Københavns Universitet. Medicinsk Sociologi. Af Asma Bashir, stud med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Medicinsk Sociologi. Af Asma Bashir, stud med. www.asmabashir.com"

Transkript

1 Københavns Universitet Medicinsk Sociologi Af Asma Bashir, stud med.

2 Pensum: Medicinsk Sociologi Samfund, Sundhed og Sygdom, 1. udgave, 7. oplag, 2010 Noter fra forelæsninger og holdtimer Kapitel 2: Danmark i internationalt perspektiv Middellevetiden har i mange år været anvendt som et enkelt mål for befolknings sundhedstilstand. Den tager ikke højde for, at en del af patientens liv leves i en tilstand af dårligt helbred. Middellevetiden i en periode/et kalenderår er det gennemsnitlige antal år en gruppe nyfødte vil leve, hvis de resten af deres liv blev udsat for de aldersspecifikke dødsrater, der blev observeret i den givne periode/det givne kalenderår. Danmark har sammen med Sverige haft en relativ høj middellevetid i tiden fra 1890 erne frem til 1960 erne. Derefter sker der en stagnation i den danske middellevetidstilvækst. Stagnationen er så kraftig, at flere lande med væsentlig lavere middellevetider i 1960 erne har overhalet Danmark i 1990 erne. Mest ekstremt er sammenligningen med Japan, som nu har nogle af verdens højeste middellevetider. Forklaringen til Danmarks efterslæb i sundhedsudvikling er først og fremmest manglende implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme. Middellevetiden i Danmark er af Sundhedsstyrelsen i 2000 angivet til 74,3 for mænd og 79,0 for kvinder. Betydningen af sygdom og sundhed måles primært ved de sociale konsekvenser sygdom har i form af reduktion i arbejdsevne og mulighed for at udføre de almindelige sociale roller. Et eksempel på et sådant mål er forekomst af førtidspension eller helbredsbetinget pension, som tildeles en person, hvis vedkommende ikke er i stand til at udfylde en erhvervsrolle pga. sygdom. Man undersøger også den enkelte persons egen vurdering eller oplevelse af eget helbred ud fra egne subjektive kriterier. Sygeligheden måles ved såkaldte sygdomsregistre f.eks. cancerregistre. Opgørelser peger på kredsløbssygdomme, kræft, luftvejssygdomme, ulykker, psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme som de væsentligste helbredsproblemer. Psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme har karakter af funktionstruende sygdomme, mens kræft og kredsløbssygdomme er livstruende sygdomme. Årsager og diverse sygdomme: Lungecancer rygning Kronisk bronkitis rygning Hjertekarsygdomme rygning, fedtindtagelse Levercirrose alkohol Selvmord 2

3 Sammenligninger af forskellige landes dødelighed, middellevetider og sygelighed bidrager til at sætte det enkelte lands i perspektiv og til at definere, hvornår det enkelte lands sundhedstilstand er god eller dårligt. På samme måde kan man internt i de enkelte lande sammenligne forskellige sociale gruppers forekomst af dødelighed, sygelighed og dårligt helbred. Store forskelle indikerer, at samfundet har problemer med at fordele velfærdsgoder, herunder sundhedsgoder, på en retfærdig måde. Kapitel 3: Lokalsamfund, social kapital og helbred Det psykosociale sætter fokus på hvordan f.eks. svage sociale relationer, langvarigt stress, dårligt selvvurderet helbred og andre individforhold giver øget risiko for sygdom og tidlig død. Samfundets struktur producerer sygdom og for tidlig død f.eks. igennem den økonomiske og sociale ulighed. Det øko-sociale sætter fokus på at selve området man bor i kan producere sygdom og for tidlig død. Lokalsamfund og helbred: det lokalsamfund man bor i kan påvirke sundhedsadfærd, helbred og dødelighed. Økologisk sundhedsforskning: forskning om stedets f.eks. lokalsamfundets indflydelse på organismen f.eks. menneskers helbred og dødelighed. Et eksempel viser vanskelighederne ved at slutte fra økologiske observationer: nogle lande med meget høj andel af rygere f.eks. Japan og Frankrig har meget høj middellevetid på trods af, at rygning er åbenlyst sundhedsskadelig. Til gengæld har de sunde kostvaner og højt aktivitetsniveau. Den moderne økologiske sundhedsforskning søger at forklare, hvordan stedlige forhold påvirker helbredet. Der findes to forskningsstrategier: Kompositionsstrategien - søger at forklare forskelle i sygelighed og dødelighed mellem lokalsamfund ved deres sociale komposition, dvs. deres forskellige sociale sammenhæng f.eks. det ene lokalsamfund har flere gamle, fattige, enlige, rygere osv. end det andet lokalt samfund. Sådanne forskelle mellem lokalsamfund forsvinder hvis man statistisk korrigerer for deres sociale komposition. Kontekststrategien - søger at forklare forskelle i sygelighed og dødelighed mellem lokalsamfund ved træk ved selve lokalsamfundet, ved deres fysiske og sociale miljø f.eks. forurening, adgang til rekreative områder, adgang til sundhedsvæsen, sundhedspolitik, ulighed i indkomst, social tryghed, solidaritet eller kultur. Sådanne forskelle forsvinder ikke uanset hvor meget man korrigerer statistisk, for de er indbygget i selve lokalsamfundets væsen. 3

4 Nogle gange kan den kontekstuelle effekt tilskrives særlige socioøkonomiske forhold ved et område f.eks. ophobninger af fattige eller arbejdsløse, og man kan ligefrem anvende bostedet som en måling af befolkningens sociale status. De to strategier er ikke modsætninger, men kan supplere hinanden. Et lokalsamfund er mindre end en nation, mindre end et amt, mindre end mange kommuner. Det kan være en landsby, et boligområde, en bydel, gade eller kvarter i en større by, et sogn eller en lille kommune. Det postmoderne samfund kan udfordre den traditionelle forestilling om lokalsamfund, hvor den øgede kommunikation mellem mennesker via telefon og internet på tværs af geografiske tilknytning kan gøre det traditionelle boligområde til en mindre central del af menneskets daglige tilværelse. Diverse studier om lokalsamfund og helbred Pickett & Pearl (2001) en del af den forhøjede sygelighed og dødelighed kan tilskrives lokalsamfundets sammensætning f.eks. mange fattige eller arbejdsløse (kompositionelle forhold); den anden del af den forhøjede sygelighed eller dødelighed tilskrives træk ved selve stedet og de sociokulturelle forhold (kontekstuelle forhold) Davey Smith (1998) beboerne i fattige og nedslidte områder havde ca. 30 % højere dødelighed end beboerne i gode områder, uanset deres egen sociale status Diez-Roux et al (1997) høj andel beboere med lav uddannelse, lav gennemsnitlig indkomst, lav gennemsnitlig huspris, og høj andel af beboere i lave socialgrupper havde høj forekomst af hjertekarsygdomme Bosma et al (2001) jo lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau, desto højere dødelighed Kawachi et al (1997) jo højere tillid der er mellem mennesker i et geografisk område (USA), desto lavere dødelighed. Identifikation af de sociale forhold, som skaber en kontekst, der truer beboernes helbred: Høj andel af boliger af ringe standard Høj forekomst af hærværk Sociale problemer Støj i området Høj forekomst af personer der føler sig fremmedgjorte Høj forekomst af personer med ringe sundhedsadfærd Uhensigtsmæssige copingsformer Utryghed, vold og manglende tillid Ophobning af rygning, alkohol og stofmisbrug Social kapital: Omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats. 4

5 Social kapital er et aspekt af den sociale struktur, især dens sociale sammenhængskraft eller solidaritet. Den sociale sammenhængskraft har to dimensioner: De uformelle sociale bånd mellem mennesker De formelle bånd der knytter mennesker til samfundet f.eks. via skolen, arbejdspladsen, klubber og foreninger. Den gør det lettere at nå visse mål, og man kan bruge af den. I modsætning til andre former for kapital bliver der ikke mindre af den, når den bliver brugt, der bliver mere af den. Individer kan ikke besidde social kapital, men fællesskaber og lokalsamfund. Den sociale kapital i et fællesskab eller lokalsamfund forsvinder ikke, hvis individet rejser væk. Kawachi et al foreslår, at socialt kapitel og human infrastrukturer (skoler, biblioteker, offentligt sundhedsvæsen, kulturinstitutioner mv.) er vigtige ressourcer, der kan beskytte befolkningen mod overdødeligheden. De foreslår også at jo højere tillid der er mellem mennesker, desto højere andel føler at de har et godt helbred. Kawachi og Berkman 2000 peger på 3 mulige mekanismer bag social kapital i lokalsamfundet: 1. At det sociale kapitel påvirker menneskers sundhedsadfærd f.eks. at holde menneskers ryge- og drikkevaner lidt i ave 2. At områder med højt socialt kapitel også ofte har den bedste forsyning med serviceydelser f.eks. tilbud fra social-, sundheds- og uddannelsesvæsen 3. At virkningen sker gennem påvirkning af en række psykosociale processer Empowerment: defineres som den proces, der understøtter borgernes kontrol over muligheden for at fremme sit eget helbred. Der er to former: Psykologisk empowerment defineres som en følelse af kontrol over eget liv, ofte med den tilføjelse at denne følelse opnås gennem aktiv deltagelse i en gruppebaseret eller fælles indsats. Lokalsamfunds-empowerment defineres som deltagelse i fælles politisk indsats der medfører: - Øget psykologisk empowerment - Omfordeling af ressourcer eller beslutningskompetence til lokalsamfundets borgere. Ved at opbygge enkeltpersonens psykologiske empowerment kan man efterhånden udvikle en lokalsamfunds-empowerment, som er grundlaget for den ønskede forandring. De 5 faser er: 1. Lokalsamfundsanalyse 2. Design af projektet 3. Implementering 4. Vedligeholdelse og konsolidering af projektet 5. Revurdering og spredning til andre lokalsamfund Kapitel 4: Sociale relationer og helbred 5

6 Sociale relationer beskrives med to aspekter: Det strukturelle aspekt kvantitative dimension, hvor mange og hvilke individer der er samt hvilke forbindelser der er mellem individerne. Den opdeles yderligere i: - De formelle omfatter personer man har et nært følelses- og/eller familiemæssigt forhold til - De uformelle omfatter personer, man har haft kontakt med i kraft af deres funktion i ens liv eller det omgivende samfund (lægen, naboen, socialrådgiveren, bankrådgiveren osv.) Det funktionelle aspekt kvalitative dimension, hvorledes de sociale relationer fungerer. Hvilken grad af følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp og værdsættelse der kan hentes fra de sociale relationer, men samtidig også hvilken grad af belastning praktisk, følelsesmæssigt og socialt relationerne tilfører. Belastninger fra relationerne er altså ikke det samme som fravær af støtte, men kan være til stede samtidig med stor grad af støtte. Social forankring beskriver, i hvilken grad individet hører til og er forankret i formelle og informelle grupper, en mere kvalitativ følelse af medlemskab i disse grupper. Helbred og dødelighed: Berkman & Symes (1979) Personer med svage sociale relationer har 2-3 gange forhøjet dødelighed i forhold til personer med stærke sociale relationer. Det gælder også når der bliver kontrolleret for køn, alder og helbredsstatus. House et al (1982) de finder kun sammenhæng mellem relationer og dødelighed for mænd og ikke for kvinder Schoenback et al (1986) de finder kun den stærke sammenhæng mellem svage sociale relationer og dødelighed blandt hvide mænd. Effekten af det sociale netværk blandt hvide kvinder, sorte mænd og sorte kvinder er svage og klart insignifikante. Blazer et al (1982) blandt ældre mennesker (65+-årige) er svage sociale relationer relateret til øget dødelighed, det gælder også de kontrolleres for køn, alder og helbredsstatus. Avlund et al (1998) ældre mænd har signifikant højere dødelighed, hvis de bor alene og hvis de ikke kan hjælpe andre med praktiske gøremål. Kvinderne har signifikant højere dødelighed hvis de mangler social støtte Lund et al (2001) både 50-, 60- og 70-årige personer, der bor alene, har næsten dobbelt så høj dødelighed efter 8 års opfølgning som personer, der bor sammen med nogen. Desuden vedvarende svage relationer over en 4-årig periode øger dødeligheden blandt ældre kvinder, mens dette ikke kan påvises blandt ældre mænd. Sociale relationer og sygdomme: Sociale relationer og infektionssygdomme Cohen et al (1997) der er op til 4 gange forøget risiko for infektion i gruppen med færrest forskellige slags relationer. Sociale relationer påvirker helbredet ved at øge den immunologiske modstandskraft. 6

7 Kiecolt-Glaser et al (1987) hyppigheden af akut og kronisk sygdom er højere hos separerede og skilte end hos gifte, og deres immunfunktion er ringere bl.a. målt ved lavere andel hjælper T- lymfocytter, lavere andel suppressor T-lymfocytter og lavere andel af natural killer celler. Sociale relationer og hjertekarsygdomme Eriksen (1994) der er sammenhæng mellem dårlige sociale relationer og hjertekarsygelighed, og at denne sammenhæng synes at være stærkere blandt mænd end blandt kvinder. Rozanski et al (1999) et lille social netværk er associeret med gennemsnitligt 2-3 gange forhøjet risiko for hjertekarsygdom over tid Hansen et al (1988; 1990) der er sammenhæng mellem svage sociale relationer og forhøjet blodtryk; og med fejlslagent forsøg på rygeophør Sociale relationer og kræft Vogt et al (1992) der er ikke noget der tyder på at der er sammenhæng mellem forekomst af kræft og sociale relationer Johansen et al (1998) der er bedre overlevelse blandt kræftpatienter med stærke sociale relationer end blandt dem med svage sociale relationer Waxler-Morrison et al (1991) brystkræftramte kvinder overlever længere hvis de har mange nære venner, ser dem ofte og hvis de er ugifte. De syge kvinders bekymring for deres ægtefælles reaktion og følelsesmæssige belastning tolkes at være årsagen til den ekstra helbredsmæssige byrde for kvinderne. Sociale relationer og psykisk sygdom Henderson et al (1992) svage sociale relationer kan være medvirkende til, at en depression bryder ud Paykel (1994) følelsesmæssig støtte kan virke beskyttende når man udsættes for belastende livsbegivenheder som i andre tilfælde ville øge risikoen for udvikling af depression eller depressive symptomer Stansfeld et al (1998) social støtte nedsætter risikoen for mentale helbredsproblemer på længere sigt, samt at dette gælder både blandt mænd og kvinder Fratiglioni et al (2000) mange sociale relationer beskytter ældre mod at udvikle demens Henderson (1981) der er stærk sammenhæng mellem oplevelse af utilstrækkelig støtte og senere udvikling af neurotiske symptomer Sociale relationer som belastning for helbredet Due (1993) for ældre danske kvinder (født ) blev det at miste ægtemanden betragtet som den endelige pensionering og første mulighed for at tænke på sig selv. Fuhrer et al (1999) belastende relationer kan øge risikoen for psykiatrisk sygdom Morgen (1989) svage og syge patienter kan være meget givende i deres relationer, men også være meget psykisk belastende for de pårørende 7

8 Andre sociale relationer med negativ effekt på helbredet: Hustruvold Incest Mobning Tortur Helbred som prædiktor for de sociale relationer Cerhan & Wallace (1993) lav fysisk funktionsevne og forekomst af depressive symptomer er en af vigtigste faktorer, der medvirker til et fald i sociale relationer Lund et al (2001) personer der udvikler dårligt selvvurderet helbred har højere risiko for at udvikle lav kontaktfrekvens, lav kontaktbredde samt større utilfredshed med sociale relationer Hvordan påvirker de sociale relationer helbredet? To hovedteorier har tegnet feltet i mange år, når det gælder om at forsøge at forklare, hvorledes de sociale relationer er i stand til at påvirke helbredet: Ifølge stress-buffer teorien skyldes effekten af de sociale relationer på helbredet alene deres evne til at afbøde virkningen af stressorer og stress. Det kan de gøre ved at påvirke på to forskellige trin i en årsagskæde bestående stressorer, stress og helbred: - De sociale relationer kan hindre en potentielt stressende situation i at opleves som stressende. Dermed undgås den fysiologiske stress reaktion, som situationen ville have udløst, såfremt de sociale relationer ikke havde været til stede. - De sociale relationer kan indvirke imellem stress reaktionen og kroppen øvrige og længerevarende fysiologiske reaktion, således at stress reaktionen ikke på længere sigt påvirker helbredet i negativ retning. Ifølge teorien om direkte effekt sker påvirkningen på helbredet ikke via en afbødning af en belastning, men direkte gennem hovedsageligt tre forskellige påvirkninger: - En bedring af sundhedsadfærden, som formodes at ske hos mennesker med mange og gode relationer - En styrkelse af selvværd og personlige ressourcer - Ved et øget velbefindende Diverse interventioner (en form for rehabilitering) de har dog kun kortvarig effekt: Selvhjælpsgrupper Gruppeterapi Hjemmebesøg Telefonopkald Effekter af interventioner: Der er nogen støtte til at intervention overfor de sociale relationer har en gavnlig effekt. Blandt de positive fund er at støtte givet af familien, venner eller personer med samme problem som deltageren (f.eks. andre rygere eller patienter med samme sygdom) virker positivt. 8

9 Interventioner, der lader modtageren af støtte bidrage med selv at give støtte, har en god effekt. Interventioner, der fokuserer på at lære deltagerne sociale færdigheder til selv at vedligeholde eller opbygge netværk har en positiv effekt. Interventioner, der fokuserer på at ændre deltagernes opfattelse af deres eksisterende sociale relationer i mere positiv retning, er ligeledes blandt de mere succesfulde studier Kapitel 5: Social ulighed i helbred Danmark har ligesom andre lande 2 sundhedspolitiske mål: At forbedre folkesundheden totalt At indhente vores efterslæb i forhold til andre lande Siden midten af 1800-tallet er det i talrige undersøgelser vist, at menneskers social position i samfundet er af afgørende betydning for deres risiko for at blive syge eller dø tidligt. Den samlede dødelighed har været højest i de laveste sociale lag. Det samme gælder for forekomsten af de fleste sygdomme; jo lavere social status, jo højere risiko for at blive syg eller handikappet. Det gælder for følgende grupper: Fiskeri Plejere Hotel- og restaurationsbranchen Førtidspensionister Kontanthjælpsmodtagere Ikke-faglærte arbejdere Uddannelsessøgende Efterlønsmodtagere Hjemmegående husmødre Stofmisbrugere Alkoholikere Psykiske syge Dødeligheden er lav for følgende grupper: Selvstændig i landbrug Håndværksfag (tømrere, murere) Liberale erhverv (læger, arkitekt- og advokatvirksomhed) Højere funktionærer (ingeniører) Nogle sygdomsårsager er særligt vigtige for social ulighed i sundhed: Opvækstvilkår Uddannelse Lokalt socialt miljø Tobaksrygning 9

10 Alkoholmisbrug Stofmisbrug Psykosocialt arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Marginalisering Indkomst Fysisk miljø Kost fysisk inaktivitet Trafikulykker Faldulykker Ulighed i sundhedsydelser Social ulighed og sygdomme Hjertesygdomme Ingerslev et al (1994) en positiv sammenhæng mellem social position og hjertekarsygdomme, dvs. jo lavere status, jo højere risiko Morrison et al (1997) risikoen for at dø efter en blodprop i hjertet er størst blandt de socialt dårligst stillede. Risikoen for at dø før indlæggelse størst blandt dem med lavere indkomst og uddannelse chancen for overlevelse efter indlæggelse er også ringere for dem med lavere uddannelse og lavere indkomst. Salomaa et al (2001) de socialt dårligere stillede fik en mindre intensiv behandling, måtte vente længere på at komme i behandling, måtte vente længere på at komme i behandling, blev sjældnere set af speciallæge og blev mindre hyppigt behandlet med trombolyse og/eller angiografi end de bedre stillede Kræftsygdomme Ingerslev et al (1994) de socialt velstillede har generelt en lavere risiko for kræft end de dårligere socialt stillede. Ufaglærte har en højere kræftdødelighed end overordnede funktionærer. Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere har i alle aldersgrupper en omtrent fordoblet kræftdødelighed sammenlignet med den erhvervsaktive del af befolkningen. Kogevinas et al (1997) en række kræftformer (kræft i luftveje (lungekræft), kræft i mundhule, spiserør og mavesæk, lever, livmoder og livmoderhals) forekommer hyppigst blandt de socialt dårligere stillede, hvorimod der er den modsatte sammenhæng for brystkræft, modermærkekræft og tyktarmskræft Nørredam et al (1998) blandt de kvinder, for hvem der var indikation for at foretage brystbevarende kirurgi, blev dette udført på 77 % af de socialt velstillede kvinder, men kun på 50 % af de socialt dårligst stillede Ulykker og selvmord Ingerslev et al (1994) blandt mandlige ufaglærte arbejdere er dødeligheden af ulykker og selvmord dobbelt så høj som blandt overordnede funktionærer 10

11 Social ulighed ved livets begyndelse Den sociale ulighed i helbred begynder allerede før livets begyndelse. Børn, der fødes lavvægtige eller for tidligt, har dårligere chancer i livet. Og risikoen for at være for tidligt født eller blive født med en lav fødselsvægt er større for børn af lavt uddannede mødre. Helweg-Larsen et al (1999) risikoen for såvel dødsfødsel som død af et levendefødt barn inden for første leveår varierede med moderens skoleuddannelse og erhvervsuddannelse Tandstatus hænger også tæt sammen med social position Det gælder især for: 1. Børn af udlændinge (Bælum et al, 1991) 2. Børn af eneforsørgere (Petersen, 1990) 3. Voksne og ældre i de dårligst stillede grupper (Petersen, 1990) Overvægt er hyppigt hos børn med forældre uden for erhverv og voksne med kortvarig skoleuddannelse. To klassiske opfattelser social lagdeling Marx s klassemodel her opfattes samfundet som klassedelt i forhold til produktionsprocessen; befolkningen inddeles i to hovedklasser: den der har kontrol over produktionsmidlerne (kapitel), og arbejderklassen der ikke ejer produktionsmidlerne og sælger sin arbejdskraft Webers stratifikationsmodel inddrager begreber som status og gruppetilhørsforhold som medvirkende faktorer for individets sociale placering i samfundet. Status bygger på befolkningens subjektive vurdering af anseelse og prestige og er ikke nødvendigvis forbundet med økonomisk position. Det er muligt at tilegne sig høj status i kraft af erhverv eller via sin slægt. Et fokus, som har medført, at forskere med reference til Webers model har anvendt uddannelse, stilling og indkomst som mål for social position. Mekanismer bag social ulighed i helbred 1. At sammenhængene skulle være et resultat af selektion 2. At sammenhængene skulle kunne forklares med forskelle i de ydre påvirkninger, forskellige livsvilkår påfører mennesker (den materialistiske mekanisme) 3. At sammenhængen skulle være en konsekvens af kulturelle og adfærdsmæssige forskelle 4. At helbredsskadelige påvirkninger akkumuleres gennem livet Akkumuleringer af påvirkninger: Et barn, der vokser op i et fattig familie, vil måske være født for tidligt, fordi moderen havde fysisk belastende arbejde under graviditeten. Barnet vil være mere udsat for dårlig ernæring, usundt indeklima og farligt legemiljø. Forhold, som fører til øget sygelighed og forringede mulighederne for en god uddannelse. Dårlig uddannelse giver færre muligheder for at vælge job, ringere betalte jobs og større risiko for arbejdsløshed senere i livet. Dette har konsekvenser for det fysiske miljø, man kommer til at bo 11

12 i som voksen. Dermed øges sårbarheden. Et stort socialt pres og manglende fremtidsperspektiver kan gøre kortvarig nydelse, som f.eks. cigaretter, til et logisk valg. Og således ophobes såvel usund livsstil som andre ydre negative helbredspåvirkninger. Ifølge denne hypotese medfører social stress i form af at være nederst i samfundshierarkiet gennem livet, en generelt nedsat resistens mod sygdom. Tidlig forebyggelse: Indsatser tidligt i livet mindsker sårbarheden for helbredseffekter af det som sker senere i livet Samme reduktion af en risikofaktor i to grupper får større effekt i gruppen med mange andre risikofaktorer (f.eks. de lavt uddannede) Forebyggende indsatser for borgere som er udsat for mange samvirkende årsager i livet, får særlig stor effekt for den enkelte borger og for den sociale ulighed Konklusion: En universel velfærdspolitik er en bidragende, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for en stærk sundhedsudvikling En stærk folkesundhed kan vise sig afgørende for den økonomiske udvikling i en tid med kraftigt stigende arbejdskrav At forebygge den sociale gradient i sundhed kræver ikke en helt anden sundhedspolitik stor ulighed skabes af stor sygdomsbyrde, og samme sænkning af en eksponering giver størst effekt hos de med mange andre eksponeringer Det er ikke tilstrækkelig at mindske ulighed i fordeling risikofaktorer deres effekt på sygdom og sygdomskonsekvenser er kraftigere i lavere socialgrupper At nogle mennesker af sociale og biologiske grunde er mere sårbare kræver en solidarisk sundhedspolitik inkl. restriktioner Socialt udsatte grupper er udsatte ikke mindst fordi de er psykisk syge. Psykiatriens indsatser for at reducere de sociale konsekvenser af sygdom er afgørende Kapitel 6: Marginalisering og udstødning på arbejdsmarkedet Man er marginaliseret på arbejdsmarkedet når man ikke kan få eller fastholde arbejde på normale vilkår. Ingerslev og Petersen (1996) skelner mellem forskellige grupper: 1. Kernearbejdsstyrken: alle med arbejde i en flerårig periode og ingen eller ringe arbejdsløshed 2. De løst tilknyttede til arbejdsmarkedet: alle med arbejde og vekslende perioder med arbejdsløshed 3. Marginalgruppen: alle med meget omfattende arbejdsløshed i en flerårig periode, måske afbrudt af perioder med aktivering, flexjobs og kurser 4. De permanent offentligt forsørgede: personer på førtidspension eller efterløn 5. De alternativt forsørgede personer, som ikke er permanent offentligt forsørgede, og som heller ikke har lønindtægt eller er selvstændige typisk studerende og hjemmegående husmødre 12

13 Af betydning for marginalisering og udstødningen er imidlertid de langsigtede strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet. Der er 4 forhold, der har været dominerende: 1. Den teknologiske udvikling med øgede krav til kvalifikationer 2. Globalisering af handel, kapital og arbejdskraftbevægelser 3. Nye former for arbejdsorganisering 4. Øget fleksibilitet i brug af arbejdskraft Den teknologiske udvikling og nyre organisationsformer med øgede krav til kvalifikationer, globalisering med skærpet konkurrence mellem de mindst uddannede i forskellige lande og de skærpede krav til omstillingsevne og fleksibilitet rammer først og fremmest dele af arbejdsstyrken uden særlig uddannelse. Risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet er næsten 5 gange så stor for ufaglærte som for personer med lang videregående uddannelse i de sidste 20 år. Også faglærte og personer med korte videregående uddannelser er mere udsatte for udstødning af arbejdsmarkedet end personer med lange videregående uddannelser. Der er også sket en del strukturændringer. De faglige organisationer har fået mere en rolle som serviceorganisationer, og indgår ikke længere i medlemmernes sociale netværk. Bevidstheden er drejet fra det kollektive over det individuelle. Den enkelte fremmer ikke længere sine personlige mål gennem kollektivet, men gennem den personlige stræben. At blive marginaliseret og blive udstødt bliver derfor også et individuelt anliggende et udtryk for at man ikke har haft ressourcer til at klare sig i konkurrencen og ikke et kollektivt anliggende om, hvorledes arbejdsmarkedet skal fungere. Marginalisering på arbejdsmarkedet er en stressbelastning, der truer helbredet. Samtidig vil personer med helbredsproblemer have større risiko for at blive afskediget og dermed også have større sandsynlighed for at blive udsat for marginaliseringens belastninger. Social klasse spiller også en rolle for hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man har helbredsproblemer. Personer med kronisk sygdom klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, hvis de kommer fra højstatusgrupper frem for lavstatusgrupper. Arbejdsløshed er ikke det eneste der belaster den enkelte, og som bidrager til marginalisering. Her tænkes også på f.eks. indførelse af ny teknologi, organisationsændringer i forbindelse med nedskæringer eller firmaovertagelser mv. Marginaliseringsprocessen svækker gradvist individets selvtillid og tro på sig selv kombineret med den økonomiske belastning, der følger med arbejdsløsheden. Det kan udløse følelser af mistillid, skam og vrede, og ofte vil det sætte det enkelte individ i en kronisk stresstilstand. Kapitel 7: Arbejde og helbred 2 sideløbende påstande, som umiddelbart ser ud til at være i konflikt med hinanden: 13

14 Arbejdsmiljø arbejdet er en kilde til stress, udbrændthed, sygdom og udstødning Arbejdsløshed det er sundt at arbejde, da arbejdet bl.a. giver identitet, fællesskab og mening, hvilket er vigtigt for at have et godt liv Helbred og dødelighed i forskellige erhverv Den højeste dødelighed blandt erhvervsaktive: Hotel- og restaurationsbranchen Taxachauffører Bryggeriarbejdere Sygehjælpere Kontorassistenter Ufaglærte i tobaks-, fiske- og træindustrien Pedeller Rengøringspersonale Den laveste dødelighed blandt erhvervsaktive: Landmænd Akademikere Ingeniører Arkitekter Hustruer i landbruget Sygeplejersker Lærere Pædagoger Bankassistenter Butiksansatte Et andet vigtigt helbredsmål er de ansattes egne vurderinger af deres helbred. En lang række undersøgelser viser, at selvvurderet helbred er en kraftig prædiktor for død, invalidepension, indlæggelser, arbejdsløshed, fravær, medicinbrug m.v.. En høj andel med dårligt selvvurderet helbred er derfor en vigtig indikator for såvel aktuelle som potentielle helbredsproblemer i et erhverv. Der vil altid være mindst 3 principielt forskellige forhold, der kan have betydning for en erhvervsgruppes helbred: Selektion in i eller ud af erhvervet Andre forhold end de arbejdsmæssige (primært livsstil og levevilkår) Arbejdsmiljøet. Arbejde og stress: Job strain model (Robert Karasek, 1979): Hvis kravene er høje, indflydelsen samtidig er lav, vil der opstå en situation med high job strain, hvilket vil sige, at risikoen for stress og sygdom er øget. Hos 14

15 ansatte med høje krav og høj indflydelse (de aktive) vil kravene ikke i samme grad føre til stress og sygdom, idet disse personer har muligheder for at cope med de høje krav på grund af den høje grad af indflydelse i arbejdet. De aktive vil opleve en høj grad af motivation, læring og personlig udvikling. Hos de passive vil der kunne udvikle sig en situation med manglende motivation, lav arbejdsglæde og lav grad af personlig udvikling. Gruppen med low job strain (afslappet arbejde) vil have et psykisk sundt arbejde, som til gengæld ikke er personligt udviklende. Senere er der tilføjede en yderligere dimension til job strain modellen: social støtte. Det betyder at gruppen med lav social støtte, høje krav og lav indflydelse, også kaldet iso-strain, hvor iso står for isoleret, der vil være størst risiko for stress-relaterede helbredsproblemer. Johannes Siegrist s model: Effort-Reward Imbalance model: Der skal være balance mellem indsats og belønning i arbejdssituationen. Hvis en person anstrenger sig meget og yder en stor arbejdsindsats, vil personen helt naturligt forvente at blive belønnet herfor. Der kan være tale om tre former for belønning: løn, anerkendelse/anseelse (esteem) og karrieremuligheder (herunder sikkerhed i ansættelsen). Hvis en person yder en stor indsats og ikke modtager en dertil svarende belønning, vil der opstå en ubalance, der resulterer i stress hos den enkelte. Balancen kan genskabes, enten ved at belønningen sættes op (af arbejdsgiveren), eller ved at den ansatte reducerer sin arbejdsindsats (arbejder mindre, har øget fravær, lavere dårligere arbejde, er mindre loyal osv.) Ved yderligere personlighedsdimension kaldes overcommitment eller need of control : personer med højt behov for kontrol overdriver deres anstrengelser, har et stort behov for at blive anerkendt og kan ikke sige fra i forbindelse med deres arbejde. Hvis disse personers meget store anstrengelser ikke belønnes på passende vis, vil de have ekstra stor risiko for at pådrage sig stress-relaterede sygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Helbred og erhvervs krav Bosma et al (1998) personer der både har høj job strain og ubalance mellem indsats og belønning, har ekstra mange helbredsproblemer Skifteholdsarbejde: De forskudte arbejdstidssystemer påvirker de ansattes helbred og livskvalitet på en række områder: Den forskudte døgnrytme forringer familielivet og mulighederne for at deltage i sociale aktiviteter i fritiden (foreningslivet, aftenskole, sport, samvær med vennerne) Søvnen påvirkes negativt, idet søvnkvaliteten bliver dårligere og søvnen kortere. En dårligere og kortere søvn antages at have negative helbredsmæssige virkninger på længere sigt. Dagligdagen påvirkes negativt på grund af dårligt humør, træthed, irritabilitet og stress. På længere sigt øges risikoen for mavetarmsygdomme og hjertekarsygdomme blandt skifteholdsarbejde 15

16 Ansatte med skifteholdsarbejde har øget risiko for ulykker eller fejl der kan ramme såvel dem selv som andre (f.eks. passagerer, patienter eller kolleger). Maslach s definition af udbrændthed: Udbrændthed er et psykologisk syndrom, der består af følelsesmæssig udmattelse, depersonalisering og reduceret personlig arbejdspræstation, som kan opstå hos personer, der arbejder med mennesker under en eller anden form. Følelsesmæssig udmattelse indebærer at føle sig overanstrengt og tømt for sine følelsesmæssige ressourcer. Depersonalisering omfatter negativ, ufølsom eller yderst distancerende omgang med de personer, der er modtagere af ydelser eller omsorg. Nedsat personlig arbejdspræstation refererer til en nedgang i følelsen af kompetence og succes i arbejdet. Fravær og arbejde Arbejdsmiljøets kvalitet har stor betydning for fraværets omfang. Et højt sygefravær finder man især i erhverv med lav indflydelse, manglende social støtte, lav belønning i arbejdet samt dårlige ergonomiske forhold. Også en række forhold uden for arbejdspladsen har betydning for fraværets form og omfang. Kvinder har i reglen større fravær end mænd, og enlige med børn har større fravær end barnløse og samboende. Endvidere falder korttidsfraværet med alderen, mens hyppigheden af langtidsfraværet stiger. Der er også nogle undersøgelser at rygere har væsentligt højere fravær end ikke-rygere. Fravær som copingstrategi: Det betyder at fraværet vil være højere, jo flere belastninger og stressorer, man er udsat for, både i familien og på arbejdspladsen, og jo flere helbredsproblemer, man har. Omvendt vil fraværet være lavt, hvis man har store ressourcer både personligt og i sit netværk og hvis man har gode muligheder for at cope med både helbredsproblemer og belastninger uden at behøve at være fraværende. Af denne grund er netop indflydelsen i arbejdet af helt afgørende betydning for fraværets omfang: hvis man har høj indflydelse i arbejdet, har man frihed til at vælge en lang række copingformer, som er udelukket for personer med lav indflydelse. Kapitel 8: Livsstil og helbred Rygning: Andelen af mandlige rygere har siden 1950 erne været konstant aftagende, mens blandt kvinderne har den været svagt stigende frem til 70 erne for herefter at aftage. Andelen af rygere er nu ens for mænd og kvinder. Det gælder alder for rygedebut, type tobak, dagligt forbrug af tobak og inhalationsvaner. Rygning og status: For ca. 100 år siden var rygning en mandlig højstatusvane. Mønsteret ændrede sig med cigaretternes indtog, og i 1950 erne var der ingen særlige sociale forskelle i rygevanerne for mænd. For kvindernes vedkommende startede rygningen blandt højstatuskvinder, især kvinder med eget arbejde og lang uddannelse. Siden spredte rygningen sig til kvinder i andre sociale lag. 16

17 I vore dage er det et helt andet socialt mønster, idet rygningen nu er mest udbredt i lavstatusgrupper af begge køn. De mere privilegerede grupper i samfundet har simpelthen droppet rygningen. Undersøgelser: Prescott (2000) rygere lever gennemsnitlig 7-9 år kortere end ikke-rygere, hvortil så skal føjes, at de også har flere leveår med kronisk sygdom. Iversen et al (2001) rygere har dårligere selvvurderet helbred, mere sygefravær og større risiko for at blive arbejdsløse og udstødte af arbejdsmarkedet Nusselder et al (2000) rygere har også dårligere funktionsevne, når de bliver ældre. Elimineres rygning, vil man ikke alene leve flere år, men man vil også have færre år med helbredsproblemer Hughes (2001) på psykologiske plan vil rygning opleves som identitets- og imageskabende og som udtryk for at man er voksen og uafhængig af autoriteter, og den opleves som et middel tril at bekræfte samhørighed med kammerater. Nikotin har også en række virkninger, der måske i særlig grad appellerer til teenagere. Nikotin kan reducere aggressive følelser, øge koncentrationsevnen, forbedre humøret, øge opmærksomheden og modvirke vægtstigninger. Rygning og helbred: Personer der udsættes for passiv rygning, har større risiko for at udvikle lungecancer og hjertekarsygdomme Det er veldokumenteret at fosterets passive rygning under graviditet øger risiko for fosterdød og lav fødselsvægt. For spædbørn øger passiv rygning risikoen for pludselig uventet spædbørnsdød. Alkohol og helbred: Nedsat selvvurderet helbred Nedsat funktionsevne Levercirrose Forskellige kræftformer Hjertekarsygdomme Alkoholindtagelse under graviditet fosterskader det såkaldte alkoholføtale syndrom Børn i misbrugsfamilier en række psykiske skader I trafikken spirituskørsel Vold og kriminalitet. J-formet sammenhæng mellem alkoholforbrug og dødelighed: afholdende har højere dødelighed end moderat forbrugende med et forbrug på 1-3 genstande dagligt, der har den laveste dødelighed, hvorefter en yderligere øgning af forbruget igen øger dødeligheden. Forældrene og alkohol: 17

18 Forældre har stor betydning for de unges forbrug, da de er rollemodeller. Jo tættere relationen er i form af støtte, gensidig tillid, omsorg og fortrolighed, jo mindre drikker de unge. Der er også en arvelig komponent, idet risikoen for alkoholmisbrug er betydeligt større for børn af alkoholmisbrugere. Trivslen i skolen er også associeret med alkohol. Unge, der vantrives i skolen, med dårlige præstationer og adfærdsvanskeligheder, har et særlig højt forbrug. Et stort alkoholforbrug vil i sig selv skabe problemer med at få lavet lektier, og der er et større fravær og lavere karakterer. Tilgængelighed af alkohol i samfundet, priser, håndhævelse af udskænkningsregler på værtshuse, reklame osv. påvirker også det generelle niveau for alkoholforbrug blandt unge. Kostvaner: Sammensætning af kosten og for meget energi fra maden i forhold til energibehov er en medvirkende årsag til store folkesygdomme som hjertekarsygdomme, kræft, fedme og diabetes type 2. Willet (1998) der er påvist sammenhæng mellem risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kostens indhold af fedt (mættet fedt og transfedtsyrer) som primært kommer fra levnedsmidler som smør, margarine, fede mejeriprodukter og kød. Det er også påvist, at et højt indhold af frugt og grønt samt fisk i kosten nedsætter risikoen for hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen (1999) prævalensen af fedme er fordoblet i perioden i den yngste aldersgruppe på 30 år Wedderkopps et al (2001) stigningen af prævalensen af overvægt ses også hos børn i 8-10 års alderen Forbrugerstyrelsen (1995) - af skolebørn er der 3 ud af 4 der spiser for meget fedtstof, 9 ud af 10 spiser få lidt grøntsager og mere end halvdelen for lidt fisk. Børns indhold af sukker i kosten er for højt pga. et stort indtag af slik og læskedrikke Fedme har social slagside, og udbredelsen er størst i grupper med kort uddannelse (forældrenes uddannelse). Det gælder både for voksne og børn. Kostvaner og sociale forskelle: De højtuddannede spiste sundere kost end grupper med lav uddannelse, idet de spiste mere frugt og grøntsager og mindre smør og margarine Der er en systematisk stigning i andelen af børn med usunde kostvaner med faldende social gruppe 40 % af børnene hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, spiste flere usunde fødevarer dagligt mod kun 14 % af børnene fra den højeste socialgruppe Fysisk aktivitet: Risici ved fysisk inaktivitet: Hjertekarsygdomme Kræftformer Fedme 18

19 Type 2 diabetes Lidelser i bevægeapparatet Knogleskørhed og dermed risikoen for knoglebrud for ældre Depression Nedsat immunforsvar Kapitel 9: Teorier om dannelse og forandring af livsstil Main points: Et af forebyggelsens paradokser er at sundhedskampagner og øget oplysning kan bidrage til øget social ulighed i sundhed, fordi ressourcerne til at tage budskaberne til sig og mulighederne for at ændre livsstil er stærkt afhængig af hvilken socialgruppe, man tilhører. Empowerment: begrebet er defineret som et tiltag, der på alle samfundsniveauer skal gøre det muligt for almindelige mennesker at få kontrol over deres liv og helbred, men inden for rammerne af den sociale og politiske virkelighed de lever i. Livsstil: betegnelsen anvendes også som sundhedsadfærd, og er defineret som raske menneskers handlinger med det formål at forebygge sygdom eller afsløre den på et asymptomatisk stadium (Kasl & Cobb, 1966) Begrebet livsstil anvendes typisk om forskellige sociale klassers aktiviteter og vaner, og afhængig af sammenhængen anvendes begrebet både til at dække forbrugsvaner, valg af kulturelle aktiviteter og valg af mere helbredsrelaterede vaner som f.eks. foretrukne madretter og idrætsaktiviteter. Den kan også omfatte kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med forebyggende undersøgelser, vaccinationer o.lign. og en lang række aktiviteter uden for sundhedsvæsenet som f.eks. motionsaktivitet, personlig hygiejne, rygning og kostvaner. Hvad bestemmer livsstilen: - Samfundsmæssige ressourcer (organisering, lovgivning, regler, normer, materielle vilkår, kultur, religion, medier og reklamer) - Lokale ressourcer (arbejde, familie, bolig, sociale relationer, netværk, normer, holdninger, værdier, økonomi, færdigheder og viden) - Personlige ressourcer (køn, biologi, fysik, habitus, erfaringer, holdninger, færdigheder, viden, intelligens, personlighed) - Motivation (følelser, mål, forventninger) Jo flere ressourcer, der etableres, og jo flere aspekter af motivationen, der inddrages, desto større er chancerne for forandring. Ulemper ved begrebet livsstil: 19

20 - Retter opmærksomheden mod det enkelte menneskes ansvar for sit eget liv - Kan blive en yderligere belastning for i forvejen udsatte mennesker - Kritikerne vil hellere have at man koncentrerer om uligheds- og levevilkårsforskningen frem for livsstilsområdet Livsstil og habitus: Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu fødes mennesker ind i og lever i forskellige sociale verdener, hvor status, magt og indflydelse er afhængig af de ressourcer, den enkelte har adgang til. Her tales om materielle, kulturelle, sociale og symbolske ressourcer. De forskellige former for ressourcer bliver til kapital når de findes indenfor et felt, hvor individet har en bestemt position i forhold til andre mennesker. Individer med samme sociale position inden for et felt vil oftest fremstå med visse former for lighedstræk, kaldet habitus. Habitus defineres som de strukturbetingede erkendelser, vurderinger og handlingsmotivationer, der ligger til grund for de aktiviteter og tilbøjeligheder, der lige passer på en, og som forbinder en med ligesindede, som man kan identificere sig med. Self-efficacy: defineres som individets egne forventninger til, om det kan magte en given opgave eller en bestemt adfærd. Der er 4 kilder som individet trækker på i forhold til self-efficacy forventninger: 1. Egne erfaringer med at udføre den pågældende adfærd 2. Erfaring med at andre mennesker med evner som en selv, kan udføre handlingen 3. Støtte og opmuntring fra omgivelserne til at udføre den givne handling 4. Fysiologisk påvirkning, dvs. den kropslige og følelsesmæssige oplevelse med at gennemføre den praktiske afprøvning af handlingen Outcone expectancy: for at udføre en handling er det ikke tilstrækkeligt, at man tror man er i stand til det, man må også tro på, at resultatet af handlingen svarer til det, man gerne vil opnå. Det nytter ikke at have et mål for ens handlinger, hvis man ikke selv tror på sine egne evner til at udføre dem. Kapitel 10: Stress og pskosomatiske sygdomme Stress: Stress er en individtilstand karakteriseret af ulyst og anspændthed. Blandt de almindeligste udtryk for stress kan nævnes angst, nervøsitet, irritabilitet, anspændthed og vrede. Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Biologiske mekanismer: Kroppen reagerer med øget produktion af stresshormoner, øget blodtryk, øget puls, reduceret koagulationstid, øget fedt- og sukkerindhold i blodet, sammentrækning af de perifere kar, mindskning af blodtilførslen til tarmene osv. Kortvarig stress er funktionel, idet den forbereder os til fight or flight responset. Langvarig stress er derimod sundhedsskadeligt, idet vi ikke har brug for et forhøjet blodtryk, øget sukker- og fedtindhold i blodet og mindsket koagulationstid. 20

21 Symptomer på stress: Søvnproblemer og træthed Synsforstyrrelser Svigtende koncentration og hukommelse Irritabilitet Angst Hjertebanken Ændrede vaner med hensyn til mad, drikke og stimulanser Adfærdsændring ved stress: Vold Brug af stimulanser Medicinbrug Sygefravær Selvmord Ulykker Tilbagetrækning Stressorer: Eller stressbelastninger forstår vi de faktorer, der øger risikoen for stress hos den enkelte. F.eks.: Skilsmisse At miste sit arbejde Dødsfald Krig Hungersnød Jordskælv En punkteret cykel Bil der ikke vil starte Konflikter med familieliv eller arbejde Mobning eller chikane Høje krav Manglende indflydelse Manglende tid Uforudsigelighed Manglende mening, sammenhæng og formål med vore handlinger og vores liv Manglende social støtte og relationer Ubalance mellem indsats og belønning - Siegrist s model: Effort-reward model omhandler arbejdslivet. Ifølge denne model gør man en vis indsats i forbindelse med sit arbejde og forventer så at blive belønnet i form af løn, anerkendelse (esteem) og/eller karriere. Hvis belønningen på disse 3 punkter ikke svarer til indsatsen, vil der være tale om en såkaldt high effort / low reward 21

22 situation, hvilket giver anledning til stress og en øget risiko for en række stressrelaterede sygdomme. - Buunk & Schaufeli: reciprocitet i relationerne mellem mennesker indbyrdes. Hvis man hjælper og støtter et andet menneske, vil man forvente, at dette menneske yder noget til gengæld i situationer, hvor man selv har behov. Det gælder såvel i arbejds- som i privatlivet. Hvis den forventede gensidighed udebliver, vil det af mange mennesker opleves som dybt skuffende og frustrerende. F.eks. forældre, der har givet børnene kærlighed og støtte gennem barndom og ungdom, vil ofte blive dybt skuffede, hvis de ikke selv modtager hjælp og støtte i alderdommen fra deres børn. De seks universelle stressorer (Københavnermodellen) For høje eller for lave krav Manglende indflydelse eller kontrol Manglende forudsigelighed Manglende mening Manglende social støtte Manglende belønning Helbredsmæssige konsekvenser: Metabolisk syndrom Hjertekarsygdomme Depression Smertetilstande Forværring af kronisk lidelse f.eks. astma og allergi Udmattelse Stress kan også påvirke: Livskvalitet Velbefindende Coping Her forstår man adfærdsmæssige og/eller mentale reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer. Den primære vurdering går ud på at finde ud af, hvad belastningen består i, mens den sekundære vurdering går ud på at identificere forskellige copingstrategier og ressourcer. Der er to teorier: Kobasas teori handiness et personlighedstræk, der består af 3 komponenter: commitment, control og challange. Commitment er en tendens til at involvere sig, mens control indebærer, at personen oplever at have kontrol over sit liv, og challange står for, at man ser belastninger som 22

23 udfordringer snarere end trusler. Personer med en høj grad af hardiness vil lettere kunne modstå stressorer uden at få stress og/eller at blive syge Antonovskys om Sense of Coherence (SOC) en følelse af sammenhæng i tilværelsen, som gør at man er bedre til at modstå stressbelastninger end andre. SOC består af 3 elementer, nemlig mening, forståelighed og håndterbarhed. Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) Adskiller sig på flere måder fra andre lidelser med en specifik psykisk komponent. Blandt de begivenheder der oftest nævnes i forbindelse med PTSD er trafikulykker, skibskatastrofer, naturkatastrofer, tortur, krig, ophold i fængsel eller koncentrationslejr, røverier, voldtægt og andre former for vold samt tab af nærtstående. PTSD kan opstå både hos ofrene for disse begivenheder og hos tilskuere, overlevende, hospitalspersonale og redningsmandskab. Der er med andre ord tale om de mest alvorlige af de stressorer, der undertiden kaldes livsbegivenheder. PTSD diagnosticeres ved hjælp af følgende kriterier: Udsættelse for eller overværelse af en traumatisk begivenhed, som var ledsaget af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel Stadige genoplevelser af den tilgrundliggende traumatiske begivenhed Bevidste forsøg på at undgå oplevelser, der kan minde om den traumatiske begivenhed Varige stress-symptomer såsom søvnbesvær, irritabilitet eller koncentrationsbesvær Mindst en måneds varighed Traumatiske begivenheder kan have varige negative virkninger for vores helbred. Den grundlæggende tiltro til andre mennesker rystes fundamentalt. Man kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan stole på nogen, hvilket gør det vanskeligt at leve et normalt liv. Man mister sin tro på, at hverdagen er forudsigelig og kontrollerbar. Hvis det kan ske en gang, kan det jo ske igen, ingen ved hvornår. Behandling af patienter sygemeldt med stress: Randomiseret kontrolleret forsøg Intervention (kognitiv adfærdsterapi) 1. Information: viden og forståelse for årsagen til tab af kontrol 2. Opsummering af stressbelastninger og udvikling af strategier til håndtering 3. Ibrugtagning af stresshåndteringsstrategier Forløb konsultationer inden for de første 6 uger af sygemeldingen 2. 3 kontakter med virksomhedsledelsen 3. 1 opfølgningsbesøg efter start på arbejde Resultater 1. Hurtigere tilbagevenden til job 2. Mindre sygefravær efter tilbagevenden til job 3. Ingen forskel i symptomer 23

24 Kapitel 11: Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed Mænd og kvinder er forskellige med hensyn til: Genetik Biologi Fysiologi Psykologi Social Symptomer Kontaktmønster med både det primære og det sekundære sundhedsvæsen Reaktionsmønster på behandling Kapitel 12: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse handler om at ændre på etablerede strukturer, levevilkår og adfærdsmønster i samfundet. Den forebyggende udfordring: Hvilket mål skal der tilstræbes: Vil man undgå for tidlig død Vil man undgå invalidepensionering Vil man øge antallet af gode leveår Lægearbejdet handler om: At diagnosticere At behandle At forebygge Sundhed: Er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og ubehag. Sundhed er en positiv ressource i dagligdagen. Forebyggelsen har til formål at fjerne sygdom og ubehag og er således rettet mod den negative side af sundhedsbegrebet. Sundhedsfremme er rettet mod den positive side. Forebyggelse kan opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse Primær forebyggelse alle former for indsatser med formål at forhindre, at sygdom overhovedet opstår. Målgruppen er hele befolkningen eller grupper i befolkningen, og den forebyggende indsats er ens for alle uanset individuelle forskelle i helbred eller forskellig risiko for udvikling af sygdom. Sekundær forebyggelse alle former for indsatser med formål at opspore /screene personer med de første tegn på udvikling af sygdom og herefter interventere mhp. at stoppe den videre 24

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner:

Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Middellevetiden for danske kvinder har passeret 80 år det gjorde den for 20 år siden i Sverige Middellevetiden for danske mænd har passeret

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere