Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker

Transkript

1 Afrapportering af projektet: Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker Projektgruppe: Claus Stenberg (projektleder), Mads Christoffersen & Per Dolmer, DTU Aqua Carsten Krog, Krog Consult Jesper Juul Larsen Esbjerg Fiskeriforening Jesper Kyed Larsen & Poul Erik Amby, Vattenfall Vindkraft a/s 1

2 Resume Havvindmølleparker i Danmark er allerede ved at være relativt almindelige. Tolv havmølleparker er allerede i drift og yderligere 23 områder til nye parker, er skitseret af Energistyrelsen inden år Inden for de kommende år vil en stadig større del af de danske farvande således være afsat til vindenergiproduktion. Vindmølleparker er ofte placeret på relativt lavt vand (<20 m) og er ofte gamle fiskepladser idet de er placeret på grunde og banker som er biologisk meget produktive. Samtidig er der et ønske om forsat fiskeri og udvikling af havbaseret akvakultur i de danske farvande. Forvaltningsmæssigt står man derfor overfor store udfordringer disse år. Nærværende projekt har til formål at undersøge, om fiskeri og produktion af skaldyr kan kombineres med driften af vindindustrien. De danske farvande har meget forskellige fysiske og biologiske forhold, primært på grund af en saltholdighedsgradient fra den relativt ferske Østersøen (saltholdighed under 10) til den salte Nordsøen (saltholdighed over 30). Tre af verdens største havmølleparker vil blive brugt som cases. Disse vindmølleparker ligger i Nordsøen (Horns Rev Vind Wind Farms), Kattegat (Anholt Havmøllepark) og den vestlige Østersø (Nysted Havmøllepark). Det giver gode muligheder for at vurdere synergieffekter og kompromiser af disse koblede aktiviteter i vidt forskellige miljøer. Projektet vurderer at specielt blåmuslingen (Mytilus edulis) og Europæiske hummer (Homarus gammarus) er to oplagte arter som kan have stort potentiale for fiskeri og opdræt i havmøllerparker. Samtidig eksisterer der allerede på nuværende en del viden og erfaring med disse arter: Blåmuslinger: Havbrug er muligt i havmølleparker i danske farvande. Nuværende design af havmølleparker og driftmæssige samt salinitet og bølgeforhold giver dog udfordringer. Projektet vurderer at blåmusling produktionen er gennemførlig ved Anholt, mens bølgeforhold er for hårde ved Horn Rev 1, og saltholdighed til lav ved Nysted til produktion af høj kvalitetmuslinger til konsum. Ved dyrkning på line (bendler eller Smartfarm koncept) er det realistisk at 25% af arealet i en park kan bruges til produktion. Bundkultur kan være et alternativ, som øger produktionen området og er i mindre konflikt med driftmæssige forhold. Dyrkning af blåmuslinger i en af de store havmølleparker vil i forhold til eksisterende opdrætsanlæg i drift mere kystnært være af meget større skala. Produktionen fra en enkelt havmøllepark som Anholt vil være af samme størrelses orden som den samlet nuværende produktion af linemuslinger i Danmark. Store skala driften vil sandsynligvis nedbringe driftsomkostninger ligesom der vil være oplagte logistiske og driftmæssige synergi effekter forhold i hht til parkens øvrige aktiviteter. Man må dog forvente at omkostningerne til tilpasning og udvikling af anlæg til havmølleparker vil være relativt stor. Det er derfor ikke muligt at vurdere den samlede økonomiske rentabilitet for blåmuslinge dyrkning i en havmøllepark. Europæiske hummer: Hummeren vil kunne udnytte stenfundamenterne omkring hver enkelt mølle som levested. Det samlet areal af disse områder i en havmøllepark er dog relativt beskedent (<0,3% af arealet). Man kan dog relativt nemt øge arealet ved yderligere udlægning af sten eksempelvis som innovative kabelbeskyttelse eller som egentlige sten eller kunstige rev designet 2

3 til hummer. Af de tre havmøllerparker undersøgt vurdere vi betingelsen i Horn Rev 1 og Anholt som velegnet, mens saltholdigheden er for lav ved Nysted til at hummeren kan trives. Hummere kan i dag klækkes og opdrættes til tidlige stadier (omkring 6-8 cm) som er velegnet til udsætning. Erfaringerne fra udlandet er at man derved kan opretholde en relativ stor tæthed af hummer i et givent område som kan sikre et stabilt fiskeri med tejner. Projektet vurder at opdræt, udsætning og fiskeri af hummer på nuværende tidspunkt er muligt i havmøllerparker i de mere saline dele af de Danske farvande (Kattegat og Nordsøen). Mængdemæssigt vil afkastet være beskedent men økonomiske analyser viser, at det vil være rentabelt. 3

4 Forord Denne afrapportering af projektet Vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i Havmølleparker til Udviklingsstøttekontoret under NaturErhvervstyrelsen, er skrevet af projektgruppen bestående af: Claus Stenberg (projektleder), Mads Christoffersen & Per Dolmer, DTU Aqua Carsten Krog, Krog Consult Jesper Juul Larsen Esbjerg Fiskeriforening Jesper Kyed Larsen & Poul Erik Amby, Vattenfall Vindkraft a/s Rapporten er opbygget af afsnit som beskriver de historiske udvikling og status af havmølleparker og fiskeri (afsnit 1-2), gennemgang biologi og status for skaldyr i hht havmøllerparker (afsnittene 3-5), vurdering af forhold og muligheder i tre konkrete cases (afsnit 6), erfaringer omkring opdræt og udsætning af hummer i Norge (afsnit 7), en afholdt temadag omkring havmølleparker & skaldyr ved Vattenfall Vindkraft i Fredericia med indbudte foredragsholdere fra ind og udland (afsnit 8) samt en fremlæggelse på et international konference for havforskning (afsnit 9). Claus Stenberg Charlottenlund den 30. december

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Baggrund & status Havmølleparker Havvindmølleparker og fiskeri Trawlfiskeri Lovgivning Erstatningsberegninger metoder og forhandlinger Havvindmølleparker og skaldyr Skaldyr biology og status i Danmark Hummer (Homarus gammarus) Biologi Artens tilstand Potentiale for opdræt i havmølleparker Blåmusling (Mytilus edulis) Biologi Artens tilstand Potentiale for opdræt i havmølleparker Europæisk østers (Ostrea edulis) Biologi Artens tilstand Potentiale for opdræt i havmølleparker Analyse af nationale og internationale erfaringer Mølleparken og dens fysiske udformning Havmølleparkens konstruktion i forhold til skaldyr De 3 cases

6 6.1 Horns Rev Fysisk udformning Driftsmæssige forhold Hydrografi og bathymetri Biologi Rødsand Fysisk udformning Driftsmæssige forhold Hydrografi og bathymetri Biologi Anholt Havmøllepark Fysisk udformning Driftsmæssige forhold Hydrografi og bathymetri Biologi Opdræt og udsætning af hummer - erfaringer fra Norge Studietur Norge Møder Dagsorden for mødet den 14/6 kl :30 med Havforsknings Inst.: Dagsorden for mødet den 14/6 kl :00 m. Multicosult og Havforsknings Inst Dagsorden for mødet den 15/6 kl :30 med Norwegian Lobster Farm Dagsorden for mødet den 15/6 kl :30 med hummerfisker mv Dagsorden for mødet den 16/6 kl. 11:30-14:30 med Norsk Inst. for Vandforskning (NIVA) Referat af møde med Havforsknings Instituttet / Institute of Marine Research (IMR) den 14. juni Referat af møde med Multi-consult den 14. juni Referat af møde med Norwegian Lobster Farm den 15. juni 2010 på Kvitsøy

7 7.2.9 Referat af møde med hummerfisker Tommy Høy og lokal hummerekspert Einar Nøstvold den 15. juni 2010 på Kvitsøy Fiskeri og erfaring med hummer- og taskekrabber Referat af møde med Hartvig Christie, NIVA (Norsk Institut for Vandforskning) den 16. juni Referat af Temadag om produktion/opdræt af skaldyr i havmølleparker Deltagere: Dagsorden: Velkomst v. DTU Aqua Krog Consult v. Carsten Krog Vattenfall v. Poul Erik Amby Energistyrelsen v. Rebekka Falk DTU Aqua v. Claus Stenberg og Mads Christoffersen Havforsknings Instituttet Bergen, v. Ann-Lisbeth Agnalt Norsk Hummer v. Frank Balchen Dansk Skaldyrscenter v. Jens Kjerulf Pedersen Institute of Sea Fisheries Hamburg, v. Matthias Kloppmann Diskussion ledet af DTU Aqua og Krog Consult DTU Aqua v. Svend Steenfeldt Indlæg på konferencen ICES Annual Science Conference ICES CM 2010/O:12: Offshore wind farms and their potential for shellfish aquaculture and restocking Abstract Wind Farms Environment Species and production potential Economical profitability Conclusion & future perspectives

8 8.1.7 Acknowledgements References Referencer

9 1 Indledning Opdræt og fiskeri efter skaldyr er i de senere år sat under voldsomt pres. Landingerne i fiskeriet er reduceret flere steder på grund af nedgang i bestandene og indførsel af nye skærpet miljørestriktioner har gjort det vanskeligere at drive et rentabelt erhverv for såvel fiskere som opdrættere. Hertil kommer at implementeringen af EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv samt NATURA2000 som forventes at medføre yderligere restriktioner for fiskeri og akvakultur. Fiskeriet er endvidere ramt af de stadig stigende brændstofudgifter og de udgør i dag en væsentlig omkostning. Der synes derfor at være et akut behov for at udvikle og tilpasse skaldyrs opdræt og fiskeri til nutidens udfordringer og krav. Store havområder udbygges i disse år med havmølleparker i Danmark og det øvrige Europa. Disse områder er mere eller mindre lukkede for fiskeri, men er fra flere sider foreslået som dyrknings og opvækstområde for skaldyr [2, 3]. Energistyrelsen sigter mod at anlægge op mod 23 havmølleparker, som i alt dækker et areal på 1012 km 2 [4, 5]. Havmølleparker er udlagt med reducerede miljøkrav, og udnyttelsen af disse områder som dyrkning og opvækstområde for skaldyr kan ikke forventes at være i konflikt med naturbeskyttelseshensyn. Endvidere har havmølleparkerne forvaltningsmæssigt en fordel, idet områderne som udgangspunkt er lukkede for fiskeri, og at udnyttelsen af områderne til produktion af skaldyr således kan forvaltes relativt enkelt og hensigtsmæssigt. Måske havmølleparker kan danne grundlag for et nyt indsatsområde for skaldyr i Danmark? 1.1 Formål Nærværende rapport har til formål at undersøge hvorvidt produktion af skaldyr kan kombineres med driften af havmølleparker. De danske farvande byder på vidt forskellige fysiske/biologiske forhold, primært på grund af en salinitets gradient fra det relative ferske Østersø til de salte Nordsø. Der ses derfor på havmølleparkerne Horns Rev 1, Anholt og Nysted, beliggende i henholdsvis Nordsøen, Kattegat og Vestlige Østersø. Dermed dækkes vidt forskellige fysiske miljøer som skulle gøre det muligt at komme med en mere generel vurdering af mulighederne for produktion af skaldyr i havmølleparker i Danmark. Projektet er støttet økonomisk af Fødevareministeriet og EU-Kommissionens Europæiske Fiskerifond. Projektgruppen består af DTU Aqua, Krog Consult, Esbjerg Fiskeriforening og Vattenfall Vindkraft a/s. 9

10 2 Baggrund & status 2.1 Havmølleparker Den danske regering begyndte allerede i 1973, som konsekvens af den store energikrise, at støtte vindenergi. Det primære formål med satsningen på vindenergi programmet, på det tidspunkt, var at gøre Danmark mere uafhængig af importeret fossile brændstoffer. Investeringerne i vindenergi havde en positiv indvirkning på handelsbalancen. Ikke nok med at Danmark reducerede importen af brændstof/elektricitet, det betød også at der udvikledes en eksportindustri af vindmøller [6]. Allerede i 1991 genererede vindmøller næsten 3 % af Danmarks el-behov, og i slutningen af 2001 var dette tal steget til 12 % [7], og 19 % i 2004 [8] var også året hvor Danmark opførte den første havmøllepark, et testanlæg ved Vindeby. Dermed var Danmark det første land i verden til at opføre en havmøllepark. I dag eksisterer der 12 havmølleparker med i alt 405 møller som er i drift. En større park i Kattegat på 400 MW og 111 møller er vedtaget og forventes færdigt ved udgangen af Derudover er der vedtaget en mindre opstilling af 6 demonstrations vindmøller på havet ved Frederikshavn. Antallet af havmøller er steget drastisk i Europa og andre dele af verden [se eksempelvis 9]. Hundredvis af havmøller er allerede i funktion, og tusindvis vil blive installeret de kommende år [10]. Indtil for få år siden var opsættelsen af havmøller begrænset til vanddybder lavere end ca. 30 meter [11]. Der er dog designet og udviklet en ny teknologi og det er derfor blevet muligt at placere flydende havmøller på dybder op til 200 meter, hvilket har udvidet det potentielle opsættelseområde betydeligt [12]. Havmøller placeret offshore har potentielt færre konflikter mellem de enkelte brugere, end havmøller placeret nærmere land, og disse offshore områder har fået en øget interesse, da mange af de brugbare områder tæt på land allerede er i brug [13, 14]. Den øgede konkurrence efter marine ressourcer, sammenholdt med antallet af aktiviteter og interessenter involveret, virker det fornuftigt at søge efter marine områder som er brugbare til flere brugere og formål. Regeringens energihandlingsplan fra 1996 Energi 21, opstiller en målsætning om, at vedvarende energi skal dække en større del det samlede danske energiforbrug og dermed være medvirkende årsag og middel til en CO 2 reduktion på 50% i 2030 i forhold 1990 [15]. Derved skal der ske en stigning i andelen af vedvarende energi i det danske energisystem. Målet er at vedvarende energi udgør 30 % af den samlede elforbrug i Danmark i 2025 [4, 16] Energistyrelsen nedsatte i 2005 Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer. Dette udvalg besluttede at et areal svarende til 1012 km 2 skulle udlægges til i alt 23 havmølleparker, fordelt på 7 hovedområder [17]. De fleste af disse områder er placeret km fra kysten, og på vanddybder fra 4-10 meter. Udvalget anvendte følgende kriterier for prioriteringen af havmølleparker: Kystlandskabet bør som hovedregel friholdes for store havmølleparker i en nærhedszone indtil ca km fra land, da de møller der fremstilles i dag er væsentligt større (højere) end tidligere tiders møller. Kun i enkelte undtagelsessituationer bør mindre, kystnære parker opføres, fx i umiddelbar tilknytning til større tekniske anlæg på land eller som led i forsøgsprojekter. 10

11 Natura 2000 områder undtages på forhånd og indgår ikke blandt de områder, hvor muligheden for opstilling af havmøller vurderes. For alle de foreslåede placeringer er der foretaget en række samfundsmæssige, tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige afvejninger, og derved fremkommet med en prioritering af rækkefølgen for udbygningen af de syv områder. Prioriteringsrækkefølgen er fremkommet efter følgende kriterier: Områder med høj energieffekt, dvs. med gode vindforhold og plads til flest mulige vindmøller pr. område. Områder, der færrest mulige konflikter i forhold til det lokale miljø. 2.2 Havvindmølleparker og fiskeri Mølleparker kan påvirke fiskeriet dels ved en eventuel effekt på fisk og skaldyrsbestandene og dels ved at udgøre hindringer for fiskeriets udøvelse. Der er ikke hidtil blevet påvist negative effekter på fiskebestandene, derimod er der dokumenteret forekomst af andre fiskearter på møllefundamenter end dem der ellers er karakteristiske for de naturtyper hvori mølleparkerne er etableret [18, 19]. Disse forekomster kan muligvis komme til at udgøre et supplement til det eksisterende fiskeri, i det omfang adgang til fundamenterne vil blive tilladt. Det skal dog bemærkes, at møllefundamenterne kun udgør i størrelsesordenen 1-2 af mølleparkernes samlede areal, og at et så begrænset habitat næppe vil kunne understøtte noget stort fiskeri. De allerede etablerede 12 havvindmølleparker hvoraf 4 er blandt verdens største (Horn Rev 1, Horn Rev 2, Rødsand, Nysted) (Figur 1). Tilsammen optager de et areal på i alt 200 km². En ny stor park er pt under opførsel mellem Anholt og Grenå (Anholt Havmøllepark). Energistyrelsen sigter mod etablering af Figur 1 Eksisterende og mulige havvindmølleparker i Danmark. Placering af kommende havvindmølleparker justeres løbende. Sidst opdateret april 2011[1]. 11

12 yderligere 23 havvindmølleparker i danske farvande som i alt vil optage et areal på godt 1000 km² [5]. Den samlede arealbeslaglæggelse vil således kunne nå op i størrelsesordenen 1-2% af den danske fiskerizone (Exclusive Economic Zone, EEZ). Dette kunne friste til at vurdere betydningen for fiskeriet som negligibel, men eftersom det ikke kun er arealets størrelse men også dets placering og karaktér, der har betydning for fiskeriet, er det nødvendigt at analysere hver enkelt mølleparks indvirkning på fiskeriet for sig. Havvindmølleparkerne i danske farvande er placeret relativt kystnært (10-20 km fra land) og på grundt vand (2-20 meter). Sådanne områder kan have en særlig vigtig betydning for mindre fartøjer med begrænset aktionsradius. I princippet er alle dele af søterritoriet udsat for fiskeri, men omfanget og karaktéren afhænger, udover af generelle fiskerireguleringer, af forskellige forhold såsom særlige adgangsbegrænsninger for de forskellige fiskeriformer - eksempelvis begrænsninger af trawlfiskeriet inden for basislinien (som der er tilfældet i Nysted og Rødsand mølleparkerne), og særlige bundforhold (især sten o.a. som vanskeliggør trawlfiskeri og evt. umuliggør fiskeri med snurrevod). Vigtigst er dog det forhold, at fiskene naturligvis ikke er jævnt fordelt over hele fiskeriområdet men er knyttet til særlige habitater, og at fiskeriet derfor er koncentreret her. Snurrevodsfiskeriet er meget afhængigt af relativt store områder uden større sten o.a. Garnfiskeriet kan i princippet gennemføres stort set overalt, men også dette fiskeri koncentreres naturligvis hvor der erfaringsvis forekommer de største koncentrationer af fisk, typisk i trækruter for de vigtige konsumarter såsom tunge, torsk m.v. Fiskeri med bundgarn og ruser foregår kystnært på relativt grundt vand (max. 15 meters vanddybde) og vil derfor kun kunne berøres af havvindmølleparker når disse placeres nær kysten Trawlfiskeriet er det der i de fleste tilfælde vil blive mest generet af etableringen af vindmølleparker, og denne fiskeriform er derfor nærmere omtalt i det følgende afsnit Trawlfiskeri Som det fremgår af Figur 2; Figur 3 & Figur 4, der viser trawlspor i 3 forskellige mølleområder, foregå trawlfiskeriet i helt bestemte spor, gerne bestemt af bundtopografien (render/skrænter). Herudover kan der være et vist fiskeri efter konsumfisk på mere glat (jævn) bund med bundtrawl, hvor dette kan foregå uden at få hold i sten o.a. på havbunden. 12

13 Figur 2 Slæbestreger for brislingefiskeriet (grønne streger, pelagisk trawl) i farvandet ud for Frederikshavn. De rødternede områder er områder med sten, hvor der er risiko for skader på trawl ved bundkontakt. Inden for markeringen skal der placeres 6 havvindmøller [20]. Figur 3 Slæbestreger for tobisfiskeri med semipelagiske trawl på Horns Rev vest for Blåvands Huk. Områder inden for hvilke Horns Rev 2 mølleparken blev vurderet placeret er markeret med hhv turkis og rød streg - mølleparken er siden blevet placeret inden for 13

14 det med rødt markerede område. Horns Rev 1 mølleparken er placeret sydøst herfor (markeret med hvid linie og tårnsignatur) [21] Figur 4 Fiskerimønster i farvandet mellem Djursland og Anholt. Området inden for hvilket den kommende vindmøllepark vil blive placeret er markeret med sort streg. Endvidere fremgår placeringen af i-land-førings-kabelet. De turkis og grå streger markerer trawlfiskeriet i den vestlige del af området. Syd for Anholt er trawlfiskeriet angivet med blå streg (hummer-trawlfiskeri). Garnsætninger, hovedsageligt i den nordlige del af undersøgelsesarealet, samt vest herfor, er markeret med rette linier i forskellig farve [22]. Anvendelse af trawltyper, hvor den traditionelle undertælle (kæderub) er forsynet med kugler eller gummiskiver, (Figur 5), gør det muligt i et vist omfang at fiske henover sten m.v. 14

15 Trawl Bundkontakt Kæderup Gummirup Bobbinsgrej Figur 5 Forskellige former for undertæller på trawl Karakteristisk for fiskeri med trawl er at fangstposen spiles ud enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), en metalramme (bomtrawlfiskeri) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl (dobbelttrawl- /flertrawl-fiskeri), der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoplingspunktet. Også ved partrawling er trawlens vingespidser /wire forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). De forskellige trawltyper er illustreret i Figur 6. Trawlfiskeri Bomtrawl Dobbeltslæb Enkelttrawl/enkeltslæb Dobbeltrawl Figur 6 Forskellige former for trawlfiskeri 15

16 Ved fiskeri efter industrifisk som brisling og tobis anvendes flydetrawl, som især på de relativt ringe vanddybder som er karakteristisk for mølleområderne, berører havbunden ganske let også dette fiskeri er derfor afhængigt af, at der ikke er større sten og andre genstande på havbunden som trawlen kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteriseret ved relativt lange slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over km. Ved et typisk enkeltslæbsfiskeri (fiskeri med et fartøj) er afstanden mellem trawlskovlene omkring 100 meter mens afstanden mellem fartøjerne/redskaberne ved dobbeltslæbsfiskeri (2 fartøjer) er op til 500 meter. Afstanden fra fartøjet og til trawlposen er omkring 500 meter. Bomtrawl anvendes i Danmark næsten udelukkende til fangst af hesterejer i Nordsøen ud for den jyske vestkyst mellem grænsen og Limfjorden. Bredden af trawlsporet fra dette fiskeri er i størrelsesordenen 30 meter og det vil derfor i praksis sagtens kunne fortsætte inden for mølleparken naturligvis under forudsætning af at kablerne mellem møllerne er nedgravet, og at adgang til området er tilladt. Uanset om der fiskes med flydetrawl (fiskeri med et fartøj) eller bundtrawl anvendes der, som tidligere nævnt, såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden, under normale forhold vil således kun de øverste få centimeter af havbunden blive berørt. Ved dobbeltslæbsfiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper ( kg) på underspidsen/wirerne af trawlet. Disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det kunsten at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet Selv om trawlfiskeri eventuelt tillades inde i et givet mølleområde vil det ikke være attraktivt for mange typer af trawlfiskeri hvor der anvendes lange slæb med relativt store redskaber, For disse fiskere kan det være nødvendigt at slæbe uden om mølleområdet og ud i farvandsområder, hvor der kan være reducerede fangstmuligheder, risiko for uønsket bifangst og eventuelt også risiko for skader på redskaber som følge af bundkontakt (især hvor der er sten), hvorved fiskeriet gøres mindre rentabelt. Afhængigt af den præcise placering af møllerne vil det kunne være nødvendigt at fartøjerne bjærger redskaberne ved passage af området. Uanset om det vil blive tilladt at fiske med slæbende redskaber eller ej inde i mølleparkerne vil det således i praksis for visse typer af trawlfiskeri ikke være muligt at fiske imellem møllerne Lovgivning I henhold til Fiskeriloven [23] gælder at der ikke må lægges hindringer i vejen for lovligt udøvet fiskeri ( 76), og at Foranstaltninger eller indgreb der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet, må kun foretages efter tilladelse ( 77). Der kan kun udstedes tilladelse til foranstaltninger eller indgreb der kan få negative konsekvenser for fiskeriet når der er indledt forhandlinger om eventuel erstatning til fiskeriet ( 78). Det skal bemærkes at forhandlingerne ikke nødvendigvis skal være afsluttede inden anlægsaktiviteter kan igangsættes. I det omfang parterne ikke kan nå til enighed kan ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henvise erstatningsspørgsmålet til afgørelse ved et særligt nævn ( 79). Denne mulighed har ikke hidtil været aktuel i forbindelse med etablering af mølleparker. 16

17 Også den såkaldte Kabelbekendtgørelse [24] indeholder bestemmelser af betydning for fiskeriets udøvelse idet det heri fastslås, at der i de for søkabler og undersøiske rørledninger fastsatte kabel- og rørledningsfelter ikke må ankres eller anvendes redskaber der slæbes på bunden ( 1). I henhold til 4 i bekendtgørelsen omfatter et kabel- eller rørledningsfelt en 200 m bred beskyttelseszone langs med og på hver side af kablet eller rørledningen. Efter som der internt i mølleparken, imellem de enkelte møller er et ledningsnet, og at der fra parkens transformatorstation udgår et meget kraftigt kabel til land, har denne bekendtgørelse stor betydning for især trawlfiskeriets udøvelse. Med mindre kabelejeren indgår aftaler med de berørte fiskere, og eventuelt søger om dispensation fra det generelle forbud, vil det være nødvendigt for eventuelle trawlfiskere at hæve redskabet ved passage af kablerne, hvilket dels vil være besværligt/tidskrævende og dels vil reducere fiskeriets effektivitet/fangstudbyttet Erstatningsberegninger metoder og forhandlinger Der findes ikke nogen fast, godkendt model for hvorledes denne type erstatninger skal beregnes. I forbindelse med etableringen af havmølleparkerne har der dog efterhånden udmøntet sig en vis enighed om nogle principper for forhandlinger og beregninger, som skitseret i det følgende. De hidtil gennemførte beregninger bygger på oplysninger om landingsmængder/-værdier for de enkelte arter, som regel inden for en 10-årig periode, dels fra det fiskeristatistiske område (ICES rektangel), hvori den pågældende møllepark er beliggende (kun muligt for fartøjer over 10 meter), og dels fra de nærliggende havne (fartøjer mindre end 10 meter). Efter som fiskeriet naturligvis ikke rumligt er jævnt fordelt, foretages der desuden en kortlægning af hvilke områder der er særligt vigtige for de forskellige fiskeriformer og fiskearter. Dette er muligt ved anvendelse af dels VMS data (Vessel Monitoring System) for de større fartøjers vedkommende (over 15 meter), og dels plotterdata (GPS) fra udvalgte fartøjer (også fra fartøjer under 15 meter). Herudover gennemføres der interviews af fiskere repræsenterende de forskellige fiskeriformer. Denne metode giver en præcis angivelse af hvor der fiskes. Derimod er fangsternes omfang/karaktér behæftet med betydelig usikkerhed, dels pga dårlige data for især de mindre fartøjers vedkommende, og dels fordi de større fartøjers fangster kun er angivet på ICES rektangel niveau, som er ca. 100 gange større end arealet af de hidtil opførte havvindmølleparker. De større fartøjers fangster pr. slæb kan fremskaffes (gælder kun fra og med 2005), men efter som de enkelte slæb kan have en længde på op til 10 gange mølleparkernes længde er det ofte usikkert, hvor stor en del af fangsten der rent faktisk hidrører fra selve mølleparkarealet. De således beregnede værdier af landingerne af de forskellige arter i de forskellige fiskerier udgør herefter, sammen med effektvurderingerne (se neden for), grundlaget for erstatningsforhandlingerne. Hidtil har det været vurderingen af effekterne på fiskeriet alene har relateret sig til adgangsbegrænsninger (forbud mod fiskeri inden for beskyttelseszoner, forstyrrelse/omlægning af trawlrute, fjernelse af bundgarnspladser, adgangsreguleringer m.v.). Særlige, tidsbegrænsede gener (sejlads-/fiskerirestriktioner, sedimentfaner m.v.) i forbindelse med etableringen af mølleparken indgår også i erstatningsgrundlaget. En vurdering af effekten på fiskeriet forudsætter således ikke alene, at selve det fysiske anlæg er præcist beskrevet, men også at der foreligger en beskrivelse af de sejlads-/og fiskerimæssige begrænsninger (sikkerhedszoner, trafikkorridorer, særlige meldepligter, særlige bestemmelser om fartøjers størrelse og o.a) Der foretages en vurdering af effekten på de enkelte fiskeriformer og på de enkelte kommercielt set mest betydningsfulde fiskearter. Vurderingen kan eventuelt bestå i en rating af det pågældende mølleområde, 17

18 hvor områdets betydning for en given art og fiskeriform sættes i forhold til den øvrige del af det pågældende ICES-område eller i forhold til et sammenligneligt fiskeriområde (eksempelvis et trawlspor). Hvor mølleparker/kabler berører specielle habitater som bestemte arter er helt knyttet til (eksempelvis tobis på særlige revler med bestemte strømforhold) vil effekten på fiskeriet være betydelig, og vil ikke nødvendigvis kunne kompenseres ved fiskeri på andre lokaliteter, efter som disse normalt må anses for fuldt udnyttede i fiskerimæssig henseende. I de tilfælde hvor mølleparkerne berører bestande med en mindre specifik tilknytning til specielle habitater, og som i øvrigt også vil kunne fiskes uden for de berørte områder, fastsættes en mindre erstatningsprocent. Erstatningen vil i sådanne tilfælde primært relatere sig til den øgede driftsudgift der vil være forbundet med at flytte fiskeriet til andre fiskepladser uden for mølleområdet. Når de oven for beskrevne forhold er beskrevet, og mest optimalt i samarbejde/forståelse/enighed med fiskerne og deres organisationer, kan selve erstatningsforhandlingen begynde. Dette er ikke en enkel proces! Mens fundamentet for erstatningsforhandlingerne beskrivelsen af fiskeriet og effektvurderingen hovedsageligt hviler på faktuelle forhold, som beskrevet ovenfor, er beregningen af en eventuel erstatning en proces der indeholder en god del politik og holdninger ud over selvfølgelig det rent økonomiske. Etablering/bevaring af et positivt forhold til fiskere og andre kan være et væsentligt element i forhandlingerne som ind direkte værdifastsættes i forbindelse med forhandlingerne og beregningen af erstatningens størrelse. Af afgørende betydning for en eventuel erstatnings størrelse er naturligvis den tidsramme der opereres med. Ved beregning af erstatningerne i forbindelse med havvindmøllerne er anvendt en tidsramme på 20/25 år, hvilket er møllernes forventede levetid. Det antages at nye forhandlinger herefter må igangsættes i det omfang mølleparken ønskes bevaret/genopbygges. Erstatningens størrelse er hidtil blevet baseret alene på landingsværdier. Der er dog flere gange blevet fremsat ønske (fra mølleparkernes ejere) om at driftsudgifter blev fratrukket denne værdi dette er hidtil blevet afvist fra fiskeriets side. Det har hidtil været vurderingen at introducering af endnu en usikker variabel, såsom varierende driftsudgifter for forskellige fiskeriformer, vil indebære risiko for, at forhandlingerne ikke vil kunne tilendebringes, og at erstatningsspørgsmålet derfor må indbringes for et særligt nævn, med de konflikter dette kan indebære. Det resulterende erstatningsbeløbs størrelse afhænger således i korthed af følgende forhold: 1. Enighed om fiskeribeskrivelsen og de mulige effekter af anlæg/drift 2. Klar beskrivelse af sejlads- og fiskerirestriktionerne omkring det pågældende anlæg 3. Forhandlingspolitik og holdninger Hvem en eventuel fiskerierstatning skal tilgå er et aspekt som kan give anledning til konflikt primært inden for fiskeriets rækker. Efter som fiskebestandene tilhører almenvellet og ikke individuelle fiskere (bortset fra at der nu er indført individuelle kvoter for de vigtigste fiskearter) kan der argumenteres for, at erstatningen tildeles fiskernes organisationer, modsat er der naturligvis også et ønske/krav om erstatning fra de direkte berørte fiskere. Fiskere der anvender stationære redskaber (primært bundgarnsfiskere) har naturligvis særligt stærke erstatningskrav. 18

19 Det er som udgangspunkt de danske fiskeres hovedorganisations (Danmarks Fiskeriforening) holdning, at fiskeriet skal kunne foregå så uhindret som muligt. Det betyder at foreningen helst ser, at der ikke kræves nogen erstatning men i stedet indgås aftaler om, hvordan fiskeriet kan undgå at blive generet [25]. I de tilfælde, hvor der tildeles en erstatning for tab af fiskerimuligheder, vil erstatningen gå til Danmarks Fiskeriforening, hvis det drejer sig om projekter uden for basislinien. Ved mere kystnære projekter inden for basislinien skal 80% af erstatningen gå til den lokal fordeling mens Danmarks Fiskeriforening skal have de resterende 20% til dækning af sagsomkostninger. Der er hidtil indgået aftaler om erstatning i forbindelse med mølleparkerne på henholdsvis Horns Rev og Rødsand. Der pågår erstatningsforhandlinger i forbindelse med forsøgsmølleparken ved Frederikshavn og i forbindelse med Anholt Havmølleparken. De hidtil aftalte erstatningsbeløb har været relativt beskedne i størrelsesordenen 1-13 mio. kr. Baggrunden herfor er dels at garnfiskeri fortsat vil være tilladt (dog ikke i Horns Rev 1 mølleparken), at mølleparkerne er placeret i områder med til dels ringe fiskerimæssig betydning og endelig, at det i flere tilfælde har været muligt ved forhandling og fleksibilitet at ændre på placeringen af møllerne, så generne er minimeret mest muligt. Eksempelvis blev de sydligste møller i Horns Rev 2 mølleparken flyttet længere mod nord således at vigtige trawlspor for tobisfiskeriet blev delvist friholdt, og senest er møllerne ved Frederikshavn foreslået placeret helt uden for trawlruterne. Den tidlige inddragelse af fiskernes erfaringer og ønsker har således vist sin betydning for en positiv sameksistens mellem de to interesser. Tidligere tiders konflikter mellem fiskerne og kabelejerne om hvorvidt fiskeri med slæbende redskaber hen over kablerne til land og internt i mølleparkerne skulle være tilladt eller ej, er nu afløst af en fælles forståelse af betingelserne herfor. I princippet er fiskeriet berettiget til erstatning for gener påført af kabeludlægning, men også her er det fiskeriets holdning at uhindrede fiskerimuligheder har første prioritet. Der er således nu indgået aftale med kabelejeren (Energinet.dk) om betingelserne for hvorledes trawlfiskeriet fortsat skal kunne foregå hen over ilandføringskablerne fra både Horns Rev 1 og Horns Rev 2 mølleparkerne. 2.3 Havvindmølleparker og skaldyr Skaldyrs fiskeri og opdræt er i Danmark relativt lille sammenlignet med andre europæiske lande. I Danmark udgør skaldyrfiskeriet økonomisk således under 10 % af det samlet fiskeri - til sammenligning udgør skaldyrsfiskeriet i Storbritannien omkring 40 % [26]. De senere år er specielt akvakultur indenfor skaldyr dog været i eksplosiv vækst. I Danmark er det primært opdræt af blåmuslinger (Mytilus edulis) på liner som har ekspanderet. Alene fra 2005 til 2009 steg produktionen fra 280 tons til mere end 2600 tons ( I 2011 faldt produktionen dog til 750 tons p.ga. omsætnings problemer. Derudover har flere nye tiltag på skaldyrssiden inden for såvel metoder som arter set dagens lys de seneste år. Kulturbanke dyrkning af blåmuslinger er et af disse nye tiltag. Her omplanter man muslinge-yngel fra områder med dårlige til områder med gode vækstbetingelser og høster fra disse høj produktive områder [27]. Derudover har man fra fiskeriet side haft fokus på udnyttelse af nye arter som eksempelvis som stillehavsøsters (Crassostrea gigas), jomfruøsters (Aequipecten opercularis), pigget hjertemusling (Acanthocardia echinata) og hundemusling (Glycymeris glycymeris). Generelt synes der dog at være en tendens til at man i specielt blåmuslinge går fra fiskeri til opdrætsmetoder. Dette skift sker dels som følge af 19

20 øget krav og restriktioner i muslingefiskeriet - i fiskeriet anvendes skrabende redskaber som har en række påvirkninger af havmiljøet [28]-, dels ud fra markeds ønske om stabil og kontinuerlig levering af skaldyr - et ønske som fiskeriet har vanskelig ved at opfylde. Den europæiske sorthummer er en anden art hvor der inden for akvakultur er sket betydelig udvikling. Nu er det muligt at udklække og opdrætte hummerne i stor skala til egnet størrelse til udsætning [29]. Netop sorthummeren har ellers haft vanskelige kår som følge af ødelæggelse og opfiskning af deres naturlige levested (habitater) stenrevene i de danske farvande [30]. Stensætningerne omkring havmøllerne kan sandsynligvis være en god erstatning for det tabte levesteder. Fra andre lande har man gode erfaringer med at udsætte juvenile opdrættet hummere og derved opretholde en stor bestand. Hvis møllefundamenterne stensætningerne kan udnyttes af Europæisk sorthummer er der således potentiale for et opdræt kombineret med fiskeri på en værdifuld art. I dag syntes en af skaldyrs erhvervets akilleshæl således at være mangel på plads til at ekspanderer erhvervet. Havmølleparkerne kan være et af svarene eller indgå i en løsningsmodel for dette pladsproblem. 20

21 3 Skaldyr biology og status i Danmark For at give et overblik og forståelse for hvilke skaldyrs arter som kan være af interesse i forbindelse med havmølleparker er der i nærværende afsnit en kort gennemgang af biologi og bestands status for hummer, blåmusling og østers. Arter som via deres produktions volumen eller pris bør vurderes: 3.1 Hummer (Homarus gammarus) (Boas 1916) Biologi Hummerne er en kommerciel art som har en maksimal størrelse på 75 cm (målt fra pandetorn til halespids) og 4 kg, men som normalt ikke bliver over 30 cm og 1 kg. Hummeren kræver en salt promille på omkring 30 eller derover for at kunne trives. Den er derfor er hovedsaligt udbredt i Nordsøen, Skagerrak samt sydlig Kattegat og nord herfor (den findes ikke i Østersøen) på 2-40 meters dybde ved algebevoksede stenrev eller klippegrund. Om vinteren trækker den ud på dybere vand, hvor parringen også finder sted om efteråret så snart hunnen har haft skalskifte. Hunnen bærer rundt på dens æg indtil de klækkes. De nyudklækkede larver har et pelagisk stadie på ca. 14 dage inden de søger ned mod havbunden. Hummerens vækst og reproduktion er meget temperatur afhængig, desuden er den natteaktiv og lever meget stationært Artens tilstand Der laves ingen bestandsvurdering af hummeren i dansk farvand. Hummerens udbredelse og tæthed er baseret på logbøger og ses på Figur 7. Her bemærkes at koncentrationen af hummerne er størst langs den jyske vestkyst fra Ringkøbing Fjord og op til Hirtshals området inklusiv Nissum Bredning. I Kattegat er der observeret forekomster ved Juelsminde, og Sjællands Odde, og endvidere er der etableret en bestand i Limfjorden Potentiale for opdræt i havmølleparker Hummeren er et høj-pris produkt som der de sidste år er sket en større indsats for at opdrætte i akvakultur og/eller øge lokale bestande ved større udsætningsprogrammer. En nærmere beskrivelse af udviklingen og erfaringerne fra Norge er gennemgået i afsnittene Opdræt og udsætning af hummer - erfaringer fra Norge.. Hummerens krav til levesteder med hård bund eller stenrev betyder at sten-erosions beskyttelses omkring vindmøllerne sandsynligvis vil være ideelle hummer habitater. Sten-erosions 21

22 beskyttelses zone er på omkring 20 meter i diameter omkring den enkelte mølle (jf afsnit Mølleparken og dens fysiske udformning ). Erfaringer fra mærknings studier fra andre områder viser at hummeren er relativt sted-bundet og ikke foretager vandringer væk fra et give område hvis betingelserne er i orden. Udsatte hummere i en havmøllepark vil derfor efter alt sandsynlighed blive i området. Det samlet areal i en havmøllepark som kan være attraktivt som hummer-habitat vil derfor være relativt lille (under 1% af parkens samlet areal). Det samlet produktionspotentiale er derfor relativt beskedent i en ordinær havmøllepark. Omvendt er der i en park et meget stort potentiale hvis de egnede habitat øges. Det kan ske ed at udlægge sten eller rev konstruktioner i parken. Disse kan indgå som kabel beskyttelse eller ankringsblokke for øvrig drift aktiviteter i parken (se afsnittene Driftsmæssige forhold under gennemgang af Horn Rev, Nysted og Anholt mølleparker). Figur 7 Udbredelse af hummer i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat baseret på landinger pr. ices-square fra logbøger i år Hummerens længdefordeling baseret på fangster fra IBTS i 2009 ses på figur 138. Længderne af hummerne er målt ud fra rygskjoldslængden. Der blev fanget hummer i længdeintervallet 3 til 17 cm med en gennemsnitlig størst repræsentation af individer i længden 8 og 9 cm. 22

23 Figur 8 Længdefordeling af hummer baseret på observationer fra IBTS i Nordsøen i

24 3.3 Blåmusling (Mytilus edulis) Biologi Blåmuslingen er en kommerciel art som sjældent bliver over 80 mm. Den lever på 0-15 meters dybde i strømfyldt vand. Arten er meget tolerant overfor skiftende salinitet og er udbredt fra Nordsøen til lang inde i Østersøen og i fjorde i indre danske fjorde. Ved lav saltholdighed bliver skallerne tyndere og vækst og maksimal størrelse aftager. Blåmuslingen er særkønnet og gyder frit i vandet. Larverne er frit svømmende i to til tre uger, hvor de efterfølgende forankre sig ved hjælp af klæbrigt sekret som hærdes til tråde (byssus) og der med slår sig ned på sten, pæle, tang m.m Artens tilstand Fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden udgør omkring % af det samlede blåmuslingefiskeri i Danmark i dag. Der er i løbet af de sidste par år i Limfjorden landet henholdsvis ton i 2008, ton i 2009 og ton 2010 ud af en bestand i de fiskbare områder på henholdsvis , og ton (Figur 3). Størrelsen af landingerne fra Limfjorden viser et fald fra ca ton i 1990 erne og ned til det nuværende niveau. Bestanden har været faldende indtil 2006, hvor bestanden i Limfjorden atter steg til det nuværende høje niveau på ton Potentiale for opdræt i havmølleparker Blåmuslingen kan grundet sit produktions volumen være en interessant art i havmølleparker. Enten i systemer hvor den opdrættet til konsum størrelse på liner eller en kombination med opsamling af yngel og bundkulturer. Linedyrkning kræver dog mange bøjer og liner som kan være svære at forene med parkens øvrige drift aktiviteter. En fordel vil dog være at tilsyn med anlæg har muligheder for samdrift med parkens øvrige drift (logisktik, både etc). Ved bundkulturer kan skrabningen af muslingerne være et problem i forhold til kabler mv i parken. Blåmuslingen kan specielt være interessant i parker som ligger i områder med salt konc. over 20 promille. 24

25 Figur 9 Landinger af blåmuslinger i Limfjorden i perioden Figur 10 Længdefordeling af blåmuslinger baseret på observatørture i 2009 fra skrabetogter. 25

26 3.4 Europæisk østers (Ostrea edulis) (Jensen & Spärck 1934) Biologi Den europæiske østers er en kommerciel art som har en gennemsnitsstørrelse på mm. Den vertikaludbredelse går fra strandkanten til 20 meters dybde. Den kræver høj saltholdighed > 24 og kan normalt klare relativt lave vandtemperaturer, dog ikke temperaturer under 0 ºC. For at østers skal kunne gennemføre en gydning skal vandtemperaturen være over 10 ºC, med en optimaltemperatur omkring 20 ºC Den har kønsskifte i forholdet til temperatur og fødeforhold. Østerslarverne udvikles i hunnens kappehule i en uge før de slippes fri. I den første periode (10-20 dage) har laverne et pelagisk stadie inden de slår sig ned på sten, alger, pæle m.m Artens tilstand Bestanden af europæisk østers har igennem tiden været svingende i Limfjorden. Efter en pause på godt 20 år startede et fiskeri på arten igen i 1990erne. Frem til 2002 blev der landet under 100 tons om året, men derefter steg landingerne betydeligt (Figur 7). I 2002 blev der landet 528 tons svarende ca. til 5 6 mio. stk. østers, og i 2005 var den totale fangst på 940 tons svarende til ca. 12 mio. østers. I 2010 er fangsten 1056 tons. Første halvdel af 2011 er der landet 563 tons østers. Bestanden blev i 2004 estimeret til at være tons. I foråret 2010 var den samlede bestand af europæisk østers på tons. I marts 2011 var bestanden reduceret til 2648 tons Potentiale for opdræt i havmølleparker Grundet sin høje pris kan østers være en attraktiv for havmølleparker. Grunden dens biologi vil den dog ikke kunne gennemføre hele dens livscyklus i havmøllepark da specielt temperaturen generelt ikke er høj nok i de åbne farvande. Dog kan man forestille sig at østers kan udplantes som juvenile eller voksne og gennemføre sidste vækst sæson i her. 26

27 Figur 11 Landinger og bestandsstørrelsen af europæisk østers i Limfjorden. 27

28 4 Analyse af nationale og internationale erfaringer For at få overblik over tidligere studier og undersøgelser som omhandler havvindmøller og deres påvirkning på det marine miljø og mulig for akvakultur har vi samlet tilgængelig litteratur og klassificeret dem efter geografisk havområder; biologiske forhold og samfundsforhold efter emner de behandler: Emne Litteratur/referencer Geografisk havområde Østersøen [9, 31-36] Nordsøen [2, 3, 13, 18, 19, 31-34, 36-60] Atlanterhavet, nordlige [12, 61, 62] Atlanterhavet, sydlige Ingen referencer Middelhavet Ingen referencer Indiske Ocean Ingen referencer Stillehavet Ingen referencer Biologiske forhold omkring havvindmøller Generelt review [31, 33, 42] Akvakultur [2, 3, 13, 37, 38, 52-56, 59, 62-65] Muslinger/snegle [2, 9, 18, 44, 54, 55, 63, 66, 67] Hummer/krabber mv. [35, 41] Fisk [9, 18, 19, 31, 32, 36, 44, 45, 54, 58, 61, 68-82] Bunddyr [18, 32, 41, 51, 57, 66, 67, 83] Makroalger [2, 3, 38, 54] Samfunds forhold Sejlads [20, 84] Rumlig forvaltning [4, 17, 62, 85, 86] Forvaltning af levende ressourcer [41, 42, 62, 87] Litteratur gennemgangen viser at hovedparten af gennemførte studier eller analyser er foretaget i Nordsøen. Eftersom langt de fleste af verdens vindmølleparker er placeret her er det naturligt at dette område er det mest belyste. Endvidere viser gennemgangen af biologiske forhold at litteraturen er domineret af studier/analyser som omhandler fisk enten som led i akvakultur eller fordi fisk og fiskeri påvirkes af havvindmølleparker. Inden for alle aspekter af akvakultur i, eller i forbindelse med, havvindmøllerparker er alle analyser baseret på teoretiske betragtninger og antagelser. Til dato er der endnu ikke udført praktiske forsøg med akvakultur af fisk, skaldyr eller tang i en havvindmøllepark. 28

29 En af årsagen til dette skal ses i at hav-akvakultur foretages i dag primært sker i beskyttede områder idet der endnu ikke er udviklet løsninger der kan holde til de voldsomme bølge påvirkninger der er i det åbne hav. En af undtagelserne er inden for blåmuslinge opdræt hvor specielt Smart Farm er testet under offshore conditions (se En nærmere beskrivelse af opdrætsmetoder og anlæg for muslinge opdræft er gennemgået i rapporten [88] Der arbejdes i dag på tiltag nationalt som internationalt som skal det muligt at drive akvakultur i åbne havområder. I Danmark skal Hvalpsund Net A/S i samarbejde med DTU Aqua, DTU Mekanik, DHI, Dansk Akvakultur og Musholm A/S i projektet "Offshore Akvakultur". Internationalt er der også en række tiltag. Se eksempelvis rapporterne [2, 38, 54]. 29

30 5 Mølleparken og dens fysiske udformning 5.1 Havmølleparkens konstruktion i forhold til skaldyr I det marine miljø er det specielt selve møllefundamentet og dets beskyttelseskappe som udgør den største direkte fysiske ændring. Som fundamenter i offshore-vindmøller er monopile, gravity base (sænkekasse) og tripod fundamenter de mest udbredte internationalt (Figur 15). Monopiles anvendes specielt på lavt vand (< 20 m) og hvor der er stor tidevandsforskel. Monopiles står fast ved at en søjleformet hul pille i stål rammes dybt ned i havbunden. Sænkekasse anvendes primært i områder hvor det ikke er muligt at ramme monopiles ned i havbunden. Her er det således fundamentet vægt alene som fastholder den. Tripod en anvendes i meget dybere farvande. I Danmark er der anvendt monopiles på Horns Rev I og II Havmølleparker mens sænkekasse fundament på Nysted Havmøllepark. Figur 12 Forskellige offshore møllefundamenter. Når vandet strømmer rundt om møllefundamentet (eller anden struktur) sker der en ændring i strømmens hastighed og dannelse af turbulens. Umiddelbart omkring fundamentet vil der ske en øgning i strømhastighed hvilket medføre fare for erosion mens i en heste sko-form omkring kan dannes turbulente hvirvler som ligeledes kan eroderes bunden. Længere nedstrøms vil der ske en aflejring af det eroderede materialet. Omkring fundamentet dannes der således et hul i havbunden. Typisk er dybden af disse huller 1,5 til 2 gange diameteren på fundamentet [89]. For at beskytte fundamentet mod erosion etableres en beskyttelseskappe. Denne erosionsbeskyttelse består oftest af store sten eller lignende materiale omkring fundamentet som strømmen ikke er i stand til at eroderer (Figur 16). Typisk har beskyttelseskappen en diameter på meter. Endvidere kan fundamentet designes, således at det kan fungere sikkert på trods af uddybningen. Ved etablering af erosionsbeskyttelse med sten ændres bundhabitatet til et hårdbundshabitat. I en vindmølle park vil selve det ændret habitat areal af henholdsvis møllefundament og beskyttelses kappe dog kun udgøre omkring 0,2 % af parkens totale areal, men det påvirket areal er formodentligt større idet kompleksiteten og det samlet overflade areal af fundamenter og beskyttelseskappe er væsentligt større. 30

31 Ved at ændre habitat typen i en vindmøllepark fra en typisk monoform sandbund med lav kompleksitet til heterogen hårdbunds habitat med høj kompleksitet ændres levevilkår og steder for en række organismer. I hvilket omfang og grad der sker ændringer af organismerne er i Danmark primært styret af geografiske parkens placering. De danske farvande udviser nemlig stor forskel i saltholdighed og netop denne er afgørende for hvilke biologiske organismer og samfund der kan trives. Figur 13 Eksempel på erosionsbeskyttelse. 31

32 6 De 3 cases Vi har valgt at sættes fokus på 3 forskellige områder med havvindmøller i danske farvande: Horns Rev, Nysted/Rødsand og Anholt. Disse er valgt på grund af deres beliggende i tre vidt forskellige geografiske områder med stor forskel i havmiljøet (saltholdighed, bølgepåvirkning etc.) og dermed vil byde på tre forskellige scenarier for skaldyrsproduktion i de danske farvande. Ved Horns Rev er der to parker - Horns Rev 1 og 2 som blev åbnet i hhv år 2003 og Ved Nysted/Rødsand er der ligeledes 2 selvstændige parker Nysted Vindmøllepark som har været i drift siden 2004 og Rødsand Vindmøllepark der har været i drift siden Mølleparken ved Anholt forventes at være i fuld drift inden udgangen af Horns Rev De to mølleparker Horns Rev I og II ligger henholdsvis 14 og 30 km vest for Blåvands Huk (Figur 11). Horns Rev I mølleparken blev etableret i 2002 og består af 80 møller med en produktionskapacitet på 160 MW, mens Horns Rev II er færdiggjort i 2009, og består af 91 møller med en kapacitet på 209 MW. Ejerskabet til Horns Rev I er overgået til Vattenfall og DONG Energy som nu ejer henholdsvis 60 og 40 % af mølleparken mens Horns Rev II udelukkende ejes af DONG Energy Fysisk udformning I Horn Rev I er de 80 møller opstillet i 8 rækker med 10 møller i hver række (Figur 11). Afstanden mellem de enkelte møller/rækker er 560 meter. Den samlede havmøllepark (80 møller, interne kabeltraceer samt transformerstation) beslaglægger et areal på 27,5 km 2 (inkl. beskyttelseszonen på 200 m til hver side af kabler og møller) Horn Rev II har en anderledes opstilling. Her er de 91 møller placeret i en vifteformation med 13 øst-vest gående rækker á 7 møller (Figur 11). Afstanden mellem rækkerne varierer fra 700 m længst mod øst til 900 m længst mod vest. Afstanden mellem de enkelte møller i selve rækkerne er på 550 m. Mølleparken optager et samlet areal på ca. 41 km² (inkl. 3 eventuelle forsøgsmøller og beskyttelseszonen). Til forskel fra Horn Rev I er der etableret en beboelsesplatform i Horn Rev II. Beboelsesplatformen er placeret umiddelbart ved siden af transformerplatformen med en fast gangforbindelse. Beboelsesplatformen giver større fleksibilitet og mindsker spildtid på transport. Figur 14 Placeringen af Horns Rev I og II havmølleparker. Den mulige placering af yderligere 3 forsøgsmøller er markeret med stjerner. 32

33 Alle møllerne på Horns Rev er baseret på monopælkonceptet. Denne løsning er valgt dels fordi ramningen er en hurtig proces, og dels er pælene relativt billige at fremstille. De geotekniske undersøgelser har desuden vist, at havbunden består af sand, hvilket gør denne fundamentløsning særlig attraktiv. Monopælfundamentet er et rundt stålrør med en diameter på ca. 4 meter og en godstykkelse på 5 cm, som ved hjælp af en stor hydraulisk rambuk rammes ned i havbunden (Figur 13). Figur 15 Horns Rev I mølleparken konfiguration inkl.en 200 meter beskyttelseszone [98] For at sikre monopælfundamentet mod erosion laves en beskyttelseskappe af sten. Kappen består af to lag. Nederste lag har en tykkelse på omkring 50 cm bestående af mindre filtersten (ca. Ø 3-20 cm) og øverst et lag på ca. 80 cm af større armeringssten (ca. Ø cm) (Figur 14). Den samlede bredde af beskyttelseskappen er omkring 27 meter. Figur 16 Skitse af monopæl på Horn Rev II men erosionsbeskyttelseskappe. 33

34 Figur 17 Fra udlægningen af henholdsvis filtersten (t.v.) og armeringssten (t.h.) omkring møllerne i Horns Rev 2 mølleparken [99]. Møllefundamenterne inklusiv beskyttelseskappe beslaglægger i Horn Rev I et areal på omkring m 2 (svarende til under 0,7 % af havmølleparkens samlede areal), mens det i Horn Rev II er et areal på omkring m 2 (0,3 % af parkens samlede areal). Hvis man betragter det samlede overfladeareal så introducerer fundamenterne og beskyttelseskapperne et øget areal på op til cirka m 2 i hver park Driftsmæssige forhold Havmølleparkerne fjernovervåges fra land. Ved designet af møllerne er der lagt vægt på at begrænse behovet for service på møllerne mest muligt. På Horn Rev I er det nødvendigt at gennemføre to årlige serviceeftersyn på hver mølle, mens det på Horn Rev II kan begrænses til et årligt eftersyn. Herudover er det nødvendigt årligt at gennemføre yderligere ét til tre tilsyn per mølle til fejlretning med videre. I forbindelse med serviceeftersyn sejles serviceteknikerne ud til møllerne, eller transporteres til møllen ved hjælp af nedfiring fra helikopter. På Horn Rev I sker nogle af de planlagte servicebesøg i sommerperioden med udgangspunkt i et moderskib, der opankrer i havmølleparken ca. en arbejdsuge ad gangen. På Horn Rev II er den årlige serviceperiode i sommermånederne. I serviceperioden tages ekstra mandskab ind og beboelsesplatformen fungerer som base for mandskabet. Uden for service-perioden fungerer Esbjerg havn som base. Såfremt aktiviteter kræver ekstra kraft eller andet specielt udstyr, skaffes dette ved opankring af servicepramme eller lignende, hvor dette er påkrævet. Gennemsnitligt er der således et besøg i mølleparken hver eller hver anden dag. I forbindelse med større reparationsarbejder på vindmøller, fundamenter, transformerstation eller kabler er det nødvendigt at anvende større anlægsfartøjer som pramme, slæbebåde, flydekraner og jack-up-platforme. Bådtransport er mulig med op til 1½ meter høje bølger, mens helikoptertransport er mere uafhængig af vejrforholdene. Transporttiden fra Esbjerg til Horn Rev I er ca. to timer med båd og ca. 15 minutter med helikopter. Ifølge bølge- og vindstatistikker vil der meget ofte forekomme vejrforhold, der forhindrer adgang til møllerne og transformerstationen fra søsiden. På grund af de vanskelige adgangsforhold fra søsiden bliver de fleste serviceeftersyn på møllerne gennemført via hoist fra helikopter. 34

35 Det er tilladt at sejle i mølleområderne men fiskeri med bundslæbende redskaber og ankring er forbudt i begge parker. Derudover er det i Horn Rev I ikke tilladt at fiske med garn eller andre passive redskaber. Det samme gælder inden for en sikkerhedszone på 200 meter fra kablet til land. Danmarks Fiskeriforening og Energinet.dk har forhandlet sig frem til en forsøgsordning som tillader fiskeri med bundslæbende redskaber hen over kablet til land under visse betingelser Hydrografi og bathymetri Horns Rev består af to dele, ydre Horns Rev og indre Horns Rev. De to dele er adskilt af den dybe rende Slugen. Begge dele af Horns Rev er lavvandede. Placeringen i Nordsøen betyder at vandet for danske forhold er relativt salint med en saltholdighed på Tidevandsforskellen i området er ca. 1,2 meter. Tidevandsstrømmen er udpræget nord-sydgående og omkring 0,5 m/s (meter/sekund). De stærkeste strømme forekommer under stormsituationer, hvor vindpåvirkning af vandoverfladen forårsager strømhastigheder, der er væsentlig større end de almindelige tidevandsstrømme, men med de samme hovedretninger i nord og sydlig retning [48]. Dybdeforholdene på revet giver brydende bølger i havmølleparkområdet. Vanddybden og overvejende fuld opblanding af vandmasserne forhindrer lagdeling af vandmasserne og begrænser dermed mulighederne for iltsvind I Horn Rev I er vanddybder mellem 2 og 9 m. Bundsedimenterne varierer mellem groft sand/grus med småsten og fint- til mellemkornet sand, grovest ud mod de større dybder mod vest og syd (Figur 15). I det dybeste område og i enkelte mindre områder inden for parkområdet består bunden af finsand. Langs det planlagte kabeltracé er sedimentet tættest mod land og i områder med større dybder ned til ca. 25 m mere finkornet og består af silt og lerblandet silt. Der er ikke hverken i parkområdet eller langs kabeltraceet konstateret forekomst af større sten [51]. Sedimentet er karakteriseret ved et meget lavt (<1 %) indhold af organisk stof [45]. Figur 18 Mediankornstørrelse i mølleområdet [84]. 35

36 Den gennemsnitlige bølgehøjde i parken er 1-1½ meter med dominerende retning fra vest, men cirka én gang om året opleves bølger på 6 meter [48]. I Horn Rev II varierer vanddybden mellem 6 og 18 meter de mindste dybder forekommer i den sydlige del nær/på selve Horns rev. Bundsedimenterne varierer mellem groft sand/grus med småsten og fint- til mellemkornet sand [48, 90] (Figur 16) Bølgerne brydes normalt på revet, kun relativt små bølger kan passere revet uden at bryde. Figur 19 Sedimentstruktur i Horns Rev 2 mølleparken [99] Biologi De bundlevende samfund på Horns Rev har stor lighed med bundlevende samfund beskrevet i andre lavvandede kystområder i Nordsøen, hvor sedimentet består udelukkende af mellem- grov sand. Denne type samfund kendetegner typisk et Goniadella-Spisula samfund og karakteristiske arter her omfatter havbørsteormene Goniadella bobretzkii og Ophelia borealis samt tykskallet trugmusling, Spisula solida. De nævnte arter blev sammen med andre arter som havbørsteormene Pisione remota og Orbinia sertulata og muslingen Goodallia triangularis fundet med relativt ensartet sammenhæng mellem udbredelse og biomassedominans. De bundlevende samfund på Horns Rev er generelt karakteriseret ved lavere variation, udbredelse og biomasse sammenlignet med nærliggende områder, hvor bundforholdene er mindre ustabile og sedimentet har højere indhold af finere sand og organisk materiale [48]. Mobile bunddyr forekommer ofte på havbunden i Horns Rev området. I området er registreret flg.: eremitkrebs (Pagurus bernhardus), strandkrabbe (Carcinus maenas), svømmekrabbe (Liocarcinus pusillus, L. 36

37 holsatus og L. depurator), alm. konk (Buccinum undatum), reje (Crangon crangon), alm. søstjerne (Asterias rubens), lille boresnegl (Polinices polianus) og lejlighedsvist taskekrabbe (Cancer pagurus) [48]. Der er ikke fundet makroalger i området [48]. Specifikt for de to møllerparker så kan bundsamfundet i Horn Rev I kort karakteriseres som et Goniadella- Spisula-samfund med havbørsteormen Goniadella bobretzkii og muslingearten Goodallia triangularis som de hyppigste arter samt en betydelig forekomst af muslingearten Spisula solida [46], mens Horns rev II i store træk kan karakteriseres som et Venus-samfund i den nordlige del og et Goniadella- Spisula-samfund på selve revet og i den sydlige del. For Horn Rev I er der endvidere udført en række undersøgelser for at dokumentere ændringer som følge af parkens etablering. Disse er beskrevet i [47] der udgør en del af det omfattende miljøovervågningsprogram der er gennemført i hhv. Horns Rev I og Nysted havmølleparkerne. Møllernes fundamenter introducerer en bundtype bestående af sten som ikke ellers findes i området. Fundamenterne koloniseres af dyr og planter i et større omfang end på den omkringliggende bløde havbund. Undersøgelser udført i forbindelse med Horns Rev I har vist, at biomassen på fundamenterne og erosionsbeskyttelsen er forøget med op til 50 gange i forhold til biomassen på den sandede havbund. Dette kan potentielt have en tiltrækkende effekt på bl.a. fisk, der dels kan søge ly mellem stenene i erosionsbeskyttelsen og dels kan søge føde på de hårde konstruktioner [47, 48]. Det skal dog bemærkes at fundamenternes samlede areal kun udgør 0,3 % af mølleparkens samlede areal. Den mest markante effekt af anlæggelsen af havmølleparken har været tabet af oprindelige levesteder og indførelsen af hårdbundshabitater i samfund, der oprindeligt var domineret af infauna tilknyttet sandede sedimenter. Der blev kun fundet få plantearter på erosionsbeskyttelsen men flere på selve monopælene (grønalger (Ulva sp. og Chaetomorpha linum), rødalger (Polysiphonia fibrillose og Porphyra umbilicalis)). Også epifaunaen var mere talrig på monopælene og domineres af tangloppearterne Jassa marmorata (ikke tidligere observeret i DK) og Caprella linearis Jassa i tætheder på op til 1 million individer/m². I sprøjte/bølgeslagszonen har der udviklet sig en næsten monospecifik forekomst af den store dansemyg Telemageton japonicus (ikke tidligere registreret i DK). Tætte forekomster af blåmuslingen Mytilus edulis har udviklet sig på monopælene lige under havoverfladen. Undersøgelser har vist at hårdbundssubstratet benyttes som yngle- og opvækstområde for flere arter, og at de menneskeskabte levesteder er specielt gunstige for opvæksten af taskekrabber (Cancer pagurus). Undersøgelser har påvist en markant stigning i antallet af fisk og fiskearter i perioden fra marts til september indikerende en sæsonbetonet migration af visse fiskearter til og fra møllefundamenterne. Hyppigt forekommende arter i nærheden af møllefundamenterne er skægtorsk, torsk, havkarusse, tangspræl og fløjfisk [51]. Det er beregnet at den tilgængelige fødemængde for fisk på møllelokaliteterne er indtil 50 gange større end biomassen af den normale infauna i området mellem møllerne. Tages hele mølleområdet i betragtning er der totalt set tale om en forøgelse af biomassen på 7 %. 37

38 6.2 Rødsand Området syd for de 2 smalle barriereøer (vestlige og østlige Rødsand), der adskiller Rødsand Lagune fra Femern Bælt er udpeget til vindmølleområde (se figur 7). Den første af de planlagte mølleparker, benævnt Nysted Havmøllepark, blev idriftsat i Endnu en møllepark, benævnt Rødsand 2 Havmøllepark, er under opførelse ca. 4,6 km vest for Nysted Havmøllepark og forventes idriftsat sidst i Nysted Havmøllepark ejes af DONG Energy A/S (80%) og E.ON Sweden (20%), sidstnævnte er desuden eneejer af Rødsand 2 Havmølleparken Fysisk udformning Nysted Havmøllepark består af 72 2,3 MW møller som er placeret i 9 nord-sydgående rækker med en indbyrdes afstand på 850 meter. Afstanden mellem møllerne i hver række er 480 meter. Mølleparken dækker et areal på 24 km² (28 km² inklusiv en 200 meter beskyttelseszone). Det samlede areal af selve møllerne og deres fundamenter lægger beslag på et areal på m² svarende til ca. 0,2 % af parkens samlede areal. Figur 20 Placeringen af de 2 mølleparker syd for Lolland: Rødsand 2 Havmølleparken mod vest og Nysted Havmøllepark mod øst (nærmere Gedser) [65]. Rødsand 2 Havmølleparken kommer til at består a 90 2,3 MW møller med en samlet produktion på 207 MW, herudover er der mulighed for at opføre yderligere 3 forsøgsmøller umiddelbart vest for mølleparken. De 90 møller placeres i 5 øst-vestgående rækker med hver 18 møller. Afstanden mellem rækkerne er meter, afstanden mellem de enkelte møller er meter. Mølleparken vil dække et areal på 34 km². 38

39 Møllerne i begge mølleparker er monteret på såkaldte gravitationsfundamenter (figur 8) som er 16 meter i diameter og 3 meter høje de hexagonale hulrum heri er fyldt med ballaststen. Fundamenterne er beskyttet mod erosion ved placering af et 5 meter bredt og en meter højt stenlag. Figur 21 Gravitationsfundament anvendt i forbindelse med opbygning af Nysted Havmøllepark [94] Driftsmæssige forhold I princippet udnyttes hele mølleområdernes udstrækning til mølledrift men der er fri adgang til sejlads og fiskeri imellem møllerne, dog er fiskeri med bundslæbende redskaber ikke tilladt. Møllerne er designet til mindst muligt planlagt vedligehold med serviceintervaller på 6-12 måneder eller derover [65, 91]. Der er en årlig revisionsperiode i sommermånederne, hvor alle møllerne får udført planlagt service. I revisionsperioden tages ekstra mandskab ind, og der kan enten chartres et moderskib, som kan fungere som base for aktiviteterne, eller mandskabet kan sejles til/fra basehavnen morgen og aften. Såfremt aktiviteter kræver ekstra kraft eller andet udstyr, skaffes dette ved opankring af servicepramme el.lign., hvor dette er påkrævet. Derudover er der dagligt mandskabstransporter til/fra basehavnen med mindre, hurtiggående skibe. I alt er der alene for Nysted Havmøllepark beskæftiget servicemontører dagligt i hele revisionsperioden. Både i og udenfor revisionsperioden bliver havmølleparken serviceret fra en base i en nærliggende havn (Gedser). Normal transport til møllerne sker med mindre, relativt hurtiggående skibe. Skibene vil ligge standby i området, imens der udføres service. Uden for den planlagte serviceperiode forventes der at være behov for 2 årlige tilsyn pr. mølle til fejlretning m.m., hvilket svarer til et besøg i mølleparken hver eller hver anden dag. 39

40 I forbindelse med renovering og servicering af møllerne er der som nævnt behov for, at fartøjer af forskellig art kan lægge til ved møllerne. Særligt pladskrævende er de store kranfartøjer som anvendes til større arbejder. Driftsoperatøren har oplyst at der i løbet af Nysted mølleparkens første 6 år i 30 tilfælde var blevet anvendt kranbåde til enkelte møller [65] Hydrografi og bathymetri De hydrografiske forhold i området syd for Rødsand er hovedsageligt styret af regionale vandspejlsforskelle mellem Kattegat og Østersøen, der giver anledning til en hovedstrøm gennem Femer Bælt og Guldborg Sund. Derudover vil lokal vindpåvirkning på vandoverfladen medføre, at der skabes bølger og vindstuvninger, der vil drive lokale strømme. På grund af de lave vanddybder i begge mølleområder, og en stor vind- og strømskabt opblanding af vandmasserne, vil vandsøjlen oftest være fuldt opblandet i og omkring mølleområderne, derimod er der oftest lagdeling i den centrale del af Femern Bælt. Området er primært eksponeret for bølger fra vest-sydvestlige og østlige retninger, mens bølger fra øvrige retninger begrænses p.g.a. forholdsvis korte frie stræk [91]. I langt størstedelen af tiden er bølgehøjden under 0,5 meter og kun i ekstremt få tilfælde vil bølgerne være højere end 1-1,2 meter. Middelstrømhastigheden i mølleområdet er 0,128 m/sek. med maksimale strømhastigheder på 0,95 m/sek [92]. Saltholdigheden i Rødsand-området er mellem 7 og 17 psu og bestemmes hovedsageligt af udstrømning af lavsalint vand fra Østersøen og lejlighedsvis indstrømning af Kattegatvand med relativ høj saltholdighed [91]. Vanddybden i Nysted Havmøllepark er mellem 6,0 og 9,5 m (ved middelvandstand, MSL) (figur 9). Havbunden består primært af et forholdsvis tyndt sandlag med spredte sten oven på glaciale aflejringer [92]. Figur 22 Dybdeforhold i Nysted Havmøllepark [92] 40

41 Mølleparken Rødsand 2 er ved at blive opbygget sydøst for Hyllekrog på vanddybder mellem ca. 5,5 og 10,3 meter. Vandet er dybest i den sydvestlige del og lavest mod Hyllekrog. Det nærmeste punkt på land er den sydligste del af Hyllekrog (ca. 1,7 km). Havbunden i området består af istidsaflejringer dækket af tynde lag af marint sand af varierende grovhed især i den nordvestlige del af området er der indslag af grus og småsten (Figur 10). Figur 23 Sedimentforhold i Rødsand 2-området. 10 m og 20 m dybdekurver er indtegnet [91] Biologi Bundfaunaen i Rødsand 2 mølleområdet og i den eksisterende park (Nysted Havmølleparken) er relativt ens, såkaldte Macoma samfund, hvorimod bundfaunaen i den sydlige og vestlige del af området er fundet at være væsentlig forskellig fra bundfaunaen i den eksisterende park primært pga den høje gennemsnitlige biomasse af blåmuslinger her [93]. Blåmusling er i stand til at udvikle en monokultur på grund af manglende rovdyr/prædatorer i det mindre salte vand i Østersø-området. Den benthiske fauna i Nysted Havmøllepark er karakteriseret ved en lav diversitet men en høj forekomst af arter som er typiske for relativt grundt vand (Macoma-samfund). Faunaen domineres af få arter af børsteorme. muslinger og snegle. Sneglen Hydrophia sp. og den rørbyggende børsteorm Pygospio elegans står for omkring 75% af den samlede biomasse af den benthiske fauna [94]. Macoma-samfundet dominerer på 2/3 af mølleparkens areal - i den resterende tredjedel, hovedsageligt i mølleparkens sydlige del, domineres faunaen af blåmuslinger (Mytilus edulis) [49]. Blåmuslinger forekommer i store mængder på møllefundamenterne (15-20 kg/m²) i Nysted Havmølleparken. Undersøgelser af muligheden for at gennemføre et opdræt af muslinger inden for mølleområdet har vist, at muslingerne kun vokser halvt så hurtigt som eksempelvis i Limfjorden dette 41

42 sammenholdt med muslingernes tynde skal gør det ikke realistisk at etablere et kommercielt muslingeopdræt her [65]. I mølleparkområdene er der kun en sparsom forekomst af fastsiddende alger, hovedsageligt bestående af brunalger. Om foråret domineres vegetationen primært af etårige, trådformede alger (arter af Pilayella/Ectocarpus) som fæster sig på grus/sten og blåmuslinger. Forekomsten heraf er størst i den sydlige del af mølleområderne, hvor der er mest egnet substrat herfor [49]. Ålegræs og andre havgræsser findes kun i Rødsand lagunen [91]. Etablering af møllefundamenter og erosionsbeskyttelse omfatter et areal svarende til maksimalt 0,3 % af det samlede areal af de 2 mølleparker (35+28 km2). Der vil ske et vedvarende tab af det oprindelige primært sandede habitat, der erstattes med hårdbundshabitat. Dette tab af habitat er ubetydeligt set i forhold til den tilsvarende habitat-tilgængelighed i det lavvandede område syd for Rødsand-formationen. Introduktionen af hårdbundssubstrat vil skabe et nyt havbundshabitat, som vil give mulighed for introduktion af nye arter i området. Udvikling af et hårdbundssamfund i Rødsand 2 området forventes at svare til det, der er observeret i området for Nysted Havmøllepark. Hårdbundssamfundet vil blive domineret af blåmuslinger (Mytilus edulis), brakvandsrur (Balanus improvisus) og nogle tilhørende arter af krebsdyr (Gammarus sp., Corophium insidiosum og Microdeutopus gryllotalpa). Den biomasse, der produceres på de introducerede hårdbundsstrukturer kan være mange gange større end den biomasse, der bliver produceret af det oprindelige bundsamfund i Rødsand-området, hovedsagelig på grund af det nye habitats egnethed til kolonisation af blåmuslinger. Biomassen af hårdbundssamfundet, domineret af blåmuslinger, forventes at være mindst gange højere end biomassen af det oprindelige blødbundssamfund for henholdsvis hovedforslag og det vestlige alternativ. Tiltrækning af fisk samt forøget predation kan have en lokal og begrænset effekt på det omkringliggende blødbunds-samfund [93]. 6.3 Anholt Havmøllepark Det er planlagt at etablere en 400 MW stor havmøllepark i farvandet mellem Anholt og Djursland (Figur 11). VVM-redegørelsen for projektet er offentliggjort og projektet er sendt i udbud med frist 7. april Mølleparken skal være tilsluttet det danske elnet senest ved udgangen af 2012 og samtlige møller forventes idriftsat inden udgangen af Fysisk udformning Mølleparken vil komme til at optage et areal på op til 88 km² og vil afhængigt af valg af mølletype (2,3 MW eller 5 MW) komme til at bestå af møller [95]. Opstllingsmønsteret for vindmøllerne er endnu ikke fastlagt men der opereres med 2 mulige opstillinger, dels en lineær nord-sydgående opstilling i den vestlige del af projektområdet og dels en bueformet nord-sydgående opstilling. Afstanden mellem møllerne vil afhængigt af møllestørrelsen være på meter. Møllefundamenterne vil være af monopæltypen. Der vil blive etableret en erosionsbeskyttelse sandsynligvis bestående af småsten nederst og sten øverst (Ø 30-50) omkring fundamenterne. Det areal møllerne vil optage af havbunden afhænger af møllestørrelse og valg af fundamenttype mindst areal 42

43 optages af store møller på monopælfundamenter (vil optage 1 af møllearealet) og mest af mindre møller på gravitationsfundamenter (3,7 af møllearealet). Erosionsbeskyttelsen vil blive lagt i en radius af meter omkring møllerne. Figur 24 Placeringen af projektområdet for Anholt Havmølleparken. Mølleparken vil maksimalt optage 88 km² af projektområdets i alt 144 km² [95] Driftsmæssige forhold Gennem hele driftsfasen vil havmølleparken blive serviceret og vedligeholdt fra en havn i nærheden, sandsynligvis på Djursland, som ligger tæt på parken. Det forventes, at serviceintervallet for møllerne vil blive omkring 6 måneder. Ikke planlagt vedligehold vil være nødvendig i tilfælde af pludselige defekter [95]. Det vil blive muligt at sejle imellem møllerne men anvendelse af slæbende fiskeredskaber vil ikke blive tilladt. I henhold til kabelbekendtgørelsen er det som udgangspunkt ikke tilladt at anvende slæbende redskaber inden for 200 meter på hver side af alle kabler, herunder ilandføringskablet Hydrografi og bathymetri Vanddybderne inden for projektområdet varierer mellem 14 og 20 meter (Figur 12) Overfladesedimenterne inden for projektområdet består overvejende af sand, nogle steder iblandet grus. Der er en tendens til at materialet er finere i den nordlige del og grovere i den sydlige del af projektområdet (figur 13) [95]. Ekstreme strømhastigheder og bølgehøjder i projektområdet er beregnet til hhv 0,60-0,75 m/s 3,6-4,1 m [96]. 43

44 Figur 25 Dybdeforhold i projekt- området for Anholt Havmølleparken [95] Biologi Den benthiske fauna i projektområdet er meget artsrig mens forekomsten (biomasse, antal) beskrives som moderat /15/. Omkring 93% af den samlede biomasse af bunddyr udgøres af muslinger heraf udgør alene biomassen af den dominerende art molboøstersen (Cyprina islandica) 66%. Makroalgerne i området er især associeret til større muslinger (primært hestemusling) og sten forekomsten er således større i bundtype 3 og 4, hvor der forekommer flere sten end i bundtyperne 1 og 2 [97]. Fiskeundersøgelser har dokumenteret, at der i farvandet er en relativ stor forekomst af fladfisk, primært ising, tunge og rødspætte [22]. Herudover blev der fanget 14 andre arter, hvoraf dog kun 3 arter (alm. ulk, alm. fjæsing og hvilling) blev fanget i større antal og med en vid udbredelse. Ud fra en kommerciel synsvinkel er især den relativt store forekomst af tunge interessant og undersøgelsen dokumenterer, at der er tale om et vigtigt opvækstområde for denne art. Figur 26 Bundtypekort som viser forekomst af de 4 forskellige bundtyper som er registreret inden for projektområdet: Bundtype 1 består overvejende af sand, i bundtype 4 er % af bunden dækket af sten, bundtyperne 2 og 3 repræsenterer mellemformer [95]. 44

45 7 Opdræt og udsætning af hummer - erfaringer fra Norge. 7.1 Studietur Norge I dagene juni 2010 blev der gennemført en studietur til Norge for at lære af de norske erfaringer med speciel fokus på hummer. Gruppebillede: fra højre Mads Christoffersen, Mogen Frydendahl, Carsten Krog, Claus Stenberg, Ulf Kromann og Poul Amby Christensen Deltagere: Carsten Krog, Krog Consult, Ulf Kromann (i stedet for Jens Frick om meldte afbud), Esbjerg Fiskeriforening, Poul Amby Christensen, Vattenfall, Mogens Frydendahl, Frydendahl Fiskenet, Mads Christoffersen, DTU Aqua, Per Dolmer, DTU Aqua (deltager kun 14/6) Claus Stenberg, DTU Aqua 7.2 Møder Dagsorden for mødet den 14/6 kl :30 med Havforsknings Inst.: Deltagere fra Havforskningen: Ann-Lisbeth Agnalt, Knut E. Jørstad og Eva Farestveit Dagsorden: 1. Kort rundvisning på Havforskning Inst. og deres hummer lab. 2. Hvem er vi a. Kort intro af deltagere b. Kort præsentation af CES og Havforsknings Inst. 3. Offshore vindmøller i Danmark a. Baggrund og historie (Claus) b. Planer for offshore vindmøller i Danmark (Mads) 45

46 c. Offshore vindmøller og deres potentiale for skaldyr akvakultur og bestandsophjælpning (Claus) 4. Mulighed og udfordringer for anvendelse af områderne i mølleparker til skaldyr, akvakultur og fiskeri a. Havvindmølleparkers struktur og egnethed (Carsten Krog) b. Driftsmæssige forhold set i relation til akvakultur i vindmølleparker (Poul-Erik Amby: ) 5. Norske erfaringer med release og stock enhancement af hummer. Flg emner vil blive berørt a. Erfaringer omkr. størrelse ved udsætning b. Udsætningsprocedure c. Hummerens krav til bundsubstrat/type gennem livscyklus d. Optimal bestandstæthed e. Genfangstrater f. Økonomi cost benefitt i hummer udsætningsprogrammer g. Genetik problemer ved udsætning af norske hummere i DK? 6. Videre samarbejde ved eventuelt udsætningsprogrammer og bestandsophjælpning i offshore vindmølleparker (pkt 6 holdes evt kl. 13:30-16): a. Nationale, nordiske og EU programmer hvilke muligheder er dér Dagsorden for mødet den 14/6 kl :00 m. Multicosult og Havforsknings Inst. Deltagere fra Multiconsult: John Alsvaag Havforskningen: Ann-Lisbeth Agnalt Dagsorden: 1. Multiconsults planer og idéer med skaldyr i Havvindmølleparker 2. Mulighed for videre samarbejde i fælles projekter Dagsorden for mødet den 15/6 kl :30 med Norwegian Lobster Farm. Deltagere fra Norwegian Lobster Farm: Per Thomsen Dagsorden: 1. Rundvisning på anlægget (Norwegian lobster Farm) 2. Offshore vindmøller i Danmark a. Baggrund og historie (Claus) b. Planer for offshore vindmøller i Danmark (Mads) c. Offshore vindmøller og deres potentiale for skaldyr akvakultur og bestandsophjælpning (Claus) d. Mulighed og udfordringer for anvendelse af områderne i mølleparker til skaldyr, akvakultur og fiskeri e. Havvindmølleparkers struktur og egnethed (Carsten Krog) f. Driftsmæssige forhold set i relation til akvakultur i vindmølleparker (Poul-Erik Amby: ) 3. Norwegian Lobster Farm vil tale om a. Vækst, overlevelse og omkostninger ved opdræt af hummere b. Udsætning af hummer i praksis, hvordan gøres det, og vil det kunne lade sig gøre i DK? c. Udsætnings tætheder hvor mange skal udsættes for at sikre afkast 4. Videre samarbejde ved eventuelt udsætningsprogrammer i Danmark 46

47 7.2.4 Dagsorden for mødet den 15/6 kl :30 med hummerfisker mv. Deltagere fra Kvitsøy: Tommy Høie og hummerekspert Einar Nøstbø Dagsorden: 1. Fangstmetoder tejner, typer fiskeri etc i og omkring Kvitsøy 2. Fangstpotentiale af hummer i og omkring Kvitsøy 3. Fredning af hummere problemer/fordele? 4. Fangstrate udsatte/naturlige 5. Betydning af udsætningsprogrammer for fiskeriet Dagsorden for mødet den 16/6 kl. 11:30-14:30 med Norsk Inst. for Vandforskning (NIVA) Deltager fra NIVA: Hartvig Christie Dagsorden: 1. Hvem er vi a. Kort intro af deltagere b. Kort præsentation af CES og NIVA 2. Offshore vindmøller i Danmark a. Baggrund og historie (Claus) b. Planer for offshore vindmøller i Danmark (Mads) c. Offshore vindmøller og deres potentiale for skaldyr akvakultur og bestandsophjælpning (Claus) 3. Mulighed og udfordringer for anvendelse af områderne i mølleparker til skaldyr, akvakultur og fiskeri a. Havvindmølleparkers struktur og egnethed (Carsten Krog) b. Driftsmæssige forhold set i relation til akvakultur i vindmølleparker (Poul-Erik Amby: ) 4. NIVAS erfaring med udsætningsprogrammer af hummer i teori og praksis 5. Optimal levested for hummer (juvenile som voksne) norske erfaringer 6. Kunstige rev/konstruktion ved havmøllepark kan de forbedre levevilkår og mulig bestandsstørrelse for hummer 7. Erfaringer om hummers adfærd og migrationsmønster 8. Videre samarbejde ved eventuelt udsætningsprogrammer and bestandsophjælpning i offshore vindmølleparker i DK Referat af møde med Havforsknings Instituttet / Institute of Marine Research (IMR) den 14. juni 2010 Deltagere: Ann-Lisbeth Agnalt, Knut Jørstad (IMR) Carsten Krog (Krog Consult) Poul Erik Amby Christensen, (Vattenfall) Ulf Kromann (Fiskeriforeningen) (afløser for Jesper Juul Jensen Esbjerg FF) Mogens Frydendahl (Frydendahl Fiskenet) 47

48 Per Dolmer, Mads Christoffersen, Claus Stenberg (DTU Aqua) Kort præsentation af Havforsknings Inst. Knut Jørstad og Ann-Lisbeth Agnalt startede med at give en kort præsentation af instituttet og dernæst historisk tilbageblik over hummer aktiviteter i Norge og på Havforsknings Inst gennem tiderne. Historisk har Norge en lang tradition med forskning og undersøgelser på hummer og har været et af de lande i Europa som har haft det største direkte fiskeri på hummer. Hummerfiskeriet har været og er en vigtig art i det kystnære fiskeri og er i dag nærmest en institution i den norske kystkultur opfattelse. I nyere tid tog forskningen på hummer et stort skrid fremad i forbindelse med PUSH (Program for Utvikling og Stimulering av Havbeite) programmet hvor en delkomponent var hummer. Andre relevante projekter på IMR hvor hummeren er i fokus er: GEL projektet. CANO projektet GENIMPACT Efter præsentationen fik vi en rundvisning i laboratoriet og så levende rogn hummere og forskellige stadier/udviklingstrin af larver og yngel (Billed 1). Laboratoriet på Havforskningen i Bergen er af mindre målestok sammenlignet med faciliteterne på Parisvatnet samt Austevoll og bruges primært til små-skala forskningsprojekter. Vand til laboratoriet hentes op fra 60 m dybde i fjorden direkte udfor IMR og har oceanisk saltholdighed (tæt på 35 promille). Under rundvisningen og mødet kom der en del informationer og erfaringer fra Havforsknings Inst som kan opsummeres som flg: Erfaringer omkr. opdræt og kultur af hummer Laboratoriet kører primært med en vandtemperatur på omkr 14 grader. Optimal temperatur for hummer ligger noget højere (omkr 20 grader). Varmere vand giver højere vækst, men øger også faren for svamp og sygdoms angreb. Temperaturen reguleres dog i perioder såfremt man ønsker tidligere/senere udviklingshastigheder. Efter æggene er klækket fjernes larverne og overføres til inkubatorer (Billed 2). Her lever larverne deres fritlevende (pelagiske) stadier (stadie 1 til 4) og holdes konstant svævende for at sikre god foderkontakt og lav dødelighed. I disse stadier fodres larverne dagligt med frosne artemia (lille krebsdyr) supplere med lidt lyskrebs. Ved 14 grader har hver stadie en varighed på cirka 4 dage. I stadie 4 overflyttes larverne til individuelle rum ynglen er nu bundlevende og er begyndt at udvise aggressiv adfærd overfor hinanden, hvorfor de skal holdes isoleret (Billed 3). Et stort kvadrat af hård hvidt plastnet på ca. 1 x 1 m er opdelt af skillevægge i en række mindre rum på ca 10 x 5 cm hvor i hummeren lever. Kvadrater med rummene ligger i flade kar med rindende vand. Det er vigtigt at hummerne fra dette stadie for adgang til skaller og grus for at udvikle knusekloen (Billed 4). Hvis de ikke har adgang til dette udvikler hummeren 2 sakseklør. Ynglen fodres med lyskrebs hver anden dag. Ynglen holdes i individuelle kasser indtil de når den ønskede størrelse. Efterhånden som hummeren vokser øges rumstørrelsen. Under hele forløbet forsættes fodring med lyskrebs. 48

49 Selve modningen af æg og klækningen hos hun-hummeren kan reguleres effektivt ved at regulerer temperaturen. Regulering af lys er også forsøgt men har tilsyneladende en mindre betydning. IMR benytter således temperatur regulering til at styre klækning af æg, så den efterfølgende udviklingen af larver til udsætning tidsmæssigt kan planlægges temmelig præcist Erfaringer omkr. udsætning af hummer IMR s erfaring er at det er ideelt at udsætte hummeren når de er 3-4 måneder gamle (ved 14 grader en størrelse på ca. 5-7 cm). Under PUSH programmets udsætninger omkr Kvitsøy havde hummerne en sådan størrelse. Her var man ikke særlig opmærksom på udsætningsprocedure og dødelighed i forbindelse hermed. Ynglen blev primært udsat af fiskerne som selv valgte udsætningssted efter deres erfaring fra fiskeriet. Det betød at udsætningerne skete på de store hummeres levesteder. Udsætningerne skete direkte i vandoverfladen. Med de erfaringer IMR har i dag mener man at man kunne have reduceret dødeligheden betydeligt ved at udsætte hummerne i mere passende habitater (lavere vand), udsætning direkte på bunden, udsætning i tidlig forår hvor antal af potentielle rovfisk (predatorer) er mindre (specielt læbefiskene) og ved at køre et predator træningsprogram i for ynglen som skal udsættes Hummerens krav til bundsubstrat/type gennem livscyklus Der er stort set ingen fund af de tidlige stadier af Europæisk hummer i naturen, hvorimod Amerikansk hummer flere gange er observeret. Efter alt sandsynlighed lever de gemt under sten m på ganske lavt vand (under 2 m). I opdræt er erfaringerne, jf ovenstående, at de bundslået larver fra stadie 4 har adgang til grus/skaller for at udvikle knuseklo. I naturen foretrækker de større hummere en blandet bund med sten og sand det er vigtigt at hummeren har mulighed for at grave sig ned under sten og etablere huler. Ved stenrev ses hummeren typisk i randzonen hvor stenene møder sandbunden Genfangstrater I PUSH programmet blev hummerne mærket med magnetiske mærker (coded wire) som gør at man kunne adskille vilde med udsatte hummere. Endvidere var flertallet af udsatte hummerne med 2 sakseklør (da man på det tidspunkt ikke kendte betydningen af adgang til skaller og grus i de tidlige stadier). I perioden blev der udsat omkr individer i Kvitsøy og omegn. I fiskeriet de følgende år (3-10 år senere) udgjorde de udsatte hummere op til 50-60% af den landende hummer fangst. I 2-3 år efter udsætningen udgjorde de 25 %. Derefter aftog andelen af mærkede hummere jævn (som følge af udfiskning) hummere gennemgået for magnetiske mærker og det er vurderingen at omkring 95 % af alle landinger blev analyseret Økonomisk rentabilitet For at udsætningsprogram på hummer er samfundsmæssigt rentabelt skal andel af udsatte hummere ifølge Knut Jørstad cirka udgøre følgende andel af fangsten: 10-12% samfundsmæssigt rentabelt, 25% privat økonomisk rentabelt Optimal bestandstæthed IMR havde ikke en entydigt svar på den optimale tæthed af hummer i et område. Det synes primært styret af området mulighed for skjul og føde tilgang. 49

50 Genetik problemer ved udsætning af norske hummere i Danmark I PUSH programmet havde IMR brugt lokale rogn-hummere til avlsarbejdet. Der er sidenhen arbejdet med genetisk på hummere i Europa i GEL projektet. Erfaringerne fra dette program er at overordent var stor genetisk lighed blandt Europæiske hummere dog kan der kan skelnes mellem 3 grupper: Nordlige Norge, Atlanterhavet inkl. Nordsøen og Middelhavet. Der er endvidere tegn på mindre genetiske forskelle mellem lokale bestande inden for hver af disse grupper. Det var Knut Jørstad vurdering at der sandsynligt ikke var genetisk forskel på hummere i Nordsøen og sydlige Norge, men at dette bør undersøges, hvis man ønsker at benytte norske forældre hummere ved eventuelle udsætningsprogrammer i Danmark. Næste punkter på dagsorden var omkring den danske havvindmølleparker, deres baggrund og historie, fremtidige planer, struktur og egenthed og driftsmæssige forhold. Disse indlæg blev holdt af Carsten Krog, Poul-Erik Amby, Mads Christoffersen og Claus Stenberg Videre samarbejde ved eventuelt udsætningsprogrammer og bestandsophjælpning i offshore vindmølleparker Sidst på dagen blev mulighederne for videre samarbejde drøftet. IMR fandt at de danske vindmølleparker kunne være meget interessante områder at lave forskning i. Deres placering, udformning og omkringliggende bundtyper sandsynliggøre nemlig at hummerne vil blive i inden for parken. Endvidere er der ingen, eller kun meget lille, lokal hummer bestande i parkerne. IMR er derfor interesseret i at udbygge samarbejde og gå sammen i egentlige projekter. Billed 1 Ann-Lisbeth Agnalt fortæller om IMR s procedure og erfaringer med opdræt af hummere. 50

51 Billed 2 Inkubationskamre til hummerlarver stadie 1-4 Billed 3 Stadie 4 hummerlarver overflyttet fra inkubations til midlertidige opbevaring i individuelle beholdere. 51

52 Billed 4 Stadie 4 hummerlarver i individuelle celler med skalgrus for at sikre udvikling af knuseklo 52

53 7.2.7 Referat af møde med Multi-consult den 14. juni 2010 Deltagere: John Alsvaag, Multiconsult Ann-Lisbeth Agnalt, IMR) Carsten Krog (Krog Consult) Per Dolmer, Mads Christoffersen, Claus Stenberg (DTU Aqua) Referat: John Alsvaag (JA) startede med at give en kort præsentation af Multi-consult og deres arbejdsområde. Multi-consult er en rådgivende ingeniør konsulent virksomhed som også beskæftiger sig med natur og miljø (for nærmere beskrivelse se I forbindelse med havvindmølleparker har de været hovedkonsulent for udarbejdelse af ansøgning og konsekvensudredning (VVM) i forbindelse med Norges første planlagte vindmøllepark på havet HAVSUL-1. Parken skal ligge udenfor Harøya i Sandøy kommune i Møre og Romsdal (mellem Bergen og Trondheim). Vindparkens areal vil blive på ca. 49 km 2. Etableringen/bygningen er endnu ikke påbegyndt da den afventer en politisk afklaring af Havenergi-loven som forventes behandlet af Stortinget i efteråret JA så specielt mulighed for at kombinerer kunstige rev ifm havmølleparker og design af disse så de kan opfylde hummerens krav til habitat type og udforming gennem dens forskellige livsfaser. Han viste eksempler på de mere generelle kunstige rev typer fra SeaCult/Reef Systems som er anvendt flere steder i Norge (b.l.a Hammerfest). Multi-consult har dog ikke været involveret i nogle af disse anlæg eller forsøg. 53

54 7.2.8 Referat af møde med Norwegian Lobster Farm den 15. juni 2010 på Kvitsøy Deltagere: Per Thomsen (Norwegian Lobster Farm (NLF)) Carsten Krog (Krog Consult) Poul Erik Amby Christensen, (Vattenfall) Ulf Kromann (Fiskeriforeningen) (afløser for Jesper Juul Jensen Esbjerg FF) Mogens Frydendahl (Frydendahl Fiskenet) Mads Christoffersen, Claus Stenberg (DTU Aqua) Referat: Per Thomsen (PT) indledte mødet med kort at opridse Norwegian Lobster Farm (NLF) historie og fremtidsplaner: NFL startede i 1999 som eget firma. I 1990 erne blev de nuværende lokaliteter anvendt under PUSH programmet (se referat fra mødet med IMR). På baggrund af dette arbejde og lokale initiativ opstod NFL. I perioden 1999 til 2007 har NLF udviklet og forsket i hummer biologi, udvikling af egnet hummer foder, opdrætsmetodikker og teknologi samt markedsføring. NLF arbejder med landbaseret opdræt af hummer og har i dag patenteret deres koncept på opdrætsteknologi. De er i dag i en fase hvor teknologien tillader at NLF opskalerer til fuld skala kommercielt produktion af hummer til konsum størrelse (19-21 cm). Udover anlægget på Kvitsøy planlægger NFL at etablere et nyt kommercielt opdræts anlæg i Frafjord i Rogaland. Samlet set vil NLF få en produktions kapacitet på over 100 tons portionshummere om året. Internationalt er der i dag få opdrætsanlæg. NFL mente at der i dag udover dem er klækkeri- og opdræts faciliteter i Storbritannien (Orkney Isl.), Spanien og Norge (Trondheim). Disse anlæg producerer primært stadie 4 larver til udsætning Erfaringer omkr. opdræt og kultur af hummer På Kvitsøy kører man et landbaseret anlæg. Havvand tages i umiddelbar nærhed. Salinit er promille og vandet varmes op til en temperatur på omkring C. Der er en årlig omkostning på omkr NKR på at opvarme vandet (fra 9 til 20 C), men det kunne reduceres ved at bruge varmepumpe og varmeveksler. Der sker en delvis recirkulering (90%) af vandet. Recirkuleret vand kører gennem biofilter som fjerner 50-70% af total ammoniak. Der er ingen rensning af det vand som ledes tilbage til havet. Tidligere tog man nye rognhummere ind hvert år, men nu er man ved at have en fast stamme af hunhummerer som man avler på. Avls-bestanden består af 300 individer og hver år suppleres med omkr 100 rogn hummere fra naturen. Nye hummere tages ind om efteråret. Normalt klækker deres larver fra maj til september, men der kan køres temperatur regulering. Når hummeren har udviklet rogn overflyttes de til kar med flere individer m. bundet klo og knuseklo (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Når klækning begyndes flyttes hummeren til separat kar for at lette opsamling af larver. Den enkelte hun har fra 5000 til 2000 æg som den klækker over cirka 2 uger (Billed 6). Larver overflyttes til inkubator med turbulent vandflow og luft gennembobling. Larver fodres med tørfoder piller. Tørfoder er af samme størrelse som larver. Larverne griber fat i foder og holder sig fast mens de langsom spiser af foder pille (Billed 6). Det tager cirka 14 dages fra klækning til stadie 4 ved 20 C. Omkring 50% af æggene overlever til stadie 4 larver. Stadie 4 larver udsorteres automatisk i robot ved at vand med 54

55 larver løber gennem fotosensor som måler og sorter larverne. Larverne overflyttes og går i individuelle kamre strøet med skalgrus. Kamre med hummer-yngel ligger på samlestation i 6-8 måneder indtil der er tilstrækkelig store til at overflytte til opvækst silo. Opvækstsiloen er en separat tank som ligger ved siden af. Den er cirka 3-4 meter høj og har en diameter på cirka 8-10 m. De enkelte kamre/celler med hummer stables oven på hinanden som et højhus 3 m høje og 2,5 m brede (Billed 7). Hvert højhus et monteres på ramme som, dels langsomt kører rundt i siloen for at sikre vandgennemstrømning gennem de enkelte celler, dels sørger for at der sker en automatisk fodring af hver enkelt celle med hummer (Billed 8). Efterhånden som hummeren vokser sig større skiftes til større kammer/celle. Der fodres med tørfoder piller gennem hele opvæksten. I dag er NLF 2½ år om at producerer en hummer på cm, men regner med at kunne nedbringe det væsentligt, primært ved ændring af fodersammensætning. Det foders man anvender i dag er første generation tørfoder. Erfaringerne fra lakseopdræt viser at man har været i stand til at gå fra en produktionstid fra 5 år til 15 måneder ved at ændre fodret. Har derfor en tro på at ændringer i foder sammensætningen vil kunne nedbringe produktionstiden væsentligt. Det foder man anvender i dag er primært baseret på lyskrebs (krill) mel. Produktionspris på en portions hummer er estimeret til cirka 120 NOK/ kg. Ved produktion af hummer til udsætning på 6-7 cm vil prisen cirka ligge på kr stykket (afhænge af antal og forhandles i hvert enkelt tilfælde). Grundet fare for sygdomsoverførsel vil man være tilbageholdende med at bringe udlandske hummere ind i anlægget. I givet fald skal de gå i karantæne i flere måneder. Billed 5 Rognhummer med æg med begyndende øjen-dannelse på embryo 55

56 Billed 6 Larvestadier af hummeryngel med tørfoder piller. Billed 7 Opdræts-silo med enkelt celle/kammer højhuse 56

57 Billed 8 Automatisk fodringsanlæg til hummere i opdrætssilo 57

58 7.2.9 Referat af møde med hummerfisker Tommy Høy og lokal hummerekspert Einar Nøstvold den 15. juni 2010 på Kvitsøy Deltagere: Tommy Høy (Krabbe og hummerfisker) Einar Nøstvold (lokal hummerekspert og ankermand under PUSH projektet) Carsten Krog (Krog Consult) Poul Erik Amby Christensen, (Vattenfall) Ulf Kromann (Fiskeriforeningen) (afløser for Jesper Juul Jensen Esbjerg FF) Mogens Frydendahl (Frydendahl Fiskenet) Mads Christoffersen, Claus Stenberg (DTU Aqua) Referat: Mødet startede med en kort præsentationsrunde og baggrunden for vores projekt og besøg. Tommy Høy (TH) fortalte derefter om sit fiskeri og erfaring med hummer- og taskekrabber, mens Einar Nøstvold (EN) fortalte om erfaringerne fra PUSH programmet i 1990 erne (se referat fra IMR) og de erfaringer / forsøg han siden da havde gjort sig. TH og EN tog os derefter på en rundvisning på Kvistøy hvor vi bl.a. besøgte TH s båd og tilhørende faciliteter (bådhus mv) Fiskeri og erfaring med hummer- og taskekrabber TH har fisket taskekrabbe (krabbe) og hummere gennem flere årtier på Kvitsøy. Han bedriver et fiskeri efter krabber i 6-7 måneder (juni-januar), hummer 2-3 måneder(oktober til december) og garnfiskeri i 1-2 måneder (februar-april) efter torsk, sej og lubbe til agn i sit krabbfiskeriet (nedfryses), større fisk bruges dog til egen produktion af tørfisk. Fiskeri sker i området omkring Kvitsøy og fra sin specielt bygget 15 m glasfiberbåd. TH bruger forskellige tejner til hummer og krabber. Tejne til krabbe er lavet af træ (hjemmelavet) med 2 indgange og støbt beton i bunden for at holde dem synkene (Billed 9). Træ er valgt for at undgå at krabberne bider sig fast under tømning. Tejne til hummer er af ramme med net (skotsk type) med 3 indgange og købes færdig produceret (Billed 10). Har forsøgt med flere forskellige typer, men synes i disse at have fundet de mest optimale. Krabbetejner fiskes i lænker med 8 i hver. Der er 10 favne mellem de enkelte tejner. Hummertejner fiskes i lænker af 3 (også 10 favne mellem hver tejne). Årsagen til de kortere lænker er, at hummeren typisk fiskes på små toppe, ved for lange lænker vil en stor del af tejnerne fiske uden for området. Som agn anvendes i krabbefiskeri sej, lubbe og torsk (jf ovenstående fanges selv) mens makrel i hummerfiskeriet. Makrel anvendes primært fordi at krabben synes at undgå denne agn. Såvel krabber som hummer holdes levende og gemmes i op til 2-3 uger i hyttefade i havet. Krabber får klippet muskel i kløer, mens hummere får gummistrop om klør. Dermed forhindres at de skader hinanden. TH sælger alt sin fangst selv gennem kaj salg på marked i Stavanger. Krabber sælges levende eller kogt. Kogning foretages selv. Krabber med kød sælges hele, mens de med lidt kød i kroppen, sælges kun klør. I sæsonen koger TH krabber om ugen. Hummere sælges levende. Omkring 10 fiskere fra Kvitsøy bedriver krabbe og hummefiskeri med direkte salg i Stavanger. 58

59 TH s ugeplan ser typisk sådan ud: Fiskeri mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag koges krabber. Fredag og lørdag sejles til Stavanger hvor fangst sælges på marked. På marked kan levende krabber sælges for kr stykket, kogte krabbe for ca 100 kr/kg, levende hummer for ca kr/kg. Økonomisk har TH en nettoindtjening på krabber på cirka tkr om ugen i højsæsonen, mens hummer i højsæsonen kan indbringe 25 tkr om ugen Lokale erfaringer fra udsætningsprogrammer og undersøgelser EN deltog i undersøgelse med mærkning af udsatte hummere med interne mærker. Mærket indeholdte metal og via skanner kunne man registrer om et individ var mærket (mærke af typen pittag). Man skannede også fisk og andre krebsdyr for at undersøge om de havde spist mærket hummer i givet fald gav de udslag på skanneren. Erfaringerne fra undersøgelsen var, at stort set alle større rovdyr (fisk og andre skaldyr) spiste udsat hummer yngel. EN mente derfor at det var vigtig at finde den optimale måde og tidspunkt at udsatte hummeren på. Den tid og de penge der blev brugt på det, kom mangefold igen ved øget overlevelse af den udsat hummer-yngel (undersøgelsen er afrapporteret i xxx). EN havde lavet forsøg med opfiskning af fisk i et givent område (typisk en bugt eller lign. afgrænset område) med ruser og garn i dagene op til udsætning af 5-6 cm hummer-yngel. Hans erfaring var at det nedsatte det den umiddelbare predationsrisiko på ynglen, men også i ugerne efter, i det ynglen nåede at etablere sig og lærte at finde skjul for predatorer. EN havde også medvirket i forsøg med eksterne mærker. Fangede og mærkede cm hummere (i åleruser) i et område og genudsatte dem. Når omkring halvdelen af de fanget hummere var mærket kunne man estimere at den lokale bestand var cirka dobbelt så stor. Hans erfaring var at tætheden af hummer yngel på cm i et givet område, kan være ganske høj. Eksempelvis havde EN fanget omkring 200 stk hummere på cm i 4 ruser udsat inden for 100 m. TH og EN påpegede at dybder i danske havmølleparker på m måske var for dybt for udsætning af yngel på 5-6 cm. Deres erfaring var at den yngel på 5-6 cm typisk var på helt grundt vand (under 2 meter). I et andet og tidligere udsætningsprogram af Tidemanshummer var yngel omkring 1 år ved udsætning (se raport yyy). Disse blev udsat på voksne hummer habitater (mere end 2 meter) og her havde man er observeret god tilbagefangst rater og hurtigt tilvækst. TH og EN mente derfor, at hvis man skal udsætte hummeryngel i danske havmølleparker burde det overvejes at udsætte relativt stor yngel (omkr 1 år). 59

60 Billed 9 kkk krabbetaske tejne af træ med 2 indgange, støbt bund i beton. Hjemmelavet. Billed 10 Hummertejne, stålramme med net. Skotsk type med 3 indgange. Færdigproduceret. 60

61 Referat af møde med Hartvig Christie, NIVA (Norsk Institut for Vandforskning) den 16. juni 2010 Deltagere: Hartvig Christie (NIVA) Carsten Krog (Krog Consult) Poul Erik Amby Christensen, (Vattenfall) Ulf Kromann (Fiskeriforeningen) (afløser for Jesper Juul Jensen Esbjerg FF) Mogens Frydendahl (Frydendahl Fiskenet) Mads Christoffersen, Claus Stenberg (DTU Aqua) Indledningsvis blev der af projektgruppens medlemmer givet en præsentation af det danske initiativ mhp produktion af skaldyr i havvindmølleparker. Hartvig Christie (HC) redegjorde for forsøg med kunstige rev i Oslo Havn etableret i forbindelse med renovering af havnearealer (Tjuvholmen). Forsøgene omfattede tre forskellige perforerede betonkonstruktioner ( huse )produceret af firmaet Fiskehus. Konstruktionerne er placeret under nye kajarealer med en samlet længde på meter. I forbindelse med dykkerinspektion er hummer observeret i de kunstige rev, og der er beretninger om en erhvervsfiskers fangst sidste år af hummere. Revet blev hurtigt overgroet med tang mv. som viste sig at være en god habitat for fisk, herunder yngel af blandt andet torsk og sej. Rapport over forsøgene blev udleveret. Der er netop optaget en TV-udsendelse om forsøget vil blive vist i NRK1 den 2. september HC har deltaget i hummerudsætninger i farvandet ud for Risør (under blåmuslinge-kultur)nord for Arendal men med dårlige resultater, primært pga stor prædation fra berggylt og sortkutling. Hummerne skal være større end ca. 5-6 cm for i et vist omfang at kunne afværge angreb fra fisk. Men selv større fisk bliver der præderet kraftigt på fra især de to nævnte arter. Når hummere er omkring 10 cm skifter de habitat fra at være helt nedgravet i sandet, evt. under muslingeskaller, til at ligge mere åbent på vagt og spejdende efter føde men med mulighed for tilflugt under eksempelvis sten forsøg har vist at tagsten er særlig velegnet som kunstig habitat. Hummeren bygger en lille vold af sten/småsten foran skjulestedet, som er forsynet med flere udgange. Der blev vist videooptagelser hvoraf det tydeligt fremgik hvor hummerne havde deres skjul idet substratet i en vis omkreds heromkring var renset og mere ensartet end substratet længere væk. Ved udsætning af flere hummere under tætliggende tagsten viste det sig efter nogen tid at der kun blev en enkelt hummer tilbage og at den sørgede for at de tagsten der lå nærmest dens eget skjul blev gravet ned. Tagsten var i øvrigt kun egnet til en vis størrelse hummer, der sås en tydelig tendens til at især berggylt og sortkutling overtog hummernes skjulesteder herunder. Forsøg med kabelbeskyttelse fabrikeret af firmaet Sea Cult bestående af perforerede buede beton-skaller viste sig ikke at have den forventede tiltrækning på hummere, idet hummer (omkring 5 cm) udsat direkte heri efter kort tid forsvandt herfra for i stedet at grave sig ned i sandet under betonelementerne. Anvendelse af plastik-blomsterpotter i elementernes huller, forsynet med skaller og sand, gav ikke nogen 61

62 ændring i denne adfærd. Andre forsøg har vist givet samme resultater hummerne foretrækker skjul der er i direkte kontakt med havbunden og hvorunder de kan grave sig ned. Akvarieforsøg har vist at de små hummere (5-6 cm) ikke har nogen klar præference for bestemte sedimenttyper vigtigst at der er noget at grave sig ned i. Det er helt afgørende for udsætningsresultaterne at hummerne (4-6 cm) udsættes meget forsigtigt og helst direkte på habitatet. En mulighed kan være at udsætte hummerne under beskyttelseshætter (glas)i den første tid. De fleste udsatte hummere graver sig ned i løbet af 5-15 minutter. Hvis udsætningsområdet renses for fisk inden udsætning opnås betydeligt bedre overlevelse. HC var af den opfattelse at habitat var mere begrænsende for hummerbestanden end fødetilgængelighed. Havde observeret voksne hummere relativt tæt på hinanden, bare de ikke direkte kunne se hinanden og hans vurdering var at der ikke skulle være noget i vejen for at der kunne være hummere på ét møllefundament. Hummerne vil sandsynligvis være i overgangen mellem erosionsbeskyttelsen (stenene) og sandbunden rundt herom men det var vigtigt, at der på fundamentet ovenover var en stor produktion som kunne give anledning til et stort fødeudbud for hummerne. HC fandt idéen med at udsætte hummere på møllefundamenter, evt. kombineret med yderligere habitatforbedringer, meget interessant og ville meget gerne deltage i samarbejdsprojekter, men gjorde opmærksom på at timeprisen NIVA anvender er relativt høj (1100 NOK/t) 62

63 8 Temadag om produktion/opdræt af skaldyr i havmølleparker Tid og sted: 30. november 2010 kl , Vattenfall, Fredericia Referatet indeholder en kort opsummering af de enkelte indlæg. Slides fra præsentationerne et at finde i vedlagte appendiks. Der er henvisning til den enkelte præsentation under hvert indlæg Deltagere: Dansk Skaldyrscenter: Jens Kjerulf Pedersen; DTU Aqua: Claus Stenberg, Josianne Støttrup, Mads Christoffersen, Svend Jørgen Steenfeldt, Maj-Britt Willandsen; Dong Energy: Charlotte Boesen; Energistyrelsen: Rebekka Falk; Fiskeri Tidende: Kenny Guldbrandsen; Frydendahl: Mogens Frydendahl og Mikael Justesen; Havforskningsinstituttet: Lisbeth Agnalt; Institut für Seefischerei: Matthias Kloppmann; Krog Consult: Carsten Krog; Norsk hummer A/S: Frank Balchen; Orbicon Leif Hansen: Simon Blauenfeld Leonhard; Sydvestjysk Fiskeriforening: Jesper Juul larsen; Vattenfall: Jesper Kyed Larsen og Poul Erik Amby Dagsorden: Tidspunkt 10:00-10:20 10: :40-11:00 Program Velkomst Ved vicedirektør Eskild Kirkegaard og forsker Claus Stenberg, DTU Aqua Havmølleparker og deres muligheder eksemplificeret ud fra 3 danske cases Ved konsulent Carsten Krog, Krog Consult Driftsmæssige forhold i havmølleparker udfordringer og realiteter Ved sitekoordinator Poul E. Amby, Vattenfall Del 1 11:00-11:20 Kaffepause 11:20-11:40 11:40-12:00 Fremtidens havmølleparker i Danmark Ved specialkonsulent Rebekka Falk, Energistyrelsen Fremtidens mølle, deres placering og logistisk Ved seniorforsker Thomas Buhl, DTU Risø 12:00:12:30 Diskussion og afrunding af del 1 12:30-13:20 Frokost 13:20-13:40 13:40-14:00 14:00-14:30 14:30-14:50 del 2 Potentielle arter for akvakultur og opdræt i havmølleparker Ved forsker Claus Stenberg og Mads Christoffersen, DTU Aqua Blåmuslinger, muligheder og udfordringer ved offshore akvakultur Ved direktør Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrscenter Europæisk hummer, udsætning en vej til bedre fiskeri? Erfaringer fra Kvitsøy i Norge. Ved forsker Lisbeth Agnalt, Havforsknings Instituttet, Norge. Opdræt og klækning af hummer. Status og erfaringer Ved direktør Frank G. Balchen, Norsk Hummer 14:50-15:20 Kaffepause 15:20-16:00 16:00-16:30 Fiskeri, akvakultur og havmølleparker muligheder og begrænsninger Oplæg til diskussion af del 2 ved DTU Aqua, Krog Consult, Sydvestjysk fiskeriforening og Vattenfall Afrunding og anbefalinger - hvordan kommer vi videre herfra? Velkomst v. DTU Aqua Claus Stenberg bød velkommen og fortalte at projektet er et samarbejde mellem Sydvestjysk Fiskeriforening, Vattenfall, Krog Consult og DTU Aqua. Derefter blev baggrunden for projektet præsenteret. Der er foretaget et omfattende litteraturstudie og mange erfaringer fra ind- og udland har været inddraget i overvejelserne. En af de væsentligste grunde til opstarten af projektet er at Energistyrelsen har 23 konkrete placeringsmuligheder for havmølleparker i Danmark, svarende til ca km 2. Dette store areal kan måske udnyttes af flere aktører 63

64 8.1.4 Krog Consult v. Carsten Krog (Appendiks 1 Krog Consult): Carsten Krog fortalte at projektet er finansieret af EU-midler og Fødevareministeriet. Danske farvande er omfattet af en lang række beskyttelseshensyn, hvilket gør det udfordrende at finde egnede lokaliteter. De relativt lavvandede kystnære områder, er dem der er mest interessante. Næste havmøllepark der anlægges er Anholt Havmøllepark, på samlet 400 MWh. Der er på nuværende tidspunkt i alt fem store mølleparker (>100MW) i Danmark. Der er i de enkelte parker mellem meter mellem hver mølle. Vindforhold har stor betydning for hvilke akvakulturanlæg der kan opstilles på den enkelte lokalitet. Det egnede havbundsareal vil kunne udbygges, med f.x. kunstige rev mellem møllerne, for derved at opnå et større egnet habitat til eks. hummer. Vindmølleoperatørerne er nervøse for usikkerheden i driften, hvis der placeres opdrætsanlæg i parkerne. De kan/vil ikke hindres i at kunne komme til møllerne ved evt. nedbrud. Carsten Krog nævnte også at fiskerne bliver påvirket af den relativt store arealbeslaglæggelse som havmøllerne optager. Vil der kunne opnås kompensation herfor er derfor en centralt spørgsmål? Vattenfall v. Poul Erik Amby Vattenfall ejer størstedelen af Horns Rev 1, og det er denne park Poul Erik tager udgangspunkt i idet han er site manager her. Poul Erik fortæller at der er mange kabler der går fra havmølleparken til transformerstationen. Hvis mølleoperatørerne skal til møllerne, skal de have plads til at manøvrere, og hvis der ligger eks. Muslingeanlæg vil de komme meget tæt på disse. Er der vind og derfor bølger samtidig med at operatørbådene skal ind i parken, vil der være meget lidt frigang fra havbunden til operatørskibet. Poul Erik nævnte derefter de forskellige både (der sejler til møllerne). Det blev vist, hvordan skibene bliver ankret op, og her skal de bruge mellem meters plads omkring sig afhængig af vindforhold. De store både (kranbåde) er sjældent i brug. Der er dog aktiviteter ved/på møllerne mere end 150 dage om året. Der er servicebesøg på hver enkelt havmølle fem gange om året, derudover er der uforudset reparation ca. tre gange på hver enkelt mølle om året. Bådene kan sejle i cm høje bølger afhængig af, hvor blæsten kommer fra. Det er muligt at flyve til havmøllerne, men det er kun til småopgaver, idet der ikke kan være meget gods i helikopterne. Vattenfall arbejder på mindst to møller af gangen for at økonomien kan hænge sammen. Der sejles som regel ind fra syd til møllerne. Udover almenlig drift og vedligeholdelse af selve møllerne er der også sket et større arbejde med erosions beskyttelse omkring møllefundamenterne. Erosions beskyttelsen består af kampesten som lægges i en m radius omkring møllen. Vattenfall oplever at sandet omkring kampestenene eroderes bort og de derved sander til. For at opretholde beskyttelsen af sandflugt omkring kabler mv har man tidligere kørt en procedure hvor man årligt har tilført nye sten. Det har været en dyr og tidskrævende operation hvorfor man nu forsøger at slække på udlægningen af nye sten for at se om det reelt mindsker blotlægningen af kablerne, Energistyrelsen v. Rebekka Falk (Appendiks 2 Energistyrelsen) 64

65 Rebekka Falk fortalte at Energistyrelsen er en del af Klima- og Energiministeriet samt Ligestillingsrådet. Der blev vist et kort over, hvor de nuværende havmølleparker er opstillet. Der er derudover givet tilladelse til seks store forsøgsmøller ud for Frederikshavn. Der blev gennemgået to modeller for havvindudbygning: Der er udbud og åbne udbud. Den store forskel fra udbud til åbne udbud er landføringskablet og de åbne foregår mere ved løbende ansøgninger. Der blev vist en skitse over hvor fremtidige havmølleparker muligvis kunne opføres. Man regner med, at når mølleparkerne er udbyggede, kan de dække ca 50 % af elforbruget og 8 % af energiforbruget i Danmark. Det er overvejet at lave flere store parker i stedet for flere små idet det er billigere, men der er meget få firmaer, der har råd til så stor en investering. Ordstyrer Josianne Støttrup fra DTU Aqua, gennemgik herefter kort de forskellige indlæg og der blev blandt andet talt om dyrkelse af laks i områderne. Et af problemerne ved dette ville være at der kun kunne være adgang til disse fiskebure ca 50 % af tiden pga. vejret. I Norge er det nemmere, idet fjordene er beskyttende for den værste vind og bølgeaktivitet. Der kunne dog evt. ligges netbure ud. Det skulle så tænkes ind i parken fra starten, og muligvis være svært at få operatøren med på ideen, idet de går efter den billigst mulige løsning, så de kan levere den billigst mulig strøm. De regler der er på havmølleparker i dag. Jesper Kyed fra Vattenfall nævnte at konsekvensen af sådanne tiltag kunne betyde at Vattenfall fx ikke bød på opførelsen af den nyeste park i det muligvis kan fordyre driften af parken væsentligt. Der skal være et overskud på 10 % til aktionærerne, og hvis der skal bygges flere ting ind i havmølleparken er det sværere at få det overskud DTU Aqua v. Claus Stenberg og Mads Christoffersen (Appendiks 3 DTU Aqua Skaldyr potentiale) Der er gennemgået over 100 artikler og rapporter i forbindelse med opstart af dette projekt. Ud fra denne litteratursøgning viser det sig at størstedelen af forskningen på området foregår i Nordsøen, og omhandler offshore havmøller, fokuserende på eksempelvis akvakultur, muslinger/snegle, hummer/krabber, fisk, bunddyr og makroalger. Potentialet for blåmuslinger, europæiske hummer, kammuslinger, knivmuslinger og østers blev gennemgået, og de enkelte biologiske faktorer, det forventede udbytte og selve metodikken blev vendt. Det blev konkluderet at Anholt havmøllepark kunne være en oplagt lokalitet for dyrkning af blå-, kam- og knivmusling, og østers, dog kræver det stor indpasning. Der kan være basis for et stort fiskeri, men det vil være økonomisk usikkert. Maksimalt 25 % arealet i en havmøllepark kan udnyttes til muslingedyrkning med enten liner eller bundkultur. I bundkultur kan høsten af muslinger være problematisk, idet de skal skrabes hvorfor der skal tages hensyn til placering af kablerne i havbunden. I linedyrkningen kan selve metodikken være problemet i det der endnu ikke er udviklet og testes egentlige anlæg til egentlige offshore havbaseret placeringer. En undtagelse er Smart Farm konceptet men dette system kræver relativt store investeringsomkostninger. Opdræt at hummer er potential kandidat som kan være aktuel for Horns Rev og Anholt havmøllepark. Opdræt af hummer er let at gå til, det er forbundet med en lille risiko, men der vil kun være basis for et lille fiskeri. I 2010 var projektgruppen på besøgt i hummeropdræt i Norge hvor man har haft gode erfaringer 65

66 med bestands ophjælpning ved at udsætte hummer yngel som man så høster/fisker når de er voksne. Problematikken i havmølleparker er at selve det essentielle hummer habitat (levested) i stenene omkring møllerne (erosions beskyttelsen) kun udgør under 1 % af arealet i en havmøllepark. En fordel ved havmøllerparkerne at dog deres placering med stor afstand til andre egnet hummer habitater. Hummere vil derfor efter alt sandsynlighed blive i den møllepark den udsættes i Fra udsætning af hummer vil der gå 5 6 år før den er egnet til konsum. Der estimeres at der høstes kg pr. år i en park som Horn Rev1. Højt udbytte ved fangst. Hummere fungerer som skraldemænd, men kan ikke leve i lav salint vand Havforsknings Instituttet Bergen, v. Ann-Lisbeth Agnalt (Appendiks 4 Havforsknings Inst.) Historisk har Norge en lang tradition med forskning og undersøgelser på hummer og har været et af de lande i Europa som har haft det største direkte fiskeri på hummer. Hummerfiskeriet har været og er en vigtig art i det kystnære fiskeri og er i dag nærmest en institution i den norske kystkultur opfattelse. Fra tidligere projekter er erfaring er at det er ideelt at udsætte hummeren når de er 3-4 måneder gamle (ved 14 grader en størrelse på ca. 5-7 cm). Der er forsket i at reduceret dødeligheden af udsatte hummere betydeligt ved at udsætte hummerne i mere passende habitater (lavere vand), udsætning direkte på bunden, udsætning i tidlig forår hvor antal af potentielle rovfisk (predatorer) er mindre (specielt læbefiskene) og ved at køre et predator træningsprogram ii for ynglen som skal udsættes. I perioden blev der udsat omkr individer i Kvitsøy og omegn. I fiskeriet de følgende år (3-10 år senere) udgjorde de udsatte hummere op til 50-60% af den landende hummer fangst. I 2-3 år efter udsætningen udgjorde de 25 %. For at udsætningsprogram på hummer er samfundsmæssigt rentabelt skal andel af udsatte hummere udgøre 10-12% for at være samfundsmæssigt rentabelt og 25% for at være privat økonomisk rentabelt. Hun konkluderede at samarbejde med de lokale fiskere er meget vigtigt Norsk Hummer v. Frank Balchen Frank Balchen er admin. direktør for Norsk Hummer. Han civiløkonom og jurist. Norsk Hummers blev startet op tilbage i 1980 erne hvor entreprenøren Johan H. Andresen Sr. (J. L. Tiedemanns Tobaksfabrik) og Norsk Hummers grundlægger professor Jens Glad Balchen arbejde sammen om et storskala pilotprojekt med opdræt af hummeryngel. Selskabet voksende for alvor i 2001 i forbindelse med en ny lov om havbeite i Denne lov sikrede rettighedshaverne eneret til høstning af hummer inden for et geografisk afgrænset område. Norsk Hummer fik i 2007 tilladelse til land baseret produktion af hummeryngel på Tjeldbergodden Biopark i Aure kommune i Møre og Romsdal. Et fuld stor skala produktions anlæg til hummeryngel stod klart i Opdræt af hummer er vanskelig idet pga hummeren kannibalistisk og aggressive adfærd. Norsk Hummer har derfor udviklet et landbaseret opdræt system hvor hummerne holdes adskilt med automatiseret teknologi med individuel overvågning og fodring. Denne udvikling gør det praktisk og økonomisk muligt at køre store skala opdræt af europæiske og amerikanske hummer. 66

67 Norsk Hummer arbejder med to metoder. 1) Opdræt af hummer til udsætning i naturen enten i forbindelse med bestand ophjælpning programmer eller i forbindelse med private konsektioner hvor hummere yngel udsættes inden for afgrænsede områder og hvor kun konsektionshaver har tilladelse til at høste hummeren når den når konsum størrelse. 2) Opdræt af hummer fra æg til konsum størrelse i landbaseret anlæg. Den store fordele ved landbaseret opdræt af hummer til konsum er muligheden for et kontrolleret miljø, med hurtigere vækst og en stabil og pålidelig forsyning til markedet. En hummer opdrættet i kontrolleret miljø på land vil vokse til markedets størrelse på cirka måneder mens hummer udsat i naturen være omkring 60 måneder at nå samme størrelse under naturlige forhold. Norsk Hummer har erfaret at det er afgørende at man ved udsætning af hummer yngel gør det rigtigt da dødeligheden ellers kan være voldsom. Norsk Hummer har taget patent på et udsætning system med udsætnings kamre/bure som sænkes ned på bunden med yngelen. Derudover er det vigtigt at vand kvaliteten er god og at der er fødegrundlag til hummerne. Hvis sidste nævnte ikke er tilfælde kan man supplerer ved at fodre. Det har været hårdt arbejde at rejse penge til udvikling af metoder til opdræt af hummer. I dag er man i Norge nået til et punkt hvor man kan begynde at tjene penge på det. Den tunge og lang vej bør dog ikke afskrække danskerne men danskerne hvis de ønsker at satse på hummer opdræt lære af nordmændenes fejl og erkende at ting tar tid! Endvidere skal man være opmærksom på den politiske opmærksomhed den har kostet nordmændene mange penge. Den kommercielle forståelse er meget vigtig. Norsk Hummer vil meget gerne samarbejde og levere hummeryngel til udsætningsprogrammer i danske havmølleparker. Balchen mente at der var mange ligheder med havmølleparker og private konsektioner som man kender det i Norge. I begge tilfælde har et selskab eller gruppe af personer fuld råderet over et område og dermed hvordan/hvornår der fiskes, udsættes, høstes etc. Det økonomiske afkast er derfor sikret til dem som foretager investeringen. Enten kan ejeren af mølleparken stå for udsætning og høstning af hummer eller man kan udlicenterer det til andet selskab, fiskeriforening eller gruppe af fiskere Dansk Skaldyrscenter v. Jens Kjerulf Pedersen (Appendiks 5 DCS) Jens indledte med at spørge, hvor skal muslingerne produceres? Muslinger settler i juni og juli. De tages ind i august/september og sættes på strømper og bliver høstet næste år. Derudover er der den daglige pasning. Muslinger er ikke et stort og mægtigt erhverv, der er efter nogle år med stigende produktion sket et kraftigt fald i høsten af muslinger i I øjeblikket er muslingedyrkning ikke økonomisk rentabelt. Største udfordring er at få designet havbaseret anlæg som er i stand til at modstå elementernes rasen. Pt forgår alt muslingeproduktion i beskyttet farvande og selv her har historien vist at logistikken og rentabiliteten kan være vanskelig at få til at hænge sammen. Der er derfor en kæmpe udfordring i at få mere havbaseret anlæg udviklet, funktionsdygtige og rentable Institute of Sea Fisheries Hamburg, v. Matthias Kloppmann (Appendiks 6 Institute of Sea Fisheries Hamburg) 67

68 Matthias Kloppmann var meget interesseret i mere samarbejde med de mange kollegaer. Han fokuserede blandt andet på at fiskerne miste fiskeri ved havvindmøller. Tyskland har allerede havmølle, nogle flere er planlagte og andre er til høring. Når alle planlagte udbygninger er færdige er det et stort areal Diskussion ledet af DTU Aqua og Krog Consult Det er forsøgt overfor større aktører fx Mærsk at få kompenseret for tab af fiskeri, dette har der ikke været held med. Problemet er at dokumentere tab. Forhandlingerne går også ud på at vise, hvor det er mest rentabelt at fiske. Der er kommet et godt samarbejde op at stå med havmølleejerne og efterhånden også kabelejerne. Det er nødvendigt, at indtjeningen skal være høj, med det omkostningsniveau vi har i Danmark. Man kan fx også opdrætte torsk til udsætning i havmølleparker. Fiskere kan fx få tilladelse til at fiske der. Det er vigtigt at starte i det små og starte med en succeshistorie! Der blev talt om det ville være ok at sætte bure fast helt nede på bunden, hvis de ikke skal flyttes hele tiden, så operatørerne ved hvor det er og kan plotte det ind på kortene. Det er vanskeligt at udvide akvakultur i Danmark. Europas kystzoner er blokeret for udvidelse af nye kyst aktiviteter. Fiskeriet har toppet DTU Aqua v. Svend Steenfeldt (Appendiks 7 DTU Aqua The Blue Revolution) Svend gennemgik Gennemgik The Blue Revolution, og inviterede til Workshop om perspectives for offshore aqua culture in DK den 16. December EU FP7-OCEAN-2011 søsat til januar 2011 Mødet blev sluttet af med at konkluderer at det var åbenlyst at der bør nedsættes et netværk som kan koordinerer alle de forskellige ønsker, tiltag og initiativer det pt er på havområderne i Danmark. Udviklingen og brug af havmølleparker bør være del central del af dette netværk. Aktørerne Dong Energy og Vattenfall som ejere og driftansvarlige for vindmølleparker, Energistyrelsen som offentlige forvaltnings myndighed udtrykte alle interesse for at være del af sådant netværk. En konkret case for at komme i gang med et praktisk forsøg og test af mulighederne for brug af havmølle parker kunne være hummeren. 68

69 9 Indlæg på konferencen ICES Annual Science Conference 2010 I forbindelse med ICES årsmøde september 2010 havde projektgruppen med bidrag fra kollegaer på DTU Aqua, Dansk Skaldyr Center og Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, et indlæg (poster) omkring skaldyr og deres potentiale for akvakultur og bestandsopbygning i havmøllerparker. Posteren er vist i Figur 23. En yderligere uddybende tekst er findes i det efterfølgende afsnit som er et hands out som er produceret i forbindelse med konferencen. Figur 27 Poster fremlagt på ICES årsmøde september 2010 i Nantes, Frankring. 69

70 9.1 ICES CM 2010/O:12: Offshore wind farms and their potential for shellfish aquaculture and restocking Claus Stenberg 1 *, Mads Christoffersen 1, Patrizio Mariani 1, Carsten Krog 2, Per Dolmer 1, Marie Maar 3 & Ditte Tørring 4 1 National Institute of Aquatic Resources, Technical University of Denmark, Charlottenlund Castle, DK-2920 Charlottenlund, Denmark. 2 Krog Consult, APS, Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg, Denmark 3 The National Environmental Research Institute, Aarhus University, Frederiksborgvej, Denmark 4 Danish Shellfish Centre, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors, Denmark * To whom correspondence should be addressed. csi@aqua.dtu.dk Abstract Wind farms in European coastal waters have become relatively common and are quickly expanding. In Denmark 11 offshore wind farms are in operation and additional 23 new installations are being considered to be operational by Within the next 15 years a consistent fraction of Danish coastal waters will then be allocated to wind energy production challenging the effective management of these areas. Wind farms are often placed at relative shallow waters (<20 m) due to engineering and economic constrains. The areas used to wind farms are usually old fishing grounds, and due to the loose of fishing areas, mariculture in these areas could be a way to compensate for the lose. This study aims to investigate whether production of shellfish can be combined with the operation of wind industry in coastal waters. The Danish waters offer very different physical and biological conditions, primarily due to a salinity gradient from the relatively fresh Baltic to the North Sea salts. This opens for general assessment of possibilities and constrains in shellfish mariculture which are addressed by experimental and modeling approaches. Three of the world s largest offshore wind farms will be used as cases. These wind farms are situated in the North Sea (Horns Rev Offshore Wind Farms), Kattegat (Anholt Offshore Wind Park) and the Western Baltic (Nysted Offshore Wind Park) and provides a general framework to assess synergies and tradeoffs of these coupled activities. Keywords: Offshore wind farms, shellfish, mariculture, area limitation Wind Farms Wind farms (WF) in Danish waters are among the largest in the world. The newest WFs have turbines, are capable of producing more than 400 MW, and each occupy an area of km² (Figure 1) They are typically placed on relative shallow waters (2-20 meters) on sand, gravel or moraine, and in relative close proximity to harbors (10-15 km). The turbines used in Denmark are of the monopile and gravity foundation type. To prevent sediment erosion scour protection of large boulders are placed around the monopole turbine within a diameter of 20 m. The distance between the turbines is approx. 500 meters. Thus, turbines and scour protection occupy less than 0.3 % of the total area in a WF (Table 1). The increasing number of WF, their volume and spatial placement calls for a multiple uses of the large areas. One promising co-use is mariculture. 70

71 Table 1. The Three WF and their data. Location Horns Rev 1 Anholt Nysted Number of turbines Area covered in WF (km²) 27, Distance between turbines (m) Depth in WF (m) ,5 Sediment type in WF Sand/gravel Sand Moraine/sand Distance to nearest port (km) Operation and maintenance (O&M) of the turbines, installations etc have high priority and involves small boats, larger barges and ship cranes (Table 2). This challenges the design, possibilities and management of mariculture in a WF. Table 2 O&M in a typical WF Environment Danish waters have a strong gradient in salinity and the three WF sites are located along this salinity gradient: Nysted (surface 13/bottom 16), at Anholt (23/29) and at Horns Rev (32/ 33) (Figure 26). Figure 28. Salinity and temperature gradients for Horns Rev 1, Anholt and Nysted. Figure 29. Wave height (m) from Horns Rev 1 71

72 WF are generally placed in areas with strong winds. Strong winds and high waves can hamper operations in the area for mariculture and ship traffic. Experiences from the Horns Rev 1 WF show that operations in the park are possible at wind speeds below 8 m s ¹. This makes operation possible in Horns Rev, Anholt and Nysted WF in 51, 56 and 64 % of the time, respectively (Figure 5). Wind speeds between 8-14 m s ¹ make operation possible sometimes, depending on other factors. Operations in the park are generally not possible at wind speeds above 14 m s ¹ wave heights exceeding 1.2 meters (Figure 27). Figure 30. Wind speeds (m sec -1 ) from the three different sites. Accurate prediction of the effects of windmill structures on the surface ocean circulation is of great importance to assess the suitability of wind farm installations as sites for aquaculture activities (Figure 6). Observations and high resolution models of the atmospheric boundary layer have shown strong effects of windmills in generating turbulent wakes where wind velocity is reduced and turbulence motion increases. Reduction of the wind stress and interaction between windmill structure and surface/tidal waves can all be important in regulating the local circulation of the surface ocean around the windmill. Figure 31. Contour plot along a vertical section of the vertical velocity. For positive (negative) values the flow is directed upwards (downwards). Strong vertical downward flow (w < - 2mm/s) is found in the vicinity of the windmill structure and is associated to a weaker (max w = 2 mm/s) upward circulation extending from ~15m to 40m downwind from the structure Species and production potential In this study Blue mussel (Mytilus edilus) and European lobster (Homarus gammarus) were selected for their very different characteristics, constrains and potentials in mariculture. Blue mussels being a high 72