Københavns Universitet. Medicinsk Sociologi. Af Asma Bashir, stud med.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitet. Medicinsk Sociologi. Af Asma Bashir, stud med. www.asmabashir.com"

Transkript

1 Københavns Universitet Medicinsk Sociologi Af Asma Bashir, stud med.

2 Pensum: Medicinsk Sociologi Samfund, Sundhed og Sygdom, 1. udgave, 7. oplag, 2010 Noter fra forelæsninger og holdtimer Kapitel 2: Danmark i internationalt perspektiv Middellevetiden har i mange år været anvendt som et enkelt mål for befolknings sundhedstilstand. Den tager ikke højde for, at en del af patientens liv leves i en tilstand af dårligt helbred. Middellevetiden i en periode/et kalenderår er det gennemsnitlige antal år en gruppe nyfødte vil leve, hvis de resten af deres liv blev udsat for de aldersspecifikke dødsrater, der blev observeret i den givne periode/det givne kalenderår. Danmark har sammen med Sverige haft en relativ høj middellevetid i tiden fra 1890 erne frem til 1960 erne. Derefter sker der en stagnation i den danske middellevetidstilvækst. Stagnationen er så kraftig, at flere lande med væsentlig lavere middellevetider i 1960 erne har overhalet Danmark i 1990 erne. Mest ekstremt er sammenligningen med Japan, som nu har nogle af verdens højeste middellevetider. Forklaringen til Danmarks efterslæb i sundhedsudvikling er først og fremmest manglende implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme. Middellevetiden i Danmark er af Sundhedsstyrelsen i 2000 angivet til 74,3 for mænd og 79,0 for kvinder. Betydningen af sygdom og sundhed måles primært ved de sociale konsekvenser sygdom har i form af reduktion i arbejdsevne og mulighed for at udføre de almindelige sociale roller. Et eksempel på et sådant mål er forekomst af førtidspension eller helbredsbetinget pension, som tildeles en person, hvis vedkommende ikke er i stand til at udfylde en erhvervsrolle pga. sygdom. Man undersøger også den enkelte persons egen vurdering eller oplevelse af eget helbred ud fra egne subjektive kriterier. Sygeligheden måles ved såkaldte sygdomsregistre f.eks. cancerregistre. Opgørelser peger på kredsløbssygdomme, kræft, luftvejssygdomme, ulykker, psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme som de væsentligste helbredsproblemer. Psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme har karakter af funktionstruende sygdomme, mens kræft og kredsløbssygdomme er livstruende sygdomme. Årsager og diverse sygdomme: Lungecancer rygning Kronisk bronkitis rygning Hjertekarsygdomme rygning, fedtindtagelse Levercirrose alkohol Selvmord 2

3 Sammenligninger af forskellige landes dødelighed, middellevetider og sygelighed bidrager til at sætte det enkelte lands i perspektiv og til at definere, hvornår det enkelte lands sundhedstilstand er god eller dårligt. På samme måde kan man internt i de enkelte lande sammenligne forskellige sociale gruppers forekomst af dødelighed, sygelighed og dårligt helbred. Store forskelle indikerer, at samfundet har problemer med at fordele velfærdsgoder, herunder sundhedsgoder, på en retfærdig måde. Kapitel 3: Lokalsamfund, social kapital og helbred Det psykosociale sætter fokus på hvordan f.eks. svage sociale relationer, langvarigt stress, dårligt selvvurderet helbred og andre individforhold giver øget risiko for sygdom og tidlig død. Samfundets struktur producerer sygdom og for tidlig død f.eks. igennem den økonomiske og sociale ulighed. Det øko-sociale sætter fokus på at selve området man bor i kan producere sygdom og for tidlig død. Lokalsamfund og helbred: det lokalsamfund man bor i kan påvirke sundhedsadfærd, helbred og dødelighed. Økologisk sundhedsforskning: forskning om stedets f.eks. lokalsamfundets indflydelse på organismen f.eks. menneskers helbred og dødelighed. Et eksempel viser vanskelighederne ved at slutte fra økologiske observationer: nogle lande med meget høj andel af rygere f.eks. Japan og Frankrig har meget høj middellevetid på trods af, at rygning er åbenlyst sundhedsskadelig. Til gengæld har de sunde kostvaner og højt aktivitetsniveau. Den moderne økologiske sundhedsforskning søger at forklare, hvordan stedlige forhold påvirker helbredet. Der findes to forskningsstrategier: Kompositionsstrategien - søger at forklare forskelle i sygelighed og dødelighed mellem lokalsamfund ved deres sociale komposition, dvs. deres forskellige sociale sammenhæng f.eks. det ene lokalsamfund har flere gamle, fattige, enlige, rygere osv. end det andet lokalt samfund. Sådanne forskelle mellem lokalsamfund forsvinder hvis man statistisk korrigerer for deres sociale komposition. Kontekststrategien - søger at forklare forskelle i sygelighed og dødelighed mellem lokalsamfund ved træk ved selve lokalsamfundet, ved deres fysiske og sociale miljø f.eks. forurening, adgang til rekreative områder, adgang til sundhedsvæsen, sundhedspolitik, ulighed i indkomst, social tryghed, solidaritet eller kultur. Sådanne forskelle forsvinder ikke uanset hvor meget man korrigerer statistisk, for de er indbygget i selve lokalsamfundets væsen. 3

4 Nogle gange kan den kontekstuelle effekt tilskrives særlige socioøkonomiske forhold ved et område f.eks. ophobninger af fattige eller arbejdsløse, og man kan ligefrem anvende bostedet som en måling af befolkningens sociale status. De to strategier er ikke modsætninger, men kan supplere hinanden. Et lokalsamfund er mindre end en nation, mindre end et amt, mindre end mange kommuner. Det kan være en landsby, et boligområde, en bydel, gade eller kvarter i en større by, et sogn eller en lille kommune. Det postmoderne samfund kan udfordre den traditionelle forestilling om lokalsamfund, hvor den øgede kommunikation mellem mennesker via telefon og internet på tværs af geografiske tilknytning kan gøre det traditionelle boligområde til en mindre central del af menneskets daglige tilværelse. Diverse studier om lokalsamfund og helbred Pickett & Pearl (2001) en del af den forhøjede sygelighed og dødelighed kan tilskrives lokalsamfundets sammensætning f.eks. mange fattige eller arbejdsløse (kompositionelle forhold); den anden del af den forhøjede sygelighed eller dødelighed tilskrives træk ved selve stedet og de sociokulturelle forhold (kontekstuelle forhold) Davey Smith (1998) beboerne i fattige og nedslidte områder havde ca. 30 % højere dødelighed end beboerne i gode områder, uanset deres egen sociale status Diez-Roux et al (1997) høj andel beboere med lav uddannelse, lav gennemsnitlig indkomst, lav gennemsnitlig huspris, og høj andel af beboere i lave socialgrupper havde høj forekomst af hjertekarsygdomme Bosma et al (2001) jo lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau, desto højere dødelighed Kawachi et al (1997) jo højere tillid der er mellem mennesker i et geografisk område (USA), desto lavere dødelighed. Identifikation af de sociale forhold, som skaber en kontekst, der truer beboernes helbred: Høj andel af boliger af ringe standard Høj forekomst af hærværk Sociale problemer Støj i området Høj forekomst af personer der føler sig fremmedgjorte Høj forekomst af personer med ringe sundhedsadfærd Uhensigtsmæssige copingsformer Utryghed, vold og manglende tillid Ophobning af rygning, alkohol og stofmisbrug Social kapital: Omfanget af gensidighed, normer om gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats. 4

5 Social kapital er et aspekt af den sociale struktur, især dens sociale sammenhængskraft eller solidaritet. Den sociale sammenhængskraft har to dimensioner: De uformelle sociale bånd mellem mennesker De formelle bånd der knytter mennesker til samfundet f.eks. via skolen, arbejdspladsen, klubber og foreninger. Den gør det lettere at nå visse mål, og man kan bruge af den. I modsætning til andre former for kapital bliver der ikke mindre af den, når den bliver brugt, der bliver mere af den. Individer kan ikke besidde social kapital, men fællesskaber og lokalsamfund. Den sociale kapital i et fællesskab eller lokalsamfund forsvinder ikke, hvis individet rejser væk. Kawachi et al foreslår, at socialt kapitel og human infrastrukturer (skoler, biblioteker, offentligt sundhedsvæsen, kulturinstitutioner mv.) er vigtige ressourcer, der kan beskytte befolkningen mod overdødeligheden. De foreslår også at jo højere tillid der er mellem mennesker, desto højere andel føler at de har et godt helbred. Kawachi og Berkman 2000 peger på 3 mulige mekanismer bag social kapital i lokalsamfundet: 1. At det sociale kapitel påvirker menneskers sundhedsadfærd f.eks. at holde menneskers ryge- og drikkevaner lidt i ave 2. At områder med højt socialt kapitel også ofte har den bedste forsyning med serviceydelser f.eks. tilbud fra social-, sundheds- og uddannelsesvæsen 3. At virkningen sker gennem påvirkning af en række psykosociale processer Empowerment: defineres som den proces, der understøtter borgernes kontrol over muligheden for at fremme sit eget helbred. Der er to former: Psykologisk empowerment defineres som en følelse af kontrol over eget liv, ofte med den tilføjelse at denne følelse opnås gennem aktiv deltagelse i en gruppebaseret eller fælles indsats. Lokalsamfunds-empowerment defineres som deltagelse i fælles politisk indsats der medfører: - Øget psykologisk empowerment - Omfordeling af ressourcer eller beslutningskompetence til lokalsamfundets borgere. Ved at opbygge enkeltpersonens psykologiske empowerment kan man efterhånden udvikle en lokalsamfunds-empowerment, som er grundlaget for den ønskede forandring. De 5 faser er: 1. Lokalsamfundsanalyse 2. Design af projektet 3. Implementering 4. Vedligeholdelse og konsolidering af projektet 5. Revurdering og spredning til andre lokalsamfund Kapitel 4: Sociale relationer og helbred 5

6 Sociale relationer beskrives med to aspekter: Det strukturelle aspekt kvantitative dimension, hvor mange og hvilke individer der er samt hvilke forbindelser der er mellem individerne. Den opdeles yderligere i: - De formelle omfatter personer man har et nært følelses- og/eller familiemæssigt forhold til - De uformelle omfatter personer, man har haft kontakt med i kraft af deres funktion i ens liv eller det omgivende samfund (lægen, naboen, socialrådgiveren, bankrådgiveren osv.) Det funktionelle aspekt kvalitative dimension, hvorledes de sociale relationer fungerer. Hvilken grad af følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp og værdsættelse der kan hentes fra de sociale relationer, men samtidig også hvilken grad af belastning praktisk, følelsesmæssigt og socialt relationerne tilfører. Belastninger fra relationerne er altså ikke det samme som fravær af støtte, men kan være til stede samtidig med stor grad af støtte. Social forankring beskriver, i hvilken grad individet hører til og er forankret i formelle og informelle grupper, en mere kvalitativ følelse af medlemskab i disse grupper. Helbred og dødelighed: Berkman & Symes (1979) Personer med svage sociale relationer har 2-3 gange forhøjet dødelighed i forhold til personer med stærke sociale relationer. Det gælder også når der bliver kontrolleret for køn, alder og helbredsstatus. House et al (1982) de finder kun sammenhæng mellem relationer og dødelighed for mænd og ikke for kvinder Schoenback et al (1986) de finder kun den stærke sammenhæng mellem svage sociale relationer og dødelighed blandt hvide mænd. Effekten af det sociale netværk blandt hvide kvinder, sorte mænd og sorte kvinder er svage og klart insignifikante. Blazer et al (1982) blandt ældre mennesker (65+-årige) er svage sociale relationer relateret til øget dødelighed, det gælder også de kontrolleres for køn, alder og helbredsstatus. Avlund et al (1998) ældre mænd har signifikant højere dødelighed, hvis de bor alene og hvis de ikke kan hjælpe andre med praktiske gøremål. Kvinderne har signifikant højere dødelighed hvis de mangler social støtte Lund et al (2001) både 50-, 60- og 70-årige personer, der bor alene, har næsten dobbelt så høj dødelighed efter 8 års opfølgning som personer, der bor sammen med nogen. Desuden vedvarende svage relationer over en 4-årig periode øger dødeligheden blandt ældre kvinder, mens dette ikke kan påvises blandt ældre mænd. Sociale relationer og sygdomme: Sociale relationer og infektionssygdomme Cohen et al (1997) der er op til 4 gange forøget risiko for infektion i gruppen med færrest forskellige slags relationer. Sociale relationer påvirker helbredet ved at øge den immunologiske modstandskraft. 6

7 Kiecolt-Glaser et al (1987) hyppigheden af akut og kronisk sygdom er højere hos separerede og skilte end hos gifte, og deres immunfunktion er ringere bl.a. målt ved lavere andel hjælper T- lymfocytter, lavere andel suppressor T-lymfocytter og lavere andel af natural killer celler. Sociale relationer og hjertekarsygdomme Eriksen (1994) der er sammenhæng mellem dårlige sociale relationer og hjertekarsygelighed, og at denne sammenhæng synes at være stærkere blandt mænd end blandt kvinder. Rozanski et al (1999) et lille social netværk er associeret med gennemsnitligt 2-3 gange forhøjet risiko for hjertekarsygdom over tid Hansen et al (1988; 1990) der er sammenhæng mellem svage sociale relationer og forhøjet blodtryk; og med fejlslagent forsøg på rygeophør Sociale relationer og kræft Vogt et al (1992) der er ikke noget der tyder på at der er sammenhæng mellem forekomst af kræft og sociale relationer Johansen et al (1998) der er bedre overlevelse blandt kræftpatienter med stærke sociale relationer end blandt dem med svage sociale relationer Waxler-Morrison et al (1991) brystkræftramte kvinder overlever længere hvis de har mange nære venner, ser dem ofte og hvis de er ugifte. De syge kvinders bekymring for deres ægtefælles reaktion og følelsesmæssige belastning tolkes at være årsagen til den ekstra helbredsmæssige byrde for kvinderne. Sociale relationer og psykisk sygdom Henderson et al (1992) svage sociale relationer kan være medvirkende til, at en depression bryder ud Paykel (1994) følelsesmæssig støtte kan virke beskyttende når man udsættes for belastende livsbegivenheder som i andre tilfælde ville øge risikoen for udvikling af depression eller depressive symptomer Stansfeld et al (1998) social støtte nedsætter risikoen for mentale helbredsproblemer på længere sigt, samt at dette gælder både blandt mænd og kvinder Fratiglioni et al (2000) mange sociale relationer beskytter ældre mod at udvikle demens Henderson (1981) der er stærk sammenhæng mellem oplevelse af utilstrækkelig støtte og senere udvikling af neurotiske symptomer Sociale relationer som belastning for helbredet Due (1993) for ældre danske kvinder (født ) blev det at miste ægtemanden betragtet som den endelige pensionering og første mulighed for at tænke på sig selv. Fuhrer et al (1999) belastende relationer kan øge risikoen for psykiatrisk sygdom Morgen (1989) svage og syge patienter kan være meget givende i deres relationer, men også være meget psykisk belastende for de pårørende 7

8 Andre sociale relationer med negativ effekt på helbredet: Hustruvold Incest Mobning Tortur Helbred som prædiktor for de sociale relationer Cerhan & Wallace (1993) lav fysisk funktionsevne og forekomst af depressive symptomer er en af vigtigste faktorer, der medvirker til et fald i sociale relationer Lund et al (2001) personer der udvikler dårligt selvvurderet helbred har højere risiko for at udvikle lav kontaktfrekvens, lav kontaktbredde samt større utilfredshed med sociale relationer Hvordan påvirker de sociale relationer helbredet? To hovedteorier har tegnet feltet i mange år, når det gælder om at forsøge at forklare, hvorledes de sociale relationer er i stand til at påvirke helbredet: Ifølge stress-buffer teorien skyldes effekten af de sociale relationer på helbredet alene deres evne til at afbøde virkningen af stressorer og stress. Det kan de gøre ved at påvirke på to forskellige trin i en årsagskæde bestående stressorer, stress og helbred: - De sociale relationer kan hindre en potentielt stressende situation i at opleves som stressende. Dermed undgås den fysiologiske stress reaktion, som situationen ville have udløst, såfremt de sociale relationer ikke havde været til stede. - De sociale relationer kan indvirke imellem stress reaktionen og kroppen øvrige og længerevarende fysiologiske reaktion, således at stress reaktionen ikke på længere sigt påvirker helbredet i negativ retning. Ifølge teorien om direkte effekt sker påvirkningen på helbredet ikke via en afbødning af en belastning, men direkte gennem hovedsageligt tre forskellige påvirkninger: - En bedring af sundhedsadfærden, som formodes at ske hos mennesker med mange og gode relationer - En styrkelse af selvværd og personlige ressourcer - Ved et øget velbefindende Diverse interventioner (en form for rehabilitering) de har dog kun kortvarig effekt: Selvhjælpsgrupper Gruppeterapi Hjemmebesøg Telefonopkald Effekter af interventioner: Der er nogen støtte til at intervention overfor de sociale relationer har en gavnlig effekt. Blandt de positive fund er at støtte givet af familien, venner eller personer med samme problem som deltageren (f.eks. andre rygere eller patienter med samme sygdom) virker positivt. 8

9 Interventioner, der lader modtageren af støtte bidrage med selv at give støtte, har en god effekt. Interventioner, der fokuserer på at lære deltagerne sociale færdigheder til selv at vedligeholde eller opbygge netværk har en positiv effekt. Interventioner, der fokuserer på at ændre deltagernes opfattelse af deres eksisterende sociale relationer i mere positiv retning, er ligeledes blandt de mere succesfulde studier Kapitel 5: Social ulighed i helbred Danmark har ligesom andre lande 2 sundhedspolitiske mål: At forbedre folkesundheden totalt At indhente vores efterslæb i forhold til andre lande Siden midten af 1800-tallet er det i talrige undersøgelser vist, at menneskers social position i samfundet er af afgørende betydning for deres risiko for at blive syge eller dø tidligt. Den samlede dødelighed har været højest i de laveste sociale lag. Det samme gælder for forekomsten af de fleste sygdomme; jo lavere social status, jo højere risiko for at blive syg eller handikappet. Det gælder for følgende grupper: Fiskeri Plejere Hotel- og restaurationsbranchen Førtidspensionister Kontanthjælpsmodtagere Ikke-faglærte arbejdere Uddannelsessøgende Efterlønsmodtagere Hjemmegående husmødre Stofmisbrugere Alkoholikere Psykiske syge Dødeligheden er lav for følgende grupper: Selvstændig i landbrug Håndværksfag (tømrere, murere) Liberale erhverv (læger, arkitekt- og advokatvirksomhed) Højere funktionærer (ingeniører) Nogle sygdomsårsager er særligt vigtige for social ulighed i sundhed: Opvækstvilkår Uddannelse Lokalt socialt miljø Tobaksrygning 9

10 Alkoholmisbrug Stofmisbrug Psykosocialt arbejdsmiljø Ergonomisk arbejdsmiljø Marginalisering Indkomst Fysisk miljø Kost fysisk inaktivitet Trafikulykker Faldulykker Ulighed i sundhedsydelser Social ulighed og sygdomme Hjertesygdomme Ingerslev et al (1994) en positiv sammenhæng mellem social position og hjertekarsygdomme, dvs. jo lavere status, jo højere risiko Morrison et al (1997) risikoen for at dø efter en blodprop i hjertet er størst blandt de socialt dårligst stillede. Risikoen for at dø før indlæggelse størst blandt dem med lavere indkomst og uddannelse chancen for overlevelse efter indlæggelse er også ringere for dem med lavere uddannelse og lavere indkomst. Salomaa et al (2001) de socialt dårligere stillede fik en mindre intensiv behandling, måtte vente længere på at komme i behandling, måtte vente længere på at komme i behandling, blev sjældnere set af speciallæge og blev mindre hyppigt behandlet med trombolyse og/eller angiografi end de bedre stillede Kræftsygdomme Ingerslev et al (1994) de socialt velstillede har generelt en lavere risiko for kræft end de dårligere socialt stillede. Ufaglærte har en højere kræftdødelighed end overordnede funktionærer. Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere har i alle aldersgrupper en omtrent fordoblet kræftdødelighed sammenlignet med den erhvervsaktive del af befolkningen. Kogevinas et al (1997) en række kræftformer (kræft i luftveje (lungekræft), kræft i mundhule, spiserør og mavesæk, lever, livmoder og livmoderhals) forekommer hyppigst blandt de socialt dårligere stillede, hvorimod der er den modsatte sammenhæng for brystkræft, modermærkekræft og tyktarmskræft Nørredam et al (1998) blandt de kvinder, for hvem der var indikation for at foretage brystbevarende kirurgi, blev dette udført på 77 % af de socialt velstillede kvinder, men kun på 50 % af de socialt dårligst stillede Ulykker og selvmord Ingerslev et al (1994) blandt mandlige ufaglærte arbejdere er dødeligheden af ulykker og selvmord dobbelt så høj som blandt overordnede funktionærer 10

11 Social ulighed ved livets begyndelse Den sociale ulighed i helbred begynder allerede før livets begyndelse. Børn, der fødes lavvægtige eller for tidligt, har dårligere chancer i livet. Og risikoen for at være for tidligt født eller blive født med en lav fødselsvægt er større for børn af lavt uddannede mødre. Helweg-Larsen et al (1999) risikoen for såvel dødsfødsel som død af et levendefødt barn inden for første leveår varierede med moderens skoleuddannelse og erhvervsuddannelse Tandstatus hænger også tæt sammen med social position Det gælder især for: 1. Børn af udlændinge (Bælum et al, 1991) 2. Børn af eneforsørgere (Petersen, 1990) 3. Voksne og ældre i de dårligst stillede grupper (Petersen, 1990) Overvægt er hyppigt hos børn med forældre uden for erhverv og voksne med kortvarig skoleuddannelse. To klassiske opfattelser social lagdeling Marx s klassemodel her opfattes samfundet som klassedelt i forhold til produktionsprocessen; befolkningen inddeles i to hovedklasser: den der har kontrol over produktionsmidlerne (kapitel), og arbejderklassen der ikke ejer produktionsmidlerne og sælger sin arbejdskraft Webers stratifikationsmodel inddrager begreber som status og gruppetilhørsforhold som medvirkende faktorer for individets sociale placering i samfundet. Status bygger på befolkningens subjektive vurdering af anseelse og prestige og er ikke nødvendigvis forbundet med økonomisk position. Det er muligt at tilegne sig høj status i kraft af erhverv eller via sin slægt. Et fokus, som har medført, at forskere med reference til Webers model har anvendt uddannelse, stilling og indkomst som mål for social position. Mekanismer bag social ulighed i helbred 1. At sammenhængene skulle være et resultat af selektion 2. At sammenhængene skulle kunne forklares med forskelle i de ydre påvirkninger, forskellige livsvilkår påfører mennesker (den materialistiske mekanisme) 3. At sammenhængen skulle være en konsekvens af kulturelle og adfærdsmæssige forskelle 4. At helbredsskadelige påvirkninger akkumuleres gennem livet Akkumuleringer af påvirkninger: Et barn, der vokser op i et fattig familie, vil måske være født for tidligt, fordi moderen havde fysisk belastende arbejde under graviditeten. Barnet vil være mere udsat for dårlig ernæring, usundt indeklima og farligt legemiljø. Forhold, som fører til øget sygelighed og forringede mulighederne for en god uddannelse. Dårlig uddannelse giver færre muligheder for at vælge job, ringere betalte jobs og større risiko for arbejdsløshed senere i livet. Dette har konsekvenser for det fysiske miljø, man kommer til at bo 11

12 i som voksen. Dermed øges sårbarheden. Et stort socialt pres og manglende fremtidsperspektiver kan gøre kortvarig nydelse, som f.eks. cigaretter, til et logisk valg. Og således ophobes såvel usund livsstil som andre ydre negative helbredspåvirkninger. Ifølge denne hypotese medfører social stress i form af at være nederst i samfundshierarkiet gennem livet, en generelt nedsat resistens mod sygdom. Tidlig forebyggelse: Indsatser tidligt i livet mindsker sårbarheden for helbredseffekter af det som sker senere i livet Samme reduktion af en risikofaktor i to grupper får større effekt i gruppen med mange andre risikofaktorer (f.eks. de lavt uddannede) Forebyggende indsatser for borgere som er udsat for mange samvirkende årsager i livet, får særlig stor effekt for den enkelte borger og for den sociale ulighed Konklusion: En universel velfærdspolitik er en bidragende, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for en stærk sundhedsudvikling En stærk folkesundhed kan vise sig afgørende for den økonomiske udvikling i en tid med kraftigt stigende arbejdskrav At forebygge den sociale gradient i sundhed kræver ikke en helt anden sundhedspolitik stor ulighed skabes af stor sygdomsbyrde, og samme sænkning af en eksponering giver størst effekt hos de med mange andre eksponeringer Det er ikke tilstrækkelig at mindske ulighed i fordeling risikofaktorer deres effekt på sygdom og sygdomskonsekvenser er kraftigere i lavere socialgrupper At nogle mennesker af sociale og biologiske grunde er mere sårbare kræver en solidarisk sundhedspolitik inkl. restriktioner Socialt udsatte grupper er udsatte ikke mindst fordi de er psykisk syge. Psykiatriens indsatser for at reducere de sociale konsekvenser af sygdom er afgørende Kapitel 6: Marginalisering og udstødning på arbejdsmarkedet Man er marginaliseret på arbejdsmarkedet når man ikke kan få eller fastholde arbejde på normale vilkår. Ingerslev og Petersen (1996) skelner mellem forskellige grupper: 1. Kernearbejdsstyrken: alle med arbejde i en flerårig periode og ingen eller ringe arbejdsløshed 2. De løst tilknyttede til arbejdsmarkedet: alle med arbejde og vekslende perioder med arbejdsløshed 3. Marginalgruppen: alle med meget omfattende arbejdsløshed i en flerårig periode, måske afbrudt af perioder med aktivering, flexjobs og kurser 4. De permanent offentligt forsørgede: personer på førtidspension eller efterløn 5. De alternativt forsørgede personer, som ikke er permanent offentligt forsørgede, og som heller ikke har lønindtægt eller er selvstændige typisk studerende og hjemmegående husmødre 12

13 Af betydning for marginalisering og udstødningen er imidlertid de langsigtede strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet. Der er 4 forhold, der har været dominerende: 1. Den teknologiske udvikling med øgede krav til kvalifikationer 2. Globalisering af handel, kapital og arbejdskraftbevægelser 3. Nye former for arbejdsorganisering 4. Øget fleksibilitet i brug af arbejdskraft Den teknologiske udvikling og nyre organisationsformer med øgede krav til kvalifikationer, globalisering med skærpet konkurrence mellem de mindst uddannede i forskellige lande og de skærpede krav til omstillingsevne og fleksibilitet rammer først og fremmest dele af arbejdsstyrken uden særlig uddannelse. Risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet er næsten 5 gange så stor for ufaglærte som for personer med lang videregående uddannelse i de sidste 20 år. Også faglærte og personer med korte videregående uddannelser er mere udsatte for udstødning af arbejdsmarkedet end personer med lange videregående uddannelser. Der er også sket en del strukturændringer. De faglige organisationer har fået mere en rolle som serviceorganisationer, og indgår ikke længere i medlemmernes sociale netværk. Bevidstheden er drejet fra det kollektive over det individuelle. Den enkelte fremmer ikke længere sine personlige mål gennem kollektivet, men gennem den personlige stræben. At blive marginaliseret og blive udstødt bliver derfor også et individuelt anliggende et udtryk for at man ikke har haft ressourcer til at klare sig i konkurrencen og ikke et kollektivt anliggende om, hvorledes arbejdsmarkedet skal fungere. Marginalisering på arbejdsmarkedet er en stressbelastning, der truer helbredet. Samtidig vil personer med helbredsproblemer have større risiko for at blive afskediget og dermed også have større sandsynlighed for at blive udsat for marginaliseringens belastninger. Social klasse spiller også en rolle for hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man har helbredsproblemer. Personer med kronisk sygdom klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, hvis de kommer fra højstatusgrupper frem for lavstatusgrupper. Arbejdsløshed er ikke det eneste der belaster den enkelte, og som bidrager til marginalisering. Her tænkes også på f.eks. indførelse af ny teknologi, organisationsændringer i forbindelse med nedskæringer eller firmaovertagelser mv. Marginaliseringsprocessen svækker gradvist individets selvtillid og tro på sig selv kombineret med den økonomiske belastning, der følger med arbejdsløsheden. Det kan udløse følelser af mistillid, skam og vrede, og ofte vil det sætte det enkelte individ i en kronisk stresstilstand. Kapitel 7: Arbejde og helbred 2 sideløbende påstande, som umiddelbart ser ud til at være i konflikt med hinanden: 13

14 Arbejdsmiljø arbejdet er en kilde til stress, udbrændthed, sygdom og udstødning Arbejdsløshed det er sundt at arbejde, da arbejdet bl.a. giver identitet, fællesskab og mening, hvilket er vigtigt for at have et godt liv Helbred og dødelighed i forskellige erhverv Den højeste dødelighed blandt erhvervsaktive: Hotel- og restaurationsbranchen Taxachauffører Bryggeriarbejdere Sygehjælpere Kontorassistenter Ufaglærte i tobaks-, fiske- og træindustrien Pedeller Rengøringspersonale Den laveste dødelighed blandt erhvervsaktive: Landmænd Akademikere Ingeniører Arkitekter Hustruer i landbruget Sygeplejersker Lærere Pædagoger Bankassistenter Butiksansatte Et andet vigtigt helbredsmål er de ansattes egne vurderinger af deres helbred. En lang række undersøgelser viser, at selvvurderet helbred er en kraftig prædiktor for død, invalidepension, indlæggelser, arbejdsløshed, fravær, medicinbrug m.v.. En høj andel med dårligt selvvurderet helbred er derfor en vigtig indikator for såvel aktuelle som potentielle helbredsproblemer i et erhverv. Der vil altid være mindst 3 principielt forskellige forhold, der kan have betydning for en erhvervsgruppes helbred: Selektion in i eller ud af erhvervet Andre forhold end de arbejdsmæssige (primært livsstil og levevilkår) Arbejdsmiljøet. Arbejde og stress: Job strain model (Robert Karasek, 1979): Hvis kravene er høje, indflydelsen samtidig er lav, vil der opstå en situation med high job strain, hvilket vil sige, at risikoen for stress og sygdom er øget. Hos 14

15 ansatte med høje krav og høj indflydelse (de aktive) vil kravene ikke i samme grad føre til stress og sygdom, idet disse personer har muligheder for at cope med de høje krav på grund af den høje grad af indflydelse i arbejdet. De aktive vil opleve en høj grad af motivation, læring og personlig udvikling. Hos de passive vil der kunne udvikle sig en situation med manglende motivation, lav arbejdsglæde og lav grad af personlig udvikling. Gruppen med low job strain (afslappet arbejde) vil have et psykisk sundt arbejde, som til gengæld ikke er personligt udviklende. Senere er der tilføjede en yderligere dimension til job strain modellen: social støtte. Det betyder at gruppen med lav social støtte, høje krav og lav indflydelse, også kaldet iso-strain, hvor iso står for isoleret, der vil være størst risiko for stress-relaterede helbredsproblemer. Johannes Siegrist s model: Effort-Reward Imbalance model: Der skal være balance mellem indsats og belønning i arbejdssituationen. Hvis en person anstrenger sig meget og yder en stor arbejdsindsats, vil personen helt naturligt forvente at blive belønnet herfor. Der kan være tale om tre former for belønning: løn, anerkendelse/anseelse (esteem) og karrieremuligheder (herunder sikkerhed i ansættelsen). Hvis en person yder en stor indsats og ikke modtager en dertil svarende belønning, vil der opstå en ubalance, der resulterer i stress hos den enkelte. Balancen kan genskabes, enten ved at belønningen sættes op (af arbejdsgiveren), eller ved at den ansatte reducerer sin arbejdsindsats (arbejder mindre, har øget fravær, lavere dårligere arbejde, er mindre loyal osv.) Ved yderligere personlighedsdimension kaldes overcommitment eller need of control : personer med højt behov for kontrol overdriver deres anstrengelser, har et stort behov for at blive anerkendt og kan ikke sige fra i forbindelse med deres arbejde. Hvis disse personers meget store anstrengelser ikke belønnes på passende vis, vil de have ekstra stor risiko for at pådrage sig stress-relaterede sygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Helbred og erhvervs krav Bosma et al (1998) personer der både har høj job strain og ubalance mellem indsats og belønning, har ekstra mange helbredsproblemer Skifteholdsarbejde: De forskudte arbejdstidssystemer påvirker de ansattes helbred og livskvalitet på en række områder: Den forskudte døgnrytme forringer familielivet og mulighederne for at deltage i sociale aktiviteter i fritiden (foreningslivet, aftenskole, sport, samvær med vennerne) Søvnen påvirkes negativt, idet søvnkvaliteten bliver dårligere og søvnen kortere. En dårligere og kortere søvn antages at have negative helbredsmæssige virkninger på længere sigt. Dagligdagen påvirkes negativt på grund af dårligt humør, træthed, irritabilitet og stress. På længere sigt øges risikoen for mavetarmsygdomme og hjertekarsygdomme blandt skifteholdsarbejde 15

16 Ansatte med skifteholdsarbejde har øget risiko for ulykker eller fejl der kan ramme såvel dem selv som andre (f.eks. passagerer, patienter eller kolleger). Maslach s definition af udbrændthed: Udbrændthed er et psykologisk syndrom, der består af følelsesmæssig udmattelse, depersonalisering og reduceret personlig arbejdspræstation, som kan opstå hos personer, der arbejder med mennesker under en eller anden form. Følelsesmæssig udmattelse indebærer at føle sig overanstrengt og tømt for sine følelsesmæssige ressourcer. Depersonalisering omfatter negativ, ufølsom eller yderst distancerende omgang med de personer, der er modtagere af ydelser eller omsorg. Nedsat personlig arbejdspræstation refererer til en nedgang i følelsen af kompetence og succes i arbejdet. Fravær og arbejde Arbejdsmiljøets kvalitet har stor betydning for fraværets omfang. Et højt sygefravær finder man især i erhverv med lav indflydelse, manglende social støtte, lav belønning i arbejdet samt dårlige ergonomiske forhold. Også en række forhold uden for arbejdspladsen har betydning for fraværets form og omfang. Kvinder har i reglen større fravær end mænd, og enlige med børn har større fravær end barnløse og samboende. Endvidere falder korttidsfraværet med alderen, mens hyppigheden af langtidsfraværet stiger. Der er også nogle undersøgelser at rygere har væsentligt højere fravær end ikke-rygere. Fravær som copingstrategi: Det betyder at fraværet vil være højere, jo flere belastninger og stressorer, man er udsat for, både i familien og på arbejdspladsen, og jo flere helbredsproblemer, man har. Omvendt vil fraværet være lavt, hvis man har store ressourcer både personligt og i sit netværk og hvis man har gode muligheder for at cope med både helbredsproblemer og belastninger uden at behøve at være fraværende. Af denne grund er netop indflydelsen i arbejdet af helt afgørende betydning for fraværets omfang: hvis man har høj indflydelse i arbejdet, har man frihed til at vælge en lang række copingformer, som er udelukket for personer med lav indflydelse. Kapitel 8: Livsstil og helbred Rygning: Andelen af mandlige rygere har siden 1950 erne været konstant aftagende, mens blandt kvinderne har den været svagt stigende frem til 70 erne for herefter at aftage. Andelen af rygere er nu ens for mænd og kvinder. Det gælder alder for rygedebut, type tobak, dagligt forbrug af tobak og inhalationsvaner. Rygning og status: For ca. 100 år siden var rygning en mandlig højstatusvane. Mønsteret ændrede sig med cigaretternes indtog, og i 1950 erne var der ingen særlige sociale forskelle i rygevanerne for mænd. For kvindernes vedkommende startede rygningen blandt højstatuskvinder, især kvinder med eget arbejde og lang uddannelse. Siden spredte rygningen sig til kvinder i andre sociale lag. 16

17 I vore dage er det et helt andet socialt mønster, idet rygningen nu er mest udbredt i lavstatusgrupper af begge køn. De mere privilegerede grupper i samfundet har simpelthen droppet rygningen. Undersøgelser: Prescott (2000) rygere lever gennemsnitlig 7-9 år kortere end ikke-rygere, hvortil så skal føjes, at de også har flere leveår med kronisk sygdom. Iversen et al (2001) rygere har dårligere selvvurderet helbred, mere sygefravær og større risiko for at blive arbejdsløse og udstødte af arbejdsmarkedet Nusselder et al (2000) rygere har også dårligere funktionsevne, når de bliver ældre. Elimineres rygning, vil man ikke alene leve flere år, men man vil også have færre år med helbredsproblemer Hughes (2001) på psykologiske plan vil rygning opleves som identitets- og imageskabende og som udtryk for at man er voksen og uafhængig af autoriteter, og den opleves som et middel tril at bekræfte samhørighed med kammerater. Nikotin har også en række virkninger, der måske i særlig grad appellerer til teenagere. Nikotin kan reducere aggressive følelser, øge koncentrationsevnen, forbedre humøret, øge opmærksomheden og modvirke vægtstigninger. Rygning og helbred: Personer der udsættes for passiv rygning, har større risiko for at udvikle lungecancer og hjertekarsygdomme Det er veldokumenteret at fosterets passive rygning under graviditet øger risiko for fosterdød og lav fødselsvægt. For spædbørn øger passiv rygning risikoen for pludselig uventet spædbørnsdød. Alkohol og helbred: Nedsat selvvurderet helbred Nedsat funktionsevne Levercirrose Forskellige kræftformer Hjertekarsygdomme Alkoholindtagelse under graviditet fosterskader det såkaldte alkoholføtale syndrom Børn i misbrugsfamilier en række psykiske skader I trafikken spirituskørsel Vold og kriminalitet. J-formet sammenhæng mellem alkoholforbrug og dødelighed: afholdende har højere dødelighed end moderat forbrugende med et forbrug på 1-3 genstande dagligt, der har den laveste dødelighed, hvorefter en yderligere øgning af forbruget igen øger dødeligheden. Forældrene og alkohol: 17

18 Forældre har stor betydning for de unges forbrug, da de er rollemodeller. Jo tættere relationen er i form af støtte, gensidig tillid, omsorg og fortrolighed, jo mindre drikker de unge. Der er også en arvelig komponent, idet risikoen for alkoholmisbrug er betydeligt større for børn af alkoholmisbrugere. Trivslen i skolen er også associeret med alkohol. Unge, der vantrives i skolen, med dårlige præstationer og adfærdsvanskeligheder, har et særlig højt forbrug. Et stort alkoholforbrug vil i sig selv skabe problemer med at få lavet lektier, og der er et større fravær og lavere karakterer. Tilgængelighed af alkohol i samfundet, priser, håndhævelse af udskænkningsregler på værtshuse, reklame osv. påvirker også det generelle niveau for alkoholforbrug blandt unge. Kostvaner: Sammensætning af kosten og for meget energi fra maden i forhold til energibehov er en medvirkende årsag til store folkesygdomme som hjertekarsygdomme, kræft, fedme og diabetes type 2. Willet (1998) der er påvist sammenhæng mellem risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kostens indhold af fedt (mættet fedt og transfedtsyrer) som primært kommer fra levnedsmidler som smør, margarine, fede mejeriprodukter og kød. Det er også påvist, at et højt indhold af frugt og grønt samt fisk i kosten nedsætter risikoen for hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen (1999) prævalensen af fedme er fordoblet i perioden i den yngste aldersgruppe på 30 år Wedderkopps et al (2001) stigningen af prævalensen af overvægt ses også hos børn i 8-10 års alderen Forbrugerstyrelsen (1995) - af skolebørn er der 3 ud af 4 der spiser for meget fedtstof, 9 ud af 10 spiser få lidt grøntsager og mere end halvdelen for lidt fisk. Børns indhold af sukker i kosten er for højt pga. et stort indtag af slik og læskedrikke Fedme har social slagside, og udbredelsen er størst i grupper med kort uddannelse (forældrenes uddannelse). Det gælder både for voksne og børn. Kostvaner og sociale forskelle: De højtuddannede spiste sundere kost end grupper med lav uddannelse, idet de spiste mere frugt og grøntsager og mindre smør og margarine Der er en systematisk stigning i andelen af børn med usunde kostvaner med faldende social gruppe 40 % af børnene hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, spiste flere usunde fødevarer dagligt mod kun 14 % af børnene fra den højeste socialgruppe Fysisk aktivitet: Risici ved fysisk inaktivitet: Hjertekarsygdomme Kræftformer Fedme 18

19 Type 2 diabetes Lidelser i bevægeapparatet Knogleskørhed og dermed risikoen for knoglebrud for ældre Depression Nedsat immunforsvar Kapitel 9: Teorier om dannelse og forandring af livsstil Main points: Et af forebyggelsens paradokser er at sundhedskampagner og øget oplysning kan bidrage til øget social ulighed i sundhed, fordi ressourcerne til at tage budskaberne til sig og mulighederne for at ændre livsstil er stærkt afhængig af hvilken socialgruppe, man tilhører. Empowerment: begrebet er defineret som et tiltag, der på alle samfundsniveauer skal gøre det muligt for almindelige mennesker at få kontrol over deres liv og helbred, men inden for rammerne af den sociale og politiske virkelighed de lever i. Livsstil: betegnelsen anvendes også som sundhedsadfærd, og er defineret som raske menneskers handlinger med det formål at forebygge sygdom eller afsløre den på et asymptomatisk stadium (Kasl & Cobb, 1966) Begrebet livsstil anvendes typisk om forskellige sociale klassers aktiviteter og vaner, og afhængig af sammenhængen anvendes begrebet både til at dække forbrugsvaner, valg af kulturelle aktiviteter og valg af mere helbredsrelaterede vaner som f.eks. foretrukne madretter og idrætsaktiviteter. Den kan også omfatte kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med forebyggende undersøgelser, vaccinationer o.lign. og en lang række aktiviteter uden for sundhedsvæsenet som f.eks. motionsaktivitet, personlig hygiejne, rygning og kostvaner. Hvad bestemmer livsstilen: - Samfundsmæssige ressourcer (organisering, lovgivning, regler, normer, materielle vilkår, kultur, religion, medier og reklamer) - Lokale ressourcer (arbejde, familie, bolig, sociale relationer, netværk, normer, holdninger, værdier, økonomi, færdigheder og viden) - Personlige ressourcer (køn, biologi, fysik, habitus, erfaringer, holdninger, færdigheder, viden, intelligens, personlighed) - Motivation (følelser, mål, forventninger) Jo flere ressourcer, der etableres, og jo flere aspekter af motivationen, der inddrages, desto større er chancerne for forandring. Ulemper ved begrebet livsstil: 19

20 - Retter opmærksomheden mod det enkelte menneskes ansvar for sit eget liv - Kan blive en yderligere belastning for i forvejen udsatte mennesker - Kritikerne vil hellere have at man koncentrerer om uligheds- og levevilkårsforskningen frem for livsstilsområdet Livsstil og habitus: Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu fødes mennesker ind i og lever i forskellige sociale verdener, hvor status, magt og indflydelse er afhængig af de ressourcer, den enkelte har adgang til. Her tales om materielle, kulturelle, sociale og symbolske ressourcer. De forskellige former for ressourcer bliver til kapital når de findes indenfor et felt, hvor individet har en bestemt position i forhold til andre mennesker. Individer med samme sociale position inden for et felt vil oftest fremstå med visse former for lighedstræk, kaldet habitus. Habitus defineres som de strukturbetingede erkendelser, vurderinger og handlingsmotivationer, der ligger til grund for de aktiviteter og tilbøjeligheder, der lige passer på en, og som forbinder en med ligesindede, som man kan identificere sig med. Self-efficacy: defineres som individets egne forventninger til, om det kan magte en given opgave eller en bestemt adfærd. Der er 4 kilder som individet trækker på i forhold til self-efficacy forventninger: 1. Egne erfaringer med at udføre den pågældende adfærd 2. Erfaring med at andre mennesker med evner som en selv, kan udføre handlingen 3. Støtte og opmuntring fra omgivelserne til at udføre den givne handling 4. Fysiologisk påvirkning, dvs. den kropslige og følelsesmæssige oplevelse med at gennemføre den praktiske afprøvning af handlingen Outcone expectancy: for at udføre en handling er det ikke tilstrækkeligt, at man tror man er i stand til det, man må også tro på, at resultatet af handlingen svarer til det, man gerne vil opnå. Det nytter ikke at have et mål for ens handlinger, hvis man ikke selv tror på sine egne evner til at udføre dem. Kapitel 10: Stress og pskosomatiske sygdomme Stress: Stress er en individtilstand karakteriseret af ulyst og anspændthed. Blandt de almindeligste udtryk for stress kan nævnes angst, nervøsitet, irritabilitet, anspændthed og vrede. Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Biologiske mekanismer: Kroppen reagerer med øget produktion af stresshormoner, øget blodtryk, øget puls, reduceret koagulationstid, øget fedt- og sukkerindhold i blodet, sammentrækning af de perifere kar, mindskning af blodtilførslen til tarmene osv. Kortvarig stress er funktionel, idet den forbereder os til fight or flight responset. Langvarig stress er derimod sundhedsskadeligt, idet vi ikke har brug for et forhøjet blodtryk, øget sukker- og fedtindhold i blodet og mindsket koagulationstid. 20

21 Symptomer på stress: Søvnproblemer og træthed Synsforstyrrelser Svigtende koncentration og hukommelse Irritabilitet Angst Hjertebanken Ændrede vaner med hensyn til mad, drikke og stimulanser Adfærdsændring ved stress: Vold Brug af stimulanser Medicinbrug Sygefravær Selvmord Ulykker Tilbagetrækning Stressorer: Eller stressbelastninger forstår vi de faktorer, der øger risikoen for stress hos den enkelte. F.eks.: Skilsmisse At miste sit arbejde Dødsfald Krig Hungersnød Jordskælv En punkteret cykel Bil der ikke vil starte Konflikter med familieliv eller arbejde Mobning eller chikane Høje krav Manglende indflydelse Manglende tid Uforudsigelighed Manglende mening, sammenhæng og formål med vore handlinger og vores liv Manglende social støtte og relationer Ubalance mellem indsats og belønning - Siegrist s model: Effort-reward model omhandler arbejdslivet. Ifølge denne model gør man en vis indsats i forbindelse med sit arbejde og forventer så at blive belønnet i form af løn, anerkendelse (esteem) og/eller karriere. Hvis belønningen på disse 3 punkter ikke svarer til indsatsen, vil der være tale om en såkaldt high effort / low reward 21

22 situation, hvilket giver anledning til stress og en øget risiko for en række stressrelaterede sygdomme. - Buunk & Schaufeli: reciprocitet i relationerne mellem mennesker indbyrdes. Hvis man hjælper og støtter et andet menneske, vil man forvente, at dette menneske yder noget til gengæld i situationer, hvor man selv har behov. Det gælder såvel i arbejds- som i privatlivet. Hvis den forventede gensidighed udebliver, vil det af mange mennesker opleves som dybt skuffende og frustrerende. F.eks. forældre, der har givet børnene kærlighed og støtte gennem barndom og ungdom, vil ofte blive dybt skuffede, hvis de ikke selv modtager hjælp og støtte i alderdommen fra deres børn. De seks universelle stressorer (Københavnermodellen) For høje eller for lave krav Manglende indflydelse eller kontrol Manglende forudsigelighed Manglende mening Manglende social støtte Manglende belønning Helbredsmæssige konsekvenser: Metabolisk syndrom Hjertekarsygdomme Depression Smertetilstande Forværring af kronisk lidelse f.eks. astma og allergi Udmattelse Stress kan også påvirke: Livskvalitet Velbefindende Coping Her forstår man adfærdsmæssige og/eller mentale reaktioner på belastninger, trusler, tab og udfordringer. Den primære vurdering går ud på at finde ud af, hvad belastningen består i, mens den sekundære vurdering går ud på at identificere forskellige copingstrategier og ressourcer. Der er to teorier: Kobasas teori handiness et personlighedstræk, der består af 3 komponenter: commitment, control og challange. Commitment er en tendens til at involvere sig, mens control indebærer, at personen oplever at have kontrol over sit liv, og challange står for, at man ser belastninger som 22

23 udfordringer snarere end trusler. Personer med en høj grad af hardiness vil lettere kunne modstå stressorer uden at få stress og/eller at blive syge Antonovskys om Sense of Coherence (SOC) en følelse af sammenhæng i tilværelsen, som gør at man er bedre til at modstå stressbelastninger end andre. SOC består af 3 elementer, nemlig mening, forståelighed og håndterbarhed. Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) Adskiller sig på flere måder fra andre lidelser med en specifik psykisk komponent. Blandt de begivenheder der oftest nævnes i forbindelse med PTSD er trafikulykker, skibskatastrofer, naturkatastrofer, tortur, krig, ophold i fængsel eller koncentrationslejr, røverier, voldtægt og andre former for vold samt tab af nærtstående. PTSD kan opstå både hos ofrene for disse begivenheder og hos tilskuere, overlevende, hospitalspersonale og redningsmandskab. Der er med andre ord tale om de mest alvorlige af de stressorer, der undertiden kaldes livsbegivenheder. PTSD diagnosticeres ved hjælp af følgende kriterier: Udsættelse for eller overværelse af en traumatisk begivenhed, som var ledsaget af intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel Stadige genoplevelser af den tilgrundliggende traumatiske begivenhed Bevidste forsøg på at undgå oplevelser, der kan minde om den traumatiske begivenhed Varige stress-symptomer såsom søvnbesvær, irritabilitet eller koncentrationsbesvær Mindst en måneds varighed Traumatiske begivenheder kan have varige negative virkninger for vores helbred. Den grundlæggende tiltro til andre mennesker rystes fundamentalt. Man kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan stole på nogen, hvilket gør det vanskeligt at leve et normalt liv. Man mister sin tro på, at hverdagen er forudsigelig og kontrollerbar. Hvis det kan ske en gang, kan det jo ske igen, ingen ved hvornår. Behandling af patienter sygemeldt med stress: Randomiseret kontrolleret forsøg Intervention (kognitiv adfærdsterapi) 1. Information: viden og forståelse for årsagen til tab af kontrol 2. Opsummering af stressbelastninger og udvikling af strategier til håndtering 3. Ibrugtagning af stresshåndteringsstrategier Forløb konsultationer inden for de første 6 uger af sygemeldingen 2. 3 kontakter med virksomhedsledelsen 3. 1 opfølgningsbesøg efter start på arbejde Resultater 1. Hurtigere tilbagevenden til job 2. Mindre sygefravær efter tilbagevenden til job 3. Ingen forskel i symptomer 23

24 Kapitel 11: Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed Mænd og kvinder er forskellige med hensyn til: Genetik Biologi Fysiologi Psykologi Social Symptomer Kontaktmønster med både det primære og det sekundære sundhedsvæsen Reaktionsmønster på behandling Kapitel 12: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse handler om at ændre på etablerede strukturer, levevilkår og adfærdsmønster i samfundet. Den forebyggende udfordring: Hvilket mål skal der tilstræbes: Vil man undgå for tidlig død Vil man undgå invalidepensionering Vil man øge antallet af gode leveår Lægearbejdet handler om: At diagnosticere At behandle At forebygge Sundhed: Er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom og ubehag. Sundhed er en positiv ressource i dagligdagen. Forebyggelsen har til formål at fjerne sygdom og ubehag og er således rettet mod den negative side af sundhedsbegrebet. Sundhedsfremme er rettet mod den positive side. Forebyggelse kan opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse Primær forebyggelse alle former for indsatser med formål at forhindre, at sygdom overhovedet opstår. Målgruppen er hele befolkningen eller grupper i befolkningen, og den forebyggende indsats er ens for alle uanset individuelle forskelle i helbred eller forskellig risiko for udvikling af sygdom. Sekundær forebyggelse alle former for indsatser med formål at opspore /screene personer med de første tegn på udvikling af sygdom og herefter interventere mhp. at stoppe den videre 24

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere