Skoleledelse 2016/17. Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov

Transkript

1 Skoleledelse 2016/17 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov

2 Indhold Om undersøgelsen Side 3 Undersøgelsens opbygning Side 4 Hovedkonklusioner Side 7 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 9 De syv ledelsestemaer Side 23 Kerneopgaven Side 38 Kompetenceudvikling Side 43 Stamdata Side 50 Digital kompetenceportal Side 54

3 Om undersøgelsen Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og COK. Undersøgelsen er gennemført som et online spørgeskema ultimo 2016/ primo Det primære formål med undersøgelsen er at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen vurdering af udfordringer og kompetencebehov. Respondenterne omfatter 1132 ledere fra 69 kommuner. Cirka 35 % af respondenterne varetager funktionen som øverst ansvarlige leder for skolen mens de resterende respondenter varetager funktioner som viceskoleledere, afdelingsledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet. Undersøgelsen er den første af sin slags. Det er intentionen, at undersøgelsen fremadrettet bliver gennemført hvert andet år.

4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er blandt andet udviklet med afsæt i professor Viviane Robinsons forskning, hvor hun har identificeret fem ledelsesmæssige dimensioner (hvad er skoleledelsen væsentligste opgaver) og tre ledelsesmæssige kapabiliteter (hvordan skal ledelsesopgaverne udføres i den konkrete kontekst). De fem ledelsesmæssige dimensioner er: At sætte mål og forventninger (0,42) Strategisk ressourceforbrug (0,31) Sikring af kvalitet i undervisningen (0,42) Ledelse af professionelles læring og udvikling (0,84) Sikring af et ordentligt og trygt miljø (0,27) Tallene i parentes angiver, hvilken effekt dimensionen har på elevernes læring, hvor 0,4 er moderat effekt.

5 Undersøgelsens opbygning Respondenterne er blevet spurgt om, hvor de oplever de største ledelsesmæssige udfordringer inden for syv ledelsestemaer. Ledelsestemaerne er udvalgt på baggrund af desk-research samt input fra både BKF, Skolelederforeningen og COKs fagpersoner): Faglig ledelse Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Ledelse af relationer og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Herefter prioriterer respondenterne, hvilke af de syv områder der udfordrer dem mest, hvor de oplever det største kompetencebehov, samt i hvilken grad de anvender kompetencerne i henholdsvis nuværende arbejdsdag og om 1-2 år. Herefter stilles en række spørgsmål til udviklingen af skolernes kerneopgave og afslutningsvis spørges til præferencer og behov i relation til kompetenceudvikling.

6 Hovedkonklusioner

7 Hovedkonklusioner En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden. Udfordringerne er mange og vurderes kun at ville stige i de kommende 1 2 år. Det gælder uanset hvilken ledelsesfunktion, respondenten varetager. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, som respondenterne oplever som høje. Overraskende er det, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer, fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Faglig ledelse er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag og om 1-2 år. Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, Ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst. Glædeligt er det, at skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positiv: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis. Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.

8 Udfordringer, kompetencebehov og nvendte kompetencer på tværs af de 7 ledelsestemaer

9 De syv ledelsestemaer på tværs Udfordringer Adspurgt om, hvad de finder mest udfordrende, vurderer den samlede respondentgruppe sig mest udfordret af: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration (17,2 %), Strategisk ledelse i en politisk styret organisation (16,6 %), Ledelse af forandringsprocesser (16,2 %) og Datacentreret ledelse (15,8 %). Blandt ledere med under et års anciennitet finder hele 28,3 % ledelse af forvaltning, økonomi og administration mest udfordrende. Blandt ledere med mere end 20 års erfaring er det datacentreret ledelse, der vurderes mest udfordrende (af 20,5 %).

10 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? Alle respondenter 20,0% 16,2% 15,8% 17,2% 16,6% 15,0% 13,3% 10,0% 6,1% 6,8% 8,0% 5,0% 0,0%

11 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? <1 års anciennitet 30,0% 28,3% 25,0% 20,0% 15,0% 15,2% 14,1% 15,2% 10,0% 9,1% 6,1% 6,1% 6,1% 5,0% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af rela>oner og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Strategisk ledelse i poli>sk styret organisa>on Ingen af ovenstående

12 Hvad finder skoleledelserne mest udfordrende? +20 års anciennitet 25,0% 20,0% 20,5% 15,0% 15,7% 14,5% 15,7% 10,0% 9,6% 9,6% 9,6% 5,0% 4,8% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af rela>oner og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Strategisk ledelse i poli>sk styret organisa>on Ingen af ovenstående

13 De syv ledelsestemaer på tværs Kompetencebehov Der er ikke en identisk sammenhæng mellem de temaer, hvor respondenterne er udfordret, og hvor respondenterne vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling. Datacentreret ledelse (20,3 %), Ledelse af forvaltning, økonomi og administration (15,3 %), Ledelse af forandringsprocesser (15,1 %), Strategisk ledelse i en politisk styret organisation (14,3 %) Blandt ledere med under et års anciennitet er der 28,3 %, der vurderer, at de har størst behov for kompetenceudvikling inden for ledelse af forvaltning, økonomi og administration. Blandt ledere med mere end 20 års anciennitet er der flest,der mener, at de har størst behov for kompetenceudvikling inden for datacentreret ledelse (gennemsnitligt 22,9 %). Det er en meget lav andel af den samlede respondentgruppe, der vurderer faglig ledelse og ledelse af relationer og samarbejde som de mest udfordrende eller som områder, hvor lederne har et stort behov for at udvikle deres kompetencer.

14 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? Alle respondenter 25,0% 20,0% 20,3% 15,0% 10,0% 7,1% 15,1% 7,5% 11,3% 15,3% 14,3% 9,1% 5,0% 0,0%

15 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? <1 års anciennitet 30,0% 28,3% 25,0% 20,0% 19,2% 15,0% 15,2% 10,0% 7,1% 10,1% 7,1% 10,1% 5,0% 3,0% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af rela>oner og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Strategisk ledelse i poli>sk styret organisa>on Ingen af ovenstående

16 Hvor oplever skoleledelserne det største kompetencebehov? +20 års anciennitet 25,0% 22,9% 20,0% 18,1% 15,0% 12,1% 13,3% 14,5% 10,0% 7,2% 7,2% 5,0% 4,8% 0,0% Faglig ledelse Ledelse af forandrings processer Datacentreret ledelse Ledelse af rela>oner og samarbejde Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Strategisk ledelse i poli>sk styret organisa>on Ingen af ovenstående

17 25,0% Krydstabulering af udfordringer og kompetencebehov Alle respondenter 20,0% 20,3% 15,0% 16,2% 15,1% 15,8% 13,3% 17,2% 15,3% 16,6% 14,3% 11,3% 10,0% 7,1% 6,1% 7,5% 6,8% 8,0% 9,1% Mest udfordrende 5,0% Størst behov for kompetenceudvikling 0,0%

18 De syv ledelsestemaer anvendelse af kompetencer Adspurgt om i hvor høj grad respondenterne anvender forskellige ledelseskompetencer i dag og om 1-2 år, vurderer alle respondenter, at de vil anvende kompetenceområderne højere om 1-2 år sammenlignet med i dag De højest scorende er: Ledelse af relationer og samarbejde (6,2 ud af 7 i dag, 6,3 ud af 7 om 1-2 år). Ledelse af forandringsprocesser (5,8 ud af 7 i dag, 6,3 ud af 7 om 1-2 år). Faglig ledelse (5,6 ud af 7 i dag og 5,9 ud af 7 om 1-2 år). Datacentreret ledelse og ledelse af digitalisering og teknologi er højdespringerne med en stigning på henholdsvis 1,4 procentpoint og 1,1 procentpoint fra i dag til om 1-2 år.

19 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer? Nu og om 1-2 år Faglig ledelse 7,00 6,00 Strategisk ledelse i en poli>sk styret organisa>on 5,00 4,00 Ledelse af forandringsprocesser 3,00 2,00 Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on 1,00 0,00 Datacentreret ledelse På nuværende >dspunkt Om 1-2 år Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af rela>oner og samarbejder

20 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer i dag? Øverste ledelse vs. resten af ledelsesgruppen Faglig ledelse 7 Strategisk ledelse i en poli>sk styret organisa>on Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Øverste ledelse - På nuværende >dspunkt Nedre ledelse - På nuværende >dspunkt Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af rela>oner og samarbejder

21 På en skala fra 1-7, i hvor høj grad vurderer du, at du har brug for at anvende følgende ledelseskompetencer om 1-2 år? Øverste ledelse vs. resten af ledelsesgruppen Faglig ledelse 7 6 Strategisk ledelse i en poli>sk styret organisa>on Ledelse af forvaltning, økonomi og administra>on Ledelse af forandringsprocesser Datacentreret ledelse Øverste ledelse - Om 1-2 år Nedre ledelse - Om 1-2 år Ledelse af digitalisering og teknologi Ledelse af rela>oner og samarbejder

22 De største udfordringer inden for de 7 ledelsestemaer

23 Tema 1: Faglig ledelse Inden for kategorien faglig ledelse vurderer respondenterne i høj grad én svarmulighed som den mest udfordrende: At sørge for, at alle medarbejdere får systematisk og individuel feedback på deres arbejde (66,8 %) Herefter følger: At skabe organisatoriske strukturer, der understøtter skolens medarbejdere i at samarbejde om elevernes læring (41,2 %) At understøtte skolens teams i at samarbejde om egen faglig udvikling (40,6 %) Den svarmuligheder færrest vurderer som mest udfordrende er: At disponere alle medarbejdernes tid efter hensyntagen til anciennitet, erfaring og opgavens karakter (15,8 %)

24 Tema 1: Faglig ledelse 80,0% 70,0% 66,8% 60,0% 50,0% 40,0% 41,2% 40,6% 33,8% 30,0% 20,0% 27,8% 23,6% 18,2% 15,8% 10,0% 4,7% 2,2% 0,0% At skabe organisatoriske At understøtte strukturer, At sørge skolens for, der at understøtter alle teams medarbejdere i At at sørge skolens samarbejde for, får medarbejdere systematisk skolens om At egen tydeliggøre medarbejdere faglig i og at individuel At udvikling de engagere mål, arbejder feedback idealer skolens og med på opfattelser, medarbejdere deres elevernes At disponere der læringsmål At driver i dialoger lede alle skolens inden medarbejderes om for relevant rammerne Jeg forskning arbejdstid oplever af lov og 409 efter ikke teori noget hensyntagen af ovenstående Ikke til anciennitet, relevant som udfordrende. erfaring mit arbejde og samarbejde om elevernes læring opgavens karakter

25 Tema 2: Ledelse af forandringsprocesser Inden for kategorien ledelse af forandringsprocesser vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At involvere alle medarbejdere kontinuerligt i udvikling af skolen (48,6 %) At forankre nye tiltag i vores skoles kultur (47,7 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At håndtere egne reaktioner i forhold til nye tiltag og krav (7,7 %)

26 Tema 2: Ledelse af forandringsprocesser 60,0% 50,0% 48,6% 47,7% 44,6% 40,0% 40,0% 30,0% 23,8% 20,0% 16,7% 10,0% 7,7% 6,7% 1,2% 0,0% At tydeliggøre for alle interessenter, hvordan nye tiltag kan skabe værdi på vores skole At oversætte/ omsætte udefrakommende forandringer til konkret praksis på min skole At håndtere egne reaktioner i forhold til nye tiltag og krav At få øje på og fremhæve de små skridt, der understøtter de store idéer og ønsker over for skolens medarbejdere At involvere alle medarbejdere kontinuerligt i udvikling af skolen At forankre nye tiltag i vores skoles kultur At finde nye, værdiskabende løsninger på komplekse problemstillinger Jeg oplever ikke noget af ovenstående som udfordrende Ikke relevant for mit arbejde

27 Tema 3: Datacentreret ledelse Inden for kategorien datacentreret ledelse vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At sørge for, at skolens medarbejdere har de rette kompetencer til systematisk at indsamle og anvende data om elevernes læring og trivsel (45,1 %) At få data til at skabe værdi i forhold til elevernes læring og trivsel (43,1 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At kunne formidle dokumenteret viden om elevernes læring og trivsel opadtil, så vi kan dokumentere, at vi udvikler os (18,0 %)

28 Tema 3: Datacentreret ledelse 50,0% 45,0% 45,1% 43,1% 40,0% 35,0% 30,0% 30,9% 35,3% 30,8% 32,3% 25,0% 23,6% 20,0% 18,0% 15,0% 10,0% 5,0% 6,4% 5,8% 0,0% At ledelsesteamet At har sørge de rette for, at analytiske skolens At skabe medarbejdere kompetencer de organisatoriske til har At at få arbejde data At rette rammer kunne til kompetencer systematisk for, skabe formidle At skolens værdi sprede dokumenteret med til systematisk i forhold de medarbejdere gode til historier, viden elevernes at At systematisk om tydeliggøre hvor elevers læring systematisk At håndtere læring og værdien trivsel og anvendelse modvilje af trivsel dokumenteret opadtil, blandt af data så medarbejdere Jeg viden om oplever kan elevernes for skolens ikke i forhold læring noget medarbejdere af til og ovenstående at anvende Ikke relevant data som systematisk udfordrende. mit arbejde indsamle datacentreret og anvende kan ledelse indsamle data om og anvende elevernes data læring om og elevernes trivsel læring dokumentere, og trivsel trivsel at vi udvikler har skabt os værdi for eleverne

29 Tema 4: Ledelse af relationer og samarbejde Inden for kategorien ledelse af relationer og samarbejde er oplevelsen af, hvad der er mest udfordrende, jævnt fordelt over svarmulighederne og alle svarmuligheder scorer under 30%. Følgende tre svarmuligheder vurderes som mest udfordrende: At samarbejde med nye interesserenter på en måde, der skaber værdi i forhold til løsning af skolens kerneopgave (26,9 %) At navigere i love og regler i tværgående samarbejder (25,7 %) At lede på tværs af (offentlige) sektorer (25,2 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At håndtere konflikter internt i gruppen af medarbejdere (17,6 %)

30 Tema 4: Ledelse af relationer og samarbejde 30,0% 25,0% 26,9% 25,7% 25,2% 21,2% 20,0% 19,4% 18,0% 17,6% 16,0% 15,0% 13,0% 10,0% 5,0% 0,0% At få ledelsesteamets At vurdere, hvornår At samarbejde det skaber til at med værdi fungere nye at interessenter samarbejde dynamisk At opbygge og med og på effektivt fastholde en andre måde, uden At der navigere tillidsfuld for skaber skolen værdi i relation love i At forhold håndtere og i forhold regler til At skolens lede til konflikter, i tværgående løsning på medarbejdere tværs af hvor af samarbejder flere (offentlige) At grupper håndtere sektorer involveret; konflikter Jeg oplever internt forældre, ikke i gruppen medarbejdere noget af ovenstående medarbejdere Ikke og elever relevant som udfordrende mit arbejde til løsning af skolens kerneopgave skolens kerneopgave 1,1%

31 Tema 5: Ledelse af digitalisering og teknologi Inden for kategorien ledelse af digitalisering og teknologi er oplevelsen af, hvad der er mest udfordrende, jævnt fordelt over svarmulighederne. Følgende to svarmuligheder vurderes som mest udfordrende: At understøtte, at digitale løsninger anvendes, så de skaber værdi i forhold til elevernes læring og trivsel (46,5 %) At klæde medarbejderne på til at anvende digitale løsninger (44,0 %) Alle svarmulighederne inden for kategorien ledelse af digitalisering og teknologi vurderes udfordrende af mere end 20% af respondenterne.

32 Tema 5: Ledelse af digitalisering og teknologi 50,0% 45,0% 44,0% 46,5% 40,0% 35,0% 35,8% 31,3% 32,8% 30,0% 25,0% 21,9% 20,0% 15,0% 10,0% 7,9% 5,0% 0,0% At vurdere hvilke digitale løsninger, vi skal implementere for at understøtte elevernes læring At vurdere hvilke digitale løsninger, vi skal implementere som ledelsesværktøjer At klæde medarbejderne på til at anvende digitale løsninger At understøtte, at de digitale løsninger anvendes, så de skaber værdi i forhold til elevernes læring At sørge for, at vi arbejder ud fra en fælles strategi i forhold til den digitale læringsplatform At sørge for, at vi vidensdeler om, hvordan vi kan anvende den digitale læringsplatform mest værdiskabende Jeg oplever ikke noget af ovenstående som udfordrende 3,8% Ikke relevant for mit arbejde

33 Tema 6: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration Inden for kategorien ledelse af forvaltning, økonomi og administration vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At kunne prioritere strategisk mellem administrative og øvrige ledelsesopgaver (42,1 %) At planlægge og udføre effektiviseringer, således at ressourcerne bliver anvendt bedst muligt (37,9 %) Den svarmulighed færrest respondenter vurderer som mest udfordrende er: At rekruttere nye ledere (4,6 %)

34 Tema 6: Ledelse af forvaltning, økonomi og administration 45,0% 40,0% 37,9% 42,1% 35,0% 30,0% 29,7% 25,0% 20,0% 15,0% 15,0% 11,7% 20,0% 13,3% 10,0% 5,0% 5,9% 4,6% 5,8% 0,0%

35 Tema 7: Strategisk ledelse i en politisk styret organisation Inden for kategorien strategisk ledelse vurderes to af svarmulighederne som mest udfordrende: At kunne navigere i modsatrettede interesser og målsætninger, fx mellem politikernes krav og medarbejdernes ønsker (52,0 %) At kunne påvirke beslutninger opad til det politiske niveau (47,1 %) Alle svarmulighederne inden for kategorien strategisk ledelse vurderes udfordrende af mere end 20% af respondenterne.

36 Tema 7: Strategisk ledelse i en politisk styret organisation 60,0% 50,0% 52,0% 47,1% 40,0% 30,0% 20,0% 20,0% 30,6% 36,0% 24,6% 21,0% 29,9% 10,0% 0,0% 4,6% 1,8%

37 Skolernes kerneopgave

38 Kerneopgaven 62,5 % af respondenterne oplever, at kerneopgaven har været under mærkbar forandring på skoleområdet, siden de blev ledere. Adspurgt hvilke omstændigheder, der har påvirket deres arbejde med kerneopgaven mest, vælges: Vi skal i højere grad dokumentere, hvordan det, vi gør, virker (73,2 %) Medarbejderne skal samarbejde mere om elevernes læring og trivsel (55,7 %) Vi skal i højere grad implementere tiltag, som forvaltningen har besluttet (51,8 %)

39 Hvilke af følgende omstændigheder har påvirket jeres arbejde med kerneopgaven mest? 80,0% 73,2% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 40,8% 35,2% 55,7% 46,7% 51,8% 30,0% 20,0% 10,0% 1,8% 6,1% 0,0% Vi skal inddrage eleverne betydeligt mere i evalueringen af deres læring Vi skal inddrage øvrige interessenter (forældre, frivillige, erhvervsliv, foreninger mm) betydeligt mere i arbejdet med at designe, gennemføre og evaluere undervisning Medarbejderne skal samarbejde mere om elevernes læring og trivsel Vi skal i højere grad rette ind efter en politisk linje Vi skal i højere grad dokumentere, hvordan det, vi gør, virker Vi skal i højere grad arbejde med implementering af indsatser, som forvaltningen har besluttet. Intet af ovenstående Andet (angiv venligst)

40 Kerneopgaven i ord

41 Hvad er skolens kerneopgave? Følgende temaer er dominerende i de kvalitative besvarelser (prioriteret efter forekomst): Læring og læringsmiljøer At gøre eleverne så dygtige som muligt At klargøre/uddanne elever til demokratisk samfund/samfundsborgere/ fællesskabet/fremtiden Trivsel Faglighed (sikre faglighed, faglig udvikling, faglige kompetencer eller sammen med sociale og personlige kompetencer/ udvikling). Uddannelse ofte i kombination med dannelse (danne og uddanne) Undervisning Dannelse - ofte i kombination med uddannelse (danne og uddanne) Livsduelighed/at gøre elever til hele mennesker Sociale færdigheder/ social udvikling Lav forekomst: Fællesskab Inklusion Ledelse og personalefokus

42 Kompetenceudvikling

43 Kompetenceudvikling Sparring/feedback fra ledelseskolleger, medarbejdere og egen leder samt ledernetværk i egen kommune vurderes mest relevant i relation til ledelsesudvikling. Fagligt indhold og praksisnærhed vægtes højest, når der vælges efter- og videreuddannelsesforløb. Særlige læringsformer og ECTS vægtes af færrest respondenter.

44 Hvad finder du mest relevant i relation til din egen ledelsesudvikling? 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 66,1% 72,5% 58,9% 46,2% 53,8% 35,8% 30,0% 20,0% 24,9% 17,4% 12,8% 24,0% 10,0% 3,4% 0,0%

45 Hvem beslutter oftest din ledelsesudvikling/ efter-videreuddannelse? 60,0% 54,2% 50,0% 40,0% 30,0% 24,3% 20,0% 17,2% 10,0% 4,3% 0,0% Det gør jeg selv Det sker i et samarbejde med nærmeste leder/chef Det følger en kommunal ledelsespolitik og/eller aftaler Andet (angiv venligst)

46 Hvad lægges der mest vægt på, når du eller din leder skal vælge efter- og videreuddannelsesforløb? 80,0% 74,7% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 39,7% 30,0% 20,0% 10,0% 8,4% 10,4% 9,9% 12,3% 16,9% 15,4% 16,9% 7,1% 8,8% 0,0%

47 Strategisk kompetenceudvikling og professionelle læringsfællesskaber 77,8 % af respondenterne siger ja til, at de arbejder strategisk med kompetenceudvikling på egen skole (systematisk sammenhæng ml. strategi, vurdering af behov og kompetenceudvikling). 14,8 % siger nej 7,4 % ved det ikke 75,6 % af respondenterne siger ja til, at deres forvaltning og kommune arbejder strategisk med kompetenceudvikling. 6,7 % siger nej 17,6 % ved det ikke 86,2 % af respondenterne siger ja til, at de arbejder med professionelle læringsfællesskaber. 9,3 % siger nej 4,5 % ved det ikke Mange kommenterer, at de er på vej eller netop er gået i gang.

48 I hvilken grad oplever du, at en gennemført kompetencegivende lederuddannelse reelt medfører ændringer i praksis? 75,7 % af respondenterne siger ja til, at kompetencegivende lederuddannelse reelt medfører ændringer i praksis? 5,7 % siger nej 18,6 % ved ikke Adspurgt på en skala fra 1 til 7, i hvilken grad jasigerne vurderer, at den ændrede ledelsespraksis også har positiv betydning for elevernes læring og trivsel, er gennemsnittet 5,24.

49 Stamdata

50 Stamdata - stilling Øverst ansvarlige leder for skolen Afdelingsleder SFO-leder Pædagogisk leder Administrativ leder Viceskoleleder Andet (angiv venligst)

51 Stamdata - anciennitet < >20 Andet (angiv venligst) 17

52 Stamdata - uddannelse Den Offentlige Lederuddannelse; DOL (fuldført) Den Offentlige Lederuddannelse, DOL (endnu ikke fuldført) Diplomuddannelsen i ledelse (fuldført) Diplomuddannelsen i ledelse (endnu ikke fuldført) Lederuddannelse på masterniveau (fuldført) Lederuddannelse på masterniveau (endnu ikke fuldført) Jeg har ikke taget en formelt kompetencegivende uddannelse Andet (angiv venligst, fx COKs skolelederuddannelse)

53 Opfølgning

54 Digital kompetenceportal Undersøgelsen her viser bl.a., at noget af det, der udfordrer, relaterer sig til strategisk kompetenceudvikling, herunder systematisk og vedværende dialoger om læring og udvikling på alle niveauer. Fra april 2017 tilbyder COK og musskema.dk en digital portal, som skoleledelser kan tilgå og anvende til at kortlægge kompetencer som afsæt for systematiske samtaler om kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning på skoler/ i kommuner. Portalen er velafprøvet som et af musskema.dks produkter, men spørgerammen og profilerne for skoleledelse er nyudviklet på baggrund af denne undersøgelse. Se mere på Med en adgang til portalen bliver det muligt for jer: At anvende portalen som et dialogværktøj, der kan danne udgangspunkt for systematiske samtaler om kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning. At være undersøgende ift., hvilke kompetencer I har behov for at udvikle yderligere og hvor jeres styrker er i ledelsesteamet som helhed og enkeltvis som ledere. At udvikle en kommunal/lokal kompetenceprofil- på enten individ- eller teamniveau eller begge dele med afsæt i viden fra den nationale undersøgelse. Se mere på

55 Kontakt Peter Høier Afdelingsleder M: E: Jes Vitting Pressekonsulent T: E:

56