afsluttet en patient til en medicinsk afdeling for at få plads til en ny. Y deriigere oplyser medarbejderne om, at afdelingens klokkesystem presser dem, fordi alle patienter ringer på den samme klokke, hvorfor hver medarbejder skal bruge tid på at finde ud af, om det er egen patient, der har ringet. I trivselsundersøgelse og ledelsesevalueringen fra maj 2014 er arbejdsmængde det udsagn, som har fået den mindst positive score, hvilket hænger godt sammen med, at travlhed er angivet som et prioriteret arbejdsmiljøproblem i Afsnittets handlingsplan. Virksomhedens forebyggelse Arbejdstilsynet har spurgt medarbejdere og ledelsen om, hvordan virksomheden forebygger stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet med patienter. llrøringssvaret skriver ledelsen på Hæmatologisk Afdeling. at de vurderer, at arbejdsmængde og uklare krav ikke forringer medarbejdemes sikkerhed. Arbejdstilsynet har bemærket, at ledenisen ikke mener, at stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet forringer medarbejdernes sikkerhed. Hvorvidt medarbejdemes stmdhed er truet, når det gælder emotionel påvirkning, er til stadighed en udfordring i et speciale med kræftpatienter, der følges tæt gennem længere tid. Ledelsen skriver videre: Vi prioriterer derfor tilbud om Silpervision og stressforebyggelse for alle medarbejdere hos vores personalepsykolog højt. Hver anden uge er der fastlagt supervisionfor plejepersonalet i afsnittet og dentdover er derløbende tilbud om supervision og stresshåndteringlmindfulness. Afdelingssygeplejersken henviser til individuelle samtaler, hvis en medarbejder virker presset eller har haft oplevelser i arbejdet, som er svære at slippe igen. Arbejdstilsynet anerkender, at ledelsen /rar fokus på forebyggende tiltag. Ledelsen skriver videre: Vi lægger særligt mærke til, at medarbejderne oplyser, at de godt kan prioritere mellem kan/skal opgaver. Der er enighed om prioritering af de nødvendigste opgaver, men at kan-opgaver prioriteres forskelligt. Det tyder på at kerneopgaven er klar, men at vi fortsat skal arbejde med en prioritering af opgaver, som man gerne vil kunne tilbyde patienter selv i travle perioder. Det fremgår af høringssvaret, at det er funktionsledelsens opfattelse, at implementering af de allerede planlagte tiltag vil medvirke til at medarbejdernes sikkerhed og sundhed er sikret. Arbejdstilsynet har noteret sig de fremsendte

5 løsningstiltag, som har været i gang siden september 20/3, og anerkender at disse tiltag kan være en del af løsningen i forhold til at forebygge stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet. Psykolog tilknyttet afdelingen 15 timer/ugentlig, hvor der er frivillig tilbud om at deltage i supervision. Der er også mulighed for akut supervision. Personalemøde l gang om måneden. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra afdeling 170 og 70 samt afdelingssygeplejersken. Gruppens opgave er at udarbejde et skema, som fremadrettet skal bruges og støtte op i forhold til prioritering af arbejdsopgaver. Tiltaget er i en opstartsfase, og skemaet er endnu ikke implementeret. Der har været drøftelser om "kerneopgaven" på ledelsesniveau. Iværksættelse af stress-forebyggende tiltag i form af gruppeforløb hos sammen med a.,,... ~~J Arbejdsmæssige og personlige konsekvenser Arbejdstilsynet har spurgt medarbejderne, om de har kendskab til arbejdsmæssige og personlige konsekvenser af stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet. Medarbejderne oplyser, at typiske konsekvenser af arbejdsmængden, tidspresset og de uklare krav er, at de løber stærkt og har et højt arbejdstempo gennem hele dagen. Medarbejderne oplyser, at de oplever, at der er opgaver, de ikke når at udføre, eller det som de når ikke nås til den kvalitet, som de gerne ville (ex. plejeopgaver, dokumentation, praktiske opgaver, utilsigtede hændelser dokumenteres ikke mm.). Medarbejderne oplyser, at de, når der er travlt, har svært ved at leve op til egne forventninger omkring standard for arbejdsopgaverne, samtidig med at de kan blive usikre på, hvomår arbejdet er udført tilstrækkeligt/godt nok. Medarbejderne oplyser at travlheden resulterer i, at dokumentation ofte bliver "skubbet" i vagt til fordel for plejekrævende opgaver. Dette resulterer i overarbejde for at få løst dagens opgaver omkring dokumentation. Medarbejderne fortæller om, at de ikke tar alt vigtigt dokumenteret, når de ikke løbende over dagen foretager dokumentation, ligesom de jævnligt glemmer at dokumentere ting ex dokumentation af om medicin er givet. Ligeledes oplyser medarbejderne, at travlhed er medvirkende årsag til, at makkerparrene omkring patienterne ikke fungerer i praksis. Medarbejderne tænker på, hvem den næste sygemelding bliver, og om hvor længe man kan holde til arbejdspresset, eller om man blive ved. Går til og fra frokost så den strækker sig over fx l time eller forkorter frokosten. Grædende kollegaer. Begrundelse for Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om og hvordan påbud problemer med stor arbejdsmængde og uklare krav er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har søgt at forebygge problemerne.

6 redegør ledelsen for forebyggende tiltag iværksat i 2013 og fremefter, som ledelsen mener vil medvirke til at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Ledelsen skriver i høringssvaret, at det tyder på, at afsnittet skal arbejde med prioritering af de arbejdsopgaver som ligger ud over kerneopgaven, hvilket underbygger Arbejdstilsynets vurdering. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der med høringssvaret ikke er fremkommet nye oplysninger som i væsentlig grad og samlet set ændrer det grundlag, hvorpå vores vurdering er truffet. Ledelsen har ifølge høringssvaret iværksat forebyggende tiltag samt planlagt forebyggende tiltag i forhold til at støtte op om prioritering af arbejdsopgaver. Arbejdstilsynet har noteres sig tiltagene, men vurderer at disse tiltag på besøgstidspunktet ikke havde haft den ønskede effekt, samt at der også er tale om planlagte tiltag, der endnu ikke er implementeret helt eller delvist. På baggrund af de indsamlede data og høringssvaret fastholder Arbejdstilsynet derfor sin afgørelse. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med sygeplejefaglige opgaver på sengeafdelingen Hærnatologisk Afdeling, Afsnit 170, ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: Arbejdstilsynet vurderer, at medarbejdere igennem længere tid - flere år - har været udsat for arbejdsmæssige belastninger som følge af stor arbejdsmængde og at arbejde under uklare krav i arbejdet. Arbejdstilsynet vurderer, at kompleksiteten og de krævende patientopgaver nødvendiggør klarhed om arbejdets kvalitetsmål, således det ikke bliver op til den enkelte medarbejder at sætte egne standarder for opgaveløsningen og så tilgangen til arbejdet ikke individualiseres. Arbejdstilsynet vurderer, at støttende struktur for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet især er vigtigt i pleje-, omsorgs- og behandlingsarbejde, fordi der ved fx uklarheder omkring prioritering af opgaveløsningen er en risiko for, at blive trukket ind i arbejdet på en måde, så man arbejder for meget og/eller arbejder med det forkerte. Antallet af tunge og plejekrævende patienter og mange samtidige krævende arbejdsopgaver medvirker til arbejdspres og oplevelse af"tynd" bemanding, fordi det stiller større krav til medarbejderne, som skal afsætte tid til hjælp, og som i praksis gør det svært at nå øvrige opgaver. Dette stiller medarbejderne i en situation, hvor de kan blive tvunget til at slække på kvaliteten i deres arbejde, så den går under et niveau, de selv finder passende og i forlængelse heraf blive usikre på, hvomår arbejdet er udført tilstrækkeligt/godt nok. Medarbejderne prioriterer altid de nødvendigste sygeplejeopgaver fx mad, medicin og blodtryk, men der er ikke en ensrettet tilgang og kendt forventning til serviceniveau og løsning af andre opgaver. Medarbejderne står ofte i en arbejdssituation, hvor det leverede kvalitetsniveau er lavere end det, de selv finder passende, og hvor de mangler værktøjer/udmelding fra ledelsen om et acceptabelt niveau. Tilstedeværelsen af en række arbejdsmæssige og personlige konsekvenser - herunder uenighed om behandlingsniveauet sygeplejersker og læger imellem- understøtter Arbejdstilsynet i denne sammenhæng. Af andre arbejdsmæssige konsekvenser kan nævnes, at dokumentation "skubbes" i vagt, hvilket resulterer i overarbejde for at få løst dagens opgaver omkring dokumentation samtidig med, at ikke alt vigtigt bliver dokumenteret, når det ikke foregår løbende over dagen. Travlhed vurderes også at være medvirkende årsag til, at ikke fungerer i store

7 arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet har en række personlige konsekvenser for medarbejderne. Det beskrives, at man som medarbejder har følelsen af ikke at slå til/dårlig samvittighed over ikke at leve op til egne forventninger, grædende kolleger og tanker på hvem den næste sygemelding bliver. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet på sengeafdelingen Hærnatologisk Afdeling, Afsnit 170 udsætter medarbejderne for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af den sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme. Påbud Virksomhedenpåbydesat sikre at stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og uklare krav ikke - hverken på kort eller lang sigt- forringer medarbejdernes sundhed i forbindelse med sygeplejefaglige opgaver på sengeafdelingen Hærnatologisk Afdeling, Afsnit 170. Påbuddet skal være efterkommet senest den l. juli Hjemmel for påbud 38 og 77, stk. l, i lovbekendtgørelse nr af7. september 2010 aflov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. l, i bekendtgørelse nr af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning Arbejdstilsynet kan rådgive generelt om metoder til at forebygge problemer med arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at I selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet, og at I inddrager medarbejderne i dette arbejde. For at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og uklare krav i arbejdet kan I fx: Drøfte og afstemme forventningerne til arbejdet- her er det vigtigt, at ledelsen går forrest og skaber klarhed over kravene i arbejdet/fastsætter et fælles niveau. Arbejde med emnerne "ros og anerkendelse" gensidigt medarbejdere og medarbejdere og ledelse imellem, og at der i den sammenhæng fra kollegers og ledelses side sættes fokus på "Hvad er et godt stykke arbejde?'', herunder at der roses for det, man har nået, frem for at personalet går rundt, tænker og fokuserer på de opgaver, man ikke har nået så meget, som man skulle/kunne ønske sig. I kan læse mere om at forebygge problemer med stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav på følgende temasider på vores hjemmeside: htto://arbeidstilsvnet.dk/da!arbeidsmil ioemner/osvkisk-arbeidsmili o/modstridende-

8 eller-uklare-krav-i-arbejdet.aspx Se også håndbog om psykisk arbejdsmiljø på adressen Til Arbejdstilsynets P-nr Vores sag: /14- Arbejdsmiljøproblem nr brug Kategori: Psykisk arbejdsmiljø