Analyse af botilbudsområdet. - En uddybende analyse af ydelser på fem udvalgte botilbud på Vestegnen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af botilbudsområdet. - En uddybende analyse af ydelser på fem udvalgte botilbud på Vestegnen"

Transkript

1 Analyse af botilbudsområdet - En uddybende analyse af ydelser på fem udvalgte botilbud på Vestegnen Thomas Stenrød Paulsen, Thomas Hovmann Henriksen og Lisbeth Halvorsen

2 1. Indledning Analysen af botilbudsområdet på Vestegnen er opdelt i fire hoveddele. I det indledende afsnit beskrives baggrunden og formålet med analysen. Derefter beskrives den anvendte metode efterfulgt af en kort præsentation af de fem botilbud, der har været genstand for analysen. Herefter beskrives det indsamlede datamateriale efterfulgt af analysens konklusioner og den afsluttende perspektivering. 1.1 Baggrund Vestegnskommunerne gennemførte i 2010 en kortlægning af botilbudsområdet på Vestegnen med det overordnede formål at afdække selvforsyningsgraden i Vestegnsregi. En af kortlægningens konklusioner var, at der er store prisforskelle botilbuddene imellem - forskelle der ikke umiddelbart kan tilskrives forskellige målgrupper, graden af specialisering, ejerforhold og det samlede antal botilbudspladser. Derfor blev det på styregruppemøde i maj 2011 besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse, som skulle give et dybere indblik i sammenhængen mellem pris og ydelse på fem udvalgte botilbud. Tilbuddene blev udvalgt grundet deres forskellighed i målgruppe, takst, størrelse og paragraf i serviceloven. Konkret skulle det kortlægges, hvilke ydelser der er indeholdt i de enkelte tilbuds døgntakst dvs. ydelser som døgnbemanding, socialpædagogiske tilbud, omfang af pleje og praktisk hjælp, tilbud om træning m.v. I samme moment skulle det kortlægges, hvilke tillægsydelser beboerne modtager ud over døgntaksten. Endelig skulle de enkelte beboeres brug af tilbuddenes ydelser kortlægges med henblik på at estimere beboernes støttebehov samt skabe gennemsigtighed om leverede ydelser på botilbuddene. Formålet har således på kort sigt været at skabe gennemsigtighed over botibuddenes ydelser og delydelser, mens det langsigtede formål er at skabe mulighed for en bedre styring på botilbudsområdet. I den sammenhæng bidrager analysen med en metode, der bidrager til diskussionen om fleksible takststrukturer, og som på sigt kan medvirke til at gøre denne aktivitetsbestemt. Metoden tager i højere grad udgangspunkt i beboernes ressourcemæssige træk på botilbuddets ydelser, end den model der benyttes i dag, hvor der betales samme pris for alle beboere på botilbuddene uagtet forskelle i støttebehov. Herved opnås bedre mulighed for at matche borgeren med det korrekte botilbud eller den rigtige ydelsespakke. 1.2 Organisering Analysen er forankret i Vestegnssamarbejdet, og er igangsat af Styregruppen, der består af socialdirektørerne på Vestegnen. Styregruppen nedsatte en analysegruppe, bestående af konsulenter fra henholdsvis Høje-Taastrup og Ishøj kommuner, som sammen med en 2

3 referencegruppe bestående af fagchefer fra myndighedsdelen har tilvejebragt nærværende analyse. 2. Metode Der er anvendt en metode, der kan bruges på tværs af fem forskellige botilbud. Metoden kan opdeles i to supplerende metoder: 2.1 Kortlægning af ydelser med henblik på at skabe gennemsigtighed Overordnet har vi kortlagt, hvilke ydelser der er ligger hhv. inden for og uden for døgntaksten. For en kortlægning af de ydelser, der er inkluderet i døgntaksten på de fem botilbud, har vi adspurgt hvert tilbud om, hvilke ydelser der udbydes inden for tilbuddets døgntakst. Rent konkret har vi haft en dialog med forstanderne på de enkelte tilbud om, hvilke ydelser der ligger til grund for tilbuddenes takst, her indgår ydelser som fx ferie, ledsagelse, dagtilbud, natdækning m.v., jf. figur 6. Ydelser ud over døgntaksten dækker over ydelser som tillægstakst, befordring, ledsagelse, rengøring m.m. På hvert botilbud, er det blevet kortlagt, hvilke ekstra ydelser hver beboer modtager. Således er det muligt at afdække hvilke tillægsydelser alle beboere på tilbuddene modtager dvs. ydelser på generelt niveau samt hvilke ydelser der knytter sig til den enkelte beboer - dvs. ydelser på beboerniveau. 2.2 Kortlægning af beboerstøttebehov og personaletid Derudover har vi lavet to specifikke opgørelser på hvert botilbud; en opgørelse over hver enkelt beboers støttebehov på botilbuddets ydelser samt en opgørelse over, hvor meget personaletid der går til pædagogisk arbejde. De to opgørelser er derefter holdt op mod hinanden for at se, om der er en sammenhæng mellem de to resultater. Beboernes støttebehov på tilbuddenes ydelser er kortlagt ud fra de aktiviteter, der er en del af et almindeligt hverdagsliv (adl-skema 1 ). Det er ydelser, der går igen på hvert botilbud. Skemaet er udfyldt af beboernes kontaktperson. Beboertiden er opgjort i direkte tid, dvs. tid, hvor beboeren er alene med det pædagogiske personale tid og indirekte tid 2, dvs. tid, hvor flere beboere er sammen med personalet. Den direkte og indirekte tid giver til sammen brugertiden. Brugertiden er opgjort for hele Det er medarbejderne på botilbuddene, der ud fra deres faglige vurdering har opgjort beboernes støttebehov inden for de kategoriserede ydelser. Opgørelsen har baggrund i en gennemsnitsuge, 1 Adl står for almindelig daglig levevis 2 Indirekte tid bliver beregnet således; er der fx en pædagog og fire beboere ude at handle i en time, er den indirekte tid 1 time delt med fire, hvorfor man får 15 min. indirekte tid 3

4 dvs. der er taget højde for udsving i den fysiske eller mentale tilstand m.m., men der er ikke fraregnet beboerfravær fx hvis beboeren er indlagt, er på ferie m.m. Beboernes støttebehov er opgjort for hele For at kvalitetssikre beboernes opgjorte støttebehov er der ligeledes lavet en opgørelse af personaletiden. Personaletiden omhandler udelukkende personale med direkte brugertid, og dækker over den tid, der er til rådighed til pædagogisk arbejde, når alt fravær er fratrukket. Fravær dækker i den sammenhæng over personalemøder, ferie, sygefravær, temadage etc. Personaletiden er opgjort for Datakvalitet Opgørelsen af personaletid samt brugertid bygger på data, der er opgjort af personalet på de enkelte botilbud. Tallene er efterfølgende kvalitetssikret af arbejdsgruppen samt forstanderne af botilbuddene. Således er det det enkelte botilbud der giver et billede af, hvilken støtte den enkelte beboer modtager med henblik på gennemsigtighed. Disse data er ikke sammenholdt med handlekommunens funktionsevnevurdering, 141-handleplaner m.m. De indhentede data er et udtryk for et øjebliksbillede på hvert enkelt botilbud, da der naturligt vil være udsving, fx ved udskiftning af personale og beboerfraflytning. 2.4 Afgrænsning: Der tages i analysen ikke stilling til de anvendte pædagogiske metoder eller effekten heraf. Der tages heller ikke stilling til, hvorvidt tilbuddenes serviceniveau er højt eller lavt, da det ikke er sammenlignelige tilbud. 2.5 De fem botilbud De fem tilbud der blev udvalgt til udbudsanalysen er Cirklen, Kløverengen 107 og 108 Herstedøster Sidevej (HØS) og Bakkehuset. I figur 1 ses en oversigt over de fem botilbud, og deres paragrafmæssige tilhørsforhold, normering takst (i 2011-priser), målgruppe og døgndækning. 4

5 Figur 1: De fem botilbud Takst Målgruppe Normering Cirklen, Høje- Taastrup Kløverengen 72, Vallensbæk Kløverengen 84, Vallensbæk kr./dag Voksne i alderen år med sindslidelser uden misbrug og plejebehov kr./dag Voksne med svære sindslidelser i alderen år 1903 kr./dag Voksne med svære sindslidelser i alderen år 10* Herstedøster Sidevej (HØS), Albertslund 1190 kr./dag Udviklingshæmmede i alderen år 24 Bakkehuset, Glostrup 3009 kr./dag Voksne autister i alderen år 18 *Cirklen har 9 boliger samt en aflastningsbolig Belægningen på de fem botilbud tæller 91 beboere (enkelt lejemål vakant). 59 beboerne kommer fra vestegnskommunerne, 30 beboere fra Region Hovedstaden mens to beboere kommer fra øvrige kommuner. I dataindsamlingen er det ligeledes blevet kortlagt, hvor lang tid hver beboer har opholdt sig på botilbuddene. Opgørelsen viser, at beboere i gennemsnit bor på Cirklen i 7 år, Kløverengen 107 i 3,2 år, Kløverengen i 9,8 år, HØS i 10,2 år og Bakkehuset i 11 år. Det ses, at der som forventet er forskel på opholdstiden på henholdsvis midlertidige ( 107) og længerevarende botilbud (). 3. Præsentation af kortlægningens data I dette afsnit præsenteres resultaterne af de to metoder; kortlægning af ydelser og tillægsydelser samt beboernes støttebehov og personaletiden. Ud over at præsentere data reflekteres der over, hvordan metoderne kan bidrage til bedre match mellem beboer og botilbud, samt en bedre dialog mellem myndighed og udfører i forhold til den enkelte beboers udviklingsmuligheder. 3.1 Ydelser og tillægsydelser I analysen kortlægges alle ydelser på de enkelte tilbud, hvilket ud fra et bestillersynspunkt kan være vigtig viden, fx i forbindelse med visitering, da kortlægning af ydelserne viser, hvilke 5

6 forudsætninger der gælder på botilbuddet: Skal beboeren deltage i dagtilbud, modtage andre ydelser så som rengøring eller ledsagelse og hvad er dækket af taksten? Denne mulighed eksisterer ikke i dag, men kræver sammenkøring af diverse registre i handlekommunen. For at skabe overblik præsenteres først, hvilke ydelser som ligger i taksten på de fem botilbud. Disse er obligatoriske ydelser og kan således ikke fravælges. Se figur 2. Figur 2: Obligatoriske ydelser i taksten Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset Socialpædagogisk støtte Ja Ja Ja Ja Ja 85 Natdækning Nej Ja Ja Ja* Ja Beskæftigelsestilbud Nej Ja Ja Nej Nej 103 Aktivitetstilbud Nej Ja Ja Nej Nej 104 Kørsel til læge mv. Ja Ja Ja Ja Ja Personale til rådighed for ferie Krav om eksternt dagtilbud Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja, 4 dage/uge Ja, 5 dage/uge *På HØS er der ansat en sovende nattevagt, hvorfor der kun betales for 6 timers løn, selvom vagten er på 8 timer. Figuren kunne også oplyse om træningsfaciliteter, fysio- og ergoterapi, lægelig bistand, m.v. men disse tilbud har ikke optrådt i tilbuddene. Efterfølgende har vi kortlagt tillægsydelserne. Tillægsydelserne er de tilbud, som beboerne benytter udover tilbuddet. Disse er oplistet i figur 3. 6

7 Figur 3: Benyttede tillægsydelser Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset Beskæftigelsestilbud 103 Aktivitetstilbud 104 Befordring til Aktivitets- eller samværstilbud Ledsagerordning 97 Rengøring 83 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja* Ja *På HØS er der en aftale med den kommunale hjemmepleje om, at badeværelserne bliver ordnet dagligt, mens den øvrige vedligeholdelse af boligen står beboerne selv for. I ovenstående tabeller er kriteriet for Ja eller Nej, hvorvidt der er en udbredt brug af ydelserne på botilbuddene. Som det fremgik af de obligatoriske ydelser indgik både beskæftigelses- og aktivitetstilbud i Kløverengens takst, og således bliver der ikke gjort brug af dagtilbud eller befordring til dagtilbud på Kløverengen. Vi har valgt ikke at opgøre beboernes brug af aftenkurser, fitnesstilbud, m.v. men udelukkende tilbud der henhører under servicelovens paragraffer. Man kunne også argumentere for, at tabellen burde indeholde Særlig tilrettelagt støtte (særtakst), men særtakster er kun konstateret for tre beboere på Bakkehuset. I figur 4 ses hvilke ydelser, som der skal betales for ud over døgntaksten på de enkelte botilbud. 7

8 Figur 4: Brug af ekstern rengøring, ekstern ledsagerordning samt interne og eksterne dagtilbud Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset Antal beboere 83 Ugentlige timer 97 Antal beboere 97 Månedlige timer 103 Antal beboere 103 Ugentlige dage 104 Antal beboere 104 Ugentlige dage , , , ,5 5 Som det fremgår af opgørelsen, så er det en forudsætning på Cirklen, HØS og Bakkehuset, at der bevilges personlig hjælp og pleje, herunder hjælp ( 83) til praktiske opgaver såfremt beboeren ikke selv kan varetage disse. Disse ydelser ligger udover den pædagogiske ydelse, hvor der blandt andet vejledes og støttes i vedligeholdelse af boligen. Eksterne ledsagerordninger ( 97) benyttes især på HØS, og er betinget af en fysisk funktionsnedsættelse. De eksterne ledsagerordninger gives udover den pædagogiske ledsagelse, jf. figur 6. På dagtilbudsområdet ses, at beskæftigelsestilbud ( 103) fortrinsvis benyttes på Kløverengen 107 og HØS. På Kløverengen indgår tilbuddet i taksten, mens gennemsnitsdagstaksten på de tilbud, HØS beboere benytter er 338 kr. Beskæftigelsestilbuddene som benyttes er alle beliggende i nabokommuner. For aktivitetstilbuddet ( 104) på Kløverengen gælder, at det benyttes af alle beboere, men at det ikke har været muligt at sige hvor meget. Derudover er aktivitetstilbud meget benyttet på HØS og Bakkehuset hvor dagstaksten i gennemsnit udgør hhv. 312 kr. og 707 kr. Derudover er der to særligt tilrettelagte forløb på Bakkehuset til dagstakst på 1912 kr. (særtakst) og to STU-forløb. Aktivitetstilbuddene benyttet af HØS beboere er hovedsagligt beliggende i Albertslund og Brøndby, mens beboere på Bakkehuset primært benytter tilbud i Rødovre samt enkelte tilbud i Gentofte, København og på Frederiksberg. 8

9 3.2 Tættere på den reelle pris? Ved at kortlægge alle ydelser og tillægsydelser tegner der sig et billede af den reelle pris pr. beboer på hver af de fem botilbud. På Bakkehuset og HØS bliver der både benyttet personlig hjælp og dagtilbud med tilhørende transportudgift. På Cirklen leveres personlig hjælp, fx rengøring men der er ikke udbredt brug af dagtilbud. På Kløverengen er dagtilbuddene allerede inkluderet i taksten, og beboerne modtager ikke supplerende ydelser i nævneværdig grad. På Kløverengen 107 modtages et statstilskud på ca. 4,9 mio. kr. som modregnes i taksten. Ved at beregne de faktiske priser på dagtilbuddene, og estimere priserne på personlig hjælp, ledsagelse og befordring tegner sig et billede over udgiftsniveauet for de enkelte botilbud som angivet i figur 5. Figur 5: Taksten inklusiv beregnede tillægsydelser Beboerbetaling og for Kløverengens vedkommende også statstilskuddet figurerer som indtægter på botilbuddene (jf. tallene under x-aksen). Cirklen opkræver ikke beboerhusleje, pga. sin status som 85-tilbud. 3.3 Beboernes støttebehov Tilbudsportalen er det redskab der i dag bruges ved visitering til botilbud efter serviceloven. Under fanen Ydelser finder man oftest betegnelsen socialpædagogisk støtte, som oftest opgives som hovedydelse og således er socialpædagogisk støtte er en samlet betegnelse for alle aktiviteter på botilbuddet. 9

10 For at øge gennemsigtigheden yderligere har arbejdsgruppen valgt at nedbryde den socialpædagogiske støtte i delydelser, jf. venstrekolonnen i figur 6. Hver delydelse er opgjort for hver beboer i indirekte og direkte personaletimer. Formålet er at tydeliggøre, hvilken støtte og hvor meget støtte der ydes til hver beboer. Hermed tydeliggøres, hvilket serviceniveau der ydes. Figur 6: Gennemsnitligt støttebehov i timer pr. uge pr. beboer i direkte og indirekte tid Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Delydelser Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Vedligehold af bolig samt tøjvask Personlig hygiejne Mestring af handicap i hverdagen Økonomi og posthåndtering 0,3-1,9-0,9 0,6 1,3 0,3 5,8 4,8 0,4-0,7-2,8 0,7 0,8 0,1 7,0-6,0-3,8 0,3 3,4 1,2 3,1 0,7 2,9 2,2 0,9-0,8-0,5 0,1 0,5-1,8 0,3 Ledsagelse 1,4-0,6 0,1 1,2 0,4 0,6 0,4 2,0 0,1 Opfølgning på pædagogisk plan 0,5-0,9-0,5 0,1 0,5-0,4 0,2 Dagligvareindkøb og madlavning 2,4 0,8 0,9 0,2 1,5 5,3 1,3 0,8 1,4 5,8 Større indkøb 0,4-0,4-0,4 0,1 0,4-0,4 - Skabe netværk 1,8-3,8 4,3 2,3 1,9 1,9 0,7 5,0 4,5 Andet 0,9 0, ,1-3,3 0,1 I alt direkte og indirekte tid 14,1 1,0 13,8 4,9 15,2 10,4 10,5 3,0 30,0 18,1 I alt 15,1 timer/uge 18,7 timer/uge 25,6 timer/uge 13,5 timer/uge 48,1 timer/uge 10

11 Af figur 6 fremgår det, at der gennemsnitlig leveres 15,1 personaletimer pr. beboer pr. uge på Cirklen. Hovedparten af de 15,1 timer er direkte 1:1 timer som vises i venstrekolonnen, og få timer leveres som fællestid med andre beboere (kolonnen til højre). Opsummeret udgør de direkte timer således 93 pct. på Cirklen, 75 pct. på Kløverengens 107, 60 pct. på Kløverengen, knap 80 pct. på HØS og 60 pct. på Bakkehuset. Samlet set giver nederste række en oversigt over det gennemsnitlige støtteniveau, der ydes på tilbuddene - altså serviceniveauet. 3.4 Forskelle i profiler kan give bedre match mellem beboer og støtte I figur 6 kan aflæses, at der er forskelle i beboernes hjælpebehov inden for de forskellige ydelseskategorier. Således kan man relativt hurtigt få overblik over, hvilke botilbud der yder hvad, hvilket giver botilbuddene en profil. Fra et bestillersynspunkt er det en fordel, at man kan se, hvad der ydes på de enkelte tilbud, fx hvis der bruges meget tid på egenomsorgsopgaver (personlig hygiejne, rengøring af boligen, mv.). Dermed er der skabt grundlag for en bedre kobling mellem borgerens funktionsevne og potentielt botilbud. 3.5 Hvordan fordeler støtten sig? I de horisontale rækker i figur 6 fremgår det, hvilke ydelser der bruges mest tid på botilbuddene. Som nævnt oven for er der større forskelle tilbuddene imellem, som igen afspejler forskelligheden i både tilbud og målgruppe. På tværs af tilbuddene ses, at de fleste støttetimer bruges til netværksskabelse og deltagelse i aktiviteter. Dette omhandler sociale relationer og adfærd, vejledning omkring familierollen, opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation og møde andre mennesker m.v. Den næstmest brugte aktivitet er mestring af sit handicap i hverdagen, som omhandler struktur på hverdagen, overholdelse af aftaler, m.v. Herefter følger dagligvareindkøb og madlavning, hvor det er almindeligt at spise sammen i caféerne eller fælleskøkkenerne samt kategorierne vedligeholdelse af boligen samt personlig hygiejne. 3.6 Individuelle forskelle i beboernes støttebehov En af baggrundene for at se nærmere på de enkelte beboeres støttebehov er antagelsen om, at beboere på samme tilbud har forskellige støttebehov. Tilbuddene oplever større spredning i målgruppe, og kommunerne oplever i stigende grad, at tilbuddene beder om tillægstakster. Det kan være svært at gennemskue elementerne i tillægstaksten, når man ikke ved, hvad der ligger i grundtaksten/ydelsen. Støttebehovet opgjort på individuelt niveau tegner et billede af store forskelle i støttebehovene. Nedenstående figurer viser de enkelte beboeres støttebehov. For overskuelighedens skyld opgøres støttebehovet først for Cirklen og Kløverengen 107, og herefter de tre -tilbud. 11

12 Figur 7: Støttebehov pr. beboer på 85 og 107 Som det fremgår af figur 7, er der forskelligt støttebehov blandt beboerne. På Cirklen spænder behovet lige fra 5-30,25 timer/uge. På Kløverengen 107 fremgår det, at støttebehovet er mere jævnt fordelt og spænder fra timer/uge. Mere end 1/3 af beboerne på både Cirklen klarer sig med mindre end 15 timer/uge mens ca. 60 % af beboerne på Kløverengen klarer sig med mindre end 20 timer/uge. Figur 8 - Støttebehov pr. beboer på 12

13 Af figur 8 ses det, at der for de længerevarende botilbud også kan aflæses et spænd i støttebehovet. På HØS spænder støttebehovet fra 6,4-31 timer pr. uge. I Bakkehuset er støttebehovet jævnt fordelt omkring de 40 timer pr. uge med undtagelse af to beboere som sprænger skalaen med hhv. 83 og 100 timer pr. uge. Sidstnævnte beboer modtager ekstra støtte på 49 timer pr. måned som dagtilbud på dage hvor vedkommende ikke er i stand til at bruge det eksterne dagtilbud. På Kløverengen spænder støttebehovet fra 5-95 timer pr. uge igen med to beboere der skiller sig markant ud fra de øvrige. 4. Personalenormering og økonomi For at kvalitetssikre beboernes støttebehov har de fem botilbud opgjort den samlede personalenormering i to grupper. En personalegruppe der har direkte beboerkontakt fx pædagoger, sosu-medhjælpere mv. og en anden personalegruppe, der ikke har direkte beboerkontakt, dvs. administrative personale, pedeller og ledelse. For personalegruppen med direkte beboertid er der beregnet den tid, der er til rådighed til pædagogisk arbejde, når alt fravær er fratrukket. Fravær er både direkte fravær (ferie, helligdage og sygdom) og indirekte fravær (møder, uddannelse mv.). Den tid der er til rådighed til pædagogiske arbejde når alt fravær er fratrukket er brugt til at kvalitetssikre det fundne gennemsnitlige støttebehov pr. beboer på de fem botilbud, jf. figur 6. Som kvalitetskrav var fastsat en 5 % -grænse. Det vil sige, at der højst måtte være 5 % forskel mellem den pædagogiske tid og det gennemsnitlige støttebehov pr. uge. Alle fem botilbuds opgørelser ligger inden for 5 % - grænsen. Figur 9 viser den direkte brugertid pr. beboer samt det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer. Figur 9: Støttebehov og personaletid Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Opgjort støttebehov pr. beboer Den tid der er til rådighed til pædagogisk personale 15,1 18,7 24,9 13,5 48,1 15,3 19,5 24,3 13,4 48,4 4.1 Personaletid og personalesammensætning Udover at kvalitetssikre det gennemsnitlige støttebehov pr. uge, har opgørelsen af personalenormeringen givet overblik over personalesammensætning på de fem botilbud. I figur 10 ses forskellen i personalesammensætningen på de fem botilbud. 13

14 Figur 10: Personalesammensætning For fire ud af de fem botilbud er andelen af pædagogisk uddannet personale mere end 50 % af den samlede personalenormering. Kun Kløverengen skiller sig ud ved at være et botilbud uden pædagogisk uddannet personale. I stedet benyttes der primært sundhedspersonale i form af social- og sundhedsassistenter. Kløverengen har dermed en profil, der går mere i retning af pleje- og omsorgsopgaver målrettet ældre plejetunge borgere med en sindslidelse. Brugen af sundhedspersonale medvirker samtidig til en lavere takst end hvis der overvejende var ansat pædagogiske personale, idet lønudgifterne til social- og sundhedsassistenter er lavere end til pædagogisk uddannet personale. Grunden til, at Kløverengen har valgt at ansætte sosu-assistenter handler dog ikke om løn men om beboernes plejebehov. 4.2 Personale og lønudgifter pr. beboer For at skabe ydereligere gennemsigtighed på de fem botilbud, er der opgjort pædagogisk personale og lønudgifter pr. beboer. Dette skal yderligere styrke det enkelte botilbuds profil. Det pædagogiske personale er opgjort til at være personale med direkte brugertid, dvs. at det er både pædagogisk uddannet personale, pædagogmedhjælpere, sosu-personale, vikarer og nattevagten mv. De enkelte botilbud har selv defineret, hvilket personale der har den direkte brugertid. 14

15 Figur 11: Lønudgifter pr. beboer Lønudgifter pr. beboer i kr. Lønudgifter inkl. drift pr. beboer i kr. Cirklen 85* Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset *Cirklen har som det eneste tilbud ikke døgndækning, hvilket afspejler sig i lønudgiften pr. beboer Figur 12: Personale pr. beboer Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Pædagogisk personale pr. beboer Forstander og adm. personale pr. beboer 0,65 1,16 1,38 0,82 2,18 0,1 0,12 0,13 0,08 0,1 Figur 12 og 12 viser den pædagogiske og administrative personalenormering pr. beboer, og den tilhørende lønudgift og driftsudgift pr. beboer. Idet lønudgifter til det pædagogiske personale allerede er indeholdt taksten, er tallene på sin vis forudsigelige men kan alligevel være brugbare indikatorer, såfremt der foretages en benchmarkanalyse på tværs af botilbudsområdet. 4.3 Udgift pr. støttetime Analysens data giver samtidig mulighed for at beregne den faktiske gennemsnitsudgift pr. støttetime på de fem botilbud. Udgiften pr. støttetime beregnes med udgangspunkt i det samlede takstgrundlag, der indeholder budgetterede løn- og driftsudgifter, indirekte udgifter, afskrivninger, fradrag, tjenestemandspensioner samt evt. indtægter via beboerbetaling og/eller statstilskud. Det samlede takstgrundlag er divideret op imod det samlede antal støttetimer pr. år for alle beboerne på botilbuddet. Denne beregningsmetode er en indikator for den faktiske udgift pr. time, når alt er inkluderet, men er nødvendigvis ikke det samme som den marginale enhedsudgift pr. ekstra støttetime 15

16 Figur 13: Beregnet udgift pr. støttetime for de fem botilbud Figur 13 viser, at den gennemsnitlige udgift pr. støttetime varierer på de fem botilbud. Den billigste gennemsnitsudgift pr. støttetime findes på Cirklen, hvor udgiften er 393 kr. pr. time. Den dyreste støttetime findes på HØS, hvor den gennemsnitlige udgift pr. støttetime udgør 602 kr. En del af forklaringen med variationen i gennemsnitsudgifter er, at det samlede takstkrav (grundydelsen) indeholder forskellige ydelser. Cirklen har fx ikke udgifter til natdækning og stiller heller ikke personale til rådighed ved ferie og dækker ikke udgifter til forrentning samt tillæg for tidligere underskud. HØS har den største udgift pr. støttetime, dette skyldes primært at HØS har haft det højeste direkte fravær på sygefravær i HØS havde flere langtidssygemeldinger i 2010/2011. For Kløverengen 107 er statstilskuddet på 4,98 mio. kr. i 2011 en afgørende faktor for den samlede udgift på 597 kr. pr. støttetime. Hvis statstilskuddet ikke var blevet indregnet, så ville Kløverengen 107 have den dyreste udgift pr. støttetime på over 800 kr. Dette er baseret på budgetterede udgifter på Kløverengen og viser således ikke det faktiske forbrug. Kløverengen havde i 2011 et større mindreforbrug idet Kløverengen skal omstille sig til, at statstilskuddet gradvist udfases fra og helt bortfalder i Derfor skal den gennemsnitlige udgift pr. støttetime for Kløverengen tages med forbehold. 4.4 Hjemmedage Flere kommuner har ændret serviceniveauet i forhold til dagtilbud, således at antallet af dage med dagtilbud er blevet reduceret fra de tidligere fem dage om ugen. Dette medfører, at botilbuddet i højere omfang må holde beboere hjemme på botilbuddet i flere dage end tidligere. Dækning af 16

17 støttetimer i dagtimerne har typisk ikke været indregnet i normeringen og dermed i taksten. Dette har åbnet for, at der er blevet indført en tillægstakst pr. ekstra hjemmedag. De fem botilbud har forskellige forudsætninger for at fastsætte en pris for en ekstra hjemmedag. Det er kun interessant i to af analysens fem botilbud at forholde sig til ekstra hjemmedage. Bakkehuset har et krav om, at borgeren skal være i dagtilbud fem dage om ugen. Bakkehuset tager kr. pr. ekstra hjemmedag. Bakkehusets beregning bygger på, hvad en pædagog koster i seks timer fratrukket, at der ved en ekstra hjemmedag prioriteres, at der skal indlægges omsorgsopgaver, såsom frisør, tandlæge, lægebesøg, fodterapeut etc. Ydelser der er indregnet i grundtaksten. HØS har ikke en fast takst for en ekstra hjemmedag, men har som grundlæggende forudsætning, at borgeren er i et eksternt tilbud mindst fire dage ugentligt. Målgruppen på Cirklen modtager typisk ikke et dagtilbud, hvorfor der ikke er fastsat en takst pr. ekstra hjemmedag. På Kløverengen er dagtilbud inkluderet i prisen, hvorfor det ikke er blevet aktuelt at fastsætte en tillægstakst pr. beboer. Denne analyse har ikke opstillet en specifik metode til at udregne en takst pr. ekstra hjemmedag, men gennemsnitudgiften pr. støttetime kan bruges som et udgangspunkt sammen med en konkret beregning af hvad de marginale omkostninger er pr. hjemmedag for den enkelte borger. Tillægstaksten for en ekstra hjemmedag varierer efter flere forhold: Antallet af beboere der er hjemme den respektive dag Om borgeren har behov for, at der er tilgængeligt personale Borgerens støttebehov 5. Andre boformer I forbindelse med kortlægningen af støttebehovet har vi spurgt beboernes kontaktpersoner om der er beboere, som på sigt kan klare sig i mindre indgribende boformer eller plejehjem 5.1 Mindre indgribende boformer I figur 14 vises det, hvor mange beboere fra de enkelte tilbud, der på sigt kan klare sig i mindre indgribende boformer. Ikke overraskende antages det, at mange af de beboere der opholder sig på et midlertidigt botilbud ( 107) inden for en periode på to år kan klare sig i egen bolig med ca. 14 timers hjemmevejledning pr. uge. I dag modtager denne borgergruppe i gennemsnit 18,7 timer ugentligt støtte, hvilket er inklusiv natdækning. 17

18 Der er 8 beboere på de længerevarende botilbud (), som vurderes at kunne klare sig i egen bolig eller bofællesskab indenfor 3-5 år. Der er tale om de bedst fungerende beboere, der har færrest støttetimer pr. uge. Figur 14: Mindre indgribende boformer Beboere Tidsperspektiv Foranstaltning Støttebehov i timer pr. uge Cirklen år Bo/opgangsfællesskab 9 timer Kløverengen år Bo/opgangsfællesskab 14 timer Kløverengen 2 5 år Egen bolig timer HØS 6 3,5 år Bo/opgangsfællesskab 11 timer Bakkehuset En business case på de 8 beboere i de længerevarende tilbud viser, at takstomkostningerne årligt udgør 4 mio. kr. (uden tillægsydelser såsom dagtilbud, m.m.). Med 12 ugentlige støttetimer udgør omkostninger til hjemmevejledning månedligt 2,1 mio. kr. for alle beboere. Samlet set vil en omlægning derfor årligt betyde 1,9 mio. i reducerede omkostninger for handlekommunerne. Hvis det antages at behovet for mindre indgribende indsats er den samme på de øvrige 16 længerevarende botilbud på Vestegnen ville yderligere 30 beboere, heraf 16 vestegnsbeboere, kunne flyttes fra længerevarende botilbud til bo- eller opgangsfællesskab. Som følge heraf ville de årlige omkostninger blive reduceret med yderligere 7,3 mio. kr. 5.2 Plejebolig Der er også beboere, hvis plejebehov overstiger deres handicap, og hvor en plejebolig ville være mere hensigtsmæssig boform. Aktuelt har Kløverengen to beboere som indenfor en periode på 2-3 år vil kunne have gavn af en plejebolig, mens HØS forudser, at tre beboere i løbet af 5-10 år vil have behov for en plejebolig. 18

19 6. Opsamling Den anvendte metode har vist sig brugbar på fem forskellige botilbud, hvilket har bidraget til at afdække, hvilke ydelser og tillægsydelser de fem tilbud benytter. Dette medfører mere gennemsigtighed på botilbudsområdet og dermed er vi tættere på den reelle pris for beboernes ophold på botilbuddene. Opgørelsen af støttebehov på beboerniveau viser endvidere, at der er forskel på beboernes støttebehov, om end forskellen varierer på de enkelte tilbud. Fx har Bakkehusets beboere et forholdsvis ens støttebehov, hvilket giver en indikation af, at netop denne målgruppes støttebehov er meget lig hinanden. På de fire andre botilbud er der så stor spredning i støttebehovet, at det åbner op for en diskussion om en mere fleksibel takststruktur, hvor det i højere grad er beboerens støttebehov, der er udgangspunktet for taksten. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at stort set ingen af de udvalgte botilbud anvender særtakster/tillægstakster. Derudover viser opgørelsen, at nogle beboere modtager få ugentlige støttetimer, hvorfor der må være argumenter ud over støttebehovet der gør, at beboeren opholder sig på et botilbud. Resultatet af det gennemsnitlige støttebehov opdelt i kategorier bør synliggøres med henblik på gennemsigtighed i leverede ydelser, og kan dermed bruges til bedre match mellem borger og botilbud. Metoden kan bruges til at dokumentere frem- eller tilbagegang i den enkelte beboers støttebehov, hvilket kan bruges i dialogen mellem udfører og bestiller. Forbedres en beboers støttebehov kan der argumenteres for, at beboeren skal modtage færre støttetimer pr. uge. Omvendt kan en beboers støttebehov forøges, hvilket metoden også kan dokumentere. Således åbnes for en dialog mellem bestiller og udfører om en anden takst/ydelsespakke for beboeren. Dermed åbnes døren for resultatstyring på botilbudsområdet. Endelig viser analysen, at flere beboere på botilbuddene på kortere eller længere sigt har behov for alternative boformer. Metoden kan i den sammenhæng også bruges til at dokumentere denne udvikling. 7. Perspektivering Perspektiveringen angiver mulige handlealternativer med opgørelsen af støttetimer. At vurdere de enkelte beboeres støttebehov ud fra den anvendte metode giver følgende muligheder: Mere gennemsigtighed i støttebehov og ydelser Et udgangspunkt for målsætninger i den pædagogiske handleplan og opfølgning herpå Mulighed for fleksibel takststruktur med udgangspunkt i beboerens reelle støttebehov 19

20 Først og fremmest bidrager ovenstående opgørelser til at øge gennemsigtigheden ift. tilbuddenes ydelser og tillægsydelser, hvilket er analysens hovedformål. Dette giver mulighed for en bedre dialog mellem bestiller og udfører. Rammerne for ydelsen fremgår af handlekommunens 141- handleplan, som hermed lettere kan sammenkobles med et passende tilbud. I handleplanen beskrives det overordnede formål med indsatsen, og den er samtidig en skriftlig aftale om mellem bestiller og udfører om, hvad den enkelte beboer skal have hjælp og støtte til. Handleplanen omsættes til praksis i den pædagogiske plan som har til formål at beskrive og dokumentere den pædagogiske indsats. Ved at botilbuddet dokumenterer den enkelte beboers støttetimer i forbindelse med handleplanen bliver der således sat resultatmål for den enkelte beboers udvikling. Støttebehovet kan gå begge veje. For midlertidige botilbud som eksempelvis Kløverengen 107 kan handlekommunen have en forventning om, at borgeren tilegner sig færdigheder, som kan føre til mere selvhjulpenhed altså færre støttetimer. Modsat er tilfældet, hvor en beboer bliver mere støttekrævende, fx pga. et større plejebehov. Her kan sættes en øvre grænse for hvornår beboeren bør overflyttes til mere passende tilbud. Denne frem- eller tilbagegang i støtte kan nu dokumenteres og benyttes i dialogen mellem myndighed og udfører. At opgøre støttebehovet i timer åbner op for, at det er borgerens behov, der definerer, hvilket tilbud der er det rette frem for, at det er borgerens diagnose der afgør hvilket tilbud, der visiteres til. Støttetimerne kan også benyttes som indirekte indikator for den pædagogiske indsats: Hvilke indsatser virker og hvad er effekten heraf, og hvad kan gøre beboeren mere selvhjulpen? På denne måde introduceres resultatstyring på botilbudsområdet, hvor tilbuddene i højere grad kan profilere sig ud fra resultater. 7.1 Hvordan ville taksten se ud hvis den blev defineret af støttebehovet? De individuelle støttetimer kan indgå i debatten om mere fleksible takster, da det bliver muligt at graduere støttetimerne på det enkelte botilbud og nedbryde disse i ydelsespakker. Analysen viser at der er forskelle i antallet af timer fra tilbud til tilbud, hvorfor en meningsfuld opdeling i ydelsespakker kunne se forskellig ud. I nedenstående eksempler er ydelsespakkerne opdelt forskelligt, og illustrerer hvordan døgntaksterne kunne differentieres. Driftssummen og øvrige udgifter og indtægter deles lige, mens den resterende personaletid afregnes på baggrund af ydelsespakke opdelt efter støttetimer. I beregningerne har det ikke været muligt at adskille udgifter til ledelse og administration i lønsummen. Alligevel siger følgende modeller noget om, hvilke forskelle der kan blive aktuelle, hvis man tager skridtet imod aktivitetsbestemt takstdifferentiering. 20

21 Takst for de 3 pakker Døgntakst 2011 Analyse af botilbudsområdet marts 2012 Figur 15: Ydelsespakker på Cirklen Differentieret takst efter støttebehov på Cirklen timer (3) timer (2) (2) 21+ (2) Støttetimer (Antal beboere) Drift Løn Døgntaksten på Cirklen udgjorde i kr. I parentesen ses hvor mange beboere som ydelsespakken ville være aktuel for. Således ville 3 beboere få en ny døgntakst på 529 kr., mens 2 beboere ville have en døgntakst på 1554 kr. På Kløverengen ville det give mening med 2 ydelsespakker bestående af 0-15 og timer, og støtte udover 30 timer udløser tillægstakst. En enkelt beboer modtager 23 % af alle støttetimer hvorfor en særtakst kan være berettiget. I 2011 var taksten 1903 kr. Figur 16: Ydelsespakker på Kløverengen Differentieret takst på Kløverengen - 3 ydelsespakker timer (5 beboere) timer (10 beboere) 31+ Tillægstakst (1) Drift Løn 21

22 Individuel takst 2011 Analyse af botilbudsområdet marts 2012 Taksten kan også tilrettelægges individuelt ud fra denne metode. Med en sådan oversigt kan man relativt let definere, hvornår der udløses nye takster eksempelvis de angivne beløb. På HØS med nuværende takst på kr. ville en individuel takst se således ud: Figur 17: Individuelle takster efter støttebehov Individuel takst efter støttebehov på HØS 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0, Timer fra 6 til 31 (24 beboere) Drift Løn Takst opgjort på individniveau vil sandsynligvis medføre for meget bureaukrati og diskussion om målingsusikkerheder. I den ideelle model har både køber og sælger noget at skulle have sagt. Først når pris og ydelsesomfang kobles eksempelvis i pakker vil det skabe reel dialog om beboerens støttebehov. For at forhindre inflation i støttebehovet skal myndigheden være aktiv medspiller, og sætte mål for udviklingen. Omvendt har botilbuddet dokumentation for faktisk ændrede støttebehov når dette er tilfældet og tillægstaksten kan begrundes. Ved at opgøre taksterne i pakker bliver eventuelle usikkerheder i opgørelsen mindre væsentlige i stedet giver støttetimerne sammen med myndighedens vurdering grundlag for gennemsigtigt prisgrundlag. Det må være udbyderen som definerer grænserne for tillægstakst og minimumspriser. Antallet af ydelsespakker vil derfor være forskelligt fra botilbud til botilbud. Minimumspriser kunne eksempelvis gælde udslusningstilbud hvor beboeren overgår til egen bolig. Et andet argument for ydelsespakker er, at det for køber bliver muligt at tilpasse ydelsespakker med serviceniveau. I modsat fald kan konsekvensen være, at køber bliver nødt til at flytte borgeren til et andet tilbud, såfremt det vurderes, at serviceniveauet er for højt. Dertil kommer, at man som køber gerne vil gerne samarbejde med tilbud, hvor der er gennemsigtighed og hvor der er dokumenteret sammenhæng mellem pris og indhold 22

23 Vi går i denne analyse ikke videre med differentierede takster, da det ligger uden for kommissoriet. Vi har blot påpeget hvordan nærværende analyse kunne bidrage hertil. Blandt de deltagende botilbud har stemningen været delt. 8. Kan metoden udbredes og hvad vil det kræve? Den anvendte metode kan udbredes blandt andre botilbud, hvor dette måtte ønskes. Metoden har vist overførbar til meget forskellige tilbud, og der er lagt vægt på, at det ikke skulle være en akademisk øvelse. At opgøre sine obligatoriske ydelser samt de mest benyttede tillægsydelser kan opgøres relativt hurtigt af beboernes kontaktpersoner. I forbindelse med opgørelsen af støttebehovet og personaletiden er der anvendt 2 slags værktøj, som med lidt introduktion kan anvendes alle steder. Det ene værktøj er et ADL-skema (vedlagt som bilag A), oprindeligt udviklet i Albertslund kommune, som opdeler kategorierne i direkte og indirekte personaletimer. Dette udfyldes for hver beboer af kontaktpersonen, som kender beboeren bedst. Registreringsperioden forløber over en typisk uge, dvs. hvor der korrigeres for eventuelle anormaliteter, m.v. Det andet værktøj er et regneark udviklet af arbejdsgruppen hvor resultaterne indtastes. Regnearket opsummerer automatisk alle tal på beboerniveau og samlet. I samme regneark beregnes den pædagogiske tid til rådighed. Dette kræver indsigt i sygefravær, graden af vikardækning, uddannelse, elever, m.v. på individniveau. Denne øvelse har udfordret botilbuddene mest, og kræver i nogle tilfælde kontakt til forvaltningen. Øvelsen er vigtig, fordi den kvalitetssikrer støttetimerne. Arbejdsgruppen har udarbejdet en kort oversigt over fravær som typisk indgår, og manualen kan vedlægges. I alt skønner forstanderne at have brugt 2 timer pr. beboer for indsamling, bearbejdning og kvalitetssikring af støttebehov og pædagogisk tid. Hvis resultaterne skal bidrage til gennemsigtighed kræves det, at de offentliggøres. Først når bestilleren kan sætte tilbuddene op mod hinanden bliver det effektivt værktøj, når borgeren skal matches med rette tilbud. I regi af tilbudsportalen eller lignende skulle sammenligning være mulig. Frekvensen for opdatering af ydelser og støttetimer bør være årlig, evt. i forbindelse med opfølgning på 141-handleplanen. Hermed kan man følge op på beboerens fremskridt/tilbageskridt. Historikken kan over tid vise progressionsniveauet, og man kan sætte mål for hvornår en eventuel anden indsats kan blive relevant. 23

24 9. Anbefalinger fra referencegruppen Referencegruppen foreslår, at to kortlægningsmetoder kan udbredes, som følgende: 1) En kortlægning af, hvad der er obligatoriske ydelser i grundtakst og hvad der er ikke obligatoriske ydelser. Denne kortlægning har til formål at skabe større gennemsigtighed, således at bestiller har et redskab for at beregne, hvad den samlede udgift bliver alt i alt for en borger inkl. ikke obligatoriske ydelser. Metoden kan udbredes til alle botilbud på Vestegnen i ) Opgørelse af det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer Denne kortlægning skal bruges til, at botilbuddet udarbejder en opgørelse over støttebehovet pr. beboer på botilbuddet. Referencegruppen påpeger, at øvelsen er tidskrævende men brugbar både for bestiller men også for botilbuddet. Botilbuddet kan styrke sin profil og bruge kortlægningen af støttebehov som internt arbejdsredskab. Referencegruppen foreslår, at man i første omgang starter med at opgøre støttebehovet for hver beboer. Referencegruppen anbefaler, at man i førte omgang arbejder metoden ind på psykiatriområdet for botilbud på Vestegnen. Dette kan foretages i slutningen af Herefter kan metoden evalueres for at vurdere, om den skal udbredes til alle botilbud på Vestegnen herunder også til handicapområdet. Det enkelte botilbud skal offentliggøre det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer inkl. tidsforbruget på henholdsvis borgertid og fællestid. Processen vil være, at arbejdsgruppen udarbejder en vejledning samt udfyldningsskemaer, og at der udpeges kontaktpersoner i alle Vestegnskommuner. Arbejdsgruppen vil derefter afholde et introduktionsmøde med kontaktpersoner samt de forstandere, der skal gennemføre kortlægningen. 10. Analysegruppe Analysen er foretaget af konsulent i Høje-Taastrup Kommune, Thomas Hovmann Henriksen, og konsulenterne Thomas Stenrød Paulsen og Lisbeth Halvorsen, begge fra Ishøj Kommune. Derudover har Kim Schørling, leder af Kløverengen 107 og 108, Lisa-Marie Bøtcher Høyer, leder af HØS, Jane Svendsen, forstander på Cirklen samt Lotte Sigvertsen, leder af Bakkehuset bidraget til dataindsamlingsdelen samt faglig sparring undervejs i processen. 24

25 BILAG A BORGERRETTET TID PR. UGE: VEJLEDNING: *) Tid direkte med den enkelte borger **) Direkte fællestid. Direkte fællestid er den tid der anvendes fælles sammen med beboerne i huset, fx madlavning. Direkte fællestid beregnes ved at der tages udgangspunkt i den samlede tidsanvendelse på fællesaktiviteten, der herefter divideres med antal beboere i huset. EKS: Der anvendes fx 20 timer om ugen til indkøb og madlavning i Bofællesskabet Hedemarken, hvor der er 5 beboere. Den direkte fællestid pr. beboer er således 20/5 = 4,0 timer. Botilbuddets navn: Beboerens navn: Ydelse Beskrivelse 1/1 Borgerrettet tid *) Vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask Mestre sit handicap i hverdagen Personlig hygiejne Økonomi og posthåndtering Give borgeren forståelse for vedligeholdelse af hjemmet. Motivere til oprydning og rengøring af hjemmet. Igangsætte, støtte og vejlede borgeren med oprydning og rengøring i hjemmet Motivering til at opretholde/modtage igangværende behandlingstilbud. Hjælp til at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mv. Motivering til og erindring om at tage medicin. Fastlæggelse af døgnrytme ved hjælp af fx skemaer og tidsplaner. Støttende samtaler. Ledsagelse til behandlingstilbud, fx læge, terapeuter og psykologer. Trafiktræning til selv at kunne passe behandling. Motivering og vejledning til f. eks. at børste tænder, at vaske sig, at blive klippet, barberet og få vejledning i hensigtsmæssig påklædning Budgetlægning. Ledsagelse til og fra fx pengeinstitut og offentlige myndigheder. Gennemgang af post, formidle forståelse, besvare og organisere Direkte fællestid pr. beboer **) Tid i alt 25

26 Ydelse Beskrivelse 1/1 Borgerrettet tid *) Dagligvareindkøb og madlavning Større indkøb Skabe netværk og deltage i aktiviteter Andet Personlig hjælp, pleje og omsorg (SEL 83) I ALT SUM post Planlægning og tilberedning af mad og oprydning i en optræningsperiode. Ledsagelse ved indkøb af dagligvarer. Optræning til selv at klare indkøb. Evt. trafiktræning Ledsagelse og vejledning ved indkøb af større ting som fx tøj og indbo. Optræning til selv at klare indkøb. Trafiktræning. Hjælp til køb over internettet Dialog omkring sociale relationer og adfærd. Genoprettelse/etablering af og vedligeholde kontakt til familie og øvrige netværk. Motivering til brug, opstart og at opretholde aktiviteter med henblik på at bryde isolation og møde andre mennesker, for eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer mv. Vejledning omkring familierollen og parforholdet, herunder prævention. Ledsagelse til aktiviteter. Trafiktræning til aktiviteter. Øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet ovenfor. Registrering i feltet skal begrænses. Direkte fællestid pr. beboer **) Tid i alt 26

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 85

Kvalitetsstandard for servicelovens 85 Kvalitetsstandard for servicelovens 85 1. Motivering til selv at klare egen hygiejne Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service At modtageren klarer egen personlig hygiejne At modtageren optræner eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte i eget hjem (version 1 af juli 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

85 Social pædagogisk støtte

85 Social pædagogisk støtte 85 Social pædagogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage Hvad er formålet med Tidspunkter for levering af bevilget ydelse. Egenbetaling ved transport. Hvilke aktiviteter indgår i 85 i Lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk støtte i eget hjem. Tillæg til Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk støtte i eget hjem. Tillæg til Serviceinformation Myndighedsafdelingen 33 Kvalitetsstandard 2012 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Tillæg til Serviceinformation Indholdsfortegnelse Side 1. Lovgrundlag og målgruppe.. 1 2. Principper for visitationspraksis.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Institutionsprofil for Ågården Børnepension

Institutionsprofil for Ågården Børnepension Institutionsprofil for Ågården Børnepension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ågården Børnepension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5 4.

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring på voksenområdet - Nogle eksempler De centrale emner i et serviceniveau og styring på voksenområdet: 1. Behov: - Tydelige kriterier for at få adgang til hjælp - Tydelige mål for

Læs mere

Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave

Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Chr. d. IV s Børnehave...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108 Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk

Læs mere

Lovgrundlag. Afsnittet redegør for lovgrundlaget for støtte i eget hjem, jf. SEL 85, og ophold i botilbud, jf. SEL 108. Støtte i eget hjem.

Lovgrundlag. Afsnittet redegør for lovgrundlaget for støtte i eget hjem, jf. SEL 85, og ophold i botilbud, jf. SEL 108. Støtte i eget hjem. Støtte i eget hjem 24 timer i døgnet eller ophold i botilbud. Notatet analyserer de økonomiske forhold ved to ydelsesformer, herunder støtte i eget hjem og ophold i botilbud, hvor støtte i eget hjem har

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Boligerne på Herlufdalsvej Lov om Social Service 107

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Boligerne på Herlufdalsvej Lov om Social Service 107 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Boligerne på Herlufdalsvej Lov om Social Service 107 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Boligerne på Herlufdalsvej Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset

Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Socialpædagogisk bistand

Socialpædagogisk bistand KVALITETSSTANDARD FOR Socialpædagogisk bistand efter 85 i serviceloven. 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Servicelovens 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Handicap. Lov om social service 85

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Handicap. Lov om social service 85 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Socialpædagogisk bistand Handicap Lov om social service 85 Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 De fysiske rammer og fællesfaciliteterne 3 Socialpædagogisk

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefaling: Det anbefales at alle botilbud i socialpsykiatrien uden døgndækning samles under 1 ledelse, idet der vil

Læs mere

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard O vers krift Midlertidige botilbud Handic ap Servic elovens 107 Lovgrundlag Servicelovens 107 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere, som på grund af betydelig

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for Praktisk hjælp og servicepakker På botilbud indenfor handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard for Praktisk hjælp og servicepakker På botilbud indenfor handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for Praktisk hjælp og servicepakker På botilbud indenfor handicap og psykiatriområdet Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 15-12-2014 Sagsid.: std Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger 85 i Lov om Social Service 83 i Lov om Social Service Bemærk, at ydelserne leveres på baggrund af døgntakst,

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Institutionsprofil for Skovdiget

Institutionsprofil for Skovdiget Institutionsprofil for Skovdiget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Skovdiget...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0. Indledning

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård

Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård...4 2. Kapacitet og belægning...6

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården Fredensborg Kommune Ældre og handicap Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården 2009 Værdigrundlag Lindegården arbejder ud fra Fredensborg kommunes værdigrundlag. Vi er fokuserede og udadrettede.

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Botilbud Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandarden for botilbud inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser, som

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Institutionsprofil for Cathrinegården

Institutionsprofil for Cathrinegården Institutionsprofil for Cathrinegården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Cathrinegården...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Camilla Bruun Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det enkelte

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013

Revideret Servicedeklaration Bofællesskaberne 16. maj 2013 Servicedeklaration Frederikshavn kommune Handicapafdelingens Bofællesskaber Administrationen: Gl. Skagensvej 13 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 45 92 29 Præsentation af bofællesskaberne: Bofællesskaberne i

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehusets juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Servicedeklaration for Lindehuset

Servicedeklaration for Lindehuset Servicedeklaration for Lindehuset Beskrivelse af tilbuddet: Lindehuset består af en villa, som er beliggende centralt i Ringe by. Den centrale beliggenhed giver mulighed for, at beboerne kan færdes i et

Læs mere

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap

Jernbanegade. Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Page 1 of 6 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Jernbanegade Kvalitetsstandard/Servicedeklaration for : BOFÆLLESSKABET

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A. Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Skaboeshus, 5800 Nyborg

Skaboeshus, 5800 Nyborg Ydelsesbeskrivelser for Center for døve Pædagogisk og Sundhedsfagligt Område. Skaboeshus, 5800 Nyborg FAKTUELLE OPLYSNINGER Tilbuddets ydelser efter lov og Kontaktoplysninger Lov om Social Service 108

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Hjemmeside: www.blomsterhusene.gentofte.dk E-mail: Blomsterhusene@gentofte.dk

Hjemmeside: www.blomsterhusene.gentofte.dk E-mail: Blomsterhusene@gentofte.dk Ydelsesbeskrivelse Overskrift Botilbuddet Blomsterhusene Individuel bostøtte til borgere med handicap der bor i botilbud Lov om social service 108 Leverandør Gentofte Kommune Botilbuddet Blomsterhusene

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne Leverandør Frederikshavn Kommune Bofællesskabernes administration Gl. Skagens Vej 13 9900 Frederikshavn Leder: Anne Mette Mortensen Faglig leder: Lene Pix Faglig leder:

Læs mere