En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
|
|
- Joachim Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt personer, der går på efterløn som -årig, sammenlignet med dem, der fortsætter i beskæftigelse som -årig. Mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har således en forventet restlevetid, der er hele, år kortere end mandlige akademikere, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. april 11 Analysens hovedkonklusioner Personer, der går på efterløn som -årig, har betydelig højere dødelighed, end personer der fortsætter i beskæftigelse. For eksempel har -årige mænd, der går på efterløn, 5 pct. større risiko for at dø, inden de bliver 7 år, sammenlignet med risikoen for -årige mænd, der fortsætter i beskæftigelse., der går på efterløn som -årig, har i gennemsnit, år færre leveår, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er forskellen 1, år. Mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere, end mandlige akademikere (AC a-kasser) der fortsætter i beskæftigelse som -årig. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 51 København V
2 Stor overdødelighed blandt efterlønsmodtagere Tidspunktet for, hvornår den enkelte vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, afhænger af en række forhold, herunder helbred, økonomi, familieforhold og den enkeltes beskæftigelsessituation. I denne analyse belyses de helbredsmæssige forskelle mellem dem, der går på efterløn, sammenlignet med dem, der fortsætter i beskæftigelse, ved at se på forskelle i dødelighed og forskelle i den forventede restlevetid for de to grupper. Forskellen i dødeligheden mellem forskellige befolkningsgrupper er nemlig en god indikator for eventuelle helbredsmæssige forskelle mellem grupperne 1. Overdødelighed på 5 % blandt mandlige efterlønnere I figur 1A dødeligheden for mænd opdelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig vist. Som det fremgår, er dødeligheden på alle alderstrin højere for mænd i den gruppe af ældre, der gik på efterløn som - årig, når der sammenlignes med dødeligheden for mænd, der fortsatte i beskæftigelse som -årig. Denne overdødelighed blandt efterlønnere svarer til, at -årige, der går på efterløn, har 5 pct. større risiko for at dø, inden de bliver 7 år, sammenlignet med risikoen blandt -årige, der fortsætter i beskæftigelse. Det fremgår af figur 1B, der viser den (akkumulerede) overdødelighed for personer, der går på efterløn som -årig. Som det fremgår reduceres den relative (akkumulerede) overdødelighed fra omkring 5-årsalderen og frem. Dette fald afspejler, at vi alle skal dø på et tidspunkt, så ved tilstrækkeligt høje alderstrin vil (den akkumulerede) overdødelighed pr. definition nærme sig nul. Figur 1A. Dødelighed for mænd opdelt på alder og arbejdsmarkedsstatus som -årig Figur 1B. Overdødelighed blandt mandlige efterlønsmodtagere (akkumuleret) Anm.: Figuren viser den aldersspecifikke dødelighed (/9) for --årige opdelt efter arbejdsmarkedstilknytning som -årig. Anm.: Overdødeligheden er beregnet som forholdet mellem den akkumulerede dødelighed for de to grupper. Den akkumulerede dødelighed er beregnet som én minus overlevelseskurven (normeret til 1 for -årige). Overdødeligheden vedrører /9. Tilsvarende viser figur A, at overdødeligheden for personer, der overgår til efterløn som -årig, også gælder for kvinder på alle alderstrin. Denne overdødelighed svarer til, at kvinder, der går på efterløn som -årig, har 5 pct. større risiko for at dø inden 7-årsalderen sammenlignet med risikoen for kvinder, der fortsætter i beskæftigelse, jf. figur B. Overdødeligheden blandt kvindelige efterlønnere er således ikke helt så stor som blandt mandlige efterlønnere. 1 Se boks 1 sidst i analysen for en uddybning af beregningerne.
3 Figur A. Dødelighed for kvinder opdelt på alder og arbejdsmarkedsstatus som -årig Figur B. Overdødelighed blandt kvindelige efterlønsmodtagere (akkumuleret) Anm.: Se figur 1A. Anm.: Se figur 1B. nere kan forvente at leve flere år kortere end folk i beskæftigelse Forskellen i dødelighed mellem personer, der gik på efterløn som -årig, sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse som -årig, kan omregnes til forskelle i forventet restlevetid for -årige. Som det fremgår af figur 3, svarer overdødeligheden blandt mandlige efterlønnere til, at mænd, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende levetidsforskel på 1, år. Figur 3. Forventet restlevetid for -årige fordelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig Anm: Baseret på dødelighed /9. Det skal bemærkes, at opdelingen af de ældre efter arbejdsmarkedsstatus som -årig kun er mulig for aldersgruppen --årige. For 7-årige og ældre er der derfor beregningsteknisk regnet med samme dødelighed for de to grupper (efterlønnere og beskæftigede som -årig). Det bidrager entydigt til, at undervurderer de beregnede forskelle i den forventede restlevetid mellem de, der overgik til efterløn som -årig, og de, der fortsatte i beskæftigelse som -årig. 3
4 Op mod års forskel i levetid på baggrund af uddannelse Der er store uddannelsesmæssige forskelle på den forventede restlevetid for -årige. Det fremgår af tabel 1, der bl.a. viser, at ufaglærte -årige mænd har en forventet restlevetid på 19, år, mens - årige mænd med en videregående uddannelse har en forventet restlevetid på,3 år dvs. en forskel på næsten 3 år. For kvinder er den tilsvarende levetidsforskel for de to uddannelsesgrupper på,7 år. Tabel 1. Forventet restlevetid for -årige fordelt på uddannelse og arbejdsmarkedsstatus som -årig (1) () I alt Forskel (1)-() I alt Forskel (1)-() Ufaglært 1,5 19,3 19,,,7 3,3, 1, Erhvervsfaglig 1,7,,3 1,7 5,, 3,9, Videregående 3,1 1,,3 1,3,, 5,3 -, I alt, 19,,3, 5,1 3, 3, 1, Anm: Baseret på dødelighed /9. Der knytter sig en vis usikkerhed til beregningen af den forventede levetid for personer med videregående uddannelser, der går på efterløn. Det skyldes, at det er forholdsvis få personer med videregående uddannelser, der går på efterløn som -årig. Kolonnen I alt indeholder alle, herunder personer, der som -årig var førtidspensionister, ledige mv. Der er baggrunden for, at levetiden for kvinder I alt er lavere end både levetiden for beskæftigede og efterlønnere (som -årig). Kombinationen af uddannelse og arbejdsmarkedsstatus som -årig viser, at ufaglærte mænd, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er 3, år kortere, end den forventede levetid for mænd med videregående uddannelse, der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel i den forventede levetid for de to grupper på, år. Det fremgår af figur. Figur. Forventet restlevetid for -årig fordelt på uddannelse- og arbejdsmarkedsstatus som -årig Ufaglærte, efterløn Videregående, beskæftigelse Anm: Baseret på dødelighed /9. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
5 Mandlige efterlønnere fra 3F dør, år før akademikere, der fortsætter i beskæftigelse Der er ligeledes store forskelle i den forventede restlevetid for -årige på tværs af a-kasser. For eksempel har -årige mænd, der er medlem af en AC a-kasse en forventet restlevetid på 3,1 år, mens -årige a-kassemedlemmer inden for LO-området har en forventet restlevetid på,5 år. Det fremgår af tabel. Inden for LO-området er der ligeledes forskelle i den forventede levetid. -årige mandlige medlemmer af 3F har således en forventet restlevetid på, år, mens mandlige medlemmer af HK har en forventet restlevetid på 1, år. Tilsvarende forskelle ses for kvinder. Tabel. Forventet restlevetid for -årige fordelt på a-kasse og arbejdsmarkedsstatus som -årig (1) () I alt Forskel (1)-() (1) () I alt Forskel (1)-() AC 3, 3,1, 5, FTF, 1,1, 1, 5,5, 5,,9 LO 1, 19,,5,,7 3,5,1 1, 3F 1,,,,1,3,7 3, 1, FOA,,7 3,,3 1,1 HK 1,7, 1, 1,5,,1,5, Metal 1, 19,,, NNF,9 3,1 I alt, 19,,3, 5,1 3, 3, 1, Anm: Baseret på dødelighed /9. På grund af a-kassesammenlægninger mv. er opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed. Personer, der som -årig har været medlem af en a-kasse, der nu er nedlagt, er så vidt muligt placeret efter den a-kasse, de ville tilhøre i dag. Som det fremgår, foreligger der for enkelte a-kasser ikke oplysninger om forventede levetid opdelt på arbejdsmarkedsstatus som -årig. Der skyldes at der er en særlig stor usikkerhed for disse grupper på grund af relativt få personer (og dødsfald) i grupperne. Der er ikke vist tal for kvindelige medlemmer af Metals a-kasse, da der er forholdsvis få personer i denne gruppe. Kombineres a-kassetilknytning som -årig med arbejdsmarkedstilknytning som -årig, viser tabellen og figur 5, at mandlige 3F ere, der går på efterløn som -årig, har en forventet restlevetid, der er, år kortere end mandlige akademikere (AC a-kasse), der fortsætter i beskæftigelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 3,3 år. Ved beregning af den forventede restlevetid for -årige fordelt på a-kasse, er det kun muligt at opdele de --årige på a-kassetilknytning som -årig. For personer over år er det derfor beregningsteknisk antaget, at dødelighederne er de samme for de to grupper (efterløn og beskæftiget som -årig). Det bidrager entydigt til at undervurdere de beregnede forskelle i den forventede restlevetid mellem a-kasser. 5
6 Figur 5. Forventet restlevetid for -årige fordelt på a-kasse og arbejdsmarkedsstatus som -årig 3F, efterløn FTF, beskæftigelse AC, beskæftigelse Anm: Se anmærkninger til tabel. Boks 1. Metoden bag den forventede restlevetid I analysen er der set på dødeligheden for årene og 9 under ét og den forventede restlevetid er på baggrund af denne dødelighed udregnet. Danmarks Statistik har ligeledes set disse to år under ét ved beregning af den seneste offentliggjorte dødelighed og forventede restlevetid (middellevetid). Analysen belyser forskelle i dødeligheden mellem personer, der går på efterløn som -årig, og personer, der fortsætter i beskæftigelse som -årig. Analysen er konkret foretaget ved at opdele de nuværende ældre over år i to grupper, afhængig af, hvilken arbejdsmarkedsstatus de havde, da de var år. For en -årig i 9 går vi således tilbage til 199, hvor vedkommende var år, og undersøger, om personen var gået på efterløn som -årig eller fortsat var i beskæftigelse. Tilsvarende gøres (som udgangspunkt) for alle ældre, der bor i Danmark primo og primo 9. Herefter beregnes den aldersspecifikke dødelighed for de to grupper, og det er denne dødelighed, der danner grundlag for beregningen af den forventede restlevetid blandt de -årige.
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereDe unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHelbredsindikatorer for hyrevognschauffører
Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereHvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?
Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mere