LOKALE MILJØINITIATIVER TILSKUDSANSØGNING

Transkript

1 LOKALE MILJØINITIATIVER TILSKUDSANSØGNING SENDES TIL: Skov- og Naturstyrelsen, Presse- og Informationskontoret, Haraldsgade 53, 2100 Ø, Oplysninger om ansøger Navn: Navn: Agenda 21 center Indre Nørrebro Adresse: Blegdamsvej 4B Tlf.: E-post: Evt. kontaktperson /direkte tlf.nr.: (Sys) Vibeke S. Hansen Tlf Evt. web-adresse: Formålet med ansøgers virksomhed, f.eks. foreningens formål: Centrets overordnede vision kan opdeles i to hovedmålsætninger: Støtte, udvikle og fastholde helhedsorienterede miljøprojekter i et tæt samarbejde med andre lokale aktører. Skabe lokal dialog om væsentlige miljøspørgsmål herunder kommunens miljøpolitik. NB. Der kan kun ydes støtte til foreninger, organisationer, institutioner, herunder skoler, og initiativ- og interessegrupper m.v. men ikke til privatpersoner, erhvervsvirksomheder eller offentlige myndigheder Projektbeskrivelse (kort om baggrund og formål) Indvandrerkvinder som Drivkraft i Miljøarbejdet I løbet af de tre år som Agenda 21 Centret Indre Nørrebro har fungeret, har det vist sig, at den beboersammensætning som er i bydelen, ikke afspejles i de grupper centret almindeligvis har kontakt med. Stort set ingen indvandrere er aktive i centret. For at ændre dette forhold, ønsker Agendacentret at iværksætte et større projekt - målrettet mod kvinder fra de etniske minoriteter i bydelen - hvis formål det er at integrere indvandrekvinder i miljøarbejdet på Inder Nørrebro, deraf titlen Indvandrerkvinder som Drivkraft i Miljøarbejdet. Det endelige mål er at få dannet et netværk af indvandrekvinder, der er knyttet til Agendacentret, og indgår i de miljønetværk, der er i bydelen. En undersøgelse Miljøkontrollens foretog i forbindelse med projekt Etnisk miljøkommunikation vist, at de etniske minoriteter har begrænset viden men stor åbenhed omkring miljøspørgsmål. Den begrænsede viden gør det vanskeligt for de etniske minoriteter at deltage i samfundsdebatten omkring miljøspørgsmål på lige fod med andre danskere. Endvidere gav de etniske minoriteter i evalueringen udtryk for, utilfredshed med at København Kommunen når de har afsluttet et projekt, ikke følger op på det. Dette kan tyde på at de etniske

2 minoriteter er frustrerede over, at der - i dette tilfælde miljøarbejde - ikke er hjælp og støtte til en fortsættelse af det arbejde sættes i gang. A21 centrene blev netop oprettet i 2003 for at koordinere lokale miljøtiltag med kommunens politik, udvikling af miljøpolitikken og iværksættelse af nye projekter. På Indre Nørrebro har det ikke været vanskeligt at få et samarbejde i gang med eksisterende miljøgrupper og initiativer og sætte noget i gang i forhold til etniske danskere. På Indre Nørrebro er der tradition for at netværke. Problemet med borgerkontakt og -inddragelse viser sig mht. til de etniske minoriteter. At nå disse grupper kræver en anden og meget stor indsats, som kommunen desværre ikke har afsat midler til i Agendacentrets budget. Et af Agendacentrets mål er at bruge det store potentiale, der ligger i at lade bæredygtighedstanken, miljø, kultur og sociale sammenhænge gensidigt befrugte hinanden, og dermed bidrage til at højne miljøbevidstheden, den multikulturelle forståelse og sundheden i bydelen. Formålet er således med udgangspunkt i et kvindenetværk, at bidrage til de etniske minoriteters viden om miljø og ressourcebesparelser og om egene handlingers indvirken på miljøet i en større sammenhæng samt forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at udvise miljørigtig adfærd. Erfaringen fra de undersøgelser Miljøkontrollen lavede i forbindelse med deres projekt Etnisk miljøkommunikation og fra Det Boligsociale Projekt Holmbladsgadekvarterets projektet Miljø på arabisk viser, at det er vigtigt med personlig kontakt og kontakt via de lokale netværk, beboerforeninger og ressourcepersoner. Foldere til kontaktpersoner/ressourcepersoner kan være en god ide, med den primære kontakt skal være personlig. Tolke fra netværket opfattes også som mere troværdige end officielle tolke. Indhold (hvad skal der konkret ske og i hvilken rækkefølge, hvem deltager i projektet) Målgruppe Etniske minoritetskvinder på Indre Nørrebro i alderen år, der er i stand til at kommunikere på dansk. Det er ikke nødvendigt, at de taler flydende dansk, da mere miljømæssige teorier, begreber og vendinger vil blive oversat, for at der ikke skal opstå alt for mange misforståelser. Selv om det optimale vil være at der er forskellige etniske minoritetskvinder i gruppen kan det af sproglige årsager blive nødvendigt at gruppen begrænses til ét/to sprog. En væsentlig grund til at målgruppen er kvinder er, at det er vigtigt kvinder har viden om miljøet og forståelse for betydningen af miljøtiltag, da kvinderne har væsentlig indflydelse på ressourceforbruget i hjemmet. De har afgørende indflydelse på indkøb af dagligvarer, energi-, og vandforbruget til madlavning, rengøring, badning etc., de er den styrende faktor i køkkenet hvor en stor del af husholdningsaffaldet kommer fra. Formål Formålet med projektet er at udvikle et miljønetværk bestående af kvinder fra de etniske minoritetsgrupper der bor på Indre Nørrebro. Formålet med netværket er at engagere de etniske minoriteter i miljøarbejdet på Indre Nørrebro. Udover direkte miljøforbedringer vil netværket være med til at skabe integration, sundhed og vidensdeling.

3 Etablering af netværket Etableringen af netværket vil indledningsvis ske i samarbejde/kontakt med organisationer/netværk der allerede er involveret i arbejde med etniske minoriteter: Beboerforeninger, boligsociale projekter: Rabarberlandet, Jagtvejsprojektet. Beboerrådgivere, Indvandrekvindeprojekter, Nørre Allé Medborgerhus, Integrationsrådet. Sideløbende kontaktes ressource personer i boligforeningerne med mange etniske minoriteter og de etniske minoriteters egne netværk. Det er vigtigt, at ikke kun kvindernes netværk og organisationer bliver kontaktet, men også mændenes netværk, idet mange af kvinderne traditionelt vil være afhængige af deres mands viden om projektet for at kunne deltage. Når kvinderne er kontaktet og har givet tilsagn om at forpligtige sig i netværket. Vil det tilstræbes at netværket mødes én gang om ugen. Hvis deltagerne ønsker det, kan netværket også mødes i Agendacentret og arbejde selvstændigt. Evt invitere familie venner og naboer til møde om miljøspørgsmål. Sideløbende med projektstart gennemføres nogle ekskursioner i København og dens omgivelser som appetitvækker - foretages allerede under opstartsfasen de første ekskursioner På turene kan børn og evt. kvindernes mænd deltage, hvis der er plads. Fælles udflugter er en god måde at formidle miljøtemaer på, da der både er et socialt og informativt aspekt Da vi desværre fik afslag på vores ansøgning til Københavns Byøkologiske Fond på finansiering af de planlagte ekskursioner, og vi stadigvæk mener at turene er et vigtigt element i projektet, søger vi om en udvidelse af projektet til at gennemføre denne turene hos jer på Projektudvikling Når netværket er etableret, vil der ske en mere detaljeret udarbejdelse af projektet i samarbejde med kvinderne. Økologihuset (som består af Københavns Miljø og Energi Kontor, Energitjenesten og Agenda 21 Centret, Det Økologiske Råd, Grønne Familier) fokusområder introduceres: Miljø (planter, træers betydning for miljøet, indeklima, rengøringsmidler, farlige stoffer etc.) Skrald (affaldssortering), Mad (fra jord til bord, landbrugslandskabet) Energi (el, varme, alternative energiformer), Vand (kredsløb), Trafik (forurening, støj) Kvinderne udvælger de fokusområder, de specielt ønsker at beskæftige sig med. De mest almindelige ord og begreber fra miljøarbejdet/debatten introduceres. Endvidere orientering om lovgivning og begrundelsen for den. Kommunens og, Agendacentrets målsætninger: Hvordan opnås de og hvordan kan netværket være med til at opfylde målene. Hvad betyder det at en inst./(virksomheder) er ISO certificeret. Og hvilken indflydelse har det på børnenes dagligdag, institutionens pædagogik og læreplaner. De af A21s hovedtemaer kvinderne ikke specielt ønsker fokus på gennemgås kort - og relevant materiale udleveres. Der satses på at netværket mødes en gang om ugen. Et møde varer to timer. Strukturering af temaerne De enkelte temaer struktureres således Økologihusets medarbejdere/eksterne undervisere giver en introduktion til temaet. Relevant materiale udleveres. Hvis muligt vises der video, der kan belyse emnet og før/ nu forhold.

4 der tages på en relevant tur i forbindelse med temaet. Det kan være en af de længere (se ansøgningen til den byøkologiske fond) eller det kan være i nærmiljøet: Miljøstationer, affaldssortering i boligforeninger, solcelleanlæg, sansehaven i FælledParken, vandrensningsanlægget i Utterslev Mose etc. hvortil der kan gås eller tages HT-bus. temaet diskuteres på et efterfølgende netværksmøde og kvinderne opfordres til at komme med idéer til kommende aktiviteter i deres nærmiljø/boligområde. relatere den industrialiserede livsform til tanken om en bæredygtig livsstil. endvidere lægges der op til diskussion om kvindernes/familiernes egne erfaringer fra hjemlandet. Hvordan kan deres erfaringer fra hjemlandet bruges i miljøarbejdet i Danmark? Kan deres tidligere erfaringer bruges til en mere miljørigtig livsstil? der indsamles materiale (foto, video etc.) til kommende kampagner og udstillinger Når arbejdet med temaerne er afsluttet i december, holdes der et seminar med deltagelse af deltagerne med familie, undervisere, Miljøkontrollen, agendanetværket, fagfolk etc Projektstruktur Undervisningsforløb i miljø Der satses på at netværket mødes en gang om ugen i ca. 2 timer. Det forventes at de kvinder der melder sig som deltager også fortsætter og afslutter kurset. Møderne opdeles således at der veksles mellem teori og praktiske øvelser. Der tages afsæt i overskrifterne Energibesparelser herunder behandles el, vand og varme. Sundhed herunder behandles mad, indeklima, rengøringsartikler og affald. Temaerne tager udgangspunkt i det daglige forbrug og vaner. Hvorefter vi trækker tråde til de mere overordnede miljøbegreber og problematikker for at se hvilke konsekvenser ens daglige vaner har på miljøet. Det er vigtigt at alternative løsninger fx de alternative energiformer indgår som eksempler til for at få et bedre miljø. Se i øvrigt dokumentation Projektstruktur for undervisningsforløb Hvor skal projektet finde sted (vedlæg kort med lokalisering og aktiviteter angivet) Kurset skal foregå i Agenda 21 Center Indre Nørrebro s lokaler. Projektet vil ikke umiddelbart have indflydelse på et fysisk område. Den hurtigste effekt vil nok vise sig i boligområdernes gårdanlæg. I Miljøkontrollens undersøgelse var noget af det de etniske minoriteter umiddelbart forbandt med miljøproblemer - affald der flyder! På længere sigt kan man forestille sig at kvinderne får gjort deres nære omgivelser mere grønnere, mere frodige, mere miljørigtige. Økonomi (indsæt nøgletal i regneark dobbeltklik)

5 Evt. forundersøgelse Andet - beskriv udgiftstype I alt omkostninger 0 Medfinansiering fra andre * andel #DIVISION/0! Netto omkostninger at dække 0 Vedlæg evt. specifikation af budget * specifikation af medfinansiering Amt Kommune Private Fonde Tips- og lottomidler EU Andre Tema (angiv ja/nej eller sæt kryds) Hold dit nærområde rent : X Miljøundervisning : X Nationalparkarbejde : Sundhed og Miljø i naturområder : X Andre emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø : X Afkast/effekter/benefits (hvad opnår samfundet ved dette projekt) NB. Det er vigtigt for Skov- og Naturstyrelsens bedømmelse, at resultaterne beskrives så detaljeret som muligt, f.eks. konkrete resultater og hvem får gavn af disse (målgrupper) Beskyttelse af natur og miljø: Forbedring af natur og miljø: Friluftsliv: Karakteren af konkret, lokalt forankret miljøarbejde: Oplysning, uddannelse og information om natur- og miljøspørgsmål: Det er vanskeligt at konkretisere effekten af projektet. Men der vil uden tvivl ske en reduktion af ressourceforbruget specielt vand og energi, når kvinderne får kendskab til sammenhængen mellem forbrug, forurening og ikke mindst hvilke besparelser en reduktion af forbruget giver på privatbudgettet. Forståelsen af sammenhængen mellem kost og sundhed/sygdomme, landbrugets dyrkningsmetoder og forurening, sammenhængen mellem allergi og miljøfremmede stoffer vil (kunne) påvirke kvinderne til at handle mere miljørigtigt, og købe miljømærkede varer, hvilket vil være med at både forbedre og beskytte natur og miljø. Friluftsliv: Om projektet vil have nogen betydning for friluftsliv er nok tvivlsomt. Men kvindernes nye viden om naturen, vil måske gøre det sjovere/mere interessant at færdes i naturen, ikke mindst sammen med deres børn, som de kan bibringe deres nye viden. Hvis det drejer sig om skolebørn, har kvinderne fået større mulighed for at forstå det deres børn lærer i skolens naturfag.

6 Karakteren af konkret, lokalt forankret miljøarbejde: Projektet mål er netværksbygning, med henblik på at nedbringe ressource forbruget og forbedre miljøet (støj og forurening). Forbedring af de fysiske omgivelser i gårdanlæg som i det offentlige rum. En sidegevinst vil være udbygning af sociale netværk og en forbedret integration. Indsigt i naturens kredsløb giver forståelse for betydningen af miljøforbedrende tiltag og lovgivning. Oplysning, uddannelse og information om natur- og miljøspørgsmål: Hele projektet er lagt an på oplysning, uddannelse og information om miljøspørgsmål, med det formål at netværket skal sprede sig og dele deres viden med andre. Forhold til evt. berørte arealejere (Ejerforhold og anvendelse af et område, herunder om evt. berørte lodsejeres synspunkter) Sammenhæng/synergi (Kan projektet kobles til andre initiativer, hvorved der opnås synergi) Projektet vil kunne kobles til de fleste miljø-, sociale -, og integrations initiativer i Inder Nørrebro og København. Kvinderne vil, i de forskellige sociale sammenhænge de indgår i, kunne bidrage til større miljøbevidsthed. Større bevidsthed om sammenhængen mellem forbrug, forurening og miljøødelæggelse. Kvindenetværket vil have fået kendskab til hvordan man starter og udvikler projekter ex. i deres boligområde. Hvor de kan hente hjælp til udformning af projektet. Hvor, hvordan der kan søges midler til iværksættelse af projektet. Fremkommelighed (Berørte interessenters holdning til projektet, udtalelser fra f.eks. myndigheder og interesseorganisationer) Allerede eksisterende interesse for miljøet. Ønsket om større viden omkring de miljøproblemer der omtales i medierne. Ønsket om større kendskab til det danske samfund. Ønsket om integration. De myndigheder og organisationer som Agendacentret almindeligvis har kontakt med (Miljøkontrollen, Boligsociale projekter: Rabarberlandet, Jagtvejsprojektet, Indvandrekvindenetværk, Agendanetværket etc.) er alle positive overfor idéen om en målrettet indsats for at integrere etniske minoriteter i miljøarbejdet. Barrierer / vanskeligheder i projektrealisering (Hvor kan der opstå problemer/tidsrøvere, hvor er der usikkerhed) Ifølge projektets natur er der usikkerhed i forhold til tidsplanens gennemførelse, gennem stort set hele forløbet. Men de største problemer/tidsrøvere ligger i fase et, hvor kontakten til kvinderne skal etableres. Er det vanskeligere at komme i kontakt med relevante ressourcepersoner i miljøet end ventet? Tager det længere tid end forventet at få kvinderne til at forpligtige sig? Er det ikke muligt at finde tolke på de relevante sprog? Dropper kvinderne ud af netværket?

7 Tidshorisont (Tidsplan for projektets udførelse inddelt i faser, angiv i måned og år) Fase II. September oktober medio november 1. Start på kurset den 5.september med de kvinder, der har vist interesse for at deltage i netværket (max ). Gruppens mødes en gang ugentlig og i 2 timer. 2. Som appetitvækker - foretages allerede på dette tidspunkt de første ekskursioner. Feks. til Københavns Energi-og vandværkstedet. På turene kan børn og evt. kvindernes mænd deltage, hvis der er plads. 3. Mere detaljeret udarbejdelse af projektet med kvinderne (netværket). Hvilke områder ønsker kvinderne, der skal være specielt fokus på. 4. Undervisere kontaktes, der forberedes materiale i forhold til de udvalgte temaer. De af A21s hovedtemaer kvinderne ikke ønsker specielt fokus på gennemgås kort og relevant materiale udleveres./ud 5. Opsamling/evaluering Fase 3: Medio nov, - december. Projektstart (overgangen fra fase 2 til 3 er flydende) 6. Projektforløbet planlægges som følgende beskrevet. 7. Opsamling, dokumentation formidling af projekt 8. Forberedelse Seminar med deltagelse af undervisere, Miljøkontrollen, Agendanetværket, fagfolk etc. Fase 4: Forankring og videreudvikling af netværket 1. halvår Afholdelse af Seminar primo januar 10. Netværket forankres og egne tiltag videreudvikles 11. Der udarbejdes materiale (folder, video etc.) 12. Udvikle idéer til - og deltage i Københavns Kommunes Miljøfestival Hvis muligt udarbejde projekt i samarbejde med folkeskolerne i bydelen. Eventuelt ture med skolen(børnene) tilrettelagt med kvinderne og skolen

8 Vurdering SNS centralt For: Imod: Samlet: