ADHD. Social Fokus. Viden og inspiration. Ung med ADHD. Kvalitetsløft. Mathias har fået et nyt liv på Elbæk Højskole. Aarhus laver en ADHD-strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADHD. Social Fokus. Viden og inspiration. Ung med ADHD. Kvalitetsløft. Mathias har fået et nyt liv på Elbæk Højskole. Aarhus laver en ADHD-strategi"

Transkript

1 Social Fokus SÆRNUMMER JUNI 2013 Ung med ADHD Mathias har fået et nyt liv på Elbæk Højskole Kvalitetsløft Aarhus laver en ADHD-strategi ADHD Viden og inspiration

2 FRA MIN STOL STEFFEN BOHNI ADHD Temaet for dette nummer af Social Fokus er ADHD. Bladet udgives i kølvandet på lanceringen af den nationale handleplan for ADHD på det sociale område. Arbejdet blev i sin tid igangsat for at adressere et udtalt kommunalt behov for viden om effektive sociale indsatser til en gruppe, som var i vækst. Handleplanen er blevet til i et tæt samspil med andre statslige institutioner, brugerorganisationer og ikke mindst kommunerne. På mange måder markerer den et kursskifte i Socialstyrelsens arbejde. For det første er det nyt, at der i en national handleplan gives så konkrete anbefalinger til en så relativt specifik, men kompleks, målgruppe. For det andet er det første gang, at Socialstyrelsen søger at eksplicit deklarere det vidensfundament, de anbefalede indsatser hviler på. Tanken er at give kommunale forvaltninger og sociale tilbud et så oplyst grundlag som muligt at tage beslutning på. Socialstyrelsen har et stærkt fokus på, og en ydmyghed overfor, at handleplanen ikke gør nogen forskel i sig selv. Det får den først, når kommuner og sociale tilbud begynder at anvende tankesættet bag og de anbefalede indsatser i praksis. Derfor vil vi også i den kommende tid søge dialog med centrale interessenter i kommunerne for at give handleplanen det bedst mulige afsæt ude i praksis. Samtidig vil det også være en kærkommen lejlighed til at få input fra kommunerne. Sat lidt på spidsen indvarsler tilgangen i ADHD-handleplanen en ny rolle for Socialstyrelsen. At skabe viden til gavn er nøgleordet. Det gør vi ikke, hvis den viden, Socialstyrelsen skaber, ikke bliver anvendt i kommunerne. Det er derfor af stor betydning, at vi i de kommende år etablerer en dialog mellem Socialstyrelsen og kommunerne om ikke alene udbyttet af handleplanen, men også om udvikling af ADHD-området i det hele taget. Dette nummer af Social Fokus er det sidste i rækken. På mange måder er det tematiske indhold en velvalgt, passende afsked med ét medium for at kommunikere til vores interessenter på det sociale område, hvor vi netop indvarsler en ny tilgang. Vi vil derfor også i fremtiden søge andre former for kommunikation med vores interessenter. Steffen Bohni Chef for Voksenenheden Socialstyrelsen TEMA ADHD vi har at gøre med en gruppe mennesker, der kunne klare sig væsentligt bedre, hvis der blev drejet på nogle andre knapper. Foto: Thomas Kjeldgaard, zenfoto.dk s. 23 KOLOFON Adjunkt Maja Lundemark Andersen, Aalborg Universitet, om familier med ADHD. Social Fokus Særnummer juni 2013 / 5. årgang Socialstyrelsen, Koncernkommunikation og forfatterne. Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis dækkende for styrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Sanne Bertram (redaktør). Fagkonsulenter: Kirsten Brøndum, Martin Sandø, Jannik Beyer, Jacob Brixtofte Petersen, Klaus Fink. Design og produktion: Datagraf Communications Forsidefoto: Carsten Ingemann Oplag: ISSN: Social Fokus Særnummer (trykt) ISSN: (online) Dette nummer er et særnummer, der udsendes til alle abonnenter. Der udgives ikke flere numre. Der henvises fremover til Socialstyrelsens nyhedsbrev og hjemmeside (www.socialstyrelsen.dk). Udarbejdet for Socialstyrelsen af Koncernkommunikation, Social- og Integrationsministeriet. Redaktionen kan kontaktes på Socialstyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriets koncern. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf social fokus ADHD

3 INDHOLD Elbæk en højskole for unge voksne med ADHD s. 9 Foto: Carsten Ingemann 6 Den nationale handleplan Et veldokumenteret idekatalog 13 Ind i fællesskabet Evidensbaseret forebyggelse i Holstebro 16 ADHD og forebyggelse Tre kommuner om deres indsatser 18 Kærlighed i kaos Frivillige træner forældre 20 En fælles forståelse Aarhus er på vej med en ADHD-strategi 23 Fra familiens perspektiv De skal både forklare og slås. Interview med forskeren Maja Lundemark Andersen. 26 God økonomi i forebyggelse ADHD koster også i kroner og ører 28 En bedre hverdag Aalborg: Specialiseret hjælp til hårdt belastede 30 Kort om tema I HVERT NUMMER 4 Kort nyt Fra Socialstyrelsen 24 Bagsiden Ikke kun en diagnose Kommentar af prof. Per Schultz Jørgensen ADHD social fokus 3

4 KORT NYT fra Socialstyrelsen Adoption uden samtykke NYT VEJLEDNINGSMATERIALE PÅ VEJ Socialstyrelsen igangsætter her i sommeren 2013 et initiativ, der skal understøtte den kommunale sagsbehandling i de svære børnesager, hvor adoption uden samtykke er på tale. Det sker i form af et nyt inspirations- og vejledningsmateriale, der udkommer februar Materialet vil rumme lovgrundlag og vejledninger, sagsbehandlingsprocedurer og aktuelt bedste viden fra forskning og undersøgelser. Der vil også være inspiration til undersøgelsesforløb, valg af metoder til vurdering af forældreevne samt cases og praksiseksempler. Reglerne for adoption uden samtykke blev lempet i 2009 for at sikre, at børn, hvis forældre varigt er uden forælderevne fx pga. kroniske sygdomme eller misbrug kan få en tryg opvækst via adoption. Men en undersøgelse har vist, at adoption uden samtykke kun bruges meget sjældent. Det skyldes blandt andet, at kommunerne finder det vanskeligt at håndtere de nye regler og vurdere forælderevnen. Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Marie Luise Nørrelykke NYE VÆRKTØJER BEDRE INDSATSER FOR BØRN MED HANDICAP SOCIALSTYRELSEN.DK/BORN-OG-UNGE Inklusion, deltagelse og bedring Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet Inklusion i lokalsamfundet UNGE MED PSYKOSOCIALE VANSKELIGHEDER Inklusion, deltagelse og bedring Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet er titlen på et nyt hæfte fra Socialstyrelsen. Her sættes fokus på, hvordan indsatser forankret i lokalsamfundet kan medvirke til at understøtte trivsel hos unge med psykosociale vanskeligheder. Udgivelsen giver inspiration til arbejdet med at udvide fokus fra den individuelle indsats der er både vigtig og nødvendig til også at fokusere på den enkeltes omgivelser og muligheder for at deltage i samfundslivet. SOCIALSTYRELSEN.DK/UDGIVELSER Kvalitet i sagsbehandlingen er vigtig for at sikre gode indsatser for børn og unge med handicap og deres familier. Derfor har Socialstyrelsen sammen med otte projektkommuner udviklet nye værktøjer til arbejdet med udredning og handleplan på børnehandicapområdet. Værktøjerne, sætter fokus på ressourcer og funktionsevne, understøtter medarbejdere og ledere i at skabe systematik og helhed i sagsbehandlingen og sikre det rette match mellem barn og indsats. De styrker desuden samspillet mellem myndighed og leverandør, inddragelsen af familien og mulighederne for at dokumentere effekterne af den socialfaglige indsats. Efter sommerferien afholdes kurser i hele landet i anvendelsen af de nye værktøjer. Kurserne afholdes i samarbejde med UC Syddanmark og målrettes ledere, medarbejdere og udførere på området, herunder særlige dagtilbud og hjemmetræning. Kursuskatalog og information om tilmelding findes på UC Syddanmarks hjemmeside. Modelfoto: Shutterstock Effektiv hjemløsestrategi NI UD AF TI BLIVER HJULPET En ny evaluering af Hjemløsestrategien viser, at kommunerne opnår positive resultater gennem arbejde med rehabilitering af hjemløse. Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup har netop offentliggjort resultatet af evalueringen af Hjemløsestrategien, som en række kommuner de seneste år har arbejdet efter. Evalueringen viser, at ni ud af ti hjemløse kommer ud af hjemløshed på grund af metoderne og arbejdet i Hjemløsestrategien. Det fremgår også, at selvom der generelt er sket en stigning i antallet af hjemløse i perioden, så har kommuner, der har deltaget i strategien, oplevet en markant mindre stigning på kun otte % sammenlignet med landets andre kommuner, der har oplevet en gennemsnitlig stigning på 43 %. UCSYD.DK/BØRNEHANDICAP SM.DK & SOCIALSTYRELSEN.DK 4 social fokus ADHD

5 Boligkonferencen 2013 TILGÆNGELIGHED OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologiske projekter viser, at teknologien kan gøre en stor forskel for borgeren og samfundet. Men hvad skal der til for at udnytte de mange muligheder? Kom nogle skridt nærmere svaret på Boligkonferencen i Vejle d. 27. august Her vil der være fokus på tilgængelighed i boligen samt implementering af velfærdsteknologi i bredere forstand. Der vil blandt andet være oplæg om erfaringer fra velfærdsteknologiprojekter, implementering af velfærdsteknologi, testbolig for løsninger for fysisk tilgængelighed i plejeboliger og vurdering af tilgængelighed i hjemmet. Der er tilmeldingsfrist 14. august. SOCIALSTYRELSEN.DK/AKTIVITETER Illustration: Shutterstock Forebyggelse af kriminalitet SYSTEMATISK RISIKO VURDERING VIRKER Socialstyrelsen har sammen med tre kommuner udarbejdet og afprøvet et skema, der systematisk kan afdække, om der er faktorer, der øger risikoen for, at et barn eller en ung vil ende i kriminalitet. De første erfaringer er positive. Det fremgår af en evaluering fra SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd. Fagpersonerne oplever, at vurderingerne af kriminalitetstruede børn og unge bliver mere kvalificeret, når der fx i SSP sker en systematisk og helhedsorienteret drøftelse af ressourcer og risikofaktorer hos den enkelte. Hermed bliver det mere klart, hvilke forhold en evt. indsats skal rettes mod, viser evalueringen. Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Annie Gaardsted Frandsen, SOCIALSTYRELSEN.DK/BOERN-OG-UNGE & SFI.DK SOCIAL FOKUS STOPPER Social Fokus stopper, og dette nummer bliver dermed det sidste, Socialstyrelsen udgiver. Det sker som led i en større revurdering af, hvordan styrelsen bedst og mest effektivt bruger sine ressourcer til formidling. Styrelsen har gennem årene udgivet flere blade under forskellige redaktionelle koncepter. I januar 2009 kom det første Social Fokus i den nuværende udgave, og siden da er der udgivet syv-otte numre årligt, fordelt på fire forskellige serier Udsat, Ældre, Handicap og Børn & Unge samt enkelte særnumre. Formidling har altid stået højt på Socialstyrelsens dagsorden og det vil det fortsat gøre. Vi håber at gense bladets læsere på og ikke mindst blandt det fortsat stigende antal abonnenter på vores nyhedsbrev. Redaktionen Foto: Shutterstock ADHD social fokus 5

6 TEMA: ADHD Den nationale handleplan Der er stort behov for viden om, hvordan man bedst tilrettelægger den sociale indsats over for det stigende antal børn, unge og voksne med ADHD. Den nye nationale handleplan er et veldokumenteret idekatalog med pejlemærker, anbefalinger og inspiration til konkrete indsatser. Gennem de senere år har vi både i Danmark og i mange andre lande været vidne til en markant stigning af børn, unge og voksne med ADHD. Der ses også en kraftig stigning i antallet af mennesker, der oplever vanskeligheder i forhold til koncentration, opmærksomhed og kommunikation og derfor har behov for en social indsats, uden dog at opfylde kriterierne for selve diagnosen. I denne artikel dækker betegnelsen ADHD derfor også mennesker, der har lignende vanskeligheder. Gruppen af mennesker, der har disse problemer, spænder bredt, ikke kun i forhold til alder, men også i forhold til graden af vanskeligheder den enkelte person oplever og hvor komplekse situationer, der er tale om. Vanskelighederne kan ændre karakter og sværhedsgrad afhængigt af livsforhold og de konkrete situationer, man befinder sig i. Nogle personer med ADHD har kun begrænsede udfordringer. For andre kan vanskelighederne komme til at indebære en række afledte problemer i form af fx mangelfuld uddannelse, øget ledighed, misbrug af stoffer og alkohol, øget ulykkesrisiko, øget risiko for kriminalitet eller social isolation. Det kan derfor være en stor udfordring for kommunerne at sikre, at den enkelte borger får den nødvendige støtte til at kunne indgå i et aktivt medborgerskab. Det rejser et stort behov for viden om, hvordan man mest effektivt tilrettelægger den sociale indsats på området, hvordan indsatsen koordineres mellem forskellige sektorer og forvaltninger, og hvordan samfundets almene tilbud og institutioner kan inddrages i og bidrage til indsatsen. Det er netop dette behov, som den nye nationale handleplan på ADHD-området søger at imødekomme. Baggrunden for handleplanen Handleplanen er det sidste og afsluttende initiativ i satspuljeprogrammet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, hvorunder der i perioden er gennemført både projekter og ny forskning, som belyser området. I handleplanen inddrages også viden fra international såvel som national forskning og projektarbejde, der både omhandler ADHD og beslægtede områder. Den samlede viden har givet et solidt udgangspunkt for at pege på konkrete sociale indsatser og en række centrale aspekter vedr. den kommunale organisering, som kan understøtte tilrettelæggelsen af den samlede sociale indsats på området. Formålet med handleplanen er at tilbyde kommunale beslutningstagere et bredt fundament for refleksion, tilrettelæggelse og udvikling af kommunernes tilbud. I handleplanen peges der på centrale pejlemærker for kommunernes sociale indsats til mennesker med ADHD og den giver mere specifikke anbefalinger i relation til børn, unge og voksne. Sidst, men ikke mindst præsenteres der i handleplanen en række eksempler på konkrete sociale indsatser til alle tre aldersgrupper. ADHD i et socialt perspektiv ADHD kan betragtes som en problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. ADHD er således ikke noget, man fødes med, men snarere en disposition eller tilstand, som udvikles i et samspil med omgivelserne. Det øger vigtigheden af en tidlig og målrettet social indsats. 6 social fokus ADHD

7 PSYKOLOGISKE FAKTORER BIOLOGISKE FAKTORER ADHD udgør et kontinuum, som dækker forskellige grader af funktionelle vanskeligheder relateret til opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Vanskelighederne skal ses i samspil med risikofaktorer og beskyttende faktorer hos den enkelte, i det nære miljø og i de sociale kontekster, hvor personen færdes. Vanskelighederne kan ændre karakter og sværhedsgrad afhængigt af livsforhold og de konkrete situationer, man befinder sig i. Et socialt perspektiv på ADHD har et bredt sigte, som ofte vil omfatte medborgerskab, inklusion, socialt netværk, uddannelse, arbejdsmarked eller boligforhold. Det betyder, at fokus er rettet lige så meget mod konteksten, som det er rettet mod den enkelte. For at opnå et nuanceret og helhedsorienteret billede af den enkelte persons udfordringer og støttebehov er det nødvendigt, at der lægges vægt på både den enkeltes egne oplevelser af vanskeligheder og ressourcer, og på at undersøge og belyse, hvilke faktorer i omgivelserne der kan have indflydelse på, i hvilken grad ADHD udgør en barriere. Selvom en person ikke opfylder kriterierne for diagnosen ADHD, kan vanskeligheder indenfor områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet alligevel have et omfang, så der er behov for en social indsats. I et socialt perspektiv bør det derfor ikke være diagnosen, der er afgørende for om en evt. social indsats sættes i værk. Det er en vigtig pointe, fordi en relevant og tidlig social indsats kan betyde, at problemerne ikke udvikler sig til et niveau, hvor en diagnose overhovedet bliver aktuel. SOCIALE FAKTORER Tre pejlemærker I handleplanen peges der på tre centrale pejlemærker, som særligt retter sig mod kommunernes organisering, strukturelle forhold, visioner, strategier og evt. politikker på området. Pejlemærkerne har et overordnet budskab, der efterfølges af en række delelementer, som alle uddybes og begrundes i handleplanen. Det første pejlemærke sætter fokus på behovet for en dynamisk og nuanceret forståelse af de vanskeligheder, der kan være en følge af ADHD. Det er tanken, at borgerens egne oplevelser af vanskelighederne inddrages aktivt og på lige fod med faglige vurderinger i belysningen af den samlede livssituation. For at kunne arbejde ud fra dette pejlemærke kan det fx være nødvendigt at skærpe blikket for, at udvikling og udviklingsproblematikker er forhold, som altid skal forstås i en kontekst. Det er aldrig kun et spørgsmål, om den enkelte person isoleret set. Det kan også være nødvendigt, at der arbejdes ud fra et fælles vidensgrundlag og en fælles videnskultur blandt medarbejderne, og at specialiseret rådgivning og viden er til rådighed for fx sagsbehandlere og fagpersoner. Det andet pejlemærke sætter fokus på, at de indsatser, der sættes i værk, grundlæggende skal have et rehabiliterende sigte. Det afgørende er her, at borgeren selv oplever udvikling, øget mestringsevne, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse i samfundet. Det kan fx betyde, at kommunens indsatser skal kunne matche målgruppens meget varierede støttebehov, at der fokuseres på en tidlig og bred social indsats, som understøtter mestring i hverdagen, og som inddrager netværk og civilsamfund. Et rehabiliterende fokus i den sociale indsats indebærer, at der skal tages højde for, at der også ofte vil indgå en sundhedsfaglig, en pædagogisk, >> ADHD social fokus 7

8 TEMA: ADHD >> en uddannelsesrettet eller en beskæftigelsesrettet indsats, som skal kunne supplere hinanden meningsfuldt. Det tredje pejlemærke sætter fokus på vigtigheden af, at indsatsen på området er koordineret og sammenhængende. Der skal tages højde for både organisatoriske og strukturelle udfordringer i den kommunale forvaltning, og samtidig skal det sikres, at den enkelte borgers behov for individuel koordinering og sammenhæng i indsatsen imødekommes. Det kan være nødvendigt at undersøge, hvordan fx sagsbehandlernes eksisterende udredningsmetoder kan blive mere helhedsorienterede, og hvordan relevant information og viden kan kommunikeres mellem forvaltninger og sektorer, så borgeren ikke kontinuerligt skal genfortælle sin historie og redegøre for sin sag. Det er især vigtigt, at der etableres faste procedurer i forhold til de overgangssituationer, hvor personen bliver særligt sårbar, og hvor der kan være risiko for videnstab, fx mellem dagtilbud og skole samt overgangen til voksenbestemmelserne ved det 18. år. Dynamiske og fleksible indsatser For at kunne arbejde med handleplanens pejlemærker i praksis, er det også nødvendigt, at det overvejes, hvordan forskellige konkrete indsatser kan understøtte pejlemærkernes fokus på dynamik, nuancering, rehabilitering og sammenhæng. HYPPIGT FOREKOMMENDE VANSKELIGHEDER FORBUNDET MED ADHD De fleste personer med ADHD vil på forskellige tidspunkter i deres liv have forskellige behov, og vil derfor også have brug for en varieret indsats. Derfor er det nødvendigt, at der i kommunerne findes indsatser, der kan noget forskelligt, og at de kan få lov til at lappe ind over og supplere hinanden. I handleplanen præsenteres derfor en række eksempler på indsatser, der kan indgå som en del af den forebyggende indsats i samfundets almindelige tilbud, der kan være målrettet en gruppe af personer med specifikke vanskeligheder, eller som kan dreje sig om indsatser, der alene retter sig mod en bestemt persons vanskeligheder. Indsatserne skal forstås dynamisk og fleksibelt, så det sikres, at den enkelte borger får netop den type støtte, der aktuelt er behov for. Dynamikken og sammenhængen i indsatserne skal være med til at sikre, at den enkelte borger hjælpes og støttes bedst og tidligst muligt, så mere indgribende og omfattende indsatser kan begrænses eller måske helt bliver unødvendige. Handleplanen fremadrettet Handleplanen er et øjebliksbillede, der afspejler det, vi ved lige nu. Den kan ses som et veldokumenteret udgangspunkt for de kommuner, der ønsker at forstærke deres indsats på området, og den kan udgøre et solidt refleksionsgrundlag for de kommuner, der allerede er godt på vej. Handleplanen udgør et idékatalog, som Problemer med opmærksomhed kan betyde, at man skal bruge meget mere energi på at tolke, opfatte og sortere i indtryk end andre mennesker. Kan fx komme til udtryk som koncentrationsvanskeligheder, manglende overblik eller glemsomhed. Problemer med aktivitet kan betyde, at man enten har for lidt eller for meget aktivitet i forhold til en given situation. Vanskelighederne kan fx komme til udtryk som fysisk uro, indre rastløshed, manglende initiativ og manglende evne til at slappe af. Det kaldes enten for hyperaktivitet eller for hypoaktivitet. Problemer med impulsivitet kan betyde, at man reagerer så spontant, at man ikke når at tænke sig om, og derfor kommer til at gøre eller sige ting, der er uhensigtsmæssige i den givne situation. Vanskelighederne kan fx vise sig som tendens til at afbryde eller forstyrre, at have svært ved at vente eller som utidige reaktioner. Kilde: National ADHD-handleplan Pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område, bilag 2. Handleplanen er tilgængelig på hvor man også kan finde information om forskellige andre initiativer under satspuljeprogrammet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD ( ). Handleplanen afslutter programmet. kan indgå i kommunernes øvrige arbejde med eksempelvis handicappolitikker og strategier. Hensigten er således, at den enkelte kommune kan oversætte handleplanen, så den passer til den konkrete kommunale virkelighed. Socialstyrelsen vil fortsat arbejde med handleplanen på forskellig vis. Hvis udviklingen af vidensgrundlaget fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil handleplanen i sig selv hurtigt blive forældet. Derfor udbygges styrelsens hjemmeside med mere viden, der understøtter handleplanens indhold, og som løbende vil blive opdateret og med tiden udvidet for at sikre, at handleplanen bliver mere dynamisk og får en længere holdbarhed. I efteråret arrangeres en landsdækkende formidling af handleplanen til kommunale aktører, der både er målrettet socialchefer, politikere og kommunernes myndigheds- og mellemlederniveau. Der planlægges også en opfølgning på kommunernes brug af anbefalingerne i handleplanen, som blandt andet skal undersøge, hvorvidt og hvordan kommunerne har gjort brug af handleplanens pejlemærker og anbefalinger. Der vil være et stort behov for viden og konkrete eksempler fra kommunerne fx i forhold til implementering og opmærksomhedspunkter for at kunne videreudvikle og monitorere viden på området fremadrettet. Det er derfor også af stor betydning, at der i de kommende år etableres en dialog mellem Socialstyrelsen og kommunerne om udbyttet af handleplanen. Håbet og forventningen er, at handleplanen og de opfølgende initiativer bliver et solidt fundament for kommunernes arbejde på området, og at det vil komme til at betyde en forskel for de mennesker, som i deres dagligdag kæmper med de udfordringer, som ADHD kan medføre. Af konsulent Katrine Bærentzen, 8 social fokus ADHD

9 Et helt nyt liv Elbæk Højskole er et tilbud til unge voksne med ADHD. Her er fokus på den enkeltes ressourcer, og det er en forudsætning for at være her, at man vil samarbejde med de ansatte. Det vil Mathias Kaastrup, og det har givet ham et helt nyt liv. >> ADHD social fokus 9

10 TEMA: ADHD Klokken nærmer sig seks, og på Elbæk Højskole er det blevet tid til at tænke på aftensmad. Medarbejderen Mikael (yderst t.v.) er gået i køkkenet sammen med en af beboerne, Lina (i lyserød bluse), mens en anden af beboerne, Camilla (nedenfor) slapper af på terrassen. >> Klokken er ti minutter i aftensmad. På terrassen i den sene eftermiddagssol sidder et par unge mennesker og diskuterer fotografi. Har du set det billede af en hveps, jeg har lagt op på Facebook?, spørger en pige. Mathias Kaastrup ryster på hovedet og får rakt en mobiltelefon over, så han kan se det knivskarpe close up af hvepsen. Aftenstunden emmer af hygge og sommerro. Og det til trods for, at begge de unge har ADHD og til tider har haft svært ved at koncentrere sig og have ro til at sidde og tale sammen. Vi er gode til at afstresse folk, siger Pia Algren med et smil. Hun er afdelingsleder i Opgangsfællesskabet i Odder, hvor de to unge bor. Afdelingen er ét af tre tilbud til voksne (18-30 år) med ADHD under Elbæk Højskole. Her bor de unge i en længere periode Mathias Kaastrup har fx boet her i syv år mens de samarbejder med de ansatte om at lære at mestre deres handicap. Uddannes i KRAP Netop samarbejde er et helt essentielt ord for Elbæk Højskole. Her arbejder man målrettet med en anerkendende pædagogik, der tager afsæt i, at beboerne er voksne og selvstændige, og at de ønsker at finde en måde at mestre deres liv på. Og at de ved hjælp af samarbejde og en individuel indsats også kan nå det mål. Derfor skal alle ansatte under Elbæk Højskole også gennemgå en uddannelse i KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anderkendende Pædagogik. Vi kigger altid efter ressourcerne. I begyndelsen, når de unge kommer her, så føler de ofte, at de ikke er noget værd. Mange kommer med en række svigt og en turbulent barndom i bagagen. For at leve med de oplevelser har de lavet en strategi for sig selv. Nogle har for eksempel meget fastlåste og rigide opfattelser af, hvordan verden er skruet sammen. Andre har et selvmedicinerende misbrug, når de kommer. Det er deres virkelighed lige nu. Men vi begynder med det samme at arbejde med deres ressourcer, for alle er gode til et eller andet, og det gælder om at få fokus på det og bygge det op, forklarer Pia Algren og slår samtidig fast, at det ikke er accepteret, at beboerne fx drikker eller ryger hash. Men det sker ind imellem. Og vi ved godt, at nogle vælger at ryge hash, fordi de har brug for at lukke verden ude. Konsekvensen, når det sker, er, at vi taler om, hvorfor det gik sådan, og sammen prøver vi at identificere hvornår og i hvilke situationer, den unge har brug for at misbruge. På den måde finder vi i fællesskab mere hensigtsmæssige handlinger eller mestringer i disse situationer, siger Pia Algren. Målet er at få de unge til at lære, at de har et valg, og give dem de redskaber der skal til, så de kan få ro i hovedet til at træffe det. Og metoden virker: Hvor stort set alle beboerne havde et misbrug tid- 10 social fokus ADHD

11 Selvom mennesker med ADHD nogle gange kan have svært ved at finde ro, emmer aftenstunden af afslappet hygge for Mathias Kaastrup (siddende) og de andre på Elbæk Højskole. Vi er gode til at afstresse folk, siger afdelingsleder Pia Algren (nederst). ELBÆK HØJSKOLE Fotos: Carsten Ingemann ligere, er der ingen af dem, der har det i dag. Vendepunktet Det med den tunge bagage kender Mathias Kaastrup godt. Han er opvokset med en stedfar, der tævede ham meget og ofte. Og åndeligt talt fik han jævnligt et slag i ansigtet, når kammeraterne tog afstand fra ham, fordi han ikke var som alle andre. Jeg kunne ikke overskue noget som helst. Jeg var ved at gro til i rod og en opvask, der aldrig blev taget. Jeg gik på produktionshøjskole, men jeg kom aldrig af sted. Jeg havde det ad helvede til", siger Mathias Kaastrup, som Målet er at få de unge til at lære, at de har et valg, og give dem de redskaber der skal til, så de kan få ro i hovedet til at træffe det. ganske vist havde en bostøtte en time om ugen. Men det slog ikke til i hans tilfælde. Før man har fortalt, hvad der er sket siden sidste uge, er halvdelen af tiden gået, og så er der ikke tid til, at hun kan nå at hjælpe med noget. Det fungerede ikke. En ny socialrådgiver blev hans vendepunkt. Hun fik ham testet for ADHD, og som 22-årig stod Mathias Kaastrup derfor endelig med en diagnose og dermed en forklaring. Det var en kæmpelettelse, siger han. 14 dage senere blev han tilbudt at flytte ind i lejligheden Pia Algren, afdelingsleder i Opgangsfællesskabet >> Elbæk Højskole hører under Region Midtjylland. Højskolen er henvendt til unge voksne (18-30 år) med ADHD og har p.t. 25 pladser fordelt på tre afdelinger. Der tilbydes tre forskellige koncepter: 1. En socialpædagogisk udredning, der kan danne udgangspunkt for et videre forløb ved højskolen eller en anden foranstaltning. Varighed: To moduler á tre måneder. 2. En socialpædagogisk behandling, der tager udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående udredning: Varighed: seks måneder. 3. Et længerevarende ophold, hvor der ved visitationen aftales indhold og rammer. Varighed: Op til adskillige år. PÆDAGOGIK OG METODER Elbæk Højskole trækker især på følgende metoder mv.: SIP Socialt Inkluderende Praksis analyse: En metode, der er udviklet til at analysere situationer, hvor et menneske af en eller anden grund ekskluderes af fællesskabet. Analysen har til formål at afdække forskellige inkluderende strategier, man kunne have anvendt i situationen. PAS Pædagogisk Analyse System: Et neuropædagogisk redskab, der bruges til at identificere faste mønstre i det enkelte menneskes måde at løse en opgave på. PAS er derfor et dynamisk redskab, hvor iagttagelse, interaktion, mediering og opgaveløsninger mellem PAS-konsulenten og den, der afdækkes, er det væsentlige. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anderkendende Pædagogik: Et integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. KRAP bygger på en anerkendende pædagogik, der tager udgangspunkt i den enkeltes kognitive ressourcer. Kilde: Elbæk Højskole ADHD social fokus 11

12 TEMA: ADHD >> i Odder. En omvæltning, som han kalder mit nye liv. For det første mødte jeg nogle pædagoger, som accepterede mig. De sagde, at de ikke forlangte noget af mig, at jeg bare skulle slappe af og falde til. Men meget hurtigt begyndte de også at give mig nogle redskaber til at skabe lidt orden og ro i mit hoved, siger Mathias Kaastrup. En indarbejdet strategi Selv om det er syv år siden, så har han stadig brug for de redskaber. Fx i dag, hvor en konflikt med en kollega blev ved at kværne i hans hoved. Før i tiden kunne jeg ikke komme ud af det igen, men nu har jeg en metode, så jeg kan komme videre, fortæller Mathias Kaastrup om den strategi, han har indarbejdet, når stress eller frustrationer truer med at tage magten fra ham. Først og fremmest skal han have oplevelsen ud af hovedet og ned på enten papir eller en sms, hvis der ikke lige er en pædagog i nærheden, som han kan vende den med. Dernæst skal han sætte sig roligt ned med et skema, der er opdelt i fire kolonner: Hvad skete der, hvorfor skete det, hvad gjorde jeg, og hvad kan jeg gøre nu. Den model har han brugt i eftermiddag. Det giver mig ro og overblik at få tingene gjort konkrete og overskuelige. Og jeg finder samtidig en måde at komme videre på. Nogle gange har jeg brug for at tale med en af de ansatte også, men andre gange er det nok selv at arbejde med skemaet, forklarer Mathias Kaastrup. At få kontrollen igen Mathias Kaastrups skemaer er én måde at begynde at mestre sit liv på, og det er en metode, som de ansatte ved, ofte virker for beboerne. Når man har ADHD, så oplever man tit at miste kontrollen, og derfor hjælper det at beskrive for sig selv eller sammen med en af os hvad der skete før, under og efter en oplevelse. Det giver en kontrol igen og dermed en mulighed for at ændre ens adfærd, siger Pia Algren. Beboerne i Opgangsfællesskabet har andet end ADHD at slås med. De fleste har adskillige diagnoser, og de har oplevet, at systemet hidtil har haft svært ved at tilbyde den rigtige hjælp til at finde netop deres ressourcer. Når de lander på Elbæk, får de derfor allerede i løbet af de første måneder en række samtaler med én af stedets syv PAS-konsulenter, som laver en PAS-rapport på hver enkelt. Det vil sige, at man for hver beboer laver en nøje beskrivelse af netop hans eller hendes ressourcer, måder at løse problemer på og hvilke potentialer, man kan arbejde med fremadrettet. Vi har fx en ung mand, som har haft det rigtigt svært, fordi man hele tiden har talt med ham om, hvad han skulle. Men det viser sig, at han er ekstremt visuelt orienteret. Det vil sige, at han skal kunne se, hvad det er, han skal. Fx har han nu taget billeder af sin lejlighed, når den er ryddet op, og når den er rodet. Når han ser billederne, forstår han, hvad det er, han skal. Det er den måde, han fungerer på, men det havde ingen opdaget tidligere, forklarer Pia Algren. Forstår sit handicap Og det er dét, der er hele pointen for de ansatte: At finde præcis de metoder, der får den enkeltes liv til at give mening. Mathias Kaastrups liv har aldrig givet mere mening, end det gør nu. Han har arbejde på Odder Produktionsskole, som han er glad for, og han har overskud til at tage ud og holde foredrag for både forældre og socialarbejdere om, hvordan et liv med ADHD ser ud. Hans liv er styret af skemaer, men hvor det for andre kan virke som en spændetrøje, giver det ham ro og overblik over tankerne og dagene. Jeg er et helt andet menneske i dag, siger han. I dag forstår jeg mit handicap, og jeg føler, at jeg bliver accepteret som mig. Hvis man ikke har prøvet det, så tror jeg ikke, man forstår, hvor stor en ting, det er. Af freelancejournalist Mette Engell Friis Camilla er en af beboerne på Elbæk Højskole, et tilbud til unge voksne med ADHD. Her er fokus på den enkeltes ressourcer, og der arbejdes målrettet med en anerkendende pædagogik. 12 social fokus ADHD

13 Modelfotos: Shutterstock At få børn og unge med ADHD med i fællesskabet er sjældent en nem opgave. I Holstebro bruger kommunen evidensbaserede metoder til at inkludere urolige og udadreagerende børn og unge med og uden diagnose. IND I FÆLLESSKABET Alt for mange børn med ADHD eller lignende adfærd er igennem årene blevet mødt med skæld ud, restriktioner og eksklusion. Nu har vi vendt tankegangen og har fokus på det gode, børnene gør, og opfordrer dem til at gøre mere af det, fortæller Inge Hauch, programkoordinator i Holstebro Kommune. Kommunen benytter evidensbaserede programmer og behandlingstilbud i arbejdet med børn og unge. Her er fokus på anerkendende pædagogik i praksis, både når det handler om at træne forældre i at tackle dagligdagens udfordringer, og når læreren eller pædagogen skal have alle børns opmærksomhed. Det er meget ulykkeligt, når vi møder forældre, der ikke længere kan finde noget positivt at sige om deres børn. Men så handler det om at få skabt nye situationer, der er positive, og som forældrene kan tage nyt afsæt i. Det kan fx være, at forældrene igen skal i gang med at lege med deres børn og denne gang på børnenes præmisser, siger Inge Hauch og samler grundtanken i de evidensbaserede programmer i én sætning: Den adfærd, du vil have mere af, skal du give opmærksomhed! For Inge Hauch giver det rigtig god mening at arbejde med de evidensbaserede programmer, fordi de sætter struktur og rammer i hjemmet, daginstitutionen og skolen. Især børn med en ADHD-diagnose og andre børn, der opleves som udadreagerende, fungerer godt, når der er en klar og tydelig struktur. En fast struktur giver genkendelighed, rutiner og forudsigelighed i hverdagen, og gør det lettere for urolige børn at agere i fællesskabet. Ifølge Inge Hauch er det ikke vigtigt, om børnene har en ADHDdiagnose eller har en tilsvarende adfærd uden diagnose. Det vigtige er, at vi har et tilbud, der ruster familie og netværk omkring barnet til at kunne hjælpe det. Og at vi kan se, at barnet får en bedre trivsel af indsatsen, siger Inge Hauch. Fokus på forebyggelse I dag bruger Holstebro Kommune seks evidensbaserede programmer i det brede forebyggelsesarbejde på børneområdet fra den allerførste kontakt til familierne via sundhedsplejen over dagtilbud til skolerne og helt op til det 23. år. Det hele startede for mindre end ti år siden med masser af pionerånd. Kommunen var som altid på udkig efter nye og bedre måder at løse problemerne på, og nogle medarbejdere på kommunens familiecenter var blevet opmærksomme på de nye metoder, man havde taget i brug i udlandet. En familiekonsulent fra Holstebro Kommune blev sendt til Norge for at blive uddannet sammen med en medarbejder fra Aalborg Kommune og en medarbejder fra Socialstyrelsen i forældretrænings- >> ADHD social fokus 13

14 TEMA: ADHD >> programmet PMTO, Parent Management Training, Oregon. Siden har en gruppe ledere fra Holstebro, Ikast/ Brande, Herning og Aalborg været i USA, hvor de blandt andet mødtes med programudviklerne og blev bestyrket i, at der er potentiale i programmerne. De uddannede medarbejdere begyndte at udføre metoderne med vejledning fra Norge og USA, og familier med børn mellem fire og 12 år med alvorlig udadreagerende adfærd oplevede det som en succes. Forældrene fortalte efterfølgende, at de nu havde en fornemmelse af at kunne tackle deres børn og deres adfærd på en bedre måde end før. De sagde, at tonen overfor børnene blev væsentlig bedre, og at de ikke længere skældte så meget ud. Nogle forældre begyndte igen at tage deres børn med på indkøbstur og med til familiearrangementer, fordi de var blevet bedre i stand til at tackle, de optrin, der måtte komme, siger Inge Hauch. Fælles metoder i skolen I løbet af nogle år blev PALS, Positiv Adfærd i Læring og Samspil, indført af Socialstyrelsen i en række kommuner, herunder Holstebro, for at styrke børnenes faglige og sociale kompetencer og for at mindske problemadfærd. For at blive en PALS-skole skal mindst 80 % af de ansatte ønske at blive uddannet i PALS og være klar til at tage imod et nyt sæt metoder og et nyt sæt regler. I dag har vi ni PALS-skoler. Det har taget lang tid at implementere programmet, fordi det er meget grundigt og krævende for deltagerne, siger Inge Hauch. Et eksempel på den anerkendende pædagogik i praksis er læreren, der ignorerer eleven, der larmer, trommer på bordet og forstyrrer undervisningen. Mens sidekammeraten, der sidder roligt og koncentrerer sig, bliver anerkendt for sin adfærd. Når eleven, der trommer, gør ligesom sin sidemand, får han en verbal anerkendelse eller et klap på skulderen. Hvis et barn kun får at vide, at det larmer og får skæld ud, kan det på sigt være svært for barnet at gøre noget andet. For det har ikke erfaringen med at få positiv opmærksomhed. Hvis det derimod bliver bemærket for det positive, har barnet lettere ved at acceptere, at der bliver sat en grænse. Efterspørgsel I løbet af ganske få år begyndte også kommunens øvrige institutioner at vise interesse for de evidensbaserede programmer. I daginstitutionerne bliver de De utrolige år introduceret, og det giver forældre, børn, pædagoger nye måder at være sammen på. For de helt små er der et babyprogram, hvor forældrene tilbydes ti ugers relationsarbejde mellem forældre og barn. Vi vil gerne støtte op så tidligt som muligt, fordi relationen mellem baby og forældre er af afgørende betydning for at forebygge en udadreagerende adfærd hos barnet. Tilbuddet gives af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent, der er uddannede i programmet, siger Inge Hauch. Fra start kom interessen for de nye metoder fra medarbejderne, og ledelsen skabte grobund for de nye tiltag. Interessen er begyndt nedefra og har vokset sig opad i systemet, og det, tror jeg, har været godt, fordi vi på intet tidspunkt har følt, at det var ledelsen, der ville trække noget ned over hovedet på os. Der har undervejs været en stor formidlingsopgave for at få fortalt om metoderne og markedsføre enkelte programmerne i organisationen. Generelt har medarbejderne været glade for de nye metoder. Medarbejderne er positive, fordi de får en positiv respons fra forældrene, der har været med i programmet. Forældrene har forandret sig og fået mere samarbejdsvillige børn. Det samme kan man sige om lærerne og pædagogerne. De har forandret deres måde at være på overfor børnene. Det kræver metodestringens at arbejde med programmerne, og ifølge udenlandske undersøgelser og danske erfaringer virker metoderne. Man kan ikke bare plukke i programmerne efter forgodtbefindende. Metoderne er manualbaserede, 14 social fokus ADHD

15 Det tager tid at implementere programmerne, og det betyder, at besparelserne er mindre her og nu. Men vi kan se, at behovet for at flytte børn til opholdssteder og i døgninstitution falder... Ole Elbæk, chef for rådgivningsafdelingen, Holstebro Kommune velbeskrevne og gennemtestede. Derfor er det muligt at gentage og følge dem, når man er uddannet til det. Når nogle medarbejdere tror, de skal opgive deres faglighed, er det en misforståelse. Programmerne tilbyder en systematik og en ramme, som pædagogikken kan udfolde sig indenfor, siger Inge Hauch. Volumen i arbejdet Efterhånden er der kommet en vis volumen i arbejdet, og det er nyttigt, at der er flere medarbejdere, der bliver uddannet til de enkelte programmer, så de får et fagligt fællesskab og kan støtte hinanden. Vi har haft glæde af at samarbejde med nabokommunerne i lokale partnerskaber. Dels har vi støttet hinanden i at implementere programmerne, og dels har vi dannet tværkommunale grupper, siger Inge Hauch. Ledelsen i Holstebro Kommune har fra start bakket op omkring arbejdet og de nye tiltag i behandlingen af børn og unge, ikke mindst fordi programmerne er evidensbaserede og bygger på forskning. Det ligger fint i tråd med kommunens børn og unge-politik, fortæller chefen for rådgivningsafdelingen i Holstebro Kommune, Ole Elbæk. Vi tror på, at indsatsen overfor børn og unge med og uden diagnoser skal være inkluderende, helhedsorienteret og baseret på forskning, og det afspejler sig i vores børn og unge-politik. Men vi tror ikke, at de evidensbaserede programmer kan stå alene, og derfor er det kun en del af paletten af tilbud. Hvis det giver bedre mening for den enkelte familie eller det enkelte barn, tilbyder vi fx familievejledning, gruppe tilbud, ambulant støtte osv., siger han. I Holstebro er erfaringen, at den forbyggende og inkluderende indsats er velegnet til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende adfærd. Det tager tid at implementere programmerne, og det betyder, at besparelserne er mindre her og nu. Men vi kan se, at behovet for at flytte børn til opholdssteder og i døgninstitution falder, og det er en væsentlig målestok for, om indsatsen er en succes, siger Ole Elbæk og fortsætter: Børn, som tidligt i livet kommer i adfærdsvanskeligheder på grund af fx ADHD og opleves som aggressive i deres adfærd, har en væsentlig større risiko for at havne i vedvarende problemer senere i livet. Så både på kort og lang sigt er det en god investering at sætte hurtig ind, hvis børn har eller kommer i adfærdsmæssige vanskeligheder. Af freelancejournalist Alice Bonnichsen PROGRAMMER MED EVIDENS HOLSTEBRO Holstebro bruger seks evidensbaserede programmer heraf drives tre PMTO (Parent Management Training, Oregon), DUÅ (De Utrolige År), ART (Aggression Replacement Training) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) af Holstebro, og de to andre MST (Multisystemisk Terapi) og MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) drives af Herning Kommune i et lokalt partnerskab med Ikast-Brande, Herning og Holstebro. Programmerne bygger på amerikansk forskning. Metoderne er velbeskrevne, og programmerne har dokumenteret virkning for en klart afgrænset målgruppe. Metoderne skal hjælpe børn og unge med udadreagerende adfærd og deres forældre. Formålet er at give forældre bedre forudsætninger for at klare forældrerollen og at skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem. STØTTE FRA SOCIALSTYRELSEN Socialstyrelsen har siden 2004 arbejdet med evidensbaserede programmer og står for rådgivning og støtte til kommunerne samt uddannelse og certificering af kommunale behandlere. Rådgivningen tilpasses organisationens behov og kan fx have karakter af løbende telefonisk/mail-sparring, deltagelse i møder og evt. oplæg i organisationen. Hvis kommunen beslutter sig for implementering, yder Socialstyrelsen støtte i form af leverandører af uddannelse og vejledning samt processtøtte i implementeringsfaserne. Der indgås en samarbejdsaftale om implementeringsstøtten. Herefter overgår programmet til drift og vedligeholdelse, og der laves aftale med Socialstyrelsen om løbende kvalitetssikring. Yderligere oplysninger: Programleder Lise B. Kyllingsbæk SOCIALSTYRELSEN.DK/BORN-OG-UNGE ADHD social fokus 15

16 TEMA: ADHD ADHD og forebyggelse Antallet af børn, unge og voksne med ADHD eller ADHDlignende problematikker er steget voldsomt de senere år, og mange har behov for en social indsats. Vi har spurgt tre kommuner om deres forebyggelsesarbejde. Gladsaxe: Fokus på det hele menneske Bo Rasmussen AF BO RASMUSSEN, KOMMUNALDIREKTØR, GLADSAXE KOMMUNE Alle mennesker er forskellige, og det samme er deres familier. De har forskellige behov, hvad enten de har en diagnose som ADHD eller andre udfordringer, som gør det svært. Derfor har Gladsaxe Kommune ikke særlige ADHDtilbud. Vi ser på det hele menneske og de særlige udfordringer, de hver især har. Vi har forskellige tilbud til vores børn, som alle skal forebygge, at børn ekskluderes fra familien, skolen og andre sociale sammenhænge. Alle skoler og daginstitutioner har fast tilknyttet en socialrådgiver og en psykolog, som yder lærere og pædagoger tværfaglig sparring og relevant og hurtig støtte til konkrete børn og familier. Vi har familieklasser på alle skoler, hvor forældre og børn med behov går i skole sammen en dag om ugen for at lære om forventninger og samarbejde om børnenes skolegang. Vi har også et særligt Videnscenter for inklusion, hvor et udgående ressourceteam hjælper lærere og pædagoger med sparring og redskaber til at skabe inkluderende fællesskaber, Vores mål er at hjælpe dem, der har det svært, til at leve et almindeligt liv med job og familie. Bo Rasmussen, kommunaldirektør, Gladsaxe Kommune herunder konflikthåndtering, supervision, observation og forældresamarbejde. Ressourceteamet har konsulenter med en særlig viden om ADHD. Derudover kan vi tilbyde støtte via vores Familie- og Ungecenter, intensiv familiebehandling på kommunens familieskole eller som PMT-O-forløb. Også når det gælder vores borgere over 18 år, ser vi først og fremmest på det hele menneske og de individuelle udfordringer mere end på en konkret diagnose. Vores mål er at hjælpe dem, der har det svært, til at leve et almindeligt liv med job og familie. Det sker i tæt og tværfagligt samarbejde mellem vores jobcenter, forebyggelsescenter og vores specialiserede tilbud som fx vores rusmiddelcenter og psykosociale tilbud. 16 social fokus ADHD

17 København: Faglighed fremfor proceskrav Sven Bjerre AF SVEN BJERRE, DIREKTØR I SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE I Københavns Kommune ønsker vi, at børn og unge med særlige behov får en kvalificerende skolegang, der ruster dem til deres voksenliv. Derfor arbejder vi systematisk og koordineret på tværs af enheder og faggrupper med tidlig indsats og inklusion i almenområdet. For at styrke det forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet har vi udarbejdet en forebyggelsesstrategi, der sætter fokus på tværfagligt samarbejde og på en mere helhedsorienteret indsats for børn, unge og familier. Det indebærer blandt andet, at der foretages en systematisk tidlig identifikation af børn og unge i faldende trivsel, at der er socialrådgivere tilknyttet daginstitutioner, og at alle skoler har inklusionspædagoger. Herudover er vi i gang med at udvide tilbudsviften med fire nye fleksible skoletilbud, der i samarbejde med almenskolen kombinerer og koordinerer specialundervisning og sociale foranstaltninger som programmerne PMT-O og DUÅ. På uddannelses- og beskæftigelsesområdet arbejdes der En effektiv indsats kræver koordinering på tværs af enheder, fagligheder og lovgivninger. Sven Bjerre, direktør i Socialforvaltningen, Københavns Kommune med særligt tilrettelagte forløb med fokus på mestringsstrategier. I Københavns Kommune vægtes det forebyggende og helhedsorienterede arbejde højt. En effektiv indsats kræver koordinering på tværs af enheder, fagligheder og lovgivninger. Viden, kendskab og tillid mellem kommunens medarbejdere og mellem medarbejder og borger er nødvendig. Derfor skal pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere og beskæftigelseskonsulenter i et samarbejde understøtte hinandens indsatser. Generelt er der behov for et øget fokus på faglighed og kernedrift frem for proceskrav, og i København vil vi de næste år prioritere udvikling af fleksible løsninger, hvor fokus er på børn, unge og voksne og ikke systemerne omkring dem.... tidlig indsats har afgørende betydning... Lone Lyrskov, kommunaldirektør, Herning Kommune Lone Lyrskov Herning: Opprioriterer forebyggelse AF LONE LYRSKOV, KOMMUNALDIREKTØR, HERNING KOMMUNE I Herning Kommune møder vi ofte først borgere med ADHD, når sygdommen har taget magten fra dem. Det ønsker vi at ændre ved i højere grad at have fokus på det forebyggende arbejde. Derfor har vi blandt andet etableret et seks måneders udviklingstilbud til unge og voksne med ADHD på et af vores socialpsykiatriske tilbud. Udviklingstilbuddet består af et gruppeforløb, individuelle samtaler og adfærdstræning. Målet er, at borgerne bliver mere selvhjulpne og får en række værktøjer til at håndtere deres frustrationer og konflikter. På skoleområdet arbejder man enten med LP-modellen eller PALS. Formålet med disse indsatser er at klæde medarbejderne på til at håndtere problemer af adfærdsmæssig karakter blandt andet hos børn med ADHD. Lignende tiltag er under udrulning på daginstitutionerne. Det gælder fx LP-dagtilbud og DUÅ-dagtilbud. Kommunen har ligeledes en åben rådgivning i vores familiecenter til forældre til børn med ADHD. Herudover tilbyder vi evidensbaseret kursusprogrammer til særligt udvalgte familier, aflastning som er tilpasset barnets behov, medicinbevilling efter individuel vurdering, og så kan vi henvise til børne- og ungepsykologerne, når forældre er i krise eller søskende mistrives. I efteråret 2013 afholder vi en temadag om problematikkerne i ADHD-familierne. Den nationale ADHD-handleplan peger på, at tidlig indsats har afgørende betydning for borgerens mulighed for at få struktur på tilværelsen. Det viser vores erfaringer også. Derfor opprioriterer vi den helhedsorienterede forebyggelse på tværs af forvaltningerne. ADHD social fokus 17

18 TEMA: ADHD Et barn med ADHD kan sætte familielivet under pres, men enkle redskaber kan skabe forandring. ADHD-foreningen har haft succes med et forældretræningskursus, som nu skal effektmåles i samarbejde med SFI. Kærlighed i kaos Måske vågner seksårige Noah klokken halv fem hver morgen og når at køre sig selv helt op, før forældrene har fået øjne. Måske havner Mille på syv igen og igen i konflikter. Og måske er far og mor udslidte og trætte af at høre sig selv råbe ad deres barn, når det hele igen er gået op i en spids. Konfliktniveauet i en familie, hvor et eller flere af børnene har ADHD, er typisk højt, og det kan hårdt og opslidende for alle parter at prøve at navigere i det kaos, som kan præge hverdagen. Men både store og små gør deres bedste ud fra de ressourcer, der har. Og netop her må man tage sit afsæt, hvis målet er at hjælpe familierne og forebygge, at udfordringerne vokser sig så store, at der er behov for, at kommunen kommer på banen med en måske mere omfattende indsats. Et enormt potentiale Det er erfaringen i ADHD-foreningen, der har udviklet forældretræningskurset Kærlighed i Kaos, hvor forældre til tre-ni-årige børn med ADHD mødes en gang om ugen over 12 uger for at blive undervist og få nye redskaber til at tackle familielivet. Underviserne er frivillige med en relevant faglig baggrund som fx psykolog eller pædagog. Der ligger et enormt potentiale for en positiv udvikling, når man møder familierne med en anerkendende tilgang, fastslår udviklingskonsulent og projektleder i ADHD-foreningen Anna Furbo Rewitz. Forældrene er eksperter i deres eget barn. Men de mangler nogle redskaber, og det kan de få ret enkelt med det her program. Formen har ligheder med andre forældrekurser som fx den evidensbaserede programserie 'De Utrolige År', mens inspirationen til pædagogikken blandt andet kommer fra de amerikanske forskere Russel Barkley og Ross Greene. Fra dansk side har projektlederen blandt andet trukket på psykiateren Per Hove Thomsen og psykologerne Anne Vibeke Fleischer og Dorte Damm. Det handler om at imødekomme barnets behov for at blive set og hjulpet. Det hjælper her og nu, men det betyder også rigtig meget for udviklingen af barnets selvværd og senere evne til at begå sig. Som voksen må man møde barnet på de betingelser, det har, og føre barnet videre. Og møde det med positivitet og kærlighed. Fx kan man øve sig i bevidst at lægge omsorg og støtte ind i de ord, man bruger, fx: Hvor er jeg heldig, at jeg er mor til dig. Det kan opleves lidt akavet at være så strategisk, men det virker! Ingen skæld ud Ifølge børnepsykologen Jens Sigsgaard er al skæld ud af det onde og opleves som krænkende. Og at skælde et opmærksomhedsforstyrret barn ud er i al fald problematisk, mener Anna Furbo Rewitz, der er cand. mag. i psykologi og kommunikation. For barnet har måske bare fulgt sin impuls. Eller faktisk gjort sig umage, men ikke forstået situationen korrekt. Derfor vil det ofte føle sig uretfærdigt behandlet, hvis det bliver skældt ud, og det kan i det lange løb føre til, at barnet udvikler tillægsvanskeligheder. Men nogle gange kan der vel være behov for at markere en grænse eller gribe ind? Ja, selvfølgelig må man somme tider gribe ind, man skal bare gøre det på en måde, der ikke angriber barnet, siger projektlederen og forklarer, at man fx i en konfliktsituation kan vælge at aflede barnets opmærksomhed eller helt ignorere den uønskede adfærd. Begge dele kan virke konfliktnedtrappende. Man kan også spejle barnets følelser og dermed give udtryk for, at man anerkender dem, fx hvis man kan se, at barnet er træt, ked af det, vred eller frustreret. Hvorfor retter indsatsen sig mod forældrene og ikke børnene? Vi tror på, at det er forældrene, der virkelig kan gøre en forskel i familien ved at ændre nogle uhensigtsmæssige mønstre. Det er ikke børnene, der skal ændre sig, men den måde, man møder dem på, som skaber forandring. Effektmåling på vej Og skabe forandring er øjensynlig netop, hvad forældrekurset gør. Det var i al fald erfaringen, da ADHD-foreningen testede kurset i et pilotprojekt i En evaluering viste, at forældrene oplevede, at de fik bedre forældrekompetencer, en nemmere hverdag, færre konflikter og gladere børn. De positive resultater gav foreningen blod på tanden, og her i år har TrygFonden bevilliget penge til en effektmåling af programmet i et samarbejde med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Effektmålingen gennemføres som et såkaldt randomiseret, kontrolleret forsøg. Det er lidt usædvanligt at måle så grundigt på en indsats, der er baseret på frivillige. Lige præcis det aspekt har dog ikke givet anledning til så mange overvejelser, siger projektlederen. Vi syntes bare, det var den bedste måde at gøre det på. Da vi fik de gode resultater fra pilotprojektet, gav det os mod på at arbejde 18 social fokus ADHD

19 Modelfotos: Shutterstock FAKTA ADHD-foreningen udviklede i 2010 forældretræningsprogrammet Kærlighed i Kaos, som blev pilottestet i Forældrene oplevede, at de fik bedre forældrekompetencer, en nemmere hverdag, færre konflikter og gladere børn. for at udbrede kurset yderligere. Og vil man have noget udbredt i dag, så skal det være evidensbaseret, siger Anna Furbo Rewitz. Giver forældrene håb Selvom resultaterne indtil videre er meget positive, er det ikke en ren idyl at gå på forældrekursus. Det kan være krævende at forholde sig til sin egen forældrerolle, og derfor er den anerkendende tilgang, som også forældrene mødes med, helt afgørende. Det fortæller Anette Damgaard, der er en af de frivillige trænere og selv har en niece med ADHD. Det er forholdsvis ressourcestærke forældre, og generelt har de været meget åbne og imødekommende. Men det er også forældre, der er sårbare. Mange har en oplevelse af, at der bliver set ned på dem som forældre, hvis fx deres barn får et raserianfald i supermarkedet. De kan nemt komme i tvivl, om de nu er gode nok, siger Anette Damgaard, der har en faglig baggrund som Her i 2013 har foreningen fået støtte af TrygFonden til at foretage en effektmåling af programmet i et samarbejde med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Effektmålingen gennemføres som et såkaldt randomiseret, kontrolleret forsøg. Programmet består af et kursusforløb, hvor forældre til børn med ADHD på tre-ni år mødes en gang om ugen i 12 uger under ledelse af to frivillige forældretrænere. sygeplejerske og efter mange år i behandlingspsykiatrien nu virker som voksenunderviser og coach. Flere har også sagt, at det kan være svært at holde fast i de nye vaner. Meget af det, vi underviser i, er helt almindelig træning i at være forældre, men vi har alle nogle tillærte handlemønstre, som det er svært at bryde. Derfor er det godt, at kurset kører over så lang tid, og man når at blive præsenteret for mange forskellige redskaber. Ikke alle redskaber dur til alle familier, men så har man lov at vælge ud. Vi er meget bevidste om ikke at være doktrinære. ADHD.DK Den anerkendende tilgang står højt på dagsordenen i rigtig meget socialt arbejde. Hvad er det, den anerkendende tilgang kan i jeres sammenhæng? Den sætter forældrene i stand til at handle! Vi anerkender dem i, at det her er et svært område, men samtidig giver vi håb og det er måske det allervigtigste, siger Anette Damgaard. Af redaktør Sanne Bertram ADHD social fokus 19

20 TEMA: ADHD EN FÆLLES FORSTÅELSE Aarhus er på vej med en strategi for alle borgere over 18, der har ADHD eller lignende vanskeligheder. Målet er et kvalitetsløft for den voksende målgruppe, og recovery og rehabilitering er nøgleord: Der skal arbejdes individuelt med borgeren og borgerens drømme og håb, lyder det fra kommunen. Aarhus kommune oplever flere og flere voksne med ADHD, som har behov for hjælp. Det er baggrunden for, at landets næstestørste kommune er i fuld gang med at udvikle en overordnet strategi for, hvordan man vil håndtere området fremover. Vores voksenhandicap-afdeling har traditionelt taget sig af borgere med udviklingshæmning, bevægelseshandicap og senhjerneskadede. Men borgere med ADHD og lignende problematikker er en hastigt voksende gruppe, som især har efterspurgt bostøtte, fordi det har været det tilbud, der var kendt. Det har givet et behov for, at vi i socialforvaltningen bliver mere skarpe i formuleringerne på de ydelser, vi leverer, forklarer udviklingschef Søren Frost fra forvaltningens interne Center for Socialfaglig Udvikling. Det viste sig, at også kommunens beskæftigelsesforvaltning så et behov for at sætte fokus på målgruppen. Det blev derfor besluttet sidste sommer, at der skulle laves en fælles strategi, og et analysearbejde blev sat i gang, forankret i udviklingscentret. Arbejdet er nu ved at være afsluttet, og i løbet af efteråret håber man på at have en færdig strategi. Målet er et kvalitetsløft, så det bliver først og fremmest en faglig strategi. Men arbejdet er også sat i gang for at håndtere det stigende pres, der har været på området. Fremover skal vi kunne hjælpe flere borgere bedre for de samme penge, siger udviklingschefen. Tre perspektiver Spørger man et tilfældigt udsnit af Danmarks befolkning om, hvad ADHD er, vil man formodentlig få mange forskellige svar. Heller ikke blandt professionelle er der entydighed, og der kan være langt fra en opfattelse af ADHD som en medfødt, neurologisk lidelse til at betragte ADHD som en social konstruktion. Og også i Aarhus kommune er der mange forskellige opfattelser, fortæller Søren Frost, og det øger risikoen for en fragmenteret indsats både i forhold til den enkelte borger, og når det gælder målgruppen som sådan. Første skridt har derfor været at få fælles fodslag på forståelsen af ADHD, og her har den østjyske hovedby valgt en ramme, som hverken er ensidigt psykologisk, biomedicinsk eller sociologisk. Helt på linje med den nationale handleplan for ADHD som man i øvrigt både har givet inspiration til og selv ladet sig inspirere af ser kommunen ADHD som et mangesidet fænomen. Alle tre perspektiver det psykologiske, det biomedicinske og det sociologiske vil spille ind, fastslår Søren Frost. Som konsekvens ses ADHD ikke som diagnose slet og ret. Men derimod som en sårbarhedsprofil og et kontinuum, hvor borgere med denne profil i større eller mindre omfang oplever udfordringer på en række områder som blandt andet beskrives af diagnosen. En ADHDdiagnose er således hverken in- eller ekskluderende i forhold til, om man er omfattet af strategien det afgørende er behovet for hjælp og støtte. Krav til borgerne Rehabilitering og recovery står højt på den sociale dagsorden også landspolitisk. Og det er i høj grad også nøgleord for Aarhus kommune, fortæller udviklingskonsulent Runa Bjørn, der arbejder indgående med strategien. Det betyder også, at borgere, der falder inden for strategiens målgruppe, betragtes som mennesker med ressourcer og potentiale for udvikling, og det forventes, at den enkelte er motiveret for at arbejde med sine udfordringer og selv tager ansvar for at gøre det. Vi kommer til at stille krav til borgerne, ingen tvivl om det. Men vi kommer forhåbentlig til at stille relevante krav, siger Runa Bjørn og forklarer, at forventningerne om, 20 social fokus ADHD

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

Information om projektet Effekten af Kærlighed i Kaos

Information om projektet Effekten af Kærlighed i Kaos 4 TEMA: KÆRLIGHED I KAOS Information om projektet Effekten af Kærlighed i Kaos ADHD-foreningen har netop indledt et nyt forældretræningsprojekt. Formålet er at afprøve forældretræningsprogrammet Kærlighed

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mennesker med ADHD. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med ADHD. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med ADHD Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

TFCO Erfaringer fra danske kommuner

TFCO Erfaringer fra danske kommuner TFCO Erfaringer fra danske kommuner Indholdsfortegnelse 1 Veldokumenterede indsatser målrettet unge i adfærdsvanskeligheder 2 Det hele er forandret. I dag er jeg bare glad! En families erfaringer med TFCO

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Velkommen til kurset:

Velkommen til kurset: Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Ringe, Hillerød Velkommen til kurset: ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel KEEP kursus- og støtteforløb til plejefamilier

Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel KEEP kursus- og støtteforløb til plejefamilier Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere