En fair vej til et rummeligt arbejdsmarked

Transkript

1 2. Nr. årgang 4 3. årgang Nr. 1 Januar April Januar Foto Ricky John Molloy TEMA En fair vej til et rummeligt arbejdsmarked Langt størstedelen af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen mener, at sociale klausuler er overflødige, fordi de i forvejen tager lærlinge ind. Ifølge Dansk Byggeri er frivillige partnerskaber da også langt mere effektive - og så er de fair for både virksomheder og lærlinge Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Umiddelbart virker de logiske nok, de sociale klausuler som betyder, at en virksomhed, der har vundet en opgave, fx skal ansætte et bestemt antal lærlinge eller medarbejdere på særlige vilkår eller formulere en etnisk ligestillingspolitik. For vi vil gerne have et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle. Og det er netop hensigten med sociale klausuler, som er et krav til virksomhederne om at udvise social ansvarlighed, hvis de vil handle med kommunen. Her kunne man så med en vis ret spørge, om ikke netop ansættelse af lærlinge bare er et naturligt led i vedligeholdelsen af arbejdsstyrken? Jo, det er først og fremmest i virksomhedernes egen interesse, og ikke en tjeneste virksomhederne yder af hensyn til samfundet. Men uanset hvordan man ser på lærlinge, så er det rimeligt at undersøge, om sociale klausuler nu også er et fair krav, og om de fungerer i praksis. Hvis man som Dansk Byggeri kradser lidt i overfladen, vil man hurtigt få syn for, at de sociale klausuler som et generelt udbudskrav giver et temmelig problematisk resultat. Fortsætter side 3 Byggeriet har tradition for ansvarlighed Socialt ansvar er noget, der ligger i bygge- og anlægsvirksomhedernes DNA. Virksomhederne ansætter medarbejdere fra udsatte grupper, fordi det ligger i kulturen - der er tradition for det. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Jobcentre skal op i gear Næsten hver femte virksomhed i byggeriet har selv kontaktet et jobcenter, fordi de havde plads til en udsat medarbejder. Dansk Byggeri roser virksomhedernes sociale ansvarlighed, men beder samtidig jobcentrene være mere opsøgende Nyt lovforslag hiver penge ud af byggeriet Regeringen vil med en ny lov tvinge multinationale selskaber til at betale skat i Danmark, men sender samtidig en ekstra skatteregning til danske firmaer, der i forvejen betaler skat. Det vil bremse investeringer i fremtiden og den vækst, vi alle skal leve af, vurderer dansk Byggeri Læs mere side 4 Læs mere side 5 Læs mere side 7

2 Leder Forår i byggeriet Af Lars Storr-Hansen, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Overenskomst vedtaget Arbejdsmarkedets parter, herunder Dansk Byggeri, har nu fået håndslag på de aftaler, der blev indgået i marts gældende for de næste to år. Det er en realitet efter, at lønmodtagerne har stemt ja til mæglingsforslaget indgået mellem DA og LO. Det betyder, at den overenskomstaftale, som formelt udløb den 1. marts 212, nu afløses af en overenskomstaftale gældende for de næste to år. Det betyder også, at lønbogholderierne nu kan komme i gang med at regulere de ansattes løn i forhold til den nye overenskomstaftale. Den nye aftale har virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts 212. Dansk Byggeri har udsendt cirkulært til medlemmerne om de regler, der er gældende efter den nye overenskomst. Efter vinter kommer vår. Sådan er det også i byggeriet. Efter en historisk hård krise er der spæde forårstegn at spore. Beskæftigelsen i årets to første måneder er nu 33. højere end sidste år. Der er gang i byggeriet i den almene sektor, og der kan også spores virkninger af den politisk iværksatte kick-start. Alt i alt ser det ud til, som Dansk Byggeri forudsagde i vores konjunkturanalyse i februar, at der i 212 vil blæse lidt mildere vinde ind over bygge- og anlægsbranchen. Det spirer altså derude, og der ses da også en vis opblomstring indenfor andre erhverv, der på sigt kan give anledning til en vis optimisme. Men der er lang vej igen. For vi må holde fast i, at det forår, som byggeriet nu oplever, kan tilskrives både vejrguderne såvel som den forrige og den nuværende regering, der alle har været med til at sætte gang i aktiviteten. Det er først nu, at effekten af skybruddet toner ud, og såvel fremgangen i den almene sektor og i den offentlige sektor er politisk og ikke konjunkturmæssigt bestemt. Ude på villavejene er der al mulig grund til at give håndslag på et godt håndværkertilbud, nemlig den fortsættelse af BoligJob-planen, der året ud giver boligejerne et fradrag på håndværkerregningen, som bør opfattes som et tilbud, man ikke kan afslå. Også den kan vi takke politikerne for. Så vi må reelt ty til anlægsbranchen, hvis vi for alvor skal finde bæredygtig optimisme, idet de store anlægsprojekter frem til 22 nu for alvor folder sig ud med fx Femern, Metroen, letbaner og jernbaneprojekter. Derfor holder Dansk Byggeri fast i, at 212 desværre ikke varsler et længevarende højtryk for byggeriet. Den konjunkturbaserede fremgang er fortsat ikke i sigte i de første par år. Og vi bliver desværre også nødt til at fastholde vores bekymring over den stramme kreditsituation. Gødningen for initiativ og vækst er muligheden for at investere. Og det er fortsat svært at lukke bankernes kasser op selv for sunde projekter. Vi må således håbe på, at der i andre brancher skabes et omsætningsmæssigt grundlag for, at der på boligmarkedet og på erhvervsområdet atter kommer efterspørgsel efter byggeriets ydelser på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag flere i arbejde Omsætningen i byggeriet stiger, og det samme gør antallet af arbejdspladser. Det gælder både i bygge- og anlægsbranchen og i de erhverv, der leverer varer og tjenester til bygge- og anlægsprojekter. Det har i løbet af det sidste år fået beskæftigelsen til at stige med hele 33.. Aktiviteten skyldes nybyggeri af almene boliger, BoligJob-ordningen samt regeringens Kickstart. Også opførelsen af de nye metrostationer i hovedstaden har sat gang i beskæftigelsen. Ifølge Dansk Byggeri er der dog udsigt til, at der i slutningen af 212 vil blive fuldført mange flere boliger, end der vil blive påbegyndt, og derfor vil aktiviteten ved nybyggeri falde igen, mens aktiviteten ved anlægsvirksomhed fortsat vil være stigende. Svendborg tog den rigtige beslutning - Udbuddet af Svendborg Kommunes entreprenørarbejde har været et uskønt forløb, hvor politikerne glemte deres egne retningslinjer om, at vinderen skulle være det tilbud, der var økonomisk mest fordelagtigt. Jeg tror, at alle parter har lært af forløbet, der heldigvis endte med, at den rette virksomhed vandt udliciteringen, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Han foreslår, at regeringen indfører nye krav til kommunerne, der sikrer, at forløbet fra Svendborg ikke gentager sig. April 212 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Joan Jensen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6. virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 115 København K, telefon 72 16, redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 1 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA En fair vej til et rummeligt arbejdsmarked Fortsat fra forsiden For hvordan står det rent faktisk til med det sociale ansvar og ansvaret for at tage lærlinge ude i virksomhederne? Tager virksomhederne i tilstrækkelig grad hånd om opgaven? Virksomhederne kan selv Dansk Byggeri har spurgt sine medlemsvirksomheder om deres oplevelser med at ansætte lærlinge og deres forhold til at åbne virksomheder op for særlige grupper. Svarene viser, at 75 % af virksomhederne finder sociale klausuler, altså offentlige krav i udbudsmaterialet, overflødige, fordi de i forvejen har lærlinge ansat. Det fremgår også, at næsten 3 % af virksomhederne har medarbejdere ansat i flexjobaftaler, næsten 3 % har medarbejdere i jobprøvning, 25 % har medarbejdere i løntilskudsjob og omkring en femtedel har medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller tidligere kriminelle ansat. Og kun 1 % af virksomhederne har udvist en sådan ansvarlighed som følge af sociale klausuler på et udbud. - Vi ser et klart billede af, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen tager et stort socialt ansvar og hjælper til med at opretholde et rummeligt arbejdsmarked med plads til ikke bare lærlinge, men også udsatte grupper af medarbejdere, fortæller arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri Louise Pihl og fortsætter: - Problemet er, at pålagte sociale klausuler griber ind i virksomhedernes normale drift. Udsigten til at blive pålagt krav kan ødelægge det store frivillige sociale ansvar, som branchen i dag løfter. Vi mener derfor ikke, at virksomheder, som i forvejen påtager sig et socialt ansvar skal pålægges sociale klausuler i forbindelse med udbud og på den måde afholdes fra at byde på en Har din virksomhed medarbejdere: % I fleksjob I jobprøvning opgave, fordi de ikke har råd. I løntilskudsjob Ved ikke Nej Ja De unge bliver kastebolde Udover at straffe de i forvejen socialt engagerede virksomheder, giver sociale klausuler de unge et væsentligt ringere uddannelsesforløb. - Sociale klausuler kan give den stik modsatte effekt end den, vi ønsker, fordi virksomhederne venter med at tage fx lærlinge, til de vinder en opgave, hvor der er knyttet en social klausul til. Derved ødelægger klausulerne det almindelige uddannelsesflow i virksomhederne, som omfatter løbende indtag af lærlinge i fulde forløb, hvor de udvikles fagligt og sættes til forskellige opgaver, der giver uddannelsen bredde. Sociale klausuler sætter projekterne fremfor personen i centrum. Det gavner på ingen måde de unge, der får rigtig dårlig sikkerhed i deres uddannelsesforløb, når de gøres til kastebolde, understreger Louise Pihl og uddyber: Førtidspensionister i skånejob Tidligere indsatte/kriminelle Med fysisk handicap - Når uddannelsesaftaler knyttes til bestemte udbud, så knyttes lærlingen også til et bestemt udbud. Så tømrerlærlingen har en uddannelsesaftale, hvor han i fire måneder skal være med til at sætte gipslofter op i nye ældreboliger. Men efter de fire måneder, så er han tilbage på skolen uden en praktikplads, for opgaven er færdig, forklarer Louise Pihl. Partnerskabsaftaler virker Louise Pihl anbefaler i stedet, at kommunerne indgår frivillige partnerskabsaftaler for at beskæftige lærlinge og udsatte grupper, der i dag har svært ved at finde eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Dansk Byggeri har blandt andet indgået frivillige partnerskabsaftaler om lærlinge med Metroselskabet, Boligselskabernes Landsforening og i flere kommuner. - Partnerskaberne er langt mere fleksible end sociale klausuler, og så er de med til at un- Med psykisk handicap Med nedsat arbejdsevne Andet Kilde: Dansk Byggeri derstøtte et bredt samarbejde mellem centrale aktører, når det gælder om at skaffe praktikpladser til unge. Vi mener også, at partnerskabsaftalerne skaber flere praktikpladser end klausulerne. I Herlev Kommune har vores partnerskabsaftale fx ført til 35 praktikpladser, hvilket er langt mere end kommunen kunne have opnået med sociale klausuler. Det er både fair og langt mere effektivt, siger Louise Pihl og fortsætter: - Tvang er ikke konstruktivt, når det handler om at give unge mennesker muligheden for uddannelse eller folk på kanten af arbejdsmarkedet en ny chance. Både lærlinge og ledige får det bedste afsæt for at udvikle sig og få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis det foregår i virksomheder, der spiller frivilligt med. Og vores tal peger på, at virksomhederne i byggeriet spiller positivt med, når bare der er byggeaktivitet til det. Det er en fair vej til et rummeligt arbejdsmarked. 2 3

4 TEMA Byggeriet har tradition for ansvarlighed Socialt ansvar er noget, der ligger i bygge- og anlægsvirksomhedernes DNA. Virksomhederne ansætter medarbejdere fra udsatte grupper, fordi det ligger i kulturen - der er tradition for det. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk 51 % af de byggevirksomheder, der har folk i fleksjob, handikappede eller tidligere kriminelle ansat, har det, fordi der er tradition for det i virksomheden. Det fremgår af Dansk Byggeris undersøgelse, der går tæt på social ansvarlighed i bygge- og anlægsbranchen. - Årsagen er den stadig meget levende patriarkalske ejerlederkultur, hvor de mindre håndværksvirksomheder stadig er forankrede i lokalsamfundet. Her er det mesterens personlige relationer, der er afgørende for, om og hvornår der tages socialt ansvar, siger markedsleder Lars Nellemann fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI, der ligger under Beskæftigelsesministeriet. - I praksis kan det være den lokale skoleleder, der henvender sig, fordi der er en elev, som ikke fungerer godt i skolen. Og fordi virksomhedsejeren kender skolelederen, vil han gerne være med til at skabe bedre rammer for den unge, forklarer han. Det er også i ejerlederkulturen, at Lars Nelleman finder forklaringen på, at virksomhederne i vidt omfang tager ansvaret for medarbejdere, der allerede er ansat: - Igen er det den personlige relation, der er afgørende. Man kender medarbejderen og vedkommendes baggrund, siger Lars Nellemann, der understreger, at det er en effektiv måde at sikre beskæftigelse på for de udsatte grupper: - Det skyldes blandt andet, at det er lettere for de udsatte medarbejdere at finde sig til rette i en mindre virksomhed, hvor der er en større grad af nærhed og overskuelighed. Og træder man ved siden af, får man det at vide med det samme af mester. Det skal være enkelt En tredjedel af de adspurgte virksomheder har socialt udsatte ansat, fordi jobcentret har rettet henvendelse til virksomheden. - Virksomhederne tager ikke altid selv fat i de unge, der sidder på bænken, men de er klar til at træde til, hvis de bliver spurgt. Og derfor er det vigtigt, at jobcentrene alle steder i landet bliver mere udfarende. Nogle jobcentre er allerede i dag gode til at hjælpe virksomhederne med papirarbejdet, som kan være meget omfattende, men der er brug for en udvidet serviceløsning, hvis det ikke skal afholde nogen virksomheder fra at ansætte udsatte medarbejdere, siger Lars Nellemann. Undersøgelsen viser også, at 1 procent af de adspurgte virksomheder har udsatte medarbejdere ansat, fordi det var et krav i forbindelse med en social klausul i en kontrakt. - Det viser, at de sociale klausuler og partnerskaber lige så stille er på vej ind. Dog er det vigtigt, at sådanne aftaler udformes så enkelt og ubureaukratisk som muligt. De offentlige myndigheder prøver sig i øjeblikket frem, og der er både gode og dårlige eksempler, pointerer Lars Nellemann. - Nærhed og personlige relationer er med til at sikre beskæftigelse for de udsatte grupper, siger Lars Nellemann, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI Partnerskaber i stedet for klausuler Undersøgelsen bekræfter Dansk Byggeris argumenter om, at branchen er villig til at tage sin tørn, og gerne ansætter medarbejdere fra udsatte grupper. - Derfor er vi imod sociale klausuler. I stedet taler vi for de frivillige partnerskabsaftaler, som er langt mere fleksible og kan være med til at understøtte et bredt samarbejde mellem centrale parter i arbejdet med at skaffe job til socialt udsatte grupper og praktikpladser til lærlinge, understreger chefkonsulent Niels Tolstrup, Dansk Byggeri. I 211 indgik Dansk Byggeri partnerskabsaftaler med Boligselskabernes Landsforening og Metroselskabet, samt med tre kommuner. - Og der er i starten af 212 indgået yderligere et partnerskab med en kommune, og vi er i dialog med 12 andre kommuner om partnerskaber. Aftalerne løber typisk to år ad gangen og evalueres løbende, så vi kan sikre os, at der er fremdrift, slutter Niels Tolstrup. 2 Hvorfor har I ansatte fra en eller flere udsatte grupper? % Større virksomheder har en politik Dansk Byggeris undersøgelse peger i retning af, at det hovedsageligt er de større virksomheder, der har en nedskrevet politik for social ansvarlighed. - Det er helt naturligt, at de større virksomheder har brug for at formulere en personalepolitik, der gælder for alle. Det skyldes blandt andet, at ledelsen er mindre personligt drevet end i en lille virksomheder, siger Lars Nellemann Fordi I har en politik om at skulle tage socialt ansvar Kilde: Dansk Byggeri Anm.: Mulighed for flere svar. Fordi I traditionelt altid har løftet et socialt ansvar Fordi medarbejderen i forvejen var ansat i virksomheden Fordi jobcentret har foreslået jer ansættelsen Fordi der i en kontrakt var indføjet sociale klausuler Andre årsager Ved ikke 4

5 TEMA Når det offentlige tager én lærling, så tager byggeriet tre Lærlingeindtaget i bygge- og anlægsbranchen er cirka tre gange så stort som i den offentlige sektor. Det står i skærende kontrast til, at kommunernes krav om sociale klausuler primært langer ud efter byggeriet Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Lærlingeandel fordelt på brancher % Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Alle brancher Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport Kilde: AER og egne beregninger. Anm.: Beregninger er baseret på virksomheder med to eller flere beskæftigede i 211. Industri, råstofindvinding Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Figuren viser andelen af virksomheder med to eller flere ansatte, der i 211 har modtaget præmier og bonusser for at ansætte en eller flere lærlinge. Offentlig administration, undervisning sible, så rammer de sociale klausuler helt skævt, når de primært retter sig mod en af de brancher, der i forvejen performer bedst, siger Louise Pihl, og understreger, at stat og kommune bør indse fornuften i at indgå frivillige partnerskabsaftaler om lærlinge og så i øvrigt gribe i egen barm: - Alle kommuner bør gøre som Københavns kommune har gjort, nemlig at opstille måltal for, hvor mange lærlinge og elever kommunen selv skal tage. Der er fortsat et uudnyttet potentiale for lærepladser og elevpladser i kommunerne, selv om kommunerne dog i de senere år er blevet bedre til at tage deres del af ansvaret, end de før har været, slutter Louise Pihl. 2 Der arbejdes i stat og kommune hårdt for at skabe flere praktikpladser til de mange unge, der i øjeblikket er gået i stå med deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads. Blandt andet har man indført sociale klausuler, for at komme problemet til livs. Klausulerne rammer primært virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Det er nemlig anlægsopgaver og vedligeholdelsesopgaver, der oftest sættes i udbud, selv om nogle kommuner dog også vælger at knytte klausuler til udbud af rengøring, madlavning eller transport. Og det til trods for, at byggeog anlægsvirksomhederne generelt har et stort lærlingeindtag. 6 procent af de medarbejdere, der til daglig går rundt med murerske og tommestok på byggepladserne er faglærte håndværkere, der har stået i lære, inden de blev sluppet løs på egen hånd. Det giver et naturligt medansvar i virksomhederne for at uddanne fremtidens arbejdskraft. - Når virksomhederne i byggeriet generelt kan betragtes som de pæne drenge i klassen, der gør deres til at uddanne lærlinge, så er det ærgerligt, at de sociale klausuler i særlig grad rammer her, siger Louise Pihl, arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri. Sociale klausuler rammer skævt I stedet for udelukkende at lange ud efter erhvervslivet med ufleksible krav i form af sociale klausuler burde stat og kommune ifølge Dansk Byggeri i stedet tage de selvkritiske briller på, for så ville de opdage, at deres egen performance langt fra er til topkarakter. En ny undersøgelse fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, og Dansk Byggeri viser, at udbetalingen af præmier og bonusser i forbindelse med indtag af lærlinge generelt er højere i byggeriet end i det offentlige på områderne administration, undervisning og sundhed. I bygge- og anlægsvirksomhederne var lærlingeandelen sidste år 9,4 procent, mens den i det offentlige inden for administration, undervisning og sundhed var på 3,4 procent. På det samlede arbejdsmarked lå lærlingeandelen på 4,2 procent. Uudnyttet potentiale hos kommunerne - Tallene giver et klart billede af det, vi længe har sagt, nemlig at byggeriet tager sin del af det sociale ansvar, når det gælder lærlinge. Ud over at være uflek- - De sociale klausuler rammer helt skævt, når de primært retter sig mod en af de brancher, der i forvejen performer bedst, siger Louise Pihl, arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri. 2 Foto Ricky John Molloy 5

6 TEMA Jobcentre skal op i gear Næsten hver femte virksomhed i byggeriet har selv kontaktet et jobcenter, fordi de havde plads til en udsat medarbejder. Dansk Byggeri roser virksomhedernes sociale ansvarlighed, men beder samtidig jobcentrene være mere opsøgende Af JOAN JENSEN, joj@danskbyggeri.dk - Jobcentrene skal gøre virksomhedskontakten til et prioriteret indsatsområde og fokusere på de områder, der mangler arbejdskraft, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Niels Tolstrup. 2 Foto Ricky John Molloy Traditionelt set har den danske byggebranche altid følt et socialt ansvar for at trække udsatte personer ind i medarbejderstaben. Sådan er det heldigvis stadigvæk. Dansk Byggeris undersøgelse viser, at over halvdelen af de adspurgte medlemsvirksomheder ansætter udsatte medarbejdere, fordi virksomheden altid har løftet et socialt ansvar. Og vigtigheden af et rummeligt arbejdsmarked kan da heller ikke understreges nok. Der skal være plads til alle, også dem, der ikke kan holde til hel så lang en arbejdsdag som kollegerne. Det er jobcentrenes fornemmeste opgave at medvirke til, at ledige kommer i arbejde. Og med en arbejdsløshedsprocent på om- Kunne en henvendelse fra jobcentret få jer til at ansætte eller overveje at ansætte en udsat medarbejder? % Kilde: Dansk Byggeri Ja Nej Ved ikke kring seks, så er der nok at tage fat på. Dansk Byggeri opfordrer derfor jobcentrene til at være mere opsøgende over for virksomhederne. Målet skal være at få flere udsatte i arbejde, hvad end det er i fleksjob, med løntilskud, skånejob eller en lignende ordning. - Vores egen undersøgelse viser, at næsten hver femte af de adspurgte medlemsvirksomheder selv har haft fat i jobcenteret for at undersøge muligheden for at få en medarbejder fra en af de udsatte grupper i arbejde. Det frie initiativ har her båret rigtig meget frugt og har udnyttet et lidt skjult potentiale. Men det burde jo være jobcentrene, der gik forrest og tog initiativet, siger Niels Tolstrup, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Prioritér kontakten til virksomhederne I samme undersøgelse svarer over 4 procent, at de ville ansætte eller overveje at ansætte en udsat medarbejder, hvis et jobcenter henvendte sig. Og næsten halvdelen af de adspurgte svarer, at det samarbejde, de i dag har med jobcentrene, er godt. - Der er altså al mulig grund til, at jobcentrene kommer op i gear og får forstærket det samarbejde, der er imellem dem og virksomhederne rundt om i landet, understreger Niels Tolstrup, der foreslår, at jobcentrene gør virksomhedskontakten til et prioriteret indsatsområde: - De skal fokusere på områder på arbejdsmarkedet med potentiale for arbejdskraftmangel, og inden for disse felter kende de lokale virksomheder. Det er vigtigt, at formidling af udsatte medarbejdere går hånd i hånd med formidling af ordinære ledige. Husk alle stor som lille Udfordringen i forhold til bygge- og anlægsbranchen er de mange små virksomheder og relativt få store. - Det er vigtigt, at jobcentrene ikke kun bruger tid hos de store virksomheder. De mindre firmaer har også en masse at byde på, og der er hos dem også et stort potentiale for at finde beskæftigelse til udsatte medarbejdere. Hvis man fx er psykisk udsat har man det måske bedst på en mindre arbejdsplads, siger Niels Tolstrup, der understreger, at et styrket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder vil medvirke til, at arbejdsmarkedshjulet kommer op i omdrejninger: - Forudsætningerne er til stede, og Danmark har brug for, at alle, der kan og vil, bidrager til samfundet og på sigt til at finde vej ud af den økonomiske krise. Flere hænder på arbejdsmarkedet vil lige så stille sparke gang i forbruget, og det er også social ansvarlighed, slutter Niels Tolstrup. 2 Hvem er udsat? Udsatte grupper dækker i Dansk Byggeris undersøgelse over personer i fleksjob, jobprøvning, løntilskud, førtidspensionister i skånejob samt medarbejdere med fysisk eller psykisk handikap, tidligere kriminelle og personer med nedsat arbejdsevne. 6

7 Nyt lovforslag hiver penge ud af byggeriet Regeringen vil med en ny lov tvinge multinationale selskaber til at betale skat i Danmark, men sender desværre samtidig en ekstra skatteregning til danske firmaer, der i forvejen betaler skat. Det vil bremse investeringer i fremtiden og den vækst, vi alle skal leve af, vurderer Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk - Regeringens lovforslag vil kvæle nye tiltag og dermed have en negativ effekt på væksten. Lovforslaget vil kun fungere som en forhøjelse af selskabsskatten, siger Michael Riff Alexandersen, erhverspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. 2 Foto Ricky John Molloy Det ene år er der underskud, det næste år er der overskud. Sådan er det ofte i byggebranchen, hvor konjunkturerne har stor indflydelse på, om farven på bundlinjen er rød eller sort. Og netop det gør, at regeringens nye lovforslag rammer helt forkert. - Lovforslaget skulle ramme de virksomheder, der ikke betaler deres skat i Danmark, men kommer til at ramme alle typer virksomheder. I byggebranchen Mindsket adgang til modregning i overskud - så stort er tabet Mio. kr Beton Anlæg af veje Tab ved nye regler og jernbaner Tømrere og bygningssnedkere Skatteindbetalinger for berørte virksomheder Kilde: Experian og Dansk Byggeri Murere Tabet er beregnet ved at se på forskellen i skatteværdien af underskud ved de nuværende regler og ved de foreslåede regler i perioden fra 28 til 21. Skatteindbetalingerne er summen af skatteindbetalinger fra virksomheder, der er berørt af lovforslaget i perioden fra 28 til 21. høster entreprenøren ikke nødvendigvis fortjenesten samme år, som han investerer i et byggeri. Lovforslaget vil derfor beskatte virksomhederne kraftigere af deres overskud, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen. Forklaringen er, at det nye lovforslag vil begrænse virksomheders mulighed for at fremføre underskud. Det betyder, at kun underskuddet af den første million fuldt ud vil kunne modregnes overskuddet, og at resten af underskuddet kun vil kunne modregnes med 6 %. Vedtages lovforslaget, vil det have alvorlige konsekvenser for et stort udsnit af danske virksomheder og særligt i byggebranchen. Ekstra skat i millionklassen Beregninger baseret på regnskaber fra de seneste tre år viser, at hvis lovforslaget vedtages, vil fx virksomheder, der bygger veje og jernbaner, få en ekstra skatteregning på 15 millioner kroner og det på trods af, at de selvsamme virksomheder i samme periode allerede har betalt 25 millioner kroner i skat. I betonbranchen vil lovforslaget koste virksomhederne 79 millioner kroner i ekstra skat, selvom virksomhederne har bidraget med 86 millioner til statskassen. - Man rammer de virksomheder, der investerer og skaber arbejdspladser og vækst og samtidig betaler deres skat, i kampen mod de multinationale selskaber. Det er målet, der helliger midlet, og på den lange bane gavner det hverken Danmark eller statskassen, siger Michael Riff Alexandersen. Lovforslaget rammer væksten Skatteministeriet skønner, at lovforslaget vil give 95 millioner kroner mere i statskassen og 13 millioner kroner ekstra de følgende år. Men ministeriet vurderer også, at lovforslaget vil gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark. - I praksis rammer lovforslaget bredere og hårdere, end det er hensigten. I byggebranchen er det både den lille tømrermester og den store entreprenør, som bliver ramt på trods af, at de i forvejen betaler den skat, som de skal, siger Michael Riff Alexandersen. Den økonomiske krise gør det i forvejen svært for virksomhederne at rejse kapital til nye projekter, og lovforslaget vil kun gøre det endnu mere usikkert at investere i nye projekter og derfor endnu sværere at låne penge. - Det vil kvæle nye tiltag og dermed have en negativ effekt på væksten. Lovforslaget vil kun fungere som en forhøjelse af selskabsskatten, vurderer Michael Riff Alexandersen, der mener, at regeringen bør regne på deres lovforslag endnu engang: - Tabet af vækst og investeringer står slet ikke mål med de få ekstra skattekroner, som ender i statskassen. Danmark har simpelthen ikke råd til konsekvenserne af sådan et lovforslag, slutter Michael Riff Alexandersen. 2 7

8 Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) Formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen (S) Byggeduellen Det danske arbejdsmarked er rummeligt og giver plads til alle. Eller er det? Virksomhederne tager en stor del af ansvaret, men desværre ser vi stadig lærlinge og udsatte grupper, der har svært ved at finde eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de mener, vi skal gribe problematikken an Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, Hvad mener I om brugen af sociale klausuler? Lennart Damsbo-Andersen: Det er en falliterklæring, at det er nødvendigt med sociale klausuler. Det er jo et udtryk for, at de almindelige markedskræfter ikke fungerer, og at der er noget galt med den generelle holdning blandt en del af virksomhederne. Indtil det fungerer, er det nødvendigt at anvende sociale klausuler, og gerne i så stort et omfang som muligt. 2 Ulla Tørnæs: Vi er generelt meget skeptiske og nærmest imod sociale klausuler. Når det så er sagt, så er vi åbne overfor at se på, om det i forbindelse med de meget store anlægsopgaver, som vi sender i udbud, er muligt at stille krav om et vist antal elevpladser. Men det er mere kompliceret end det lyder, fordi man risikerer at spænde ben for små virksomheder, der ikke kan byde på ordrer, fordi de ikke har mulighed for at leve op til de sociale klausuler. Det kan nemt blive konkurrenceforvridende at have sociale klausuler. Derfor går vi generelt ikke ind for det, men vi er åbne for at se på mulighederne. 2 Hvad mener I, der skal til for at motivere virksomhederne til at ansætte endnu flere lærlinge og udsatte medarbejdere, end de gør? Lennart Damsbo-Andersen: Først og fremmest skal ordrebøgerne være fyldt mere end blot to måneder frem, og der skal være vækst i samfundet. Alternativt skal ansvaret spredes ud, så den enkelte virksomhed ikke er alene om at løfte opgaven. Og så skal der være en fælles forståelse for, at det er vigtigt at uddanne lærlinge og ansætte udsatte medarbejdere. Alle de, der har påtaget sig et ansvar, har efter min mening fået alt for lidt påskønnelse, og det har alt for længe været gratis ikke at tage ansvar. Lige så populært det er at reklamere for medlemskab af Dansk Byggeri, bør det være at reklamere med, at man fx har lærlinge. 2 Ulla Tørnæs: Al erfaring viser, at virksomhedspraktik er bedre end skolepraktik. Derfor skal virksomhederne fortsætte med at tage det store ansvar, de altid har gjort. Virksomhederne har en indlysende egeninteresse i at sikre, at vi får uddannet den arbejdskraft, de skal bruge i fremtiden. Og jeg synes sådan set, at de er gode til at tage deres del af ansvaret. Men vi skal blive ved med at pirke til virksomhedernes ansvarsfølelse. Det er den bedste måde at sikre, at vi fremadrettet får den arbejdskraft, vi har brug for. 2 Dansk Byggeris undersøgelse viser, at mange virksomheder er villige til at ansætte udsatte medarbejdere, hvis blot jobcentret retter henvendelse. Hvordan mener I, at kontakten mellem virksomheder og jobcentre kan forbedres? Lennart Damsbo-Andersen: Der er ingen tvivl om, at der er plads til forbedring i kontakten mellem jobcentrene og virksomhederne. Med udgangspunkt i at langt de fleste danske bygge- og anlægsvirksomheder er ganske små, og at mester selv arbejder med, så skal der tænkes enkelt og ubureaukratisk. Fra min egen tid som tømrer ved jeg, at den personlige kontakt er adgangsnøglen til et job eller til en samtale. Og det er i min optik ved styrkelse af den personlige kontakt og dannelsen af netværk, at jobkonsulenterne langt bedre kan komme i dialog med virksomhederne. 2 Ulla Tørnæs: Jobcentrene skal hele tiden forbedre kontakten til det private erhvervsliv. En mulighed er, at jobcentrene laver et netværk af mentorer fra det private erhvervsliv. Det giver jobcentermedarbejderen mulighed for at få en bredere indsigt i de lokale virksomheder og dermed også indsigt i, hvor der er mulighed for at samarbejde endnu mere. Et slags mentornetværk. Havde jobcentre og virksomheder en lidt mere kontinuerlig kontakt, ville begge parter også vide, hvor de skulle henvende sig. Når nummeret på en kendt medarbejder på jobcentret er kodet ind i mobilen, så er det nemmere at ringe op og sige, at nu har virksomheden plads til nye medarbejdere. 2