1.1 Mål for kommunikationsprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Mål for kommunikationsprojektet 2013-2020"

Transkript

1 0

2 Indhold 1. Indledning Side Mål for kommunikationsprojektet Side 3 Tidslinje Side Baggrund for projektet Side Vision for projektet Side Beskrivelse af forventningerne til projektet Side 5 2. Faglig tilgang Side Kommunikation Side Udredning/ beskrivelse Side 7 3. Efter/videre uddannelse af medarbejdere Side Grundkursus Side Ressourcepersoner Side 8 4. Ressourcepersonernes uddannelse og kompetencer Side Ressourcepersonernes primære opgaver Side Kommunikationsvejlederens rolle Side Neuropædagogens rolle Side Sansestimulationsvejlederens rolle Side Tegn til tale vejlederens rolle Side IKT-vejlederens rolle Side 9 5. Indretning Side Organisering Side Tid til andet arbejde Side Kontrakt Side Overgang fra skole til aktivitetshus Side Samarbejde mellem Skovly- Magneten og bostederne Side Afrunding af projektet Side 11 BILAG Bilag 1: Forudsætningsanalyse Side 12 Bilag 2: Hvad er neuropædagogik? Side 14 Bilag 3: Udviklingsbeskrivelse Side 15 Bilag 4: Sansestimulation Side 16 Bilag 5: VIKOM s videoanalyse Side 17 Bilag 6: Social Network Side 18 Bilag 7: Fremtidsvisioner på IKT-området. Side 20 Bilag 8: Handleplan Side 21 Bilag 9: Stikord til handleplan. Side 22 Bilag 10: Informations-journal. Side 25 1

3 1. Indledning. I foråret 2013 blev der lavet en evaluering af Kommunikationsprojektet, dette på grund af, at der ikke var den ønskede aktivitet/ udvikling omkring projektet. Alle medarbejdere havde gennemført de forskellige planlagte grunduddannelser og uddannelser til ressourcepersoner, alligevel havde projektet ikke den tilsigtede effekt på organisationens arbejde med kommunikation. Endvidere var det ikke lykkes, at integrerer nye medarbejdere i projektet. En medarbejder i organisationen fik til opgave, at være tovholder for evalueringen. Med afsæt i et sæt udarbejdede evalueringsspørgsmål blev de 5 teams og alle ressourcepersonerne interviewet. Dette materiale blev sammenskrevet og fremlagt på en temadag for hele organisationen i marts. Det blev besluttet, at projektet forlænges til at vare til Konklusionen på evalueringen af kommunikationsprojektet i store træk: Der er stadig lyst i organisationen til at arbejde videre med kommunikationsprojektet. Der er brug for evaluering af mål og vision. Der er brug for udarbejdelse af en realistisk tidslinje for projektet. Der er brug for evaluering af arbejdsbeskrivelser til ressourcepersoner. Der er brug for, at vi får skabt styring på projektet. Vi skal have fokus på organisering, hvordan finder vi tiden? Vi skal have fokus på implementering af viden i organisationen. Vi skal have lavet en plan for, hvordan bliver nye medarbejder en del af projektet. På temadagen var der efter oplægget diskussion i grupper, opsamlingen fra dette gruppearbejde var følgende: Styregruppen skal samles. Brug for tovholder. Klare målsætninger/ delmål. Køreplan for intro af nye medarbejdere udarbejdes. Nye ressourcepersoner uddannes. Skabe netværksgrupper. Fælles temamøder. Efterfølgende er styregruppen blevet samlet igen, samt der er valgt en tovholder på kommunikationsprojektet. Tovholderen er i 2013 frikøbt 4 timer i ugen til opgaven, efterfølgende skal det vurderes, hvorvidt dette skal fortsætte. Det er med afsæt i konklusionen af evalueringen, at styregruppen laver en revideret udgave af Kommunikationsprojektet. MED udvalget har i september 2013 besluttet, at man fortsat prioriterer at frikøbe timer til en tovholder fra januar 2014, timetallet bliver ændret til 2 timer i ugen. Er der opgaver der kræver mere tid end de to timer, aftales det med ledelsen, hvilken tid der afsættes. 2

4 1.1 Mål for kommunikationsprojektet Overordnet mål At organisationen får udviklet et koncept med henblik på at den enkelte bruger får en kommunikativ rygsæk. Vi vil samle alt den viden, der er om brugerens kommunikation på et sted, med beskrivelse af, hvad der er udredt og afprøvet kommunikativt. Hvad der kan arbejdes med fremover. Dette skal fremgå tydeligt i den enkeltes handleplan. Delmål At det faglige niveau hæves ved løbende at efteruddanne personalet i forhold til kommunikation. At der sker en aktiv vidensdeling i organisationen. At der i det enkelte team arbejdes med kommunikationsprojekter. Styregruppen fastsætter løbende delmålene for projektet. Personale hvordan/hvad Ressourcepersonerne varetager intern undervisning 2 gange årligt. Hvert team begynder i 2014 at implementere fokus på kommunikation i brugernes handleplaner, ved hjælp af ny handleplan og afsæt i tankerne om den kommunikative rygsæk. Hvert team arbejder løbende med et kommunikationsprojekt. Der laves et nyhedsbrev for hele organisationen. Omgivelser De fysiske rammer indrettes således, at de indgår i tankerne om fokus på kommunikation. Dette ved hjælp af fladskærme, udvikling af diverse kommunikative hjælpemidler, elektroniske hjælpemidler m.m. Dokumentation Kommunikations-rapporten revideres i forhold til evalueringen marts Der udarbejdes mål og tidslinje for projektet frem til Der laves ny handleplansmodel så kommunikation bliver beskrevet tydeligt. Evaluering Styregruppen laver årligt en evaluering i forhold til mål og tidslinje. 3

5 4

6 1.2 Baggrund for projektet Kommunikationsprojektet tager udgangspunkt i det forhold, at ca. 80% af vore brugere har kommunikative udfordringer i forhold til deres ekspressive- og impressive sprogfærdigheder. Dermed er det kommunikative handicap generelt et af de største handicap vore brugere har. Med udgangspunkt i servicelovens kompensationsprincip 1, og lovens intentioner om at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, ser vi det, som en af vore væsentligste opgaver at skabe et aktivitetshusmiljø, hvor brugerne og medarbejderne indbyrdes kommunikerer på mange forskellige niveauer, og hvor omgivelserne, så vidt muligt, er indrettet så det kompenserer for brugerens kommunikative handicap. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere indgår i projektet og deltager i den udviklingsproces, der vil ske for aktivitetshusene i de kommende år. 1.3 Vision for projektet Det er vores vision, at vi over de næste 7 år har fokus på at blive dygtigere til at arbejde med kommunikation på mange niveauer. Vi vil tage udgangspunkt i en specifik handicapforståelse af den enkelte udviklingshæmmedes kompleksitet 2. Det er vores hensigt at tage udgangspunkt i forudsætningsanalysen(bilag 1). Vi vil tage afsæt i den enkeltes kommunikative ressourcer, samt udarbejde forslag til pædagogiske og kommunikative interventionsprincipper 3, som kan kompensere for brugernes specifikke handicap og dermed sikre, at de oplever en hverdag med tryghed, udvikling og kommunikativ mestring. 1.4 Beskrivelse af forventningerne til projektet Det er forventningen til projektet, at vi får fokus på den kommunikation, der foregår mellem vores brugere og mellem personale og brugere i vores dagligdag på aktivitetshusene. Det faglige niveau hæves ved at efteruddanne personale i forhold til kommunikation, samt gøre brug af den viden, der på nuværende tidspunkt allerede er på institutionen. Vi vil sætte fokus på en anerkendende og relationistisk tilgang til det pædagogiske arbejde. De fysiske rammer indrettes, således de indgår i kompensationskravet. Der gives mulighed for øget kendskab, anvendelse og udvikling af diverse kommunikative hjælpemidler som piktogrammer, symboler, TTT, talemaskiner, elektroniske hjælpemidler og meget mere. 2. Faglig tilgang. 2.1 Kommunikation. På Skovly- Magneten ønsker vi at arbejde med kommunikation ud fra en relationistisk tilgang. Det vil sige, at det er samspil og relationer, der er i fokus, frem for kun at beskrive det enkelte individ. Der tages udgangspunkt i de gode samspil ud fra en teori om, at man lærer af gode samspilssituationer, og ikke af de ting og samspil, der ikke lykkes. Det er i gode samspil, der skabes mulighed for udvikling. Tilgangen til vores brugere er med afsæt i den anerkendende pædagogik. Det er vigtigt at blive set, som man er. At blive taget alvorligt som menneske. At blive mødt som 1 Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. 2 Kompleksitet: Det at være kompleks, indviklet eller sammensat, en helhed der består af mange forskelligartede dele, enheder eller forhold; fuld af modsætninger; indviklet 3 Intervention: Pædagogisk handling for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling. 5

7 værende ligeværdig, og at opleve at være okay, blot som man er. Vi arbejder med kommunikation på mange forskellige niveauer, med henblik på at finde den bedst mulige løsning for den enkelte bruger, for at blive hørt og opnå fælles forståelse. Vi tager blandt andet afsæt i de principper, man i VIKOM har udarbejdet om kommunikation. VIKOM har formuleret en forståelse af kommunikation, som tager afsæt i den relationistiske og anerkendende forståelse, samt nyere forskning og teorier omkring kommunikation, relation og samspil. VIKOM var et videnscenter om kommunikation. Den blev nedlagt d. 31. december 2010, og en del af dens opgaver blev lagt ind under ViHS, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Hvad er kommunikation: Kommunikation er en fundamental betingelse for eksistens, udvikling og dannelse for alle mennesker. Der er fokus på mennesker i samspil, på de relationer de skaber, og som de udvikler selvopfattelse og jeg- bevidsthed i. Der skal mange samspil til, før man kan tale om en relation. Mennesker fødes med en parathed til at indgå i kommunikation og samspil med deres omgivelser. Kommunikation handler om sammen at skabe mening. Det handler om mere end overføring af færdige budskaber. Kommunikation kan forstås som en over tid udstrakt udveksling mellem to personer, om hvad begge parter mener og synes om det, som sker i den konkrete situation. Sker i et dialogisk rum mellem de kommunikerende, der tager tur i kommunikationen for at skabe fælles forståelse. Både afsender og modtager påvirker i øjeblikket såvel det sagte (indholdet), som måden det siges på. Der er ikke tale om en form for rørpost, hvor parterne skiftevis afsender og modtager fuldt færdige udsagn, som afkodes og herefter besvares. I kommunikation tages alle til rådighed stående kommunikationsmåder og hjælpemidler i brug, for at skabe fælles mening og forståelse mellem parterne. (filosofien om totalkommunikation). Derfor: Kommunikation er forskellig i forskellige situationer og med forskellige personer. Man må forholde sig til den aktuelle situation og person og aktivt prøve at skabe mening. Alle udtryksmåder og udspil mødes med respekt og bekræftelse. De fysiske rammer skal tilrettelægges, så kommunikation tilgodeses. Hvad har betydning for kommunikationen? Gensidig rettet- hed og følelsesmæssig ind- toning. Begge parter med hver deres personlighed og forudsætninger. De fysiske rammer. Den aktuelle situation/ aktivitet/ kontekst. Generel samspilserfaring. Samspilserfaring med den anden person. Livserfaring. 6

8 2.2 Udredning/ beskrivelse. Det er vores mål, at vi vil udvikle et koncept for udarbejdelsen af en kommunikativ rygsæk. Formålet er, at opnå en bedre kommunikation med brugerne, hvilket vil være grundlaget for en betydelig bedre hverdag for den enkelte bruger. At systematisk samle alt den viden, der i forvejen er om brugerens kommunikation på et sted. Det skal beskrives, hvad der er udredt og afprøvet kommunikativt, samt hvad der skal arbejdes med i fremtiden. Alt dette skal fremgå i den enkeltes handleplan. Når vi modtager nye brugere opsamler vi alt den viden der i forvejen er om den pågældende, og udvikler videre på dette. Vores viden videregives til øvrige samarbejdspartere og hvis brugeren skal udskrives fra organisationen følger kommunikations rygsækken med. Som udgangspunkt udarbejder vi en forudsætningsanalyse på hver enkelt bruger, som indeholder problem-ressource-behovsanalyse. 4 En udredning/beskrivelse til kommunikations rygsækken kan endvidere suppleres med afsæt i følgende elementer: Neuropædagogik. 5 Udviklingsbeskrivelse. 6 Kommunikation. 7 Sensoriskprofil. 8 Ikt-hjælpemidler Den kommunikative rygsæk kan indeholde en præsentations dvd med tekst, billeder og videoklip. Der kan eksempelvis være et kommunikationspas, billedkommunikation og meget andet afhængigt af brugerens behov. 3. Efter/videre uddannelse af medarbejdere. 3.1 Grundkursus. Det forventes, at alle fastansatte deltager i grunduddannelsen inden for kommunikationsprojektet. Er der mulighed for det, tilbydes det også til studerende, vikarer m.m. Altså skal der ske en efteruddannelse af alle medarbejdere, gruppevis, via eksterne og interne kursusforløb. På den måde vil alle medarbejdere løbende få aktier i projektet, samt have en forståelse for den viden, der er grundlaget for arbejdet med kommunikation i organisationen. Grundkurset indeholder: Et eksternt neuropædagogisk grundkursus, i det omfang de udbydes. Grundkursus i TTT. Dette laves organisationens egne ressourcepersoner. 4x2 timer oplæg af ressourcepersonerne i organisationen. Det er ønsket, at disse oplæg ligger to gange om året i marts og oktober. Tanken er, at det kommer til at ligge i tidsrummet kl. 8:00-10:00, så det påvirker dagligdagen i de forskellige teams mindst muligt. Der skal minimum være 3 nye medarbejdere for, at vi opretter et hold. Dette vil give ressourcepersonerne træning i at fremlægge viden. Der vil også være mulighed for, at 4 Bilag 1 5 Bilag 2 6 Bilag 3 7 Bilag 5 & 6 8 Bilag 4 7

9 gammelt personale kan deltage, og få genopfrisket viden. IKT er ikke en del af disse oplæg, vejlederne vil i stedet lavet oplæg efter behov. 3.2 Ressourcepersoner På Skovly- Magneten har vi på nuværende tidspunkt ressourcepersoner indenfor: Neuropædagogik. Kommunikation. Tegn til tale. IKT. Sansestimulation. Seksualitet Taktilstimulation Vi vil løbende uddanne personale efter det behov vi har i organisationen. Ressourcepersonerne mødes i netværk indenfor hvert deres område 4 gange om året. De forskellige netværk er selv ansvarlige for at indkalde til møderne. Der vælges i hvert netværk en tovholder, som melder tilbage til tovholder/styregruppen. Netværket skal efter hvert møde sende referat ud til hele organisationen. 4. Ressourcepersonernes uddannelse og kompetencer. 4.1 Ressourcepersonernes primære opgaver er: At yde rådgivning /bistand til brugere. At bidrage i forbindelse med udredning af brugerens kommunikationsressourcer. At være med til at vejlede kollegaer i opgaver med brugerne. At være med til at implementere pædagogiske tiltag. At undervise kollegaer. At indgå i den enkelte gruppe med observationer og yde support. At være med til videre formidling (dokumentation). At deltage i netværksgrupper. At være projektansvarlige. At bidrage med materiale til nyhedsbrevet. At bidrage med materiale til mappen Fælles kommunikationsmateriale på fællesdrevet, dette kan være pixi-udgaver af viden, manualer til udførelse af opgaver m.m. 4.2 Kommunikationsvejlederens rolle 9 Kommunikationsvejlederen er en medarbejder med en efteruddannelse i kommunikation og videoanalyse. Med udgangspunkt i blandt andet VIKOM s 10 principper om kommunikation kan vejlederen holde oplæg i teorierne omkring: Hvad er kommunikation? Hvad betyder det at arbejde ud 9 Bilag 5 & 6 10 VIKOM: Videnscenter om kommunikation og multiple funktionsnedsættelser hos børn og unge uden talesprog. Videnscentret blev nedlagt 31. december

10 fra en relationistisk tilgang? Hvad er vigtigt at have for øje, for at få kommunikationen til at lykkes? Hvad er pædagogens rolle? m.m. Sætte fokus på den kommunikation, der allerede eksisterer omkring den enkelte bruger, og beskrive denne sammen med gruppen eller kontaktpædagogen. Dette kunne være i forbindelse med beskrivelse til brugerens handleplan. Lave præsentation af forskellige simple kommunikation hjælpemidler. Undervise i brugen af VIKOM s videoanalyse, og være tovholder på projekterne omkring dette. 4.3 Neuropædagogens rolle. 11 Ressourcepersonen er en medarbejder med en efteruddannelse indenfor neuropædagogik. Med neuropædagogisk udgangspunkt skal ressourcepersonen kunne: Lave screening: Pixi-udgave. Fuld screening i særlige tilfælde, hvor der er behov for dette med en kontrakt. Udarbejde pædagogiske strategier. Ud fra dysfunktioner laves manual til daglig pædagogisk praksis. 4.4 Sansestimulationsvejlederens rolle. 12 Ressourcepersonen er en medarbejder med en efter uddannelse i sansestimulation. Altså en medarbejder, der er særlig opmærksom på sanseintegration og sansestimulation. Forventningerne er følgende: At tilstræbe og have fokus på miljøet på en måde så brugerne får stimuleret deres sanser. Ud fra en sensorisk profil kan vi analyserer brugerens sansemotoriske dysfunktioner, så vi målrettet kan se, hvilke sansepåvirkning den enkelte har brug for. Endvidere skal man kunne videregive viden/erfaring til andre. Udarbejdelse af manualer til sansestimulation, f.eks. fodbad, gåture m.m. 4.5 Tegn til tale- vejlederens rolle Tegn til tale vejlederen har gennemgået et udvidet kursus i tegn til tale udover grundkurset. Tegn til tale vejlederens rolle forventes som følgende: Ansvar for, at der sker en vedligeholdelse i forhold til det tillærte. Ajourføre sig med, hvad der sker af nytænkning indenfor området. Videreformidling af aktuel viden. 4.6 IKT-vejlederens rolle (Informations- og kommunikationsteknologi). IKT vejlederen har en efteruddannelse indenfor IKT. Uddannelsen giver vejlederen indsigt og kompetencer til at koble moderne teknologi sammen med pædagogiske strategier. IKT-vejlederen kan bidrage til: 11 Bilag 1 & 2 12 Bilag 4 9

11 At give Skovly/Magneten et teknologisk miljø med henblik på bedre information til brugere/personale. At give sparring til personale og teams i forhold til brugen af IKT set ud fra et pædagogisk perspektiv. At komme med forslag til indkøb og brug af teknologiske redskaber, der kan benyttes til gavn for brugerne. At udarbejde skriftligt materiale herunder brugermanualer til videokamera m.m. I samspil med kommunikationsvejlederen og de forskellige teams, at indkøbe og tilpasse IKT-hjælpemidler og programmer i forhold til den enkelte bruger. 5. Indretning På Skovly og Magneten er der siden opstarten af kommunikationsprojektet sat fladskærme op i de fleste teams, samt i kantinen på Magneten. Det er blandt andet med det formål, at vise billeder og videooptagelser af brugerne fra ture og arrangementer, som en naturlig rutine i husene. Begge afdelinger af organisationen har fået indkøbt nye videokameraer og der er digitale kameraer i alle teams. Det er på sigt et ønske, at der skal laves et storskærmsprojekt, så brugerne på fladskærmen i kantinen kan se, hvilken dag det er, hvem der har fødselsdag, hvad der er på menuen i kantinen til frokost m.m. Skærmene bliver også brugt til, at der synges sange med Tegn Til Tale, hvor tekst og tegn visuelt bliver vist på skærmen. Flere teams har tavler med foto af de personaler, der er på arbejde. De brugere, der har brug for det, har foto over deres knager til tøj, deres garderobeskabe m.m. Nogle teams har ugetavler, som gennemgås til brugermøder. Her visualiseres det med skrift, tegn, boardmaker billeder m.m., hvad der skal ske den kommende uge. Rundt i de forskellige teams er der efter brugernes behov opsat individuelle kommunikationstavler med Tegn Til Tale billeder, boardmaker billeder og foto. 6. Organisering 6.1 Tid til andet arbejde. Hvordan finder vi den fornødne tid til ressourcepersonernes arbejde? Hvordan kan vi planlægge os ud af det? Det er svært at lægge sig fast i en model til tid til andet arbejde for ressourcepersonerne. Følgende modeller har været drøftet: Personer i aktivering med løntilskud bruges til at frigøre ressourcepersoner, altså tænke dem ind i planlægning, så der gives mulighed for, at personer med løntilskud går ind i gruppen, så ressourcepersonerne kan gå fra. Vikar ressourcer inden for rimelighedens grænser. Bruges der vikarressourcer i forhold til kommunikationsprojektet aftales det med Karin. Kan det enkelte team selv finde tid i hver uge, kunne det være en løsning. Dette ved at lave en prioritering i aktivitetsniveauet og prioritere arbejdsopgaver. Markering af aktivitetsniveauet i gruppen ved hjælp af farver, rød = skal-opgaver, grøn = overskud til ekstra, kan signalere hvilken prioritering, der er den pågældende dag. 10

12 6.2 Kontrakt Ressourcepersonen taler med den personalegruppe, hvor eksempelvis Kommunikation Neuro Sanse opgaven er, hvorefter der laves en kontrakt med oversigt over det antal timer, der er brug for til at løse opgaven. På den måde bliver der synlighed for alle med hensyn til omfanget af opgaven, samt ressourcepersonen kan tale med sin gruppe om, i hvilket omfang denne vil være fraværende fra gruppen. (Kontrakt som der laves når Ane Lise er ude) 7. Overgang fra skole til aktivitetshus Overgangen fra skole til aktivitetshus ønskes temasat i socialafdelingen. Dette for at sikre, at alt viden om den pågældende bruger følger den enkelte. Overleveringen ønskes opprioriteret så eventuelle kommunikationsredskaber videreføres i nyt regi. Til brug ved modtagelse af nye brugere på Skovly/ Magneten er der blevet udarbejdet en Informations-journal. 13 Her skrives alle nødvendige stamkortsinformationer. Der er også et afsnit, der hedder: Hvem er jeg. Et af områderne der skal beskrives er, Hvordan kommunikerer jeg? Her beskrives brugerens kommunikationsformer, hvilke ting der er udredt og afprøvet omkring brugerens kommunikation. 8. Samarbejde mellem Skovly-Magneten og bostederne Aktivitetshuset og døgninstitutionen er et helhedstilbud under Skive kommune. Vi arbejder for, at vi har den samme pædagogiske tilgang til vores fælles brugere. At den viden vi har om pågældende bruger bliver delt mellem dag/ døgn. 9. Afrunding af projektet. Skovly/ Magneten vil være i en løbende proces de næste 6 år, hvor vi vil videreudvikle det kommunikative miljø for voksne udviklingshæmmede. Her vil vi følge op på den udvikling, der sker på området. Dette sikres gennem løbende uddannelse af personalet igennem de ressourcepersoner, der er defineret i rapporten. Projekt gruppens oplæg skal ligge til grund for en videre udvikling på området. Skal projektet blive en succes, er det et most, at alle medarbejdere får ejerskab af projektet. Dels ved at indgå i de forskellige udviklingsmæssige tiltag, og ved at føle et medansvar for implementering af ny viden. Vi ønsker hermed alle god arbejdslyst og ser frem til to aktivitetshuse i positiv udvikling. Der skal arbejdes på at implementere vores fokus områder i hverdagen, hvor ressourcepersonerne har hovedansvaret for, at vedligeholde viden indenfor de pågældende områder, og at alle har ansvar for, at det bliver en del af den daglige pædagogiske praksis. Kommunikationsgruppen. 13 Bilag 10 11

13 Bilag 1 Forudsætningsanalyse: Et af de pædagogiske udredningsredskaber er forudsætningsanalysen. Hvilke ressourcer har personen, som medarbejderne kan bruge i arbejdet? Hvad er det for nogle udækkede behov, som personen har, som det er væsentligt at arbejde med? Analysen beskriver skematisk og i facts en persons problemer og ressourcer. Forudsætningsanalysen samler op på livshistorien og på udviklingsbeskrivelsen. Samtidig er det et redskab, der stiller krav til medarbejderne, omkring en bruger, om at reflektere. For skemaet skal arbejdes med af alle medarbejder. På den måde opnår man et meget bredt billede af en person. Hvad nogle medarbejdere beskriver som en ressource, ser andre som et problem. Det er vores erfaring, at forudsætningsanalysen er en god måde at arbejde sig ind på løsningen af en pædagogisk opgave. Forudsætningsanalysen er altså en metode til systematisk observation af personens ressourcer, problemer og behov. Ud fra forudsætningsanalysen kan man planlægge de pædagogiske tiltag og aktiviteter for personen. Disse skal tage hensyn til personens styrker og ressourcer og skal kompensere for de manglende funktioner. Hverdags observationer af adfærd sorteres i tre søjler, efter om adfærden anses for at være et problem eller en ressource. Eller et udækket behov. Indholdet af problem-søjlen kan inddeles i tre grupper: Adfærds-, funktions- og tilstands problemer. Problemsøjlen omhandler forhold, der er hæmmende for personens liv og færden. Hvad forstyrrer personens liv. Her er det vigtigt, at undgå tolkninger, diagnoser, etiketter ex. kleptoman Til adfærdsproblemer hører f.eks. affektadfærd, værgen, for lidt eller for meget aktivitet, urenlighed m.v. For at styrke adfærds-observationerne, kan observatøren stille sig spørgsmål som; hvordan opfører han sig?, hvad gør han? og hvordan ser adfærden ud?. Funktionsnedsættelse eller funktionsudfald indeholder bl.a. tumle-fumle, kommunikationsproblemer, orienteringsproblemer m.v. Hvad kan hun ikke? og hvad er hun ikke i stand til? er gode støtte spørgsmål for observatøren til at afdække og beskrive funktionsproblemer. Tilstandproblemer, hvor f.eks. depressionslignende tilstande, angst, utryghed, deprivation (miljøbetinget udviklingshæmning) m.v. indgår. Når vi observerer tilstandsproblemer, dårlig psykisk tilstand, er det mere et skøn, som vi vurderer, at det er et problem. Hvordan ser han ud til at have det? og hvordan trives han? er gode støtte spørgsmål i observation af dårlig psykisk tilstands forhold Ressource-søjlen kan ligeledes inddeles i tre grupper. Positiv social adfærd og konstruktiv adfærd er eksempler på adfærd som ressource, der evt. beskrives udfra støtte spørgsmål som hvad gør hun? og hvordan ser adfærden ud?. Både helt og delvist intakte funktioner som f.eks. motorik, sprog, overblik m.v. er ressourcer, der kan afklares med støtte spørgsmål som hvad kan han? og hvad er han i stand til?. Motivation og interesseområder er ressourcer der kan tænde personen på positiv vis, så de oplagte støtte spørgsmål kan være hvordan trives hun bedst? og hvad får hende til at yde optimalt?. Man skal være opmærksom på, at én type adfærd kan være både et problem og en ressource. F.eks. kunne det ses som et problem, at den pågældende snakker hele tiden, men som en ressource, at hun 12

14 er god til at kontakte. Som observatør skal der ikke vælges mellem den ene eller anden søjle, når begge udsagn er sande. Behovssøjlen omhandler personens tilsyneladende udækkede behov, der kan inddeles i fire behovområder: Socio- emotionelle Sensoriske behov Aktivitets behov Kognitive behov Der skal ikke på nuværende tidspunkt tages stilling til eventuelle pædagogiske foranstaltninger såsom struktur, T.T.T. o. lign, men udelukkende om de nævnte udækkede behovsområder. ALTSÅ ikke noget med behov for en eller anden pædagogisk metode her!!!! En forudsætningsanalyse giver et godt billede af personens forudsætninger. På den baggrund kan vi planlægge den bedst pædagogiske praksis for personen, opstille mål, konkrete tiltag, hvad skal der opnås i den komme periode, hvad skal fremmes. 13

15 Bilag 2 HVAD ER NEUROPÆDAGOGIK? Neuropædagogik er en metode, hvor man gennem observationer og viden kan støtte brugeren i at fungere så optimalt som muligt, ud fra de forudsætninger vedkommende har. Gennem en grundig afklaring af vanskeligheder, ressourcer og vilkår hos brugeren, klarlægges hvilke færdighed der fungerer, og hvilke der ikke fungerer. Herefter tilrettelægges hverdagen på en måde, så brugeren får mulighed for at trække på sine stærke sider og kompenserer for sine svage sider. En neuropædagogisk projekt starter med en indsamling af baggrundsoplysninger på brugeren: Livsforløb, syndromer, diagnoser osv. Her er det yderst vigtigt, at bosteder, forældre & pårørende samarbejder, da det ellers kan blive svært at få en ordentlig profil af brugeren. Der foretages en test af udviklingsniveau, altså det alderstrin brugerens færdigheder svarer til. I svaret ligger bl.a. informationer om, hvad man kan forvente og hvilke krav, vi kan stille til brugeren. Dette skal være fundamentet, som det pædagogiske arbejde skal bygges på. På denne måde kan vi undgå, at vi stiller for store krav til brugeren og gør ham/hende utryg og udløse ind- eller udadvendt aggression. Krav og tilbud skal stemme overens med funktionsniveauet. Dernæst laves der en neuroscreening af hjernen. Neuroscreeningen tager udgangspunkt i: - Opfattelse og forståelse af sansning (perception) - Tænkning og planlægning (kognition) - Motorik - Hukommelse - Motivation - Følelsesliv - Kommunikation - Adfærd - Impulskontrol Finder man frem til, at en person har en fejlfunktion i et bestemt område i hjernen, tilrettelægger man pædagogikken således, at man kommer uden om brugen af dette område - man finder nye veje.det daglige pædagogiske arbejde er stadig de kendte socialpædagogiske metoder, eksempelvis struktureret pædagogik. Neuropædagogikken er et styringsredskab, der sætter pædagogen i stand til at være et skridt foran og dermed hæve tærsklen for brugerens frustration. Altså en mulighed for at forebygge problemer og undgå frustrationer. Det kunne f. eks være når der er mange mennesker omkring ham/hende eller når det handler om rutineopgaver, eller måske når det handler om helt nye opgaver/aktiviteter. Brugerens stærke og svage sider er ofte lig med stærke og svage hjernefunktioner. Det pædagogiske tilbud skal først og fremmest styrke de stærke områder, fordi de svage områder er udtryk for en hjerne-fejlfunktion, som det kun vil give et yderst ringe udbytte at arbejde med. Og højst sandsynligt vil udmunde i en masse nederlag og frustrationer for brugeren. De svage sider må kompenseres af den ydre struktur samt det pædagogiske arbejde omkring brugerne. Så er der basis for, at den enkelte bruger kan fungere så optimalt som muligt ud fra de forudsætninger, vedkommende har. Og derved få mere livskvalitet. 14

16 Bilag 3 Udviklingsbeskrivelsen Udviklingsbeskrivelsen er et vurderings - og planlægningsredskab, hvor man først vurderer og beskriver personens færdigheder og ressourcer indenfor de forskellige udviklingsområder og dernæst beskriver, hvad der i den kommende periode skal arbejdes videre med. Det er vigtigt at huske, at der ingen beskrivelse findes, der kan give et fuldstændigt og nøjagtigt billede af den enkelte bruger. Alle beskrivelser har udvalgt nogle områder og fra valgt andre alt efter, hvad den skal anvendes til. Den udviklingsbeskrivelse vi laver, er beregnet til brug for pædagoger og andre, som har brug for at få et mere varieret billede af den enkelte bruger. For bedre at kunne tilpasse sine pædagogiske mål og forventninger til denne. I udviklingsbeskrivelsen er otte områder af personens udvikling beskrevet. Otte områder, der ikke blot er indbyrdes afhængige, men som også overlapper hverandre. De otte områder er: Legmespleje og kropsbevidsthed Omverdensbevidsthed Social og følelsesmæssig udvikling Leg Sproglig udvikling Kognitiv udvikling Grovmotorik Finmotorik De otte områder er valgt, fordi de tilsammen giver en god beskrivelse af vigtige områder indenfor personens udvikling. Inden for hvert område der er valgt, er en række beskrivelser af enkeltfærdigheder, ordnede på en sådan måde, at beskrivelserne går fra en begyndende beherskelse af færdigheder til mestring af denne. Fra for eksempel de første forsøg på at gribe flasken til at mestre at spise selv, - fra de første lyde til at mestre sproget. Udviklingsbeskrivelsens enkelte områder forsøger gennem en opdeling i trin, at vise barnets udvikling fra afhængighed til uafhængighed og selvstændighed, - fra impulsivitet til selvbeherskelse, når barnet udtrykker sine fysiske og følelsesmæssige behov, - fra en mere global opfattelse hos barnet af dets omverden og dets sociale forhold til mere differentieret opfattelse, - fra soloaktivitet til gruppeaktivitet. HUSK: Intet område udvikler sig uafhængigt af de andre områder, og man må betragte personens udvikling som en helhed. Det er vigtig ikke at finde brugerens nøjagtige udviklingsalder, men bare hvor de nogenlunde befinder sig i.f.t. normaludviklingen. Det vigtige er, at placeringen kan være grundlaget for et fælles udgangspunkt skabe fælles forståelse for de pædagogiske tiltag. 15

17 Bilag 4 Sansestimulation. Sanseintegration er en proces, der foregår i hjernen, når forskellige sanseindtryk skal tolkes og integreres til en helhed. Dette skaber grundlag for, at vi kan handle hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der sker omkring os. Sanseintegration er egentlig hjernens evne til at registrere, tolke og integrere forskellige typer sanseindtryk for at kunne planlægge og udføre en viljestyret og hensigtsmæssig handling. Hvis sanseintegrationen skal blive god, skal de enkelte sanser være velstimulerede og velfungerende og hjernen skal være god til at integrere sanseindtryk. De fleste udviklingshæmmede har problemer med sanseintegration. Sanseintegrationsproblemer er, når man har svært ved at samordne de sanseindtryk hjernen modtager. Det betyder ofte, at personen har problemer med at styre sin adfærd, hvilket kan medføre dårlig social tilpasning. Dårlig sanseintegration giver dårlig bevæg mønstre, talevanskeligheder, koncentrationsvanskeligheder, sløvhed eller hyperaktivitet, følelsesmæssige problemer og/eller adfærdsproblemer. Når personer har et sanseintegrationsproblem, vil det hæmme personens handlefrihed, som kan få uheldige sociale problemer. Ved at fokusere på hvilke sansestimuli vi tilbyder personen, giver vi den det bedste udgangspunkt for udvikling og læring. De har brug for hjælp! Gennem viden og teori om sanseintegrationsbehandling, vil vi kunne gå ind og støtte op om udviklingen, sådan at mennesker med nedsat funktionsevne kan komme til at fungere bedre efter at have fået rigtige sansepåvirkninger. For at vi kan udføre sanseintegrationsbehandling kræves det, at vi nøje analyserer hvilke sanser, der skal stimuleres, og hvilke der skal hæmmes, samt på hvilken måde dette skal gøres. Vi vil bruge en metode, der hedder den Sensoriske profil, som giver et godt indblik i behovene for sansestimulering. Vi vil ikke kunne gå i dybden, da det kræver en uddannelse som sanseintegrationsterapeut. Men vi mener, at vi vil kunne gøre en forskel med sansestimulation. Sansestimulation er en metode, hvor sanserne bevidst stimuleres hver for sig, og gives gennem forskellige redskaber f.eks. kugledyne. Det gælder om at kunne give kontrollerede input og analysere output. Stimulién skal hele tiden justeres og gradueres. Overstimulering kan være skadeligt, så det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad vi udsætter personer med nedsat funktionsevner for! 16

18 Bilag 5 VIKOM s Videoanalyse VIKOM s videoanalyse kan bruges til alle, som er sårbare i deres samspil. Formålet med at lave videoanalyse er, at få lavet relevante handleplaner relevante og gode beskrivelser mål for ny udvikling. Videoanalysen er et redskab til at få afdækket brugerens potentialer og kompetencer. Dette er en meget forkortet beskrivelse af, hvordan videoanalysen foregår. For at kunne lave det tekniske materiale til videoanalysen, skal man bruge et digitalt videokamera. Det kan også være nødvendigt, at have adgang til et videoredigeringsprogram og kunne brænde det redigerede klip over på en DVD. Der filmes altid situationer, der ligger op til samspil, og altid samspil der lykkes går godt. Det personale, som ønsker videoanalyse af en situation, er selv på videooptagelsen. Dette personale vælger efter at have set hele optagelsen igennem, et klip ud, som det ønsker at se sammen med for eksempel personale gruppen kaldet det reflekterende team. Inden mødet i teamet udfylder personalet et skema til videoanalyse af klippet. Her beskrives klippet og prøvende fortolkninger noteres. Under mødet i det reflekterende team, er der en mødeleder, det skal være en person med kendskab til videoanalyse og teorien omkring denne. Der vælges også en referent. Der er klare regler for, hvordan teamet samtaler om det sete klip. Teamet stiller åbne spørgsmål og undgår at kritisere. De undrende spørgsmål skal pege fremad! Sætte fokus på det, der er vigtigt i samspillet. Til analyse af videoklippet med samspil er der opstillet en række grundtemaer, der har betydning for om samspillet lykkes, og om det der sker på klippet giver mening for begge partere. Gennem analyse af klippet reflekteres i forhold til grundtemaerne, og særlige betydningsfulde kvaliteter i samspillet indkredses. Referenten noterer alle prøvende fortolkninger, spørgsmål, kommentar fra teammedlemmerne ind i videoanalyseskemaet. Ud fra diskussionerne om de prøvende fortolkninger, opstår der nye punkter som vækker undren og rejser nye spørgsmål, der rækker ind i zonen for nærmeste udvikling. Der tilføjes også nye pædagogiske ideer. Det personale, som kom med klippet, får alle notaterne efter mødet. Og denne har nu mulighed for at afprøve nogle af de nye ideer, der er opstået i teamet. Eller er måske blevet bekræftet i, at det samspil der er i situationen, måske indeholder meget mere kommunikation, end det i første omgang så ud til. Der findes også en væsentlig kortere videoanalyseform, hvor der ikke udfyldes noget på forhånd før mødet. Men i stedet skrives der i et forenklet skema under analysen. Det vil sige, at man møder op med et samspilsklip og fortæller teamet, hvad det er, man ønsker særligt fokus på. Hver videoanalyse efter denne model tager 1 time. Man arbejder ud fra de samme principper for mødet som ovenfor beskrevet med et reflekterende team og en mødeleder. 17

19 Bilag 6 Social Network Hvad er Social Networks? Et udrednings- og planlægningsværktøj, som kan støtte fagfolk i forbindelse med rådgivning omkring alternativ og supplerende kommunikation (AAC/ASK). Indsamler viden på en række vigtige områder i forhold til at støtte mennesker i at bruge AAC/ASK. Giver et øjebliksbillede via interview. Bestå af manual + interviewskema. Hvad har betydning, når vi taler om kommunikative miljøer? Fælles socialt liv med fælles aktiviteter, som alle har mulighed for at være aktive deltagere i. Relation mellem de kommunikerende og kendskab til hinanden, samspilserfaring mv. De enkelte parters forudsætninger, herunder funktionsnedsættelser, særlige behov. De fysiske rammer, fx positionering, mulighed for øjenudpegning, adgang til kommunikationshjælpemidler. Social Networks er en udredningsmåde, som tænker i kommunikative miljøer. Hvem er målgruppen for en Social Networks udredning? Mennesker, der som følge af forskellige funktionsnedsættelser har behov for AAC/ASK. Børn/voksne med bevægelsesvanskeligheder, udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, senhjerneskader, neurologiske lidelser mv. OG de mennesker de er sammen med i deres hverdag!!!!!! Hvordan bruges Social Network? Fagperson med viden om sprog, samspil, kommunikation og AAC/ASK forestår interviewet. Personen selv og/eller dennes nærmeste skal ALTID interviewes. En professionel, som kender personen godt, fx pædagog, lærer, hjælper el. talepædagog, kan ligeledes interviewes. Interviewet gentages løbende, fx hvert halve til hele år. Målet med indsamlingen af informationer er, at kunne planlægge en indsats, som giver mening for den enkelte og dennes nærmeste. Indhold af interviewskemaet. Vurdering af sproglige og relaterede forudsætninger. Cirkler med kommunikationspartnere. Udtryksmåder. Repræsentationsmåder (symbolsk kommunikation) Udvælgelsesteknikker. Strategier der støtter interaktionen. Samtaleemner (nuværende og ønskede) Type af kommunikation (gryende, kontekstafhængig, uafhængig) 18

20 Ønsker og behov i de forskellige cirkler. Hvorfor bruge Social Networks? Giver ramme og struktur for indsamling af vigtige oplysninger fra forskellige mennesker. Sætter brugeren og dennes nærmeste i centrum for planlægning. Anerkender at kommunikation foregår i relationer vi kan og gør noget forskelligt med forskellige partnere. Fokus på kompetencer og potentialer frem for problemer og begrænsninger. Anerkender, at der er forskellige kommunikationsbehov i forhold til forskellige kommunikationspartnere og sammenhænge. Præciserer hvor oplysninger kommer fra. Anerkender forskellige perspektiver. Sætter fokus på variationen af udtryksmåder. Sætter fokus på, hvad der skal til for at opnå vellykket kommunikation i de forskellige cirkler. Hvad er Social Networks ikke? Ikke et testmateriale. Ikke noget, der kan stå alene. Giver ikke en færdig opskrift på, hvad man kan gøre for personen. Ikke noget man kun skal gøre en gang. 19

21 Bilag 7 Fremtidsvisioner på IKT-området i forhold til indretning, udarbejdet af IKT-vejlederne. Det er visionen, at personalet på Skovly/Magneten udstyres med en tablet (f.eks Ipad,) der skal benyttes i forbindelse med dokumentation samt det daglige arbejde med brugerne. Dette kunne f.eks. være gennemgang af dagsskemaer, særlig målrettede programmer og spil, interaktive social stories eller manualer til kreative aktiviteter/daglige gøremål for brugerne. Der etableres fladskærm i kantinen på Skovly, som kan benyttes til at fremvise billeder/videooptagelser for brugerne og ved forskellige arrangementer, som f.eks. julemarked. Det kan også bruges visuelt til tegn til tale, sange når der er sang i kantinen eller til filmfremvisning. Der etableres computerøer/rum med pc er og udstyr til f.eks. billed- og videoredigering. Pc erne skal holdes opdateret og forsynet med det for tiden relevante software, så som mediamixer, programsnedkeren, pictoselector og andre lign. hjælpeprogrammer. Rummene skal være indrettet sådan, at brugerne kan deltage aktivt i samarbejde med personalet. Computeren kan med fordel være udstyret med touch skærm og lign. hjælpemidler alt efter behovet. 20

22 Bilag 8 Navn: Cpr.nr. PÆDAGOGISK HANDLEPLAN Beskrivelse af brugeren ud fra: Kommunikation beskrivelse. Fysisk beskrivelse. Kognitiv beskrivelse. Psykisk beskrivelse. Konkrete vanskeligheder. Motivation og interesseområder. Kort beskrivelse af brugerens beskæftigelses/aktivitetsmuligheder. Eventuelt med en aktivitetskatalog Mål : Prioriter realistiske mål og delmål Indhold: Beskrivelse af og begrundelser for aktiviteter i en given periode Metoder: Beskrivelse af, på hvilke måde og med hvilke hjælpemidler brugeren kan udvikle sig mod de opstillede mål Mål 1. Mål 2. Mål 3. 21

23 Bilag 9 Stikord til handleplan: Beskrivelse af kommunikation i handleplanen. Alle mennesker har behov for at kommunikere- også når talesproget ikke fungerer som kommunikationskanal. At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation. Citat fra Mennesker med komplekse kommunikationsbehov 2013 Det er på baggrund af ovenstående, at kommunikation skal beskrives i handleplanen. Hvordan kommunikerer den enkelte bruger i samspil med sine omgivelser? Hvordan kan man skabe optimale forudsætninger for, at samspil og kommunikation skal lykkes? Kommunikerer brugeren forskelligt med forskellige kommunikationspartere? Forstår brugeren det der bliver sagt? Hvad er brugeren optaget af, hvad motiverer til kommunikation? Følgende stikord kan støtte op om beskrivelsen af brugerens udtryksformer: Mimik/kropssprog: Naturlige udtryk, som andre tolker som meningsfulde. Gestus: Kropsbevægelser, som udtrykker mening, som feks. pegning, hovedrysten, blik med øjnene samt personens egne gestus, feks at kikke hen mod døren for at indikere luk mig ud herfra. Vokalisering: Både meningsfulde og ikke-meningsfulde, ikke-sproglige lyde frembragt med stemmen. Tegn: Specifikke tegn fra TTT eller personlige/vedtagne tegn. Tale: Forståelig tale ord/fraser/osv. Omfatter ordtilnærmelser, som kan genkendes af velkendte kommunikationsparterner. Skrivning/tegning: Tekst produceret med skriveredskab eller på pc. Evt. bruger personen tegning til at kommunikere med. Ikke-elektronisk kommunikationstavle/bog: Enhver lavteknologisk fremvisningsmåde udviklet til at forstærke den enkeltes evne til at udtrykke sprog ved hjælp af symboler/ord/fotos osv. Komplekst kommunikationsudstyr: Talemaskine Kommunikationssoftware brugt på computer: En bærbar eller stationær computer med et program, der sætter personen i stand til at kommunikere. Telefon/ Brug af telefon/ til at kommunikere med. Andre måder: Det kan være at vælge at lade andre tale på sine vegne. 22

24 Beskrivelse ud fra forudsætningsanalysen: Fysisk beskrivelse Motorisk funktion, mobilitet, gang og bevægelse, grov og finmotorisk, selvhjulpenhed i hvilken grad. Syn, hørelse som visuelt/auditivt, oplever med synet eller hørelsen, vælger ved hjælp af evt. farver m.m Beskriv konkrete problemstillinger og handicaps Hvordan er Sanseintegrationen, bange for at gå på trapper og ujævnt terræn, rokker frem og tilbage, mister let balancen, fumler tumler, forsinket eller ingen falderefleks. Sky over for berøring, har noget i hænderne hele tiden, skære tænder m.m. Kognitiv beskrivelse Overblik over opgaver, bestemte rækkefølger, rum- og retningssans kan orientere sig i rummet. Forestillingsevne, signal- og symbol forståelse, imitation, egocentrisk-, konkret tænkning, fantasifuld tænkning,, logisk- og abstrakt tænkning, overføre erfaringer, Begrebsforståelse, kender begreber som stor og lille, sige fra og til, skelner mellem former og symboler. Opmærksomhed, kan afledes af stimuli. Hukommelse, kan huske informationer og efterkomme dem, m.m. Nysgerrighed, tidsfornemmelse, pengeforståelse, er reaktionen eftertænksom, umiddelbar eller andet. I hvilke grad har brugeren håndelag, kvalitetssans, tempo, indsats, udholdenhed m.m. vaner og rutiner, interesse m.m. Psykisk beskrivelse Basal tillid og følelsesmæssig tilknytning, magisk, anspændthed, frustrationer, usikkerhed, på sig selv eller andre, indadvendt, angst, for ting eller steder, trist, i perioder eller altid, selvhævdelse, selvstændighed, samvittighed, selvtillid, følelsesudtryk af vrede, glæde og lyst, tillid til andre, personlighed, selvfølelse og indlevelsesevne, tvangsprægede ritualer, selvskadende adfærd. Konkrete vanskeligheder psykologiske adfærdsmæssige pædagogiske aspekter Hvordan er energiniveauet, for lidt el. for meget, langsom, urolig adfærd, distraheres af stimuli, affektadfærd, pludselig impulsadfærd. m.m. Motivation og interesseområder Hvilke interesser kan der trækkes på (Se de mange intelligenser) Beskrivelse ud fra udviklingsbeskrivelsen Den udviklingsmæssige, Profil som indeholder: Legmespleje og kropsbevidsthed, Omverdens bevidsthed, Social og følelsesmæssig udvikling, Leg, Sproglig udvikling, Kognitiv udvikling, Grov motorik, Finmotorik: Motorisk, praktiske færdigheder, grad af selvhjulpen hed, hvilken behov for støtte, hvordan og hvornår, sociale relationer og kontakt. Sundhedstilstand, kropsopfattelse m.m. 23

25 Beskrivelse af brugerens beskæftigelses/aktivitetstilbud: Hvilke opgaver er brugeren beskæftiget med? Har brugeren foretrukne arbejdsopgaver/interesser i samværs/beskæftigelse tilbud. Hvordan trives brugeren i planlagte og spontane aktiviteter? Hvilke aktiviteter deltager brugeren i? evt, program Hvordan foregår aktiviteterne Hvad skal være opfyldt for at opnå målet? Hvem skal inddrages? Hvad skal anskaffes? Hvilke aktiviteter skal sættes i værk? Hvornår er målet nået? Hvilke metoder skal anvendes Hvem er tovholder Hvordan skal der handles for at opnå de opstillede mål? Hvem er projektleder (tovholder) 24

26 Bilag 10 INFORMATION - JOURNAL Navn: Cpr. nr.: Adresse: Tlf: Forældre/Pårørende Adresse: Tlf: Kontaktperson - Hjemme: Kontaktperson - SKOVLY: Transport Kommer selv (gående/cyklende) Kører med bostedet Skal have buskort SKOVLY & MAGNETEN s kørselsordning Ankomst Hjem Man Tirs Ons Tors Fre Aftaler / informationer gives via Aveleo Meddelelsesbog 25

27 INFORMATION - JOURNAL Navn: Behov for hjælpemidler: JA NEJ Hvis Ja, hvilke: Specielle forflytninger: JA NEJ Hvis Ja, hvilke: Fysioterapi: JA NEJ Hvis Ja - Person og Tlf.: Hvornår: Læge: (oplysning om Hvem, Hvor og Tlf.) Medicin: JA NEJ Hvis Ja - HUSK at aflevere medicinliste P.N.: JA NEJ Hvis Ja - HUSK beskrivelse på hvordan det gives Hvornår gives P.N.: Evt. Allergiske reaktioner: Madordning / KantineregningJA NEJ Særlige aftaler / yderligere oplysninger: 26

28 Livshistorie - Hvem er jeg? Min barndom, hvem er min far og mor, søskende, bedsteforældre eller andre der har betydning. Hvor har jeg gået i skole? Hvor er jeg opvokset? Mine vaner og rutiner - hvilke interesser har jeg? Hvad gør mig glad? 27

29 Hvordan kommunikerer jeg - sprog / udtryksformer: Forstår hvad der bliver sagt, hvilke omfang m.m. Tale, forstår det talte ord. Kommunikationsudstyr, talemaskine, tegn, kommunikationstavle, udtrykker sig med symboler m.m. Skrivning/tegning med blyant og papir, computer, andre hjælpemidler. Kan læse, forstå tekst m.m., mimik og kropssprog/bevægelser, udtrykker mening ved pegning, blik med øjnene m.m. 28

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION

NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION NYE PERSPEKTIVER PÅ KOMMUNIKATION EN DIALOGISK UDREDNINGSMODEL PRÆSENTATION Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense Specialbørnehaven Platanhaven VIKOM nu med i ViHS

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2.

Indholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2. Forældrefolder Indholdsfortegnelse Det Pædagogiske arbejde 2 Tale-Høre bistand 2 Fysioterapeutisk behandling 2 Ergoterapeutisk behandling 2 Psykolog 3 Studerende 3 Kommunikation 3 Relationer 3 Ture ud

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte.

Forældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte. Børnehuset Troldemosen Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte Forældrefolder Tlf. 3998 4480 www.bhtroldemosen.dk Email: troldemosen@gentofte.dk HB Handicap-Befordring tlf.36 72 10 10 8 Forældrebestyrelse

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR.

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR. VIDENSGRUPPEN For børn med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, hvor de daglige aktiviteter og træningen er tilpasset det enkelte barn med stor vægt på det tværfaglige samarbejde æ VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Forandringskompasset Børn med handicap

Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 0 0 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling.... Kognitiv udvikling...0. Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering....

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30.

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl. 06.45-16.00 med mulighed for forlængelse til 16.30. Notat Center Børn og Unge Journalnr: 27.18.12-A00-1-16 Dato: 26-05-2016 Børnehaven Skibsted efter paragraf 32 i serviceloven Der er mulighed for to elevgrupper, som vil have hver deres økonomiske takst.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Velkommen som studerende i Jupitervej Bo-Fællesskab Jupitervej 30 7000 Fredericia

Velkommen som studerende i Jupitervej Bo-Fællesskab Jupitervej 30 7000 Fredericia Tlf.: 72 10 71 29 Velkommen som studerende i Jupitervej Bo-Fællesskab Jupitervej 30 7000 Fredericia Du sidder nu med en studieplan for din praktikperiode i Jupitervej Bo-Fællesskab. Vi håber, at du vil

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Hjernen og hjertet/ KIB Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Historik Ny vision i 2012, tryghed, leg og læring Børn forandre verden. Forældre indskrives i visionen.

Læs mere

Erhvervet hjerneskade

Erhvervet hjerneskade Forår 2016 Erhvervet hjerneskade CSV Voksenspecialundervisning 2 CSV tilbyder undervisning til voksne med erhvervet hjerneskade efter: hjerneblødning blodprop arbejdsskade trafikskade hjernerystelse eller

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien v. fysioterapeut Louise Hærvig og fysioterapeut Dagsorden

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere